skymat - Hjemmeværnet

UKLASSIFICERET 


HRN 119-001 

SKYDEUDDANNELSESMATERIEL 

Kamptroppernes våben

Hærens Operative Kommando MAJ 2010 

AUTORISATION 

1. Gyldighedsområde 

Nærværende reglement 

HRN 119-001 

”SKYDEUDDANNELSESMATERIEL (KAMPTROPPERNES VÅBEN)” 

(Forkortet titel: ”SKYMAT) fastsætter reglementariske bestemmelser for fremstilling 

og anvendelse af skiver og andet skydeuddannelsesmateriel og er direktivgivende 

for betjening, brugervedligeholdelse og sikkerhed ved brug af målarrangementer og 

markeringsmateriel. 

2. Ikrafttræden: Fra modtagelsen. 

3. Erstatter: HRN 119-001, HÆRENS SKYDEUDDANNELSESMATERIEL af MAJ 

1992. 

4. Andet: Reglementet er godkendt af Chefen for Hjemmeværnet til anvendelse i 

Hjemmeværnet. 

Papirudgaven af 119-001 destrueres og reglementet vil fremover kun optræde 

elektronisk på FIIN-nettet og Internettet. 

5. Sagsbehandler: Infanteriafdelingen, Hærens Kampskole. 

E.b. 

J. P. RASMUSSEN 

oberstløjtnant 

fg. Chef for Hærens Kampskole


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Side 

Autorisation 

Indholdsfortegnelse 1-2 

1. kapitel Grundlag for reglement. 101 

2. kapitel Skivemateriel. 201 

2. kapitel Uddannelsesmateriel og kulisser. 301 

3. kapitel Materiel på selvmarkerende skydebaner. 301 

4. kapitel Materiel til brug i skydeterræn. 401 

5. kapitel Brugervejledninger for selvmarkerende skivemateriel, 

skydeterræn 

Tillæg A Brugervejledning BT 18 BX faldmål og BT 32 PX styresystem. 

Tillæg B Brugervejledning for moderniserede langdistancebaner. 


119-001 - 1 - 2010-05 

501 

A - 1 

B - 1 

Tillæg C Brugervejledning for Stibjerg skydebaner. C - 1 

Tillæg D Brugervejledning for Sjælsø sydebaner. D - 1 

Tillæg E Brugervejledning for Nymindegab skydebaner. E - 1 

Tillæg F Brugervejledning for SIT faldmål (5. generation). F - 1 

Tillæg G Brugervejledning for MIT bevægeligt mål (5. generation). 

G - 1 

Tillæg H Dækningstykkelser for skivemateriel i skydeterræn. H - 1 

Tillæg I Brugervejledning for BT 18 BX infanteriskivemål i 

skydeterræn. 

Tillæg J Brugervejledning for BT 18 SX kampvognsskivemål i 

skydeterræn. 

Tillæg K Brugermanual for BT 37 B bevægelig infanteriskive 

mål i skydeterræn. 

I - 1 

J - 1 

K - 1


Tillæg L Brugervejledning for BT 37 MX bevægelig kampvognsskivemål 

i skydeterræn (komplet). 

Tillæg M Brugervejledning for BT 37 MX bevægelig kampvognsskivemål 

og BT 24 PX. 

L - 1 

M - 1 

Tillæg N Brugervejledning for BT 22 FM styringssystem. N - 1 

Tillæg O Brugervejledning på BT 24 PX styringssystem. O - 1 

Tillæg P Brugervejledning på lysmarkører. P - 1 

Tillæg Q Brugervejledning på BT 19 A, kanonskudsmarkør. Q - 1 

Tillæg R Brugervejledning på BT 19 E, geværskudsmarkør. R - 1 

Tillæg S Brugervejledning på BT 19 F, kamplarmssimulator. S - 1 

Tillæg T Brugervejledning på BT 19 G, kanonskudmarkør. T - 1 

Tillæg U Materiel under udfasning U - 1 


119-001 - 2 - 2010-05


1. KAPITEL 

GRUNDLAG FOR REGLEMENT 

1.1. GENERELT. 

Hærens skydeuddannelsesmateriel (SKY MAT) beskriver det skivemateriel, der 

må/kan anvendes på skydebaner og i skydeterræn. Betjeningen af de enkelte materieltyper 

fremgår af de forskellige tillæg. 

1.2. BRUG AF MATERIEL. 

Materiellet i dette reglement må kun anvendes og opstilles på faste skydebaner i 

relation til ”instruks for skydebaneanlæggets brug” og i skyde- og øvelsesterræn til 

handle- og reaktionsbaner samt enhedsskydninger. 

1.3. RELATIONER TIL ØVRIGE REGLEMENTER. 

De til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser for skydning og anvendelse af 

markeringsammunition fremgår af Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes 

våben (SIK KAV) og skydeprogrammerne fremgår af våbenreglementerne. 

Alt øvrigt vedr. ophold på baner og i terræn fremgår af ”Instruks for anlæggets 

brug” og Skydereglement for håndskydevåben del II. 

1.4. GODKENDELSE AF SKIVEMATERIEL OG KULISSER. 

Såfremt brugerne ønsker materiel i form af nye skiver (kapitel 2) eller nye kulisser 

(kapitel 3) optaget i dette reglement, rettes henvendelse til Kampsektionen ved Hærens 

Kampskole, som herefter vil foranstalte en evt. godkendelse og optagelse i 

reglementet. 

HRN 119 -001 101 2010- 05 

UKLASSIFICERET

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

6 

1 2 3 4 5 67 8 9 

10 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


2. KAPITEL 

SKIVEMATERIEL 

2.1. SALONSKIVER. 

Salonskiver opdeles i: 

Skiver til skydeinstruktion og kortholdsskydninger, og 

skiver til miniaturepansermålsbaner. 

Hvor intet andet er nævnt, er alle mål opgivet i cm. 

2.1.1. Skiver til skydeinstruktion og kortholdskydninger. 

2.1.1.1. Kvadreret skive (S1). 

2.1.1.2. 10-delt ringskive (S2). 

Figur 201: Kvadreret skive S1). 

Skiven er en reduktion i forholdet 1:10 af 

skive nr. 5 a. Hvert felt er 1 x 1 cm. 

Skiven er trykt på pap. 

Materialenummer: 

6920-22-400-0747. 

Figur 202: 10-delt ringskive (S2). 


skive nr. 10 d. Den inderste rings radius og 

ringbredden er 0,63 cm. 


Materielnummer: 

6920-22-400-0748. 

HRN 119 -001 201 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.1.1.3. 10-delt figurskive (S3). 

1 

2 

3 

4 

4 

7 

1 

2 

3 

8 

9 

8 

9 

8 

9 

10 

9 

1 

2 

3 

4 

1 

2 

3 

4 

7 

8 


Figur 203: 10-delt figurskive (S3). 


skive nr. 10 f. 



6920-22-400-0829. 

2.1.1.4. Øvrige skiver til brug på indendørs salonskydebaner. 

Ud over de ovennævnte skiver må der benyttes De Danske Skytteforeninger 

godkendte salonskiver. Det tilstræbte træffepunkt skal ligge inden for det, der er 

anført i den enkelte banes godkendelse. 

2.1.2. Skiver til miniaturepansermålsbaner. 

2.1.2.1. Slæbemål, kampvogn (S10). 

32 

76 

10 

18 

38 

Figur 204: Slæbemål, kampvogn (S10). 

Figuren er fremstillet i massiv gummi og anvendes i Pansersimulator M/77. 

Materialenummer: 6920-22-111-2700. 

HRN 119 -001 202 2010-05 


8 

28


2.1.2.2. Skive til pansermålsskydning (S 13 V og S 13 H). 

Figur 205: Pansermålsskydning (S13 V og S 13 H). 

Skiven anvendes til skydning med salonammunition til dysekanon. 

Skiven findes i en højre- (S13H) og venstrevendt (S13V) version. 

Skiven er fremstillet af papir og anvendes opklæbet på en masonitplade. 


S 13 V: 6920-22-123-4984 

S 13 H: 6920-22-123-4985 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 203 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.2. OPKLÆBEDE SKIVER. 

2.2.1. Almindeligt. 

Skiverne fremstilles lokalt. 


2.2.2. Skiverammer. 

Skiverammer laves af træ. Hessian påsættes rammen med hæfteklammer. Skivetegningerne 

klæbes herpå. 

Skiverammerne fremstilles i størrelser, som angivet ved de forskellige skivetyper, dog 

kan lokale forhold nødvendiggøre afvigelser herfra. Foretagne afvigelser må normalt 

ikke bevirke, at de pointgivende områder på skivetegningerne beskæres. 

2.2.3. Skiver til differentieret målopstilling. 

På skydebaner med differentieret 

målopstilling (dvs. at 100 m skydninger 

gennemføres fra 200 m standpladslinien 

med målopstillingen placeret 100 m fra 

kuglefanget) fremstilles skiveplader af 

polystyren (5-10 cm tykkelse). For at 

gøre disse modstandsdygtige over for 

vindpåvirkning påklæbes de en fiberdug 

som f.eks. Fibertex. Skivetegningerne 

klæbes på fiberdugen. 

Da polystyrenplader fås i standardmål 

(120 x 200 cm), tillades det eventuelt, at 

skivepapiret beskæres i den yderste 

pointgivende ring. Skivecentrum skal 

være centreret i pladens lodrette midterlinie. 

Højden af pladen (det tilstræbte træffepunkt) 

justeres efter Skydebaneinspektoratets 

anvisning. 

Figur 206: Fiberdugbeklædt polystyrenplade 

med påklæbet skive nr. 10 f. 

2.2.4. Plaster. 

Til lukning af skudhuller bruges selvklæbende mærkater (kaldet plaster) i samme 

farve som skivedelens baggrund. 


Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 204 2010-05 

UKLASSIFICERET

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

6 

1 2 3 4 5 67 8 9 

10 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

9 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


2.2.5. Fluer. 

Til midlertidig markering af et skudhul eller et retningspunkt bruges en papskive 

(diameter ca. 10 cm), som på den ene side er sort og på den anden er hvid. I daglig 

tale kaldes denne skive en flue. Fluen sættes fast på skiven med en træpløk. 


Flue: 6920-22-400-0795. 

2.2.6. 10-delt pistol ringskive (10). 

2.2.7. 10-delt duelskive (15 c). 

55 

45 

160 

Figur 207: 10-delt pistol ringskive (10). 

Den inderste rings radius og ringbredden 

er 2,5 cm. 

Skiven er trykt på papir. 


Skive: 6920-22-400-0772 

Skydekort: 7530-22-400-4971 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

Figur 208: 10-delt duelskive (15 c). 

Figuren er 10-delt med ovale ringe: Centrum 

i midterovalen. 10’eren ligger i figurens 

lodrette midterlinje 55 cm fra overkanten. 

Figuren er sort med lyse inddelinger og tal. 

Skiven er trykt på papir i to dele til 

sammenklæbning og anvendes på masonit 

eller 4 mm. vandfast krydsfiner. 

Såfremt skiven anvendes på baner med 

SAAB-duelanlæg, skal ”etteren” fjernes 

(stiplet linje). 


Overdel: 6920-22-400-0785 

Underdel: 6920-22-400-0784 

Skydekort: 7530-22-210-4979 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 205 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.2.8. 10-delt ringskive (10 d). 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

1 2 3 4 5 67 8 9 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

6 

7 

8 

9 

10 

10 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

9 

1 

2 

3 

4 

6 

7 

5 

8 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 


2.2.9. 10-delt international ringskive (10 d, INT). 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 

9 

8 

7 6 5 

4 

3 

2 

1 

1 

Figur 209: 10-delt ringskive (10 d). 


er 6,25 cm. Til udskiftning af ringene 7-10 

findes et centrumstykke. 


sammenklæbning. 


Skive: 6920-22-400-0761 

Centrum: 6920-22-400-0762 

Skydekort: 7530-22-400-4971 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

Figur 210: 10-delt international ringskive 

(10 d, INT). 


er 5 cm. 

Til udskiftning af ringene 5-10 findes et 

centrumstykke. 




Skive: 6920-22-400-0797 

Centrum: 6920-22-400-0798 

Skydekort: 7530-22-400-4971 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 206 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.2.10. 10-delt figurskive (10 f). 

1 

2 

3 

4 

7 

8 

1 

2 

3 

4 

8 

9 

9 

8 

9 

10 

9 

1 

2 

3 

4 

1 

2 

3 

4 

7 

8 

2.2.11. Kvadreret skive (5). 


Figur 211: 10-delt figurskive (10 f). 

Den inderste rings radius og ringbred- 

Den i ring 8-9 og 1-3 er 6,25 cm. 

7’eren dækker området fra figurens 

yderkant og ind til 8’rens yderste ring. 

4’ren dækker området fra 3’rens inder- 

ste ring og ind til figurens yderkant. 



Til udskiftning af figuren findes et 

midterstykke. 


Overdel: 6920-22-400-0869 

Underdel: 6920-22-400-0870 

Centrum: 6920-22-120-1758 

Skydekort: 7530-22-400-1137 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

Figur 212: Kvadreret skive (5). 

Skiven benyttes som grundskive med 

påklæbede eller indtegnede 

retningspunkter og figurer m.m. 

Skiven er opdelt i kvadrater med 

sidelængde på 10 cm. 

Skiven er trykt på papir. 

Materialenummer: 6920-22-400-0760. 

HRN 119 -001 207 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.2.12. Indskydningsskive (5 a). 


2.2.13. Skive til punkt-, bredde- og dybdeild (5 b). 

Figur 213: Indskydningsskive (5 a). 

Skive nr. 5 påklæbes mørkt papir 40 x 40 

cm. 


Sort papir 

40 x 40 cm: 9310-22-400-0818 

Skydekort: 7530-22-400-1138 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814 

Flue: 6920-22-400-0795. 

Figur 214: Skive til punkt-, 

bredde- og dybdeild (5 b). 

Skiven med punktildsmærker 

påklæbet og bredde-/dybde 

ildsbælter tegnet med sort 

tusch. 

Kan anvendes til skydning 

med let maskingevær i 

feltaffutage. 

Plaster, sort: 

6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 

6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 208 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.2.14. Skive med infanterikampkøretøj (5 c). 

2.2.15. Skive med infanterikampkøretøj (5 d). 

Figur 215: Skive med infanterikampkøretøj 

(5 c). 

120 x 40 cm påklæbet til brug ved 

skydning med instruktionsvåben. 

Materialenummer: 6920-22-121-7382 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

Figur 216: Skive med 

infanterikampkøretøj (5 d). 

60 x 40 cm påklæbet til brug ved 

skydning med instruktionsvåben. 

Materialenummer: 6920-22-400-7381 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 209 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.2.16. Skive til nærkampskydning (5 e). 

2.2.17. Finskytteskive (5 f). 

3 

4 

5 

5V 

Figur 217: Skive til 

nærkampskydning (5 e). 

Skiven benyttes til 

nærkampskydning. 

Retningspunkterne er farvet papir i 

A4, A5 og A6 størrelse og påklæbes 

som på vist på figuren. 

Figur 218: Finskytteskive (5 f). 

Ringbredde 30 cm. Sort centrum med en 

diameter på 30 cm. 

Centrum er markeret med en cirkel med en 

diameter på 10 cm. 


Skive: 6920-22-608-9408 

Plaster, sort: 6920-22-400-0813 

Plaster, hvid: 6920-22-400-0814. 

HRN 119 -001 210 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.2.18. 1/3 pistolskive (5 g). 

Papskive med grøn baggrund og cirkel på 24, 5 cm. På bagsiden er trykt en cirkel 

med streginddeling. 

2.2.19. Hitfactorskive (5 e). 

Figur 219a: Forside 1/3 pistolskive (5 g). 


Skive: 6920-22-618-6403 

Plaster: 6920-22-614-3022. 

Figur 219b: Bagside 1/3 pistolskive (5 g). 

Figur 220: Hitfactorskive (5 e). 

Papskive med A, C og D sektorer. 


Skive: 6920-22-614-2520 

Plaster: 6920-22-614-3016. 

HRN 119 -001 211 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.2.20. IPSC Classic skive (5 h). 

2.2.21. Lille hitfactorskive (5 i). 

2.2.22. Lille IPSC Classic skive (5 k). 


Figur 221: IPSC Classic skive (5 h). 



Skive: 6920-22-618-4718 

Plaster: 6920-22-614-3016. 

Figur 222: Lille hitfactorskive (5 i). 



Skive: 6920-22-618-7931 

Plaster: 6920-22-614-3016. 

Figur 223: Lille IPSC Classic skive (5 k). 



Skive: 6920-22-618-7933 

Plaster: 6920-22-614-3016. 

HRN 119 -001 212 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.2.23. Finskytteskive (5 j). 

Papirskive med hvid baggrund og rødt retningsmærke. På bagsiden er påtrykt 2 

personer. 

