Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...

Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i
landskabet. Digerne er beskyttet imod tilstandsændringer jf. museumsloven
§ 29a. Digerne er i dag også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og
planter og bidrager til et afvekslende landskab. Følgende typer af diger er beskyttet
ifølge bekendtgørelsen /17/:
• Stendiger.
• Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder.
• Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter
naturbeskyttelseslovens § 3.
• Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder
dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et
byzone- eller sommerhusareal fra landzone.
I forbindelse med nærværende projekt krydses et stort antal beskyttede diger,
men kun de få diger, som vurderes at være ejerlaugsdiger, er blevet besigtiget.
Antallet af diger, der krydses af linjeføringen, er vurderet ud fra kortmateriale
samt ved registrering på luftfotos. Dispensation for påvirkning af beskyttede
diger søges hos de respektive kommuner.
De kulturhistoriske enkeltelementer er udvalgt med henblik på at afspejle
forskellige sider af den kulturhistoriske udvikling. I udpegningen af de kulturhistoriske
enkeltelementer er dels medtaget prioriterede anlæg, som har en
landskabelig værdi, og dels anlæg eller ressourceområder, hvor det er muligt
direkte at spore sig ind på de processer, der har ført til dannelse af nutidens
kulturlandskab, og som er vigtige at bevare af hensyn til fremtidige studier af
forandringsprocesserne. De kulturhistoriske enkeltelementer er typisk gravhøje,
mens ressourceområder er arkæologisk materiale fra f.eks. bo- eller offerpladser
/18/.
Vurdering af påvirkninger på de enkelte undersøgte emner er beskrevet kommunevis
for anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger.
Hvis der forekommer arkæologisk materiale, vil det blive undersøgt og bragt
til opbevaring på museum forud for anlægsarbejdet. Øvrige påvirkninger er
enten midlertidige eller vil blive genoprettet efter nedgravning af gasledningen
som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.
1.1.1 Vejle Kommune
Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejle Kommune, mens arkæologi ses på
Kort 5-3-4.
Eksisterende forhold
Nær gasledningens forløb mod Egtved kompressorstation er der tidligere
arkæologiske fund af stolpehuller, smågruber og ildsted ved Thorsted By (st.
92). Fundene tyder på en større boplads fra jernalder eller historisk tid, hvoraf
kun et randområde er afdækket.
Gasledningen krydser desuden to beskyttede diger.
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
75