Landsbyer – Finn Erik Kramer – 2 - Folkemuseet

14
I den ældre middelalder er Hvide-slægten og
dens efterkommere kaldet Galen store godsejere i
Nordsjælland, måske større end kongen og Kronen.
Godset lå fortrinsvis i den sydlige del af Nordsjælland.
Efter mordet i Finderup Lade i 1286 finder en del af
dette gods efterhånden vej til Kronen, men også til
andre.
Teoretisk må man forestille sig, at en landsby ved
dens grundlæggelse kun havde en ejer, nemlig ham
/ den institution, som gav ordre til at grundlægge
landsbyen. Han ejede såvel moderbyen, kaldet adelbyen,
som den jord den nye landsby blev grundlagt
på. Det er imidlertid forholdsvis sjældent, at vi ud fra
det middelalderlige kildemateriale kan sandsynliggøre
endsige bevise, at en landsby på et bestemt tidspunkt
kun havde en ejer. Dette skyldes, at landsbyerne over
tid havde været påvirket af mange faktorer som arv,
gavegivning, pantsætning og handel.
Nogle af Kronens og kongens landsbyer synes dog
aldrig eller først sent i middelalderen at blive udsat
for sådanne faktorer. Det gælder f.eks.
Bendstrup lidt vest for Gribskov og Sørup
ved Esrum Søs sydøstlige hjørne. Sørup
nævnes i en kilde fra ca. 1 18-1 19, hvor
man kan se, at nogle af - og sikkert alle -
landsbyens gårde tilhører Kronen. I samme
kilde kan man se præcist det samme for
Bendstrups vedkommende. Kort efter afstår
Kronen 6 gårde i Bendstrup - på dette
tidspunkt sikkert hele landsbyen (i 1789
var der gårde). Begge landsbyer havde da
nok eksisteret i mange hundrede år, men
det er første gang Bendstrup omtales. Det
samme ville have været tilfældet for Sørup,
hvis det ikke lige var fordi, at landsbyen
omkring 1160 nævns én passant i et brev
fra Valdemar den Store.
Vores kendskab til landsbyernes historie
er således i sagens natur i betydelig grad
baseret på omtaler i de skriftlige kilder, og
NoMus
dette er som regel, når de indgår i en handel. Men
manglende omtaler kan altså også bruges som indikatorer
for bestemte forhold, nemlig at de havde - og
altid havde haft - én og samme ejer, typisk Kronen.
Ved reformationen i 1 36 kom så godt som alt
kirkegodset til Kronen. Noget forblev dog hos kapitlet
i Roskilde og Københavns Universitet overtog
også noget, bl.a. Knardrup. Den store nordsjællandske
krongodssamling gennemførtes af Frederik II fra
1 60 og fremefter. Bortset fra enkelte ”hængepartier”
blev den allerede afsluttet i 1 63, og bortset fra
gårdene i købstæderne var alle gårde i Nordsjælland
fra da af ejet af Kronen. Hermed skabtes grundlaget
for ”Kongernes Nordsjælland”, som i dag i stor grad
skygger for middelalderhistorien heroppe. Med de
kommende artikler om landsbyernes historie vil vi tilstræbe
at rette lidt op på dette forhold, men også følge
landsbyernes historie og liv helt op til nutiden. Mere
dansk bliver det næppe!
Fig. 9. Jens Juel (1745-1802) må have stået i kanten af Sørup Hegn,
da han malede dette idylliske billede ud over det gamle skovbygdområde
med udsigt mod Esrum Sø og Fredensborg, som skimtes i beggrunden.
Uden år. Maribo Kunstmuseum.