Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

anvendes i baggrundsgrafikken (Bilag 2.2). Dette designelement gavner altså ikke Netværk
Københavns positionering på feltet. Vi mener derfor, at de links, der indgår på sitet, må have
samme farvetoner som resten af sitet.
10.3.6 Illustrationer og billedvalg
Vi finder det meget væsentligt at se på de illustrationer og billeder Netværk København har valgt
at placere på websitet, eftersom disse har et stort selvstændigt betydningspotentiale, og derfor
indirekte bliver udtryk for diskurser. Tegninger indgår som illustrationer på en række undersider,
ligesom man kan finde billeder af medlemmerne på medlemssiden (Bilag 1.1 og 1.9).
På sitet er to tegninger, der begge rummer en række træk, der kan klassificeres, og som derfor
kan betegnes formale funktioner.
Den første tegning forestiller en mand med sort hår og overskæg, der jonglerer med en række
ting (computer, fisk, rødgrød, mobiltelefon osv.), iført posede, ternede bukser (Bilag 1.1). Der er
tale om en formal funktion, fordi vi kan beskrive, at tegningen forestiller en smilende mand, der
med sit mørke hår og overskæg, i denne sammenhæng kan klassificeres som en mand med
anden etnisk baggrund, der kan håndtere flere ting på samme tid uden problemer.
Den anden tegning forestiller en lille sorthåret mand, der har en taleboble med arabisk tekst, som
står over for en stor huleboer, med en kølle og en lovsamling (Bilag 1.2). Den formale funktion i
dette billede er, at huleboeren forestiller danskerne (virksomhederne?), der ikke er i stand til at
tale med den lille mand, der forestiller ingeniørerne i Netværk København. Af flere årsager finder
vi tegninger problematiske, da de betydningstilskrivelser vi ser i disse er af afgørende for deres
diskursive betydning. For det første forstærker denne tegning den oplevelse den begrænsede
korrektur dannede basis for, idet diskursen om, at etniske minoriteter ikke kan tale dansk nu
reproduceres både sprogligt og visuelt (jf. afsnit 8.4 om danskkundskaber). Endvidere fremstilles
danskere som huleboere, hvilket sandsynligvis ikke stemmer overens med virksomhedernes
selvforståelse, og kan derfor formodes at blive opfattet som stødende. En fremstilling som denne
forstærker os/dem dikotomien, idet der lægges vægt på de forskelligheder, der gør det svært at
kommunikere. Tegningerne, der sandsynligvis er valgt ud fra et humoristisk synspunkt, står i
denne sammenhæng direkte i modstrid til netværkets målsætninger om at skabe kontakt mellem
grupperne (Bilag 1.4). Her ser vi igen et udtryk for, hvordan den dominerede part på feltet er med
til at reproducere magtrelationen.
Billederne der anvendes på websitet rummer samme problemstilling, hvilket dog kommer til
udtryk på anden vis. Billederne er portrætter, og varierer meget i stil og kvalitet.
Bemærkelsesværdigt er her fototeknikken, idet en række billeder skiller sig ud ved, at den
portrætterede ikke kigger ind i kameraet, og dermed ikke udtrykker kontakt og nærværd.
Endvidere er det værd at bemærke baggrunden, idet nogle billeder har en kraftig rød farve (Bilag
1.9). Denne komposition adskiller sig fra, hvad vi ser på rekrutteringsvirksomhedernes websites,
50