2.2.24. Finskytteskive (5 j). (fortsat) 

Figur 224a: Forside Finskytteskive (5 j). 


Skive: 6920-22-618-7932 

Plaster: 6920-22-614-3022. 

Figur 224b: Finskytteskive (5 j), bagside. 

HRN 119 -001 213 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.3. SELVKLÆBENDE FOLIE. 

Selvklæbende folier med ansigter, hænder, våben m.m. kan påklæbes U 2/3-figurer. 

Derved er det muligt at illudere forskellige handlinger, som skytten skal reagere på, 

f.eks. farlige/ufarlige mål, lønnende mål m.m. Folierne kan bruges på reaktions- 

/handlebaner, ved SF-nærkamp og enhedsskydninger. 

2.3.1. Folieskive: Gul mand ”Skyd”. (6 a). 

Figur 225: Folieskive: Gul mand ”Skyd” (6 a). 

Selvklæbende plastikfolie til opklæbning på 

U 2/3-skive. 

Bredde 50 cm og højde 100 cm. 


Skive: 6920-22-614-2523. 

2.3.2. Folieskive: Gul mand ”Skyd måske”. (6 b). 

Figur 226: Folieskive: Gul mand ”Skyd måske” (6 

b). 

Selvklæbende plastikfolie til opklæbning på U 2/3- 

skive. 



Skive: 6920-22-614-2525. 

HRN 119 -001 214 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.3.3. Folieskive: Gul mand ”Skyd ikke”. (6 c). 

2.3.4. Folieskive: Blå mand ”Skyd”. (6 d). 

Figur 227: Folieskive: Gul mand ”Skyd ikke” (6 c). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2527. 

Figur 228: Folieskive: Blå mand ”Skyd” (6 d). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2529. 

HRN 119 -001 215 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.3.5. Folieskive: Blå mand ”Skyd måske”. (6 e). 

2.3.6. Folieskive: Blå mand ”Skyd ikke”. (6 f). 

Figur 229: Folieskive: Blå mand ”Skyd måske” (6 

e). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2531. 

Figur 230: Folieskive: Blå mand ”Skyd ikke” (6 f). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2532. 

HRN 119 -001 216 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.3.7. Folieskive: Sort mand ”Skyd”. (6 g). 

Figur 231: Folieskive: Sort mand ”Skyd” (6 g). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2534. 

2.3.8. Folieskive: Sort mand ”Skyd måske”. (6 h). 

Figur 232: Folieskive: Sort mand ”Skyd måske” (6 

h). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2535. 

HRN 119 -001 217 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.3.9. Folieskive: Sort mand ”Skyd ikke”. (6 i). 

Figur 233: Folieskive: Sort mand ”Skyd ikke” (6 i). 


skive. 



Skive: 6920-22-614-2537. 

HRN 119 -001 218 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.4. SKIVER TIL KONGSBERGMATERIEL. 

Alle Kongsberg skiver er fremstillet i 20 mm polystyren beklædt med fibertex eller 

lignende. Skiverne leveres i følgende typer. 

2.4.1. Opklæbet 2/3-figur (O 2/3). 

2.4.2. Opklæbet 1/2-figur (O 1/2). 

Figur 234: Opklæbet 2/3-figur (O 2/3). 


130 x 130 cm skive: 6920-22-618-4931 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4940. 



130 x 130 cm skive: 6920-22-618-4930 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4939. 

HRN 119 -001 219 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.4.3. Opklæbet 1/3-figur (O1/3). 

2.4.4. Opklæbet U 32-figur (O 32). 

2.4.5. Opklæbet 10 f-skive. 




130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8633 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4938. 

Figur 237: Opklæbet U 32-figur (O 32). 


130 x 130 cm skive: 6920-22-618-4932 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4941. 

Figur 238: Opklæbet 10 f-skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8633 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4938. 

HRN 119 -001 220 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.4.6. Opklæbet 10 d skive. 

2.4.7. Opklæbet 5 A skive. 


Figur 239: Opklæbet 10 d skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-612-5841 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4937. 

Figur 240: Opklæbet 5 a skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8634 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4933. 

HRN 119 -001 221 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.4.8. Opklæbet 5 c skive. 

2.4.9. Opklæbet 5 d skive. 


Figur 241: Opklæbet 5 c skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8635 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4934. 

Figur 242: Opklæbet 5 d skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8636 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4935. 

HRN 119 -001 222 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.4.10. Opklæbet 5 f skive. 

2.4.11. Bagside skive. 

Blank 


Figur 243: Opklæbet 5 f skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-616-8637 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4936. 

Figur 244: Bagside skive. 


130 x 130 cm skive: 9310-22-612-5831 

150 x 150 cm skive: 6920-22-618-4942. 

Bemærk: 

Skivestørrelserne 150x150 anvendes KUN på Stibjerg og Sjælsø skydebaner. 

HRN 119 -001 223 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.5. INFANTERISKIVER. 


2.5.1. Almindeligt. 

Skiverne fremstilles i masonit eller 4 mm. vandfast krydsfiner og males i en anden 

farve end aktuelle baggrund, f.eks. sort, mørkebrun, rødbrun eller grågrøn, når 

skiverne skal bruges til instruktionsskydning. 

Ved enhedsskydning er skivefarven grøn. Ved skydninger med 40 mm 

øvelsespatroner til granatkaster skal træskiver anvendes. 

Alle skiver standardskiver er 50 cm. bredde. 

Skiver kan fremstilles i den størrelse og facon, skydelederen måtte ønske under 

forudsætning af, at disse ikke virker krænkende og anstødelige. 

Den maksimale størrelse på træskiver, der anvendes i infanteriskiverejsere, er 

80 cm i bredden og 110 cm i højden. 

2.5.2. Udhuggede infanterimål. 

Mål, der skal vises fra en markørdækning, forsynes med en lang stang eller 

tildannes, så de kan anbringes i skivehejsene. 

U 2/3, U1/2, U 1/3 og U 32 er til anvendelse på skydebaner og i skydeterræn. 

HRN 119 -001 224 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.5.2.1. 2/3-figur (U 2/3). 


Figur 245: 2/3-figur (U 2/3). 

Skiven forestiller en oprejst skytte. 

Figur 246: Bølget skive til brug i 

skiverejsere. 


Skive: 6920-22-111-0855 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 

Figur 247: Buet skive til brug i 

skiverejsere. 


Skive: 6920-22-113-6756 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 

HRN 119 -001 225 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.5.2.2. 1/2–figur (U 1/2). 


Figur 248: 1/2-figur (U1/2). 

Skiven forestiller en 

hugsiddende/knælende skytte. 


skiverejsere. 


Skive: 6920-22-111-0856 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 


skiverejsere. 


Skive: 6920-22-113-6756 

Skydekort: 7530-22-113-6754. 

HRN 119 -001 226 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.5.2.3. 1/3-figur (U 1/3). 


Figur 251: 1/3 figur (U 1/3). 

Skiven forestiller en liggende skytte. 


skiverejsere. 


Skive: 6920-22-111-0857 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 


skiverejsere. 


Skive: 6920-22-113-6756 

Skydekort: 7530-22-113-6754. 

HRN 119 -001 227 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.5.2.4. Maskingeværskive (U 32). 


Figur 254: 

Maskingevær 

(U 3/2). 

Skiven forestiller et 

maskingeværhold. 

Figur 255: Bølget skive til brug i skiverejsere. 


Skive: 6920-22-118-8607 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 

Figur 256: Buet skive til brug i skiverejsere. 


Skive: 6920-22-113-6753 

Skydekort: 7530-22-121-7087. 

2.5.3. Ændring af udhuggede figurer. 

For at give skiven et mere livagtigt eller uddannelsesmæssigt mere hensigtsmæssigt 

udseende må der skæres fra på aluminiumskiverne og tilføjes lettere genstande i 

form af modeller af våben, beklædning og hovedbeklædning, udført i træ, plast eller 

aluminium. 

Vægten af det tilførte materiale må ikke overstige 500 gram. 

HRN 119 -001 228 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.5.4. Afmærkning af udhuggede figurer. 

For at give skiverne forskellig sværhedsgrad eller som markering af forskellig 

fremtræden kan skiverne forsynes med markeringer. 

2.5.4.1. Ansigtsmarkering. 

2.5.4.2. Rygmarkering. 

Figur 257: Ansigtsmarkering. 

Markeringen er fremstillet i gul farve. 

Figur 258: Rygmarkering. 

Markeringen angiver en figur med ryggen 

vendt mod skytten. Markeringen udføres 

med hvid farve. 

2.5.4.3. ”Skyd-ikke” skive. 

Markering angiver, at figuren er venligtsindet eller på anden måde ikke må beskydes. 

Markering udføres med blå farve eller ved, at figuren fremstilles med oprakte arme. 

2.5.4.4. Parlamentærflag. 

Hvidt flag på stok. Fastgøres på en udhugget skive som markering af, at figuren har 

overgivet sig. 

HRN 119 -001 229 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.5.4.5. Termiske infanteriskiver. 

Det er i lighed med køretøjs- og materielskiver muligt at anvende termiske folier på 

infanterimål og disse strømforsynes på samme måde som under pkt. 2.6.7.1. 

2.6. KØRETØJS- OG MATERIELSKIVER. 

Skiverne fremstilles som trærammer beklædt med mørk masonit eller 2,5 mm 

jernplade. 

Skiverne fremstilles i de størrelser, som er angivet på de enkelte tegninger, dog skal 

skiver, der skal have monteret træffefølere fra skiverejsere eller lysmarkører, 

forneden være forsynet med en 15 cm bred hvidmalet kant, der angiver hvor stor en 

del af skiven, der skal være i dækning. 

2.6.1. Kampvognsskiver. 

Skivetype Stregtegning Silhuet 

K 1 Kampvognsfront 

Skiven er sortmalet 

med hvide 

markeringer. 

K 2 Kampvognstårn 


med hvide 

markeringer. 

K 3 Kampvogn side 


med hvide 

markeringer. 

HRN 119 -001 230 2010-05 

UKLASSIFICERET

K 4 Broslagningskamp 

vogn 


med hvide 

markeringer. 

K 5 Kampvogn side 

(Bevægeligt mål) 

Skiven er sortmalet. 


2.6.2. PMV- og panserværnskanonskiver. 


P 1 PMV front 


med hvide 

markeringer. 

P 2 PMV side 


med hvide 

markeringer. 

HRN 119 -001 231 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.6.3. Helikopterskive. 



H 1 Helikopter 


med hvide 

markeringer. 

2.6.4. Panserværnsskiver. 


PV 1 Panserværns-PMV 

front 


med hvide 

markeringer. 

Kan bestilles med 

grøn 

baggrundsfarve. 

PV 2 Panserværnskanon 


med hvide 

markeringer. 

Kan bestilles med 

grøn og rød 


HRN 119 -001 232 2010-05 

UKLASSIFICERET

2.6.5. Motorvognsskive. 


Skivetype Silhuet 

M 1 Motorvogn front 

Skiven er grønmalet 

med hvide 

markeringer. 

M2 Pickup 


med hvide 

markeringer. 

2.6.6. Bunker og befæstet stilling. 


B 1 Bunker front 

Skiven er normalt 

grønmalet med hvide 

markeringer, men fås 

også med rød 


ADVARSEL 

Skiver af typen PV 1 - 3, B 1 og B 2 med rød baggrundsfarve anvendes til 

skydning med sprængladt ammunition. I disse tilfælde må skiverne ikke 

anbringes i skiverejsere, men skal anbringes på jorden. 

HRN 119 -001 233 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.6.7. Termiske skiver. 

Skiverne i pkt.2.6.1 til 2.6.6 kan på bagsiden beklædes med termiske måtter af et 

elektrisk ledende materiale. Når disse tilsluttes en strømkilde, vil skiven afgive varme 

og derved blive mere synlig i termiske sigtemidler. 

Sværhedsgraden kan varieres ved at beklæde større eller mindre dele af skiverne 

med termiske måtter. 

2.6.7.1. Montering og klargøring. 

Forbind stikkene på forlængerkablet med stikkene på skiven (ikke anvendte stik 

må ikke sammenkobles). 

Afhold starteftersyn på generatoren. 

Stil generatoren til at lade med 24 V. 

Tilslut forlængerkablet til generatoren ved hjælp af de to kabelsko og 

klemskruerne. 

Start generatoren og kontroller, at alle måtter afgiver varme. Hvis ikke, kontrolleres 

strømforbindelsen. Hvis måtterne stadig ikke afgiver varme, skiftes skiven. 

Generatoren skal placeres, så den er dækket mod beskydning 

I stedet for en generator kan der benyttes en 24 V akkumulator som strømkilde. 

2.6.8. Folieskiver. 

Skiverne i pkt. 2.5.2 og 2.6.1. - 2.6.6. kan på forsiden påklæbes sølvblank folie. Når 

skiven derefter placeres, så den har en bagudhældning på ca. 20º i forhold til 

skudretningen, vil genskin fra himlen give en forbedret termiske udstråling fra skiven. 

2.7. KONTROL- OG INDSKYDNINGSSKIVE. 

2.7.1. Kontrol- og indskydningsskive (52). 

Figur 259: Kontrol- og 

indskydningsskive (52). 

Skiven fremstilles i hvidmalet 

masonit med sorte streger. 

HRN 119 -001 234 2010-05 

UKLASSIFICERET


2.8. OVERSIGT OVER SKIVER. 

Betegnelse Nr. Betegnelse Nr. 

Salonskiver Udhuggede figurer 

Kvadreret skive S 1 2/3-figur (evt. F eller S) U 2/3 

10-delt ringskive til 

kortholdsbrug 

S 2 ½-figur (evt. F eller S) U 1/2 

10-delt figurskive til 

kortholdsbrug 

S 3 1/3-figur (evt. F eller S) U 1/3 

2/3-figurskive til kortholdsbrug S 4 Maskingeværskive U 32 

Slæbemål, kampvogn S 10 

Skive til pansermålsskydning, S 13 V 

venstrekørende 

Køretøjs- og materielskiver 

Skive til pansermålsskydning, 

højrekørende 

S 13 H Kampvognsfront K 1 

Kampvognstårn K 2 

Kampvognsside K 3 

Broslagningskampvogn K 4 

Kampvogn side, bevægeligt 

mål 

K 5 

PMV front P 1 

Opklæbede skiver 

PMV tårn P 2 

10-delt pistolringskive 10 PMV side P 3 

10-delt duelskive 15 c Helikopter H 1 

10-delt ringskive 10 d Panserværns-PMV front PV 1 

10-delt international ringskive 10 d, 

INT 

Panserværns-PMV i stilling PV 2 

10-delt figurskive 10 f Panserværnkanon PV 3 

Kvadreret skive 5 Motorvogn front M 1 

Kvadreret indskydningsskive 5 a Bunker front B 1 

Kvadreret skive til punkt-, 

bredde- og dybdeild 

5 b 

Kvadreret skive med 

5 c 

infanterikampkøretøj, side 

Kontrol- og indskydningsskiver 

Kvadreret skive med 

infanterikampkøretøj, front 

5 d Kontrolskydningsskive 52 

Finskytteskive 5 f 

Opklæbet figurskive 2/3 O 2/3 



Opklæbet maskingeværskive O 32 

HRN 119 -001 235 2010-05 

UKLASSIFICERET


3. KAPITEL 

UDDANNELSESMATERIEL OG KULISSER 

3.1. UNDERVISNINGSMATERIEL. 

Kapitlet omhandler de hjælpemidler, det standpladsmateriel og de kulisser, der 

kan/må anvendes til uddannelse i skydning på skydebaner. Kapitlet er opdelt i følgende 

punkter: 

Attrapsigtemidler. 

Sigte- og målkasser. 

Retningsmærker. 

Anlægsbukke. 

Kulisser til skydning. 

3.1.1. Attrapsigtemidler. 

Attrapsigtemidler, der er en forstørret gengivelse af våbnenes sigtemidler, benyttes til 

at anskueliggøre "rigtigt sigte" og sigtefejl. 

Attrapsigtemidlerne fremstilles af 1 mm jernplade. 

Bageste sigtemiddel males sort og forreste hvidt. Retningsmærket på stilken angives 

med en sort firkant, resten af stilken males hvid. Den cirkulære udskæring for samlebolten 

i forreste sigtemiddel tjener til at give dette den nødvendige bevægelsesfrihed. 

Attrapsigtemidlerne holdes sammen af en bolt og en fløjmøtrik i forbindelse med en 

spændskive, som gør det muligt at fastholde, det ønskede sigtebillede. 

3.1.2. Sigte- og målkasser. 

Sigtekassen, som anvendes til at understøtte våbnet under gennemførelse af sigteøvelser, 

fremstilles af træ eller plastik og tilpasses, så våbnet ligger stabilt i en højde, 

der muliggør rigtigt sigte. 

Målkassen fremstilles i træ og i en størrelse, så et stykke A-4 papir kan monteres. 

