Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

eherskes i skrift og tale. Og så vil der være nogen, der så ergo ikke er så kvalificerede” (Bilag
3.3: l. 348-350). Det er imidlertid temmelig valent, hvad der ligger i ’tilstrækkelige’
danskkundskaber, og det er måske netop derfor, at denne diskurs har vundet indpas som legitim
afvisningsgrund.
8.5 Tilpasning
I en analyse foretaget af CASA hedder det, at kandidaternes ansøgning til et job er helt
udslaggivende, for den ”signalerer graden af integration” (CASA 1997:89). Igen ser vi altså, at
kendskabet til spillereglerne bliver afgørende, idet det ikke nærmere uddybes, hvordan man
signalerer dette. Det handler altså om at tilpasse sig en doxa, som ikke umiddelbart er
tilgængelig. Gennemgående ser vi, at ’integration’ bliver en flydende betegner, dvs. en term, der
tilskrives forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. 37 Som det blev tydeligt i
ovenstående bliver sproget ofte indikator for graden af integration. Informant1 udtaler i denne
forbindelse: ”...Specielt hvis de, for at vise de er sku rimelig...de taler sproget og de er sådan
rimelig integrerede i samfundet og ikke skiller sig ud...” (Bilag 3.1: l. 327-328). Her handler
integration i høj grad om assimilation. Integration bliver således ensbetydende med at tilegne sig
viden om danske normer og værdier. Andre gange handler integration særligt om etniske
minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter
er blevet integreret på arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer.” (Vejledning: 30).
Ligesom det var tilfældet i forbindelse med graden af danskkundskaber rummer integration
således mulighed for flere betydningstilskrivelser og på denne vis etableres hegemoni omkring
begrebet. Det interessante her er, at integration handler om etniske minoriteters aktive tilpasning
til en dansk doxa, som i udgangspunktet ikke er tilgængelig, idet den ofte ikke verbaliseres. Når
etniske minoriteter ikke er i besiddelse af denne kulturelle kapital, fastholdes og reproduceres
styrkeforholdet mellem etnisk minoritet og majoritet. I diskurser som ovenstående spores på
denne måde en ortodoxi, dvs. en position på feltet, der ’vogter over den traditionelle
magtrelation’ 38 .
8.6 Mangfoldighed
Noget kunne dog tyde på, at der foregår en hegemonisk kamp på mangfoldighedsområdet, hvor
også heterodokse positioner kommer til udtryk. Eksempelvis ses det flere steder, at der tales om
’mangfoldighed på arbejdspladen’ som en kompetence. Her bliver forskelle sat i tale som noget
værdifuldt, som bør tydeliggøres og udnyttes, hvilket står i direkte modsætning til den
’tilpasningsdiskurs’ vi anskueliggjorde i ovenstående. Eksempelvis: ”Kulturel mangfoldighed –
hvad enten det handler om køn, race, etnicitet, sprog, religion, handicap, seksuel orientering eller
social baggrund – er en uvurderlig ressource for ethvert samfund…” (Røde Kors: http://drk.dk)
37 Flydende betegnere forstår vi som ord eller begreber, der ikke rummer en bestemt denotation. Dvs.
betegnelsens ’semantiske liv’ opstår først i forbindelsen til den enkelte agent.
38 Jf. Bourdieu om ortodokse og heterodokse positioner – afsnit 4.3.
31