Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

forandring, men mulighederne for forandring begrænses af magtrelationer, som bl.a. sætter rammer for forskellige aktørers adgang til forskellige diskurser” (Jørgensen og Phillips 1999:85). Som det fremgår af citatet, skaber analysebegreberne diskurs og diskursorden en konkret tilgang til positioner og positioneringer på feltet. Sammenhænge eller uoverensstemmelser i det sagte, kan dermed give os en fornemmelse for ortodokse og heterodokse positioner. 7.1.3 Magt og hegemoni Hegemonibegrebet er anvendeligt til at forklare, hvordan diskursive forandringer og reproduktion foregår. Hegemoni er en betydnings-konsensus, hvori diskursive betydninger forhandles i en konstant kamp om at få magt til at diktere den herskende diskurs i en diskursorden (Jørgensen og Phillips 1999:88). Magtrelationen opretholdes på denne måde gennem en sproglig forhandling og er under konstant forandring, idet der hele tiden foregår kampe om at fastholde eller ændre magtrelationer. Hegemoni er derfor en ustabil ligevægt, hvorfor der altid vil foregå hegemoniske kampe, der medfører, at diskurser og sociale strukturer forandres eller reproduceres (Fairclough 1992:93). Udgangspunktet for vores projekt har været en teoretisk forståelsesramme, der lægger vægt på magtrelationer i forbindelse med rekruttering. Det er derfor helt centralt for os at have analytiske værktøjer, der sætter os i stand til at identificere disse forhold. Ifølge Bourdieu eksisterer der et bestemt regelsæt og en række logikker for handlen inden for ethvert felt, - feltets doxa. Dette norm- og regelsæt er kontinuerligt sat til forhandling blandt feltets agenter og eksisterer i en bestemt form, fordi det på dette tidspunkt er det, der tillægges symbolsk værdi (Bourdieu 2001:128). Derfor kan man, ligesom med hegemonibegrebet, tale om doxa som en ”ustabil ligevægt”, fordi det netop er en midlertidig fastsættelse af magt. Hegemoniske diskurser kan derfor for os anskueliggøre, hvad der er den legitimerede og accepterede måde at tale om et givent emne på, og således får vi indblik i, hvorledes doxa er konstrueret, idet vi anskuer diskurser som udtryk for konstruktion og rekonstruktion af doxa. I analysen vil vi således gennem diskursive artikulationer søge at påvise forhandling af doxa, og hvordan der opnås hegemoni, og på denne måde blotlægge magtrelationer inden for diskursordnen, som kan være bestemmende for de inklusioner og eksklusioner af sociale agenter, der foregår på feltet. 8. Analyse af konteksten I følgende kapitel søger vi at afdække de diskursive processer inden for rekrutteringsfeltet, som kan være medvirkende til at sætte rammerne for de positioneringsmuligheder, der stilles til rådighed for Netværk København. Afsnittet tager udgangspunkt i en række udvalgte artikler og undersøgelser, der alle berører emnet ’etniske minoriteter og det danske arbejdsmarked’. Ligeledes inddrager vi løbende de interviews vi har foretaget med rekrutteringsvirksomhederne, da vi forstår, at de er dominerende agenter på feltet, som er i stand til at udstyre ansøgeren med kapital. 33 En repræsentant for en af rekrutteringsvirksomhederne udtaler eksempelvis om sin rolle 33 De transskriberede interviews forefindes i bilag 3. 26
i forbindelse med en jobsamtale: ”Vi prøver i hvert fald at hjælpe folk til at få en god stemning og snak og spørger sådan lidt ind til de ting, som er vigtige. Vi prøver at få en nuanceret og dybde- dialog (...) fordi det også er os, der har ansvaret for, at vi får folk i spil, altså at folk kommer til at snakke.” (Bilag 3.2: l. 504-506). Citatet her viser med al tydelighed, hvor afgørende en rolle rekrutteringsvirksomheder spiller i ansættelsessituationen, og det er på den baggrund, at vi ser muligheder i at skabe en mere vedvarende kontaktflade mellem sammenslutninger som Netværk København og disse. Vi søger derfor også at eksplicitere, hvilke muligheder, der eksisterer for en sådan kommunikationskanal. 8.1 Et kontroversielt genstandsfelt Når vi beskæftiger os med danskere med anden etnisk baggrund som en marginaliseret gruppe, er vi bevidste om, at vi bevæger os ind på et område, der på mange måder kan siges at være kontroversielt, særligt når det handler om adgangen til det danske arbejdsmarked. Man behøver blot at slå op i et tilfældigt tidsskrift, for at finde eksempler på, at ord som mangfoldighed og diskrimination konnoterer etnicitet eller sættes i direkte relation til dette. Det betyder, at virksomheder ofte udviser stor bevidsthed om ikke at fremstå diskriminerende. I interviewene med rekrutteringsvirksomhederne stødte vi således ofte på ’politisk korrekte’ diskurser, - som oftest udmøntet i en udtalt bevidsthed hos respondenterne om, at det er ’uprofessionelt’ at gøre forskel. Eksempelvis: ”De steder, hvor man opfører sig alvorligt, hvor man opfatter sin organisation professionelt, tror jeg ikke det er et problem [at have en anden etnisk baggrund], fordi en professionel organisation leder efter kvalificerede medarbejdere, altså ligegyldigt hvor de kommer fra, hvis blot de kan tilføre organisationen noget positivt” (Bilag 3.3: l. 371-374). Vi må derfor i nedenstående analyse medtænke dette som en afgørende faktor i respondenternes svar. Vi bemærkede i øvrigt en interessant tendens blandt respondenterne til at anvende kraftudtryk (bandeord), når de udtalte sig om danskere med anden etnisk baggrund. Særligt Informant1 gjorde brug af denne diskursive strategi: ”Selvfølgelig er der nogen gange nogle forståelsesmæssige problemer, men de [=etniske minoriteter] kommer oftest mere velforberedte og lidt mere...de er sgu engagerede og positivt indstillede og pænt klædt på...” (Bilag 3.1: l. 465- 467). Vi har ikke nogen teoretisk forklaring på dette fænomen, men fornemmer, at der kan være tale om en måde at distancere sig på, hvilket kan forklares ved den tabuisering, der knytter sig til området. I citatet her ses ligeledes en tilbøjelighed til at udtale sig ’overpositivt’, når det handler om etniske minoriteter, hvilket igen kan ses som en måde at dække sig ind i forhold til at fremføre diskriminerende ytringer. 8.2 Klientliggørelse af etniske minoriteter Vi ser i de udvalgte tekster en udbredt tendens til at omtale etniske minoriteter som en udsat gruppe, der skal ”hjælpes”. I en undersøgelse foretaget af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) kan vi finde flere eksempler på formuleringer som: ”Vi har med denne undersøgelse fået nogle pejlinger på, hvad det er der skaffer folk i arbejde, og dermed hvordan IAK kan hjælpe 27
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7 and 8: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 9 and 10: findes kognitive (mentale) og objek
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49 and 50: Overordnet hænger de grønne farve
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60: majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62: Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?