nr. 3/2009 - Brødremenighedens Danske Mission

14
BDMnyt 03/2009
Af Marjo ten Kate og Bert Muizebelt,
missionærer i Kipili, Tanzania
SUNDHED TIL
LANDSBYER
Det er mandag morgen. Klokken er halv seks. Efter at have
nydt en hurtig kop kaffe, er det nu tid for os til at begive
os til projektbåden ”Mwana Kondoo 3”. Vi skal være på farten
en hel uge. Der står 3 landsbyer på besøgslisten denne
gang. Turen går i sydlig retning mod Mwinza, Wampembe
og Namansi.
Det mest centrale på programmet er møder med Village
Health Commitee (landsby sundheds kommission) og
besøg på skolerne, hvor sundheds-lærere, som har været i
træning hos os i Kipili, hjælper til med undervisning i miljø
og sundhed.
Vi lægger fra land i mørket hilst af den nedgående fuldmåne
mod vest og den begyndende morgenrøde i øst. Et
særligt stemningsfuldt tidspunkt indtræffer, da vi kan se
den nedgående måne og den opgående sol på samme
tid. Med denne overvældende oplevelse her midt i den
afrikanske natur sammen med alle vore afrikanske venner,
kan vi begynde en ny arbejdsuge. Efter 5 timers sejlads når
vi vort første bestemmelsessted, Mwinza.
AIDS smittede også en del af fællesskabet
Vort besøg er adviseret og på strandbredden står landsbyens
leder og sekretæren for det stedlige VHC sammen
med en del indbyggere. Vi bliver budt hjerteligt velkommen.
Efter en times venten er alle medlemmerne af VHC
ankommet, så nu kan mødet begynde. Vi forklarer, hvorfor
Billedet: Generator bæres fra
båden op i landsbyen
vi er kommet denne gang og modtager et spontant, varmt
bifald. Vi informerer om de almindelige problemer i landsbyen
og går derefter over til de mere specifikke problemer
angående sundhed, hygiejne, miljø, skoler og ungdom.
Det kommer frem, at malaria og AIDS er et stort problem.
Også omgangen med mennesker, der er smittet med AIDS
afstedkommer mange spørgsmål fra landsbyboerne. Fra
vor side forsøger vi at belyse, at de smittede også er en
del af fællesskabet. Også de tidlige seksuelle aktiviteter i
underskolen bliver diskuteret. Vi aftaler, at vi i de højere
klasser skal tale med eleverne om informationsvideoen
om AIDS.
Emnet familieplanlægning har stor interesse. Man vil
gerne være med til at planlægge, men hvordan virker det?
Hvordan kan planlægningen realiseres?
I det område, hvor Projekt Mobilklinik arbejder, hersker
der stor uvidenhed om de mange aspekter af sundhedsområdet
og forebyggelse af sygdomme.
Videoen taler et tydeligt sprog
Aftenprogrammet er for unge mellem 15 og 25 år og med
videoen, der handler om følgerne af AIDS. Det foregår i
et rum, hvor de mindre børn ikke kan kigge med. Lidt tøvende
kommer de første interesserede, men snart er der
stuvende fuldt. Mere end 300. De sidstankomne må gå forgæves.
Af en af holddeltagerne bliver der fortalt om sikre
metoder i forbindelse med sex. Så bliver videoen om følgerne
af AIDS vist. Den er med en talt kommentar på Swahili.
Der er en del mumlen, men langs ad vejen, som filmen
skrider frem og viser de legemlige følger af AIDS bliver der
stille. Ja! Musestille. Af og til fornemmes et dybt suk. Man
siger ikke et ord. Selv da filmen er slut og titlerne vises, er
der stille. Det er sent, så der er ikke tid til diskussion, men
der er tilsyneladende heller ingen, der har lyst til at stille
spørgsmål. Videoen har talt sit tydelige sprog.
Lad os håbe, at billederne af det menneskelige legemes
nedbrydelse gennem AIDS vil have en præventiv virkning
på de unge.
Storm og stille
Da alle apparater er anbragt på et sikkert sted, bliver vi af
lederne af landsbyen eskorteret til strandbredden, hvor vi
skal overnatte i et telt.
Efter 10 minutter blæser der en storm op, som forvandler
det ellers så stille vand til et frådende hav med store
bølger, der tordner mod bredden. De to styrmænd, der
har holdt vagt på båden, vælger at flytte den til et bedre
sted, ca. 8 kilometer væk, hvor de kan ankre op i en roligere
bugt.
Den følgende morgen er det strålende vejr. Alle problemerne
med nattens storm bliver snart trængt i baggrunden,
for underskolen venter os med længsel. Ja! Vi bliver
sandelig modtaget med jubel af børnene og skolens leder
står bredt smilende ved siden af. Vi laver en interaktiv præsentation
over sundhed og miljø. Klassen er hel fuld. Der
er ca. 200. En del sidder på bænkene. De fleste på gulvet
og vinduerne er også fyldt med interesserede. De vil alle
gerne kunne se skærmen. Mens det står på, kommer der
spontant en del spørgsmål angående forbedring af miljøet.
Vi giver tips om temaet: ”Hvordan holder vi vor landsby
ren?” Tips, som kan gavne såvel børnene som deres
forældre. Efter at den planlagte del er forbi, bliver der tid
til at vise en dokumentar om vigtigheden af at beskytte
skovene, for at skabe bedre forhold for dyrene. Børnene
reagerer stærkt på sekvenserne med chimpanser og andre
primater.
Ved afslutningen på vort besøg i landsbyen, bliver vi af
ledere og lærere varmt takket for vor indsats og vort bidrag
til at bevidstgøre vigtigheden af vort projekt. I denne
region, hvor vort projekt er i gang, er UVIDENHEDEN den
største bremse på udviklingen.
Det er en meget god og taknemmelig følelse, at vi må
være med til at gøre dette projekt til noget betydende for
folk uanset religion, alder og køn.
Fra båden vinker vi til de mange mennesker, der er mødt
op for at tage afsked med os. Holdet fra Projekt Mobilklinik
er på vej til endnu en landsby.
Oversat af tidligere missionær Ole Bech, Herlev.
15
BDMnyt 03/2009