Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank
Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank
Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Med</strong> <strong>netværket</strong> <strong>på</strong> <strong>arbejde</strong><br />
Om magtperspektiver i forbindelse med planlægningen af<br />
interkulturelle medieprodukter<br />
Skrevet af:<br />
Gunilla Lindevall Hansen<br />
Nina Westergaard<br />
Vejleder: Iben Jensen<br />
Roskilde Universitetscenter, Kommunikation modul 2<br />
Efterår 2003<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
Indholdsfortegnelse .....................................................................................................................2<br />
1. Forord ........................................................................................................................................4<br />
2. Indledning og Problemfelt........................................................................................................5<br />
2.1 Problemstilling.......................................................................................................................6<br />
2.2 Afgrænsning..........................................................................................................................6<br />
2.3 Begrebsafklaring...................................................................................................................7<br />
3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori.......................................................8<br />
3.1 Tilgang til feltet....................................................................................................................10<br />
4. Pierre Bourdieu – en teori om konstruktionen af det sociale rum .....................................11<br />
4.1 Kapitalbegreberne...............................................................................................................11<br />
4.2 Menneske og habitus..........................................................................................................12<br />
4.3 Feltbegrebet........................................................................................................................13<br />
4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet .......................................................................14<br />
5. Empiriske overvejelser i forbindelse med case ...................................................................17<br />
5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet...................................18<br />
5.2 Generaliserbarhed ..............................................................................................................19<br />
5.3 Udvælgelse af case ............................................................................................................20<br />
6. Præsentation af case..............................................................................................................21<br />
7. Diskursanalyse som operationalisering af Bourdieus praktikteori....................................22<br />
7.1 Diskursanalytiske begreber.................................................................................................23<br />
7.1.1 Diskurs .........................................................................................................................24<br />
7.1.2 Diskursorden................................................................................................................25<br />
7.1.3 Magt og hegemoni .......................................................................................................26<br />
8. Analyse af konteksten............................................................................................................26<br />
8.1 Et kontroversielt genstandsfelt............................................................................................27<br />
8.2 Klientliggørelse af etniske minoriteter .................................................................................27<br />
8.3 Personligheden i centrum ...................................................................................................28<br />
8.4 Danskkundskaber ...............................................................................................................30<br />
8.5 Tilpasning ...........................................................................................................................31<br />
8.6 Mangfoldighed ....................................................................................................................31<br />
8.7 Strukturelle og politiske processer ......................................................................................33<br />
8.8 Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter ..........................................................35<br />
9. Kommunikationsindsatser.....................................................................................................37<br />
10. Analyse af website................................................................................................................38<br />
10.1 Formål, budskab og målgruppe ........................................................................................39<br />
10.2 Sprog og tekst...................................................................................................................41<br />
2
10.2.1 Henvendelsesform .....................................................................................................41<br />
10.2.2 Diskursivt udtryk.........................................................................................................42<br />
10.3 Det visuelle udtryk.............................................................................................................44<br />
10.3.1 Overordnede designprincipper og layout ...................................................................45<br />
10.3.2 Struktur og navigation ................................................................................................46<br />
10.3.3 Farvevalg ...................................................................................................................48<br />
10.3.4 Typografi ....................................................................................................................49<br />
10.3.5 Links...........................................................................................................................49<br />
10.3.6 Illustrationer og billedvalg...........................................................................................50<br />
10.3.7 Grafisk staffage..........................................................................................................51<br />
10.3.8 Sammenhængen mellem de visuelle delelementer....................................................52<br />
10.4 Opsamling: Produktets udformning...................................................................................53<br />
11. Konklusion og afsluttende kommentarer ...........................................................................55<br />
12. Litteraturliste.........................................................................................................................60<br />
3
1. Forord<br />
Dette projekt udspringer af en interesse for kommunikation mellem mennesker med forskellige<br />
kulturelle erfaringer. Danmark har igennem de senere år modtaget større grupper af flygtninge og<br />
indvandrere fra store dele af verden, hvilket også afspejler sig i sammensætningen af<br />
arbejdsstyrken, der er blevet mere etnisk differentieret. Situationen er imidlertid således, at<br />
beskæftigelsen blandt etniske minoriteter er betydelig lavere end blandt den øvrige del af<br />
befolkningen. Grundlaget for denne situation er yderst kompleks, og ofte handler det i<br />
nyhedsmedierne om en række ’kulturelle barrierer’, der skal overskrides eller overvindes.<br />
Når vi betragter situationen fra et kommunikationsperspektiv, mener vi, at det må være muligt at<br />
forholde sig til de mere overordnede strukturer i samfundet, der kan siges at <strong>på</strong>virke<br />
kommunikationssituationen. I ud<strong>arbejde</strong>lsen af medieprodukter ser vi, at man ofte undlader at<br />
forholde sig til de magtrelationer, der kan have afgørende indflydelse <strong>på</strong> de<br />
udfoldelsesmuligheder, der er tilgængelige i <strong>arbejde</strong>t med formidlingen. Særligt i forbindelse med<br />
interkulturel kommunikation giver det mening at medtænke magtstrukturer, idet man kan<br />
argumentere for, at kommunikationssituationen er underlagt et dominansforhold, en<br />
minoritets/majoritetsrelation, der udstikker rammerne for de positioneringsmuligheder etniske<br />
minoriteter, i rollen som afsendere, kan gøre brug af.<br />
Det har været vores mål med dette projekt at anskueliggøre kontekstens indflydelse og vi har haft<br />
en interesse i at efterforske, hvordan man i en konkret medieproduktion strategisk kan forholde<br />
sig til og <strong>arbejde</strong> kommunikativt med at optimere højtuddannede etniske minoriteters position <strong>på</strong><br />
det danske arbejdsmarked. Vi retter i projektet således et særligt fokus mod kontekstrelaterede<br />
aspekter, herunder magtrelationen mellem afsender og modtager, der kan siges at være<br />
udstukket <strong>på</strong> et mere strukturelt plan (bl.a. gennem lovgivningen <strong>på</strong> området). <strong>Med</strong> udgangspunkt<br />
i en Pierre Bourdieusk forståelse for positioner og positioneringer <strong>på</strong> sociale felter og en<br />
diskursanalytisk tilgang, ønsker vi at undersøge de vilkår og spilleregler, der eksisterer i<br />
forbindelse med ud<strong>arbejde</strong>lsen af interkulturelle medieprodukter.<br />
4
2. Indledning og Problemfelt<br />
Som nævnt i forordet, står vi i disse år overfor at skulle manøvrere med en arbejdsstyrke, der er<br />
blevet mere og mere etnisk mangfoldig. Vi ser i dag etniske minoriteter, der er i besiddelse af stor<br />
uddannelsesmæssig kapital, komme til landet med ønsket om at indtræde <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked, - et ønske der kun i ringe grad indfries. De medbragte kompetencer får sjældent<br />
fodfæste og derfor ender en stor del af disse danskere med at <strong>arbejde</strong> <strong>på</strong> grundniveau eller<br />
derunder. Ligeledes ser man etniske minoriteter, med danske uddannelser, havne i situationer,<br />
hvor uddannelserne ikke resulterer i ansættelse, og dermed forældes. Interessant er det, at<br />
scenariet er det samme, selvom det er såkaldte eksakte jobs, som f.eks. ingeniørfaget, hvor<br />
forskellige kulturelle betydningsskemaer ikke umiddelbart bør have indflydelse <strong>på</strong> de faglige<br />
kompetencer.<br />
En undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 39 % af de private virksomheder<br />
i Danmark ikke umiddelbart er villige til at ansætte etniske minoriteter, og at stadig færre er<br />
tilbøjelige til dette (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Samtidig viser en undersøgelse foretaget af<br />
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, at 9 ud af 10 af de adspurgte ledige ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund har erhvervet sig uddannelsen i Danmark, samt at det for flere gælder, at der er<br />
tale om deres anden ingeniøruddannelse (IAK 2000). Disse tal indikerer, at det ikke umiddelbart<br />
er de faglige kompetencer, der afskærer dem fra at få job, og lægger op til en problematisering af,<br />
om andre aspekter spiller ind, som eksempelvis ansøgernes kulturelle baggrund og<br />
virksomhedernes rekrutteringspraksisser.<br />
Der er altså tale om en arbejdsstyrke der, selv med en dansk uddannelse, til stadighed ikke får<br />
adgang til arbejdsmarkedet, <strong>på</strong> trods af, at virksomheder i større og større omfang anskuer<br />
mangfoldighed som en kompetence for virksomheden. Etnisk ligestilling <strong>på</strong> arbejdsmarkedet er<br />
således en af de større udfordringer, vi står overfor i fremtiden.<br />
Man kan tale om, at der i Danmark hersker en selvforståelse og forestilling om en relativ<br />
kulturhomogen nationalstat. Eksempelvis er det tankevækkende at Danmark endnu ikke har<br />
erklæret sig flerkulturelt, hvilket de andre fleste lande under Europarådet har gjort (Horst<br />
2002:82). Således kæmper næsten 10 % 1 af befolkningen fra en position, der i udgangspunktet<br />
er stillet uden for fællesskabet <strong>på</strong> et symbolsk plan, eftersom deres kulturelle erfaringer ikke<br />
anerkendes.<br />
Noget tyder altså <strong>på</strong>, at det danske arbejdsmarked anno 2003 stadig funderer sig i spilleregler,<br />
der i udgangspunktet stiller etnisk danske i en stærkere position. Vi ser, at der kan være tale et<br />
misforhold mellem virksomheders rekrutteringspraksisser og ansøgernes henvendelsesform,<br />
ligesom vi forestiller os, at der kan være tale om en gensidig uvidenhed parterne imellem.<br />
Således finder vi det også ræsonnabelt at tale om at fremme kommunikationen mellem to parter.<br />
I nærværende projekt er det således vores intention, gennem et casestudie, at ud<strong>arbejde</strong> en<br />
1 8,2% (Danmarks Statistik 2003)<br />
5
prototype <strong>på</strong> en sådan kommunikationskanal, der i praksis skal øge kontakten og gøre deres<br />
gensidige ressourcer tilgængelige og synlige.<br />
2.1 Problemstilling<br />
• Hvordan kan man <strong>arbejde</strong> kommunikationsstrategisk med at fremme højtuddannede etniske<br />
2.2 Afgrænsning<br />
minoriteters adgang til det danske arbejdsmarked?<br />
Dette ønskes undersøgt gennem et casestudie, der tager sit udgangspunkt i et<br />
allerede eksisterende netværk af ingeniører med anden etnisk baggrund.<br />
Projektet indtager et særligt perspektiv i forhold til arbejdsmarkedet, idet vi vælger at fokusere <strong>på</strong><br />
en bestemt faggruppe, - ingeniører. Således beskæftiger vi os med den del af arbejdsstyrken, der<br />
går under betegnelsen højtuddannede. Vi indfanger derfor ikke den del af problemfeltet, der<br />
omhandler agenter med mindre eller ingen uddannelsesmæssig kapital. Alligevel ser vi, at de<br />
øvrige magtforhold mellem agenter inden for genstandsfeltet kan <strong>på</strong>virke de positioner og<br />
positioneringer, vi identificerer, forstået <strong>på</strong> den måde, at vi anskuer det sociale rum som<br />
relationelt, og at de forskellige positioner kun kan forstås i relationen til øvrige positioner <strong>på</strong><br />
feltet. 2<br />
I denne forbindelse er vi derfor bevidste om, at dikotomien minoritet/majoritet er en analytisk<br />
forenkling af en kompleks magtrelation, idet gruppen af etniske minoritetsdanskere <strong>på</strong> ingen<br />
måde er homogen (bl.a. i forhold til national og social baggrund). 3 Når vi alligevel har valgt at<br />
anvende betegnelserne, hænger det sammen med, at vi ser, at man kan tale om, at der i<br />
samfundet hersker en dikotomisk opfattelse af etniske danskere og danskere med anden etnisk<br />
baggrund. Dette ser vi eksempler <strong>på</strong> både i den folkelige og den politiske debat. Anvendelsen af<br />
kategorierne minoritet/majoritet er altså vores måde at undersøge og tage højde for<br />
magtforholdet mellem de to grupper.<br />
Dette fokus betyder dog, at vi afskærer os fra at belyse eller diskutere sociale forholds indvirkning<br />
<strong>på</strong> vores problemstilling. Derfor vil vi ikke kunne udtale os om kapitalsammensætningens<br />
betydning for den enkelte agents position. Dette hænger sammen med, at vi i stor udstrækning<br />
bevæger os <strong>på</strong> et makroniveau, når vi diskuterer etniske minoriteters udfoldelsesmuligheder <strong>på</strong><br />
det danske arbejdsmarked. I casen belyses problemstillingen <strong>på</strong> et mikroniveau, men her<br />
fokuserer vi igen <strong>på</strong> interaktionen med makroniveauet. Vores fokus er derfor <strong>på</strong> et<br />
systemperspektiv frem for et aktørperspektiv, og vi belyser ikke hvorledes den enkelte ingeniør<br />
oplever arbejdsmarkedets rummelighed. Dette skal betragtes som udtryk for den selektion vi har<br />
foretaget for at indsnævre vores fokus.<br />
2<br />
For en nærmere redegørelse for positioner og det sociale rum se kapitel 4, hvor vi gennemgår Pierre Bourdieus<br />
teoriapparat.<br />
3<br />
Se begrebsafklaring af minoritet/majoritet, i næste afsnit.<br />
6
Metodisk indtager vi altså i udgangspunktet et magtperspektiv, idet vi ønsker at belyse, hvilken<br />
indflydelse sådanne relationer har for de udfoldelsesmuligheder, der eksisterer i forbindelse med<br />
interkulturelle medieprodukter. Vi foretager således en feltanalyse med udgangspunkt i en<br />
diskursanalytisk tilgang 4 for at undersøge positioneringsmulighederne. På denne måde har vi et<br />
skærpet fokus <strong>på</strong> sproget og diskursive forandringsprocesser, idet vi mener at sproget bliver et<br />
udtryk for magterelationerne <strong>på</strong> feltet. På denne vis indfanger vi ikke feltets bredde og dybde i<br />
Bourdieusk forstand 5 , idet vi selekterer i de teoretiske begreber og håndplukker dem, vi finder<br />
brugbare til vores ærinde.<br />
2.3 Begrebsafklaring<br />
Vi vil i det følgende kort beskrive, hvordan vi gør brug af begreberne kultur, etnicitet samt<br />
minoritet/majoritet. Dette grunder i, at begreberne er flertydige og ofte anvendes med forskelligt<br />
semantisk indhold.<br />
I projektet opererer vi med dikotomien minoritet/majoritet i forbindelse med kategorien etniske<br />
grupper. Etniske minoriteter skal her forstås som indvandrere, flygtninge eller efterkommere af<br />
disse. Vi forstår en etnisk minoritetsgruppe, som en gruppe mennesker, der <strong>på</strong> den ene side<br />
udgør et mindretal i et samfund (det danske) og <strong>på</strong> den anden side kan siges at blive<br />
diskrimineret eller have mindre magt <strong>på</strong> visse områder <strong>på</strong> grund af dette tilhørsforhold (Eriksen<br />
og Sørheim 2001:57). Vi forstår derfor, at betegnelsen minoritet er defineret i forhold til en<br />
majoritet, og kategorierne eksisterer altså kun i relationen til hinanden.<br />
Samtidig ser vi, at der er en sammenhæng mellem social klasse og etnisk tilhørsforhold, idet man<br />
kan tale om, at en eventuel diskriminering (f.eks. <strong>på</strong> arbejdsmarkedet) vil betyde en underordning<br />
i et socialt hierarki. F.eks. underordnes de i forhold til social status, idet en diskriminering kan<br />
betyde, at de ikke får job (eller hvad der betegnes som et ’godt job’), ligesom det kan betyde en<br />
underordning i forhold til økonomisk status. Alligevel kan man ikke udelukkende betragte en<br />
etnisk minoritets- eller majoritetsgruppe som et klasseforhold, eftersom etniske grupper kan<br />
rumme flere forskellige socialklasser.<br />
Vi forstår dog også minoritet/majoritets dikotomien <strong>på</strong> et mere symbolsk plan, idet man kan tale<br />
om, at majoritetens kulturelle udtryk og betydninger ofte tillægges mere værdi end minoritetens,<br />
hvilket også kan være medskaber af magtrelationen. Den analytiske opdeling af minoritet og<br />
majoritet er i øvrigt også inspireret af vores hovedteoretiker, Pierre Bourdieu, der taler om,<br />
hvordan man kan belyse magtforhold i samfundet ved at betragte relationen mellem en<br />
dominerende og en domineret gruppe.<br />
Når vi i projektet bruger kulturbegrebet, er det hovedsagligt i relation til etnisk tilhørsforhold,<br />
altså kultur forstået som etnisk kultur. I tråd med Bourdieu forstår vi kultur som konstruerede<br />
4 Se kapitel 7, operationalisering.<br />
5 Eksempelvis taler Bourdieu om vigtigheden i at kende feltets historie. Se kap. 4.<br />
7
etydninger og praksisser, der er foranderlige og sat til forhandling inden for og mellem grupper,<br />
ligesom vi ser, at det både konstrueres inden for en gruppe og individuelt. Etniske tilhørsforhold<br />
forstår vi derfor som oplevede kulturforskelle mellem mennesker. En etnisk gruppe opretholdes<br />
ved at kulturforskelle kontinuerligt gøres relevante i relationen til andre etniske grupper (Eriksen<br />
og Sørheim 2001:57). Således ser vi, at der eksisterer en abstrakt grænse mellem grupperne, der<br />
består i, at de netop opfatter sig som etnisk forskellige, og, at der inden for fællesskabet er en<br />
bred tilslutning til det, f.eks. ud fra en forestilling om fælles traditioner, historie, religion, herkomst<br />
og oprindelsesland. Kulturer betragter vi altså ikke som ensartede, homogene størrelser idet de<br />
kontinuerligt skabes og genskabes mellem mennesker (Eriksen og Sørheim 2001:47). I tråd med<br />
Bourdieu tillægger vi os yderligere det perspektiv, at visse kulturelle betydninger og praksisser<br />
kropsliggøres, dvs. indoptages <strong>på</strong> en sådan måde, at de virker naturlige og rigtige, hvilket vi vil<br />
komme nærmere ind <strong>på</strong> i forbindelse med teorigennemgangen. I projektet vil vi ikke direkte<br />
<strong>arbejde</strong> med etnisk tilhørsforhold forstået som konstruktionen af et bestemt kulturelt fællesskab,<br />
men blot tale om det i de forbindelser, hvor etnicitet kan siges at blive forskelsmarkør mellem<br />
forskellige grupper mennesker.<br />
3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori<br />
Vi vil i det følgende afsnit tydeliggøre vores videnskabsteoretiske forståelsesramme, idet den<br />
danner udgangspunkt for vores valg af teori og efterfølgende hvilket undersøgelsesdesign, vi<br />
vælger at anvende. Afsnittet består i overvejelser af epistemologisk og ontologisk 6 karakter,<br />
igennem hvilke vi vil søge at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske ståsted.<br />
Indledningsvis finder vi det afgørende at anlægge nogle videnskabsteoretiske rammer for<br />
hvorledes vi forstår aktør/struktur dialektikken. I udgangspunktet er det vores overbevisning, at<br />
aktørers forståelse af den virkelighed, der omgiver dem, og dermed produktionen af deres tanker<br />
og handlinger er socialt konstrueret. Vi indskriver os således i en konstruktivistisk forståelse, hvor<br />
aktører, gennem sproget, skaber betydning om deres væren (Jørgensen og Phillips 1999:13-14).<br />
På denne måde indtager vi et socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk standpunkt. 7<br />
Alligevel ser vi, at denne tilgang ikke medtænker den kropsliggjorte viden, som individer lærer og<br />
tilegner sig gennem ikke-verbaliserede socialiseringsprocesser. 8 Af denne grund, ser vi det<br />
nødvendigt at integrere konstruktionstanken med en ontologisk retning, der forstår menneskelig<br />
handlen som både kropsliggjort og sprogligt konstrueret.<br />
Som overordnet teoretisk forståelsesramme, finder vi det derfor anvendeligt at tage<br />
udgangspunkt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat, 9 idet han taler om, at der både<br />
6 Epistemologi eller erkendelsesteori beskæftiger sig med menneskets erkendelse og, om hvordan man kan opnå<br />
viden om verden. Ontologi er læren om det værende, altså, hvad verden består af og dermed, hvad der<br />
eksisterer.<br />
7 Vi betragter socialkonstruktivismen som en del af poststrukturalismen.<br />
8 Her tænker vi eksempelvis <strong>på</strong> den viden et barn tilegner sig ved at se <strong>på</strong> sine omgivelsers sociale praksisser.<br />
9 Se gennemgangen af Bourdieus begreber i kapitel 4.<br />
8
findes kognitive (mentale) og objektive (socialt producerede) strukturer. Begge forhold har<br />
indflydelse <strong>på</strong> individers handlen. <strong>Med</strong> Bourdieu bliver det således muligt at tale om en<br />
konstruktivistisk strukturalisme 10 , hvor agenterne er underlagt nogle objektive strukturer, som de<br />
dog selv er med til at konstruere og reproducere (Bourdieu 2001:24). Metateoretisk kan man<br />
derfor tale om, at Bourdieus forståelse for menneskelig handlen er ’dispositionel’, idet sociale<br />
agenter rummer en række potentielle handlemuligheder, som kan blive sat i værk i relationen til<br />
en given social situation (Bourdieu 2001:11).<br />
Vi fortolker Bourdieu ud fra et poststrukturalistisk perspektiv 11 og tager således afstand fra en<br />
rigid, traditionel strukturalisme, der forstår strukturer som ensbetydende med ydre begrænsninger<br />
af individets handlemuligheder (Järvinen 2001:346). Vores individopfattelse er derfor inspireret af<br />
Bourdieus: ”...de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt mekaniske kræfter, og som af<br />
bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er heller ikke bevidste og vidende<br />
subjekter der handler fornuftsbetinget og i fuld bevidsthed om årsag og virkning...” (Bourdieu<br />
2001:44). Sociale agenter konstruerer og rekonstruerer således de ’objektive’ strukturer, men vi<br />
skal også forstå individers handlinger i relation til disse strukturer, da vi ser, at de i visse<br />
sammenhænge fungerer bag om ryggen <strong>på</strong> agenterne. Således frakender vi os også den mest<br />
yderliggående konstruktivisme, hvor alle mønstre i social handlen opløses (Jørgensen og Phillips<br />
1999:14). Forestillingen om sociale konstruktioner skal derfor i nærværende projekt indfange to<br />
ting: 1. Produktionen af tanker og handlinger og 2. Produktionen af sociale (objektive) strukturer<br />
(Jf. Bourdieu kap. 4.).<br />
Direkte i relation til vores undersøgelsesområde, finder vi Bourdieus praktikteori særligt velegnet,<br />