HRN 119 -001 301 2010-05 

UKLASSIFICERET


3.1.3. Retningsmærker. 

Bevægeligt retningsmærke, der anvendes til sigteøvelser, fremstilles af 1 mm jernplade. 

Pladen males hvid, og sorte retningsmærker påmales, som vist på figuren i 

mm. 

100 

31 

50 

400 

335 

Forside 

Bagside 

Figur 301: Retningsmærker. 

HRN 119 -001 302 2010-05 

UKLASSIFICERET


3.1.4. Anlægsbukke. 

Anlægsbuk til blandt andet let maskingevær M/62 anvendes ved gennemførelse af 

skydninger på skydebane, hvor der skal anvendes skydestillinger med anlæg. 

Anlægsbukken fremstilles af fyrretræ. Målene på de enkelte dele fremgår af figuren. 

Våbnet anbringes med evt. støtteben indslået og i den udskæring, der passer til 

skytten i højden. 

Figur 302: Anlægsbukke. 

HRN 119 -001 303 2010-05 

UKLASSIFICERET


3.1.5. Kulisser til skydning. 

Som kulisse til skydning på skydebane er følgende typer godkendt. Disse fremstilles i 

træ og med sidestøtter eller pæle, så kulissen står stabilt. Våbnets munding skal altid 

være foran kulissen, når skydning foregår. 

Skydevæg type 1. 

Opbygges i 22 mm douglasplade. 

Figur 303: Skydevæg. 

HRN 119 -001 304 2010-05 

UKLASSIFICERET

Skydevindue type 1. 

Opbygges i 5 x 10 cm. tømmer. 


Figur 304: Skydevindue. 

HRN 119 -001 305 2010-05 

UKLASSIFICERET



Opbygges i 22 mm douglasplade. 

Højden må maksimalt være 2 meter og bredden 120 cm. 

Figur 305: Skydevæg type 2. 

Skydevindue type 2. 

Opbygges i 5 x 10 cm. tømmer. 


Figur 306: Skydevindue type 2. 

HRN 119 -001 306 2010-05 

UKLASSIFICERET



Opbygges i 22 mm. douglasplade. 


Figur 307: Skydevæg type 3. 

HRN 119 -001 307 2010-05 

UKLASSIFICERET


4. KAPITEL 

BRUGERVEJLEDNINGER FOR SELVMARKERENDE 

SKIVEMATERIEL, SKYDEBANER 


Kapitlet beskriver det materiel, der findes på selvmarkerende skydebaner. Brugermanualer 

er beskrevet i tillæg A til G og er leveret af fabrikanterne. Brugervejledningerne 

revideres løbende. Klik på hyperlink for at komme direkte til manualen. 

4.2. BRUGERVEJLEDNING FOR BT 18 BX FALDMÅL OG BT 32 STYRESYSTEM. 

Dette materiel er installeret på en del skydebaner, f.eks. Sønderborg, Ålborg, Antvorskov, 

Kulsbjerg og Raghammer. Herudover er det monteret på en hel del hjemmeværnsbaner. 

Betjeningen fremgår af tillæg A. 

4.3. BRUGERVEJLEDNING FOR MODERNISEREDE LANGDISTANCEBANER. 

Dette materiel er installeret på de moderniserede skydebaner, f.eks. Antvorskov, 

Sjælsø, Stibjerg, Holstebro, og Frederikshavn. 

Betjeningen fremgår af tillæg B. 

4.4. BRUGERVEJLEDNING FOR STIBJERG SKYDEBANER. 

Brugermanualen er udarbejdet i samarbejde med LSE Oksbøl. 

Betjeningen fremgår af tillæg C. 

4.5. BRUGERVEJLEDNING FOR SJÆLSØ SKYDEBANER. 

Brugermanualen er udarbejdet i samarbejde med LSE Høvelte. 

Betjeningen fremgår af tillæg D. 

4.6. BRUGERVEJLEDNING FOR NYMINDEGAB SKYDEBANER. 

Brugermanualen er udarbejdet i samarbejde med LSE Nymindegab. 

Betjeningen fremgår af tillæg E. 

4.7. BRUGERVEJLEDNING FOR ”SIT” FALDMÅL (5. GENERATION). 

Brugermanualen for de stationære faldmål (SIT) på moderniserede skydebaner er 

uddrag af fabrikantens foreløbige manual og er p.t. kun udgivet på engelsk. Når den 

endelige version foreligger, vil afsnittet blive oversat til dansk. 

Betjeningen fremgår af tillæg F. 

HRN 119 -001 401 2010- 05 

UKLASSIFICERET


4.8. BRUGERVEJLEDNING FOR ”MIT” BEVÆGELIGT MÅL (5. GENERATION). 

Brugermanualen for det bevægelige mål (MIT) på moderniserede skydebaner er 

uddrag af fabrikantens foreløbige manual og er p.t. kun udgivet på engelsk. Når den 

endelige version foreligger, vil afsnittet blive oversat til dansk. 

Betjeningen fremgår af tillæg G. 

HRN 119 -001 402 2010- 05 

UKLASSIFICERET


5. KAPITEL 

BRUGERVEJLEDNINGER FOR SELVMARKERENDE 

SKIVEMATERIEL, SKYDETERRÆN 


Kapitlet beskriver det selvmarkerende skivemateriel, der findes i skydeterræn. Brugermanualer 

er beskrevet i tillæg H til T og er leveret af fabrikanterne. Brugermanualerne 

revideres løbende. 

Klik på hyperlink under det enkelte tillæg for at komme direkte til manualen. 

5.2. DÆKNINGSANLÆG OG DÆKNINGSTYKKELSER. 

Alt skivemateriel skal, af hensyn til materielsikkerheden, være i dækning 

ved gennemførelse af skarpskydninger. 

Opbygning og data for dækninger fremgår af tillæg H. 

5.3. INFANTERISKIVEREJSER BT 18 BX. 

BT 18BX er en fjernstyret batteridrevet infanteriskiverejser beregnet til rejsning og 

fældning af figurskiver ved skydning. BT 18BX kan fjernstyres via radio ved hjælp af 

BT 22FM styresystemet eller BT 24 styresystemet. 

Under mørkeskydning kan figurskiven belyses af skiverejserens indbyggede lampe. 

Lampen kan også anvendes til simulere fjendtlig ild fra skiverejseren. Lampen slukkes 

automatisk, når skiven lægges ned. 

BT 18BX er selvmarkerende. Træfferne registreres af en træffeføler, der er monteret 

på figurholderen. 

Betjeningen fremgår af tillæg I. 

5.4. KAMPVOGNSSKIVEREJSER BT 18 SX. 

BT 18SX er en fjernstyret batteridrevet kampvognsskiverejser beregnet til rejsning og 

fældning af køretøjsskiver i fuld størrelse ved skydning. BT 18BX kan fjernstyres via 

radio ved hjælp af BT 22FM styresystemet eller BT 24 styresystemet. 

Under mørkeskydning kan skiven belyses af skiverejserens medfølgende lampe. 

Lampen kan også anvendes til simulere fjendtlig ild fra skiverejseren. Lampen slukkes 

automatisk, når skiven lægges ned. 

BT 18SX er selvmarkerende. Træfferne registreres af tre træffefølere, der er monteret 

nederst på skiven. 

Betjeningen fremgår af tillæg J. 

HRN 119 -001 501 2010-05 

UKLASSIFICERET


5.5. BEVÆGELIGT INFANTERISKIVEREJSER BT 37 B. 

BT 37B er et transportabelt, fjernstyret bevægeligt målsystem, som anvendes til 

øvelser i skarpskydning mod bevægelige infanterimål og evt. faste køretøjsmål. 

Målsystemet består af skinner med sveller, en målvogn og en motorenhed. Motorenheden 

kan strømforsynes fra enten 2 stk. 24 Volt batterier (BX/BF batterier) eller 2 

stk. batterieliminatorer, som tilsluttes 230 Volt. 

BT 37B målvognen monteres normalt med en eller to infanteriskiverejsere eller en 

KVG/PMV skive. Målvognen er forsynet med beslag til fastgørelse af infanteriskiverejsere 

af typen BT 18BX, samt tre stk. beslag, hvori lægterne fra KVG/PMV skiven 

kan fastspændes. 

Der mulighed for at anvende tre forskellige styresystemer til styring af BT 37B målvognen: 

Radiostyresystem BT 22FM 

Radiostyresystem BT 24 

Kabelstyring. 

Betjeningen fremgår af tillæg K. 

5.6. BEVÆGELIGT KAMPVOGNSSKIVEREJSER BT 37 MX, KOMPLET. 

BT 37 MX er et fjerstyret bevægeligt målsystem, som anvendes til øvelser i skarpskydning 

mod bevægelige køretøjsmål, med træfferegistreing. 

Systemet består af 2 sæt skinner med sveller (ca. 550 meter tvær- og skråtkørende) 

og 2 målvogne, der kan køre med 5 – 50 km/t. Målvogne forsynes med strøm fra de 

indbyggede batterier og en lader. 

Der kan monteres fuldstørrelse mål og anvendes termiske mål. 

Komplet brugervejledning fremgår af tillæg L. 

5.7. BRUGERVEJLEDNING BT 24 PX OG BT 37 MX, OKSBØL/BORRIS. 

Bevægeligt kampvognsskiverejser i Oksbøl og Borris Skydeterræn har en brugervejledning, 

der beskriver brugen af målet. 

Betjeningen fremgår af tillæg M. 

5.8. BRUGERVEJLEDNING BT 22 FM. 

BT 22 FM er et ældre styringssystem, der anvendes til fjernbetjening af selvmarkerende 

skivemateriel. 

Betjeningen fremgår af tillæg N. 

HRN 119 -001 502 2010-05 

UKLASSIFICERET


5.9. STYRINGSSYSTEM BT 24 PX/RX. 

SAAB BT 24 PX/RX er et moderne 2 vejs styresystem, der anvendes til fjernbetjening 

og resultatindhentning fra selvmarkerende skivemateriel. 

BT 24PX kan styre radiostyrede Saab systemer. (skiverejsere, skudmarkører m.v.). 

BT 24 PX kan også virke som en BT22 FM sender og dermed anvendes sammen 

med det gamle BT22 FM system. 

BT24 PX har en fast frekvens og kan styre op til 3375 mål individuelt. Målene kan 

styres manuelt eller køre et forud indlagt skydeprogram. 

Resultaterne fra skydningen kan gemmes i BT24 PX og umiddelbart efter skydningens 

afslutning vises på displayet. 

Resultaterne kan overføres til en PC på skivedepot/sikkerhedskontor og kan herfra 

overføres til en diskette eller USB-nøgle. 

Betjeningen fremgår af tillæg O. 

5.10. LYSMARKØR. 

Lysmarkør M/87 er et ældre markeringssystem til registrering af træffere i forbindelse 

med traditionelle skiver ved skydning i skydeterræn. 

Betjeningen fremgår af tillæg P. 

5.11. BT 19 A, KANONSKUDSMARKØR. 

BT 19 A er en kanonskudmarkør, der sammen med selvmarkerende skivemateriel, 

kan markere såvel træfning som ildafgivelse. 

Betjeningen fremgår af tillæg Q. 

5.12. BT 19 E, GEVÆRSKUDSMARKØR. 

BT 19 E er en håndvåbensskudmarkør, der sammen med selvmarkerende skivemateriel 


Betjeningen fremgår af tillæg R. 

5.13. BT 19 F, KAMPLARMSSIMULATOR. 

BT 19 F er en kamplarmssimulator, der sammen med selvmarkerende skivemateriel 

kan markere kamplarm ved hjælp af båndoptager, skudafgivelse fra håndvåben og 

anvendes som højttaler. 

Betjeningen fremgår af tillæg S. 

5.14. BT 19 G, KANONSKUDSMARKØR. 

BT 19 G er en kanonskudmarkør, der sammen med selvmarkerende skivemateriel 


Betjeningen fremgår af tillæg T. 

HRN 119 -001 503 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG A 

BRUGERVEJLEDNING FOR 

BT 32 PX OG BT 18 AX 

FALDMÅLSSYSTEM PÅ GARNISONSSKYDEBANE 

HRN 119-001 A - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET


A.1. Tænd for strømforsyningen til skiveopstillingen. Der kan eventuelt foretages en 

funktionstest af skiverejserne ved at trykke på test-knappen på siden af målet. 

Figur A-01: Betjeningspanel BT 32PX. 

Knap 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

Funk 

tion 

Tænd 

og sluk 

Funktionsvælger 

”Enter” Blinker 

ved 

”Power 

ON” 

Blinker 

ved 

”sending” 

Blinker 

ved 

”modtagelse” 

Lyssen 

sor. 

(styrer 

lys i 

display) 

Flytning 

af 

Cursor 

Bruges 

til at 

vælge 

mål 

Bruges 

til at 

vælge 

mål 

med to 

cifre 

Bruges 

som 

”0” 

Bruges 

ikke 

A.2. Monter antennen og tænd for BT 32 PX på knap nr. 1. Herefter fremkommer 

følgende billede: 

Figur A-02: Startskærm. 

HRN 119-001 A - 2 2010-05 


Nødstop.


A.3. Tryk på en vilkårlig tast og følgende hovedmenu kommer frem. (Ellers kommer 

den automatisk i løbet af ca. 10 sek.) 

Figur A-03: Hovedmenu. 

A.4. Du skal trykke på ”MANUAL OPERATION”, hvorefter senderen vil søge efter 

de mål, der er til rådighed på banen, og følgende billede kommer frem: 

Figur A-04: Mål på banen. 

A.5. Anvendelse af funktionen ”TEST”: 

Såfremt du ønsker at anvende ”TEST”, vil alle mål rejses, og der simuleres et træf på 

skiven. Displayet skal herefter vise en træffer på hver skive. Husk at trykke 

”CLEAR HITS”, inden skydningen startes. 

HRN 119-001 A - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


A.6. Anvendelse af funktionen ”CLEAR”: 

Hvis en ”CLEAR”-funktion skal anvendes, opnås følgende muligheder ved at trykke 

ud for ”CLEAR”: 

Figur A-05: Brug af clear. 

Når en funktion er valgt for målet trykkes på ”ENTER”. 

Figur A-06. 

A.7. Anvendelse af funktionen ”DESELECT/SELECT”: 

Ved anvendelse af ”DESELECT” eller ”SELECT” kobles de valgte mål fra eller til. 

Displayet vil herefter vise, hvilke mål der er indkoblet i skydningen. Alle mål er som 

standard indkoblet. 

HRN 119-001 A - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET

A.8. Anvendelse af funktionen ”MODE”: 


Standardindstilling er: tilkoblet som = Faldmål, = lys slukket 

Såfremt målene skal anvendes på denne måde, kan skydningen startes herefter. 

Hvis en anden målfunktion skal anvendes, opnås følgende muligheder ved at trykke 

ud for ”MODE”: 

Symbol 

Tekst Static Autofall Bob Light 

on 

Funktion Fast mål Faldmål Repetermål 

Lys 

tændt 

Figur A-07. 

Light 

off 

Lys 

slukket 

Når en funktion er valgt for målet trykkes på ”ENTER”. 

Muzzle 

flash 

Mundings 

glimt ved 

skiverejsning 

Light 

pulse 

when 

hit 

Lyset 

tændes 

ved træf 

Blank 

pulse 

when 

hit 

Lys 

tændt, 

slukkes 

ved træf 

og 

tændes 

igen 

HRN 119-001 A - 5 2010-05 


Light 

off 

when 

hit 

Lyset 

slukkes 

ved træf


A.9. Anvendelse af funktionen ”TIME”: 

Hvis en ”TIME” - funktion skal anvendes, trykkes ud for ”TIME”: 

Sekunderne målene skal vises, indstilles med cursor eller tallene (0 – 99 sek.). 

Figur A-08: Indstilling af tid. 

Figur A-09: Start af tidsbegrænset skydning. 

Sekunderne tælles ned i ruden ”TIME”, og målene lægges efter tidens udløb. 

A.10. Hvis du ønsker at stille tid og dato eller ønsker at anvende ”DEMO MODE”, 

skal du trykke på knappen ”OPTIONS” i hovedmenuen. 

Såfremt du har anvendt ”DEMO MODE” (der er 20 mål og bevægeligt mål på skærmen), 

skal senderen slukkes og tændes igen, før du kan anvende den til at styre 

skiverne i forbindelse med skydning. 

