Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...

More documents

Recommendations

Info

Energinet.dk vil herudover overfor leverandøren fastsætte krav om, at støjen fra kompressorstationen ved naboerne ikke må indeholde tydeligt hørbare toner. Med hensyn til definition af tydeligt hørbare toner henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”/33/. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø” dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Det skal nævnes, at der i marts 2010 er kommet ændret målemetode af lavfrekvent støj jf. /36/. Det vurderes, at driften ikke vil medføre, at det samlede bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd til naboer vil overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Kompressorstationen forventes ikke at medføre væsentlige vibrationer til omgivelserne og ikke at overskride et KB-vægtet 3 accelerationsniveau L.w på 75 dB re 10-6 m/sec2 målt i de nærmeste beboelser uden for virksomhedens areal, jf. /35/. Transformerstation Såfremt transformersstationen placeres umiddelbart syd for Energinet.dks område ved Egtved, vil den være placeret ca. 190 m fra nærmeste nabo. Transformerstationens lydeffektniveau vil være på 65 dB(A), og det medfører et støjniveau på 11 dB(A) i denne afstand ved udbredelse over akustisk hårdt terræn. Det antages, at udbredelsen overvejende sker over akustisk porøst terræn og derfor vil støjniveauet blive lidt lavere. I forhold til støjen fra kompressorstationen vil støjen fra transformerstationen være ubetydelig, og der vil ikke være tale om nogen kumulativ effekt. En transformerstation udsender lavfrekvent støj (10-160 Hz), som opfattes af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end øvrig støj. Teoretisk kan der ske en forstærkning af den lavfrekvente støj indendørs i forhold til udendørs, men med et støjniveau på 11 dB(A) udendørs, forventes støjniveauet indendørs at være under grænseværdien, som er 20 dB(A). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger, således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. Emissioner til luft fra kompressorstationen Det er besluttet, at kompressorstationen etableres med eldrevne kompressorer. Drivmidler til kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning til emissioner til luften på lokaliteten i Egtved. I forhold til nuværende emissioner som følge af opvarmning af kontrolcentret vil der til gengæld være tale om en reduktion, idet der fremover vil ske varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Det nu- 3 Ved KB-vægtning anvendes en frekvensfilteringsfunktion mellem 1-8o Hz og det er gulvvibrationer, der måles. Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 123
124 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Tabel 5.9 Udvalgte emissioner og deres påvirkning af miljøet. værende årlige gasforbrug til opvarmning er knap 30.000 Nm 3 , som dermed reduceres. Den eksisterende kedel til opvarmning vil formentlig ikke kunne undværes, men vil kun skulle bruges som spidslast eller som backup. Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler til opvarmning medfører en mindre udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovloxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og emissionerne vil blive minimeret ved kontrol af temperatur-, opblandings- og forbrændingsluftforhold ved forbrændingen. UHC-emissioner (UHC = Unburned Hydro Carbons) forekommer stort set ikke i stationære processer (for eksempel kedler, komfurer, processer). Desuden indeholder naturgas kun ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske, støv eller andre faste affaldsprodukter. Til gengæld giver naturgassen anledning til større kulilte (CO) og UHC-emissioner fra uforbrændt naturgas. Navn Betegnelse Miljøpåvirkning Kuldioxid CO2 Øget drivhuseffekt Uforbrændt kulbrinte UHC Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening Kvælstofoxid NOx Forsuring, overgødskning Kulilte CO Fotokemisk luftforurening Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte målinger af gaskvaliteten på i alt 4 gaschromatografer, hvilket medfører emission af naturgas. Den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500 m 3 pr. år fra disse. Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn. Der påregnes eftersyn af i gennemsnit en kompressorenhed inkl. filtre mv. pr. år. I den forbindelse nedlukkes en kompressorenhed og der forventes udledt størrelsesorden 10.000 m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser. Den enkelte kompressorenhed er sektioneret. Ved ikke planlagte hændelser, der kræver indgreb, trykaflastes kun den berørte sektion, hvorved mængden af naturgas, der udledes, kan minimeres. Gasledning Den samlede anlægsperiode for gasrørledningen er anslået til ca. 6 – 7 måneder, dog således at anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet kun vil være af størrelsesorden 6 uger. Anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet omfatter en sekvens af adskilte operationer. De væsentligste operationer er: • Rydning af beplantning og muld i tracéet, • Rør udlægges i depot, • Rør transporteres i tracé, • Rør bukkes og svejses, • Test af svejsninger og coating, • Ledningsgrav udgraves, Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Page 1 and 2:
Kommuneplantillæg til Haderslev Ko
Page 3 and 4:
Udbygning af naturgassystemet i Syd
Page 5 and 6:
Redegørelse Baggrund og formål Si
Page 7 and 8:
Retningslinjer Retningslinjer for n
Page 9 and 10:
Retningslinjer Etableringszone på
Page 11 and 12:
Miljøvurdering Lovmæssig baggrund
Page 13 and 14:
Miljøvurdering Omkring st. 66 løb
Page 15 and 16:
Overvågningsprogram Kulturarv Det
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Forventet udformning af kommuneplan
Page 30 and 31:
Rammer for lokalplanlægning Gastra
Page 32 and 33:
. At anlægsarbejdet nær Frøslev
Page 34 and 35:
Begrundelse for afgørelsen Miljøc
Page 36 and 37:
opretholdes. Der gives information
Page 38 and 39:
Bilag 1 I forslagene til kommunepla
Page 40 and 41:
Lige nord for Rebbølvej skiftes so
Page 42 and 43:
Aabenraa Kommune Traceet løber ved
Page 44 and 45:
erhvervs- og boligområder, derfor
Page 74 and 75:
Ikke-teknisk resumé Udbygning af n
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Baggrund for projektet Siden 1984 e
Page 80 and 81:
I Egtved foretages en ombygning af
Page 82 and 83:
Egtved til Oksenvad ligger øst for
Page 84 and 85:
lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt,
Page 86 and 87:
Sikkerhed Transport af kulbrinter o
Page 88 and 89:
Hovedtidsplan for projektets gennem
Page 90 and 91:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 92:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 95 and 96:
6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 97 and 98:
8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 99 and 100:
10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 101 and 102:
12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 103 and 104:
14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 105 and 106:
16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 107 and 108:
18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 121 and 122:
32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 123 and 124:
34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 125 and 126:
36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 127 and 128:
38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 129 and 130:
40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162: 72 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 211: 122 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 217 and 218: 128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 223 and 224: 134 Udbygning af naturgassystemet i
Page 225 and 226: 136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 229 and 230: 140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 231 and 232: 142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 239 and 240: 150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 241 and 242: 152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 263 and 264:
174 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 265 and 266:
Page 267 and 268:
Page 269 and 270:
Page 271 and 272:
Page 273:
Page 276 and 277:
KAPACITETSUDVIDELSE GASLEDNING ELLU
Page 278 and 279:
HADERSLEV KOMMUNE INDHOLD 1. Konsek
Page 280 and 281:
3.1 Generel beskrivelse af anlægsf
Page 282 and 283:
og plantearter af fællesskabsbetyd
Page 284:
6. REFERENCER /1/ Bekendtgørelse o
show all

Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?