idet den retter sig mod at <strong>på</strong>vise magtrelationer inden for felter i det sociale rum. I vores <strong>arbejde</strong><br />
med at udvikle en kommunikationskanal, ønsker vi netop at begribe og medtænke de<br />
konstruktioner af magt, der kommer til udtryk <strong>på</strong> arbejdsmarkedet i relation til etniske minoriteter.<br />
<strong>Med</strong> Bourdieus praktikteori bliver det muligt at begrebsliggøre og manøvrere med disse<br />
magtrelationer, og da vi i udgangspunktet ser, at vores adgang til verden går gennem sproget,<br />
finder vi diskursanalysen velegnet til at operationalisere en Bourdieusk feltanalyse til vores<br />
ærinde. 12 Diskursanalyse gør det muligt for os at <strong>på</strong>vise magtrelationerne gennem konkrete<br />
sproglige konstruktioner. Vi vil senere argumentere for og forklare, hvordan vi mener at kunne<br />
sammentænke Bourdieu og diskursanalyse i forhold til konkrete begreber. 13<br />
10 Bourdieus egen definition af sit videnskabsteoretiske ståsted (Järvinen 2001:360).<br />
11 Ved en poststrukturalistisk tilgang, forstås en opfattelse af virkeligheden som en sproglig konstruktion, modsat i<br />
den rigide strukturalisme, hvor sproget opfattedes som strukturer i virkeligheden (Kjørup 2000:60)<br />
12 En feltanalyse i Bourdieusk forstand findes i en række forskellige afskygninger og indebærer eksempelvis<br />
omfattende indsamlinger af oplysninger om de mennesker, der virker <strong>på</strong> det <strong>på</strong>gældende felt. Fremgangsmåden<br />
kaldes af Bourdieu prosopografi. Ved hjælp af disse oplysninger er det muligt at optegne de forskellige positioner<br />
<strong>på</strong> et kort gennem en korrespondanceanalyse (Broady 2002:482)<br />
13 Se kapitel 7. Se også afgrænsning i forhold til feltanalyse afsnit 2.2.<br />
9
3.1 Tilgang til feltet<br />
Som beskrevet i ovenstående, har vi i foreliggende projekt valgt at udstyre os med en teoretisk<br />
optik i forbindelse med tilgangen til det felt, vi undersøger. Dette støtter sig til vores<br />
grundantagelse om, at man som forsker aldrig kan gå fuldstændig åbent til genstandsfeltet. Man<br />
vil altid i en eller anden forstand være farvet af et videnskabsteoretisk standpunkt, ligesom man<br />
vil have en række habitusrelaterede forforståelser af eksempelvis magtforhold i samfundet.<br />
Værdiladede betragtninger finder vi imidlertid ikke problematiske i sig selv, når blot man<br />
bevidstgør sig om sit standpunkt. I dette projekt har vi for eksempel valgt at stille os <strong>på</strong> den<br />
’dominerede’ parts side. Dette har haft konsekvenser for vores valg af teori, ligesom det har<br />
indflydelse i forbindelse med fortolkningen af materialet. <strong>Med</strong> en Bourdieusk optik beskriver vi<br />
samfundet <strong>på</strong> baggrund af magtstrukturer og udelukker os således fra andre vinkler <strong>på</strong><br />
problemfeltet. Det betyder, at vores tilgang til feltet dels er præget af et personligt- og dels et<br />
videnskabeligt perspektiv.<br />
Når dette er sagt mener vi altså, at forholdet mellem empiri og teori altid vil rumme en eller anden<br />
grad af deduktion, forstået <strong>på</strong> den måde at vi aldrig kan gå fuldstændig teoriløst til verden. Her<br />
lægger vi stor vægt <strong>på</strong>, at Bourdieus begreber er relativt åbne og fleksible, og at de først får<br />
betydning i relationen til et empirisk funderet grundlag: ”Løsrevet fra deres forskningsmæssige<br />
sammenhæng giver teoretiske begreber ingen mening, hævder Bourdieu” (Järvinen 2001:342).<br />
Således må der være en vis dialog mellem den teoretiske optik, vi har med os og den konkrete<br />
kontekst, vi undersøger, og i den forstand kan man tale om, at vi også går abduktivt til værks.<br />
Den teoretiske begrebsramme bliver i vores projekt vejen til at forstå de bagvedliggende<br />
samfundsmæssige vilkår for vores problemstilling. Vi lader os inspirere af teorien, men sætter<br />
den løbende i samspil med empirien gennem en revidering og fortolkning af delresultaterne, der<br />
giver os en dynamisk brug af både teori og empiri.<br />
Vi <strong>arbejde</strong>r dermed også hermeneutisk med vores empiriske datamateriale. 14 I relation til den<br />
hermeneutiske cirkel ser vi fortolkningen af vores empiri som en proces, hvori der skiftevis<br />
fokuseres <strong>på</strong> betydningen af de enkelte dele af empirien, med henblik <strong>på</strong> at forstå dem i forhold til<br />
den helhed, de er en del af (Gilje og Grimen 1999:153). I denne forbindelse finder vi det<br />
afgørende at kommentere forholdet mellem hermeneutikken og konstruktivismen i vores projekt.<br />
Gilje og Grimen forklarer den hermeneutiske cirkel ved at pege <strong>på</strong>, at fortolkningen af en tekst<br />
altid vil ske <strong>på</strong> baggrund af henvisninger til fortolkninger af dele i teksten, ligesom disse dele<br />
forklares og tolkes gennem teksten som helhed: ”Fortolkninger blir alltid begrunnet ved å vise til<br />
andre fortolkninger, og det er ikke noen vei ut av denne sirkelen. Vi kan i begrunnelser av<br />
fortolkninger ikke gå bak den hermeneutiske sirkel” (Gilje og Grimen 1999:154). I denne<br />
forestilling ligger immanent en forståelse af en vidensproduktion, der er akkumulativ: Vi bliver<br />
hele tiden klogere. Dette stemmer imidlertid ikke overens med vores konstruktivistiske<br />
udgangspunkt, hvor vidensproduktion altid er relateret til en given kontekst og, at man derfor altid<br />
14 Hermeneutik betyder fortolkningslære eller forståelseslære.<br />
10
må være åben over for muligheden for andre tolkninger. Her indtager vi en position, der forstår<br />
den hermeneutiske cirkel som en ’åbnende’ proces, der hele tiden medtænker den flertydighed<br />
og kompleksitet, materialet rummer. Vi ser altså ikke, at fortolkningerne af de enkelte dele i<br />
materialet lukker sig om sig selv og ekskluderer andre fortolkninger eller modsætninger i<br />
materialet.<br />
4. Pierre Bourdieu – en teori om konstruktionen af det sociale rum<br />
I nærværende projekt manøvrerer vi med en forståelse for menneskelig handlen, der tager afsæt<br />
i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat. Som vi fremhævede i vores videnskabsteoretiske<br />
overvejelser (kapitel 3.), gør Bourdieu op med ideen om, at en hvilken som helst menneskelig<br />
praktik skulle finde sted for sin ’egen skyld’ uafhængigt af det univers af omskiftelige praktikker,<br />
det befinder sig indenfor. Bourdieu anlægger dermed en anti-essentialistisk tilgang til den sociale<br />
verden og tager <strong>på</strong> denne måde afstand fra biologisk determinisme. I stedet anskues samfundet<br />
som et rum af sociale positioner, idet alle sociale agenter 15 (i kraft af sin kapitalvolumen) indtager<br />
en relationel position i forhold til sin omverden. Således forstår vi de egenskaber, der<br />
karakteriserer en bestemt gruppe <strong>på</strong> et bestemt tidspunkt i forhold til det sociale rum. En sådan<br />
forståelse for de sociale relationer i samfundet er essentiel for vores undersøgelse, der netop<br />
sigter mod at anskueliggøre magtforhold mellem forskellige sociale agenter.<br />
I det følgende vil vi redegøre for Bourdieus mest centrale begreber, for sideløbende at vise,<br />
hvordan vi tænker disse i forhold til vores ærinde.<br />
4.1 Kapitalbegreberne<br />
Hos Bourdieu er kapitalbegrebet en af de centrale sociologiske faktorer i forståelsen af<br />
samfundet. Kapital, i Bourdieusk forstand, kan bedst beskrives ved de ressourcer eller<br />
egenskaber, som enhver social agent i større eller mindre udstrækning er i besiddelse af. I<br />
traditionel marxistisk forstand er kapital en økonomisk størrelse som er ensbetydende med magt.<br />
Stor kapitalvolumen betyder stadig magt hos Bourdieu, men han udvider kapitalbegrebet til at<br />
omfatte fire forskellige kapitalformer: 1) økonomisk kapital 2) kulturel kapital 3) social kapital og 4)<br />
symbolsk kapital (Broady 2002:453).<br />
Den økonomiske kapital repræsenterer kort sagt penge, velstand og materielle ressourcer. Men<br />
herudover kan den også omfatte kendskab til de økonomiske spilleregler (Järvinen 2001:349).<br />
Udover den økonomiske kapital opererer Bourdieu med en anden ikke-økonomisk magtfaktor i<br />
samfundet: Den kulturelle kapital. Denne kapitalform indebærer et kendskab til kulturens<br />
historie, sprog og politik i et sådant omfang, at man kan omgås finkulturen og få adgang til den<br />
kulturelle kapital i form af bøger, videnskabelige teorier mv. Den kulturelle kapitalform omfatter<br />
15 Bourdieu tenderer at anvende betegnelsen agent i stedet for f.eks. aktør, menneske, individ, subjekt osv. Dette<br />
grunder i Bourdieus subjektsbegreb: handlende og vidende agent med en praktisk sans (Bourdieu 2001:44),<br />
hvilket vi senere vil komme ind <strong>på</strong>.<br />
11
derfor dels uddannelse, helt konkret i form af eksaminer og titler, og dels finkulturelle<br />
færdigheder, dvs. evnen til at tolke kulturens referencesystem (Järvinen 2001:349).<br />
Den tredje kapitalform kalder Bourdieu social kapital, som kommer til udtryk via de sociale<br />
ressourcer agenten er i besiddelse af ved at være medlem af en bestemt (magtfuld) gruppe.<br />
Således omfatter denne kapitalform forhold som slægt, venskab mv. Man vil typisk opnå en stor<br />
social kapital ved at tilhøre en elitær uddannelse, et specifikt netværk eller være medlem af<br />
eksempelvis politiske foreninger, loger el. lign. (Järvinen 2001:349).<br />
Den fjerde og sidste kapitalform, den symbolske kapital, skal ses som overordnet de andre tre,<br />
idet de andre tre kapitalformer alle kan undergå en transformation til symbolsk kapital, når de i et<br />
socialt felt opfattes som særligt prestigefyldte, anerkendte eller legitime. Denne kapitalform står<br />
derfor for det, der tillægges værdi. Den symbolske kapital afhænger følgelig af det <strong>på</strong>gældende<br />
sociale felts 16 konsensus om, hvilke forhold/ressourcer, der er særligt værdifulde (Broady<br />
1998:458). Her er det afgørende at bemærke sig, at man inden for forskellige felter vil tillægge<br />
divergerende forhold værdi. Således vil eksempelvis et tilhørsforhold til en etnisk<br />
minoritetsgruppe være prestigefuld <strong>på</strong> visse felter og det modsatte inden for andre. Den<br />
symbolske kapital har således en distinktionsmekanisme i sig, idet den kan bruges til at skelne<br />
mellem forskellige grupper i samfundet.<br />
Som det fremgår af ovenstående, er der grundlæggende to forhold, der er afgørende for agenters<br />
sociale position: Dels hvilke(n) kapitalform(er) agenten besidder og dels den samlede<br />
kapitalvolumen. Således er samfundet inddelt i to dimensioner: For det første skelnes der mellem<br />
de agenter, der er i besiddelse af en stor mængde samlet kapital: de dominerende og de, der er i<br />
besiddelse af en lille mængde kapital: de dominerede. For det andet skelnes der mellem de<br />
agenter, der er i besiddelse af kulturel kapital, og de, der er i besiddelse af økonomisk kapital. Det<br />
er <strong>på</strong> grundlag af disse forhold, at samfundet, ifølge Bourdieu, er organiseret som et rum af<br />
sociale positioner.<br />
4.2 Menneske og habitus<br />
I udgangspunktet kan habitus betragtes som kropsliggjort kapital forstået <strong>på</strong> den måde, at<br />
habitus kan forklare relationen mellem de (objektive) sociale- og de kognitive strukturer, der ligger<br />
immanent i det enkelte menneske. Habitus kan derfor bedst forstås som den enkeltes socialt<br />
producerede dispositioner. Hvert menneske er, i kraft af dets kapitalvolumen, i besiddelse af en<br />
række forskellige subjektive dispositioner og en praktisk sans. Den praktiske sans skal ses som<br />
en form for kropsliggjort viden eller ”habitus omsat i praksis”, om man vil. ”Habitus er det<br />
generative og samlede princip, der omsætter de indre og relationelle karakteristika i en position til<br />
en samlet livsstil, dvs. til et samlet sæt af personvalg, valg af goder, valg af praktikker (…)<br />
Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der <strong>på</strong> én gang er distinkte og<br />
distinktive” (Bourdieu 2001:24).<br />
16 Bourdieus feltbegreb vil blive gennemgået i afsnit 4.3.<br />
12
De objektive strukturer inkorporeres i det enkelte menneske gennem eksempelvis opdragelse og<br />
uddannelse, og et menneskes habitus grundlægges derfor, ifølge Bourdieu, primært gennem<br />
familien og skolen og udmønter sig i et ofte ubevidst handlingsmønster, -agentens praktiske<br />
sans. Den praktiske sans er derfor et kendskab til adfærdsmønstre, dvs. en fornemmelse for,<br />
hvordan man i en given situation skal handle, hvordan valg og beslutninger træffes, samt hvordan<br />
en given situation skal vurderes og opfattes (Bourdieu 2001:44-45). 17<br />
Habitus er en fast forankret, men foranderlig størrelse, idet habitus er et uafsluttet projekt, der<br />
gennem hele livet er under udvikling. Bourdieu lægger særlig vægt <strong>på</strong> ikke at indlæse en<br />
determinisme i habitusbegrebet: ”… de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt<br />
mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er<br />
heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbestemt og i fuld bevidsthed om<br />
årsag og virkning…” (Bourdieu 2001:44).<br />
Som det fremgår, er habitus i høj grad en differentieringsmekanisme, idet agenter adskiller sig <strong>på</strong><br />
baggrund af deres habitus: ”At skille sig ud og have betydning er to sider af samme sag”<br />
(Bourdieu 2001:25). Årsagen til at mennesker handler, tænker og opfatter verden forskelligt, kan<br />
derfor forklares ved hjælp af habitusbegrebet. Og det er <strong>på</strong> baggrund af denne differentiering, at<br />
mennesker kan kategoriseres og inddeles i forskellige grupper. Således er habitusbegrebet også<br />
et middel til at forklare eksempelvis kulturelle forskelle, divergerende norm- og handleskemata<br />
mv. Vi kan således i vores undersøgelse bruge habitusbegrebet til at forstå- og argumentere for<br />
at tale om, at visse agenter <strong>på</strong> feltet er dominerende og andre dominerede.<br />
4.3 Feltbegrebet<br />
De nævnte kapitaler og dispositioner er bestemmende for, hvilke felter man som menneske<br />
kommer til at færdes indenfor. Et felt kan forstås som et netværk inden for hvilket, der eksisterer<br />
et specifikt regelsæt. <strong>Med</strong> felt eller socialt felt mener Bourdieu et foranderligt, dynamisk område,<br />
hvor mennesker kæmper om noget, de er fælles om. Det sociale rum, samfundet, består således<br />
af sociale felter, nærmere betegnet eksempelvis kulturelle, religiøse, politiske og videnskabelige<br />
felter (Järvinen 2001:355). Et hvert felt har sine egne regler, handlemåder og forskellige former<br />
for kodeks, og for at kunne begå sig i et givent felt kræver det en fundamental viden om og<br />
kendskab til eks. feltets historie. Feltets dynamik opstår når agenter med forskellig habitus<br />
indtræder med et ønske om at forhandle dets betydning. Agenten indtager en position i feltet<br />
afhængig af dennes kapitalvolumen i forhold til det, der <strong>på</strong> feltet udgør den symbolske kapital<br />
(Bourdieu 2001:21). Hvis et givent felt tildeler kulturel kapital stor symbolsk værdi, vil de, der<br />
besidder en stor mængde af denne kapital opnå mere magt inden for feltet end de, der ikke evner<br />
at spille <strong>på</strong> denne kapital i samme omfang. Et felt udgøres dermed af dominerende og<br />
dominerede positioner. I og med at der <strong>på</strong> alle sociale felter eksisterer denne magtstruktur,<br />
17 Selvom den praktiske sans ofte er ubevidst, forstår vi, at den skabes diskursivt.<br />
13
etyder også at særligt kapitalstærke agenter (dominerende agenter) sætter dagsorden<br />
spillereglerne <strong>på</strong> feltet og dermed også for agenter i en mindre gunstig position 18 .<br />
Inden for et hvert felt hersker en række interne regler og normer, både i sagt og usagt form. Dette<br />
sæt spilleregler benævner Bourdieu feltets doxa. Man kan sige, at doxa dækker over en<br />
fællesskabsforståelse for adfærd. Doxa iværksætter den symbolske kapital, idet feltets agenter<br />
opnår en fælles forståelse for, hvad der skal tillægges symbolsk værdi. Doxa er under konstant<br />
forhandling <strong>på</strong> feltet, idet der <strong>på</strong> feltet findes både ortodokse og heterodokse positioner (Broady<br />
2002:481). Ortodokse agenter kan ses som en form for ”traditionens vogtere”, idet disse agenter<br />
vil søge at fastholde det eksisterende magtforhold <strong>på</strong> feltet, mens de heterodokse vil forsøge at<br />
konstruere og rekonstruere magtfordelingen. Det er disse divergerende positioner og<br />
forhandlinger, der giver grundlag for feltets eksistens. Man tilskriver feltet en vis betydning, idet<br />
man mener, at det der foregår <strong>på</strong> feltet er vigtigt og betydningsfuldt (Bourdieu 2001:151).<br />
4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet<br />
I dette projekt tager vi afsæt i, at arbejdsmarkedet (rekrutteringsfeltet) analytisk kan betragtes<br />
som et magtfelt (- et rum af sociale positioner), hvor forskellige agenter indtræder. I kraft af disse<br />
agenters divergerende habitus og kapitalvolumen, præges dette felt af hhv. mere eller mindre<br />
magtfulde positioner. I dette felt kan man tale om, at virksomhederne repræsenterer den<br />
dominerende part, idet virksomhederne i reglen sætter dagsorden for – og dikterer, hvem den<br />
’gode’ ansøger er. Ansøgermassen må følgelig i varierende grad tilpasse sig virksomhedernes<br />
krav. I det følgende vil vi derfor søge at vise, hvilke muligheder der ligger i de eksisterende<br />
rekrutteringsformer. Vi må endvidere vurdere, i hvilket omfang vi mener, at nye<br />
rekrutteringsformer kan vinde indpas, og om de kan få indflydelse <strong>på</strong> situationen for ingeniører<br />
med anden etnisk baggrund. I det følgende afdækkes forskellige rekrutteringspraksisser og<br />
sammenholdes med de jobsøgningspraksisser, ingeniører med anden etnisk baggrund har. Dette<br />
vil give os en fornemmelse for, om der <strong>på</strong> dette område er tale om et misforhold.<br />
Vi ser, at der <strong>på</strong> rekrutteringsfeltet er en opkomst af nye rekrutteringsformer, der udfordrer de<br />
traditionelle former. Vi ønsker derfor med dette afsnit at afdække nye og traditionelle former, med<br />
det formål at vurdere, hvilke former vi finder anvendelige til forbedring af mulighederne for<br />
ingeniører med anden etnisk baggrund. I spændingsfeltet mellem nye og gamle praksisser, vi vil<br />
altså, med udgangspunkt i de eksisterende vilkår, søge at afgøre, hvilke steder vi ser mulighed<br />
for at gennemføre en vellykket kommunikationsindsats.<br />
I det følgende præsenteres kort de mest anvendte rekrutteringsformer <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked, og de vurderes løbende ud fra ovenstående.<br />
Vi gennemgår følgende rekrutteringsformer:<br />
18 Denne ikke-fysiske magtudøvelse fra dominerendes side kalder Bourdieu symbolsk vold (Broady, 2003, s. 49).<br />
14
• Annoncering, aviser og fagblade<br />
• E-rekruttering<br />
• Netværksrekruttering<br />
• Rekrutteringsvirksomheder<br />
• AF og arbejdsløshedskasser<br />
Annoncering i aviser og fagblade er en af de ældste rekrutteringsmetoder, og er stadig en af<br />
de mest anvendte. I en undersøgelse lavet af Arbejdsmarkedsstyrelsen fra 2001 fremgår det, at<br />
næsten alle virksomheder rekrutterer <strong>på</strong> denne måde, hvor jobs lægges i offentligt udbud, og<br />
hvor virksomhederne styrer processen (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund søger primært job <strong>på</strong> denne måde, hvorfor vi ikke ser, at denne rekrutteringsform<br />
skaber yderligere mulighed for kommunikation (IAK 2000).<br />
E-rekruttering dækker groft sagt alle rekrutteringsformer, der foregår <strong>på</strong> Internettet. I det<br />
følgende præsenterer vi to af de mest anvendte; jobbanker og CV-databaser 19 (Koefoed og<br />
Mørkeberg 2002: 35).<br />
Jobbanker minder i sin form om traditionel annoncering, der dog via Internettet har langt flere<br />
muligheder <strong>på</strong> grund af omfang og tilgængelighed (Koefoed og Mørkeberg 2002: 68, Ziegler).<br />
CV-databaserne derimod, gør det muligt for jobansøgere at få besked om et job i deres<br />
jobkategori uden at søge aktivt, hvilket forøger konkurrencen om de gode jobs og medfører større<br />
konkurrence kandidaterne imellem, gennem øget eksponering i forhold til virksomhederne<br />
(Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-36, 68). <strong>Med</strong> E-rekruttering ser vi et eksempel <strong>på</strong>, at<br />
traditionelle rekrutteringsformer fungerer i samspil med nye, der lægger op til, at virksomhederne<br />
bliver opsøgende. Her ser vi, at disse nye former komplementerer de traditionelle og skaber nye<br />
muligheder for kommunikationen mellem virksomheder og kandidater.<br />
For ingeniører med anden etnisk baggrund er annoncer <strong>på</strong> Internettet et af de mest anvendte<br />
steder at søge job (IAK 2000). Dog har det ikke været muligt for os at finde ud af, hvor mange der<br />
er registreret i åbne CV-databaser <strong>på</strong> nettet 20 . Vi ser tillige at virksomhedernes opsøgende<br />
aktivitet primært vil begrænse sig til specielle og høje stillinger, hvorfor denne form ikke i<br />
tilstrækkelig grad kan blive til gavn for mere ’almindelige’ stillinger.<br />
Netværksrekruttering er en af de mest anvendte rekrutteringsformer i det private erhvervsliv og<br />
anvendes ofte til rekruttering af højtuddannede. <strong>Med</strong> netværk menes, at en jobåbning formidles<br />
ud til en skare af potentielle kandidater via virksomhedens ansatte og samarbejdspartnere 21<br />
19<br />
Andre rekrutteringsformer <strong>på</strong> Internettet er bl.a. gennem communities, Virksomhedens eget website, IPsegmentering,<br />
Virtuelle rekrutteringsmesser m.fl. (Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-47)<br />
20<br />
Primært fordi disse ikke oplyser etnisk tilhørsforhold i ansøgerprofilen, men kun angiver modersmål og<br />
sprogkundskaber<br />
21<br />
Dette kan eksempelvis ske gennem personlige netværk - venner, familie o. lign, eller gennem faglige netværk –<br />
bekendte fra studietiden, tidligere kollegaer.<br />
15
(Ziegler, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ifølge Holt Larsen kan der være tendens til<br />
homosocial 22 rekruttering, når netværksrekruttering anvendes (Larsen 2001:262). Dette<br />
begrænser adgangen til jobåbningerne allerede inden udvælgelsen går i gang, idet kandidater,<br />
der ikke har et netværk inden for deres arbejdsområde, ikke får adgang til de ledige jobs.<br />
For ingeniører med anden etnisk baggrund er denne form ikke udbredt, hvilket kan forklares ved<br />
en mangel <strong>på</strong> personlige netværk (IAK 2000). Denne forskel i hhv. ansøgernes praksis og<br />
virksomhedernes praksis er for os ganske væsentlig, idet en kommunikationskanal bør forholdes<br />
til dette, ved at skabe en form, der kan erstatte eller kompensere for det manglende personlige<br />
netværk.<br />
Rekrutteringsvirksomheder anvendes især blandt private virksomheder som en ny måde at<br />
rekruttere <strong>på</strong> (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). <strong>Med</strong> Internettet er det blevet muligt for<br />
rekrutteringsvirksomheder at sidde inde med en stor emnebase over potentielle ansøgere, og<br />
tillige at søge <strong>på</strong> nye kandidater inden for et stort område. 23 Disse virksomheder står for en større<br />
del af rekrutteringsprocessen, lige fra kandidatsøgning til samtaler og den endelige præsentation<br />
af oftest 2-3 kandidater for virksomheden (Koefoed og Mørkeberg 2002: 71).<br />
Vi finder denne form interessant, idet rekrutteringsvirksomheden fungerer som professionelt<br />
mellemled mellem den jobsøgende og virksomheden, uden en egentlig personlig relation til<br />
kandidaten. Når det imidlertid også forholder sig sådan, at ingeniører med anden etnisk baggrund<br />
kun i meget ringe omfang anvender rekrutteringsvirksomheder, ser vi et område, der endnu ikke<br />
til fulde er udnyttet.<br />
Den offentlige arbejdsformidling (AF) varetager især jobformidlingsopgaver inden for den<br />
offentlige sektor (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). AF er en traditionel rekrutteringsform som<br />
primært jobformidler til samfundets lavtuddannede, hvorfor AF ikke bliver synonymt med store<br />
uddannelsesmæssige kompetencer. Hos private virksomheder ser vi, at dette kan give problemer<br />
i forhold til det image virksomheden ønsker af opretholde.<br />
En konkret arbejdsmetode hos AF og arbejdsløshedskasserne er aktiveringsprojekter og<br />
jobtræningskurser for ledige (CASA 2002), hvilket imidlertid ofte tager udgangspunkt i de lediges<br />
behov og endvidere kræver integrationsinteresse og velvillighed hos virksomhederne. Dette<br />
mener vi derfor ikke danner et fordelagtigt udgangspunkt for kommunikationen, selvom ingeniører<br />
med anden etnisk baggrund rent faktisk anvender AF (IAK 2000).<br />
Efter at have gennemgået de primære rekrutteringsformer virksomhederne anvender, ser vi<br />
muligheder i at <strong>arbejde</strong> videre med et par af dem. Netværksrekruttering er forholdsvis uudnyttet<br />
