Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

teoretisk viden med en konkret viden, inspirerer derfor til et undersøgelsesdesign, hvor en
overordnet problemstilling undersøges med udgangspunkt i et konkret eksempel. I nærværende
projekt ønsker vi at anvende et casestudie som stedet, hvor de overordnede tendenser, vi ser i
feltet (konteksten), bliver afprøvet og udfordret, og kan give ny viden om den overordnede
problemstilling.
Man kan altså tale om, at vi arbejder på to abstraktionsniveauer, hvor vi dels beskæftiger os med
en overordnet problemstilling og dels med en konkret problemstilling relateret til casen.
At arbejde med en case som del af en større sammenhæng medfører, at dens omfang
begrænses betydeligt i forhold til, hvis den var undersøgelsens overordnede fokus. Rent praktisk
er arbejdet udformet som en slags tragtmodel, hvor vi breder os ud til at starte med, og undervejs
indsnævrer vores fokus mere og mere. Det vil sige, at vi som udgangspunkt undersøger, hvilke
diskursive tendenser vi ser i feltet, og løbende forholder casen til disse. Casens indhold refererer
derfor til de overvejelser og valg, der er foretaget undervejs, og indgår som en meget integreret
og væsentlig del af undersøgelsen, der som kontekstafhængig viden kombineres med teoretiske
erfaringer, der danner grundlag for besvarelse af vores overordnede problemstilling.
5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet
Som beskrevet ovenfor, ønsker vi en nuanceret og kontekstafhængig viden om agenter på feltet.
Vi mener, at den kvalitative interviewmetode kan give adgang til hertil, idet fokuseringen på
enkelttilfælde, ifølge Steinar Kvale, giver mulighed for, at man kan ”undersøge forholdet mellem
en bestemt adfærd og dens kontekst og finde ud af logikken i forholdet mellem individet og
situationen” (Kvale 1997:109). I vores undersøgelse, giver metoden os adgang til at undersøge
forholdet mellem udvalgte agenter på feltet, og deres kontekst, og finde ud af, hvordan disse
agerer i forhold til de magtstrukturer, der er på feltet. Samtidig ser vi, at denne viden kan udfordre
eller underbygge den teoretiske indsigt, vi opbygger i analysen af konteksten.
Vi vælger derfor at anvende Kvales kvalitative interviewmetode som hjælpemetode 26 til at
undersøge en case, der kan give os viden om specifikke områder og agenter på feltet, og
illustrere dem ved konkrete eksempler (Kvale 1997:105). Vi lader os inspirere af de syv stadier 27
Kvale opstiller i forbindelse med interviewundersøgelser, og redegør her for vores overvejelser i
forbindelse med gennemførelse af interviewene.
Kvale argumenterer for, at man må tematisere sine interviews, idet formålet med interviewet er af
afgørende betydning for, hvordan de skal gennemføres og hvilke spørgsmål, der skal stilles
26 Når vi vælger at anvende termen hjælpemetode, angiver det, at vores anvendelse af en teoretisk eller metodisk
tilgang er sekundær i forhold til vores overordnede teoriapparat. Metoden inddrages, da den giver os adgang til,
på kvalificeret vis at beskæftige os med dele af projektet, der ikke kan anskues ud fra vores overordnede
teoriapparat.
27 Stadierne er: 1. Tematisering, 2. Design, 3. Interview, 4. Transskribering, 5. Analyse, 6. Verificering, 7.
Rapportering (Kvale 1997:95). Vi inspireres primært af tematisering, design og interview i dette afsnit. De næste
stadier vil blive behandlet i andre sammenhænge i projektet.
18