Landsbyer – Finn Erik Kramer – 2 - Folkemuseet

More documents

Recommendations

Info

4 landsby, og som gør, at vi på trods af manglende oplysninger, alligevel kan fortælle landsbyhistorie. Men vi må også erkende, at der er mange forhold, særligt om landsbyernes ældre historie, som vi ikke forstår, og måske aldrig kommer til at forstå. Bebyggelsesstudiet De enkelte landsbyers historie har kun sjældent været genstand for selvstændig forskning. Det har til gengæld, hvad man kan kalde ”summen” af alle landsbyernes historie, idet bebyggelsesarkæologi og bebyggelseshistorie er blandt de mest centrale discipliner i den kulturhistoriske forskning. Dette er ganske naturligt, da disse forskningsgrene langt hen ad vejen beskriver forudsætningerne for det Danmark, vi kender i dag. <strong>Landsbyer</strong>nes historier er også et helt centralt element i forståelsen af Danmarks historie, fordi jorden i de fleste perioder var den eneste kilde til politisk magt og oftest også den eneste kilde til velstand. Fig. 2. Jonstrup ved østsiden af Esrum Sø er en velbevaret landsby. Ved udskiftningen i 1789 blev 3 af byens 5 gårde liggende i landsbyen, Søbækgaard til venste, Sandbakkegaard til højre, samt Brøndegaard, som er gården i midten. I baggrunden et husmandssted. I middelalderen var landsbyen med 6 gårde og 5 gårdsæder (mindre gårde) noget større. NoMus Det er således analysen af det enkelte bondesamfund og kombinationen af analyserne af disse mange bondesamfund, som kan give os forklaringen på historiens lange udviklingslinjer. På trods af de mange bondesamfund, som opstod og udvikledes, er kilderne til den enkelte landsbys historie og daglige liv som regel korte, men det var det daglige liv i landsbyerne med alt dets hårde arbejde og periodiske tilbageslag, der over århundrederne skabte det Nordsjælland, vi kender i dag. Landsby pr. definition Selv om det måske er indlysende for de fleste, hvad en landsby er, har definitionen alligevel længe været til diskussion blandt historikere. Ofte ser man en skillelinje ved, hvorvidt en bebyggelse havde flere eller færre end 3 gårde. Hvis den havde 3 eller flere gårde, bliver den defineret som en landsby, mens 1 eller 2 gårde defineres som enkeltliggende gårde, også kaldet enestegårde. I praksis er det dog ikke så enkelt, da to gårde kunne have et dyrkningsfællesskab, og så er de også hos nogle forskere defineret som en landsby. Selv en enkeltliggende gård kunne indgå i et dyrkningsfællesskab med en landsby, og så defineres den som regel som en del af landsby og ikke som en enkeltliggende gård. Ejerlav Langt mere anvendelig i definitionen af landsbyer er begrebet ejerlav, som bl.a. kan defineres som en bebyggelses resurseområde. I 1600-tallet, ved de første matrikuleringer, var det stednavnet, som var ómdrejningspunktet, men ved matrikuleringerne i
NoMus 1800-tallet blev ”byen” det centrale. Selve ordet ejerlav kom også i brug på dette tidspunkt, første gang vist brugt i 1806. I dag kender vi bedst ejerlavet gennem ”byens” matrikelnumre, f.eks. matr. 3 af Hammersholt by. Matrikelnumrene var fortløbende under hvert ejerlav, men i dag er ”hovednumrene” som oftest splittet op i undermatrikuleringer, f.eks. matr. 3ac af Hammersholt. For at vi kan tale om en landsby, henholdsvis en selvstændig bebyggelse og en bebyggelse med resurseområde eller ejerlav, skal nogle forudsætninger altså være opfyldt: Bebyggelsen skal have sit eget navn. Der skal være knyttet jorder til den, og disse jorder skal være afgrænsede i forhold til de omliggende landsbyers. Hvis der var flere gårde i bebyggelsen før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet skulle de også indgå i et dyrkningsfællesskab. De ældste tider Vore artikler om landsbyerne vil gå helt tilbage til de ældste spor af mennesker på landsbyens jorder. Disse spor er dog som regel fra en tid længe før landsbyen blev grundlagt. I Jylland er der landsbydannelser allerede længe før Kristi fødsel, mens vi på Sjælland først ser overbevisende tegn på dette et stykke ind i romersk jernalder. Forskellene har formodentligt at gøre med, at Danmark i den ældre jernalder endnu var befolket af forskellige stammer, - cimbrere, herulere osv. I Nordsjælland er de arkæologiske fund, som kan belyse den tidlige landsbydannelse, endnu sparsomme. Processen synes dog først for alvor at gå i gang i den yngre jernalder og pågår givetvis i vikingetid. Landsbynavne Det vil her føre for vidt at fremlægge leksikalske oplysninger om betydningen af landsbyernes navne (ang. navneendelser, se boksen). Der må generelt henvises til Bent Jørgensen (1981). Dansk Stednavneleksikon. Gyldendal. Med hensyn til de forsvundne bebyggelser i Nordsjælland er Frederiksborg Amts Stednavne fra 1929 endnu ikke ganske forældet. De arkæologiske kilder indikerer som sagt, at landsbyerne har en længere historie i Vestdanmark end i Østdanmark. Der er imidlertid ikke nogen væsensforskel i navnestoffet mellem de to områder. Med mindre det arkæologiske kildemateriale endnu ikke er fyldestgørende, kan det tyde på, at ”landsbyerne” i Østdanmark fik deres navne før de blev landsbyer, altså mens de endnu var organiseret i et bygdesystem. Faktisk er der et forhold, der tyder på, at dette er en korrekt tolkning. <strong>Landsbyer</strong> med endelsen heim (det samme som um) er den ældste form, som direkte indikerer bebyggelse (som også by og torp siden gør). Heim/um bebyggelserne er sjældne på Sjælland, man kan nævne Esrum, Farum og Smørum, men herudover findes der kun en -6 stykker. Derimod er navneendelsen særdeles almindelig i Jylland. Bebyggelsernes navneendelser (udvalg) Bakke=Naturlig bakke Bo=Indbyggerbetegnende, Bolig By=Bebyggelse Holt=Lille skov Høj=Gravhøj Køb=Købt ejendom / jord Leje=Liggeplads (for både) Lev=Efterladt, arvegods Løkke=Indhegning Løse=Græsgang Rød=Rydning Sted=Bebyggelsessted Toft=Det bebyggede sted (særejet) Torp=Udflytterbebyggelse, ryddet sted Tved=Rydning (af træbevoksning) Um=Hjem eller På, ved, i (eller lign.) husene
Page 1: I næste nummer af NoMus indleder v
Page 5 and 6: NoMus 7 efter. Endelsen -rød er i
Page 7 and 8: NoMus 9 - under det såkaldte ”in
Page 9 and 10: NoMus 11 Fig. 6. Inden landboreform
Page 11 and 12: NoMus 13 Strø herred udskilt i Hol

Landsbyer – Finn Erik Kramer – 2 - Folkemuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?