22 Betyder at man tiltrækkes af noget der minder om én selv, begrebet ”similarity attraction” er et udtryk for det<br />
samme (http://www.jobsamtalen.dk/mangfoldighed_enfoldighed.asp)<br />
23 Der er ”opstået en række rekrutteringsfirmaer, som <strong>på</strong> den ene side udnytter Internettet til at skabe en stor<br />
(lukket) CV-database, men <strong>på</strong> den anden side opererer som et traditionelt rekrutteringsfirma ved at gennemføre<br />
det meste af rekrutteringsprocessen selv” (Koefoed og Mørkeberg 2002: 70).<br />
16
praksis blandt ingeniører med anden etnisk baggrund, og vi ser potentiale i, at de gennem<br />
netværk kan få adgang til jobs. Af denne årsag ser vi muligheder i rekrutteringsvirksomhedernes<br />
praksis, idet disse fungerer som kompetent og professionelt mellemled virksomheder og<br />
kandidater imellem. Det er netop ud fra denne position <strong>på</strong> feltet, vi ser, at<br />
rekrutteringsvirksomheder kan udstyre ingeniører med anden etnisk baggrund med kapital, og <strong>på</strong><br />
denne vis kan de erstatte eller supplere den kernefunktion, som personlige og faglige netværk<br />
ellers udfylder. Rekrutteringsvirksomheder er en allerede fungerende praksis, der ikke i udtalt<br />
grad anvendes af ingeniører med anden etnisk baggrund, hvorfor vi har en formodning om, at<br />
den kan åbne for nye muligheder.<br />
På grundlag af ovenstående ønsker vi at inddrage rekrutteringsvirksomheder i forbindelse med<br />
casestudiet, og afdække praksisser hos udvalgte virksomheder, for at kunne afgøre, i hvilken<br />
forstand en forbedret kommunikation vil kunne etableres. Rekrutteringsvirksomhederne er<br />
således at betragte som en mulig modtager i forbindelse med en kommunikationsindsats.<br />
Virksomhederne er derfor udvalgt som maksimum variation cases, hvor udvælgelsen er foretaget<br />
ud fra kriterier, vi mener kan have indflydelse <strong>på</strong> deres praksisser (Flyvbjerg 2000:150). Det<br />
primære kriterium var, at de skulle have med ingeniørstillinger at gøre. Det sekundære, at de<br />
skulle have forskellig størrelse, idet dette kan have indflydelse <strong>på</strong> arbejdsformer og<br />
værdigrundlag. Valget faldt derfor <strong>på</strong> tre virksomheder: ét enkeltmandsfirma<br />
(rekrutteringsvirksomhed1), ét mindre firma (rekrutteringsvirksomhed2) og ét større skandinavisk<br />
firma (rekrutteringsvirksomhed3). 24<br />
For konkret at kunne <strong>arbejde</strong> med kommunikationen, vil vi i det følgende foretage en kortere<br />
metodisk udredning i forbindelse med inddragelsen af et casestudie.<br />
5. Empiriske overvejelser i forbindelse med case<br />
I dette projekt har vi valgt at inddrage et casestudie, ud fra en forestilling om, at en konkret og<br />
kontekstrelateret tilgang til vores problemfelt vil kunne give en større og mere nuanceret indsigt i<br />
det felt, vi <strong>arbejde</strong>r med. Bent Flyvbjerg argumenterer i bogen Rationalitet og Magt, bd. 1 for, at<br />
det er nødvendigt at kombinere teoretisk viden med viden, der har direkte forbindelse med<br />
konteksten, idet man hermed kan producere en nuanceret forståelse af den problemstilling, man<br />
beskæftiger sig med (Flyvbjerg 2000: 142-143). Vi vælger derfor at anskue feltet ud fra en<br />
teoretisk optik, der kan blotlægge de tendenser, vi ser i rekrutteringsfeltet og sætte dem i spil<br />
gennem en praktisk undersøgelse, en case. På denne måde tager vi udgangspunkt i Bourdieus<br />
forståelse af felternes indbyrdes <strong>på</strong>virkning, og ser således at casen er <strong>på</strong>virket af og reflekterer<br />
positioneringer og magtforhold i rekrutteringsfeltet. 25 Flyvbjergs argument for at kombinere<br />
24 Se interview med rekrutteringsvirksomhederne i bilag 3.<br />
25 Ligesom rekrutteringsfeltet reflekterer de diskurser, der findes i det sociale rum i øvrigt. jf. Bourdieus forståelse<br />
af felternes indbyrdes <strong>på</strong>virkning (afsnit 4.3)<br />
17
teoretisk viden med en konkret viden, inspirerer derfor til et undersøgelsesdesign, hvor en<br />
overordnet problemstilling undersøges med udgangspunkt i et konkret eksempel. I nærværende<br />
projekt ønsker vi at anvende et casestudie som stedet, hvor de overordnede tendenser, vi ser i<br />
feltet (konteksten), bliver afprøvet og udfordret, og kan give ny viden om den overordnede<br />
problemstilling.<br />
Man kan altså tale om, at vi <strong>arbejde</strong>r <strong>på</strong> to abstraktionsniveauer, hvor vi dels beskæftiger os med<br />
en overordnet problemstilling og dels med en konkret problemstilling relateret til casen.<br />
At <strong>arbejde</strong> med en case som del af en større sammenhæng medfører, at dens omfang<br />
begrænses betydeligt i forhold til, hvis den var undersøgelsens overordnede fokus. Rent praktisk<br />
er <strong>arbejde</strong>t udformet som en slags tragtmodel, hvor vi breder os ud til at starte med, og undervejs<br />
indsnævrer vores fokus mere og mere. Det vil sige, at vi som udgangspunkt undersøger, hvilke<br />
diskursive tendenser vi ser i feltet, og løbende forholder casen til disse. Casens indhold refererer<br />
derfor til de overvejelser og valg, der er foretaget undervejs, og indgår som en meget integreret<br />
og væsentlig del af undersøgelsen, der som kontekstafhængig viden kombineres med teoretiske<br />
erfaringer, der danner grundlag for besvarelse af vores overordnede problemstilling.<br />
5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet<br />
Som beskrevet ovenfor, ønsker vi en nuanceret og kontekstafhængig viden om agenter <strong>på</strong> feltet.<br />
Vi mener, at den kvalitative interviewmetode kan give adgang til hertil, idet fokuseringen <strong>på</strong><br />
enkelttilfælde, ifølge Steinar Kvale, giver mulighed for, at man kan ”undersøge forholdet mellem<br />
en bestemt adfærd og dens kontekst og finde ud af logikken i forholdet mellem individet og<br />
situationen” (Kvale 1997:109). I vores undersøgelse, giver metoden os adgang til at undersøge<br />
forholdet mellem udvalgte agenter <strong>på</strong> feltet, og deres kontekst, og finde ud af, hvordan disse<br />
agerer i forhold til de magtstrukturer, der er <strong>på</strong> feltet. Samtidig ser vi, at denne viden kan udfordre<br />
eller underbygge den teoretiske indsigt, vi opbygger i analysen af konteksten.<br />
Vi vælger derfor at anvende Kvales kvalitative interviewmetode som hjælpemetode 26 til at<br />
undersøge en case, der kan give os viden om specifikke områder og agenter <strong>på</strong> feltet, og<br />
illustrere dem ved konkrete eksempler (Kvale 1997:105). Vi lader os inspirere af de syv stadier 27<br />
Kvale opstiller i forbindelse med interviewundersøgelser, og redegør her for vores overvejelser i<br />
forbindelse med gennemførelse af interviewene.<br />
Kvale argumenterer for, at man må tematisere sine interviews, idet formålet med interviewet er af<br />
afgørende betydning for, hvordan de skal gennemføres og hvilke spørgsmål, der skal stilles<br />
26 Når vi vælger at anvende termen hjælpemetode, angiver det, at vores anvendelse af en teoretisk eller metodisk<br />
tilgang er sekundær i forhold til vores overordnede teoriapparat. Metoden inddrages, da den giver os adgang til,<br />
<strong>på</strong> kvalificeret vis at beskæftige os med dele af projektet, der ikke kan anskues ud fra vores overordnede<br />
teoriapparat.<br />
27 Stadierne er: 1. Tematisering, 2. Design, 3. Interview, 4. Transskribering, 5. Analyse, 6. Verificering, 7.<br />
Rapportering (Kvale 1997:95). Vi inspireres primært af tematisering, design og interview i dette afsnit. De næste<br />
stadier vil blive behandlet i andre sammenhænge i projektet.<br />
18
(Kvale 1997:103). Vi har flere formål med interviewene i vores undersøgelse, idet vi <strong>på</strong> den ene<br />
side ønsker at undersøge, hvorvidt hvordan magtstrukturer kommer til udtryk og italesættes af<br />
agenterne <strong>på</strong> feltet. På den anden side ønsker vi viden om de disses praksisser, idet vi må have<br />
en nuanceret viden om handlemuligheder og strukturer for at kunne udvikle en egnet<br />
kommunikationskanal. Vi <strong>arbejde</strong>r derfor dels hypotesetestene, og dels eksplorativt, hvilket i<br />
kombination af Kvale kaldes en ”eksplorerende” tilgang (Kvale 1997:104).<br />
Det er af afgørende betydning for vores undersøgelsesdesign, at vi ønsker en viden om<br />
praksisser og hvad der tillægges værdi, idet det medfører at vores respondenter får rollen som<br />
informanter, der er en del af og har professionel erfaring med problemstillingen, og direkte eller<br />
indirekte italesætter de strukturer og bevægelser, der foregår <strong>på</strong> feltet. Informanterne er udvalgt<br />
<strong>på</strong> baggrund af det forudgående overblik over rekrutteringsfeltet, og skal i interviewet sættes i<br />
relation til feltet og vise deres rolle heri. Vi tilslutter os Kvales opfattelse af, at mængden af<br />
interviewpersoner skal holdes op imod undersøgelsens formål, og idet vores formål er at<br />
sammenholde informanternes udtalelser med andre tekster, begrænses mængden af informanter<br />
derfor til relativt få. Overordnet skal undersøgelsen anvendes til nuanceret at vise konsistente<br />
mønstre i feltet (Kvale 1997:108-109).<br />
Når vi skal planlægger selve interviewforløbet, må vi både forholde os til, hvilken viden vi skal<br />
producere, og til hvordan vi anskuer vores respondenter. Vi ønsker som udgangspunkt at være<br />
eksplorative, gennem en brug af åbne spørgsmål, der opfordrer til fortælling. Vi må dog også<br />
være opmærksomme <strong>på</strong> at få afklaret, hvorvidt de hypoteser vi har stemmer overens med<br />
virkeligheden, hvorfor vi må kombinere med mere strukturerede og uddybende spørgsmål, der<br />
blotlægger meningen i ordvalget.<br />
I interviewguiden bygger udformningen af spørgsmålene <strong>på</strong>, at vi ønsker viden om magtstrukturer<br />
og om, hvad der tillægges værdi <strong>på</strong> feltet. Derfor vi må være opmærksomme <strong>på</strong>, ikke at stille<br />
spørgsmål, der er værdiladede eller lægger en bestemt ordbrug i munden <strong>på</strong> respondenterne.<br />
Spørgsmålene indledes med hvad og hvordan, frem for hvorfor, da vi ønsker viden om<br />
respondenternes erfaringer og ikke spekulative udtalelser (Kvale 1997:131).<br />
Behandlingen af interviewmaterialet sker gennem grundig transskribering, idet sprog, ordvalg og<br />
ordsammensætning er af væsentlig karakter, når diskursanalysen anvendes som tilgang til<br />
materialet.<br />
5.2 Generaliserbarhed<br />
For at kunne vurdere, i hvilket omfang det er muligt for os at anvende vores casestudie i<br />
besvarelsen af vores overordnede problemstilling, er det nødvendigt kort at behandle de vilkår<br />
humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er underlagt. Igen tager vi udgangspunkt i Bent<br />
Flyvbjergs tilgang til det ’konkretes videnskab’, idet vi er enige i hans opfattelse af casestudiet<br />
19
som yderst anvendeligt og videnskabeligt, hvis det vurderes ud fra de rette videnskabelige<br />
forudsætninger.<br />
”Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret,<br />
kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier<br />
og universaler” (Flyvbjerg 2000: 144). Casestudiet ser vi som en måde, hvor<strong>på</strong> vi kan få adgang<br />
til kontekstafhængig viden, hvorfor vi finder det nødvendigt at præsentere en række faktorer, som<br />
vi ser særligt afgørende for, at et casestudie kan anvendes videnskabeligt.<br />
I socialvidenskabelige undersøgelser beskæftiger man sig pr. definition med studieobjekter, der<br />
direkte udspringer af konteksten. Dette betyder, at det ikke er muligt at opnå universelle svar,<br />
eller at opstille universelle teoretiske problemstillinger, idet de hermed skulle være løsrevet fra<br />
konteksten (Flyvbjerg 2000: 65). I vores undersøgelse betyder dette, at vi må forholde os til, og<br />
tage stilling til, hvordan konteksten influerer <strong>på</strong> vores studieobjekt, og derfor anskue vores case, i<br />
relation til den kontekst, den udspringer af.<br />
Endvidere er socialvidenskabelig forskning underlagt en høj grad af forskerstyring, idet forskeren<br />
selv agerer inden for det studieområde, der undersøges. Dette betinger megen stringens i det<br />
videnskabelige <strong>arbejde</strong>, hvorfor denne type undersøgelser, ifølge Neergaard må vurderes ud fra<br />
deres troværdighed og ikke <strong>på</strong> deres repræsentativitet (Neergaard, 2001: 36). Derfor søger vi<br />
gennem alle faser, at argumentere for og <strong>på</strong>vise, hvilke valg vi har truffet, og hvad de bygger <strong>på</strong>.<br />
På denne måde gennemsigtiggør vi vores metodiske og teoretiske valg gennem stringent og<br />
systematisk <strong>arbejde</strong>.<br />
Udvælgelsen af respondenter er derfor vigtig for, at casen opnår videnskabelig gyldighed,<br />
ligesom det i selve interviewundersøgelsen er vigtigt, at vi undgår værdiladede begreber eller<br />
stiller ledende spørgsmål. Dette for at opnå anvendelige og videnskabelige resultater, og for at<br />
sikre at vores rolle som forskere er <strong>på</strong>lidelig.<br />
Disse faktorer er afgørende for, om det er muligt for os at generalisere analytisk <strong>på</strong> de resultater,<br />
vi frembringer, og bruge dem til at vise mønstre i feltet. Som Flyvbjerg tilslutter vi os opfattelsen<br />
af, at generalisering kan foregå <strong>på</strong> flere måder, der alle bidrager med gyldig viden. ”I det hele<br />
taget er termen ’videnskab’ bogstaveligt talt blot aktiviteten ’at skabe viden’. Og formel<br />
generalisering er kun én måde ud af mange, hvor<strong>på</strong> mennesker skaber og akkumulerer viden. At<br />
viden ikke kan generaliseres formelt betyder ikke, at den ikke kan indgå i den kollektive<br />
vidensopsamling i et fag eller i et samfund.” (Flyvbjerg 2000: 147). I vores undersøgelse veksler<br />
vi mellem analyse af konteksten og fokus <strong>på</strong> udvalgte agenter <strong>på</strong> feltet. Ved at se <strong>på</strong> forholdet<br />
imellem disse, mener vi at kunne anskue problemstillinger og tematikker, der ikke kun begrænser<br />
sig til de enkelte agenter, idet deres spejling i, og brud med konteksten, samt deres rolle i feltet,<br />
kan vise mønstre i det sociale rum, ud fra hvilke vi kan foretage en analytisk generalisering.<br />
5.3 Udvælgelse af case<br />
For at kunne anvende et casestudie i videnskabeligt øjemed, er det, som nævnt, nødvendigt at<br />
udvælge studieobjektet ud fra kriterier, der er dikteret af det formål casen skal tjene (Neergaard<br />
20
2001: 36). For os har det derfor været væsentligt at vurdere, hvad vi vil have ud af casen, og <strong>på</strong><br />
hvilken måde den skal bidrage til besvarelsen af vores overordnede problemstilling. Casen skal<br />
for os give viden om relationerne mellem agenter <strong>på</strong> feltet og give mulighed for at afprøve de<br />
hypoteser, vi har om magtstrukturer og positioneringer <strong>på</strong> feltet.<br />
Da vi beskæftiger os med ingeniører med anden etnisk baggrund, er det gavnligt at tage<br />
udgangspunkt i en afgrænset gruppe (et allerede etableret netværk), der i højere grad end<br />
enkeltindivider kan fungere som den ene part i en professionel kommunikationssituation.<br />
Udvælgelsesstrategien må derfor afspejle dette formål, og valget bør falde <strong>på</strong> det netværk, hvori<br />
vi mener, en kommunikationsindsats vil kunne bære frugt. Netværket udvælges derfor som en<br />
kritisk case, der kan identificeres ved at ”hvis det sker her, kan det ske alle steder” og omvendt<br />
(Neergaard 2001: 26). At vælge et allerede eksisterende netværk, hvor motivationsgrundlag og<br />
interessenter for problemstilingen allerede er tilstede, bygger <strong>på</strong> overvejelser om, at hvis en<br />
kommunikationsindsats i et sådant netværk fungerer, bør erfaringer kunne overføres og<br />
anvendes yderligere i lignende situationer.<br />
Valget faldt <strong>på</strong> Netværk København, et netværk af ingeniører med anden etnisk baggrund, der<br />
som selvstændigt netværk ikke er en del af kommunale eller statslige institutioner. Som eneste<br />
netværk vi kunne finde, med fokus <strong>på</strong> ingeniører med anden etnisk baggrund, vil dette netværk<br />
endvidere kunne tilføre os mest mulig viden <strong>på</strong> området.<br />
6. Præsentation af case<br />
Netværk København er en sammenslutning af ingeniører med anden etnisk baggrund end dansk,<br />
der har eksisteret siden august 1997, og pt. har tilknyttet ca. 50 medlemmer. Netværket blev<br />
oprettet af en gruppe ingeniører med anden etnisk baggrund i sam<strong>arbejde</strong> med en<br />
indvandrerkonsulent fra IAK 28 . Det fungerer i dag selvstændigt, uden egentlige økonomiske<br />
ressourcer, og bygger <strong>på</strong> medlemmernes frivillige indsats. IAK støtter stadig op om <strong>netværket</strong>,<br />
men <strong>på</strong> et praktisk niveau, hvor lokaler stilles til rådighed, og hvor en konsulent med anden etnisk<br />
baggrund hos IAK både rådgiver i forbindelse med jobspørgsmål, og fungerer som kontakten til<br />
IAK (Bilag 4: l.143-240).<br />
Vi ser, at Netværket har målsætninger, der går i to retninger, dels interne målsætninger, der<br />
angår medlemmerne, dels eksterne målsætninger, der vedrører <strong>netværket</strong>s ansigt udadtil.<br />
Internt fungerer <strong>netværket</strong> som et forum for udveksling af erfaringer, hvor deltagerne kan<br />
inspirere og styrke hinanden og skabe sociale og faglige kontakter, ligesom <strong>netværket</strong> konstant<br />
søger at øge medlemstallet (Bilag 4: l. 190). Formand for Netværk København, Faris Abdali,<br />
udtaler endvidere at <strong>netværket</strong> vejleder deres medlemmer i forbindelse med jobsøgning, men<br />
udelukkende gennem erfaringsudveksling <strong>på</strong> et uformelt plan (Bilag 4: l. 239-241).<br />
28 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse<br />
21
Udadtil er <strong>netværket</strong>s overordnede formål at synliggøre <strong>netværket</strong>s interesser, og gennem<br />
kontakt til medierne og ingeniørorganisationer (IAK, IDA) at skabe et godt image for ingeniører<br />
med anden etnisk baggrund. Netværket skal fungere som repræsentationsinstans for<br />
højtuddannede etniske minoriteter og informere medierne om den stigende arbejdsløshed blandt<br />
ingeniører med anden etnisk baggrund (Bilag 4: l. 195). Netværk København har tidligere<br />
fungeret som bindeled mellem virksomheder og de ledige i <strong>netværket</strong>, ved at sende egnede<br />
kandidater til jobsamtale. De seneste år er denne kontakt ikke blevet bevaret, og skal nu<br />
genetableres, <strong>på</strong> grund af den stigende arbejdsløshed (Bilag 4: l. 271-277).<br />
For at kunne belyse hvilke rammer, der er sat for Netværk Københavns kommunikation, vil vi, i en<br />
analyse af konteksten, undersøge, hvilke positioneringsmuligheder, der er tilgængelige inden for<br />
feltet. Denne analyse kræver imidlertid en operationalisering af Bourdieus begrebsapparat. Vi vil<br />
derfor i nedenstående kapitel foretage en teoretisk ekskurs, for efterfølgende at vende tilbage til<br />
analysen.<br />
7. Diskursanalyse som operationalisering af Bourdieus praktikteori<br />
Vi vælger at anvende diskursteoretiske begreber som redskaber til at <strong>på</strong>vise sproglige<br />
konstruktioner og værditillæggelser i det materiale, vi beskæftiger os med. Dette grunder i, at<br />
Bourdieus begrebsapparat 29 , som del af en sociologisk teori, savner konkrete redskaber til at<br />
undersøge magtrelationer. Det er således ikke vores intention at foretage en egentlig<br />
diskursanalytisk undersøgelse, men at dokumentere kompleksiteten i det problemfelt, vi <strong>arbejde</strong>r<br />
med, gennem konkrete sproglige eksemplificeringer. Diskursanalysen bliver dermed vores måde<br />
at få adgang til praktikker og logikker inden for undersøgelsesfeltet. Som nævnt i afgrænsningen<br />
(afsnit 2.2) indfanger vi <strong>på</strong> denne måde ikke feltets bredde og dybde <strong>på</strong> samme måde som en<br />
feltanalyse i Bourdieusk forstand ville gøre, men da vores ærinde primært er at indfange<br />
magtrelationerne <strong>på</strong> feltet finder vi diskursanalysen oplagt som metode. Vores anvendelse af<br />
diskursanalyse bygger ikke <strong>på</strong> én bestemt diskursteoretisk retning, men trækker <strong>på</strong> begreber, vi<br />
mener har en direkte anvendelighed i forhold til den undersøgelse, vi foretager. Gennemgangen<br />
af de udvalgte begreber, vil derfor også udelukkende basere sig <strong>på</strong> den praktiske anvendelse.<br />
Vi lader os primært inspirere af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips’ Diskursanalyse<br />
som teori og metode, idet de anskuer diskursanalytiske tilgange ud fra et anvendelsesorienteret<br />
perspektiv, gennem en række analytiske demonstrationer, men derudover trækker vi ved enkelte<br />
begreber <strong>på</strong> Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Kritisk diskursanalyse søger at indfange<br />
dialektikken mellem sociale og diskursive forandringsprocesser gennem en tekstnær og let<br />
operationaliserbar analyse: ”...samtidig orienterer tankegangen sig i retning af den<br />
samfundsvidenskabelige tilgangs holistiske interesse for alle momenter i den kommunikative<br />
proces, og sammentænker den sproglige analyse med nyere samfundsteoretisk analyse fra<br />
29 jf. kap. 4<br />
22
sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens, Ulrich Beck og Pierre Bourdieu” (Schrøder<br />
2001:249). Fairclough lægger særligt vægt <strong>på</strong> social forandring i sin forskning, og mener at man<br />
bør <strong>arbejde</strong> mod at tydeliggøre magtforhold i samfundet (Fairclough 1992:5). Dette udgangspunkt<br />
finder vi i høj grad kompatibelt med vores undersøgelses ærinde, ligesom vi ser muligheder i at<br />
sammentænke det med Bourdieus begrebsapparat. Hertil kommer, at Bourdieu i udgangspunktet<br />
ser, at verden (selv de objektive strukturer) er diskursivt konstrueret. Eksempelvis udtaler han, i<br />
forbindelse med konstruktionen af staten som institution: ”[agenterne], juristerne især, har<br />
konstitueret sig som en statsadel ved at instituere Staten og i særdeleshed ved at skabe den<br />
performative diskurs. Via denne diskurs fortalte juristerne tilsyneladende hvad Staten er, men i<br />
virkeligheden fik de Staten til at eksistere ved at fortælle hvad den burde være, dvs. hvilken<br />
position producenterne af denne diskurs burde have i de dominerende fraktioners indbyrdes<br />
arbejdsdeling, dvs. i magtens felt.” (Bourdieu 2001:130).<br />
7.1 Diskursanalytiske begreber<br />
Konkret har vi håndplukket en række begreber, som vi mener i særlig grad kan eksplicitere<br />
magtrelationer i det felt, vi <strong>arbejde</strong>r med. Begreberne diskurs, diskursorden, magt og hegemoni er<br />
de overordnede begreber, vi ser anvendelige og kompatible med Bourdieus praktikteori. Det er<br />
vores intention løbende at vise, hvordan vi sammentænker Bourdieuske og diskursteoretiske<br />
begreber.<br />
Diskursanalysen bygger <strong>på</strong> en konstruktivistisk forestilling om, at sociale handlinger ikke er<br />
bestemt fra naturens side, men konstrueres socialt gennem konkret sprogbrug (Jørgensen og<br />
Phillips 1999:12). For vores anvendelse af begrebet diskurs medfører dette, at vi bruger termen<br />
analytisk til at afgrænse en sproglig konstruktion, der rummer en bestemt betydning. Bourdieu<br />
placerer også sproget helt centralt for, hvordan verden skal anskues og opdeles, men til forskel<br />
fra diskursteoretikerne taler han også om en social virkelighed, der materialiserer sig i kroppen <strong>på</strong><br />
agenterne, og virker bag om ryggen <strong>på</strong> disse (Bourdieu 2001:45). Diskursanalysen beskæftiger<br />
sig med det talte sprog, - den diskursive handlen, mens Bourdieu også forklarer praksisser i mere<br />
fysisk forstand. Bourdieu lægger således mere vægt <strong>på</strong>, hvad han kalder, de objektive strukturers<br />
betydning for identitetsskabelsen end diskursteoretikere vil gøre. Hvor diskursteoretikere taler<br />
om, at menneskers identitet og virkelighedsforståelse udelukkende skabes gennem sproget,<br />
argumenterer Bourdieu for, at agenters identitet, dvs. deres habitus, både konstrueres kognitivt<br />
og socialt, dvs. af hhv. agenten selv (bevidst eller ubevidst) samt af mere objektive, sociale<br />
faktorer. 30 I udgangspunktet ser vi, at diskursive processer er konstituerende for menneskelig<br />
handlen, men vi finder det vigtigt også at medtænke agenters kropsliggjorte viden, idet vi ser, at<br />
diskursiv handlen også materialiserer sig i kroppen <strong>på</strong> agenterne: ”Den praktiske sans er et<br />
erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles, (...)<br />
30 Se også videnskabsteoretiske overvejelser kap. 3<br />
23
af varige kognitive strukturer (...) og af handlingsskemata som orienterer opfattelsen af den givne<br />
situation (...)” (vores understregning) (Bourdieu 2001:44). Således udtrykker man også kropsligt<br />
den kulturelle kapitalvolumen, man rummer. På den måde kan man tale om, at diskurserne<br />
kropsliggøres og udmønter sig i en viden om, hvordan man skal handle <strong>på</strong> et givent felt, - i mere<br />
fysisk forstand. Dette er et forhold, som diskursanalysen alene ikke indfanger. Teoretisk ser vi<br />
