Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

forskelsmarkører (eks. social baggrund). Denne diskursive konstruktion så vi også udtrykt i
forbindelse med rekrutteringsvirksomhedernes italesættelse af personlighed som central i
rekrutteringen. Diskursen bliver dog først rigtig eklatant, da det i vejledningens afsluttende
bemærkninger lyder: ”Erfaringerne viser, at når først de etniske minoriteter er blevet integreret på
arbejdsmarkedet, er der efterfølgende ingen problemer” (Ibid.:30).
8.8 Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter
Som det fremgår i ovenstående, har vi kunnet identificere en stor grad af interdiskursivitet i det
behandlede empiriske materiale. Dette manifesterer i hvor høj grad, der er opnået hegemoni
særligt om de diskurser, der kan siges at positionere etniske minoriteter svagere end etniske
danskere. Det betyder en begrænsning i omfanget af etniske minoriteters
positioneringsmuligheder, som de stilles til rådighed inden for diskursordnen. Doxa er således
stærkt funderet, om end den baserer sig på en række logikker, der til tider er kontrasterende.
Disse positioneringsmuligheder vil vi søge at udpinde i nedenstående.
Men først vil vi lige vende tilbage til en omstændighed, som vi fremhævede i forbindelse med
lovgivningen på området: nemlig hvorvidt og i hvilken forstand vi skal arbejde med hhv.
synliggørelse eller usynliggørelse af etnisk tilhørsforhold i kommunikationssammenhænge, da vi
forstår, at det særligt er dette aspekt, der bliver afgørende i forbindelse med positioneringen.
Dette kræver imidlertid en kort teoretisk ekskurs. Fra et teoretisk udgangspunkt kan man nemlig
sige, at vi skal tage stilling til, hvor vi placerer os i forhold til hhv. en kulturrelativistisk og en
etnocentrisk kulturforståelse. Med udgangspunkt i et Bourdieusk begrebsapparat, må vi
nødvendigvis bevæge os væk fra etnocentrismen, idet vi ud fra konstruktionstanken ikke kan
argumentere for, at visse kulturer er bedre eller mere værd end andre. Derfor tilskriver vi os i
første omgang et kulturrelativistisk standpunkt. Med udgangspunkt i Bourdieu mener vi derfor
også, at det giver mening at tale om at forandre magtforhold, således at kulturelle erfaringer og
betydninger som udgangspunkt skal betragtes som ligeværdige. Samtidig må vi også forholde os
til, at det ikke giver mening at forestille sig et dansk arbejdsmarked, hvor alle kulturelle værdier er
lige gode og kan fylde lige meget. På den måde er vi også normative i vores udgangspunkt,
hvilket kan siges at indebære en snert af etnocentrisme, idet vi ud fra det, vi opfatter som vores
kulturelt betingede værdier, vurderer hvad, der er ’gode værdier’ og hvad, der ikke er det.
Med vores forholdsvis kulturrelativistiske afsæt siger vi altså, at alle kulturer i udgangspunktet er
ligeværdige, og at de således også i praksis er lige berettigede til at være repræsenteret og
synliggjorte på det danske arbejdsmarked. Men det positive i synliggørelsen er jo ikke entydigt.
Fortalere for mindre fokus på forskellige kulturelle erfaringer, argumenterer ved at pege på
opblomstringen af fordomme. Som vi så det i forbindelse med lovgivningen på området, handler
det meget ofte om, at etnicitet skal gøres usynlig, - dette med udgangspunkt i demokratiske
principper om ligeværd og ligestilling på arbejdsmarkedet og præmissen om, at en synliggørelse
35