HRN 119-001 A - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG B 


LANGDISTANCEBANE MED PRÆCISIONS-, 

OG FALDMÅL 

HRN 119-001 B - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

B.1. Generel beskrivelse af præcisionsbanen 3 

B.1.1. Skivehejs 3 

B.1.2. Styresystem for skivehejs 3 

B.1.3. Akustisk præcisionsmål 5 

B.2. Klargøring af banen 7 

B.2.1. Valg af skiver 7 

B.2.2. Tilslutninger i dækning 8 

B.2.3. Tilslutninger på standplads 9 

B.3. Brug af monitorer 9 

B.3.1. Systemtjek 9 

B.3.2. Skivenummer-indstilling 9 

B.3.3. Vælg skivetype 10 

B.3.4. Adgangskontrol 11 

B.4. Skudværdi og træffermarkering 11 

B.4.1. Middeltræfpunkt 12 

B.4.2. Menu 1 12 

B.4.3. Menu 2 14 

B.4.4. Menu 3 14 

B.5. Oprydning efter skydning på præcisionsmål 15 

B.6. Klargøring og brug af faldmål 15 

B.7. Klargøring og brug af bevægeligt mål 20 

B.8. Oprydning efter skydning på fald- og bevægeligt mål 21 

HRN 119-001 B - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.1. GENEREL BESKRIVELSE. 

Præcisionsbanen består af tre hoveddele: 

Skivehejs, opdelt i to dele med hver fem skiver, der er monteret i dækningen, 

styresystem for skivehejs, hvis betjeningsbokse er placeret i henholdsvis dækningen 

og i nicherne ved hver standplads på 50, 100, 200 og 300 m, og 

akustisk præcisionssystem, der består af 2 x 5 skiver, placeret i skivehejsene, 

samt spændingsforsyning og skuddataenhed placeret i dækningen. Dertil hører en 

central computer indbygget i en fiberboks samt 10 monitorer, der tilsluttes skiverne 

i dækningen via kabeltilslutning i nicherne. 

B.1.1. Skivehejs. 

De to skivehejs, placeret i dækningen med hver deres fem skiver, består af: 

Skivestativ, 

drivmotor, 

kontrolskab, og 

endestop. 

Figur B-01: Kontrolskabet, bemærk ”NØDSTOP”- knappen. 

B.1.2. Styresystem for skivehejs. 

Dette styresystem er et lavspændings-relæsystem, der består af fem betjeningsbokse, 

hvoraf den ene, som vi kan kalde MASTER, er monteret i dækningen, medens de 

fire andre er placeret i nicherne på 50, 100, 200 og 300 m. 

MASTER-boksen er tilsluttet de to kontrolbokse for skivehejsene, hvor signaler fra 

styresystemet kontrollerer, om hejsene skal køre OP eller NED. 

HRN 119-001 B - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-02: Styreboks i dækning. 

Figur B-02 viser styreboksen i dækningen. Man kan på såvel denne som styreboksene 

ude i nicherne vælge, om begge skivehejs skal køres OP eller NED ved at trykke 

på OP- eller NED-knappen for ALL, eller man kun vil anvende skivehejs A (venstre) 

eller skivehejs B (højre). Når man f.eks. har trykket på A OP, vil det venstre skivehejs 

begynde at køre op. Skivehejset fortsætter op, indtil de øverste endestop bliver påvirket, 

og motoren stopper. 

Figur B-03: Styreboks i niche. 

HRN 119-001 B - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-03 viser en styreboks i en af nicherne. Virkemåden for disse styrebokse i 

nicherne er som tidligere beskrevet for boksen i dækningen. 

B.1.3. Akustisk præcisionsmål. 

10 akustiske skiver placeret i de to skivehejs; skiverne er indbyrdes forbundet med 

kabler, såkaldt ”daisy chain”. Hver af skiverne består af et ”lydkammer” dækket af 

gummidug på begge sider. Foran og bagpå er påsat flamingoplader; den plade, der 

vender mod skudretningen, har påsat eller påmalet en skivefigur. 

I bunden af skiven er under låget placeret en mikrofonplade med indbygget skiveelektronik. 

Denne beregner ud fra lydens hastighed, når et projektil passerer igennem 

”lydkammeret”, hvor i skiven projektilet har truffet. 

Figur B-04: Skuddataenheden. 

Figur B-04 viser skuddataenheden (boksen til venstre), der også er spændingsforsyning 

til skiveelektronikken. Den grønne lampe i øverste, venstre hjørne viser, at der 

er spænding på systemet. 

På standpladsen tilsluttes den centrale computer til tilkoblingsboksen samt til strømudtaget 

og endelig til monitorerne. 

HRN 119-001 B - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-05: Tilslutning af den centrale computer med spændingsforsyning. 

Figur B-05 viser tilslutningen af den centrale computer (indbygget i plastboksen sammen 

med sin spændingsforsyning). I nogle tilfælde vil denne være placeret i en vogn. 

De 10 monitorer tilsluttes den centrale computer således, at monitor nr. 1 tilsluttes 

denne og monitor nr. 2 tilsluttes monitor nr. 1 og så videre, såkaldt ”daisy chain”. 

Figur B-06: Monitorer. 

Herefter tændes for afbryderen på væggen i nichen, og opstart af systemet påbegyndes. 

HRN 119-001 B - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-07: Klargjort monitor. 

Figur B-07 viser en monitor klargjort til skydning på skivefigur 10-D. 

B.2. KLARGØRING AF BANEN. 

Ved klargøring af banen er det vigtigt at kontrollere, at der er spænding til banen. 

Dette gøres ved at sikre sig, at ingen hovedafbryder er slukket. 

B.2.1. Valg af skiver. 

Som tidligere beskrevet har man som udgangspunkt mulighed for at vælge mellem 

følgende skivefigurer: 

Skivefigur 10-D, 

Skivefigur 10-f, 

Skivefigur 5A, 

Skivefigur 5C, 

Skivefigur 5D, 

Skivefigur 5F, 

Opklæbet U 2/3, 

Opklæbet U ½, 

Opklæbet 1/3 og 

Opklæbet U 32. 

Den valgte skivefigur monteres på skiverne og sikres med burretapen. 

HRN 119-001 B - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-08: Skiveholdere monteret med skivefigur 10-f. 

B.2.2. Tilslutninger i dækning. 

I dækningen er det vigtigt at kontrollere, at tilslutninger mellem skiver og skuddataenheden 

og fra denne til koblingsboksen ud på banen er etableret. 

Der skal tændes for spændingen til skivehejsene og skuddataenheden. 

Figur B-09: Skuddataenheden. 

Figur B-09 viser tilslutninger for skuddataenheden samt den grønne kontrollampe, 

der viser, at der er spænding på anlægget. 

HRN 119-001 B - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.2.3. Tilslutninger på standplads. 

Dette er tidligere beskrevet. Dog er det vigtigt at bemærke, at der først tændes for 

spændingen til den centrale computer, når alle kabeltilslutninger er etableret. 

B.3. BRUG AF MONITOR. 

B.3.1. Systemtjek. 

Det første som sker, efter at monitoren er tændt, er et systemtjek. Dette tilsikrer, at 

systemenhederne i monitoren fungerer, og at kommunikationen med resten af systemet 

fungerer. 

Figur B-10: Systemtjek. 

B.3.2. Skivenummer-indstilling 

Efter afsluttet systemtjek vil der fremkomme et valg for indstilling af skivenummer på 

monitoren. 

Figur B-11: Indstilling af skivenummer. 

HRN 119-001 B - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


Skivenummer kan vælges fra 1 til 99 og skal stemme overens med det skivenummer, 

som er sat op i skiveelektronikken i dækningen. Fysisk placering af monitor (skivenummer) 

på standpladsen har ingen betydning for, hvilket skivenummer, der kan 

vælges. 

Skivenummeret vil blive lagret i monitoren. Det anbefales, at monitorerne har faste 

pladser, og at nummeret markeres på monitorerne. 

NB! 

To eller flere monitorer kan ikke have samme skivenummer. 

B.3.3. Vælg skivetype 

Hver centralenhed indeholder en skivemenu, der som udgangspunkt er standard for 

alle militære skydebaner. Det nedenfor viste er blot et eksempel. 

Figur B-12: Vælg skivetype. 

HRN 119-001 B - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.3.4. Adgangskontrol. 

På danske, militære baner anvendes der ikke adgangskontrol. 

Figur B-13 

NB! 

For at komme tilbage til indloggingsvinduet efter at indlogging 

er udført, skal Menu 3 vælges, og Logg ut valget 

aktiveres. 

Uden adgangskontrol. Man skal nu blot trykke på en af tasterne. 

B.4. SKUDVÆRDI OG TRÆFFERMARKERING. 

Figur B-14: Skudværdi og træffermarkering. 

HRN 119-001 B - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET


Venstre knap er en menuvælger, som gør, at de tre andre knapper skifter funktion. 

Systemet består af tre hovedmenuer (Meny 1, Meny 2 og Meny 3). 

I kolonnen til højre vises skuddenes værdier. Hver skudværdi deles ind i 10 graderinger 

(tallet efter punktum), hvor .9 er i inderkant af ringen og .0 er i yderkant af ringen. 

Normalt vil ydertier og indertier blive slået sammen, når det gælder decimaler, sådan 

at ydertier går fra X.0 til X.4 og indertier gå fra *.5 til *.9. Den bedste indertierværdi er 

*.9. 

Følgende tegn anvendes til at angive skudværdi. 

B.4.1. Middeltræfpunkt. 

Middeltræfpunktet angives som en firkant med et kryds i midten. 

Koordinaterne til middeltræfpunktet vil vises næsten nederst på højre side som Xm 

og Ym. 

B.4.2. Menu 1. 

Dette er ”hovedmenuen”, hvor de mest anvendte funktioner ligger. 

HRN 119-001 B - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET

B.4.2.1. Ny serie. 

Der vil nu fremkomme en ny menu: 


I ”Ny serie”-menuen kan der vælges flere indstillinger: ”Anvis”, ”Prøveskudd” og ”Stilling”. 

Den indstilling, der skal ændres på, vælges med tast 3 på panelet (mærket 

”Anvis” ovenfor). 

Anvis: 

Enkelt: Hvert skud bliver vist fortløbende 

Serie: Skuddene bliver anvist efter serie. Når første skud bliver afgivet, vil menuen 

skifte til: 

Efter at alle skuddene er afgivet, trykkes på en af tasterne for at vise serien. 

Prøveskud: 

Ja: Skuddene vil ikke blive summeret, og der vil vises en trekant i højre hjørne, som 

indikerer prøveskud. 

Nej: Skuddene vil blive summeret i sum- og totalfeltet. 

Til slut trykkes Ok for at slette skud og påbegynde en ny serie. 

HRN 119-001 B - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.4.2.2. Zoom. 

Antal niveauer på zoom vil variere fra skive til skive. Alle danske, militære skiver har 

tre niveauer. 

B.4.2.3. Næste 10 skud. 

Der er kun plads til 10 skudværdier i listen til højre i billedet. Dersom der er mere end 

10 skud i serien, kan der med denne knap vælges, hvilke 10 skud der skal vises 

(f.eks. skuddnr. 1-10 eller skuddnr. 11-20) 

B.4.3. Menu 2. 

B.4.3.1. Anvis serie. 

Serien, som er skudt, vil vises på ny med en lille pause mellem hvert skud. 

B.4.3.2. Skriv ut serie (Denne anvendes ikke). 

B.4.3.3. Lagre serie (Denne funktion anvendes ikke). 

B.4.4. Menu 3. 

NB! 

Det er kun skuddene, som vises i listen til højre, som vil vises. 

For at vise andre skud, må Neste 10 skudd på Meny 1 bruges 

til at vælge de næste skud. 

I Menu 3 er der flere indstillinger, som kan ændres: ”Info”, ”Vis treff” og ”Skivelys”. 

Hvilken indstilling, der skal ændres, vælges med tast 2 på panelet. 

B.4.4.1. S-S (Center-center-spredning). 

Er afstanden mellem de to skud, som er længst fra hinanden (mm). 

B.4.4.2. H+B (Højde- og breddespredning). 

Højdespredningen er afstanden mellem de to skud i serien, som er højest og lavest 

placeret i skiven. Breddespredningen er afstanden mellem de to skud, som er længst 

til højre og venstre. Begge målene er i mm. 

HRN 119-001 B - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET

B.4.4.3. X+Y. 

X og Y koordinat på det sidste skud (mm). 

B.4.4.4. Vis treff. 


Eftersom forholdet mellem tolk- (markeringen på monitoren) og skivestørrelse varierer 

med, hvilken skivetype der skydes på, er det muligt at vælge mellem to forskellige 

størrelser på optegning af skuddene. 

Fast (stor markering). 

Skuddet tegnes op således, at det skal være enkelt at se under alle zoomindstillinger. 

Optegningen af skuddet kan både være større og mindre end tolken. 

Tolk (lille markering). 

Skuddet tegnes op med samme størrelse, som tolken er. 

Logg ut. 

Når skydningen er afsluttet, bør skytterne logge sig ud. 

HUSK! 

Altid logg ut ved skift af skivefigur. 

B.5. OPRYDNING EFTER SKYDNING PÅ PRÆCISIONSMÅL. 

Når skydningen er afsluttet, afbrydes spændingen til den centrale computer på standpladsen, 

førend andet materiel kobles fra. 

De enkelte monitorer frakobles og sættes tilbage i/på vognen. Den centrale computer 

kobles fra tilkoblingsboksen i nichen. 

Skivehejsene køres ned. 

I dækningen slukkes for spændingen til skivehejsene og til skuddataenheden. 

Ligeledes frakobles skuddataenheden fra tilkoblingsboksen i dækningen. 

B.6. KLARGØRING OG BRUG AF FALDMÅL. 

Kontroller, at der er strøm på faldmålene og monter de skiver, der skal bruges. 

Placer målene, så det passer til skydeprogrammet. 

Tænd for radioen på operatørvognen ved at sætte 220 volt til hovedkablet og tryk 

herefter på tændknap til højre på PC. 

Såfremt der ikke er forbindelse til radioen, slukkes og tændes der for strømmen og 

herved genstartes radioen. 

HRN 119-001 B - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur B-15: PC og radio. 

B.6.1. Afvent, at dette skærmbillede kommer frem: 

Figur B-16: Skærmbillede. 

HRN 119-001 B - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

B.6.2. Tryk herefter på Grc5 og LogIn: 


Figur B-17: Login. 

B.6.3. Afvent, at systemet har fundet en radio (dette indikeres ved nedenstående 

billede) og start radioen ved at trykke OK: 

Figur B-18: Radio. 

HRN 119-001 B - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.6.4. Herefter er systemet klar til at kunne bruges med de programmerede 

skydninger. 

Figur B-19: Programmerede skydninger. 

B.6.5. Vælg det scenarie, du skal bruge. Tryk herefter på ”PLAY” og en dialogboks 

kommer frem. Når skydningen skal startes, trykkes på ”OK”, hvorefter 

skydningen forløber af sig selv. 

Figur B-20: Start af valgt skydning. 

HRN 119-001 B - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.6.6. Når skydningen er slut, og dialogboksen ”SAVE RESULT” er vist, trykkes 

enten på ”CANCEL” eller resultatet gives et navn og herefter på ”SAVE”. For at 

se resultatet trykkes på ”PREVIEW”. Resultatet vises med antal træffere (HITS) 

og antal visninger (EXP) 

Figur B-21: Resultat. 

B.6.7. For at anvende systemet i ”MANUEL MODE” skal målene markeres på 

touch-skærmen. Herefter virker ”UP” ”DOWN” og ”CLEAR HITS” Målenes funktionalitet 

indstilles under ”COMMANDS” i højre side af display. 

Figur B-22: Manuel mode. 

HRN 119-001 B - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET


B.6.8. I ”MANUEL MODE” kan træffere aflæses direkte på displayet over det 

enkelte mål. 

Figur B-23: Træffevisning. 

B.7. KLARGØRING OG BRUG AF BEVÆGELIGT MÅL. 

Åbn det højre endestop og skub faldmålene ind bag dette. 

Kontroller, at der er strøm på det bevægelige mål. (nødstop skal være oppe). 

Figur B-24: Målvogn med nødstop (rød knap). 

HRN 119-001 B - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET


Monter skiven, der skal bruges. Skiverne står i rummet ved adgangen til højbroen. 

Placer målvognen midt på banen og tryk på den højre knap på siden af målet indtil 

der står ”INIT” i displayet. 

Tryk herefter på den venstre knap, hvorefter vognen vil gennemføre en initialisering 

og stoppe ved ladestationen. Herefter er banen klar til brug. 

Figur B-25: Mål i ladestation. 





Klargør PC som under faldmål. 

Skift ”Range” til bevægeligt mål og vælg hastighed i ”Scenarie”. 

B.8. OPRYDNING EFTER SKYDNING PÅ FALD- OG BEVÆGELIGT MÅL. 

Alle programmer på PC’en lukkes. PC og radio slukkes. 

Operatørvognen køres på plads i skuret og aflåses. 

Standpladsen(erne) ryddes for tomme hylstre og andet affald. 

Faldmålsskiver afmonteres og sættes på plads. 

Evt. fejl meldes til den ansvarlige for skydebanerne, og der udfærdiges en fejlmelding, 

som afleveres på operatørvognen. 

