Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...

More documents

Recommendations

Info

Linjeføringen passerer en række vandløb og åer, herunder bl.a. Surbæk, Hvirlå, Rødå og Søderup Å, Terkelsbål Å, Uge Bæk, Eggebæk og Sønderå. Der er væsentlige lystfiskeinteresser i området. I området er der endvidere jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen De rekreative stier vil blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. Sommerland Syd berøres ikke direkte. Men der kan i anlægsfasen være midlertidige påvirkninger i form af støj fra anlægsaktiviteter på naboarealer mod øst eller fra trafik til arbejdsarealer m.v. Der forventes kun mindre påvirkninger for lystfiskeri i forbindelse med gasledningens krydsning af vandløb. Gasledningen bores under Nørre Å, Sønderå og Terkelsbøl Å, hvorfor der ikke forventes påvirkninger af lystfiskeriet i disse åer. Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser. Påvirkninger i driftsfasen Ingen. 5.7 Grundvand I dette afsnit beskrives konsekvenserne for grundvandsforholdene i relation til drikkevandsinteresser og andre grundvandsinteresser. Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på de strækninger langs linjeføringen, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at tørholde ledningsgraven i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringer til indvinding af grundvand langs linjeføringen er lokaliseret. Ingen boringer til indvinding af grundvand til drikkevandsformål er i direkte konflikt med ledningens linjeføring. Enkelte markvandingsboringer er jf. de centrale data /26/ beliggende tæt på ledningen og kan eventuelt medføre mindre justeringer af linjeføringen. Den præcise lokalisering af disse boringer vil ske i forbindelse med linjeføringens detailplanlægning. I vandforsyningsloven er det angivet, at bortledning af grundvand fra grundvandssænkninger ikke må ske inden for 300 m fra en boring, som anvendes til drikkevand /27/. Dette gælder således ikke markvandingsboringer. I det følgende omfatter tørholdelse, bortledning eller bortpumpning af ”overfladevand”, ”sekundært grundvand” og ”primært grundvand”. ”Overfladevand” dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, befæstede overflader, tage eller afgravede jordoverflader. Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 103
104 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Ved ”sekundært grundvand” forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner (afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære grundvandsspejl i niveau og også med hensyn til variationer i vandspejlsniveauet. Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets niveau angives i meter over en defineret standard. Ved ”primært grundvand” forstås en sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet til det primære reservoir. Vandindvindingen til både drikkevand og markvanding sker fra såvel de kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder, hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning til dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb). Som beskrevet i afsnit 5.2.2 om de geologiske forhold, er der steder langs den planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned til de nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand. Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og dele af Tønder og Haderslev kommuner, at disse forhold er gældende. Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger: • Simpel tørholdelse, • Dræning, • Grundvandssænkning. ”Simpel tørholdelse” når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe til en pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede vand kan opsamles og bortpumpes. ”Dræning” (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning af en drænledning under ledningsgravens bund. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Page 1 and 2:
Kommuneplantillæg til Haderslev Ko
Page 3 and 4:
Udbygning af naturgassystemet i Syd
Page 5 and 6:
Redegørelse Baggrund og formål Si
Page 7 and 8:
Retningslinjer Retningslinjer for n
Page 9 and 10:
Retningslinjer Etableringszone på
Page 11 and 12:
Miljøvurdering Lovmæssig baggrund
Page 13 and 14:
Miljøvurdering Omkring st. 66 løb
Page 15 and 16:
Overvågningsprogram Kulturarv Det
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Forventet udformning af kommuneplan
Page 30 and 31:
Rammer for lokalplanlægning Gastra
Page 32 and 33:
. At anlægsarbejdet nær Frøslev
Page 34 and 35:
Begrundelse for afgørelsen Miljøc
Page 36 and 37:
opretholdes. Der gives information
Page 38 and 39:
Bilag 1 I forslagene til kommunepla
Page 40 and 41:
Lige nord for Rebbølvej skiftes so
Page 42 and 43:
Aabenraa Kommune Traceet løber ved
Page 44 and 45:
erhvervs- og boligområder, derfor
Page 74 and 75:
Ikke-teknisk resumé Udbygning af n
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Baggrund for projektet Siden 1984 e
Page 80 and 81:
I Egtved foretages en ombygning af
Page 82 and 83:
Egtved til Oksenvad ligger øst for
Page 84 and 85:
lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt,
Page 86 and 87:
Sikkerhed Transport af kulbrinter o
Page 88 and 89:
Hovedtidsplan for projektets gennem
Page 90 and 91:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 92:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 95 and 96:
6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 97 and 98:
8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 99 and 100:
10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 101 and 102:
12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 103 and 104:
14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 105 and 106:
16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 107 and 108:
18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 121 and 122:
32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 123 and 124:
34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 125 and 126:
36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 127 and 128:
38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 129 and 130:
40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142: 52 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 191: 102 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 217 and 218: 128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 223 and 224: 134 Udbygning af naturgassystemet i
Page 225 and 226: 136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 229 and 230: 140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 231 and 232: 142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 239 and 240: 150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 241 and 242: 152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 243 and 244:
154 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
Page 253 and 254:
Page 255 and 256:
Page 257 and 258:
Page 259 and 260:
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
Page 265 and 266:
Page 267 and 268:
Page 269 and 270:
Page 271 and 272:
Page 273:
Page 276 and 277:
KAPACITETSUDVIDELSE GASLEDNING ELLU
Page 278 and 279:
HADERSLEV KOMMUNE INDHOLD 1. Konsek
Page 280 and 281:
3.1 Generel beskrivelse af anlægsf
Page 282 and 283:
og plantearter af fællesskabsbetyd
Page 284:
6. REFERENCER /1/ Bekendtgørelse o
show all

Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?