Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Statens Serum Institut

More documents

Recommendations

Info

Transfer 1) før eller under behandling Nej Behandling aldrig startet eller afbrudt i mere end 2 måneder Nej Død før eller under behandling 2) Nej Poaitiv dyrkning ved/ efter 5 måneder Nej Gennemført behandling Nej Behandles stadig efter 12 måneder Nej Ukendt behandlingsudfald 1) Ved transfer forstås her udrejse af DK 2) Tilfælde hvor diagnosen TB stilles post-mortem skal også klassificeres som “Død” Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Behandlingsudfald kendt Ja To negative dyrkninger Ikke bakteriologisk bevis for ”Helbredt” eller “Behandlingssvigt” Figur 10-1 Algoritme til at bestemme udfald/resultat af TB behandling Nej Nej Ja Ja Transfer Afbrudt behandling Død Behandlingssvigt Helbredt Gennemført behandling Behandles stadig (efter 12 mdr) Ukendt 50
Kapitel 11. Hygiejne Forebyggende, hygiejniske forholdsregler i forhold til TB har gennem årene været et noget kontroversielt område. Dette har givet sig udtryk i markante, nationale og internationale forskelle mellem hygiejnekrav baseret på forskellig risikooplevelse mellem de faglige interessegrupper. Man vil således kunne bemærke, at der i f.eks. USA (2007) gælder langt mere restriktive TB-hygiejne krav end i europæiske lande, som f.eks. Danmark eller Storbritannien. I ønsket om en solid, nutidig hygiejneanvisning, er der valgt en indledende, lidt bredere omtale. Dernæst en redegørelse for aktuelle hygiejnekrav i ind- og udland. Da der generelt er meget sparsom evidens i form af klinisk kontrollerede undersøgelser, vil de afsluttende forslag især bygge på hidtidig praksis i Danmark og nationer med sammenligneligt sundhedsvæsen. Smitteforhold TB smitter især ved tæt kontakt og interaktion mellem indeksperson og de smittede. Man har i mange år kendt forekomst af smitte indenfor familier og andre, lukkede personkredse f.eks. fængsler, kaserner, lejre etc. Der kendes også spektakulære smitteepisoder f.eks. inden for skoleklasser, et bestemt sangkor etc. På den anden side har smitte på sygehuse til enten medpatienter eller sundhedsansatte været relativt sjældne. I mange år har smitteopsporing og - opmærksomhed således helt bevidst været centreret om familiesmitte, og smitte i lukkede personkredse omkring TB-ramte: erfaringen var, at det var ved TB-screening i disse persongrupper, at man havde en rimelig sandsynlighed for at finde andre positive. Disse opsporede, positive tilfælde var så enten smittekilde til indekspersonen, sekundære tilfælde, eller smittede fra en tredje person i miljøet. I analogi hermed har hygiejneforskrifter konventionelt sigtet på at begrænse smitte til nær/tæt/hyppig kontakt, f.eks. et krav om almindelig enestue til indlagte patienter og brug af værnemidler for personalet i de første 14 dage af den antituberkuløse behandling. Indenfor nyere tid har der været en øget interesse for de smittede, der findes udenfor den sædvanlige smitteopsporingskreds. Dette skyldes, at nyere metoder til gentypning af MTisolater har detekteret smittetilfælde, hvor kontakt mellem smittekilde og -modtager har været kortvarig, eller hvor kontakten har været så sparsom, at kun gentypnings-evidens har afsløret, at smitte må være forekommet. Videre er der opstået et skærpet krav om smittefrit sygehusmiljø i forhold til medpatienter og personale (arbejdsmiljø krav). En særlig bekymring gælder HIV-positive medpatienter og sundhedspersonale, da der hos disse ses særlig modtagelighed for lunge-TB. Endelig giver en accelererende optræden af antibiotika-resistente stammer (MDR-, XDR-TB), især i udlandet, en øget opmærksomhed på forbedret hygiejne. Resistente stammer (MDR, XDR-TB) Mens vi i Danmark i 1980’erne og 1990’erne havde stammer der pålideligt kunne eradikeres af 4-stof standard anti-TB behandling, optrådte i f.eks. USA udbrud med særligt antibiotikaresistente stammer. Der har de seneste år været ganske enkelte særlig resistente TBstammer her i landet (kapitel 5). De nævnte, særlig resistente TB-stammer, vil i regelen ikke være mere smitsomme pr. tidsenhed end antibiotika-følsomme TB-stammer. 51
Page 1 and 2: Tuberkulosebekæmpelse i Danmark Et
Page 3 and 4: Kapitel 6 . Tuberkulose hos børn .
Page 5 and 6: Forord For 10 år siden udgav Dansk
Page 7 and 8: Den kliniske manifestation af TB er
Page 9 and 10: efolkningen, hvilket p.t. er ca. 8%
Page 11 and 12: På verdensplan er TB en af de mest
Page 13 and 14: Kapitel 3. Diagnose: mikroskopi, dy
Page 15 and 16: Monitorering af behandling For lung
Page 17 and 18: Tuberkulose er en af de individuelt
Page 19 and 20: Tabel 3-3: Analyser Analyse (agens)
Page 21 and 22: mm blandt patienter med aktiv TB p
Page 23 and 24: Tabel 3-4: Sammenligning af Mantoux
Page 25 and 26: Paradoxreaktion og immunrekonstitut
Page 27 and 28: Nyreinsufficiens Dosisreduktion af
Page 29 and 30: Tabel 4-5: Rimactazid Paed (Rifampi
Page 31 and 32: Tabel 4-11: Second-line drugs Præp
Page 33 and 34: Forholdsregler Jævnfør den lave p
Page 35 and 36: Der er meget få bakterier i pleura
Page 37 and 38: Isolation af børn på hospital Sm
Page 39 and 40: • Skoler, småbørnsinstitutioner
Page 41 and 42: Hvis der er stor bekymring, kan det
Page 43 and 44: thorax ved lejlighed som led i akti
Page 45 and 46: Kontrol Rutinemæssig kontrol af le
Page 47 and 48: Kapitel 10. Behandlingsresultater o
Page 49: 7. Andre tilfælde: Hvert behandlin
Page 53 and 54: Anvendelse af konventionelt mundbin
Page 55 and 56: Tabel 11-1: Anbefalinger på baggru
Page 57 and 58: Særlige regler ved MDR eller XDR-T
Page 59 and 60: 12. World Health Orginazation. Labo
Page 61 and 62: 32. LoBue, P. A. and K. S. Moser. 2

Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Statens Serum Institut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?