Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

ansættelsessituationen. Denne del af doxa afspejler sig ikke på ingmeb.dk, der fremstiller
ingeniørerne som en forholdsvis homogen gruppe, hvor der lægges vægt på, hvordan de som
gruppe har svært ved at gøre sig på det danske arbejdsmarked, - lige med undtagelse af de
forskellige faglige kompetencer (Bilag 1.8). Men som vi tidligere demonstrerede er personlighed
og kemi mindst ligeså afgørende som fagligheden (hvis ikke mere). Man bør derfor på websitet
rette et fokus mod de personlige profiler og de forskellige erfaringshorisonter, der er
repræsenteret. I praksis kunne dette udmønte sig i et indblik i de enkelte medlemmers
individuelle kapitalsammensætning på siden medlemmer, der på nuværende tidspunkt kun viser
faglige ressourcer i form af CV’er. På denne vis ville man bevæge sig væk fra en negativ
synliggørelse af etniciteten (klientpositionen) til en positiv (den mangfoldige position). Dette
hænger i øvrigt sammen med Netværk Københavns egen intention om at ”synliggøre og
afmystificere” (Bilag 1.4). Det er dog vigtigt, at synliggørelsen kommer til at fungere mere
’inkluderende’, forstået på den måde, at den ikke reproducerer os/dem dikotomien. Dette kan
opnås ved samtidig at fremhæve en tilnærmelsesvis ’tilpasset’ position ved at vise, at de har
kulturel kapital. Den hybrid, som vi her beskriver, rummer altså både en synliggørelse og en
usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold, idet det handler om, hverken at positionere netværket ’for
dansk’ eller ’for etnisk’.
Den måde vi har set, at der ofte argumenteres for mangfoldighed, var ved at pege på udviklingen
internationalt (jf. afsnit 8.6). Det handler om, at moderne virksomheder skal være dynamiske,
flerfacetterede størrelser, og de ”skæve personer” som Informant2 taler om, bliver således
interessante for virksomheder, der ønsker at følge med fremskridtet. På sitet kan man derfor med
fordel arbejde med at generere en profil omkring det globale, tekstligt såvel som visuelt, da
forestillingen om det globale forum legitimerer og værdisætter det ’forskellige’.
10.3 Det visuelle udtryk
Vi vil nu se nærmere på det visuelle udtryk på Netværk Københavns website, da det afgørende
for den måde netværket positionerer sig på. Som nævnt vil vi løbende henvise til, hvordan en
række rekrutteringsvirksomheder 49 præsenterer sig visuelt, idet disse dels er kapitalstærke
agenter på feltet, og dels kan stå som potentielle modtagere af websitet.
I det følgende inddrager vi en række begreber til analyse af visuelle medieprodukter, udvalgt fra
Lisbeth Thorlacius bog Visuel kommunikation på websites, idet vi mener, at disse begreber kan
give os mulighed for, at begrebsliggøre og analysere det visuelle udtryk. Thorlacius opstiller en
model til analyse af visuelle medieprodukter, der består af afsender, modtager, produkt, kontekst,
medium og kode (Thorlacius 2002: 50). Vi inspireres primært af de begreber, der knytter sig
produktet og mediet. Thorlacius anvender begrebet kommunikationsfunktioner til at signalere, at
49 Vi har foretaget en gennemgang af en række rekrutteringsvirksomheders websites, og har forsøgt at danne os
et overblik over, hvilke designprincipper og elementer, der går igen på mange sites. Nogle udvalgte kan ses i
bilag 2.
44