altså et dialektisk forhold mellem agenternes diskursive- og kropsliggjorte viden, men i praksis er<br />
det nødvendigt at foretage en analytisk skelnen.<br />
7.1.1 Diskurs<br />
Jørgensen og Phillips kalder en diskurs for ”en overordnet måde at udlægge verden <strong>på</strong>”<br />
(Jørgensen og Phillips 1999:148). Diskurser anskuer vi derfor som dynamiske konstruktioner, der<br />
skabes og genskabes i sprogbrugen. I forbindelse med vores undersøgelse, er det vores<br />
intention vi at vise, hvordan nye formuleringer eller reproduktionen af bestemte diskurser <strong>på</strong>virker<br />
vores konkrete problemstilling. Samtidig mener vi, at man kan tale om, at diskursbegrebet kan<br />
supplere vores forståelse af positioner og positioneringer inden for sociale felter. Et menneske er,<br />
i kraft af sin habitus, udstyret med en række socialt producerede dispositioner, der betyder, at<br />
vedkommende i relationen til øvrige agenter vil positionere sig og blive positioneret <strong>på</strong> en bestemt<br />
måde <strong>på</strong> et givent socialt felt. Således mener vi, at man kan tale om, at agenter altid vil tale ud fra<br />
et bestemt perspektiv. Så når Jørgensen og Phillips taler om diskurser som ”en måde at tale <strong>på</strong>,<br />
der giver betydninger til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv” (Jørgensen og Phillips 1999:79),<br />
giver det mening, at se dette i relation til Bourdieus forståelse af ortodokse og heterodokse<br />
positioner. Samtidig finder vi det mere forsvarligt at tale om diskurser som udtryk for positioner <strong>på</strong><br />
feltet end om klasser af habitus (som Bourdieu måske ville kalde det, Bourdieu 2001:23). Dette<br />
grunder i, at betegnelsen ’klasser af habitus’ let vil komme til at klinge som en homogen gruppe<br />
mennesker. Vi vil i projektet ikke gå dybere ned i habitus, men blot medtænke dette som en<br />
indvirkende faktor, når vi identificerer diskurser og positioner <strong>på</strong> feltet.<br />
Konkret vil vores <strong>arbejde</strong> bygge <strong>på</strong> en skærpet opmærksomhed i forhold til sprogbrug. Det vil<br />
være væsentligt for os at afdække, hvordan betydninger i ord og sætninger skabes, samt hvad<br />
der tillægges værdi i en konkret sammenhæng. Således vil vi se <strong>på</strong> ordvalg og<br />
betydningstilskrivelser i teksterne. Ved at identificere, hvad respondenterne præsupponerer, får vi<br />
adgang til viden om, hvad der for respondenten er selvfølgeligt og dermed, hvilke normer og<br />
værdier, der ligger til grund for det sagte. En analyse af diskursive artikulationer bliver derved<br />
vores måde at tydeliggøre, hvilken position respondenten taler ud fra. Hertil skal vi selvfølgelig<br />
kommentere, at diskursanalysen overser et nærmere kendskab til agentens praktiske sans, -<br />
særligt den kropsliggjorte viden, idet denne i stor udstrækning kun er tilgængelig ’ikke-<br />
diskursivt’. 31 Agenternes kropsliggjorte viden er imidlertid en afgørende del af doxa i form af ikke-<br />
verbaliserede spilleregler.<br />
31 Hermed ikke sagt, at den kropsliggjorte viden ikke er socialt konstrueret.<br />
24
7.1.2 Diskursorden<br />
En diskursorden består af en samling diskurser inden for en bestemt social institution eller socialt<br />
domæne. Diskursordnen sætter en ramme for, hvilke diskurser der er tilgængelige. Jørgensen og<br />
Phillips beskriver diskursordnen som forskellige diskurser ”der delvist dækker samme terræn,<br />
som de konkurrerer om at indholdsudfylde <strong>på</strong> hver deres måde” (Jørgensen og Phillips<br />
1999:147). Det er særligt i denne forbindelse, vi finder diskursanalyse som metode anvendelig i<br />
relation til Bourdieus feltbegreb. Bourdieu forstår et socialt felt som et dynamisk område, hvor<br />
agenter med forskellig habitus forhandler et fælles anliggende: ”Hvilken retning en given<br />
forandring tager, afhænger uden tvivl af hvordan systemet af historisk bestemte muligheder ser<br />
ud. Disse muligheder bestemmer, hvad der er muligt og umuligt at gøre eller tænke <strong>på</strong> et givet<br />
tidspunkt i et bestemt felt” (Bourdieu 2001:67). Når vi i vores undersøgelse vil pege <strong>på</strong> de<br />
forandringsprocesser, som Bourdieu taler om, tilbyder diskursorden som analytisk begreb os<br />
mulighed for at synliggøre rammerne for de tilgængelige diskurser. Hvor Bourdieus eget<br />
begrebsapparat mangler redskaber til at indfange disse historisk betingede muligheder, gør<br />
’diskursorden’ disse tilgængelige gennem sproget. Ligeledes bliver det muligt at identificere<br />
forskellige positioner (diskursive udtryk) inden for feltet, når vi bestemmer de mere specifikke<br />
diskurser, der kæmper om ’herredømmet’ inden for diskursordnen.<br />
I relation til nærværende projekt afgrænser vi os til en diskursorden, der indeholder diskurser om<br />
rekruttering af ingeniører med anden etnisk baggrund. Analytisk kan denne diskursorden ses som<br />
et samspil mellem og forhandling af diskurser, der dels stammer fra en mere omfattende<br />
arbejdsmarkedsdiskursorden og en diskursorden om etniske minoriteter. Vi kan således betragte<br />
diskursordnen som det, der sætter rammerne for, hvad der er legitimt inden for feltet. Samtidig<br />
forstår vi, i tråd med både diskursteoretikere og Bourdieu, at felter eller diskursordner <strong>på</strong>virker<br />
hinanden indbyrdes, og at vi således vil kunne identificere italesættelser af diskurser inden for<br />
feltet, der ikke kun hæfter sig <strong>på</strong> dette, men som er konstitueret af øvrige processer i det sociale<br />
rum.<br />
Da vi i udgangspunktet antager at vores adgang til verden er diskursiv, mener vi ikke, at<br />
Bourdieus begrebsapparat i tilstrækkeligt omfang prioriterer det sproglige. Ved at anskue feltet<br />
gennem en analyse af den herskende diskursorden, kan vi, gennem intertekstuelle og<br />
interdiskursive referencer i de forskellige tekster, finde diskurser, der udfordrer dominerende<br />
(hegemoniske) diskurser, samt diskurser, der reproducerer de eksisterende magtrelationer.<br />
Intertekstualitet og interdiskursivitet 32 forstår vi som den måde, tekster trækker <strong>på</strong>- eller forholder<br />
sig til hinanden diskursivt (Jørgensen og Phillips 1999:84). Således vil vi kunne identificere<br />
sproglige sammenhænge mellem de forskellige diskurser, vi ser italesat af respondenterne og i<br />
udvalgte tekster. Ifølge Fairclough er intertekstualitet både udtryk for stabilitet og ustabilitet,<br />
kontinuitet og forandring: ”Ved at trække <strong>på</strong> eksisterende diskurser <strong>på</strong> nye måder, skaber man<br />
32 Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet og henviser til det forhold, at alle tekster (i bred forstand) trækker<br />
<strong>på</strong> tidligere tekster (Jørgensen og Phillips 1999:84). Interdiskursivitet henviser derved specifikt til når tekster<br />
trækker <strong>på</strong> de samme diskurser.<br />
25
forandring, men mulighederne for forandring begrænses af magtrelationer, som bl.a. sætter<br />
rammer for forskellige aktørers adgang til forskellige diskurser” (Jørgensen og Phillips 1999:85).<br />
Som det fremgår af citatet, skaber analysebegreberne diskurs og diskursorden en konkret tilgang<br />
til positioner og positioneringer <strong>på</strong> feltet. Sammenhænge eller uoverensstemmelser i det sagte,<br />
kan dermed give os en fornemmelse for ortodokse og heterodokse positioner.<br />
7.1.3 Magt og hegemoni<br />
Hegemonibegrebet er anvendeligt til at forklare, hvordan diskursive forandringer og reproduktion<br />
foregår. Hegemoni er en betydnings-konsensus, hvori diskursive betydninger forhandles i en<br />
konstant kamp om at få magt til at diktere den herskende diskurs i en diskursorden (Jørgensen<br />
og Phillips 1999:88). Magtrelationen opretholdes <strong>på</strong> denne måde gennem en sproglig forhandling<br />
og er under konstant forandring, idet der hele tiden foregår kampe om at fastholde eller ændre<br />
magtrelationer. Hegemoni er derfor en ustabil ligevægt, hvorfor der altid vil foregå hegemoniske<br />
kampe, der medfører, at diskurser og sociale strukturer forandres eller reproduceres (Fairclough<br />
1992:93). Udgangspunktet for vores projekt har været en teoretisk forståelsesramme, der lægger<br />
vægt <strong>på</strong> magtrelationer i forbindelse med rekruttering. Det er derfor helt centralt for os at have<br />
analytiske værktøjer, der sætter os i stand til at identificere disse forhold. Ifølge Bourdieu<br />
eksisterer der et bestemt regelsæt og en række logikker for handlen inden for ethvert felt, - feltets<br />
doxa. Dette norm- og regelsæt er kontinuerligt sat til forhandling blandt feltets agenter og<br />
eksisterer i en bestemt form, fordi det <strong>på</strong> dette tidspunkt er det, der tillægges symbolsk værdi<br />
(Bourdieu 2001:128). Derfor kan man, ligesom med hegemonibegrebet, tale om doxa som en<br />
”ustabil ligevægt”, fordi det netop er en midlertidig fastsættelse af magt. Hegemoniske diskurser<br />
kan derfor for os anskueliggøre, hvad der er den legitimerede og accepterede måde at tale om et<br />
givent emne <strong>på</strong>, og således får vi indblik i, hvorledes doxa er konstrueret, idet vi anskuer<br />
diskurser som udtryk for konstruktion og rekonstruktion af doxa. I analysen vil vi således gennem<br />
diskursive artikulationer søge at <strong>på</strong>vise forhandling af doxa, og hvordan der opnås hegemoni, og<br />
<strong>på</strong> denne måde blotlægge magtrelationer inden for diskursordnen, som kan være bestemmende<br />
for de inklusioner og eksklusioner af sociale agenter, der foregår <strong>på</strong> feltet.<br />
8. Analyse af konteksten<br />
I følgende kapitel søger vi at afdække de diskursive processer inden for rekrutteringsfeltet, som<br />
kan være medvirkende til at sætte rammerne for de positioneringsmuligheder, der stilles til<br />
rådighed for Netværk København. Afsnittet tager udgangspunkt i en række udvalgte artikler og<br />
undersøgelser, der alle berører emnet ’etniske minoriteter og det danske arbejdsmarked’.<br />
Ligeledes inddrager vi løbende de interviews vi har foretaget med rekrutteringsvirksomhederne,<br />
da vi forstår, at de er dominerende agenter <strong>på</strong> feltet, som er i stand til at udstyre ansøgeren med<br />
kapital. 33 En repræsentant for en af rekrutteringsvirksomhederne udtaler eksempelvis om sin rolle<br />
33 De transskriberede interviews forefindes i bilag 3.<br />
26
i forbindelse med en jobsamtale: ”Vi prøver i hvert fald at hjælpe folk til at få en god stemning og<br />
snak og spørger sådan lidt ind til de ting, som er vigtige. Vi prøver at få en nuanceret og dybde-<br />
dialog (...) fordi det også er os, der har ansvaret for, at vi får folk i spil, altså at folk kommer til at<br />
snakke.” (Bilag 3.2: l. 504-506). Citatet her viser med al tydelighed, hvor afgørende en rolle<br />
rekrutteringsvirksomheder spiller i ansættelsessituationen, og det er <strong>på</strong> den baggrund, at vi ser<br />
muligheder i at skabe en mere vedvarende kontaktflade mellem sammenslutninger som Netværk<br />
København og disse. Vi søger derfor også at eksplicitere, hvilke muligheder, der eksisterer for en<br />
sådan kommunikationskanal.<br />
8.1 Et kontroversielt genstandsfelt<br />
Når vi beskæftiger os med danskere med anden etnisk baggrund som en marginaliseret gruppe,<br />
er vi bevidste om, at vi bevæger os ind <strong>på</strong> et område, der <strong>på</strong> mange måder kan siges at være<br />
kontroversielt, særligt når det handler om adgangen til det danske arbejdsmarked. Man behøver<br />
blot at slå op i et tilfældigt tidsskrift, for at finde eksempler <strong>på</strong>, at ord som mangfoldighed og<br />
diskrimination konnoterer etnicitet eller sættes i direkte relation til dette. Det betyder, at<br />
virksomheder ofte udviser stor bevidsthed om ikke at fremstå diskriminerende. I interviewene<br />
med rekrutteringsvirksomhederne stødte vi således ofte <strong>på</strong> ’politisk korrekte’ diskurser, - som<br />
oftest udmøntet i en udtalt bevidsthed hos respondenterne om, at det er ’uprofessionelt’ at gøre<br />
forskel. Eksempelvis: ”De steder, hvor man opfører sig alvorligt, hvor man opfatter sin<br />
organisation professionelt, tror jeg ikke det er et problem [at have en anden etnisk baggrund],<br />
fordi en professionel organisation leder efter kvalificerede med<strong>arbejde</strong>re, altså ligegyldigt hvor de<br />
kommer fra, hvis blot de kan tilføre organisationen noget positivt” (Bilag 3.3: l. 371-374). Vi må<br />
derfor i nedenstående analyse medtænke dette som en afgørende faktor i respondenternes svar.<br />
Vi bemærkede i øvrigt en interessant tendens blandt respondenterne til at anvende kraftudtryk<br />
(bandeord), når de udtalte sig om danskere med anden etnisk baggrund. Særligt Informant1<br />
gjorde brug af denne diskursive strategi: ”Selvfølgelig er der nogen gange nogle<br />
forståelsesmæssige problemer, men de [=etniske minoriteter] kommer oftest mere velforberedte<br />
og lidt mere...de er sgu engagerede og positivt indstillede og pænt klædt <strong>på</strong>...” (Bilag 3.1: l. 465-<br />
467). Vi har ikke nogen teoretisk forklaring <strong>på</strong> dette fænomen, men fornemmer, at der kan være<br />
tale om en måde at distancere sig <strong>på</strong>, hvilket kan forklares ved den tabuisering, der knytter sig til<br />
området. I citatet her ses ligeledes en tilbøjelighed til at udtale sig ’overpositivt’, når det handler<br />
om etniske minoriteter, hvilket igen kan ses som en måde at dække sig ind i forhold til at fremføre<br />
diskriminerende ytringer.<br />
8.2 Klientliggørelse af etniske minoriteter<br />
Vi ser i de udvalgte tekster en udbredt tendens til at omtale etniske minoriteter som en udsat<br />
gruppe, der skal ”hjælpes”. I en undersøgelse foretaget af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse<br />
(IAK) kan vi finde flere eksempler <strong>på</strong> formuleringer som: ”Vi har med denne undersøgelse fået<br />
nogle pejlinger <strong>på</strong>, hvad det er der skaffer folk i <strong>arbejde</strong>, og dermed hvordan IAK kan hjælpe<br />
27
denne gruppe ingeniører” (vores understregning) (IAK 2000:2). Ligeledes ser vi formuleringer, der<br />
mere indirekte bidrager til konstruktionen af denne diskurs. Eksempelvis: ”...(Mentorens) rolle er<br />
primært at støtte den nyansatte og hjælpe med at afklare og løse problemer, der opstår i de<br />
første 3 til 6 måneders ansættelse. Det kan være problemer omkring sprog/kultur eller<br />
kvalifikationer og kompetencer.” (CASA 2002). Også i forbindelse med interviewene med<br />
rekrutteringsvirksomheder kom denne diskurs til udtryk, idet Informant1, i forbindelse med<br />
spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig et sam<strong>arbejde</strong> med et netværk af ingeniører<br />
med anden etnisk baggrund, svarer: ”men jeg vil da meget gerne have adgang eller mulighed for,<br />
<strong>på</strong> forskellige måder, at få adgang til at hjælpe nogen, med nogle job eller noget” (Bilag 3.1: l.<br />
444-445). Eksemplerne viser, hvorledes der ikke tages udgangspunkt i de etniske minoriteters<br />
kompetencer, og at de dermed stilles ude af stand til selv aktivt at tage vare <strong>på</strong> egne interesser.<br />
Diskursen udtrykker et reelt ønske om at gøre livet lettere for en marginaliseret gruppe<br />
mennesker i samfundet, men ikke desto mindre er diskursen med til at fastholde etniske<br />
minoriteter i en klientposition, idet fokus fjernes fra de reelle faglige kvalifikationer og rettes mod<br />
det faktum, at de skal hjælpes. Positioneret som klient, der ikke kan tage vare <strong>på</strong> egne interesser,<br />
afskæres etniske minoriteter fra at udvise selvstændighed, fleksibilitet og engagement, som netop<br />
er forhold der tilskrives symbolsk værdi <strong>på</strong> feltet. 34 Denne klientliggørelse kan således samtidig<br />
forstærke forestillingen om ”os” og ”dem”, hvilket kan blive problematisk, når det sker i forbindelse<br />
med en positioneringen som den svage (klienten).<br />
I tråd med Bourdieus forståelse af dominerende og dominerede positioner, er vi her<br />
opmærksomme <strong>på</strong>, at også gruppen af etniske minoriteter, som den dominerede part, selv kan<br />
være medvirkende til at reproducere denne magtrelation. Det interessante er dog, at denne<br />
gruppe, i kraft af klientliggørelsen, ikke tildeles nogen ”stemme”, der sætter dem i stand til at<br />
udfordre den eksisterende magtrelation.<br />
’Klientliggørelsen’ af etniske minoriteter ser vi muligheder i at dekonstruere. Vi mener i<br />
udgangspunktet, at det må være muligt at skabe ’nyt sprog om etniske minoriteter’, hvor<br />
hjælpediskursen erstattes af en diskurs, der i højere grad bygger <strong>på</strong> de ressourcer og<br />
kompetencer, de etniske minoriteter besidder. En sådan diskurs vil i større udstrækning udstyre<br />
disse med kapital og vil i praksis kunne skabe et mere inkluderende ”vi”. På denne vis vil de i<br />
højere grad kunne positionere sig ved eksempelvis at trække <strong>på</strong> deres etnicitet som en styrke.<br />
8.3 Personligheden i centrum<br />
Vi ser en tendens til, at virksomheder i højere grad skaber sig et image <strong>på</strong> grundlag af et<br />
værdisæt fastsat af ledelsen. Dette kommer i praksis til udtryk gennem et skærpet fokus <strong>på</strong><br />
velgørende og etiske formål. Vi ser dette som et udtryk for en tendens i samfundet, hvor<br />
privatsfære og arbejdsliv flyder mere sammen, og hvor <strong>arbejde</strong>t også bliver en del af<br />
identitetsskabelsen (Larsen 2001:255). For virksomheder og med<strong>arbejde</strong>re bliver det derfor mere<br />
34 Jf. Afsnit 8.3: Personligheden i centrum<br />
28
afgørende at parternes værdigrundlag og kulturelle koder er kompatible. Eksempelvis udtaler<br />
Informant2 ”I dag vælger man en virksomhed, som man kan identificere sig med, nogen som står<br />
for de rigtige værdier, som vil de rigtige ting, som gør et eller andet godt...” (Bilag 3.2: l. 667-668).<br />
Dette forhold bliver også afgørende i rekrutteringen af nye kandidater, idet den jobsøgendes<br />
personlighed får en betydelig vægt i vurderingsprocessen. Ydermere er det interessant, at<br />
Informant2 her taler om, at man i dag vælger virksomheden, da det ikke er alle, der tilbydes et<br />
sådant valg. Som vi ser det, er det i høj grad agenter med stor kulturel kapitalvolumen, der har<br />
adgang en sådan frihed, i kraft af en bevidsthed om, hvad der tillægges symbolsk værdi <strong>på</strong> feltet.<br />
Vi ser i denne forbindelse en høj grad af interdiskursivitet i interviewene i forbindelse med<br />
personlighed som vurderingskriterium: ”Det er lige før virksomhederne, når vi taler faste stillinger,<br />
går mere op i deres personlighed og om kemien passer end om de faglige ting er der” (Bilag 3.1:<br />
l. 102-103), og ”Og mennesket eller personligheden er det vigtigste. Og der tænker vi sådan <strong>på</strong><br />
om kemien er der, om folk sådan går i spænd men denne her organisation, om folk går i spænd<br />
med den kultur, om folk går i spænd med de værdier der hersker i denne organisation (...) hvis<br />
folk er for langt fra hinanden værdimæssigt, overbevisningsmæssigt, eller med hvordan de mener<br />
arbejdspladsen skal køre... så kan det være svært at føre dem sammen.” (Bilag 3.2: l. 159-162).<br />
På den måde ser vi, at personlighed i mindst lige så stor udstrækning som faglighed tilskrives<br />
værdi i en rekrutteringssituation. Faglighed danner udgangspunktet for, om kandidaten kommer i<br />
betragtning til et job, men i udvælgelsesfasen bliver fagligheden tilnærmelsesvis nedprioriteret i<br />
forhold til personligheden. At personlighed i det hele taget sættes i tale, kan fortælle os, at der <strong>på</strong><br />
feltet er skabt en form for hegemoni omkring begrebet i forhold til rekruttering.<br />
Ansøgerens kendskab til de uartikulerede spilleregler bliver i denne forbindelse helt afgørende for<br />
rekrutteringen. Informant2 lægger i interviewet stor vægt <strong>på</strong> ansøgerens fornemmelse for doxa:<br />
”...der er nogen hvor det er tydeligt, at de ikke er specielt integreret i det danske samfund eller i<br />
det danske, hvad kan man sige jobsamfund. De har ikke fat i de spilleregler, der er. Eller de ved<br />
ikke helt, hvordan de skal gebærde sig og de er ikke helt tryg ved de forskellige situationer, altså<br />
fra CV-ansøgning til at gebærde sig i en præsentation og sådan nogen ting...” (Bilag 3.2: l. 593-<br />
596). Det forventes altså i et eller andet omfang, at kandidaten er bekendt med de praksisser, der<br />
gør sig gældende i forbindelse med jobsøgning. Det er dog i høj grad ansøgerens praktiske sans<br />
og dermed kropsliggjorte viden, der her bliver dikterende. Agentens praktiske sans er imidlertid<br />
bestemt af dennes habitusrelaterede dispositioner, og er i vid udstrækning bundet op omkring<br />
noget ikke-verbaliseret. Er agentens habitus sammensat <strong>på</strong> en måde, der afskærer ham eller<br />
hende fra et sådant kendskab, kan det således blive problematisk at ’gøre sig’ <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked. I den forstand kan man tale om, at etniske minoriteter i udgangspunktet stilles i<br />
en svagere position i adgangen til arbejdsmarkedet. Dette skal ikke forstås sådan, at vi betragter<br />
etniske majoriteter som en homogen gruppe. Her handler det netop om<br />
kapitalsammensætningen, og således er det i princippet ens for alle. Vi ser blot, at etniske<br />
29
danskere gennem opvæksten udstyres med et habituelt privilegium, idet de gennem deres<br />
socialiseringsproces får et kendskab til, hvordan man skal agere i forskellige sociale situationer.<br />
Vi oplever i alle interview, at vurderingen af personlighed sker <strong>på</strong> grundlag af uklart definerede<br />
kriterier, idet alle respondenterne udtaler, at kriterierne fastlægges <strong>på</strong> baggrund af den konkrete<br />
stilling. Det handler derfor i høj grad om fornemmelse og intuition, når<br />
rekrutteringsvirksomhederne ser en kandidat an. Denne praksis legitimeres diskursivt gennem<br />
anvendelsen af en række testværktøjer, 35 der skal fungere som det objektive<br />
vurderingsparameter. Til vurderingen af personlighed knytter respondenterne formuleringer som<br />
’kemi’, ’hvordan de opfatter sig selv’, ’værdier og tankesæt’, om de kan ’passe ind’ osv., der alle<br />
er indistinkte vurderingskriterier, som kræver en høj grad af subjektiv indholdsudfyldning.<br />
Ydermere oplever vi, at personlighed ses som en afgrænset størrelse, hvor faktorer som kultur og<br />
privatliv ikke synes at have indflydelse. Eksempelvis udtaler Informant3 ”Altså, jeg må jo sige, vi<br />
tager jo meget, meget lidt stilling til, hvad folk de tror og tænker og gør i deres privatliv” (Bilag 3.3:<br />
l. 404-405). Denne diskursive praktik mener vi kan blive problematisk, idet vi samtidig hører, at<br />
forhold som ’kemi’ og ’evnen til at passe ind’ er helt central i ansættelsen. Det handler altså her<br />
om, at have den ’rigtige’ personlighed, som ifølge Informant3 ikke funderer sig i kulturel baggrund<br />
eller etnicitet. Kulturelle erfaringer underkendes således som en del af personligheden. Dette<br />
skjuler imidlertid den magtrelation denne diskurs rummer. Vi kan nemlig tale om, at agenter med<br />
mindre kulturel kapital (som eks. danskere med anden etnisk baggrund) bliver indskrevet i en<br />
symbolsk magtudøvelse 36 , når de indtræder <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, idet disse agenter<br />
ikke har fået adgang til den ’rigtige’ form for kulturel kapital gennem deres opvækst. Modsat står<br />
mange etniske danske i en stærkere position, idet de er i besiddelse af et ’kulturelt privilegium’ og<br />
dermed har et indgående kendskab til de vaner, holdninger, smagspræferencer og den viden<br />
m.m., der tillægges symbolsk værdi <strong>på</strong> arbejdsmarkedet. Den ’rigtige’ personlighed bliver derfor<br />
hurtigt til den etnisk danske, og således er der tale om, at visse kulturelle erfaringer er mere<br />
værdifulde end andre.<br />
8.4 Danskkundskaber<br />
I forhold til etniske minoriteter ser vi respondenterne give udtryk for nødvendigheden i at opstille<br />
målbare kriterier i en rekrutteringssituation. Sproget bliver i denne sammenhæng et fikspunkt, idet<br />
respondenterne italesætter en diskursiv hegemoni, der legitimerer sproget som målbart kriterium.<br />
Sproget italesættes således som noget, der knytter sig til den enkelte person og som samtidig har<br />
betydning for jobfunktionen. Graden af ’danskkundskab’ bliver derfor ofte en afgørende<br />
begrundelse for ikke at ansætte etniske minoriteter. Eksempelvis siger Informant1: ”Men det<br />
handler om, om de kan sproget, altså hvis ikke de kan, så er der sgu’...” (Bilag 3.1: l. 175). Eller<br />
Informant3: ”...man kunne nemt forestille sig et job, hvor det er væsentligt at de danske sprog<br />
35 Testværktøjerne skal afdække menneskelige præferencer, selvopfattelse, holdninger mm.<br />
36 Jf. Kap. 4.<br />
30
eherskes i skrift og tale. Og så vil der være nogen, der så ergo ikke er så kvalificerede” (Bilag<br />
3.3: l. 348-350). Det er imidlertid temmelig valent, hvad der ligger i ’tilstrækkelige’<br />
danskkundskaber, og det er måske netop derfor, at denne diskurs har vundet indpas som legitim<br />
afvisningsgrund.<br />
8.5 Tilpasning<br />
I en analyse foretaget af CASA hedder det, at kandidaternes ansøgning til et job er helt<br />
