Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

etydninger og praksisser, der er foranderlige og sat til forhandling inden for og mellem grupper, ligesom vi ser, at det både konstrueres inden for en gruppe og individuelt. Etniske tilhørsforhold forstår vi derfor som oplevede kulturforskelle mellem mennesker. En etnisk gruppe opretholdes ved at kulturforskelle kontinuerligt gøres relevante i relationen til andre etniske grupper (Eriksen og Sørheim 2001:57). Således ser vi, at der eksisterer en abstrakt grænse mellem grupperne, der består i, at de netop opfatter sig som etnisk forskellige, og, at der inden for fællesskabet er en bred tilslutning til det, f.eks. ud fra en forestilling om fælles traditioner, historie, religion, herkomst og oprindelsesland. Kulturer betragter vi altså ikke som ensartede, homogene størrelser idet de kontinuerligt skabes og genskabes mellem mennesker (Eriksen og Sørheim 2001:47). I tråd med Bourdieu tillægger vi os yderligere det perspektiv, at visse kulturelle betydninger og praksisser kropsliggøres, dvs. indoptages på en sådan måde, at de virker naturlige og rigtige, hvilket vi vil komme nærmere ind på i forbindelse med teorigennemgangen. I projektet vil vi ikke direkte arbejde med etnisk tilhørsforhold forstået som konstruktionen af et bestemt kulturelt fællesskab, men blot tale om det i de forbindelser, hvor etnicitet kan siges at blive forskelsmarkør mellem forskellige grupper mennesker. 3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori Vi vil i det følgende afsnit tydeliggøre vores videnskabsteoretiske forståelsesramme, idet den danner udgangspunkt for vores valg af teori og efterfølgende hvilket undersøgelsesdesign, vi vælger at anvende. Afsnittet består i overvejelser af epistemologisk og ontologisk 6 karakter, igennem hvilke vi vil søge at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske ståsted. Indledningsvis finder vi det afgørende at anlægge nogle videnskabsteoretiske rammer for hvorledes vi forstår aktør/struktur dialektikken. I udgangspunktet er det vores overbevisning, at aktørers forståelse af den virkelighed, der omgiver dem, og dermed produktionen af deres tanker og handlinger er socialt konstrueret. Vi indskriver os således i en konstruktivistisk forståelse, hvor aktører, gennem sproget, skaber betydning om deres væren (Jørgensen og Phillips 1999:13-14). På denne måde indtager vi et socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk standpunkt. 7 Alligevel ser vi, at denne tilgang ikke medtænker den kropsliggjorte viden, som individer lærer og tilegner sig gennem ikke-verbaliserede socialiseringsprocesser. 8 Af denne grund, ser vi det nødvendigt at integrere konstruktionstanken med en ontologisk retning, der forstår menneskelig handlen som både kropsliggjort og sprogligt konstrueret. Som overordnet teoretisk forståelsesramme, finder vi det derfor anvendeligt at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat, 9 idet han taler om, at der både 6 Epistemologi eller erkendelsesteori beskæftiger sig med menneskets erkendelse og, om hvordan man kan opnå viden om verden. Ontologi er læren om det værende, altså, hvad verden består af og dermed, hvad der eksisterer. 7 Vi betragter socialkonstruktivismen som en del af poststrukturalismen. 8 Her tænker vi eksempelvis på den viden et barn tilegner sig ved at se på sine omgivelsers sociale praksisser. 9 Se gennemgangen af Bourdieus begreber i kapitel 4. 8
findes kognitive (mentale) og objektive (socialt producerede) strukturer. Begge forhold har indflydelse på individers handlen. Med Bourdieu bliver det således muligt at tale om en konstruktivistisk strukturalisme 10 , hvor agenterne er underlagt nogle objektive strukturer, som de dog selv er med til at konstruere og reproducere (Bourdieu 2001:24). Metateoretisk kan man derfor tale om, at Bourdieus forståelse for menneskelig handlen er ’dispositionel’, idet sociale agenter rummer en række potentielle handlemuligheder, som kan blive sat i værk i relationen til en given social situation (Bourdieu 2001:11). Vi fortolker Bourdieu ud fra et poststrukturalistisk perspektiv 11 og tager således afstand fra en rigid, traditionel