HRN 119-001 B - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG C 


STIBJERG SKYDEBANE 

LOKALSTØTTEELEMENT OKSBØL 

HRN 119-001 C - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



C.1. Generel beskrivelse 3 

C.1.1. Skivehejs 3 

C.1.2. Styresystem for skivehejs 3 

C.2. Klargøring af banen 4 

C.2.1. Højbroen 4 

C.2.2. Standpladsen 6 

C.2.3. Valg af skiver i skivehejs 6 

C.2.4. Operatørvogn 7 

C.2.5. Standpladsvogn 8 

Side 

C.3. Monitor 8 

C.3.1. Normal opstart og systemtjek 9 

C.3.2. Skivenummerindstilling 10 

C.3.3. Vælg skivetype 11 

C.3.4. Adgangskontrol 11 

C.3.5. Træning 12 

C.3.6. Skudværdi og træffermarkering 12 

C.3.7. Middeltræfpunkt 13 

C.3.8. Menu 1 14 

C.3.9. Menu 2 16 

C.3.10. Menu 3 16 

C.4. Sikkerhed under skydning 17 

C.5. Faldmål 18 

C.6. Bevægeligt mål 23 

C.7. Oprydning efter skydning 24 

HRN 119-001 C - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.1. GENEREL BESKRIVELSE. 

Stibjerg Skydebane består af to ens selvmarkerende langdistancebaner med præcisionsmål, 

der består af 8 stk. skiver i dobbelthejs, et stk. bevægeligt mål og 8 faldmål 

og anvendes til instruktionsskydning jf. ”Instruks for banens brug”. Instruksen er ophængt 

på tavlen foran banerne og forefindes desuden på operatørvognen. 

Præcisionsmålene består af tre hoveddele: 

8 stk. skivehejs i dobbelthejs, der er monteret på højbro(hvor skiverne er monteret), 

styresystem for skivehejs, hvis betjeningsbokse er placeret henholdsvis på højbro 

og på operatørvognene for tilslutning til standplads: 50, 100 og 200m, 

akustisk præcisionssystem, der består af 8 skiver placeret i skivehejsene, samt 

spændingsforsyning og skuddataenhed placeret på højbro. Dertil hører en central 

computer, indbygget i en fiberboks (fast monteret på operatørvognen), samt 8 monitorer, 

der er tilsluttet skiverne på højbro via kabeltilslutning på operatørvognen. 

C.1.1. Skivehejs. 

Skivehejsene er monteret på højbroen. Se figur C-01. 

Figur C-01: Billede af skiver på højbroen. 

C.1.2. Styresystem for skivehejs. 

Skivehejsene betjenes fra standpladsen, nærmere betegnet fra operatørvognen, se 

pkt. C.2.4. for nærmere. Det er muligt at styre alle skiver samlet fra standpladsvognen, 

eller der kan vælges enkelte standpladser fra/til. 

HRN 119-001 C - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.2. KLARGØRING AF BANEN. 

Klargøring til skydningen foretages af den skydende enhed under ledelse af skydelederen. 

C.2.1. Højbroen. 

Skydelederen skal på højbroen udføre flg.(adgang sker gennem døren ved skivemateriel/målområde, 

se figur C-02). 

Figur C-02: Indgang til højbroen. 

Kontrollere, at forbindelseskablerne hænger frit mellem skiverne og højbroen, se 

figur C-03. 

Tilkoble signalkabel og tænde for anlægget på højbroen. Signalkabel isættes og 

kontakten tændes som vist på billedet, figur C-04. Grøn kontrollampe vil nu tænde. 

Kontrollere, at elektronikboksene monteret over skiverne er tændte/blinker jf. figur 

C-05. 

Figur C-03: Forbindelseskabler ved skiverne. 

HRN 119-001 C - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur C-04: Signalkabel, tilslutning og drejekontakt. 

1. Signalkabel. 3. Drejekontakt. 

2. Tilslutning. 

Figur C-05: Elektronikboksen over skiverne. 

HRN 119-001 C - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.2.2. Standpladsen. 

Operatørvognen, der er placeret i det aflåste skur på 200 standpladsen, afhentes, 

og vognen medbringes til den ønskede standplads og placeres i den markerede 

bås bag nichen. 

Standpladsvognen placeret ved 200 meter standplads medbringes til den ønskede 

standplads. 

Monitorerne er nummeret og klargjort med et kabel og skal placeres fortløbende 1- 

8 på standpladsen. Kablerne forbindes, således at alle monitorer har forbindelse, 

og kablet på operatørvognen mærket ”Monitor 1” tilsluttes. 

Kablet mærket ”Niche 1” tilsluttes i nichen mærket ”1”. 



Herefter tændes for 220 v-afbryderen (stik 3) på væggen i nichen, og opstart af systemet 

påbegyndes. Monitorerne starter automatisk, når strømmen tilsluttes. 

ADVARSEL 

Der må først tændes for spændingen til Operatørvognen, når alle kabeltilslutninger 

er etableret. 

C.2.3. Valg af skiver i skivehejs. 

Skiverne er anbragt i rummet med adgang til højbroen og skal monteres fra højbroen. 

Flg. skivefigurer kan vælges: 

Skivefigur 10 d, 

skivefigur 10 f, 

skivefigur 5 a, 

skivefigur 5 c, 

skivefigur 5 d, 

skivefigur 5 f, der er den nye finskytteskive. 

skive U1/2, 

skive U 2/3 og 

skive U 32 



”lydkammeret”, hvor i skiven projektilet har truffet. Disse informationer bliver bearbejdet 

og sendt videre til skuddataenheden. 

Den valgte skivefigur monteres på skiverne og sikres med pal. 

Ved montering af flamingoplader på de bagerste skiver skal kontakten sættes på 

Manuel, da sikringen ellers kan springe. 

HRN 119-001 C - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur C-05a: Elektronikboksen over skiverne 

C.2.4. Operatørvogn. 

Operatørvognen (se figur C-06) er monteret med 8 stk. monitorer, CPU-boks til kommunikation 

mellem skiver og monitorerne, kabel til monitor nr. 1 samt 3 stk. kabler 

som forbindes til nichen ved den pågældende standplads. Desuden er der betjeningsboks 

til skivehejs og belysning af skiverne. 

Figur C-06: Operatørvogn. 

HRN 119-001 C - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.2.5. Standpladsvogn. 

Standpladsvognen (se figur C-07) er monteret med materiel, som er nødvendig for 

oprettelse af skydestandpladsen. Den kan desuden benyttes som ammunitionsbord. 

Vognen skal stå udenfor skuret ved aflevering. 

Figur C-07: Standpladsvogn. 

C.3. MONITOR. 

Dette afsnit er et uddrag fra producentens manual og er på norsk/dansk. 

Monitor 

HRN 119-001 C - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur C-08: Monitor. 

1. Betjeningsknapper. 2. Lysregulering. 

C.3.1. Normal opstart og systemtjek. 

Det første der sker, efter at monitoren er tændt/strømmen tilsluttet, er et systemtjek. 

Dette tilsikrer, at systemenhederne i monitor fungerer, og at kommunikationen med 

resten af systemet fungerer. 

Dersom der er forskellige versionsnumre på centralenhed og monitor, vil der vises en 

advarselsmelding. 

HRN 119-001 C - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


For at undgå problemer i kommunikationen mellem centralenhed og monitor skal der 

være ens indlagt version, som understøttes af begge enheder. 

C.3.2. Skivenummerindstilling. 


monitoren. 

NB! 


Skivenummer kan vælges fra 1 til 99 og skal stemme overens med skivenummer, 

som er sat op i skiveelektronikken i dækningen. Fysisk placering af monitor (skive- 

HRN 119-001 C - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


nummer) på standpladsen har ingen betydning for, hvilket skivenummer der kan 

vælges. Skivenummer bør stemme overens med nummeret noteret oven på monitoren. 

Skivenummeret vil blive lagret i monitoren. 

NB! 

Dato og klokkeslæt er indlagt ved levering. 

C.3.3. Vælg skivetype. 


alle militære skydebaner. 

C.3.4. Adgangskontrol. 

Hver enkelt monitor kan sættes op til, om der skal anvendes adgangskontrol eller 

ikke. På danske, militære baner anvendes der ikke adgangskontrol. For at komme 

videre skal der trykkes på en tast. 

NB! 

For at komme tilbage til indlogningsvinduet efter, at indlogning 

er udført, skal Meny 3 vælges og Logg ut valget 

aktiveres. 

HRN 119-001 C - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET

C.3.5. TRÆNING. 



Systemet består af tre hovedmenuer (Menu 1, Menu 2 og Menu 3). 

C.3.6. Skudværdi og træffermarkering. 


(tallet efter punktum), hvor.9 er i inderkant af ringen og .0 er i yderkant af ringen. 



*.9. 

HRN 119-001 C - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET



Tegn Skuddverdi 

1-9 Skudværdi 1 til 9 

X Yder tier 

* Inder tier. 

NB! 

Disse værdier gælder kun for de mest sædvanlige 10delte 

skiver. Skiver med andre inddelinger og figurer har 

andre regler, når det gælder decimaler og centrumstræffere. 

NB! 

Hvis Vis treff står på Fast er der ingen sammenhæng 

mellem størrelsen på træffermarkeringen (optegning af 

skuddet) og tolken, som bruges til beregning af skudværdi. 

Størrelsen er valgt for at give bedst mulige visning 

uafhængig af tolkstørrelse. Hvis Vis treff sættes til Tolk, vil 

tolken blive tegnet op i virkelig størrelse. 

C.3.7. Middeltræfpunkt. 



og Ym. 

HRN 119-001 C - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET

C.3.8. Menu 1. 


Dette er ”hovedmenuen,” hvor de mest anvendte funktioner ligger. 

C.3.8.1. Ny serie. 


I ”Ny serie”-menuen er der flere indstillinger, som kan vælges: ”Anvis”, ”Prøveskudd” 

og ”Stilling”. Hvilken indstilling, der skal ændres på, vælges med tast 3 på panelet 

(mærket ”Anvis” ovenfor). 

Anvis: 

Enkelt: Hvert skud bliver vist fortløbende. 


skifte til: 


Prøveskud: 



Nei: Skuddene vil blive summeret i sum- og totalfeltet. 

HRN 119-001 C - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET

Stilling. 


NB! 

Totalsummen vil øges for hver gældende serie. For at 

”nulle ud” totalsummen, skal monitoren logges ud. 

NB! 

Dette gælder ikke for danske, militære baner og har derfor 

ingen betydning. 


C.3.8.2. Zoom. 


tre niveauer. 

C.3.8.3. Næste 10 skud 

Det er kun plads til 10 skudværdier i listen til højre i billedet. Dersom der er mere end 

10 skud i serien, kan der med denne knap vælges, hvilke 10 skud, som skal vises (f. 

eks skuddnr. 1-10 eller skuddnr. 11-20). 

NB! 

Træffemarkeringen vil vise alle skud, som er skudt. Brug 

anvisvalget på Meny 2 for at kunne vise skuddene, som 

vises i listen. 

HRN 119-001 C - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET

C.3.9. Menu 2. 


C.3.9.1. Anvis serie. 


C.3.9.2. Skriv ut serie (Denne funktion er til stede; men kan ikke anvendes). 

C.3.9.3. Lagre serie (Denne funktion er til stede, men kan ikke anvendes). 

C.3.10. Menu 3. 

NB! 

Det er kun skuddene, som vises i listen til højre, som vil 

vises. For at vise andre skud, må Neste 10 skudd på 

Meny 1 bruges til at vælge de næste skud. 

I Menu 3 er der flere indstillinger som kan ændres: ”Info”, ”Vis treff” og ”Skivelys”. 

Hvilken indstilling, som skal ændres, vælges med tast 2 på panelet. 

C.3.10.1. S-S (Center-center spredning). 


C.3.10.2. H+B (Højde- og breddespredning). 




C.3.10.3. X+Y. 


HRN 119-001 C - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

C.3.10.4. Vis treff. 


Eftersom forholdet mellem tolk- og skivestørrelse varierer med, hvilken skivetype der 

skydes på, er det muligt at vælge mellem to forskellige størrelser på optegning af 

skuddene. 

Fast. 



Tolk. 


Logg ut. 

Når skydningen er afsluttet, bør skytterne logge sig ud, enten for at gøre klar til næste 

skytte eller for at skifte til ny skivefigur. 

C.4. SIKKERHED UNDER SKYDNING. 

HUSK! 


ADVARSEL 

Henset til personelsikkerheden må der ikke opholde sig personel på højbroen 

under skydning. 

Adgangsdørene mellem banerne på højbro og baneplan skal være aflåst 

HRN 119-001 C - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.5. FALDMÅL. 


Placer målene, så det passer til skydeprogrammet. Skiverne står i rummet ved 

adgangen til højbroen. 





Figur C-09: Operatørvogn. 

HRN 119-001 C - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.5.1. Afvent, at dette skærmbillede kommer frem: 

C.5.2. Tryk herefter på Grc5 og LogIn: 

Figur C-10: Skærmbillede. 

Figur C-11: Login. 

HRN 119-001 C - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.5.3. Afvent, at systemet har fundet en radio (dette indikeres ved nedenstående 


Figur C-12: Radio. 

C.5.4. Herefter er systemet klar til at kunne bruges med de programmerede 

skydninger. 

Figur C-13: Programmerede skydninger. 

HRN 119-001 C - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.5.5. Vælg det scenarie du skal bruge og tryk herefter på ”PLAY” og en dialogboks 

kommer frem. Når skydningen skal startes trykkes på ”OK”, hvorefter 


Figur C-14: Start af valgt skydning. 

C.5.6. Når skydningen er slut og dialogboksen ”SAVE RESULT” er vist, trykkes 



og antal visninger (EXP). 

Figur C-15: Resultat. 

HRN 119-001 C - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.5.7. For at anvende systemet i ”MANUEL MODE” skal målene markeres på 

touch-skærmen. Herefter virker ”UP” ”DOWN” og ”CLEAR HITS”. Målenes 

funktionalitet indstilles under ”COMMANDS” i højre side af display. 

Figur C-16: Manuel mode. 

C.5.8. I ”MANUEL MODE” kan træffere aflæses direkte på displayet over det 

enkelte mål. 

Figur C-17: Træffevisning. 

HRN 119-001 C - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET


C.6. BEVÆGELIGT MÅL. 



Figur C-17a: Målvogn med nødstop (rød knap). 


Placer målvognen midt på banen og tryk på den højre knap på siden af målet, 

indtil der står ”INIT” i displayet. 



Figur C-17b: Mål i ladestation. 

HRN 119-001 C - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET







Skift ”Range” til ”bevægeligt mål” og vælg hastighed i ”Scenarie”. 

C.7. OPRYDNING EFTER SKYDNING. 

Når skydningen er afsluttet, skal skivehejsene køres op, spændingen afbrydes til 

operatørvognen, kablerne frakobles og hænges på plads på operatørvognen. 

De enkelte monitorer frakobles og anbringes på operatørvognen. 

Alle programmer på PC lukkes. PC slukkes. 



Standpladsvognen køres på plads udenfor skuret. 


Banen efterlades med faldmålsskiverne placeret på skinnerne og med 220 volt 

tilsluttet. 

På højbroen slukkes for kontakten og signalkablet afmonteres. 

Evt. fejl meldes til den ansvarlige vagt for skydebanerne, og evt. fejl skrives på 

skudregistreringen, der afleveres i hovedvagten. 

HRN 119-001 C - 24 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG D 


SJÆLSØ SKYDEBANER 

LOKALSTØTTEELEMENT HØVELTE 

HRN 119-001 D - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



D.1. Generel beskrivelse 3 

D.1.1. Skivehejs 3 

D.1.2. Styresystem for skivehejs 3 

D.2. Klargøring af banen 4 

D.2.1. Højbroen 4 

D.2.2. Standpladsen 6 

D.2.3. Valg af skiver i skivehejs 6 

D.2.4. Operatørvogn 7 

D.2.5. Standpladsvogn 8 

Side 

D.3. Monitor 8 

D.3.1. Normal opstart og systemtjek 9 

D.3.2. Skivenummerindstilling 10 

D.3.3. Vælg skivetype 11 

D.3.4. Adgangskontrol 11 

D.3.5. Træning 12 

D.3.6. Skudværdi og træffermarkering 12 

D.3.7. Middeltræfpunkt 13 

D.3.8. Menu 1 14 

D.3.9. Menu 2 16 

D.3.10. Menu 3 16 

D.4. Sikkerhed under skydning 17 

D.5. Faldmål 18 

D.6. Bevægeligt mål 23 

D.7. Oprydning efter skydning 24 

HRN 119-001 D - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.1. GENEREL BESKRIVELSE. 

