Tuberkulosebekæmpelse i Danmark - Statens Serum Institut

Kapitel 1. Tuberkulose, patogenese og naturhistorie
Mycobakterium tuberculosis (MT) har i årtusinder været en humanpatogen bakterie, der
forårsager tuberkulose. MT er bl.a. påvist hos mere end 5000 år gamle ægyptiske mumier, som
havde en høj frekvens af tuberkuløs spondylitis, ligesom tuberkuloselignende forandring også
er fundet i 500.000 år gamle humane fossiler.
Tuberkulose (TB) har i historisk tid haft en relativ beskeden hyppighed i Europa frem til
industrialiseringen, hvor specielt sociale forhold i det 19 århundrede medførte en epidemi. I
Vesteuropa er den hyppigste form for TB i dag lunge-TB, medens ekstrapulmonal TB ses med
højere frekvens i andre dele af verden. TB transmitteres i al væsentlighed via dråbeinfektion
fra sputum-positive personer, og det typiske forløb er oftest subklinisk. Forløbet af infektionen
inddeles i primær TB og post-primær TB.
Hos en patient med smitsom lunge-TB produceres ved et host typisk 3000 infektiøse partikler
og ca. det samme antal produceres ved 5 min. tale. Et nys giver endnu flere infektiøse partikler.
Partiklerne holder sig svævende i en periode og teoretisk vil smitte således kunne forekomme
efter at en smittefarlig person har forladt lokalet. For praktiske formål vurderes det, at man
skal have været i tættere kontakt med en smittefarlig person, dvs. i mindre end 1 m. afstand i
mere end 8 timer, for at det udgør en signifikant smitterisiko. Det vides fra epidemiologiske
undersøgelser, at den reelle transmission af MT varierer ganske meget. Eksempelvis er der i
visse miljøer, f.eks. skoler for unge, set smitte af op mod 80 %. Børn bliver lettere syge, men
er sjældent smittefarlige. Blandt voksne vil op mod 30 % af husstandskontakter smittes. I
Danmark ses udvikling af TB hos ca. én sundhedsperson pr. år på grund af erhvervsmæssig
smitte (år 2000-2008).
Den primære periode er langt oftest helt asymptomatisk. Efter 3-6 uger sker der en spredning
til hilære lymfeknuder og tuberkulintesten eller Interferon Gamma Release Assay (IGRA)
bliver positiv. Der kan være symptomer specielt hos børn, hvor der kan opstå bronkostenose
og hos ca. 10 % ses pleuraeffusion. Ved dannelse af mange immunkomplekser kan der
indenfor de første måneder kan ses udvikling af erytema nodosum.
Ved spredning med blodet ses miliær TB. I høj prævalens lande kan ses direkte overgang fra
den primære TB til miliær TB. I lav prævalens lande er miliær TB oftest en reaktivering hos
ældre eller immunsvækkede. Hos de fleste vil også den post-primære periode være uden
symptomer og patienten har da latent TB.
Latent tuberkulose infektion (LTBI) defineres som en infektion med MT, hvor der ikke er
klinisk eller radiologisk tegn på aktiv sygdom. Hos i øvrigt immunkompetente vil der ved
LTBI ses en positiv tuberkulin reaktion og/eller positiv IGRA.
Faktorer, der øger risikoen for progression til aktiv sygdom omfatter: Alder mindre end 5 år,
immunosuppression herunder HIV, organtransplantation, anti-TNF-behandling,
corticosteroidbehandling > 15 mg/d i 2-4 uger, malignitet, herunder specielt hæmatologisk
eller hoved-hals og lungecarcinom, gastrektomi, jejunoileal bypass, silikose,
nyresvigt/hæmodialyse, sukkersyge, rygning og undervægt.
Aktiv TB defineres som klinisk, bakteriologisk, histologisk og/eller radiologisk aktiv sygdom.
6