udslaggivende, for den ”signalerer graden af integration” (CASA 1997:89). Igen ser vi altså, at<br />
kendskabet til spillereglerne bliver afgørende, idet det ikke nærmere uddybes, hvordan man<br />
signalerer dette. Det handler altså om at tilpasse sig en doxa, som ikke umiddelbart er<br />
tilgængelig. Gennemgående ser vi, at ’integration’ bliver en flydende betegner, dvs. en term, der<br />
tilskrives forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. 37 Som det blev tydeligt i<br />
ovenstående bliver sproget ofte indikator for graden af integration. Informant1 udtaler i denne<br />
forbindelse: ”...Specielt hvis de, for at vise de er sku rimelig...de taler sproget og de er sådan<br />
rimelig integrerede i samfundet og ikke skiller sig ud...” (Bilag 3.1: l. 327-328). Her handler<br />
integration i høj grad om assimilation. Integration bliver således ensbetydende med at tilegne sig<br />
viden om danske normer og værdier. Andre gange handler integration særligt om etniske<br />
minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter<br />
er blevet integreret <strong>på</strong> arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer.” (Vejledning: 30).<br />
Ligesom det var tilfældet i forbindelse med graden af danskkundskaber rummer integration<br />
således mulighed for flere betydningstilskrivelser og <strong>på</strong> denne vis etableres hegemoni omkring<br />
begrebet. Det interessante her er, at integration handler om etniske minoriteters aktive tilpasning<br />
til en dansk doxa, som i udgangspunktet ikke er tilgængelig, idet den ofte ikke verbaliseres. Når<br />
etniske minoriteter ikke er i besiddelse af denne kulturelle kapital, fastholdes og reproduceres<br />
styrkeforholdet mellem etnisk minoritet og majoritet. I diskurser som ovenstående spores <strong>på</strong><br />
denne måde en ortodoxi, dvs. en position <strong>på</strong> feltet, der ’vogter over den traditionelle<br />
magtrelation’ 38 .<br />
8.6 Mangfoldighed<br />
Noget kunne dog tyde <strong>på</strong>, at der foregår en hegemonisk kamp <strong>på</strong> mangfoldighedsområdet, hvor<br />
også heterodokse positioner kommer til udtryk. Eksempelvis ses det flere steder, at der tales om<br />
’mangfoldighed <strong>på</strong> arbejdspladen’ som en kompetence. Her bliver forskelle sat i tale som noget<br />
værdifuldt, som bør tydeliggøres og udnyttes, hvilket står i direkte modsætning til den<br />
’tilpasningsdiskurs’ vi anskueliggjorde i ovenstående. Eksempelvis: ”Kulturel mangfoldighed –<br />
hvad enten det handler om køn, race, etnicitet, sprog, religion, handicap, seksuel orientering eller<br />
social baggrund – er en uvurderlig ressource for ethvert samfund…” (Røde Kors: http://drk.dk)<br />
37 Flydende betegnere forstår vi som ord eller begreber, der ikke rummer en bestemt denotation. Dvs.<br />
betegnelsens ’semantiske liv’ opstår først i forbindelsen til den enkelte agent.<br />
38 Jf. Bourdieu om ortodokse og heterodokse positioner – afsnit 4.3.<br />
31
eller: ”Forskelle mellem mennesker er en overset guldgrube i danske virksomheder” (Jacobs,<br />
Lützen og Plum 2001).<br />
I denne forbindelse er det særligt begreberne ”globalisering” og ”internationalisering”, der bliver<br />
argumenterne, selvom det imidlertid ofte handler om beherskelsen af et fremmedsprog: ”Der er jo<br />
flere og flere organisationer i Danmark som begynder at have internationale tilsnit, fordi vores<br />
flade udadtil er stor. Mange virksomheder (...) kommunikerer <strong>på</strong> et andet sprog end dansk.” (Bilag<br />
3.3: l. 411-413). Samtidig er der tydeligvis skabt en symbolsk værdi omkring det at ”følge med<br />
udviklingen”. Eksempelvis skriver Torben Møller-Hansen: ”Mangfoldighedsledelse er et spejl af<br />
de krav, der stilles til en dynamisk og engageret moderne virksomhed…” (Møller-Hansen). Dette<br />
kommer også til udtryk ved diskursivt at sammenligne forhold i Danmark med internationale<br />
forhold. Her fremhæves særligt de nordiske og europæiske lande, samt USA og Canada (Jacobs,<br />
Lützen og Plum 2001). Det interessante for os er i denne forbindelse, at der bliver skabt grundlag<br />
for at tillægge forskellighed symbolsk værdi, og således skabes der, inden for diskursordnen,<br />
rammer for at kunne positionere sig som ’forskellig”. Mangfoldighedsdiskursen kommer også til<br />
udtryk i interviewene med rekrutteringsvirksomhederne. Således taler Informant2 om, at de, i<br />
præsentationsrunden af mulige kandidater, ofte lægger vægt <strong>på</strong> at inkludere en ”lidt skæv<br />
person” i forhold til stillingen: ”Tit så...når vi kommer til præsentationen (...) så tager vi 3<br />
forskellige kandidater med eller 2 som er lige i øjet (...) og så én som er skæv i præsentationen.<br />
Altså en eller anden, som har en anden baggrund, eller som har andre ting i sig end de lige<br />
umiddelbart forestiller sig...og det er også sådan lidt at udfordre selve rekrutteringssituationen...”<br />
(Bilag 3.2: l. 367-371). Citatet vidner om, at der er et skærpet fokus <strong>på</strong> den dynamik og de<br />
perspektiver, forskellighed kan bidrage med.<br />
Mangfoldighedsdiskursen eksisterer dog stadig side om side med, og er <strong>på</strong>virket af, en<br />
assimilationsdiskurs, som vi demonstrerede i ovenstående, og svækkes således i styrke. Vi må<br />
altså forholde os til homosocial rekruttering som et vilkår – også i forbindelse med etniske<br />
minoriteters positionering <strong>på</strong> feltet. 39<br />
Også andre diskurser inden for diskursordnen har indflydelse <strong>på</strong> mangfoldighedsdiskursens<br />
styrke. Ofte ser vi eksempler <strong>på</strong>, at etniske minoriteter italesættes som en homogen gruppe. 40<br />
Som oftest opstår dette i sammenligningen med etniske danskere: ”men de kommer oftest mere<br />
velforberedte og (...) de er sku mere engagerede og positivt indstillede og pænt klædt <strong>på</strong>...” (Bilag<br />
3.1: l. 466-467) eller: ”jeg vil sige, vi møder da mange mænd med anden etnisk baggrund hvor vi<br />
kan fornemme, at (...) de opfatter dem selv som et centrum i deres verden” (Bilag 3.3: l. 406-407).<br />
Hvad enten formuleringerne tilskrives positive eller negative konnotationer, reproducerer de<br />
forestillingen om det særligt danske og dermed os/dem dikotomien.<br />
39 Se også afsnit 4.4 om homosocial rekruttering.<br />
40 Vi er i denne forbindelse opmærksomme <strong>på</strong>, at dikotomien minoritet-majoritet (som vi opererer med) kan siges<br />
at reproducere denne forestilling, idet den ikke favner ”rummet af forskelle”. Analytiske forenklinger vil imidlertid<br />
altid reducere virkelighedens kompleksitet og skabe kategorier, som ikke er givne, men nogle der eksisterer i en<br />
mulig tilstand, idet de kan skabes analytisk (Jf. Bourdieu om de sociale klasser 2001:29).<br />
32
8.7 Strukturelle og politiske processer<br />
I ovenstående afsnit har vi blotlagt en række diskurser, der indvirker <strong>på</strong> vores<br />
undersøgelsesområde. I det følgende vælger vi at rette et blik mod de lovgivninger, der eksisterer<br />
i tilknytning til integration og arbejdsmarkedet. Dette grunder i, at vi i tråd med Bourdieu forstår, at<br />
staten som institution ”i betragtelig grad [bidrager] til produktionen og reproduktionen af de<br />
redskaber, der tages i anvendelse når man konstruerer den sociale verden. I sin egenskab af<br />
organisationel struktur og som instans der regulerer agenternes praktik, udøver staten til<br />
stadighed en social <strong>på</strong>virkning der går i retning af at skabe vedvarende dispositioner hos<br />
agenterne” (Bourdieu 2001:124). Dette forstår vi således, at lovgivninger kan siges at udtrykke<br />
hegemoniske diskurser i samfundet eller rettere: lovgivning har symbolsk indflydelse <strong>på</strong> de<br />
diskurser, der er til rådighed inden for forskellige diskursordner, bl.a. inden for arbejdsmarkedet.<br />
Udtrykt med Bourdieuske termer er staten (og dermed lovgivning) medskaber af agenters<br />
kognitive strukturer: ”At statens <strong>på</strong>bud kan forekomme så selvindlysende, er et forhold der kun<br />
kan sætte sig igennem med så stor en kraft fordi staten selv har sat de kognitive strukturer<br />
igennem som den opfattes <strong>på</strong> basis af” (Bourdieu 2001:126). Således ser vi også, at der er en<br />
dialog mellem de diskurser vi fremhævede i ovenstående og vi vil i det følgende søge at<br />
anskueliggøre denne relation. Afsnittet tager udgangspunkt i integrationsloven (Lov nr. 316), lov<br />
om forbud mod forskelsbehandling <strong>på</strong> arbejdsmarkedet mv.(Lov nr. 459) samt tilhørende<br />
vejledning.<br />
I udgangspunktet bliver etnicitet italesat forskelligt i de to lovgivninger. Dette grunder naturligvis i<br />
deres divergerende fokus. Integrationsloven vedrører i en eller anden forstand måder, hvor<strong>på</strong><br />
forskellige etniske grupper kan leve side om side. Således handler det her om at få skabt et<br />
fælles grundlag. Loven om forbud mod forskelsbehandling <strong>på</strong> arbejdsmarkedet udstikker derimod<br />
et skærpet fokus mod de forskelle, der eksisterer i samfundet. Således ser vi, at etnicitet <strong>på</strong> den<br />
ene side bliver et spørgsmål om ’ensliggørelse’ eller ’tilpasning’ og <strong>på</strong> den anden side et forhold,<br />
man skal tage særligt hensyn til. Man kan altså tale om en forhandling af hhv. synliggørelse og<br />
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold. Således hedder det i integrationsloven: ”Udlændinge (...)<br />
skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsforløb” og videre<br />
”Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering”<br />
(Integrationsloven kap. 4:§16). Her handler det tydeligvis om etniske minoriteters tilpasning i det<br />
danske samfund, idet der lægges vægt <strong>på</strong>, at vejen til det danske samfund går gennem<br />
kendskabet til de ’særligt danske’ normer og værdier (jf. vigtigheden i kendskabet til doxa <strong>på</strong> det<br />
danske arbejdsmarked, afsnit 8.3) og via tilegnelsen af sproget (jf. Danskkundskaber afsnit 8.4).<br />
Etnicitet bliver i denne forbindelse slet ikke sat i tale og tillægges således heller ingen værdi.<br />
I vejledningen til lov om forbud mod forskelsbehandling, er der imidlertid et helt andet fokus <strong>på</strong><br />
etnicitet: ”Ofte er der en række kvalifikationer forbundet med at tilhøre en minoritetsgruppe, men<br />
disse kvaliteter er typisk ikke synlige. Derfor er det væsentligt at vise de etniske minoriteters<br />
33
kvalifikationer og potentialer, så de anerkendes som en del af virksomhedens ressourcer”<br />
(Vejledning: 28). Som vi demonstrerede i forbindelse med mangfoldighedsdiskursen ser vi her,<br />
hvordan etnisk tilhørsforhold italesættes som en kompetence. Alligevel skabes der en<br />
interdiskursiv relation til klientdiskursen, når det i samme åndedrag fremhæves: ”den etniske<br />
dimension [er] ikke alene et supplement til det finansielle regnskab, men signalerer også<br />
virksomhedens værdigrundlag til omverdenen” (Ibid.:28). Her hedder det altså, at det gavner<br />
virksomhedens image at ansætte etniske minoriteter. Argumentationen baserer sig her <strong>på</strong><br />
hjemmelen: Det er politisk korrekt at hjælpe marginaliserede grupper i samfundet ind <strong>på</strong><br />
arbejdsmarkedet. Det er altså ikke etniciteten i sig selv, der er værdifuld, men snarere den<br />
anerkendelse virksomheden opnår. Når argumentationen bygges op omkring et socialt ansvar,<br />
ser vi, at etniske minoriteter positioneres svagere end etniske danskere.<br />
I paragraf 4 i lov om forbud mod forskelsbehandling kommer det imidlertid også til at handle om<br />
usynliggørelse af etnicitet, idet loven siger: ”En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under<br />
ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger<br />
om dennes race, hudfarve, religion, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale,<br />
sociale eller etniske oprindelse”. For det første er det interessant, at ’forskellene’ her særligt bliver<br />
hængt op <strong>på</strong> forhold som race, hudfarve og religion. Dette kan vidne om den særlige bevågenhed<br />
etnicitet som forskelsmarkør får (jf. Et kontroversielt genstandsfelt, afs. 8.1). Derfor kan man også<br />
læse i vejledningen til loven, at ”Arbejdsmarkedets parter har udsendt klare signaler om, at de<br />
støtter ønsket om at fremme etnisk ligestilling...” (Vejledning: 24). Alligevel handler lovgivningen<br />
her særligt om, at forskelle ikke må have indflydelse i forbindelse med en ansættelse. Således er<br />
usynliggørelsen også til stede her. Vi mener dog at kunne argumentere for, at man <strong>på</strong> denne vis<br />
reducerer etnisk tilhørsforhold til noget mindre væsentligt.<br />
Også andre argumenter kommer <strong>på</strong> banen, når der argumenteres for inklusionen af etniske<br />
minoriteter <strong>på</strong> arbejdsmarkedet. Som vi <strong>på</strong>viste i afsnittet om mangfoldighed (afs. 8.6) kan det<br />
læses ud af vejledningen, at det er afgørende, at Danmark også <strong>på</strong> dette område følger med<br />
udviklingen, i forhold til de ’lande vi normalt sammenligner os med’: ”Det drejer sig også om<br />
globalisering og internationalisering, hvor de forskellige kulturelle ressourcer, hvis de udnyttes,<br />
kan give Danmark konkurrencefordele og dermed være med til at skabe bedre service” (Ibid.:22).<br />
Atter ser vi, hvordan etnicitet italesættes som en uudnyttet ressource i samfundet, som bør<br />
synliggøres. Det er imidlertid temmelig uklart, hvordan en anden etnicitet eller anderledes<br />
kulturelle erfaringer er en styrke. Virksomheder, som er modtagere af denne vejledning, oplyses<br />
således ikke om, hvordan de konkret skal ’gøre brug’ af disse kompetencer. Dette kan hænge<br />
sammen med, at der stadig i stor udstrækning fokuseres <strong>på</strong> ’kultur’ som en barriere i lovgivningen<br />
om etnisk ligestilling: ”Derfor skal den enkelte virksomhed også være forberedt <strong>på</strong> at håndtere de<br />
problemer, der eventuelt kan opstå, når virksomheden rekrutterer mangfoldigt” (Ibid.:25). Der<br />
spores her en klar forestilling om, at forskellighed i sig selv indeholder et problematisk element.<br />
Således modtager etnicitet også uforholdsmæssig stor opmærksomhed set i forhold til andre<br />
34
forskelsmarkører (eks. social baggrund). Denne diskursive konstruktion så vi også udtrykt i<br />
forbindelse med rekrutteringsvirksomhedernes italesættelse af personlighed som central i<br />
rekrutteringen. Diskursen bliver dog først rigtig eklatant, da det i vejledningens afsluttende<br />
bemærkninger lyder: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter er blevet integreret <strong>på</strong><br />
arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer” (Ibid.:30).<br />
8.8 Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter<br />
Som det fremgår i ovenstående, har vi kunnet identificere en stor grad af interdiskursivitet i det<br />
behandlede empiriske materiale. Dette manifesterer i hvor høj grad, der er opnået hegemoni<br />
særligt om de diskurser, der kan siges at positionere etniske minoriteter svagere end etniske<br />
danskere. Det betyder en begrænsning i omfanget af etniske minoriteters<br />
positioneringsmuligheder, som de stilles til rådighed inden for diskursordnen. Doxa er således<br />
stærkt funderet, om end den baserer sig <strong>på</strong> en række logikker, der til tider er kontrasterende.<br />
Disse positioneringsmuligheder vil vi søge at udpinde i nedenstående.<br />
Men først vil vi lige vende tilbage til en omstændighed, som vi fremhævede i forbindelse med<br />
lovgivningen <strong>på</strong> området: nemlig hvorvidt og i hvilken forstand vi skal <strong>arbejde</strong> med hhv.<br />
synliggørelse eller usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold i kommunikationssammenhænge, da vi<br />
forstår, at det særligt er dette aspekt, der bliver afgørende i forbindelse med positioneringen.<br />
Dette kræver imidlertid en kort teoretisk ekskurs. Fra et teoretisk udgangspunkt kan man nemlig<br />
sige, at vi skal tage stilling til, hvor vi placerer os i forhold til hhv. en kulturrelativistisk og en<br />
etnocentrisk kulturforståelse. <strong>Med</strong> udgangspunkt i et Bourdieusk begrebsapparat, må vi<br />
nødvendigvis bevæge os væk fra etnocentrismen, idet vi ud fra konstruktionstanken ikke kan<br />
argumentere for, at visse kulturer er bedre eller mere værd end andre. Derfor tilskriver vi os i<br />
første omgang et kulturrelativistisk standpunkt. <strong>Med</strong> udgangspunkt i Bourdieu mener vi derfor<br />
også, at det giver mening at tale om at forandre magtforhold, således at kulturelle erfaringer og<br />
betydninger som udgangspunkt skal betragtes som ligeværdige. Samtidig må vi også forholde os<br />
til, at det ikke giver mening at forestille sig et dansk arbejdsmarked, hvor alle kulturelle værdier er<br />
lige gode og kan fylde lige meget. På den måde er vi også normative i vores udgangspunkt,<br />
hvilket kan siges at indebære en snert af etnocentrisme, idet vi ud fra det, vi opfatter som vores<br />
kulturelt betingede værdier, vurderer hvad, der er ’gode værdier’ og hvad, der ikke er det.<br />
<strong>Med</strong> vores forholdsvis kulturrelativistiske afsæt siger vi altså, at alle kulturer i udgangspunktet er<br />
ligeværdige, og at de således også i praksis er lige berettigede til at være repræsenteret og<br />
synliggjorte <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked. Men det positive i synliggørelsen er jo ikke entydigt.<br />
Fortalere for mindre fokus <strong>på</strong> forskellige kulturelle erfaringer, argumenterer ved at pege <strong>på</strong><br />
opblomstringen af fordomme. Som vi så det i forbindelse med lovgivningen <strong>på</strong> området, handler<br />
det meget ofte om, at etnicitet skal gøres usynlig, - dette med udgangspunkt i demokratiske<br />
principper om ligeværd og ligestilling <strong>på</strong> arbejdsmarkedet og præmissen om, at en synliggørelse<br />
35
vil skærpe fokus mod det negative i forskelle. 41 Man kan imidlertid tale om, at der ligger et<br />
paradoks i den umiddelbare homogenisering, der ligger i usynliggørelsen: Man undgår måske i<br />
udgangspunktet at skabe fokus <strong>på</strong> forskelle og barrierer, men man skjuler samtidig det ulige<br />
magtforhold, vi ser eksisterer mellem etnisk danske og danskere med anden etnisk baggrund. På<br />
denne vis kommer visse danskeres værdier til at fremstå som mindre værd end andres (Jf. afsnit<br />
8.3 om symbolsk magtudøvelse: Personligheden i centrum).<br />
Når dette er sagt, må vi forholde os til de vilkår disse magtforhold <strong>på</strong> feltet skaber. De<br />
identificerede diskurser har ledt os frem til at kunne tale om fem mulige positioner for etniske<br />
minoriteter:<br />
1) Klient (negativ synliggørelse)<br />
2) Assimileret (usynliggørelse)<br />
3) Mangfoldig (positiv synliggørelse)<br />
4) For ’etnisk’ (negativ synliggørelse)<br />
5) For dansk (negativ usynliggørelse)<br />
Den første og meget gennemgående tendens var at positionere etniske minoriteter som klienter.<br />
Vælger vi at reproducere denne diskurs i forbindelse med kommunikationskanalen, må vi tænke i,<br />
at vi således taler til virksomhedernes dårlige samvittighed og satser <strong>på</strong> deres goodwill i forhold til<br />
ansættelse af etniske minoriteter. Om end det er en mulig måde at skaffe mennesker i job, ser vi<br />
det problematisk bevidst at svække visse agenters position <strong>på</strong> feltet, idet vi satser <strong>på</strong> en reel<br />
etnisk ligestilling, hvorfor vi vælger at tale om dette som en negativ synliggørelse. Ordninger, der<br />
tager sit udgangspunkt i denne diskursive konstruktion, ser vi allerede i offentligt regi, og der er<br />
ikke noget, der tyder <strong>på</strong>, at det <strong>på</strong> længere sigt vil løse den markant højere arbejdsløshed blandt<br />
etniske minoriteter. 42 Derfor ser vi store muligheder i at bryde med denne diskurs.<br />
Et andet vilkår bliver skabt, når det diskursivt udstikkes, at etniske minoriteter skal tilpasse sig en<br />
dansk doxa i form af sprog, normer og værdier samt aspekter som spillereglerne i forbindelse<br />
med jobsamtaler, CV-skrivning etc. På feltet ser vi, at der hersker en ikke-formuleret forestilling<br />
om det ’særligt danske’, som danskere med anden etnisk baggrund må føje. Således må vi også<br />
medtænke det faktum, at det <strong>på</strong>gældende kommunikationsprodukt skal forholde sig til denne del<br />
af doxa <strong>på</strong> feltet. Vi så i ovenstående analyse, hvor afgørende det er, at den etniske minoritet<br />
positionerer sig som integreret, hvilket ofte konnoterer assimileret. I ud<strong>arbejde</strong>lsen af<br />
kommunikationskanalen bliver det derfor også vigtigt at den afspejler bevidsthed om kendskabet<br />
til spillereglerne <strong>på</strong> feltet – og herigennem til den danske doxa. En synliggørelse af etnicitet skal<br />
altså i givet fald akkompagneres af et tilnærmelsesvis ’tilpasset’ image.<br />
41 Deraf lov om forbud mod forskelsbehandling<br />
42 Jf. Afsnit 4.4 om den offentlige arbejdsformidling.<br />
36
En tredje positioneringsmulighed, som mangfoldig, så vi i forbindelse med<br />
mangfoldighedsdiskursen, hvor der bliver skabt rum for fremhævelse af forskelle som en<br />
kompetence. Vi så, hvorledes rekrutteringsvirksomheder ofte vælger at præsentere den<br />
<strong>på</strong>gældende virksomhed for en lidt ’skæv’ skikkelse i rekrutteringsprocessen. Her ser vi gode<br />
muligheder for en styrket positionering af etniske minoriteter. En synliggørelse vil måske for en tid<br />
være medvirkende til at fastholde stereotyperinger og etnificeringer, men det kan også være<br />
medvirkende til at bryde med visse fordomme og forestillinger om de forskellige kulturer og<br />
således skabe et nyt og inkluderende sprog om etniske minoriteter.<br />
Alligevel må vi dog kommunikationsstrategisk overveje, at positionen som ’den anderledes’ ikke<br />
fungerer i sig selv <strong>på</strong> et felt, der foreskriver en dansk doxa, for her ligger faren for at positionere<br />
sig for etnisk. Samtidig ser vi, at etniske minoriteter <strong>på</strong> feltet i forvejen tilskrives positionen som<br />
’den forskellige’, og således ville der være en immanent problematik forbundet med at positionere<br />
sig for dansk, hvilket vi ser er den femte mulighed. Hvis etniske minoriteter skal optimere deres<br />
position, må det altså i en eller anden forstand forholde sig til etniciteten, eftersom der eksisterer<br />
et skærpet fokus <strong>på</strong> det ’etnisk anderledes’ <strong>på</strong> feltet.<br />
Vi må således skabe en form for hybrid positioneringsform, der dels synliggør etnicitet som en<br />
ressource og dels bygges op om kendskabet til den danske doxa. For ikke at tillægge etniciteten<br />
uforholdsmæssig stor betydning i forhold til andre forskelsmarkører, må vi overveje at synliggøre<br />
etniciteten i kombination med en synliggørelse af forskellige andre kapitalformer, således at<br />
etnicitet ikke er den eneste måde for etniske minoriteter at være forskellige eller interessante <strong>på</strong>.<br />
Som vi har vist i ovenstående analyse, er der i stor udstrækning tale om, at agenter som<br />
eksempelvis rekrutteringsvirksomheder sætter dagsorden for, hvilke positioneringsmuligheder,<br />
der stilles til rådighed inden for feltet. Således kan man tale om, at rekrutteringsvirksomheder vil<br />
udfylde den dominerende position i kommunikationssituationen, idet de er indehavere af evnen til<br />
at udstyre agenter med kapital. Når der <strong>på</strong> denne vis eksisterer en så fremtrædende magtrelation<br />
i et potentielt afsender/modtagerforhold, ser vi os nødsaget til at tage stilling til, at det i høj grad<br />
vil handle om, at gøre Netværk København en attraktiv og ligeværdig kommunikationspartner.<br />
Dette kræver imidlertid et nærmere blik <strong>på</strong> deres nuværende kommunikationsindsatser.<br />
9. Kommunikationsindsatser<br />
Vi har nu set <strong>på</strong>, hvilke positioneringsmuligheder etniske minoriteter har <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked, og vil i det følgende indskærpe vores fokus til en analyse af, hvordan Netværk<br />
København <strong>arbejde</strong>r kommunikativt med deres budskaber.<br />
Netværk København opererer pt. med to slags kommunikationsindsatser, hhv. en folder og et<br />
website. Begge har til formål at formidle <strong>netværket</strong>s budskab til ’omverdenen’, og idet <strong>netværket</strong>,<br />
som nævnt i kap. 6, ønsker at fungere som repræsentationsinstans for højtuddannede med<br />
anden etnisk baggrund, anser vi det for nødvendigt, at kommunikationen udadtil er gennemtænkt<br />
og målrettet. Ifølge Abdali er formålet med folderen og websitet primært at oplyse nuværende og<br />
37
nye medlemmer om Netværk København, men begge indsatser står til at skulle revideres og<br />
opdateres inden for den kommende tid (Telefoninterview Abdali d. 27-12-03 og Bilag 4: l. 233-<br />
234) 43 .<br />
Når <strong>netværket</strong> <strong>på</strong> denne måde skal fungere som repræsentationsinstans, der udover<br />
henvendelse til nuværende og nye medlemmer også henvender sig til medier, virksomheder og<br />
ingeniørorganisationer og arbejdsløshedskasser som IAK og IDA, må de informationer, der<br />
