Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

tilhørsforhold, kommer til at fungere sideløbende med en fremstilling af professionelle og menneskelige kompetencer, hvor etniciteten ikke bliver usynliggjort, men derimod bliver en integreret del af det professionelle og kompetente individ. Med inspiration fra Eriksen og Sørheim forstår vi, at kultur rummer flere niveauer. Vi ser derfor, at kultur på den ene side kan forstås som hverdagskultur, der indebærer forskellige praktikker, traditioner og vaner og på den anden side som en slags politisk kultur, der i Danmark indebærer begreber som ligestilling, demokrati og menneskerettigheder. Man kan på den måde tale om, at der i Danmark foregår en kulturel ensretning inden for den politiske kultur samtidig med en etnisk fragmentering, hvilket kan skabe grundlag for en ny dialogsituation: ”Deltagelse i en moderne stat med demokratisk forfatning kan måske skabe en dialogsituation, hvor en kulturelt tilpasset version af rettighedstankerne bliver den centrale fællesnævner for de mange forskellige grupper, der deltager” (Eriksen og Sørheim 2001:140). Pointen er her, at man i forhold til begreber som assimilation og integration kan tale om det positive i, at mennesker, der lever inden for staten Danmark, har en tilnærmelsesvis ens opfattelse af begreber inden for den politiske kultur, og at vi alle samtidig har retten til at være forskellige, idet vi alle har forskellige opfattelser af, hvad der udgør vores hverdagskultur (Eriksen og Sørheim 2001:35-54). Denne argumentation kan vi bruge i forbindelse med den hybride positioneringsform, som vi foreslår Netværk København. I sig selv er en ’assimileret’ position problematisk, men hvis vi forstår den i relation til at skabe en række fælles spilleregler, kombineret med en anerkendelse af forskellige hverdagskulturer, favner vi både kravet om lighed og retten til at være forskellig. Ovenstående argumentation vil kunne blive en måde at bevæge os væk fra den dikotomiserede opfattelse i samfundet af etnisk minoritet og majoritet. Christian Horst 52 taler i sin artikel, Demokratiske udfordringer til det flerkulturelle samfund, om, at vi, for at skabe etnisk ligestilling, må konstruere et nyt flerkulturelt ’vi’, men at indholdet i dette ’vi’ endnu er ukendt, eftersom det kun er ”konturerne vi kan se” på nuværende tidspunkt. Dette mener vi netop kan være kimen i forbindelse med etniske minoriteters begrænsede positioneringsmuligheder. Sprogligt er der nemlig ikke basis for en reel inklusion i fællesskabet, - det danske arbejdsmarked. Dette hænger i følge Horst sammen med, at diskursordnen om dansk selvforståelse i stor udtrækning er præget af dikotomiseringen os/dem (Horst 2002:80). Således er etniske minoriteter i udgangspunktet af majoriteten positioneret som ’dem’, og må følgelig i kommunikationssammenhænge agere på baggrund af dette. Diskursivt er der dog mulighed for at gøre op med dette, idet det er gennem de tilgængelige diskurser, vi skaber betydning. På baggrund af en fælles politisk kultur, vil vi kunne skabe et nyt sprog, der fungerer mere inkluderende i relation til forskellige kulturelle grupper. Som kommunikationsplanlægger må man derfor, i forbindelse med interkulturel kommunikation, tage højde for magtrelationen mellem minoritet og majoritet, og foretage et valg, der vedrører fremstillingen af parterne i kommunikationen. Det er vigtigt at bevidstgøre sig om, at det er 52 Lektor i kultursociologi ved DPU 58
majoriteten, der har magten til at definere denne relation. I udarbejdelsen af kommunikationsindsatser kan og bør vi derfor tage stilling til, hvordan vi forholder os til denne komplekse magtrelation. Diskursivt såvel som visuelt står vi derfor over for valget: Vil vi legitimere assimilation og eksklusion i kommunikationen eller vil vi prøve at gå nye, uprøvede veje om end disse er mere usikre. Horst formulerer det som følger: ”vi kan ikke vælge om vi vil have et flerkulturelt samfund eller en arbejdsstyrke der er etnisk mangfoldig, ligesom vi ikke kan diskutere, om det er ønskværdigt eller ej. Det er her allerede” (Horst 2002:82). I forbindelse med interkulturel kommunikation kan vi vælge at etablere et nyt og mere inkluderende sprog, der skaber et mere gunstigt udgangspunkt for etniske minoriteters positionering og således adgangen til arbejdsmarkedet. Kommunikationen handler her ikke kun om at få folk i job, - det handler om, hvordan minoritetsgrupper kan positionere sig stærkere på arbejdsmarkedet. 59
Page 1 and 2:
Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4:
10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6:
2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25 and 26: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49 and 50: Overordnet hænger de grønne farve
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens
show all

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?