Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

etydninger og praksisser, der er foranderlige og sat til forhandling inden for og mellem grupper,
ligesom vi ser, at det både konstrueres inden for en gruppe og individuelt. Etniske tilhørsforhold
forstår vi derfor som oplevede kulturforskelle mellem mennesker. En etnisk gruppe opretholdes
ved at kulturforskelle kontinuerligt gøres relevante i relationen til andre etniske grupper (Eriksen
og Sørheim 2001:57). Således ser vi, at der eksisterer en abstrakt grænse mellem grupperne, der
består i, at de netop opfatter sig som etnisk forskellige, og, at der inden for fællesskabet er en
bred tilslutning til det, f.eks. ud fra en forestilling om fælles traditioner, historie, religion, herkomst
og oprindelsesland. Kulturer betragter vi altså ikke som ensartede, homogene størrelser idet de
kontinuerligt skabes og genskabes mellem mennesker (Eriksen og Sørheim 2001:47). I tråd med
Bourdieu tillægger vi os yderligere det perspektiv, at visse kulturelle betydninger og praksisser
kropsliggøres, dvs. indoptages på en sådan måde, at de virker naturlige og rigtige, hvilket vi vil
komme nærmere ind på i forbindelse med teorigennemgangen. I projektet vil vi ikke direkte
arbejde med etnisk tilhørsforhold forstået som konstruktionen af et bestemt kulturelt fællesskab,
men blot tale om det i de forbindelser, hvor etnicitet kan siges at blive forskelsmarkør mellem
forskellige grupper mennesker.
3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori
Vi vil i det følgende afsnit tydeliggøre vores videnskabsteoretiske forståelsesramme, idet den
danner udgangspunkt for vores valg af teori og efterfølgende hvilket undersøgelsesdesign, vi
vælger at anvende. Afsnittet består i overvejelser af epistemologisk og ontologisk 6 karakter,
igennem hvilke vi vil søge at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske ståsted.
Indledningsvis finder vi det afgørende at anlægge nogle videnskabsteoretiske rammer for
hvorledes vi forstår aktør/struktur dialektikken. I udgangspunktet er det vores overbevisning, at
aktørers forståelse af den virkelighed, der omgiver dem, og dermed produktionen af deres tanker
og handlinger er socialt konstrueret. Vi indskriver os således i en konstruktivistisk forståelse, hvor
aktører, gennem sproget, skaber betydning om deres væren (Jørgensen og Phillips 1999:13-14).
På denne måde indtager vi et socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk standpunkt. 7
Alligevel ser vi, at denne tilgang ikke medtænker den kropsliggjorte viden, som individer lærer og
tilegner sig gennem ikke-verbaliserede socialiseringsprocesser. 8 Af denne grund, ser vi det
nødvendigt at integrere konstruktionstanken med en ontologisk retning, der forstår menneskelig
handlen som både kropsliggjort og sprogligt konstrueret.
Som overordnet teoretisk forståelsesramme, finder vi det derfor anvendeligt at tage
udgangspunkt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat, 9 idet han taler om, at der både
6 Epistemologi eller erkendelsesteori beskæftiger sig med menneskets erkendelse og, om hvordan man kan opnå
viden om verden. Ontologi er læren om det værende, altså, hvad verden består af og dermed, hvad der
eksisterer.
7 Vi betragter socialkonstruktivismen som en del af poststrukturalismen.
8 Her tænker vi eksempelvis på den viden et barn tilegner sig ved at se på sine omgivelsers sociale praksisser.
9 Se gennemgangen af Bourdieus begreber i kapitel 4.
8