Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

af varige kognitive strukturer (...) og af handlingsskemata som orienterer opfattelsen af den givne
situation (...)” (vores understregning) (Bourdieu 2001:44). Således udtrykker man også kropsligt
den kulturelle kapitalvolumen, man rummer. På den måde kan man tale om, at diskurserne
kropsliggøres og udmønter sig i en viden om, hvordan man skal handle på et givent felt, - i mere
fysisk forstand. Dette er et forhold, som diskursanalysen alene ikke indfanger. Teoretisk ser vi
altså et dialektisk forhold mellem agenternes diskursive- og kropsliggjorte viden, men i praksis er
det nødvendigt at foretage en analytisk skelnen.
7.1.1 Diskurs
Jørgensen og Phillips kalder en diskurs for ”en overordnet måde at udlægge verden på”
(Jørgensen og Phillips 1999:148). Diskurser anskuer vi derfor som dynamiske konstruktioner, der
skabes og genskabes i sprogbrugen. I forbindelse med vores undersøgelse, er det vores
intention vi at vise, hvordan nye formuleringer eller reproduktionen af bestemte diskurser påvirker
vores konkrete problemstilling. Samtidig mener vi, at man kan tale om, at diskursbegrebet kan
supplere vores forståelse af positioner og positioneringer inden for sociale felter. Et menneske er,
i kraft af sin habitus, udstyret med en række socialt producerede dispositioner, der betyder, at
vedkommende i relationen til øvrige agenter vil positionere sig og blive positioneret på en bestemt
måde på et givent socialt felt. Således mener vi, at man kan tale om, at agenter altid vil tale ud fra
et bestemt perspektiv. Så når Jørgensen og Phillips taler om diskurser som ”en måde at tale på,
der giver betydninger til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv” (Jørgensen og Phillips 1999:79),
giver det mening, at se dette i relation til Bourdieus forståelse af ortodokse og heterodokse
positioner. Samtidig finder vi det mere forsvarligt at tale om diskurser som udtryk for positioner på
feltet end om klasser af habitus (som Bourdieu måske ville kalde det, Bourdieu 2001:23). Dette
grunder i, at betegnelsen ’klasser af habitus’ let vil komme til at klinge som en homogen gruppe
mennesker. Vi vil i projektet ikke gå dybere ned i habitus, men blot medtænke dette som en
indvirkende faktor, når vi identificerer diskurser og positioner på feltet.
Konkret vil vores arbejde bygge på en skærpet opmærksomhed i forhold til sprogbrug. Det vil
være væsentligt for os at afdække, hvordan betydninger i ord og sætninger skabes, samt hvad
der tillægges værdi i en konkret sammenhæng. Således vil vi se på ordvalg og
betydningstilskrivelser i teksterne. Ved at identificere, hvad respondenterne præsupponerer, får vi
adgang til viden om, hvad der for respondenten er selvfølgeligt og dermed, hvilke normer og
værdier, der ligger til grund for det sagte. En analyse af diskursive artikulationer bliver derved
vores måde at tydeliggøre, hvilken position respondenten taler ud fra. Hertil skal vi selvfølgelig
kommentere, at diskursanalysen overser et nærmere kendskab til agentens praktiske sans, -
særligt den kropsliggjorte viden, idet denne i stor udstrækning kun er tilgængelig ’ikke-
diskursivt’. 31 Agenternes kropsliggjorte viden er imidlertid en afgørende del af doxa i form af ikke-
verbaliserede spilleregler.
31 Hermed ikke sagt, at den kropsliggjorte viden ikke er socialt konstrueret.
24