Sjælsø Skydebaner består af tre ens selvmarkerende langdistancebaner med præcisionsmål, 

der består af 8 stk. skiver i dobbelthejs, et stk. bevægeligt mål og 8 faldmål 

og anvendes til instruktionsskydning jf. ”Instruks for banens brug”. Instruksen er ophængt 

på tavlen foran banerne og forefindes desuden på operatørvognen. 

Præcisionsmålene består af tre hoveddele: 

8 stk. skivehejs i dobbelthejs, der er monteret på højbro(hvor skiverne er monteret), 

styresystem for skivehejs, hvis betjeningsbokse er placeret henholdsvis på højbro 

og på operatørvognene for tilslutning til standplads: 50, 100 og 200m, 

akustisk præcisionssystem, der består af 8 skiver placeret i skivehejsene, samt 

spændingsforsyning og skuddataenhed placeret på højbro. Dertil hører en central 

computer, indbygget i en fiberboks (fast monteret på operatørvognen), samt 8 monitorer, 

der er tilsluttet skiverne på højbro via kabeltilslutning på operatørvognen. 

D.1.1. Skivehejs. 

Skivehejsene er monteret på højbroen. Se figur D-01. 

Figur D-01: Billede af skiver på højbroen. 

D.1.2. Styresystem for skivehejs. 

Skivehejsene betjenes fra standpladsen, nærmere betegnet fra operatørvognen, se 

pkt. D-2.4. for nærmere. Det er muligt at styre alle skiver samlet fra standpladsvognen, 

eller der kan vælges enkelte standpladser fra/til. 

HRN 119-001 D - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.2. KLARGØRING AF BANEN. 

Klargøring til skydningen foretages af den skydende enhed under ledelse af skydelederen. 

D.2.1. Højbroen. 

Skydelederen skal på højbroen udføre flg.(adgang sker gennem døren ved skivemateriel/målområde, 

se figur D-02): 

Figur D-02: Indgang til højbroen. 

Kontrollere, at forbindelseskablerne hænger frit mellem skiverne og højbroen, se 

figur D-03. 

Tilkoble signalkabel og tænde for anlægget på højbroen. Signalkabel isættes og 

kontakten tændes som vist på billedet, figur D-04. Grøn kontrollampe vil nu tænde. 

Kontrollere, at elektronikboksene monteret over skiverne er tændte/blinker jf. figur 

D-05. 

Figur D-03: Forbindelseskabler ved skiverne. 

HRN 119-001 D - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur D-04: Signalkabel, tilslutning og drejekontakt. 

1. Signalkabel. 3. Drejekontakt. 

2. Tilslutning. 

Figur D-05: Elektronikboksen over skiverne. 

HRN 119-001 D - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.2.2. Standpladsen. 

Operatørvognen, der er placeret i det aflåste skur på 200 standpladsen, afhentes, 

og vognen medbringes til den ønskede standplads og placeres i den markerede 

bås bag nichen. 

Standpladsvognen placeret ved 200 meter standplads medbringes til den ønskede 

standplads. 

Monitorerne er nummeret og klargjort med et kabel og skal placeres fortløbende 1- 

8 på standpladsen. Kablerne forbindes, således at alle monitorer har forbindelse, 

og kablet på operatørvognen mærket ”Monitor 1” tilsluttes. 




Herefter tændes for 220 v-afbryderen (stik 3) på væggen i nichen, og opstart af systemet 

påbegyndes. Monitorerne starter automatisk, når strømmen tilsluttes. 

ADVARSEL 

Der må først tændes for spændingen til Operatørvognen, når alle kabeltilslutninger 

er etableret. 

D.2.3. Valg af skiver i skivehejs. 

Skiverne er anbragt i rummet med adgang til højbroen og skal monteres fra højbroen. 

Flg. skivefigurer kan vælges: 

Skivefigur 10 d, 

skivefigur 10 f, 

skivefigur 5 a, 

skivefigur 5 c, 

skivefigur 5 d, 

skivefigur 5 f, der er den nye finskytteskive. 

skive U1/2, 

skive U 2/3 og 

skive U 32 



”lydkammeret”, hvor i skiven projektilet har truffet. Disse informationer bliver bearbejdet 

og sendt videre til skuddataenheden. 

Den valgte skivefigur monteres på skiverne og sikres med pal. 

Ved montering af flamingoplader på de bagerste skiver skal kontakten sættes på 

Manuel, da sikringen ellers kan springe. 

HRN 119-001 D - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur D-05a: Elektronikboksen over skiverne 

D.2.4. Operatørvogn. 

Operatørvognen (se figur D-06) er monteret med 8 stk. monitorer, CPU-boks til kommunikation 

mellem skiver og monitorerne, kabel til monitor nr. 1 samt 3 stk. kabler 

som forbindes til nichen ved den pågældende standplads. Desuden er der betjeningsboks 

til skivehejs og belysning af skiverne. 

Figur D-06: Operatørvogn. 

HRN 119-001 D - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.2.5. Standpladsvogn. 

Standpladsvognen (se figur D-07) er monteret med materiel, som er nødvendig for 

oprettelse af skydestandpladsen. Den kan desuden benyttes som ammunitionsbord. 

Vognen skal stå udenfor skuret ved aflevering. 

Figur D-07: Standpladsvogn. 

D.3. MONITOR. 


Monitor 

HRN 119-001 D - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur D-08: Monitor. 


D.3.1. Normal opstart og systemtjek. 






HRN 119-001 D - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET




D.3.2. Skivenummerindstilling. 


monitoren. 

NB! 


Skivenummer kan vælges fra 1 til 99 og skal stemme overens med skivenummer, 

som er sat op i skiveelektronikken i dækningen. Fysisk placering af monitor (skive 

HRN 119-001 D - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


nummer) på standpladsen har ingen betydning for, hvilket skivenummer der kan 



NB! 


D.3.3. Vælg skivetype. 


alle militære skydebaner. 

D.3.4. Adgangskontrol. 



videre skal der trykkes på en tast. 

NB! 

For at komme tilbage til indlogningsvinduet efter, at indlogning 

er udført, skal Meny 3 vælges og Logg ut valget 

aktiveres. 

HRN 119-001 D - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET

D.3.5. TRÆNING. 




D.3.6. Skudværdi og træffermarkering. 


(tallet efter punktum), hvor.9 er i inderkant af ringen og .0 er i yderkant af ringen. 



*.9. 

HRN 119-001 D - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET





X Yder tier 

* Inder tier. 

NB! 




NB! 



skuddet) og tolken, som bruges til beregning af skudværdi. 

Størrelsen er valgt for at give bedst mulige visning 

uafhængig af tolkstørrelse. Hvis Vis treff sættes til Tolk, vil 


D.3.7. Middeltræfpunkt. 



og Ym. 

HRN 119-001 D - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET

D.3.8. Menu 1. 


Dette er ”hovedmenuen,” hvor de mest anvendte funktioner ligger. 

D.3.8.1. Ny serie. 


I ”Ny serie”-menuen er der flere indstillinger, som kan vælges: ”Anvis”, ”Prøveskudd” 



Anvis: 



skifte til: 


Prøveskud: 



Nej: Skuddene vil blive summeret i sum- og totalfeltet. 

HRN 119-001 D - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET

Stilling. 


NB! 


”nulle ud” totalsummen, skal monitoren logges ud. 

NB! 




D.3.8.2. Zoom. 


tre niveauer. 

D.3.8.3. Næste 10 skud. 


10 skud i serien, kan der med denne knap vælges, hvilke 10 skud, som skal vises 

(f.eks skuddnr. 1-10 eller skuddnr. 11-20). 

NB! 


anvisvalget på Meny 2 for at kunne vise skuddene, som 


HRN 119-001 D - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET

D.3.9. Menu 2. 


D.3.9.1. Anvis serie. 


D.3.9.2. Skriv ut serie (Denne funktion er til stede; men kan ikke anvendes). 

D.3.9.3. Lagre serie (Denne funktion er til stede, men kan ikke anvendes). 

D.3.10. Menu 3. 

NB! 




I Menu 3 er der flere indstillinger som kan ændres: ”Info”, ”Vis treff” og ”Skivelys”. 


D.3.10.1. S-S (Center-center spredning). 


D.3.10.2. H+B (Højde- og breddespredning). 




D.3.10.3. X+Y. 


HRN 119-001 D - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

D.3.10.4. Vis treff. 


Eftersom forholdet mellem tolk- og skivestørrelse varierer med, hvilken skivetype der 


skuddene. 

Fast. 



Tolk. 


Logg ut. 

Når skydningen er afsluttet, bør skytterne logge sig ud, enten for at gøre klar til næste 


D.4. SIKKERHED UNDER SKYDNING. 

HUSK! 


ADVARSEL 

Henset til personelsikkerheden må der ikke opholde sig personel på højbroen 

under skydning. 

Adgangsdørene mellem banerne på højbro og baneplan skal være aflåst 

HRN 119-001 D - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.5. FALDMÅL. 


Placer målene, så det passer til skydeprogrammet. Skiverne står i rummet ved 

adgangen til højbroen. 





Figur D-09: Operatørvogn. 

HRN 119-001 D - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.5.1. Afvent, at dette skærmbillede kommer frem: 

D.5.2. Tryk herefter på Grc5 og LogIn: 

Figur D-10: Skærmbillede. 

Figur D-11: Login. 

HRN 119-001 D - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.5.3. Afvent, at systemet har fundet en radio (dette indikeres ved nedenstående 


Figur D-12: Radio. 

D.5.4. Herefter er systemet klar til at kunne bruges med de programmerede 

skydninger. 

Figur D-13: Programmerede skydninger. 

HRN 119-001 D - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.5.5. Vælg det scenarie du skal bruge og tryk herefter på ”PLAY” og en dialogboks 

kommer frem. Når skydningen skal startes trykkes på ”OK”, hvorefter 


Figur D-14: Start af valgt skydning. 

D.5.6. Når skydningen er slut og dialogboksen ”SAVE RESULT” er vist, trykkes 



og antal visninger (EXP). 

Figur D-15: Resultat. 

HRN 119-001 D - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.5.7. For at anvende systemet i ”MANUEL MODE” skal målene markeres på 

touch-skærmen. Herefter virker ”UP” ”DOWN” og ”CLEAR HITS”. Målenes 

funktionalitet indstilles under ”COMMANDS” i højre side af display. 

Figur D-16: Manuel mode. 

D.5.8. I ”MANUEL MODE” kan træffere aflæses direkte på displayet over det 

enkelte mål. 

Figur D-17: Træffevisning. 

HRN 119-001 D - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET


D.6. BEVÆGELIGT MÅL. 



Figur D-17a: Målvogn med nødstop (rød knap). 


Placer målvognen midt på banen og tryk på den højre knap på siden af målet, 

indtil der står ”INIT” i displayet. 



Figur D-17b: Mål i ladestation. 

HRN 119-001 D - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET







Skift ”Range” til ”bevægeligt mål” og vælg hastighed i ”Scenarie”. 

D.7. OPRYDNING EFTER SKYDNING. 

Når skydningen er afsluttet, skal skivehejsene køres op, spændingen afbrydes til 

operatørvognen, kablerne frakobles og hænges på plads på operatørvognen. 

De enkelte monitorer frakobles og anbringes på operatørvognen. 

Alle programmer på PC lukkes. PC slukkes. 



Standpladsvognen køres på plads udenfor skuret. 


Banen efterlades med faldmålsskiverne placeret på skinnerne og med 220 volt 

tilsluttet. 

På højbroen slukkes for kontakten og signalkablet afmonteres. 

Evt. fejl meldes til den ansvarlige vagt for skydebanerne, og evt. fejl skrives på 

skudregistreringen, der afleveres i hovedvagten. 

HRN 119-001 D - 24 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG E 


NYMINDEGAB LANGDISTANCEBANE 

LOKALSTØTTEELEMENT NYMINDEGAB 

HRN 119-001 E - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

E.1. Klargøring af målområde 3 

E.2. Brugervejledning for BT 32 PX og BT 18 AX 5 

E.3 Efter skydning 9 

E.4. Brugervejledning for bevægeligt mål 9 

E.5. Brugervejledning for præcisionsmål 10 

E.6. Monitor 13 

E.6.1. Normal opstart og systemtjek 14 

E.6.2. Skivenummerindstilling 15 

E.6.3. Vælg skivetype 16 

E.6.4. Adgangskontrol 16 

E.6.5. Træning 17 

E.6.6. Skudværdi og træffermarkering 17 

E.6.7. Middeltræfpunkt 18 

E.6.8. Menu 1 19 

E.6.9. Menu 2 21 

E.6.10. Menu 3 21 

E.7. Efter skydning 22 

E.8. Brug af belysningsanlæg 23 

HRN 119-001 E - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.1. KLARGØRING AF MÅLOMRÅDE. 


E.1.1. Tænd for strømforsyningen til faldmålene ved skiveopstillingen. 

Figur E-01: Kontakt til strømforsyning. 

E.1.2. Der kan eventuelt foretages en funktionstest af skiverejserne ved at trykke på 

TEST-knappen på siden af målet. 

E.1.3. Tænd for begge kontakter til bevægeligt mål ved venstre ende af målet. 

Figur E-02: Kontakter til bevægeligt mål. 

HRN 119-001 E - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.1.4. Fjern dækslerne over præcisionsskiverne ved at skubbe dem ind til betonkanten. 

Figur E-03: Dæksler over præcisionsskiverne. 

E.1.5. Tilslut signalkablet til monitorerne i markørgraven. 

Figur E-04: Tilslutning af signalkabel. 

HRN 119-001 E - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.1.6. Tænd for strømforsyningen til præcisionsskiverne i markørgraven. 

Figur E-05: Kontakt for strømforsyningen i markørgraven. 

E.2. BRUGERVEJLEDNING FOR BT 32 PX OG BT 18 AX. 

(Faldmålssystem på skydebane). 

Knap 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

Funk 

tion 

Tænd 

og sluk 

Funktionsvælger 

”Enter” Blinker 

ved 

”Power 

ON” 

Blinker 

ved 

”sending” 

Blinker 

ved 

”modtagelse” 

Lyssen 

sor. 

(styrer 

lys i 

display) 

Flytning 

af 

Cursor 

Bruges 

til at 

vælge 

mål 

Figur E-06: Betjeningspanel BT 32PX. 

Bruges 

til at 

vælge 

mål 

med to 

cifre 

Bruges 

som 

”0” 

Bruges 

ikke 

HRN 119-001 E - 5 2010-05 


Nødstop.


E.2.1. Monter antennen og tænd for BT 32 PX på knap nr. 1. Herefter fremkommer 

følgende billede. 

Figur E-07: Startskærm. 

E.2.2. Tryk på en vilkårlig tast og følgende hovedmenu kommer frem. (Ellers kommer 

den automatisk i løbet af ca. 10 sek.) 

Figur E-08: 

HRN 119-001 E - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.2.3. Du skal trykke på ”MANUAL OPERATION”, hvorefter senderen vil søge efter 

de mål, der er til rådighed på banen, og følgende billede kommer frem. 

Figur E-09: Mål på banen. 

E.2.4. Anvendelse af funktionen ”TEST”. 

Såfremt du ønsker at anvende ”TEST”, vil alle mål rejses, og der simuleres et træf på 

skiven. Displayet skal herefter vise en træffer på hver skive. Husk at trykke 

”CLEAR HITS”, inden skydningen startes. 

E.2.5. Anvendelse af funktionen ”CLEAR”. 

Hvis en ”CLEAR”-funktion skal anvendes, opnås følgende muligheder ved at trykke 

ud for ”CLEAR”. 

Figur E-10: 

HRN 119-001 E - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


Når en funktion er valgt for målet trykkes på ”ENTER”, og den aktuelle funktion er 

valgt for alle mål. 

Figur E-11: 

E.2.6. Anvendelse af funktionen ”DESELECT/SELECT”. 

Ved anvendelse af ”DESELECT” eller ”SELECT” kobles de valgte mål fra eller til. 

Displayet vil herefter vise, hvilke mål der er indkoblet i skydningen. Alle mål er som 

standard indkoblet. 

E.2.7. Anvendelse af funktionen ”MODE”. 

Standardindstilling er: tilkoblet som = Faldmål, = lys slukket 

Hvis en anden målfunktion skal anvendes, opnås følgende muligheder ved at trykke 

ud for ”MODE”. 

Symbol 

Tekst Static Autofall Bob Light 

on 

Funktion Fast mål Faldmål Repetermål 

Figur E-12: 

Lys 

tændt 

Light 

off 

Lys 

slukket 

Muzzle 

flash 

Mundingsglimt 

ved 

skiverejsning 

Light 

pulse 

when 

hit 

Lyset 

tændes 

ved træf 

Blank 

pulse 

when 

hit 

Lys 

tændt, 

slukkes 

ved træf 

og 

tændes 

igen 

HRN 119-001 E - 8 2010-05 


Light 

off 

when 

hit 

Lyset 

slukkes 

ved træf


Når en funktion er valgt for målet, trykkes på ”ENTER”, og den aktuelle funktion er 

valgt for alle mål. 

