Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

På denne måde undgås unødvendig sammenblanding af informationer, og den del, der er tiltænkt ekstern kommunikation kan fokuseres mere på medier og virksomheder, ligesom den interne side kan give mulighed for erfaringsudveksling medlemmerne imellem, på et mere uformelt niveau. I forhold til websitets opbygning, finder vi det endvidere relevant at se på, hvordan navigationen på websitet er opbygget. Dette skyldes, at navigationen specielt i forbindelse med webmediet har afgørende betydning for brugerens oplevelse af det pågældende site. Thorlacius betegner dette som den navigative funktion, og påpeger, at navigationsfunktionen på websites er altafgørende for, om kontakten til brugeren opretholdes (Thorlacius, 2002: 168). På ingmeb.dk tager navigationen udgangspunkt i en hovedmenu, der leder til en række undersider, hvoraf enkelte indeholder links til artikler eller andre websites (Bilag 1.1). Dette betyder, at vi har at gøre med en hierarki-struktur, der af Thorlacius sammenlignes med organisationsoversigter, og derfor virker genkendelig for de fleste (Thorlacius 2002: 171). Denne navigationsstruktur ser vi meget anvendt hos rekrutteringsvirksomheder, hvor hierarkierne dog præsenteres på forskellige måder, men med udgangspunkt i en hovedmenu, hvor hvert enkelt menupunkt giver adgang til et lavere niveau i hierarkiet (Bilag 2.1 og 2.3). På ingmeb.dk hierarkiinddeles på undersiderne ved hjælp af en række links i forskellige kategorier, der giver samme adgang. På Sidste nyt-siden er denne form mest udtalt, og indeholder underpunkter som Netværk i media, projekt/kursus, mødereferater osv. (Bilag 1.6). Med den begrænsede mængde information på ingmeb.dk fungerer denne navigationsstruktur udmærket, idet den hverken vildleder brugerens færden på websitet, eller giver uklare signaler om indholdet på de enkelte undersider. Vi mener derfor, ikke at denne navigationsstruktur umiddelbart er problematisk at bevare, men det må tilføjes, at en hierarkisk navigationsstruktur som denne, også bør kunne udvides til at menuinddele de lavere niveauer i hierarkiet, hvis sitet skal kunne rumme større mængder information. Menupunkterne i hovedmenuen må endvidere direkte eller indirekte logisk påvise, hvor en bestemt oplysning er at finde. 10.3.3 Farvevalg Netværk Københavns website består overordnet af farver med en grøn tone. Baggrundsfarverne er en støvet gulgrøn som baggrund for hele sitet, og en lys olivengrøn som baggrund for tekstfeltet. 50 50 En støvet grønblå anvendes som baggrund for menuknapperne, i titelbaren øverst på siden og som tekstfarve på forsiden. Dette føres dog ikke igennem på hele siden, hvor teksten på resten af siden er sort. Ydermere anvendes en hvid til menupunkterne og titel, en klar blå der anvendes til links og en blå streg i titelbaren (Bilag 1.1). 48
Overordnet hænger de grønne farvetoner godt sammen, men sitet har tendens til at blive uinteressant at se på, eftersom farverne ikke udfordrer eller komplimenterer hinanden tilstrækkeligt. Man kunne eventuelt vælge at kombinere med rød, der som komplementær farve til grøn, vil give den grønne farveskala mere karakter. Det er vanskeligt at udtale sig om farver som en formal funktion, eftersom de ikke kan forklares ud fra deres denotative betydning, men først får betydning i den enkeltes konnotation. Derfor vælger vi igen at anskue andre websites, for vurdere hvilke farvesammensætninger målgruppen foretrækker. Hos flere ser vi basisfarverne grå og sort, der ofte kombineres med enten røde eller blå støvede nuancer til at bryde med det grå. Billeder på disse sites tones da i den valgte farve, og indgår dermed som en del af designet (Bilag 2.1, 2.2 og 2.3). At de grå nuancer brydes med en anden farve, vidner om en bevidsthed om, at sitet som designenhed, også skal fremstå interessant for brugeren. Vi ser altså en anvendelse af neutrale grå farvetoner, som vi formoder tilfredsstiller målgruppens smagspræferencer, og konnoterer den professionalisme og stil de ønsker. Vi ser her en doxa omkring farvevalg, som Netværk København må gøre sig bevidst, og ser derfor ingen egentlige problemer i at bevare en grøn tone, kombineret med en forholdsvis neutral farve, der samtidig skaber energi imellem farverne. Vi anser farvevalget, som en mulighed for at Netværk København kan vælge en mere heterodoks position, som ikke følger alle tendenser i feltet. Er Netværk København bevidst om de overordnede smagspræferencer, mener vi at de har mulighed for at udfordre disse, ved at vælge en dyb violet, som relativt neutral basisfarve, kombineret med en mere karakteristisk grøn. Brugen af disse to farver kan give sitet mere dynamik og æstetisk karakter. 10.3.4 Typografi På ingmeb.dk anvendes typografien Verdana i str. 7,5 på forsiden, og str. 10 på de fleste af de resterende (Bilag 1.1). Dette spring skaber i sig selv uro på sitet, og giver indtryk af sjusk. Typografien anser vi dog ikke som et dårligt valg, eftersom denne skrifttype ifølge Wille og Heilsen er en almindelig typografi til brug på skærmen, og da de fleste computere er udstyret med denne typografi, kan man langt hen af vejen sikre sig, at sitet vil blive vist som intenderet (Wille og Heilesen 2001). Også på rekrutteringsvirksomhedernes websites ser vi typografierne Arial og Helvetica, der har samme enkle og stilrene kvalitet som Verdana (Bilag 2.1, 2.2), hvorfor Netværk København med fordel kan bevare denne stil på websitet. 10.3.5 Links Når vi vælger at gå nærmere ind på den måde websitets links er udformet, skyldes det at disse i høj grad er medvirkende til at give hele websitet et utidssvarende udtryk. De tekstlinks, der er at finde på siden, er udformet som standard i diverse programmer til design af websites, blå med understregning (Bilag 1.1). Denne udformning anvendes sjældent på professionelle websites, hvor links indgår som en del af designet, og derfor er udformet specielt til det enkelte site. Eksempelvis ser vi hos Flexwork, hvordan links er designet i samme røde farve som også 49
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25 and 26: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47: Ser vi Netværk Københavns website
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60: majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?