Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

anvendes i baggrundsgrafikken (Bilag 2.2). Dette designelement gavner altså ikke Netværk Københavns positionering på feltet. Vi mener derfor, at de links, der indgår på sitet, må have samme farvetoner som resten af sitet. 10.3.6 Illustrationer og billedvalg Vi finder det meget væsentligt at se på de illustrationer og billeder Netværk København har valgt at placere på websitet, eftersom disse har et stort selvstændigt betydningspotentiale, og derfor indirekte bliver udtryk for diskurser. Tegninger indgår som illustrationer på en række undersider, ligesom man kan finde billeder af medlemmerne på medlemssiden (Bilag 1.1 og 1.9). På sitet er to tegninger, der begge rummer en række træk, der kan klassificeres, og som derfor kan betegnes formale funktioner. Den første tegning forestiller en mand med sort hår og overskæg, der jonglerer med en række ting (computer, fisk, rødgrød, mobiltelefon osv.), iført posede, ternede bukser (Bilag 1.1). Der er tale om en formal funktion, fordi vi kan beskrive, at tegningen forestiller en smilende mand, der med sit mørke hår og overskæg, i denne sammenhæng kan klassificeres som en mand med anden etnisk baggrund, der kan håndtere flere ting på samme tid uden problemer. Den anden tegning forestiller en lille sorthåret mand, der har en taleboble med arabisk tekst, som står over for en stor huleboer, med en kølle og en lovsamling (Bilag 1.2). Den formale funktion i dette billede er, at huleboeren forestiller danskerne (virksomhederne?), der ikke er i stand til at tale med den lille mand, der forestiller ingeniørerne i Netværk København. Af flere årsager finder vi tegninger problematiske, da de betydningstilskrivelser vi ser i disse er af afgørende for deres diskursive betydning. For det første forstærker denne tegning den oplevelse den begrænsede korrektur dannede basis for, idet diskursen om, at etniske minoriteter ikke kan tale dansk nu reproduceres både sprogligt og visuelt (jf. afsnit 8.4 om danskkundskaber). Endvidere fremstilles danskere som huleboere, hvilket sandsynligvis ikke stemmer overens med virksomhedernes selvforståelse, og kan derfor formodes at blive opfattet som stødende. En fremstilling som denne forstærker os/dem dikotomien, idet der lægges vægt på de forskelligheder, der gør det svært at kommunikere. Tegningerne, der sandsynligvis er valgt ud fra et humoristisk synspunkt, står i denne sammenhæng direkte i modstrid til netværkets målsætninger om at skabe kontakt mellem grupperne (Bilag 1.4). Her ser vi igen et udtryk for, hvordan den dominerede part på feltet er med til at reproducere magtrelationen. Billederne der anvendes på websitet rummer samme problemstilling, hvilket dog kommer til udtryk på anden vis. Billederne er portrætter, og varierer meget i stil og kvalitet. Bemærkelsesværdigt er her fototeknikken, idet en række billeder skiller sig ud ved, at den portrætterede ikke kigger ind i kameraet, og dermed ikke udtrykker kontakt og nærværd. Endvidere er det værd at bemærke baggrunden, idet nogle billeder har en kraftig rød farve (Bilag 1.9). Denne komposition adskiller sig fra, hvad vi ser på rekrutteringsvirksomhedernes websites, 50
hvor billederne tydeligt afspejler den professionelle funktion, den portrætterede har. Ser vi eksempelvis på Berning Leonhardts website, fremstår billederne som en del af den personlige præsentation, og giver indtryk af professionalisme og effektivitet (www.berning-leonhardt.com). Denne fotostil kan ses som en del af doxa, hvorfor billeder, der signalerer en bevidsthed om, hvordan man præsenterer sig på billeder, vil være nødvendige for en fordelagtig positionering. I tråd med Bourdieu forstår vi, at ’kropslig’ forskellighed, dvs. forskellige måder at fremstille kroppen på, også bliver symbolsk, idet forskelle i eksempelvis billedkomposition vil blive forbundet med og forstærke forestillinger om etnisk forskellighed. Billederne på ingmeb.dk må derfor i højere grad ensrettes, og det må overvejes, hvad formålet med dem er. Ønsker Netværk København at fremstille medlemmerne professionelt, bør også billeder og fotostil relatere sig til den måde, andre agenter på feltet præsenterer sig. En detalje på medlemssiden bør nævnes i samme åndedrag. Når man klikker sig ind på et CV fremkommer en lille globus oppe i venstre hjørne, og teksten ”international samfund” kommer frem, når musen føres hen over (Bilag 1.9.1). Denne detalje finder vi væsentlig at nævne, fordi den som formal funktion bliver udtryk en globaliseringsdiskurs, hvor Netværk København indskriver sig på feltet, ved at synliggøre en bevidsthed om deres kompetence som bindeled til verden uden for Danmark. De bruger hermed deres etnicitet som en styrke, til at skabe en global profil, der indgår fordelagtigt i den globaliseringsproces som optager mange virksomheder. Vi ser globusen som intertekstuel reference til rekrutteringsvirksomhederne, idet den som symbol for globalisering og internationalisering, er rigt anvendt. Hos Flexwork ser vi eksempelvis globusen anvendt som baggrundsbillede på sitet (Bilag 2.2). Globusen bliver altså et udtryk for, hvordan ingeniører med anden etnisk baggrund kan indgå på det danske arbejdsmarked, og blive en styrke for virksomheden, gennem en positiv synliggørelse af deres etnicitet. 10.3.7 Grafisk staffage Netværk Københavns website, omfatter i meget ringe grad brug af grafiske elementer i baggrund, menu osv. Ligeledes findes intet logo knyttet til websitet, der kan signalere netværkets målsætninger, ligesom netværkets navn heller ikke er præsenteret som grafisk udtryk. Websitet bærer ikke præg af at være tænkt som en grafisk præsentation, som vi eksempelvis ser det hos Berning og Leonhardt, hvor websitet som helhed fremstår som en grafisk helhed (Bilag 2.1). Vi ser muligheder i, at Netværk København gennem grafiske formelementer, kan skabe et website, hvor det visuelle forbindes med deres målsætninger, eksempelvis gennem et logo, der signalerer de kvaliteter netværket står for. Den grafiske staffage er en måde, hvorpå man med stilrene udtryk kan signalere ambitiøsitet og professionalisme, hvorfor vi finder det væsentligt at gøre noget ud af det grafiske udtryk på sitet. 51
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25 and 26: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49: Overordnet hænger de grønne farve
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60: majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?