15.09.2013 Views

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

etyder også at særligt kapitalstærke agenter (dominerende agenter) sætter dagsorden<br />

spillereglerne <strong>på</strong> feltet og dermed også for agenter i en mindre gunstig position 18 .<br />

Inden for et hvert felt hersker en række interne regler og normer, både i sagt og usagt form. Dette<br />

sæt spilleregler benævner Bourdieu feltets doxa. Man kan sige, at doxa dækker over en<br />

fællesskabsforståelse for adfærd. Doxa iværksætter den symbolske kapital, idet feltets agenter<br />

opnår en fælles forståelse for, hvad der skal tillægges symbolsk værdi. Doxa er under konstant<br />

forhandling <strong>på</strong> feltet, idet der <strong>på</strong> feltet findes både ortodokse og heterodokse positioner (Broady<br />

2002:481). Ortodokse agenter kan ses som en form for ”traditionens vogtere”, idet disse agenter<br />

vil søge at fastholde det eksisterende magtforhold <strong>på</strong> feltet, mens de heterodokse vil forsøge at<br />

konstruere og rekonstruere magtfordelingen. Det er disse divergerende positioner og<br />

forhandlinger, der giver grundlag for feltets eksistens. Man tilskriver feltet en vis betydning, idet<br />

man mener, at det der foregår <strong>på</strong> feltet er vigtigt og betydningsfuldt (Bourdieu 2001:151).<br />

4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet<br />

I dette projekt tager vi afsæt i, at arbejdsmarkedet (rekrutteringsfeltet) analytisk kan betragtes<br />

som et magtfelt (- et rum af sociale positioner), hvor forskellige agenter indtræder. I kraft af disse<br />

agenters divergerende habitus og kapitalvolumen, præges dette felt af hhv. mere eller mindre<br />

magtfulde positioner. I dette felt kan man tale om, at virksomhederne repræsenterer den<br />

dominerende part, idet virksomhederne i reglen sætter dagsorden for – og dikterer, hvem den<br />

’gode’ ansøger er. Ansøgermassen må følgelig i varierende grad tilpasse sig virksomhedernes<br />

krav. I det følgende vil vi derfor søge at vise, hvilke muligheder der ligger i de eksisterende<br />

rekrutteringsformer. Vi må endvidere vurdere, i hvilket omfang vi mener, at nye<br />

rekrutteringsformer kan vinde indpas, og om de kan få indflydelse <strong>på</strong> situationen for ingeniører<br />

med anden etnisk baggrund. I det følgende afdækkes forskellige rekrutteringspraksisser og<br />

sammenholdes med de jobsøgningspraksisser, ingeniører med anden etnisk baggrund har. Dette<br />

vil give os en fornemmelse for, om der <strong>på</strong> dette område er tale om et misforhold.<br />

Vi ser, at der <strong>på</strong> rekrutteringsfeltet er en opkomst af nye rekrutteringsformer, der udfordrer de<br />

traditionelle former. Vi ønsker derfor med dette afsnit at afdække nye og traditionelle former, med<br />

det formål at vurdere, hvilke former vi finder anvendelige til forbedring af mulighederne for<br />

ingeniører med anden etnisk baggrund. I spændingsfeltet mellem nye og gamle praksisser, vi vil<br />

altså, med udgangspunkt i de eksisterende vilkår, søge at afgøre, hvilke steder vi ser mulighed<br />

for at gennemføre en vellykket kommunikationsindsats.<br />

I det følgende præsenteres kort de mest anvendte rekrutteringsformer <strong>på</strong> det danske<br />

arbejdsmarked, og de vurderes løbende ud fra ovenstående.<br />

Vi gennemgår følgende rekrutteringsformer:<br />

18 Denne ikke-fysiske magtudøvelse fra dominerendes side kalder Bourdieu symbolsk vold (Broady, 2003, s. 49).<br />

14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!