E.2.8. Anvendelse af funktionen ”TIME”. 

Hvis en ”TIME”-funktion skal anvendes, trykkes ud for ”TIME”: 

Sekunderne målene skal vise, indstilles med cursor eller tallene (0 – 99 sek.). 

Figur E-13: 

Figur E-14: Start af tidsbegrænset skydning. 

Sekunderne tælles ned i ruden ”TIME”, og målene lægges efter tidens udløb. 

E.3. EFTER SKYDNING. 

Husk at slukke for strømforsyningen ved markørdækningen. 

Hvis der er skiftet batteri på BT 32 PX, så noter batterinummeret på miljørapporten. 

Alt materiel skal på plads. 

Efterlad målene med U 2/3-figurer monteret. 

E.4. BRUGERVEJLEDNING FOR BEVÆGELIGT MÅL. 

(Målets træffere registreres på BT 32 PX under mål 11). 

HRN 119-001 E - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.4.1. Tilslut betjeningsenheden på den standplads, der skal anvendes (100 og 200 

meter). 

Figur E-15: Tilslutning af betjeningsenhed. 

E.4.2. Målet er nu klar til at køre; indstil hastighed på betjeningsenheden og målets 

funktion på BT 32 PX. 

E.4.3. Efter skydning. 

Husk at slukke for strømforsyningen på begge kontakter til bevægeligt mål. 


Efterlad målet med U 2/3-figurer monteret. 

E.5. BRUGERVEJLEDNING FOR PRÆCISIONSMÅL. 

(Kongsberg skiver). 

E.5.1. Tilslut fjernbetjeningen til skivehejsene på den standplads, der skal bruges. 

(100, 200 og 300 meter). 

HRN 119-001 E - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur E-16: Tilslutning af fjernbetjening. 

E.5.2. Hejs skiverne op ved at trykke på sort pil i blankt felt. Øverste pil er venstre 

skivesæt, midterste pil er midterste skivesæt og nederste pil er højre skivesæt. 

Figur E-17: Betjening af skiver. 

HRN 119-001 E - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.5.3. Tilslut monitorerne til respektive standpladser (monitor nr. 1 på standplads 1). 

Figur E-18: Tilslutning af monitor. 

E.5.4. Tilslut computeren med de tre stik og tænd for strømmen. 

Figur E-19: Tilslutning af computer. 

HRN 119-001 E - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.6. MONITOR. 


Monitor 

Figur E-20: Monitor. 


HRN 119-001 E - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.6.1. Normal opstart og systemtjek. 








NB! 

Dersom man på en bane låner monitorer af en nabobane, 

er det ikke sikkert, der er samme version på de to anlæg. 

Da skal anlægget med lavest version opgraderes. for at 

systemerne skal kunne benyttes med hinanden. Eventuel 

versionskonflikt bør tjekkes i god tid før brug. 

HRN 119-001 E - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.6.2. Skivenummerindstilling. 


monitoren. 

NB! 


Skivenummer kan vælges fra 1 til 99, og skal stemme overens med skivenummer, 

som er sat op i skiveelektronikken i dækningen. Fysisk placering af monitor (skivenummer) 

på standpladsen har ingen betydning for, hvilket skivenummer der kan 



NB! 


HRN 119-001 E - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


E.6.3. Vælg skivetype. 


alle militære skydebaner. Denne menu indeholder skivetyperne: DDS, 10 f, 5 a, 5 c, 

5 d og finskytteskiver. 

E.6.4. Adgangskontrol. 



videre skal der trykkes på en tast 

NB! 

For at komme tilbage til indlogningsvinduet, efter at indlogning 

er udført, skal Menu 3 vælges og Logg ut valget 

aktiveres. 

HRN 119-001 E - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.6.5. TRÆNING. 




E.6.6. Skudværdi og træffermarkering. 


(tallet efter punktum), hvor .9 er i inderkant af ringen og .0 er i yderkant af ringen. 

Normalt vil ydertier og indertier blive slået sammen, når det gælder decimaler sådan, 


*.9. 

HRN 119-001 E - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET





X Yder tier 

* Inder tier. 

NB! 




NB! 



skuddet) og tolken som bruges til beregning af skudværdi. 

Størrelsen er valgt for at give bedst mulige visning uafhængig 

af tolkstørrelse. Hvis Vis treff sættes til Tolk, vil 


E.6.7. Middeltræfpunkt. 



og Ym. 

HRN 119-001 E - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.6.8. Menu 1. 


Dette er ”hovedmenuen” hvor de mest anvendte funktioner ligger. 

E.6.8.1. Ny serie. 


I ”Ny serie- menuen er der flere indstillinger, som kan vælges: ”Anvis”, ”Prøveskudd” 



Anvis: 


Serie: Skuddene bliver anvist efter serie. Når første skud bliver afgivet vil menuen 

skifte til: 


Prøveskud: 



Nei: Skuddene vil blive summeret i sum- og totalfeltet. 

HRN 119-001 E - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET

Stilling: 


NB! 


”nulle ud” totalsummen skal monitoren logges ud. 

NB! 




E.6.8.2. Zoom 


tre niveauer. 

E.6.8.3. Næste 10 skud. 


10 skud i serien, kan der med denne knap vælges, hvilke 10 skud, som skal vises 

(f.eks skuddnr. 1-10 eller skuddnr. 11-20). 

NB! 


anvisvalget på Menu 2 for at kunne vise skuddene, som 


HRN 119-001 E - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.6.9. Menu 2. 


E.6.9.1. Anvis serie. 


E.6.9.2. Skriv ut serie (Denne funktion er til stede; men kan ikke anvendes). 

E.6.9.3. Lagre serie (Denne funktion er til stede, men kan ikke anvendes). 

E.6.10. Menu 3. 

NB! 




I Menu 3 er der flere indstillinger, som kan ændres: ”Info”, ”Vis treff” og ”Skivelys”. 


E.6.10.1. S-S (Center-center spredning). 


E.6.10.2. H+B (Højde- og breddespredning). 




E.6.10.3. X+Y. 


HRN 119-001 E - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.6.10.4. Vis treff. 


Eftersom forholdet mellem tolk- og skivestørrelse varierer med hvilken skivetype, der 


skuddene. 

Fast 



Tolk 


Logg ut 

Når skydningen er afsluttet, bør skytterne logge sig ud. Enten for at gøre klar til næste 


HUSK! 


E.7. EFTER SKYDNING. 

Sænk skiverne og luk dækslerne over skiverne. Efterlad skive 10 f som front. 

Husk at slukke for strømforsyningen ved markørdækningen. 

VIGTIGT! Husk at frakoble signalkablet til monitorerne i markørgraven, da fejlstrøm, 

lynnedslag m.m. vil kunne beskadige materiellet (se pkt. 5). 

Afmonter fjernbetjening og computeren. 


HRN 119-001 E - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET

E.8. BRUG AF BELYSNINGSANLÆG. 


E.8.1. Monter lysstyringen på standpladsen. 

Figur E-21: Lysstyring på standpladsen. 

E.8.2. Tænd for lysene med tænd/sluk-knappen. 

E.8.3. Lysene reguleres ved hjælp af de tre trykknapper. 

Figur E-22: Betjening af lys. 

E.8.4. Efter skydning. 

Husk at slukke for strømmen med tænd/sluk-knappen. 


HRN 119-001 E - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG F 

BRUGERVEJLEDNING FOR SIT FALDMÅL 

(5. GENERATION) 

FALDMÅLSSYSTEM PÅ MODERNISERET GARNISONSSKYDEBANE 

HRN 119-001 F - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

F.1. Sit trolley installation 3 

F.2. Swivel target installation 4 

F.3. Operation 5 

HRN 119-001 F - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

F.1. SIT TROLLEY INSTALLATION. 


F.1.1. Install target board as for a normal SIT. 

F.1.2. Deploy the SIT trolley(s) on the MIT track. 

Figur F-01: SIT trolley chain. 

F.1.3. Apply the parking brake on the SIT trolley. 

F.1.4. Connect the SIT trolley to mains. 

Figur F-02: SIT trolley parking brake. 

HRN 119-001 F - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

F.2. SWIVEL TARGET INSTALLATION. 


F.2.1. Safety conditions. 

The hit sensor can activate the target lifter unintentionally if the power supply is connected. 

F.2.2. Install a target board. 

Figur F-03: Warning sign Pinch Point 

Figur F-04: Swivel target board 

HRN 119-001 F - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET

F.3. OPERATION. 


F.3.1. General. 

The targets can be setup in different range configurations and are operated by the 

Radio. The range is graphically presented on screen and targets are shown with 

status such as up, down, number of hits, pending state, malfunction etc. The current 

status is continuously acquired and updated on screen, in real time. 

F.3.2. Function selection. 

The four-digit alphanumerical LED display is operated by two function selection push 

buttons. Normally the display is turned off, but turned on when a button is pushed. 

The right push button is used for menu selection. Stepping through a menu is done 

by pushing the button repeatedly. 

The left push button is used for display of setting values or execution of a command, 

i.e. TEST. 

When pushing the right push button for the first time, the display is lit up and the 

menu address is shown. If the push button is not activated within 10 seconds, the 

display will turn off. 

Figur F-05: Display. 

F.3.3. Before the exercise. 

Before use remove any snow, branches, or other obstructions from the targets. 

Perform a functional test, see Target lifter test. 


HRN 119-001 F - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


F.3.4. Target lifter test. 

Stand clear of the target! 

The target is lowered or raised rapidly and with considerable force! 

The TEST function provides means for testing necessary functions in the target lifter. 

F.3.4.1. Select the TEST menu by pushing the right push button repeatedly. 


F.3.4.2. Push the left push button. When the test is successful, the following events 

will happen 

If the Target Board (TB) is up: 

The TB will go down 

The Lamp will flash (if Lamp is available) 

The text "OK" is shown on the display 

If the Target Board (TB) is down: 

The TB will go up 



If the test is not successful, the text "FAILED" will be shown on the display. see 8.1 

Service Malfunction codes (SMLF)and 8.2 Repair Malfunction codes (RMLF) for 

troubleshooting guidance. 

F.3.5. Battery test. 

The BATTERY test function provides means for testing the battery power level. 

F.3.5.1. Select the BATT menu by pushing the right push button repeatedly. 

Figur F-08: Battery level display 

HRN 119-001 F - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


F.3.5.2. Push the left push buttons. 

If the Battery power level is OK: 


If the Battery power level is not OK: 

The text "LOW BATTERY" is shown on the display. Replace the battery. 

F.3.6. Radio output power setup. 

After replacing a complete target lifter, setup the Radio output power. 

Select the Radio output power menu by pushing the right push button repeatedly. 

Push the left button to check the set Radio output power. 

Push both the push buttons simultaneously. The first digit in the Radio output 

power field starts to flash. 

Enter the Radio output power by pushing the right push button. Use the left push 

button to change between the positions in the Radio output power field. 

After entering the Radio output power, wait about 5 seconds and the whole Radio 

output power field starts to flash. 

Confirm the new Radio output power within about 3 seconds by pushing one of the 

push buttons. Note! If you do not confirm the new Radio output power, the old setting 

will still be valid. 

Select the Radio output power menu by pushing the right push button repeatedly. 

Use the left push button to check the new Radio output power. 

F.3.7. Removal. 

Power down 

If the Target board is up, select "TEST". The Target board will go down. 

Disconnect the power. 

Remove the Target board from the target holder. 

Fold down the antenna or disconnect the communication cable. 

Remove the target lifter. 

HRN 119-001 F - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG G 

BRUGERVEJLEDNING FOR MIT BEVÆGELIGT MÅL 

(5. GENERATION) 

BEVÆGELIGT MÅLSYSTEM PÅ MODERNISERET GARNISONSSKYDEBANE 

HRN 119-001 G - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET

G.1. OPERATION. 


G.1.1. Operation General. 

The targets can be setup in different range configurations and are operated with the 

Graphical Range Controller (GRC) software or BT 32 RX/PX. The range is graphically 

presented on screen and targets are shown with status such as up, down, number 

of hits, pending state, malfunction etc. The current status is continuously acquired 

and updated on screen, in real time. 

G.1.2. Function selection. 

The four-digit alphanumerical LED display is operated by two function selection push 

buttons. Normally the display is turned off. 

The right push button is used for menu selection. Stepping through a menu is done 

by pushing the button repeatedly. 

The left push button is used for display of setting values or execution of a command, 

i.e. TEST. 

When pushing the right push button for the first time, the display is lit up and the 

menu address is shown. If the push button is not activated within 10 seconds, the 

display will turn blank. 

Figur G-01: Display. 

Menu Description 

ADD Shows "MIT " in the display (Hardwire only). 

ADRS Address to target lifter/mover. 

ARMF Repair malfunction PBA MDU. 

ASMF Service malfunction PBA MDU. 

ATST Test of mover. 

AVER Version of mover software 

BATT Supplied voltage to target lifter/mover. 

CONF Article and version number for the SIT configuration. 

CYCL Accumulated number of cycles. 

FREQ Frequency to lifter/mover (for Deployable MIT only). 

INIT Initiation of track profile. 

HRN 119-001 G - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


POWR The radio modem effect (for Deployable MIT only) 

RMLF Repair malfunction PBA TC. 

SENS Hit sensitivity setting (for BT32 PX/RX only). 

SMLF Service malfunction PBA TC. 

SW SIT software article number. 

TEST Test of target lifter. 

VER Version of target lifter software. 

G.1.3. Before the exercise. 

Make sure there are no obstructions along the rail. 

Roll out the mover from the charging position and check the battery status, see 5.5 

Battery test 

Before use remove any snow, branches, or other obstructions from the mover. 

Perform a functional test, see Target lifter test. 


G.1.4. Target lifter test. 

Stand clear of the target! 

The target is lowered or raised rapidly and with considerable force! 

G.1.4.1. The TEST function provides means for testing necessary functions in the 

target lifter. 

Select the TEST menu by pushing the right push button three times. 


HRN 119-001 G - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Push the left push button. When the test is successful, the following events will 

happen 

If the Target Board (TB) is up: 

The TB will go down 



If the Target Board (TB) is down: 

The TB will go up 



If the test is not successful, the text "FAILED" will be shown on the display. see 8.1 

Service Malfunction codes (SMLF) and 8.2 Repair Malfunction codes (RMLF)for 

troubleshooting guidance. 

G.1.5. Battery test. 

Make sure that the mover is off the charging station when performing this battery test. 

If the mover is not off the charging station, the current charging voltage and not the 

battery voltage will be displayed. 

G.1.5.1. The batteries do not charge if the emergency stop is activated. 

The battery test function provides means for testing the battery power level. 

Select the BATT menu by pushing the right push button repeatedly. 

Figur G-04: Battery level display. 

Push the left push buttons. 

If the Battery power level is OK: 


If the Battery power level is not OK: 

The text "LOW BATTERY" is shown on the display. Charge or replace the battery. 

HRN 119-001 G - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG H 

DÆKNINGSANLÆG OG DÆKNINGSTYKKELSER 


Side 

H.1. Opbygning af dækningsanlæg 2 

H.2. BT 19 MAT 3 

H.3. Kabler 3 

H.4. KVG-ammunition 3 

H.5. MT-ammunition 3 

H.5.1. Forbiskydning 3 

H.5.2. Overskydning 3 

H.6. PV-ammunition 3 

H.7. Dækningstykkelser 3 

HRN 119-001 H - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET


Overtrædelse af bestemmelserne i dette tillæg kan medføre 

erstatningsansvar 

H.1. OPBYGNING AF DÆKNINGSANLÆG. 

Figur H-01: Opbygning af dækningsanlæg. 

HRN 119-001 H - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


H.2. BT 19 MAT. 

For BT 19 MAT gælder, at der fra overkant af materiellet til overkant dækningsanlæg 

skal være 30 cm. 

H.3. KABLER. 

Alle kabler, der er i områder, hvor de kan blive ramt, skal nedgraves i en dybde på 

20 cm. 

H.4. KVG AMMUNITION. 

Overskydning med sprængladt kampvognsammunition er ikke tilladt. 

Ved forbiskydning skal skudretningen gå mindst 10 TS forbi mål, der er anbragt 

i ST-MAT. 

Der skal fra ST-MAT, der ikke er nedgravet, være min. 500 m til detonationsstedet. 

Hvis ST-MAT er nedgravet kan afstanden til detonationsstedet reduceres til 50 

m. 

H.5. MORTERAMMUNITION. 

H.5.1. Forbiskydning. 

Ved anvendelse af skønnede data skal der være min. 200 TS mellem målretning 

og ST-MAT. 

Ved anvendelse af gyldigt registreringsresultat og nedgravet ST-MAT kan vinklen 

reduceres til 40 TS. 

H.5.2. Overskydning. 

Ved anvendelse af skønnede data skal der være min. 300 m fra mortermål til 

ST-MAT. 