præsenteres konstant være opdaterede. Derfor må vi vurdere, hvordan de medieformer, Netværk<br />
København opererer med, giver mulighed for løbende at have opdaterede informationer<br />
tilgængelige.<br />
Vi mener umiddelbart, at en folder tilbyder relativt begrænsede muligheder, idet den kun kan<br />
rumme oplysninger, der ikke kræver konstant revidering. En folder kan derfor ikke anvendes til<br />
løbende at holde pressen orienteret om <strong>netværket</strong>s aktiviteter og aktuelle problemstillinger,<br />
ligesom den ikke vil være umiddelbart tilgængelig. Endvidere kræver en folder, af en vis kvalitet,<br />
økonomiske midler, der ikke er en selvfølge for Netværk København. Til gengæld ser vi<br />
muligheder i at anvende folderen i funktionen som visitkort, der ikke kræver ændringer, men som<br />
henviser til, hvor den ønskede information er tilgængelig.<br />
Websitet derimod, ser vi andre muligheder i, idet dette medie netop tilbyder mulighed for konstant<br />
at opdatere indhold og udseende, med forholdsvis begrænsede midler. Da Netværk København<br />
er organiseret af frivillige ingeniører med andre jobs, er et website velegnet, idet det konstant er<br />
tilgængeligt via Internettet og kan indeholde store mængder af information. Supplerende<br />
kommunikationsindsatser, som eksempelvis en folder, kan referere til websitet, der som<br />
<strong>netværket</strong>s primære ansigt udadtil, kan uddybe og problematisere <strong>netværket</strong>s interesseområder.<br />
Af denne årsag vælger vi at lægge fokus <strong>på</strong> websitet, og gennem en analyse af Netværk<br />
Københavns nuværende website at vurdere, hvordan et site skal udformes, så det kan danne<br />
baggrund for en fordelagtig positionering <strong>på</strong> feltet, hvilket vi <strong>på</strong> sigt ser som udgangspunktet for<br />
en mere ligeværdig kommunikation. Websitet kan derfor fungere som eksempel <strong>på</strong> den<br />
positioneringsform, vi mener Netværk København må stræbe efter, og kan endvidere danne<br />
grundlag for, hvordan supplerende materiale skal udformes både sprogligt og visuelt.<br />
10. Analyse af website<br />
I analysen af Netværk Københavns website – www.ingmeb.dk, må vi forholde os til, hvilke former<br />
for kommunikative udtryk sitet består af. Vi ser et sprogligt/indholdsmæssigt udtryk<br />
(indholdssiden) – der består af ordvalg og indhold og diskursive betydninger i disse. Derudover<br />
ser vi et visuelt/grafisk udtryk (udtrykssiden) – der består af grafiske og layoutmæssige<br />
delelementer. Disse to kommunikative udtryk, har hver for sig, og i fællesskab afgørende<br />
betydning for, hvordan Netværk København præsenterer sig.<br />
43 Det har ikke været muligt for os at anskaffe folderen, idet Netværk København ikke er i besiddelse af flere<br />
eksemplarer.<br />
38
Det sproglige og indholdsmæssige udtryk, ønsker vi at sætte i relation til de diskurser, vi har<br />
identificeret <strong>på</strong> feltet, hvorfor analysen af websitets tekst vil foregå <strong>på</strong> baggrund af vores<br />
overordnede begrebsapparat. 44<br />
Det visuelle udtryk – design og forskellige grafiske delelementer, har derimod har en anden<br />
kommunikativ karakter, idet de ikke direkte italesættes. Derfor kan denne type kommunikative<br />
udtryk som udgangspunkt ikke indfanges gennem en sproglig, diskursanalytisk tilgang. Alligevel<br />
anser vi dog visuelle udtryk som diskursive, idet de konstrueres gennem forhandlinger mellem<br />
agenterne Derfor forstår vi, at der også for disse er en doxa, der dikterer, hvordan man kan<br />
udtrykke sig visuelt. Vi ser denne som konstrueret <strong>på</strong> baggrund af de smagspræferencer, der <strong>på</strong><br />
det <strong>på</strong>gældende tidspunkt er dominerende <strong>på</strong> feltet, hvorfor nogle visuelle udtryk i et givent felt,<br />
vil blive tilskrevet større værdi end andre. Vi ønsker derfor at anskue websitet i relation til andre<br />
websites <strong>på</strong> rekrutteringsfeltet, og se <strong>på</strong>, hvordan visuelle udtryk i form af enkeltelementer og<br />
sitet som helhed, forholder sig til de dominerende visuelle udtryk. Endvidere ser vi at grafiske<br />
udtryk ikke har en denotativ betydning, idet de er sammensat af formmæssige udtryk, og derfor<br />
ikke refererer til konkrete genstande. De kan derfor, som hovedregel kun beskrives gennem<br />
deres konnotative betydninger, hvilket medfører, at de som enkeltelementer ikke har en egen-<br />
betydning, men først får betydning i relation til de elementer, de står i forhold til. Derfor ser vi<br />
intertekstuelle referencer som den eneste måde, hvor<strong>på</strong> det visuelle kan undersøges diskursivt.<br />
Dette betyder i praksis, at analysen af det visuelle løbende vil trække <strong>på</strong> intertekstuelle referencer<br />
til andre æstetiske udtryk inden for samme felt, og at websitets æstetiske udtryk får diskursiv<br />
betydning, når det sættes i relation til denne intertekstuelle kæde 45 .<br />
10.1 Formål, budskab og målgruppe<br />
Som nævnt i kap. 6 opererer Netværk København med en række formål, der både knytter sig til<br />
<strong>netværket</strong>s kommunikation udadtil, og til deres <strong>arbejde</strong> med at styrke <strong>netværket</strong> indadtil, og som<br />
både bygger <strong>på</strong> at være en repræsentationsinstans for etniske minoriteter med højere<br />
uddannelse, og samtidig at fungere som samlingspunkt for en gruppe ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund. På websitet bliver det dog uklart, hvordan <strong>netværket</strong> skelner mellem intern og<br />
ekstern kommunikation, idet både interne og eksterne målsætninger præsenteres samlet som en<br />
række overordnede mål, der både omhandler <strong>netværket</strong>s ønske om at styrke medlemmerne<br />
gennem erfaringsudveksling i <strong>netværket</strong> og om forbedre deres image udadtil (Bilag 1.4). Denne<br />
uklarhed forstærkes, idet Abdali ikke præcist formulerer formålet med websitet: ”Altså<br />
hjemmesiden det er jo en informationskanal, for at formidle vores budskab til brugere og læsere<br />
og tiltrække nogen ledige ingeniører, eller ingeniører i beskæftigelse. Og visuelt at synliggøre<br />
vores sag. Så det er en kontaktkanal mellem os og samfundet. Det er det vi bruger vores<br />
hjemmeside <strong>på</strong>, og det er jo måden at kommunikere med vores omverden, gennem vores<br />
44 Jf. Operationaliseringen af Bourdieu i kap. 7.<br />
45 I tråd med Bourdieu ser vi, at vi gennem intertekstuelle referencer kan vise positioner <strong>på</strong> feltet, idet disse er<br />
relationelle og først får betydning i relationen til andre positioner. Jf. Kap. 4.<br />
39
hjemmeside.” (Bilag 4: l. 304-307). Rækken af målsætninger, kommer dog ikke til udtryk <strong>på</strong><br />
websitet, hvor en stor del af sitet omhandler arbejdsløshed blandt ingeniører med anden etnisk<br />
baggrund, hvorfor man får indtryk af, at den primære målsætning er at få ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund ud <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked.<br />
At Netværk København <strong>arbejde</strong>r i flere retninger, ser vi umiddelbart ingen problemer i, men<br />
problemet opstår, når disse formål ikke tydeligt afgrænses og formuleres <strong>på</strong> websitet. Dette<br />
kommer til udtryk, idet budskabet ikke er entydigt og ikke direkte relateres til <strong>netværket</strong>s formål.<br />
Websitet skaber derfor hverken grundlag for et stærkt eller positivt image, som en af<br />
målsætningerne lyder, men giver derimod et billede af en række ingeniører med anden etnisk<br />
baggrund, der bliver overset <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked. Budskabet bliver derfor noget i<br />
retning af: Vores kompetencer bliver overset i Danmark, fordi vi har en anden etnisk baggrund. Et<br />
eksempel er dette citat fra websitet, hvor <strong>netværket</strong> ikke præsenterer egne kompetencer, men i<br />
stedet lægger fokus over <strong>på</strong> de danske virksomheder: ”Netværk København har vist sig at være<br />
en effektiv samlingspunkt for mange ledige Ingeniører, der mistede troen <strong>på</strong> de officielle<br />
jobformidler.” (Bilag 1.2). Budskabet rummer derfor et negativt syn <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked,<br />
og de begrænsninger det giver ingeniører med anden etnisk baggrund, i stedet for et budskab<br />
formuleret ud fra de formål <strong>netværket</strong> har.<br />
Vi ser behov for, at Netværk København formulerer formål og budskab klart, og bliver bevidst om,<br />
hvem de primært henvender sig til. Af denne årsag, må vi undersøge den målgruppe websitet er<br />
stilet mod.<br />
I udgangspunktet opereres der <strong>på</strong> websitet (primært) med målgrupperne nuværende - og<br />
fremtidige medlemmer. Dette kommer tydeligt til udtryk, når man retter blikket mod startsiden<br />
(hjemmesiden), hvor teksten umiddelbart under overskriften lyder: ”Netværk København<br />
(IngMEB) har fået egn sekretær som hotline konsulent, ring til Majid (halvtid Netværk København<br />
Konsulent) kun om torsdagen” (Bilag 1.1). Formuleringen retter sig mod brugere, der søger råd<br />
og vejledning i forbindelse med jobsøgning, da dette er konsulentens primære funktion (Bilag<br />
6.1). Også linkene <strong>på</strong> denne side afspejler dette, da de udelukkende skaber kontakt til diverse<br />
jobdatabaser, samt websites som ingeniørnet.dk, nydansker.dk, tucows, IDA, IAK og AF.<br />
Websitets øvrige sider bærer ligeledes præg af fokus <strong>på</strong> de interne funktioner såsom vedtægter,<br />
mødereferater, job/kursus, tilmelding mv.<br />
Det eneste element <strong>på</strong> websitet, der aktivt tænker i en mere ekstern modtagerskare, er den CV-<br />
bank, der stilles til rådighed. Her kan virksomheder hente oplysninger om de forskellige<br />
jobsøgende medlemmer. Så når Abdali fortæller os, at deres målgruppe (udover nuværende- og<br />
mulige nye medlemmer) også indbefatter eksterne virksomheder (dvs. mulige jobudbydere) og<br />
’medierne’, kan det undre, at dette ikke i større udstrækning kommer til udtryk <strong>på</strong> sitet (Bilag 4: l.<br />
315-318).<br />
40
Vi mener, det er afgørende at få formuleret, hvem den primære målgruppe skal udgøres af. Som<br />
kommunikationen fungerer p.t. savner sitet en opmærksomhed og en indsats rettet mod de<br />
eksterne modtagere. Vi ser derfor i udgangspunktet ingen problemer i, at sitet henvender sig til<br />
flere interesseparter; dette skal blot fremgå tydeligt.<br />
Således må formålet også afgrænses i forhold til målgrupperne. Man kunne da tydeliggøre, at<br />
<strong>netværket</strong> <strong>arbejde</strong>r med to formål:<br />
• Internt: At udruste ingeniører med anden etnisk baggrund, til at indgå <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked, gennem en synliggørelse af spillereglerne.<br />
• Eksternt: At oplyse udadtil om, at ingeniører med anden etnisk baggrund er en kompetence<br />
<strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, med den tilsigtede effekt at flere kommer i <strong>arbejde</strong>.<br />
Budskaberne må derfor relateres til disse formål:<br />
• Internt: Der hersker nogle spilleregler <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, som man må kende for<br />
at optimere sine muligheder for at få job.<br />
• Eksternt budskab: Vi er et professionelt og kompetent netværk af ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund, der er bevidste om styrkerne i vores personlige og faglige ressourcer.<br />
I det følgende vil vi, gennem analyse af enkeltelementer <strong>på</strong> sitet, vise, hvordan kommunikationen<br />
kan målrettes, så den ikke peger i flere retninger, både sprogligt og visuelt.<br />
10.2 Sprog og tekst<br />
Ser vi nærmere <strong>på</strong> den sproglige del af websitet, bærer det først og fremmest præg af en<br />
begrænset korrektur. Der findes mange stave- og slåfejl, ligesom det grammatiske ofte halter en<br />
smule. 46 Dette bliver problematisk, idet vi i analysen af konteksten <strong>på</strong>viste, hvorledes gode<br />
danskkundskaber er helt centralt for anerkendelsen af skriftligt materiale. Særligt vigtigt er det, at<br />
etniske minoriteter udviser bevidsthed om retskrivning, da der i forvejen er et stort fokus <strong>på</strong> deres<br />
sprogkundskaber. Som vi viste i analysen af konteksten bliver sproget endda i visse<br />
sammenhænge forbundet med graden af integration, og vi finder det derfor som udgangspunkt<br />
substantielt at optimere korrekturen <strong>på</strong> websitet. Som sitet fremstår nu, bekræfter det nemlig i en<br />
vis udstrækning fordomme om etniske minoriteters danskkundskaber. 47 Ved at udvise bevidsthed<br />
om vigtigheden i gode danskkundskaber, vil Netværk København derfor positionere sig stærkere.<br />
10.2.1 Henvendelsesform<br />
I analysen af websitets sproglige udtryk, finder vi det væsentligt at se <strong>på</strong>, hvilken sproglig stil<br />
Netværk København gør brug af, idet dette er afgørende i forhold til, hvem sitet er tiltænkt.<br />
Overordnet er sitet skrevet i et afslappet og uformelt sprog, som bærer præg af primært at<br />
henvende sig til <strong>netværket</strong>s egne medlemmer. Eksempelvis ser vi i dette citat, hvordan tillægsord<br />
bliver udtryk for et mere internt sprog: ”Efter en lang periode med hæftige diskussioner, blev<br />
46 Se website: www.ingmeb.dk, eller bilag 1 (1.1 – 1.10)<br />
47 Jf. Afsnit 8.4, om danskkundskaber som legitimeret afvisningsgrund.<br />
41
gruppen enige om <strong>netværket</strong>s mål og strategi” (Bilag 1.2). Dette står dog i modsætning til, at der<br />
informeres om <strong>netværket</strong>s opståen, og årsagerne til oprettelsen, hvilket kan formodes at være<br />
tiltænkt folk uden for <strong>netværket</strong>. At der <strong>på</strong> denne måde ses et misforhold mellem<br />
henvendelsesform og indhold, mener vi medfører, at henvendelsen i sin helhed virker en smule<br />
uprofessionel. Netværk København må derfor sammentænke sproglig stil og indhold mere<br />
bevidst, og vælge et sprog, der passer til det, der siges og dem de henvender sig til. Et uformelt<br />
sprog vil derfor ikke være problematisk <strong>på</strong> en intern side, men bør blive skarpere og mere<br />
professionelt, når de henvender sig til rekrutteringsvirksomheder og medier.<br />
10.2.2 Diskursivt udtryk<br />
Særligt i det diskursive udtryk ser vi det essentielt, at Netværk København ’skildrer’ sin position<br />
mindre fordelagtigt. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at klientdiskursen (jf. afsnit 8.2) i stor<br />
udstrækning reproduceres. Første formulering <strong>på</strong> siden, under menupunktet Hvem er vi, lyder<br />
eksempelvis: ”Ledige ingeniører med anden etnisk baggrund der har problemer med at finde job i<br />
Danmark” (Bilag 1.2). Her fortæller man, at det særlige kendetegn ved medlemmerne i <strong>netværket</strong><br />
er, at de er ledige/ikke kan finde job i Danmark. Dette kan undre, når vi nederst <strong>på</strong> siden kan<br />
læse, at over halvdelen af de 50 medlemmer, har fået job, siden <strong>netværket</strong> blev stiftet. I stedet for<br />
at præsentere sig som et kompetent netværk, der er i stand til at skaffe folk i job, fokuseres der<br />
<strong>på</strong> et problem, der hersker generelt blandt danskere med anden etnisk baggrund. 48 Endvidere ser<br />
vi her, hvordan det positive ved, at de reelt er medvirkende til at skaffe folk i <strong>arbejde</strong>, falder i<br />
baggrunden, når klientdiskursen anvendes, hvilket bliver et udtryk for at denne diskurs er særlig<br />
dominerende.<br />
Vi kan forstå denne reproduktion af klientdiskursen som et udtryk for, hvad Bourdieu kalder<br />
symbolsk vold. Denne ikke-fysiske magtudøvelse handler om, hvordan de særligt kapitalstærke<br />
agenter <strong>på</strong> feltet (de dominerende agenter) har indflydelse i forhandlingen af doxa (jf. Kap. 4).<br />
Magtrelationen anerkendes og accepteres imidlertid både af dominerede og dominerende<br />
agenter, da den betragtes som naturlig eller selvfølgelig: ”Den symbolske vold institueres ved<br />
hjælp af den tilslutning, den dominerede ikke kan undgå at give den dominerende (altså<br />
dominansen). Det sker, når den dominerede, for at tænke den dominerende eller for at tænke sig<br />
selv, eller snarere for at tænke sig selv i forhold til den dominerende, kun råder over<br />
erkendelsesredskaber, som deles med den dominerende...” (Bourdieu 2001:49). Således kan<br />
begge parter siges at være medvirkende til at reproducere det eksisterende magtforhold. Dermed<br />
kan vi også forstå klientdiskursens forekomst <strong>på</strong> websitet ud fra dette perspektiv. Når de<br />
diskurser, der stilles til rådighed inden for diskursordnen, særligt tillader positioneringen som den<br />
svage, kan det ikke undre, at man <strong>på</strong> websitet søger opbakning med udgangspunkt i denne<br />
diskurs; vi må ikke glemme, at den logik, der legitimerer klientdiskursen handler om at styrke<br />
48 Ligeledes er det mindre heldigt, at man under posten Tillykke med nyt job til medlemmer slet ikke præsenteres<br />
for nogen navne (Bilag 1.6).<br />
42
etniske minoriteters fodfæste <strong>på</strong> arbejdsmarkedet. Artikler som ”Jeg kan ikke gøre mere” og ”Man<br />
må snyde med navnet” (Bilag 1.6) forstår vi således som en strategi (om end ikke bevidst), der<br />
taler den dominerendes sprog. Uheldigvis skaber forfatterne <strong>på</strong> denne vis et fokus <strong>på</strong> etniske<br />
minoriteter som den svage part, der er blevet uretfærdigt behandlet/diskrimineret. Om dette er<br />
tilfældet, er for så vidt mindre væsentligt i denne sammenhæng. Det afgørende er, at historien<br />
bliver fortalt i det forkerte forum, hvis formålet er at positionere sig stærkere.<br />
Når vi tager udgangspunkt i, at websitet mere aktivt skal henvende sig til eks.<br />
rekrutteringsvirksomheder (som i denne forbindelse kan siges at udgøre den dominerende part)<br />
bliver det tilsvarende vitalt, at <strong>netværket</strong> gør brug af diskurser, der positionerer modtageren <strong>på</strong> en<br />
måde, som harmoniserer med dennes selvforståelse. Formuleringer som: ”De har altid været nr.<br />
2 i en ansættelse tilfælde hvor der har været mange fordommer om dem hos de danske<br />
virksomheder og derfor bliver de i mange tilfælde sorteret fra i virksomhedernes rekrutterings<br />
proces” eller ”Afvisning af ingeniører med anden etnisk baggrund...” (Bilag 1.2), skaber ikke et<br />
fordelagtigt billede af modtageren, idet de positioneres som ’skurken’, der er skyld i den<br />
manglende beskæftigelse. På denne måde taler man til virksomheders dårlige samvittighed og<br />
sociale ansvar, - et ’sprog’, der ikke i særlig stor udstrækning gavner formidlingen af de<br />
<strong>på</strong>gældende ingeniørers kompetencer. Modtageren efterlades med en dårlig smag i munden og<br />
incitamentet til en eventuel ansættelse kommer til at handle om at hjælpe ’de svage’.<br />
I denne forbindelse finder vi det derfor højst afgørende, at man <strong>på</strong> websitet <strong>arbejde</strong>r sig væk fra<br />
brugen af denne diskurs. Fokus bør ligge <strong>på</strong> ingeniørernes kompetencer og ressourcer og<br />
tilskyndelsen til ansættelse skal ligeledes handle om, at de er en interessant og værdifuld<br />
arbejdskraft.<br />
Hertil kommer, at vi flere steder ser, at man taler om at ”kæmpe mod arbejdsløsheden” og at<br />
dette skal ske ved bl.a. at ”bryde barrierer og fordomme hos både arbejdsgivere og de ledige<br />
ingeniører” (Bilag 1.4). Netværk København ønsker her i deres målsætning at rette blikket mod<br />
de fordomme, der eksisterer hos hhv. arbejdsgivere og de ledige, hvilket vi ser er et godt<br />
udgangspunkt, idet man således diskursivt skaber et ligeværdigt ansvar for situationens tilstand.<br />
En ligeværdig position er vigtig for at blive ’hørt’, men når der fokuseres <strong>på</strong> forskelle mellem<br />
grupper i sammenhæng med eksempelvis klientdiskursen, trækkes positionerne klart op, og<br />
os/dem dikotomien forstærkes i en negativ retning, hvor det bliver forskellene frem for ligeværd,<br />
der tilskrives størst betydning.<br />
Vi må i denne forbindelse naturligvis forholde os til, at <strong>netværket</strong> som udgangspunkt er<br />
kendetegnet ved at bestå af ingeniører med anden etnisk baggrund. Således bliver deres ansigt<br />
udadtil hurtigt etableret i relationen til etniske danskere. I denne forbindelse finder vi det vigtigt, at<br />
etniciteten ikke bliver det eneste fikspunkt. <strong>Med</strong> dette forstår vi ikke en usynliggørelse af kulturel<br />
baggrund, men snarere at etniciteten indgår som en del af en række andre forskelsmarkører.<br />
Dette kan operationaliseres ved at lade personligheden komme mere i centrum. Vi så i analysen<br />
af konteksten, hvordan personligheden hos den jobsøgende er helt central i<br />
43
ansættelsessituationen. Denne del af doxa afspejler sig ikke <strong>på</strong> ingmeb.dk, der fremstiller<br />
ingeniørerne som en forholdsvis homogen gruppe, hvor der lægges vægt <strong>på</strong>, hvordan de som<br />
gruppe har svært ved at gøre sig <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, - lige med undtagelse af de<br />
forskellige faglige kompetencer (Bilag 1.8). Men som vi tidligere demonstrerede er personlighed<br />
og kemi mindst ligeså afgørende som fagligheden (hvis ikke mere). Man bør derfor <strong>på</strong> websitet<br />
rette et fokus mod de personlige profiler og de forskellige erfaringshorisonter, der er<br />
repræsenteret. I praksis kunne dette udmønte sig i et indblik i de enkelte medlemmers<br />
individuelle kapitalsammensætning <strong>på</strong> siden medlemmer, der <strong>på</strong> nuværende tidspunkt kun viser<br />
faglige ressourcer i form af CV’er. På denne vis ville man bevæge sig væk fra en negativ<br />
synliggørelse af etniciteten (klientpositionen) til en positiv (den mangfoldige position). Dette<br />
hænger i øvrigt sammen med Netværk Københavns egen intention om at ”synliggøre og<br />
afmystificere” (Bilag 1.4). Det er dog vigtigt, at synliggørelsen kommer til at fungere mere<br />
’inkluderende’, forstået <strong>på</strong> den måde, at den ikke reproducerer os/dem dikotomien. Dette kan<br />
opnås ved samtidig at fremhæve en tilnærmelsesvis ’tilpasset’ position ved at vise, at de har<br />
kulturel kapital. Den hybrid, som vi her beskriver, rummer altså både en synliggørelse og en<br />
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold, idet det handler om, hverken at positionere <strong>netværket</strong> ’for<br />
dansk’ eller ’for etnisk’.<br />
Den måde vi har set, at der ofte argumenteres for mangfoldighed, var ved at pege <strong>på</strong> udviklingen<br />
internationalt (jf. afsnit 8.6). Det handler om, at moderne virksomheder skal være dynamiske,<br />
flerfacetterede størrelser, og de ”skæve personer” som Informant2 taler om, bliver således<br />
interessante for virksomheder, der ønsker at følge med fremskridtet. På sitet kan man derfor med<br />
fordel <strong>arbejde</strong> med at generere en profil omkring det globale, tekstligt såvel som visuelt, da<br />
forestillingen om det globale forum legitimerer og værdisætter det ’forskellige’.<br />
10.3 Det visuelle udtryk<br />
Vi vil nu se nærmere <strong>på</strong> det visuelle udtryk <strong>på</strong> Netværk Københavns website, da det afgørende<br />
for den måde <strong>netværket</strong> positionerer sig <strong>på</strong>. Som nævnt vil vi løbende henvise til, hvordan en<br />
række rekrutteringsvirksomheder 49 præsenterer sig visuelt, idet disse dels er kapitalstærke<br />
agenter <strong>på</strong> feltet, og dels kan stå som potentielle modtagere af websitet.<br />
I det følgende inddrager vi en række begreber til analyse af visuelle medieprodukter, udvalgt fra<br />
Lisbeth Thorlacius bog Visuel kommunikation <strong>på</strong> websites, idet vi mener, at disse begreber kan<br />
give os mulighed for, at begrebsliggøre og analysere det visuelle udtryk. Thorlacius opstiller en<br />
model til analyse af visuelle medieprodukter, der består af afsender, modtager, produkt, kontekst,<br />
medium og kode (Thorlacius 2002: 50). Vi inspireres primært af de begreber, der knytter sig<br />
produktet og mediet. Thorlacius anvender begrebet kommunikationsfunktioner til at signalere, at<br />
49 Vi har foretaget en gennemgang af en række rekrutteringsvirksomheders websites, og har forsøgt at danne os<br />
et overblik over, hvilke designprincipper og elementer, der går igen <strong>på</strong> mange sites. Nogle udvalgte kan ses i<br />
bilag 2.<br />
44
kommunikation også består af ikke-artikulerede udtryk (som eksempelvis visuelle) såvel som af<br />
sproglige funktioner (Thorlacius 2002: 50).<br />
I forbindelse med kommunikationsfunktioner, der relateres til produktet, argumenterer Thorlacius<br />
for, at en gruppe mennesker kan opnå enighed om, at ét bestemt æstetisk udtryk er at foretrække<br />
frem for et andet (Thorlacius 2002: 115), hvilket med Bourdieuske termer kan betegnes som de<br />
dominerende smagspræferencer <strong>på</strong> et felt. De to æstetiske kommunikationsfunktioner: den<br />
formale funktion og den uudsigelige funktion, indfanger <strong>på</strong> hver sin måde de æstetiske udtryk, der<br />
kan analyseres ud af produktet (Thorlacius 2002: 103). I kraft af intertekstuelle referencer, vil vi<br />