strukturalisme, der forstår strukturer som ensbetydende med ydre begrænsninger af individets handlemuligheder (Järvinen 2001:346). Vores individopfattelse er derfor inspireret af Bourdieus: ”...de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbetinget og i fuld bevidsthed om årsag og virkning...” (Bourdieu 2001:44). Sociale agenter konstruerer og rekonstruerer således de ’objektive’ strukturer, men vi skal også forstå individers handlinger i relation til disse strukturer, da vi ser, at de i visse sammenhænge fungerer bag om ryggen på agenterne. Således frakender vi os også den mest yderliggående konstruktivisme, hvor alle mønstre i social handlen opløses (Jørgensen og Phillips 1999:14). Forestillingen om sociale konstruktioner skal derfor i nærværende projekt indfange to ting: 1. Produktionen af tanker og handlinger og 2. Produktionen af sociale (objektive) strukturer (Jf. Bourdieu kap. 4.). Direkte i relation til vores undersøgelsesområde, finder vi Bourdieus praktikteori særligt velegnet, idet den retter sig mod at påvise magtrelationer inden for felter i det sociale rum. I vores arbejde med at udvikle en kommunikationskanal, ønsker vi netop at begribe og medtænke de konstruktioner af magt, der kommer til udtryk på arbejdsmarkedet i relation til etniske minoriteter. Med Bourdieus praktikteori bliver det muligt at begrebsliggøre og manøvrere med disse magtrelationer, og da vi i udgangspunktet ser, at vores adgang til verden går gennem sproget, finder vi diskursanalysen velegnet til at operationalisere en Bourdieusk feltanalyse til vores ærinde. 12 Diskursanalyse gør det muligt for os at påvise magtrelationerne gennem konkrete sproglige konstruktioner. Vi vil senere argumentere for og forklare, hvordan vi mener at kunne sammentænke Bourdieu og diskursanalyse i forhold til konkrete begreber. 13 10 Bourdieus egen definition af sit videnskabsteoretiske ståsted (Järvinen 2001:360). 11 Ved en poststrukturalistisk tilgang, forstås en opfattelse af virkeligheden som en sproglig konstruktion, modsat i den rigide strukturalisme, hvor sproget opfattedes som strukturer i virkeligheden (Kjørup 2000:60) 12 En feltanalyse i Bourdieusk forstand findes i en række forskellige afskygninger og indebærer eksempelvis omfattende indsamlinger af oplysninger om de mennesker, der virker på det pågældende felt. Fremgangsmåden kaldes af Bourdieu prosopografi. Ved hjælp af disse oplysninger er det muligt at optegne de forskellige positioner på et kort gennem en korrespondanceanalyse (Broady 2002:482) 13 Se kapitel 7. Se også afgrænsning i forhold til feltanalyse afsnit 2.2. 9
Page 1 and 2: Med netværket på arbejde Om magtp
Page 3 and 4: 10.2.1 Henvendelsesform ...........
Page 5 and 6: 2. Indledning og Problemfelt Som n
Page 7: Metodisk indtager vi altså i udgan
Page 11 and 12: må være åben over for muligheden
Page 13 and 14: De objektive strukturer inkorporere
Page 15 and 16: • Annoncering, aviser og fagblade
Page 17 and 18: praksis blandt ingeniører med ande
Page 19 and 20: (Kvale 1997:103). Vi har flere form
Page 21 and 22: 2001: 36). For os har det derfor v
Page 23 and 24: sociologer som Jürgen Habermas, An
Page 25 and 26: 7.1.2 Diskursorden En diskursorden
Page 27 and 28: i forbindelse med en jobsamtale:
Page 29 and 30: afgørende at parternes værdigrund
Page 31 and 32: eherskes i skrift og tale. Og så v
Page 33 and 34: 8.7 Strukturelle og politiske proce
Page 35 and 36: forskelsmarkører (eks. social bagg
Page 37 and 38: En tredje positioneringsmulighed, s
Page 39 and 40: Det sproglige og indholdsmæssige u
Page 41 and 42: Vi mener, det er afgørende at få
Page 43 and 44: etniske minoriteters fodfæste på
Page 45 and 46: kommunikation også består af ikke
Page 47 and 48: Ser vi Netværk Københavns website
Page 49 and 50: Overordnet hænger de grønne farve
Page 51 and 52: hvor billederne tydeligt afspejler
Page 53 and 54: Vi finder derfor ikke websitets vis
Page 55 and 56: 11. Konklusion og afsluttende komme
Page 57 and 58: nuværende tidspunkt, eftersom majo
Page 59 and 60:
majoriteten, der har magten til at
Page 61 and 62:
Larsen, Henrik Holt: Virksomhedens
show all

Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?