Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

af varige kognitive strukturer (...) og af handlingsskemata som orienterer opfattelsen af den givne situation (...)” (vores understregning) (Bourdieu 2001:44). Således udtrykker man også kropsligt den kulturelle kapitalvolumen, man rummer. På den måde kan man tale om, at diskurserne kropsliggøres og udmønter sig i en viden om, hvordan man skal handle på et givent felt, - i mere fysisk forstand. Dette er et forhold, som diskursanalysen alene ikke indfanger. Teoretisk ser vi altså et dialektisk forhold mellem agenternes diskursive- og kropsliggjorte viden, men i praksis er det nødvendigt at foretage en analytisk skelnen. 7.1.1 Diskurs Jørgensen og Phillips kalder en diskurs for ”en overordnet måde at udlægge verden på” (Jørgensen og Phillips 1999:148). Diskurser anskuer vi derfor som dynamiske konstruktioner, der skabes og genskabes i sprogbrugen. I forbindelse med vores undersøgelse, er det vores intention vi at vise, hvordan nye formuleringer eller reproduktionen af bestemte diskurser påvirker vores konkrete problemstilling. Samtidig mener vi, at man kan tale om, at diskursbegrebet kan supplere vores forståelse af positioner og positioneringer inden for sociale felter. Et menneske er, i kraft af sin habitus, udstyret med en række socialt producerede dispositioner, der betyder, at vedkommende i relationen til øvrige agenter vil positionere sig og blive positioneret på en bestemt måde på et givent socialt felt. Således mener vi, at man kan tale om, at agenter altid vil tale ud fra et bestemt perspektiv. Så når Jørgensen og Phillips taler om diskurser som ”en måde at tale på, der giver betydninger til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv” (Jørgensen og Phillips 1999:79), giver det mening, at se dette i relation til Bourdieus forståelse af ortodokse og heterodokse positioner. Samtidig finder vi det mere forsvarligt at tale om diskurser som udtryk for positioner på feltet end om klasser af habitus (som Bourdieu måske ville kalde det, Bourdieu 2001:23). Dette grunder i, at betegnelsen ’klasser af habitus’ let vil komme til at klinge som en homogen gruppe mennesker. Vi vil i projektet ikke gå dybere ned i habitus, men blot medtænke dette som en indvirkende faktor, når vi identificerer diskurser og positioner på feltet. Konkret vil vores arbejde bygge på en skærpet opmærksomhed i forhold til sprogbrug. Det vil være væsentligt for os at afdække, hvordan betydninger i ord og sætninger skabes, samt hvad der tillægges værdi i en konkret sammenhæng. Således vil vi se på ordvalg og betydningstilskrivelser i teksterne. Ved at identificere, hvad respondenterne præsupponerer, får vi adgang til viden om, hvad der for respondenten er selvfølgeligt og dermed, hvilke normer og værdier, der ligger til grund for det sagte. En analyse af diskursive artikulationer bliver derved vores måde at tydeliggøre, hvilken position respondenten taler ud fra. Hertil skal vi selvfølgelig kommentere, at diskursanalysen overser et nærmere kendskab til agentens praktiske sans, - særligt den kropsliggjorte viden, idet denne i stor udstrækning kun er tilgængelig ’ikke- diskursivt’. 31 Agenternes kropsliggjorte viden er imidlertid en afgørende del af doxa i form af ikke- verbaliserede spilleregler. 31 Hermed ikke sagt, at den kropsliggjorte viden ikke er socialt konstrueret. 24
7.1.2 Diskursorden En diskursorden består af en samling diskurser inden for en bestemt social institution eller socialt domæne. Diskursordnen sætter en ramme for, hvilke diskurser der er tilgængelige. Jørgensen og Phillips beskriver diskursordnen som forskellige diskurser ”der delvist dækker samme terræn, som de konkurrerer om at indholdsudfylde på hver deres måde” (Jørgensen og Phillips 1999:147). Det er særligt i denne forbindelse, vi finder diskursanalyse som metode anvendelig i relation til Bourdieus feltbegreb. Bourdieu forstår et socialt felt som et dynamisk område, hvor agenter med forskellig habitus forhandler et fælles anliggende: ”Hvilken retning en given forandring tager, afhænger uden tvivl af hvordan systemet af historisk bestemte muligheder ser ud. Disse muligheder bestemmer, hvad der er muligt og umuligt at gøre eller tænke på et givet tidspunkt i et bestemt felt” (Bourdieu 2001:67). Når vi i vores undersøgelse vil pege på de forandringsprocesser, som Bourdieu taler om, tilbyder diskursorden som analytisk begreb os mulighed for at synliggøre rammerne for de tilgængelige diskurser. Hvor Bourdieus eget begrebsapparat mangler redskaber til at indfange disse historisk betingede muligheder, gør ’diskursorden’ disse tilgængelige gennem sproget. Ligeledes bliver det muligt at identificere forskellige positioner (diskursive udtryk) inden for feltet, når vi bestemmer de mere specifikke diskurser, der kæmper om ’herredømmet’ inden for diskursordnen. I relation til nærværende projekt afgrænser vi os til en diskursorden, der indeholder diskurser om rekruttering af ingeniører med anden etnisk baggrund. Analytisk kan denne diskursorden ses som et samspil mellem og forhandling af diskurser, der dels stammer fra en mere omfattende arbejdsmarkedsdiskursorden og en diskursorden om etniske minoriteter. Vi kan således betragte diskursordnen som det, der sætter rammerne for, hvad der er legitimt inden for feltet. Samtidig forstår vi, i tråd med både diskursteoretikere og Bourdieu, at felter eller diskursordner påvirker hinanden indbyrdes, og at vi således vil kunne identificere italesættelser af diskurser inden for feltet, der ikke kun hæfter sig på dette, men som er konstitueret af øvrige processer i det sociale rum. Da vi i udgangspunktet antager at vores adgang til verden er diskursiv, mener vi ikke, at Bourdieus begrebsapparat i tilstrækkeligt omfang prioriterer det sproglige. Ved at anskue feltet gennem en analyse af den herskende diskursorden, kan vi, gennem intertekstuelle og interdiskursive referencer i de forskellige tekster, finde diskurser, der udfordrer dominerende (hegemoniske) diskurser, samt diskurser, der reproducerer de eksisterende magtrelationer. Intertekstualitet og interdiskursivitet 32 forstår vi som den måde, tekster trækker på- eller forholder sig til hinanden diskursivt (Jørgensen og Phillips 1999:84). Således vil vi kunne identificere sproglige sammenhænge mellem de forskellige diskurser, vi ser italesat af respondenterne og i udvalgte tekster. Ifølge Fairclough er intertekstualitet både udtryk for stabilitet og ustabilitet, kontinuitet og forandring: ”Ved at trække på eksisterende diskurser på nye måder, skaber man 32 Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet og henviser til det forhold, at alle tekster (i bred forstand) trækker på tidligere tekster (Jørgensen og Phillips 1999:84). Interdiskursivitet henviser derved specifikt til når tekster trækker på de samme diskurser. 25
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49 and 50: Overordnet hænger de grønne farve
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60: majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?