søge at vurdere, om de æstetiske udtryk <strong>på</strong> websitet kan danne grundlag for samme fælles<br />
oplevelse.<br />
<strong>Med</strong>iet beskriver Thorlacius som mellemleddet mellem afsender og modtager, og som følgelig er<br />
en betingelse for, at der kan opstå et fællesskab i kommunikationssituationen (Thorlacius 2002:<br />
160). Kommunikationsfunktionerne, der knytter sig til mediet, omhandler derfor kontakten til<br />
modtageren, både gennem navigation, og gennem sammenhængen mellem de enkelte led <strong>på</strong><br />
siden.<br />
Vi vil i analysen af det visuelle udtryk løbende præsentere udvalgte analyseredskaber fra<br />
Thorlacius model.<br />
I <strong>arbejde</strong>t med netmedier, finder vi det endvidere givtigt at inddrage litteratur om den praktiske<br />
udformning af websites, og som derfor <strong>på</strong> et mere konkret niveau behandler enkeltelementer<br />
såsom farvevalg, typografi mm. I analysen inddrages derfor Design for WWW af Simon Heilesen<br />
og Niels Erik Wille, som supplement til de mere abstrakte begreber, Thorlacius stiller til rådighed.<br />
Kapitlet struktureres ved, at vi løbende analyserer enkeltelementer <strong>på</strong> siden. Derefter vurderer vi<br />
disse i forhold til den position, vi mener, Netværk København skal stræbe mod. Analysen vil<br />
danne grundlag for det, der senere kommer til at stå i kommunikationsplanen til Netværk<br />
København.<br />
I bilag 1.11 viser vi vores forslag til et redesign af Netværk Københavns website.<br />
10.3.1 Overordnede designprincipper og layout<br />
Netværk Københavns website er enkelt opbygget, med menuen i venstre side, og med<br />
<strong>netværket</strong>s navn øverst <strong>på</strong> siden. På sitet er ingen brug af grafiske elementer, såsom<br />
baggrundsgrafik, logo eller andre designelementer, der udfordrer sitets grundopbygning. Dette<br />
bærer præg af, at afsenderen (Netværk København) udelukkende præsenterer det nødvendige<br />
<strong>på</strong> et website – en menu, en titel, et tekstfelt og en baggrund og ikke har gjort et <strong>arbejde</strong> ud af at<br />
formidle sitet visuelt. Her finder vi det anvendeligt at inddrage et af Thorlacius begreber, den<br />
formale æstetiske funktion, der betegnes som ”det visuelle udtryks evne til at formidle den<br />
æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige, og som kan<br />
klassificeres” (Thorlacius, 2002: 115). Vi ser, at designet har en formal æstetisk funktion, idet sitet<br />
med sin traditionelle opbygning kan klassificeres som ’gammeldags’, hvor manglen <strong>på</strong> visuelle<br />
45
effekter, giver sitet et skrabet udtryk. Også layoutet har et traditionelt udtryk, idet sitet er opbygget<br />
som A4, der ikke udnytter computerskærmens form, og derfor kommer til at fremstå ude af takt<br />
med mediets muligheder. De enkelte designelementer som menu, links osv., fremstår ikke som<br />
dele af et overordnet design, idet disse ikke følger klare sammenhængende linier, hvilket får hele<br />
designet til at fremstå tilfældigt (Bilag 1.1).<br />
Ser vi <strong>på</strong> rekrutteringsvirksomhedernes designs, er et gennemgående karakteristika i vedrørende<br />
design, at alle dele fungerer i en helhed, der får sitet til at fremstå sammenhængende,<br />
velovervejet, stilrent og professionelt. Det medfører at designet bliver afgørende for menuens og<br />
enkeltelementernes placering. Dette designstil bliver udtryk for, at agenterne foretrækker er en<br />
sammenhæng i det overordnede design. Eksempelvis ser vi hos Berning og Leonhard, at alle<br />
linierne i designet hænger sammen, og udgør en helhed <strong>på</strong> siden. Menuen kommer derfor ikke til<br />
at fremstå som en selvstændig designenhed, men som en del af et hele, ligesom også designet<br />
er bygget op omkring skærmens form (Bilag 2.1).<br />
Netværk København positionerer sig ikke designmæssigt i overensstemmelse med de<br />
smagspræferencer, vi ser som dominerende, hvorfor websitet kommer til at fremstå ude af trit<br />
med tiden og med målgruppen, der designmæssigt er længere fremme i sin visuelle<br />
præsentation. Dette medfører at når Netværk København, som nævnt i analysen af sproget,<br />
positionerer sig svagt diskursivt, bliver designets visuelle udtryk af noget traditionelt og<br />
gammeldags en forstærkende faktor i dennr positionering. Den interdiskursive reference mellem<br />
det sproglige og det visuelle gavner derfor ikke <strong>netværket</strong>s positionering <strong>på</strong> feltet. Endvidere ser<br />
vi en sammenhæng mellem indholdsside og udtryksside i produktet, idet <strong>netværket</strong>s uklare<br />
formål afspejles i et tilfældigt design. Netværk København må derfor forholde sig til, hvilket<br />
diskursivt udtryk websitet har og om det er fordelagtigt i deres positionering. Vi mener derfor, at<br />
de må <strong>arbejde</strong> mod et mere minimalistisk og stilrent udtryk, der fordelagtigt kan indskrive dem<br />
som kapitalstærke agenter <strong>på</strong> feltet, og fremhæve positioneringen som kompetent og stærkt<br />
netværk. I det følgende vil vi analysere delelementer og undersøge, hvordan de hver for sig<br />
indvirker <strong>på</strong> den måde Netværk København positionerer sig <strong>på</strong>.<br />
10.3.2 Struktur og navigation<br />
Strukturen <strong>på</strong> websitet viser et stort fokus <strong>på</strong> information om <strong>netværket</strong>s interne organisation, idet<br />
Vedtægter, MåI, og Hvem er vi-siderne, står øverst <strong>på</strong> menuen. Dette valg afspejler en<br />
henvendelse fokuseret mod potentielle og nuværende medlemmer. Som nævnt, er det<br />
overordnede formål at synliggøre <strong>netværket</strong> og relevante tematikker til ’omverdenen’, og med<br />
dette in mente kan det undre, at sider som Sidste nyt og CV bank figurerer i bunden af menuen,<br />
hvilket igen giver indtryk af, at sitet primært skal fungere som informationsenhed medlemmerne<br />
imellem. Strukturen bekræfter altså, hvordan sitets visuelle udtryk ikke i tilstrækkelig grad<br />
medtænkes i kommunikationen udadtil, da den information, der præsenteres, ikke prioriterer den<br />
information <strong>netværket</strong>s eksterne målgruppe (rekrutteringsvirksomhederne) kan have glæde af.<br />
46
Ser vi Netværk Københavns website som en del af en intertekstuel kæde, bliver det tydeligt,<br />
hvordan websitets struktur adskiller sig, idet menupunkterne hos rekrutteringsvirksomhederne<br />
afspejler målgruppens interesser, og kun giver adgang til information denne kan have glæde og<br />
nytte af. Hos eksempelvis Flexwork, ser vi, hvordan der udelukkende præsenteres informationer<br />
om, hvad virksomheden kan tilbyde, og ikke om virksomhedens interne politik (Bilag 2.2). At<br />
Netværk København ikke har kommercielt formål, er selvfølgelig væsentligt at medtænke, men at<br />
prioritere det, der må formodes at have målgruppens interesse, kan uden tvivl overføres hertil.<br />
Vi finder det derfor nødvendigt at adskille intern og ekstern kommunikation i websitets struktur,<br />
gennem prioritering af indholdet i menuen. Dette kunne ske ved, at websitets tilgængelige menu<br />
omhandler den eksterne kommunikationsindsats, og at ét menupunkt leder videre til<br />
medlemmernes interne site, som har begrænset adgang via en login funktion, som illustreret<br />
nedenfor. (se fig. ill. Struktur <strong>på</strong> website)<br />
Fig. ill. Struktur <strong>på</strong> website<br />
Menu til ekstern målgruppe Menu til ekstern målgruppe<br />
Præsentation af NK<br />
Nyheder<br />
- Presse<br />
- Mødereferater<br />
CV-Bank<br />
Jobannoncering<br />
- Indryk annonce<br />
- Jobopslag<br />
Hvem er vi?<br />
Bliv medlem<br />
<strong>Med</strong>lemslogin<br />
Kontakt<br />
47<br />
Velkommen<br />
<strong>Med</strong>lemsnyt<br />
- Mødereferater<br />
- Undersøgelser<br />
Rekruttering<br />
Diskussionsforum<br />
Gode råd<br />
Mål og vedtægter<br />
Logud
På denne måde undgås unødvendig sammenblanding af informationer, og den del, der er tiltænkt<br />
ekstern kommunikation kan fokuseres mere <strong>på</strong> medier og virksomheder, ligesom den interne side<br />
kan give mulighed for erfaringsudveksling medlemmerne imellem, <strong>på</strong> et mere uformelt niveau.<br />
I forhold til websitets opbygning, finder vi det endvidere relevant at se <strong>på</strong>, hvordan navigationen<br />
<strong>på</strong> websitet er opbygget. Dette skyldes, at navigationen specielt i forbindelse med webmediet har<br />
afgørende betydning for brugerens oplevelse af det <strong>på</strong>gældende site. Thorlacius betegner dette<br />
som den navigative funktion, og <strong>på</strong>peger, at navigationsfunktionen <strong>på</strong> websites er altafgørende<br />
for, om kontakten til brugeren opretholdes (Thorlacius, 2002: 168). På ingmeb.dk tager<br />
navigationen udgangspunkt i en hovedmenu, der leder til en række undersider, hvoraf enkelte<br />
indeholder links til artikler eller andre websites (Bilag 1.1). Dette betyder, at vi har at gøre med en<br />
hierarki-struktur, der af Thorlacius sammenlignes med organisationsoversigter, og derfor virker<br />
genkendelig for de fleste (Thorlacius 2002: 171). Denne navigationsstruktur ser vi meget anvendt<br />
hos rekrutteringsvirksomheder, hvor hierarkierne dog præsenteres <strong>på</strong> forskellige måder, men<br />
med udgangspunkt i en hovedmenu, hvor hvert enkelt menupunkt giver adgang til et lavere<br />
niveau i hierarkiet (Bilag 2.1 og 2.3). På ingmeb.dk hierarkiinddeles <strong>på</strong> undersiderne ved hjælp af<br />
en række links i forskellige kategorier, der giver samme adgang. På Sidste nyt-siden er denne<br />
form mest udtalt, og indeholder underpunkter som Netværk i media, projekt/kursus,<br />
mødereferater osv. (Bilag 1.6). <strong>Med</strong> den begrænsede mængde information <strong>på</strong> ingmeb.dk<br />
fungerer denne navigationsstruktur udmærket, idet den hverken vildleder brugerens færden <strong>på</strong><br />
websitet, eller giver uklare signaler om indholdet <strong>på</strong> de enkelte undersider. Vi mener derfor, ikke<br />
at denne navigationsstruktur umiddelbart er problematisk at bevare, men det må tilføjes, at en<br />
hierarkisk navigationsstruktur som denne, også bør kunne udvides til at menuinddele de lavere<br />
niveauer i hierarkiet, hvis sitet skal kunne rumme større mængder information. Menupunkterne i<br />
hovedmenuen må endvidere direkte eller indirekte logisk <strong>på</strong>vise, hvor en bestemt oplysning er at<br />
finde.<br />
10.3.3 Farvevalg<br />
Netværk Københavns website består overordnet af farver med en grøn tone. Baggrundsfarverne<br />
er en støvet gulgrøn som baggrund for hele sitet, og en lys olivengrøn som baggrund for<br />
tekstfeltet. 50<br />
50 En støvet grønblå anvendes som baggrund for menuknapperne, i titelbaren øverst <strong>på</strong> siden og som tekstfarve<br />
<strong>på</strong> forsiden. Dette føres dog ikke igennem <strong>på</strong> hele siden, hvor teksten <strong>på</strong> resten af siden er sort. Ydermere<br />
anvendes en hvid til menupunkterne og titel, en klar blå der anvendes til links og en blå streg i titelbaren (Bilag<br />
1.1).<br />
48
Overordnet hænger de grønne farvetoner godt sammen, men sitet har tendens til at blive<br />
uinteressant at se <strong>på</strong>, eftersom farverne ikke udfordrer eller komplimenterer hinanden<br />
tilstrækkeligt. Man kunne eventuelt vælge at kombinere med rød, der som komplementær farve til<br />
grøn, vil give den grønne farveskala mere karakter.<br />
Det er vanskeligt at udtale sig om farver som en formal funktion, eftersom de ikke kan forklares<br />
ud fra deres denotative betydning, men først får betydning i den enkeltes konnotation. Derfor<br />
vælger vi igen at anskue andre websites, for vurdere hvilke farvesammensætninger målgruppen<br />
foretrækker. Hos flere ser vi basisfarverne grå og sort, der ofte kombineres med enten røde eller<br />
blå støvede nuancer til at bryde med det grå. Billeder <strong>på</strong> disse sites tones da i den valgte farve,<br />
og indgår dermed som en del af designet (Bilag 2.1, 2.2 og 2.3). At de grå nuancer brydes med<br />
en anden farve, vidner om en bevidsthed om, at sitet som designenhed, også skal fremstå<br />
interessant for brugeren. Vi ser altså en anvendelse af neutrale grå farvetoner, som vi formoder<br />
tilfredsstiller målgruppens smagspræferencer, og konnoterer den professionalisme og stil de<br />
ønsker. Vi ser her en doxa omkring farvevalg, som Netværk København må gøre sig bevidst, og<br />
ser derfor ingen egentlige problemer i at bevare en grøn tone, kombineret med en forholdsvis<br />
neutral farve, der samtidig skaber energi imellem farverne. Vi anser farvevalget, som en mulighed<br />
for at Netværk København kan vælge en mere heterodoks position, som ikke følger alle<br />
tendenser i feltet. Er Netværk København bevidst om de overordnede smagspræferencer, mener<br />
vi at de har mulighed for at udfordre disse, ved at vælge en dyb violet, som relativt neutral<br />
basisfarve, kombineret med en mere karakteristisk grøn. Brugen af disse to farver kan give sitet<br />
mere dynamik og æstetisk karakter.<br />
10.3.4 Typografi<br />
På ingmeb.dk anvendes typografien Verdana i str. 7,5 <strong>på</strong> forsiden, og str. 10 <strong>på</strong> de fleste af de<br />
resterende (Bilag 1.1). Dette spring skaber i sig selv uro <strong>på</strong> sitet, og giver indtryk af sjusk.<br />
Typografien anser vi dog ikke som et dårligt valg, eftersom denne skrifttype ifølge Wille og<br />
Heilsen er en almindelig typografi til brug <strong>på</strong> skærmen, og da de fleste computere er udstyret<br />
med denne typografi, kan man langt hen af vejen sikre sig, at sitet vil blive vist som intenderet<br />
(Wille og Heilesen 2001). Også <strong>på</strong> rekrutteringsvirksomhedernes websites ser vi typografierne<br />
Arial og Helvetica, der har samme enkle og stilrene kvalitet som Verdana (Bilag 2.1, 2.2), hvorfor<br />
Netværk København med fordel kan bevare denne stil <strong>på</strong> websitet.<br />
10.3.5 Links<br />
Når vi vælger at gå nærmere ind <strong>på</strong> den måde websitets links er udformet, skyldes det at disse i<br />
høj grad er medvirkende til at give hele websitet et utidssvarende udtryk. De tekstlinks, der er at<br />
finde <strong>på</strong> siden, er udformet som standard i diverse programmer til design af websites, blå med<br />
understregning (Bilag 1.1). Denne udformning anvendes sjældent <strong>på</strong> professionelle websites,<br />
hvor links indgår som en del af designet, og derfor er udformet specielt til det enkelte site.<br />
Eksempelvis ser vi hos Flexwork, hvordan links er designet i samme røde farve som også<br />
49
anvendes i baggrundsgrafikken (Bilag 2.2). Dette designelement gavner altså ikke Netværk<br />
Københavns positionering <strong>på</strong> feltet. Vi mener derfor, at de links, der indgår <strong>på</strong> sitet, må have<br />
samme farvetoner som resten af sitet.<br />
10.3.6 Illustrationer og billedvalg<br />
Vi finder det meget væsentligt at se <strong>på</strong> de illustrationer og billeder Netværk København har valgt<br />
at placere <strong>på</strong> websitet, eftersom disse har et stort selvstændigt betydningspotentiale, og derfor<br />
indirekte bliver udtryk for diskurser. Tegninger indgår som illustrationer <strong>på</strong> en række undersider,<br />
ligesom man kan finde billeder af medlemmerne <strong>på</strong> medlemssiden (Bilag 1.1 og 1.9).<br />
På sitet er to tegninger, der begge rummer en række træk, der kan klassificeres, og som derfor<br />
kan betegnes formale funktioner.<br />
Den første tegning forestiller en mand med sort hår og overskæg, der jonglerer med en række<br />
ting (computer, fisk, rødgrød, mobiltelefon osv.), iført posede, ternede bukser (Bilag 1.1). Der er<br />
tale om en formal funktion, fordi vi kan beskrive, at tegningen forestiller en smilende mand, der<br />
med sit mørke hår og overskæg, i denne sammenhæng kan klassificeres som en mand med<br />
anden etnisk baggrund, der kan håndtere flere ting <strong>på</strong> samme tid uden problemer.<br />
Den anden tegning forestiller en lille sorthåret mand, der har en taleboble med arabisk tekst, som<br />
står over for en stor huleboer, med en kølle og en lovsamling (Bilag 1.2). Den formale funktion i<br />
dette billede er, at huleboeren forestiller danskerne (virksomhederne?), der ikke er i stand til at<br />
tale med den lille mand, der forestiller ingeniørerne i Netværk København. Af flere årsager finder<br />
vi tegninger problematiske, da de betydningstilskrivelser vi ser i disse er af afgørende for deres<br />
diskursive betydning. For det første forstærker denne tegning den oplevelse den begrænsede<br />
korrektur dannede basis for, idet diskursen om, at etniske minoriteter ikke kan tale dansk nu<br />
reproduceres både sprogligt og visuelt (jf. afsnit 8.4 om danskkundskaber). Endvidere fremstilles<br />
danskere som huleboere, hvilket sandsynligvis ikke stemmer overens med virksomhedernes<br />
selvforståelse, og kan derfor formodes at blive opfattet som stødende. En fremstilling som denne<br />
forstærker os/dem dikotomien, idet der lægges vægt <strong>på</strong> de forskelligheder, der gør det svært at<br />
kommunikere. Tegningerne, der sandsynligvis er valgt ud fra et humoristisk synspunkt, står i<br />
denne sammenhæng direkte i modstrid til <strong>netværket</strong>s målsætninger om at skabe kontakt mellem<br />
grupperne (Bilag 1.4). Her ser vi igen et udtryk for, hvordan den dominerede part <strong>på</strong> feltet er med<br />
til at reproducere magtrelationen.<br />
Billederne der anvendes <strong>på</strong> websitet rummer samme problemstilling, hvilket dog kommer til<br />
udtryk <strong>på</strong> anden vis. Billederne er portrætter, og varierer meget i stil og kvalitet.<br />
Bemærkelsesværdigt er her fototeknikken, idet en række billeder skiller sig ud ved, at den<br />
portrætterede ikke kigger ind i kameraet, og dermed ikke udtrykker kontakt og nærværd.<br />
Endvidere er det værd at bemærke baggrunden, idet nogle billeder har en kraftig rød farve (Bilag<br />
1.9). Denne komposition adskiller sig fra, hvad vi ser <strong>på</strong> rekrutteringsvirksomhedernes websites,<br />
50
hvor billederne tydeligt afspejler den professionelle funktion, den portrætterede har. Ser vi<br />
eksempelvis <strong>på</strong> Berning Leonhardts website, fremstår billederne som en del af den personlige<br />
præsentation, og giver indtryk af professionalisme og effektivitet (www.berning-leonhardt.com).<br />
Denne fotostil kan ses som en del af doxa, hvorfor billeder, der signalerer en bevidsthed om,<br />
hvordan man præsenterer sig <strong>på</strong> billeder, vil være nødvendige for en fordelagtig positionering. I<br />
tråd med Bourdieu forstår vi, at ’kropslig’ forskellighed, dvs. forskellige måder at fremstille<br />
kroppen <strong>på</strong>, også bliver symbolsk, idet forskelle i eksempelvis billedkomposition vil blive<br />
forbundet med og forstærke forestillinger om etnisk forskellighed. Billederne <strong>på</strong> ingmeb.dk må<br />
derfor i højere grad ensrettes, og det må overvejes, hvad formålet med dem er. Ønsker Netværk<br />
København at fremstille medlemmerne professionelt, bør også billeder og fotostil relatere sig til<br />
den måde, andre agenter <strong>på</strong> feltet præsenterer sig.<br />
En detalje <strong>på</strong> medlemssiden bør nævnes i samme åndedrag. Når man klikker sig ind <strong>på</strong> et CV<br />
fremkommer en lille globus oppe i venstre hjørne, og teksten ”international samfund” kommer<br />
frem, når musen føres hen over (Bilag 1.9.1). Denne detalje finder vi væsentlig at nævne, fordi<br />
den som formal funktion bliver udtryk en globaliseringsdiskurs, hvor Netværk København<br />
indskriver sig <strong>på</strong> feltet, ved at synliggøre en bevidsthed om deres kompetence som bindeled til<br />
verden uden for Danmark. De bruger hermed deres etnicitet som en styrke, til at skabe en global<br />
profil, der indgår fordelagtigt i den globaliseringsproces som optager mange virksomheder. Vi ser<br />
globusen som intertekstuel reference til rekrutteringsvirksomhederne, idet den som symbol for<br />
globalisering og internationalisering, er rigt anvendt. Hos Flexwork ser vi eksempelvis globusen<br />
anvendt som baggrundsbillede <strong>på</strong> sitet (Bilag 2.2). Globusen bliver altså et udtryk for, hvordan<br />
ingeniører med anden etnisk baggrund kan indgå <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, og blive en<br />
styrke for virksomheden, gennem en positiv synliggørelse af deres etnicitet.<br />
10.3.7 Grafisk staffage<br />
Netværk Københavns website, omfatter i meget ringe grad brug af grafiske elementer i baggrund,<br />
menu osv. Ligeledes findes intet logo knyttet til websitet, der kan signalere <strong>netværket</strong>s<br />
målsætninger, ligesom <strong>netværket</strong>s navn heller ikke er præsenteret som grafisk udtryk. Websitet<br />
bærer ikke præg af at være tænkt som en grafisk præsentation, som vi eksempelvis ser det hos<br />
Berning og Leonhardt, hvor websitet som helhed fremstår som en grafisk helhed (Bilag 2.1). Vi<br />
ser muligheder i, at Netværk København gennem grafiske formelementer, kan skabe et website,<br />
hvor det visuelle forbindes med deres målsætninger, eksempelvis gennem et logo, der signalerer<br />
de kvaliteter <strong>netværket</strong> står for. Den grafiske staffage er en måde, hvor<strong>på</strong> man med stilrene<br />
udtryk kan signalere ambitiøsitet og professionalisme, hvorfor vi finder det væsentligt at gøre<br />
noget ud af det grafiske udtryk <strong>på</strong> sitet.<br />
51
10.3.8 Sammenhængen mellem de visuelle delelementer<br />
Efter gennemgangen af de forskellige delelementer, der anvendes <strong>på</strong> ingmeb.dk, ønsker vi at<br />
vurdere, hvordan sitets visuelle udtryk som helhed fungerer. I denne sammenhæng vil vi først<br />
præsentere Thorlacius anden æstetiske kommunikationsfunktion – den uudsigelige funktion.<br />
Denne funktion beskrives af Thorlacius som ”det visuelle udtryks evne til at formidle den<br />
æstetiske oplevelse, der primært tager udgangspunkt i det, der opleves gennem sanserne og<br />
følelserne (det erkendelsesmæssige er sekundært), og som ikke kan klassificeres” (Thorlacius,<br />
2002: 115). Vores anvendelse af begrebet angår den måde, hvor<strong>på</strong> elementerne <strong>på</strong> websitet<br />
spiller sammen og danner grundlag for en subjektiv oplevelse hos modtageren. Vi vælger at<br />
anskue den uudsigelige funktion, som en række semantisk tomme pladser, som modtageren må<br />
indholdsudfylde og subjektivt tillægge værdi. Altså, hvordan kombinationen af delelementer<br />
fremkalder et formmæssigt samspil, der formidler en æstetisk oplevelse, der kun kan forstås<br />
sanseligt. I denne sammenhæng må vi igen trække <strong>på</strong> de intertekstuelle referencer, vi løbende<br />
har anskuet de enkelte elementer i forhold til, og søge at danne os et billede af, hvilken oplevelse<br />
disse tilsammen kan skabe hos målgruppen. Vi har tidligere pointeret, at vi ønsker at <strong>arbejde</strong><br />
målrettet med Netværk Københavns kommunikation udadtil. Den primære målgruppe er da<br />
rekrutteringsvirksomhederne, hvorfor det visuelle udtryk må tilgodese denne gruppe. Overordnet<br />
kan vi se, at Netværk København visuelt adskiller sig en del fra rekrutteringsvirksomhedernes<br />
websites, idet ingmeb.dk består af en række delelementer, der som formale funktioner kan<br />
klassificeres som utidssvarende og gammeldags. Tegningerne må formodes direkte at tale imod<br />
rekrutteringsvirksomhedernes positionering <strong>på</strong> feltet, og vil derfor sandsynligvis ikke falde i smag<br />
hos disse. Konstellationen af disse elementer, mener vi derfor ikke danner grundlag for en<br />
gavnlig uudsigelig oplevelse hos målgruppen, men snarere vil forstærke de diskurser, der er<br />
dominerende <strong>på</strong> feltet, som ikke giver gode positioneringsmuligheder for Netværk København.<br />
I vurderingen af, hvordan de visuelle delelementer spiller sammen, finder vi det gavnligt at<br />
inddrage endnu et af Thorlacius begreber – den fatiske funktion. Denne funktion beskriver<br />
måden, hvor<strong>på</strong> mennesker, gennem sproget opretholder kontakten til hinanden (Thorlacius 2002:<br />
162). Hun argumenterer for, at denne tankegang kan overføres til visuel kommunikation, hvor det<br />
er brugen af visuelle udtryk, der skaber rytme og sammenhæng, og vedligeholder kontakten<br />
mellem afsender og modtager (Thorlacius 2002: 165). Som vi tidligere har nævnt, bærer<br />
ingmeb.dk ikke præg af at være designet ud fra formidlingsperspektiv, idet de visuelle elementer<br />
<strong>på</strong> sitet ikke i tilstrækkelig omfang fremstår som en helhed med et stilmæssigt udtryk. Strukturen<br />
er ikke udformet i forhold til den eksterne målgruppe, hvorfor sitet nemt kan fremstå irrelevant for<br />
modtagere uden for <strong>netværket</strong>. Navigationen derimod fungerer som den skal, ligesom der ikke er<br />
deciderede fejl <strong>på</strong> siden i form af skiftende design el.lign. Dette mener vi dog ikke er nok til at<br />
modvirke den fælles oplevelse, der er basis for i kombinationen af alle delelementerne, og som<br />
kan forventes at afholde en stor del af målgruppen fra en egentlig anvendelse af websitet.<br />
52
