Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

8.7 Strukturelle og politiske processer
I ovenstående afsnit har vi blotlagt en række diskurser, der indvirker på vores
undersøgelsesområde. I det følgende vælger vi at rette et blik mod de lovgivninger, der eksisterer
i tilknytning til integration og arbejdsmarkedet. Dette grunder i, at vi i tråd med Bourdieu forstår, at
staten som institution ”i betragtelig grad [bidrager] til produktionen og reproduktionen af de
redskaber, der tages i anvendelse når man konstruerer den sociale verden. I sin egenskab af
organisationel struktur og som instans der regulerer agenternes praktik, udøver staten til
stadighed en social påvirkning der går i retning af at skabe vedvarende dispositioner hos
agenterne” (Bourdieu 2001:124). Dette forstår vi således, at lovgivninger kan siges at udtrykke
hegemoniske diskurser i samfundet eller rettere: lovgivning har symbolsk indflydelse på de
diskurser, der er til rådighed inden for forskellige diskursordner, bl.a. inden for arbejdsmarkedet.
Udtrykt med Bourdieuske termer er staten (og dermed lovgivning) medskaber af agenters
kognitive strukturer: ”At statens påbud kan forekomme så selvindlysende, er et forhold der kun
kan sætte sig igennem med så stor en kraft fordi staten selv har sat de kognitive strukturer
igennem som den opfattes på basis af” (Bourdieu 2001:126). Således ser vi også, at der er en
dialog mellem de diskurser vi fremhævede i ovenstående og vi vil i det følgende søge at
anskueliggøre denne relation. Afsnittet tager udgangspunkt i integrationsloven (Lov nr. 316), lov
om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.(Lov nr. 459) samt tilhørende
vejledning.
I udgangspunktet bliver etnicitet italesat forskelligt i de to lovgivninger. Dette grunder naturligvis i
deres divergerende fokus. Integrationsloven vedrører i en eller anden forstand måder, hvorpå
forskellige etniske grupper kan leve side om side. Således handler det her om at få skabt et
fælles grundlag. Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet udstikker derimod
et skærpet fokus mod de forskelle, der eksisterer i samfundet. Således ser vi, at etnicitet på den
ene side bliver et spørgsmål om ’ensliggørelse’ eller ’tilpasning’ og på den anden side et forhold,
man skal tage særligt hensyn til. Man kan altså tale om en forhandling af hhv. synliggørelse og
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold. Således hedder det i integrationsloven: ”Udlændinge (...)
skal tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsforløb” og videre
”Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering”
(Integrationsloven kap. 4:§16). Her handler det tydeligvis om etniske minoriteters tilpasning i det
danske samfund, idet der lægges vægt på, at vejen til det danske samfund går gennem
kendskabet til de ’særligt danske’ normer og værdier (jf. vigtigheden i kendskabet til doxa på det
danske arbejdsmarked, afsnit 8.3) og via tilegnelsen af sproget (jf. Danskkundskaber afsnit 8.4).
Etnicitet bliver i denne forbindelse slet ikke sat i tale og tillægges således heller ingen værdi.
I vejledningen til lov om forbud mod forskelsbehandling, er der imidlertid et helt andet fokus på
etnicitet: ”Ofte er der en række kvalifikationer forbundet med at tilhøre en minoritetsgruppe, men
disse kvaliteter er typisk ikke synlige. Derfor er det væsentligt at vise de etniske minoriteters
33