Med netværket på arbejde - Akademisk Opgavebank

derfor dels uddannelse, helt konkret i form af eksaminer og titler, og dels finkulturelle
færdigheder, dvs. evnen til at tolke kulturens referencesystem (Järvinen 2001:349).
Den tredje kapitalform kalder Bourdieu social kapital, som kommer til udtryk via de sociale
ressourcer agenten er i besiddelse af ved at være medlem af en bestemt (magtfuld) gruppe.
Således omfatter denne kapitalform forhold som slægt, venskab mv. Man vil typisk opnå en stor
social kapital ved at tilhøre en elitær uddannelse, et specifikt netværk eller være medlem af
eksempelvis politiske foreninger, loger el. lign. (Järvinen 2001:349).
Den fjerde og sidste kapitalform, den symbolske kapital, skal ses som overordnet de andre tre,
idet de andre tre kapitalformer alle kan undergå en transformation til symbolsk kapital, når de i et
socialt felt opfattes som særligt prestigefyldte, anerkendte eller legitime. Denne kapitalform står
derfor for det, der tillægges værdi. Den symbolske kapital afhænger følgelig af det pågældende
sociale felts 16 konsensus om, hvilke forhold/ressourcer, der er særligt værdifulde (Broady
1998:458). Her er det afgørende at bemærke sig, at man inden for forskellige felter vil tillægge
divergerende forhold værdi. Således vil eksempelvis et tilhørsforhold til en etnisk
minoritetsgruppe være prestigefuld på visse felter og det modsatte inden for andre. Den
symbolske kapital har således en distinktionsmekanisme i sig, idet den kan bruges til at skelne
mellem forskellige grupper i samfundet.
Som det fremgår af ovenstående, er der grundlæggende to forhold, der er afgørende for agenters
sociale position: Dels hvilke(n) kapitalform(er) agenten besidder og dels den samlede
kapitalvolumen. Således er samfundet inddelt i to dimensioner: For det første skelnes der mellem
de agenter, der er i besiddelse af en stor mængde samlet kapital: de dominerende og de, der er i
besiddelse af en lille mængde kapital: de dominerede. For det andet skelnes der mellem de
agenter, der er i besiddelse af kulturel kapital, og de, der er i besiddelse af økonomisk kapital. Det
er på grundlag af disse forhold, at samfundet, ifølge Bourdieu, er organiseret som et rum af
sociale positioner.
4.2 Menneske og habitus
I udgangspunktet kan habitus betragtes som kropsliggjort kapital forstået på den måde, at
habitus kan forklare relationen mellem de (objektive) sociale- og de kognitive strukturer, der ligger
immanent i det enkelte menneske. Habitus kan derfor bedst forstås som den enkeltes socialt
producerede dispositioner. Hvert menneske er, i kraft af dets kapitalvolumen, i besiddelse af en
række forskellige subjektive dispositioner og en praktisk sans. Den praktiske sans skal ses som
en form for kropsliggjort viden eller ”habitus omsat i praksis”, om man vil. ”Habitus er det
generative og samlede princip, der omsætter de indre og relationelle karakteristika i en position til
en samlet livsstil, dvs. til et samlet sæt af personvalg, valg af goder, valg af praktikker (…)
Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og
distinktive” (Bourdieu 2001:24).
16 Bourdieus feltbegreb vil blive gennemgået i afsnit 4.3.
12