Vi finder derfor ikke websitets visuelle udtryk umiddelbart egnet for en vellykket kommunikation,<br />
idet et utidssvarende og gammeldags design, som det Netværk København præsenterer, ikke i<br />
tilstrækkelig grad forholder sig til målgruppens smagspræferencer, og dermed ikke vil danne<br />
grundlag for en opretholdelse af den fatiske funktion.<br />
10.4 Opsamling: Produktets udformning<br />
I dette afsnit præsenterer vi kort pointer fra analysen, med det formål at redegøre for den<br />
praktiske udformning af Netværk Københavns website.<br />
Overordnet finder vi det afgørende at få formuleret, hvem den primære målgruppe skal udgøres<br />
af, og foreslår et øget fokus mod den eksterne målgruppe (virksomheder og medier), parallelt<br />
med kommunikationen internt. Der må derfor opereres med to sideløbende formål, og to<br />
budskaber, alt efter, hvem kommunikationen er rettet mod.<br />
I udformningen af websitet beskæftiger vi os med to overordnede områder, det sproglige og det<br />
visuelle.<br />
Det sproglige udtryk, omfatter korrekturen <strong>på</strong> siden, der bør være i orden, og sprogets stil, der<br />
med en vis formel tone, må afspejle professionalisme i den eksterne kommunikation. Sprogligt<br />
må Netværk København i højere grad rette opmærksomheden mod de diskursive betydninger,<br />
der ligger i sproget, og <strong>på</strong> denne måde undgå at anvende diskurser, der fastholder dem i en svag<br />
position. Fokus bør derfor ligge <strong>på</strong> ingeniørernes kompetencer og ressourcer og rette et fokus<br />
mod de personlige profiler og de forskellige erfaringshorisonter, <strong>netværket</strong> repræsenterer.<br />
Netværket må diskursivt bevæge sig væk fra en negativ synliggørelse af etniciteten<br />
(klientpositionen) til en positiv (den mangfoldige position). Dette kan opnås ved samtidig at<br />
fremhæve en mere ’tilpasset’ position ved at vise, at de har kulturel kapital. Den hybrid, som vi<br />
her beskriver, rummer altså både en synliggørelse og en usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold,<br />
idet det handler om, hverken at positionere <strong>netværket</strong> ’for dansk’ eller ’for etnisk’.<br />
Det visuelle udtryk <strong>på</strong> websitet omfatter en række områder, der alle er dele af det visuelle udtryk.<br />
Designet, mener vi, som helhed må udformes <strong>på</strong> en måde, så det fremhæver Netværk<br />
København som et kompetent og stærkt netværk, og dermed refererer til det diskursive udtryk i<br />
sproget. Således mener vi, at Netværk København må <strong>arbejde</strong> mod et mere minimalistisk og<br />
stilrent udtryk. I relation til det overordnede design, finder vi det nødvendigt at adskille intern og<br />
ekstern kommunikation i websitets struktur, gennem en målrettet prioritering af indholdet <strong>på</strong> sitet i<br />
hhv. intern og ekstern kommunikation. Denne struktur skal endvidere afspejles i navigationen <strong>på</strong><br />
sitet. Vi ser ingen problemer i at bevare hierarki-strukturen <strong>på</strong> sitet, men mener, at denne skal<br />
udvides <strong>på</strong> en måde, så underniveauerne i hierarkiet bliver tilgængelige i menuen.<br />
Hvad angår enkeltelementerne <strong>på</strong> websitet, vælger vi at en enkel farvesammensætning af grøn<br />
og dyb violet, hvor den dybe violette som relativt neutral og varm basisfarve, kombineres med en<br />
mere karakteristisk grøn. Typografien i både brødteksten og links er standarden Verdana, som<br />
holdes i sitets grundfarver. Hvad angår illustrationer og billeder som enkeltelementer <strong>på</strong> sitet,<br />
mener vi, at disse i høj grad skal vælges med omhu, da disse indeholder et stort selvstændigt<br />
53
etydningspotentiale både denotativt og konnotativt. Skal der indgå billeder <strong>på</strong> sitet, må de derfor<br />
vælges ud fra en grundig vurdering af, hvilken betydning målgruppen kan forventes at tilskrive<br />
dem. Vi mener, at Netværk København af denne årsag som hovedregel skal anvende billeder og<br />
illustrationer som grafisk udtryk eller som logo <strong>på</strong> sitet. Denne anvendelse finder vi derimod<br />
meget velegnet og nødvendig at <strong>arbejde</strong> med, idet stilrene grafiske elementer kan konnotere<br />
ambitiøsitet og professionalisme.<br />
For at se vores bud <strong>på</strong> den praktisk udformning, henviser vi til vedlagte kommunikationsplan, der<br />
også indeholder en CD-rom med vores forslag til websitets udformning. Se også bilag 1.11, hvor<br />
vi viser vores forslag til et redesign af Netværk Københavns website.<br />
Kommunikationsplanen har vi valgt at udforme som en vejledning, hvor vi løbende forklarer<br />
overvejelser og forslag for Netværk København. Grundet det forhold at Netværk København<br />
drives af frivillige ingeniører, der ikke umiddelbart har viden og kompetencer inden for<br />
kommunikationsplanlægning, har vi valgt et uformelt, men sagligt og vejledende sprog.<br />
54
11. Konklusion og afsluttende kommentarer<br />
I dette projekt har det været vores mål, gennem et casestudie, at kaste lys over, hvordan man<br />
kan <strong>arbejde</strong> kommunikationsstrategisk i forbindelse med interkulturelle medieprodukter. I<br />
udgangspunktet ser vi, at forskellige kommunikationsopgaver kræver forskellige prioriteringer i<br />
planlægningen, alt afhængig af de forhold, der omgiver kommunikationssituationen. Siden det<br />
kommunikationsmiljø (- interkulturel kommunikation), vi har bevæget os indenfor, i stor<br />
udstrækning kan siges at være <strong>på</strong>virket af mere samfundsmæssige magtstrukturer, har vi følgelig<br />
lagt stor vægt <strong>på</strong> kontekstens betydning for de kommunikative udfoldelsesmuligheder. Således<br />
har vi undersøgt de diskursive vilkår, der udstikkes af centrale agenter <strong>på</strong> det danske<br />
arbejdsmarked og belyst, hvordan man kan medtænke disse i planlægningen af interkulturelle<br />
kommunikationsindsatser, der skal fremme etniske minoriteters adgang til arbejdsmarkedet.<br />
Vores undersøgelse har taget afsæt i et allerede etableret netværk af ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund, Netværk København, og igennem <strong>arbejde</strong>t med deres website, har vi<br />
demonstreret, hvordan man sprogligt og visuelt kan etablere et mere gunstigt udgangspunkt for<br />
en ekstern kommunikation. For at få en fornemmelse for, hvilke forhold, der tillægges symbolsk<br />
værdi <strong>på</strong> feltet, har vi foretaget interviews med tre rekrutteringsvirksomheder, som i kraft af deres<br />
magtfulde position kan siges at kunne kompensere for de personlige netværk, som etniske<br />
minoriteter ofte ikke er i berøring med, og som kan være helt afgørende for adgangen til<br />
arbejdsmarkedet. Gennem disse interviews og via udvalgte tekster, er det blevet muligt at<br />
anskueliggøre de diskursive processer, som kan siges at udstikke rammerne for<br />
kommunikationen. Således udpindede vi fem positioneringsmuligheder, som var betinget af de<br />
tilgængelige diskurser <strong>på</strong> feltet:<br />
1) Klient (negativ synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)<br />
2) Assimileret (usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold)<br />
3) Mangfoldig (positiv synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)<br />
4) For ’etnisk’ (negativ synliggørelse af etnisk tilhørsforhold)<br />
5) For dansk (negativ usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold)<br />
På baggrund af disse vilkår, har vi foreslået en hybrid positioneringsform, der skal gøre det muligt<br />
for etniske minoriteter dels at agere som integrerede, professionelle danskere (en tilnærmelsesvis<br />
’tilpasset’ position) og dels som danskere med en anden kulturel erfaringsbaggrund (en<br />
mangfoldig position). Formålet med dette har været at tage højde for og anerkende det faktum, at<br />
<strong>netværket</strong> som udgangspunkt er kendetegnet ved at være en sammenslutning af danskere med<br />
anden etnisk baggrund. Den ’tilpassede' position er også blevet indkalkuleret, idet vi har fundet<br />
det afgørende ikke at tilskrive det etniske tilhørsforhold uforholdsmæssig stor betydning som<br />
forskelsmarkør, hvor en ren mangfoldig position kan tendere at vægte etniciteten for etnicitetens<br />
skyld.<br />
55
På denne måde har vi i projektet både argumenteret for en synliggørelse og en usynliggørelse af<br />
etnisk tilhørsforhold. Dette kan umiddelbart forekomme en smule paradoksalt, men hænger<br />
sammen med, at vi har befundet os i et etisk dilemma, idet vores datamateriale til en vis grad har<br />
foreskrevet en mere etnocentrisk kulturforståelse, mens vi selv, med udgangspunkt i<br />
konstruktionstanken, hælder mere mod en kulturrelativistisk forståelse af kulturelle fællesskaber.<br />
Alligevel er vi selv normative i tilgangen til kommunikationen, idet vi som udgangspunkt forstår, at<br />
alle kulturer er ligeværdige og derfor er ligeberettigede til repræsentation og synliggørelse <strong>på</strong> det<br />
danske arbejdsmarked.<br />
Baggrunden for vores dilemma kan bedst forstås, når vi ser det i lyset af konsekvenserne ved<br />
hhv. en synliggørelse og en usynliggørelse af kulturel baggrund i kommunikationen, idet vi i<br />
princippet ser, at begge strategier kan virke diskriminerende. Her forstår vi diskriminering som<br />
praksisser, der medfører at etniske minoritetsgrupper ikke har samme muligheder og rettigheder<br />
som den øvrige befolkning (Eriksen og Sørheim 2001:97).<br />
Den etnocentriske kulturforståelse kommer til udtryk, idet vores datamateriale viser tendenser til<br />
at betragte andre kulturelle praktikker ud fra et ’dansk’ perspektiv, idet vurderingskriterierne i<br />
rekrutteringen meget ofte tager udgangspunkt i, hvor meget de etniske minoriteter ’ligner’<br />
majoriteten, eller med andre ord, hvor tilpassede eller integrerede (læs: assimilerede) de er. Man<br />
kan tale om, at den dominerende part, majoriteten, er i besiddelse af et kulturelt privilegium i kraft<br />
af beherskelsen af de kulturelle udtryksmåder og gennem en bevidsthed om, hvad der er ’den<br />
rigtige måde at leve <strong>på</strong>’, og dermed, at nogle kulturelle praksisser er mere rigtige end andre.<br />
Eksempelvis blev det nævnt flere gange, at det er vigtigt, at den etniske minoritet forstår at begå<br />
sig <strong>på</strong> en dansk arbejdsplads og er bekendt med de spilleregler, der eksisterer. Etniske<br />
minoriteter kan <strong>på</strong> den måde kun blive en mere eller mindre god udgave af majoriteten. Ligeledes<br />
blev det fremhævet, at det kan være svært for en arbejdsplads at tolerere kulturelle praksisser,<br />
der er ”for langt fra de danske”. 51 Når man således ikke tager højde for eller anerkender de<br />
forskellige kulturelle erfaringspositioner, som er til stede <strong>på</strong> arbejdsmarkedet, kan man også sige,<br />
at en usynliggørelse ville camouflere de eksisterende magtrelationer, vi her skitserer.<br />
Alligevel mener vi, at man fra et diskursteoretisk perspektiv kan argumentere for, at en<br />
usynliggørelse af kultur kan have visse fordele. For eksempel er der ikke <strong>på</strong> samme måde fokus<br />
<strong>på</strong> forskelle, hvor nogle forskelsmarkører tillægges uforholdsmæssigt meget værdi. På denne<br />
måde vil man også kunne undgå, at etniske minoriteter marginaliseres gennem fastholdelse i en<br />
bestemt kultur eller gennem skabelsen af stereotype etnificeringer, som kan forstås som den<br />
proces, hvor man synliggør en forvrænget forestilling om en bestemt kultur som en statisk,<br />
homogen og udynamisk størrelse. Men ved udelukkende at usynliggøre kulturen risikerer vi, at<br />
etniske minoriteter bliver ofre for en symbolsk vold fra majoritetssamfundet, og at etniciteten ikke i<br />
tilstrækkelig grad anerkendes. En udelukkende assimileret position, ser vi dog ikke er muligt <strong>på</strong><br />
51 Jf. Afsnittene 8.3, 8.4, 8.5 samt 8.7<br />
56
nuværende tidspunkt, eftersom majoriteten ikke i tilstrækkelig grad anerkender ’fremmede’<br />
etniciteter.<br />
Kommunikationsstrategisk har vi derfor været nødt til at medtænke usynliggørelse som et vilkår<br />
for planlægningen, idet en delvist tilpasset position er nødvendig for at begå sig <strong>på</strong><br />
arbejdsmarkedet.<br />
Men da vi ikke, <strong>på</strong> nuværende tidspunkt, ser, at der i en ’assimileret’ position i tilstrækkelig grad<br />
gives mulighed for en anerkendelse af etniciteten, og når vi samtidig ønsker at skabe grundlag for<br />
en mere ligeværdig kommunikation, er vores argumentation <strong>på</strong> dette område langt fra entydig.<br />
For at opnå anerkendelse af etnicitet, ser vi, at en synliggørelse er den eneste måde at opnå en<br />
ligeværdig og professionel kommunikation. Dette skyldes, at vi ser, at en synliggørelse <strong>på</strong> sigt vil<br />
kunne blive medvirkende til at bryde med visse fordomme og forestillinger om forskellige kulturer.<br />
Vi ser derfor, at en anerkendelse først finder sted, når disse fordomme og forestillinger er<br />
nedbrudt. Vores ærinde er således ikke at argumentere for etnicitet som en kompetence i sig<br />
selv, men at skabe et kommunikativt grundlag for en anerkendelse af forskellige kulturelle<br />
erfaringer.<br />
Vi mener derfor også, at vi i planlægningen af interkulturel kommunikation nødvendigvis må<br />
forholde os til de utilsigtede effekter kommunikationen kan have. Således finder vi det væsentligt<br />
at overveje, hvordan andre mulige positioner kommunikativt ville fremstille etniske minoriteter, og<br />
om de <strong>på</strong> sigt ville kunne bidrage positivt til at fremme etniske minoriteters adgang til<br />
arbejdsmarkedet. For eksempel ser vi, at en reproduktion af klientpositionen muligvis for en tid<br />
ville skaffe flere i <strong>arbejde</strong>, eftersom virksomheder i dag i en vis udstrækning begynder at tage<br />
højde for deres sociale ansvar. Vi har imidlertid gennem projektet rettet en stærk kritik mod<br />
brugen af denne positioneringsform. I kommunikationsøjemed har vi derfor spurgt os selv om det<br />
etisk forsvarlige i at reproducere diskurser, der kan positionere etniske minoriteter i en svagere<br />
position, eller som fungerer diskriminerende.<br />
Vores løsning kommer således til at handle om at skabe en ny kommunikationsform, et nyt sprog,<br />
der tager højde for den eksisterende doxa, men samtidig rummer mulighed for at fremstille<br />
etniciteten <strong>på</strong> lige fod med andre personlighedsmarkører, og dermed ikke positionerer etniske<br />
minoriteter svagere end majoriteten.<br />
Det interessante er, at når vi taler mangfoldighed og synliggørelse er det ikke rigtigt muligt at<br />
gennemskue, hvad den egentlige styrke består i. Vi kan flere steder læse, at mangfoldigheden<br />
skal bidrage med anderledes perspektiver og dynamik <strong>på</strong> arbejdspladserne, men det er ikke helt<br />
til at blive klog <strong>på</strong>, hvordan forskelsmarkører som alder, køn, seksuel orientering eller etnicitet er<br />
mere ’forskellige’ end andre sociale forhold og personlige ressourcer. Dette besværliggør<br />
kommunikationen, idet argumentationen for styrken i den mangfoldige position ikke umiddelbart<br />
er tilgængelig i sproget. Ikke desto mindre er det den eneste diskurs, der muliggør en positiv<br />
synliggørelse af etnisk tilhørsforhold. Vi foreslår derfor en hybrid, hvor synliggørelsen af etnisk<br />
57
tilhørsforhold, kommer til at fungere sideløbende med en fremstilling af professionelle og<br />
menneskelige kompetencer, hvor etniciteten ikke bliver usynliggjort, men derimod bliver en<br />
integreret del af det professionelle og kompetente individ.<br />
<strong>Med</strong> inspiration fra Eriksen og Sørheim forstår vi, at kultur rummer flere niveauer. Vi ser derfor, at<br />
kultur <strong>på</strong> den ene side kan forstås som hverdagskultur, der indebærer forskellige praktikker,<br />
traditioner og vaner og <strong>på</strong> den anden side som en slags politisk kultur, der i Danmark indebærer<br />
begreber som ligestilling, demokrati og menneskerettigheder. Man kan <strong>på</strong> den måde tale om, at<br />
der i Danmark foregår en kulturel ensretning inden for den politiske kultur samtidig med en etnisk<br />
fragmentering, hvilket kan skabe grundlag for en ny dialogsituation: ”Deltagelse i en moderne stat<br />
med demokratisk forfatning kan måske skabe en dialogsituation, hvor en kulturelt tilpasset<br />
version af rettighedstankerne bliver den centrale fællesnævner for de mange forskellige grupper,<br />
der deltager” (Eriksen og Sørheim 2001:140). Pointen er her, at man i forhold til begreber som<br />
assimilation og integration kan tale om det positive i, at mennesker, der lever inden for staten<br />
Danmark, har en tilnærmelsesvis ens opfattelse af begreber inden for den politiske kultur, og at vi<br />
alle samtidig har retten til at være forskellige, idet vi alle har forskellige opfattelser af, hvad der<br />
udgør vores hverdagskultur (Eriksen og Sørheim 2001:35-54). Denne argumentation kan vi bruge<br />
i forbindelse med den hybride positioneringsform, som vi foreslår Netværk København. I sig selv<br />
er en ’assimileret’ position problematisk, men hvis vi forstår den i relation til at skabe en række<br />
fælles spilleregler, kombineret med en anerkendelse af forskellige hverdagskulturer, favner vi<br />
både kravet om lighed og retten til at være forskellig.<br />
Ovenstående argumentation vil kunne blive en måde at bevæge os væk fra den dikotomiserede<br />
opfattelse i samfundet af etnisk minoritet og majoritet. Christian Horst 52 taler i sin artikel,<br />
Demokratiske udfordringer til det flerkulturelle samfund, om, at vi, for at skabe etnisk ligestilling,<br />
må konstruere et nyt flerkulturelt ’vi’, men at indholdet i dette ’vi’ endnu er ukendt, eftersom det<br />
kun er ”konturerne vi kan se” <strong>på</strong> nuværende tidspunkt. Dette mener vi netop kan være kimen i<br />
forbindelse med etniske minoriteters begrænsede positioneringsmuligheder. Sprogligt er der<br />
nemlig ikke basis for en reel inklusion i fællesskabet, - det danske arbejdsmarked. Dette hænger i<br />
følge Horst sammen med, at diskursordnen om dansk selvforståelse i stor udtrækning er præget<br />
af dikotomiseringen os/dem (Horst 2002:80). Således er etniske minoriteter i udgangspunktet af<br />
majoriteten positioneret som ’dem’, og må følgelig i kommunikationssammenhænge agere <strong>på</strong><br />
baggrund af dette. Diskursivt er der dog mulighed for at gøre op med dette, idet det er gennem de<br />
tilgængelige diskurser, vi skaber betydning. På baggrund af en fælles politisk kultur, vil vi kunne<br />
skabe et nyt sprog, der fungerer mere inkluderende i relation til forskellige kulturelle grupper.<br />
Som kommunikationsplanlægger må man derfor, i forbindelse med interkulturel kommunikation,<br />
tage højde for magtrelationen mellem minoritet og majoritet, og foretage et valg, der vedrører<br />
fremstillingen af parterne i kommunikationen. Det er vigtigt at bevidstgøre sig om, at det er<br />
52 Lektor i kultursociologi ved DPU<br />
58
majoriteten, der har magten til at definere denne relation. I ud<strong>arbejde</strong>lsen af<br />
kommunikationsindsatser kan og bør vi derfor tage stilling til, hvordan vi forholder os til denne<br />
komplekse magtrelation. Diskursivt såvel som visuelt står vi derfor over for valget: Vil vi legitimere<br />
assimilation og eksklusion i kommunikationen eller vil vi prøve at gå nye, uprøvede veje om end<br />
disse er mere usikre.<br />
Horst formulerer det som følger: ”vi kan ikke vælge om vi vil have et flerkulturelt samfund eller en<br />
arbejdsstyrke der er etnisk mangfoldig, ligesom vi ikke kan diskutere, om det er ønskværdigt eller<br />
ej. Det er her allerede” (Horst 2002:82). I forbindelse med interkulturel kommunikation kan vi<br />
vælge at etablere et nyt og mere inkluderende sprog, der skaber et mere gunstigt udgangspunkt<br />
for etniske minoriteters positionering og således adgangen til arbejdsmarkedet. Kommunikationen<br />
handler her ikke kun om at få folk i job, - det handler om, hvordan minoritetsgrupper kan<br />
positionere sig stærkere <strong>på</strong> arbejdsmarkedet.<br />
59
12. Litteraturliste<br />
Bøger:<br />
Bourdieu, Pierre: Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen (1994), Hans<br />
Reitzels Forlag A/S, København, 2001, 2. oplag<br />
Broady, Donald: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj, (1998) I: Pædagogik – en<br />
grundbog til et fag (Red. Jens Bjerg), Hans Reitzels forlag A/S, København, 2002, 2. udgave<br />
Eriksen, Thomas Hylland og Sørheim, Torunn Arntsen: Kulturforskelle – kulturmøder i praksis<br />
(1999), Nordisk forlag A/S, København, 2001, 1. udgave, 1. oplag<br />
Fairclough, Normann: Discourse and social change (1992), Polity Press, Cambridge, 1992<br />
Flyvbjerg, Bent: Rationalitet og magt bind 1 (2000), <strong>Akademisk</strong> Forlag A/S, Århus, 2000, 1.<br />
udgave, 9. oplag<br />
Gilje, Nils og Grimen, Harald: Samfunnsvitenskapenes forutsetninger (1993), Universitetsforlaget<br />
AS, Oslo, 1999, 6. oplag<br />
Heilesen, Simon og Wille, Niels Erik: Design for www (2001), Dansk Design Center, København,<br />
2001<br />
Jacobs, Benedikte og Lützen, Dorte Cohr og Plum, Elisabeth: Mangfoldighed som<br />
virksomhedsstrategi. På vej mod den inkluderende organisation (2001) Gyldendal Uddannelse<br />
2001<br />
Jacobsen, Jan Krag: 25 spørgsmål (1997), Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 2001, 1.<br />
udgave, 2. oplag<br />
Järvinen, Margaretha: Pierre Bourdieu (1996) I: Andersen, Heine og Kaspersen, Bo Lars (red.):<br />
Klassisk og Moderne Samfundsteori (1996), Hans Reitzels Forlag, København, 2001, 2. oplag<br />
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode (1999),<br />
Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur, Frederiksberg, 1999, 1. udgave<br />
Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne (1996), Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur,<br />
Frederiksberg, 2000, 1. udgave, 4. oplag<br />
Koefoed, Ulrik Schultz og Mørkebjerg, David: E-rekruttering (2002), Nyt fra<br />
samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, 2002<br />
Kvale, Steiner: Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1994), Hans<br />
Reitzels Forlag A/S, København, 1997, 6. oplag<br />
60
Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens vigtige værktøjer – tiltrækning, fastholdelse og udvikling af<br />
med<strong>arbejde</strong>re (2001) I: Larsen, Henrik Holt (red.): Noget for noget (2001), Berlingske<br />
annoncecenter, København, 2001, 1. udgave, 1. oplag<br />
Neergaard, Helle: Udvælgelse af cases (2001), Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2001, 1.<br />
udgave<br />
Schrøder, Kim: Corporate advertising (2001) I: Nielsen, Mie Femø (red.): Profil og offentlighed<br />
(2001), Samfundslitteratur, Frederiksberg, 2001, 1. udgave<br />
Thorlacius, Lisbeth: Visuel kommunikation <strong>på</strong> websites (2002), Roskilde Universitetsforlag,<br />
Frederiksberg, 2002, 1. udgave<br />
Rapporter/undersøgelser:<br />
Artikler:<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen: Undersøgelse af flaskehalse <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked 2001<br />
(http://www.ams.dk/publikationer/pub0170/)<br />
CASA: Ipsen, Sanne: Evaluering af et forsøg med en montorordning for ingeniører med anden<br />
etnisk baggrund end dansk (http://www.casa-analyse.dk) 2002<br />
CASA: Laghaei, Shahin: barrierer mod ansættelse af senioringeniører og ingeniører med<br />
indvandrerbaggrund, København 1997<br />
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK): Undersøgelse af ingeniører med en anden etnisk<br />
baggrund end dansk, 2000 (http://www.iak.dk/indhold/tal-<br />
analyser/analyser/analyse1/analyse1.htm)<br />
Sultan, Khurshid Ahmad: Etnisk ligestilling og ansættelsespraksis (1998) Dokumentations- og<br />
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, København, 1998<br />
Dansk Røde Kors: Dansk Røde Kors’ holdning til kulturel mangfoldighed<br />
(http://drk.dk/sw3638.asp)<br />
Hildebrandt, Steen: Den inkluderende organisation – en bog om ledelse af mangfoldighed<br />
(http://www.steenhildebrandt.dk/Default.asp)<br />
Horst, Christian: Demokratiske udfordringer til det flerkulturelle samfund I: Ufe-nyt – undervisere<br />
for tosprogede elever, Ufe-tema 2002<br />
61
Jobsamtalen: Rekrutterer du mangfoldigt eller ’enfoldigt’?<br />
(http://www.jobsamtalen.dk/mangfoldighed_enfoldighed)<br />
Møller-Hansen, Torben: Seriøs mangfoldighed ønskes (http://www.foreningen-<br />
nydansker.dk/brevet/2002/oktober/oktbrevet.html)<br />
Ziegler, Mette: Rekrutteringsformer (http://www.lederne.dk/Test/rekrutteringsformer.html#intern)<br />
Lovsamlinger<br />
Statistikker<br />
Lov nr. 316 af 28/04/2003 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i<br />
Danmark (Integrationsloven)<br />
Lov nr. 459 af 12/06/1996 (gældende) Lov om forbud mod forskelsbehandling <strong>på</strong><br />
arbejdsmarkedet m.v.<br />
Vejledning til lov om forbud mod forskelsbehandling <strong>på</strong> arbejdsmarkedet<br />
(http://www.bm.dk/publikationer/2000/vejledning/vejledning.asp)<br />
Nyt fra Danmarks Statistik: nr. 469, 11/11/2003, Danmarks statistik, 2003<br />
Samfundsstatistik 2002, Arbo-Bähr, Henrik, Christensen, Allan og Grubb, Ulrik (red.), Columbus,<br />
2002<br />
Statistisk årbog 2002, Nov. 2002, 106. årgang, Danmarks Statistik, 2002<br />
62