Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

De objektive strukturer inkorporeres i det enkelte menneske gennem eksempelvis opdragelse og
uddannelse, og et menneskes habitus grundlægges derfor, ifølge Bourdieu, primært gennem
familien og skolen og udmønter sig i et ofte ubevidst handlingsmønster, -agentens praktiske
sans. Den praktiske sans er derfor et kendskab til adfærdsmønstre, dvs. en fornemmelse for,
hvordan man i en given situation skal handle, hvordan valg og beslutninger træffes, samt hvordan
en given situation skal vurderes og opfattes (Bourdieu 2001:44-45). 17
Habitus er en fast forankret, men foranderlig størrelse, idet habitus er et uafsluttet projekt, der
gennem hele livet er under udvikling. Bourdieu lægger særlig vægt på ikke at indlæse en
determinisme i habitusbegrebet: ”… de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt
mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er
heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbestemt og i fuld bevidsthed om
årsag og virkning…” (Bourdieu 2001:44).
Som det fremgår, er habitus i høj grad en differentieringsmekanisme, idet agenter adskiller sig på
baggrund af deres habitus: ”At skille sig ud og have betydning er to sider af samme sag”
(Bourdieu 2001:25). Årsagen til at mennesker handler, tænker og opfatter verden forskelligt, kan
derfor forklares ved hjælp af habitusbegrebet. Og det er på baggrund af denne differentiering, at
mennesker kan kategoriseres og inddeles i forskellige grupper. Således er habitusbegrebet også
et middel til at forklare eksempelvis kulturelle forskelle, divergerende norm- og handleskemata
mv. Vi kan således i vores undersøgelse bruge habitusbegrebet til at forstå- og argumentere for
at tale om, at visse agenter på feltet er dominerende og andre dominerede.
4.3 Feltbegrebet
De nævnte kapitaler og dispositioner er bestemmende for, hvilke felter man som menneske
kommer til at færdes indenfor. Et felt kan forstås som et netværk inden for hvilket, der eksisterer
et specifikt regelsæt. Med felt eller socialt felt mener Bourdieu et foranderligt, dynamisk område,
hvor mennesker kæmper om noget, de er fælles om. Det sociale rum, samfundet, består således
af sociale felter, nærmere betegnet eksempelvis kulturelle, religiøse, politiske og videnskabelige
felter (Järvinen 2001:355). Et hvert felt har sine egne regler, handlemåder og forskellige former
for kodeks, og for at kunne begå sig i et givent felt kræver det en fundamental viden om og
kendskab til eks. feltets historie. Feltets dynamik opstår når agenter med forskellig habitus
indtræder med et ønske om at forhandle dets betydning. Agenten indtager en position i feltet
afhængig af dennes kapitalvolumen i forhold til det, der på feltet udgør den symbolske kapital
(Bourdieu 2001:21). Hvis et givent felt tildeler kulturel kapital stor symbolsk værdi, vil de, der
besidder en stor mængde af denne kapital opnå mere magt inden for feltet end de, der ikke evner
at spille på denne kapital i samme omfang. Et felt udgøres dermed af dominerende og
dominerede positioner. I og med at der på alle sociale felter eksisterer denne magtstruktur,
17 Selvom den praktiske sans ofte er ubevidst, forstår vi, at den skabes diskursivt.
13