Ved anvendelse af gyldigt registreringsresultat og nedgravet ST-MAT skal der 

være min. 100 m fra mortermål til ST-MAT. 

H.6. PANSERVÆRNSAMMUNITION. 

Overskydning med sprængladt panserværnsammunition er ikke tilladt. 

Ved forbiskydning skal skudretningen gå mindst 100 m forbi skiverejserne. 

H.7. DÆKNINGSTYKKELSER. 

Til fastsættelse af ”A” i principskitserne anvendes det lagte mål + 50 cm over. 

Til brug ved fastsættelse af ”B” i principskitserne fastsættes følgende: 

Kappeklædt 

ammunition 

til og med 

9 mm. 

12,7 mm. 

amm. 

35 mm. 

maskinkanon 

40 mm. 

ØPT 

84 mm. 

ØPT 

Jord 1,0 m 1,2 m 6,0 m 1,0 m 1,8 m 12 m 

Sand 1,2 m 1,5 m 7,0 m 1,2 m 2,0 m 15 m 

KVG amm. 

ikke 

sprængladt 

HRN 119-001 H - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Til fastsættelse af ”C” i principskitserne anvendes det lagte måls størrelse + 50 

cm omkring. 

Til fastsættelse af ”D” i principskitserne anvendes målopstillingens bredde + 2,0 

m. 

HRN 119-001 H - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG I 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 18BX 

INFANTERIFALDMÅL I SKYDETERRÆN 

HRN 119-001 I - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



I.1. Introduktion 3 

I.2. BT 18BX skiverejser 4 

I.2.1. Eksempel på opstillinger 4 

I.2.2. Gruppe af BT 18BX 5 

I.2.3. BT 18BX blandet med ældre skiverejsere BT 18BF 6 

I.2.4. Opsætning med BT 24 styresystem, gruppe af BT 18BX 7 

Side 

I.3. Træfferfølsomhed 8 

I.3.1. Kontrol og indstlling af træfferfølsomhed 8 

I.3.2. Funktionsvælger 9 

I.3.3. Funktion, test 10 

I.3.4. Funktion, indstilling af træfferfølsomhed 10 

I.4. Klargøring 10 

I.4.1. Placering i terræn 10 

I.4.2. Kontrol før skydning 10 

I.4.3. Montering af figurskive 10 

I.4.4. Skiverejseren kontrolleres uden styresystem 11 

I.4.5. Skiverejseren kontrolleres med styresystem BT 24 11 

I.5. Opstilling med styresystem 11 

I.5.1. Anvendelse af BT 22FM til en skiverejser 11 

I.5.2. Anvendelse af BT 22FM til en gruppe af skiverejsere 12 

I.5.3. Anvendelse af BT 24 til en enkelt skiverejser 13 

I.5.4. Anvendelse af BT 24 til en gruppe af skiverejsere 14 

I.6. Kontrol efter skydning 15 

I.6.1. Skiverejseren skal forblive i terrænet 15 

I.6.2. Skiverejseren skal på depot 15 

HRN 119-001 I - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

I.1. INTRODUKTION. 


Figur I-01. Infanteriskiverejser BT 18BX. 

BT 18BX er en fjernstyret batteridrevet infanteriskiverejser beregnet til rejsning og 

fældning af figurskiver ved skydning med håndvåben. 

Under mørkeskydning kan figurskiven belyses af skiverejserens indbyggede lampe. 

Lampen kan også anvendes til at simulere fjendtlig ild fra skiverejseren. Lampen 

slukkes automatisk, når figurskiven lægges ned. 

BT 18BX er selvmarkerende. Træfferne registreres af en træffeføler, der er monteret 

på figurholderen. Skiverejserens markering af træffere kan ske på en af følgende 

måder: 

Faldmål (skiven fældes og bliver nede). 

Repetermål (skiven fældes og rejses igen). 

Lys ved træf (lampen blinker en gang). 

Sluk ved træf (lampen, som er tændt, når skiven er rejst, slukkes). 

BT 18 BX kan anvendes både som en transportabel skiverejser med egen batteriforsyning 

eller som en stationær skiverejser tilkoblet 230 V-forsyningen. Skiverejseren 

skal beskyttes mod skud for at sikre dens funktion og pålidelighed. 

BT 18BX er normalt batteridrevet, men kan tilsluttes 230 V via en batterieliminator. 

Skiverejseren består af skiverejser med skiveholder og træffeføler. Tilbehør er batteri, 

batterieliminator, batterilader, figurskiver og skudmarkør. 

BT 18BX kan fjernstyres via radio ved hjælp af BT 22FM styresystemet eller BT 24 

styresystemet. 

HRN 119-001 I - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


I.2. BT 18BX SKIVEREJSER. 

BT 18BX skiverejseren består af de nedenfor viste genstande. 

2 

1 

3 

4 

Figur I-02: Infanteriskiverejser BT 18BX. 

1. Skiverejser. 4. Batteri. 

2. Skiveholder. 5. Batterieliminator. 

3. Træffeføler. 

I.2.1. Eksempel på opstillinger. 

Opstilling med BT 22FM styresystem BT 18BX alene. Billedet viser en BT 18BX 

skiverejser med et BT 22FM styresystem. 

Figur I-03: Eksempel på en BT 18BX styret af BT 22FM 

1. BT 18BX, skiverejser. 3. BT 22FM, sender 

2. BT 22FM, modtager. 

HRN 119-001 I - 4 2010-05 


5


I.2.2. Gruppe af BT 18BX. 

Billedet viser tre BT 18BX skiverejsere styret af BT 22FM styresystemet. Alle skiverejsere 

aktiveres samtidigt. 

1 

2 

Figur I-04: Eksempel på en gruppe af BT 18BX styret af BT 22FM. 

HRN 119-001 I - 5 2010-05 


3 

4 

1. BT 18BX, skiverejser med BT 22 FM modtager. 

2. BT 22FM modtager. 

3. BT 22FM sender. 

4. BT 18BX, skiverejsere uden BT 22 FM modtagere. 

5. BT 19E, geværskudsmarkør. 

4 

5


I.2.3. BT 18BX blandet med ældre skiverejsere BT 18BF. 

Billedet viser en BT 18BX skiverejser koblet sammen med to ældre skiverejsere BT 

18BF og et BT 22FM styresystem. Alle skiverejsere aktiveres samtidigt. 

1 

2 

Figur I-05. Eksempel på en gruppe af BT 18BX og BT 18BF, styret af BT 22FM 

HRN 119-001 I - 6 2010-05 


4 

3 

1. BT 18BX, skiverejser med BT 22 FM modtager. 

2. BT 22FM modtager. 

3. BT 22FM sender. 

4. BT 18BF, skiverejser. 


4 

5


I.2.4. Opsætning med BT 24 styresystem, gruppe af BT 18BX. 

Billedet viser to BT 18BX skiverejsere med et BT 24 styresystem. Skiverejserne 

aktiveres hver for sig. 

3 

2 

Figur I-06: Eksempel på en gruppe af BT 18BX styret af BT 24. 

1. BT 24PC/PX. 

2. BT 24RI/RX, Radio Interface. 

3. BT 18BX, skiverejser. 


HRN 119-001 I - 7 2010-05 


3 

1 

4


I.3. TRÆFFERFØLSOMHED. 

Træfferfølsomheden kan indstilles til forskellige niveauer. Niveauet er afhængigt af 

det materiale, som figurskiven er fremstillet af. 

Træfferfølsomheden kan indstilles i tre forskellige niveauer. 

Trin 1. Lav følsomhed (aluminium figurskive). 

Trin 2. Mellemste følsomhed (plast figurskive). 

Trin 3. Højeste følsomhed (plast eller masonit figurskive). 

I.3.1. Kontrol og indstilling af træfferfølsomhed. 

Figur I-05: Kontrol og indstilling af træfferfølsomhed. 

ADVARSEL 

Hold afstand til figurskiven. Den rejses og lægges 

med en høj hastighed og et stort moment. 

Stil funktionsvælgeren i position TEST. Skiven rejses og lampen begynder at blinke. 

Antallet af blink viser den indstillede følsomhed, f.eks tre blink betyder trin 3 (højeste 

følsomhed). 

Efter to sekunder gentages de tre blink som tegn på, at programmet for indstilling af 

træfferfølsomheden kører. De tre trin vises som grupper af blink med et sekunds 

pause mellem hver gruppe. Trin 1 = et blink, trin 2 = to blink og trin 3 = tre blink. Programmet 

kører gennem alle tre trin tre gange og derefter returneres til den oprindelige 

indstilling. 

Når det ønskede følsomhedsniveau vises, så drejes funktionsvælgeren hurtigt væk 

fra position TEST. 

HRN 119-001 I - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET

I.3.2. Funktionsvælger. 


Figur I-08: Funktionsvælger. 

Følgende funktioner kan indstilles af funktionsvælgeren: 

Position 0 – Off. 

Batterispændingen til elektronikenheden er afbrudt. 

Position 1 – Fast mål. 

Skiven forbliver rejst, når den får en træffer. Der udsendes en træfferpuls. Skiven kan 

rejses og fældes fra styresystemet (radio eller kabel). 

Anm. Stil funktionsvælgeren i position 1, når skiverejseren styres af et BT 24 styresystem. 

De andre funktioner kan så vælges fra BT 24 systemet. 

Position 2 – Faldmål. 

Skiven lægges og forbliver nede, når den får en træffer. Der udsendes en træfferpuls. 

Skiven kan rejses eller fældes fra styresystemet (radio eller kabel). 

Position 3 – Repetermål. 

Skiven lægges og rejses igen efter 2 sekunder, når den får en træffer. Der udsendes 

en træfferpuls. 

Skiven kan rejses eller fældes fra styresystemet (radio eller kabel). 

Position 4 – Lys ved træf. 

Skiven forbliver rejst, når den får en træffer og lampen tændes i ca. 0,2 sekunder. 

Der udsendes en træfferpuls. 

Skiven kan rejses eller fældes af styresystemet (radio eller kabel). 

Position 5 – Lys sluk ved træf. 

Lampen tændes, når skiven rejses. Skiven forbliver rejst, men lampen 

slukkes, når skiven får en træffer. Der udsendes en træfferpuls. 

Lampen tændes igen, hvis skiven lægges og rejses igen. 

Skiven kan rejses eller fældes af styresystemet (radio eller kabel). 

HRN 119-001 I - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET

Position TEST – Testfunktion. 

Position TEST indeholder to funktioner. 


I.3.3. Funktion, test. 

I position TEST gennemføres et internt testprogram i skiverejseren. Hvis der ikke 

findes fejl, rejses figurskiven og lampen begynder at blinke for at vise den indstillede 

følsomhed. 

I.3.4. Funktion, indstilling af træfferfølsomhed. 

Cirka to sekunder efter at funktionsvælgeren er stillet på position TEST, starter programmet 

til indstilling af træfferfølsomheden. Se “Træfferfølsomhed” på side 8-10. 

SAAB BT 18BX . 

I.4. KLARGØRING. 

Kontroller, at skiveholderen er lagt ned, og at batteriet er fjernet fra batterikassen. 

Kontroller, at alle bolte og skruer på skiverejseren er fastspændt. Håndter skiverejseren 

med omhu. 

I.4.1. Placering i terræn. 

Skiverejseren og eventuelt tilkoblet tilbehør skal anbringes i overensstemmelse med 

gældende bestemmelser i terrænet. Kontroller, at skiverejseren er sikret mod direkte 

skud. Anbring ikke skiverejseren på steder, der traditionelt oversvømmes i våde 

perioder. 

I.4.2. Kontrol før skydning. 

Kontroller, at figurskiven kan køre frit op og ned uden at berøre jorden eller andre 

genstande. Figurskiven må heller ikke være blokeret af sne eller jord. 

I.4.3. Montering af figurskive. 

Figur I-10: Montering af figurskive. 

Rejs skiveholderen ved at stille funktionsvælgeren i position TEST (ikke vist). 

Udløs låsehåndtaget. 

HRN 119-001 I - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


Anbring figurskiven i skiveholderen. Kontroller, at skiven er skubbet helt i bund, 

således at der er god kontakt mellem underkanten af figurskiven og bunden af skiveholderen. 

Lås figurskiven i skiveholderen ved at presse låsehåndtaget ind mod figurskiven. 

Drej derefter låsehåndtaget med uret, indtil skiven er fastspændt. Der må ikke anvendes 

hjælpeværktøj i form af forlængerrør eller lignende. Låsehåndtaget må kun 

spændes med håndkraft. 

I.4.4. Skiverejseren kontrolleres uden styresystem. 

Stil funktionsvælgeren i position TEST. Figurskiven skal rejses eller fældes, og 

lampen skal blinke i rejst position. 

I.4.5. Skiverejseren kontrolleres med styresystem BT 24. 

Stil funktionsvælgeren i position 1. 

Rejs og fæld figurskiven ved hjælp af BT 24 styresystemet og kontroller, at alle 

skiverejserens funktioner kan indstilles fra BT 24 styresystemet. 

Simuler en træffer ved at slå på figurskiven og kontroller, at BT 24 styresystemet 

har registreret en træffer. 

I.5. OPSTILLING MED STYRESYSTEM. 

I.5.1. Anvendelse af BT 22FM til en skiverejser. 

Figur I-11: 3. BT 22FM. 

Indsæt BT 22FM modtageren i radiohullet og monter antennen. 

Stil funktionsvælgeren i positionen for den valgte skivefunktion (fastmål, faldmål, 

repetermål eller andet). 

Kontroller, at skiven kan rejses og fældes ved hjælp af BT 22FM senderen. 

HRN 119-001 I - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET


I.5.2. Anvendelse af BT 22FM til en gruppe af skiverejsere. 

BT 22 FM 

Figur I-12: Opstilling med BT 22FM. 

Hvis mere end en skiverejser skal styres af den samme radiomodtager, skal skiverejserne 

kobles sammen vha. Target Interface kabler (TI-kabler): 

Tilslut TI-kablet til stikket “TI out” på skiverejseren med BT 22FM radiomodtageren. 

Tilslut den anden ende af “TI-kablet til “TI in” på skiverejser nr. 2 i kæden. 

Fortsæt med det næste “TI-kabel” fra “TI out på nr. 2 skiverejser til “TI in” på nr. 3 

osv., indtil alle skiverejserne er sammenkoblet. 

Anmærkning: 

Max 15 skiverejsere i en gruppe, når der anvendes BT 22FM. Kabellængden må ikke 

overstige 200 m i kæden. 

HRN 119-001 I - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET


I.5.3. Anvendelse af BT 24 til en enkelt skiverejser. 

Figur I-13: BT 24. 

ADVARSEL 

Hold afstand til figurskiven! Den bevæges med en høj 

hastighed og et stort moment. 

Eventuelle skudmarkører må ikke være tilsluttet til 

skiverejseren, når der foretages montering af systemet. 

Tilslut kablet fra BT 24RX til stikket “TI in” på skiverejseren. 

Stil funktionsvælgeren på position 1. 

Kontroller, at skiven kan rejses og fældes med BT 24PX. 

Kontroller, at ingen kan anvende BT 24PX, når BT 19E skudmarkøren tilsluttes. 

Anmærkning: 

Kabellængden mellem skiverejseren og BT 24RX må ikke overstige 5m. 

HRN 119-001 I - 13 2010-05 


BT 24RX


I.5.4. Anvendelse af BT 24 til en gruppe af skiverejsere. 

B T 24 RX 

Figur I-14: Opstilling med BT 24. 

Hvis mere end en skiverejser skal styres af den samme radiomodtager, skal skiverejserne 

kobles sammen vha. Target Interface kabler (TI-kabler): 

Tilslut kablet fra BT 24RX til stikket “TI in” på skiverejser nr. 1. 

Tilslut et TI-kabel til stikket “TI out” på skiverejser nr. 1, og tilslut den anden ende 

af kablet til stikket “TI in” på skiverejser nr. 2 i kæden. 

Fortsæt med et andet TI-kabel fra stikket “TI out” på skiverejser nr. 2 til stikket “TI 

in” på skiverejser nr. 3 i kæden. 

Fortsæt på denne måde indtil alle skiverejsere er sammenkoblet. 

HRN 119-001 I - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET

I.6. KONTROL EFTER SKYDNING. 


ADVARSEL 

Hold størst mulig afstand til skudmarkøren, hvis der 

er tilsluttet en sådan til skiverejseren, indtil følgende 

er gennemført: 

Stil funktionsvælgeren i position 0. 

Hvis en skudmarkør er tilkoblet fjernes kablet fra 

skiverejseren. 

Kontroller at batterikablet er afmonteret. (Ingen reaktion, når funktionsvælgeren 

stilles i position TEST.) 

Kontroller at skiverejseren ikke er blevet beskadiget af skud eller rikochetter. Hvis 

skiverejseren er beskadiget, eller der er skader på kabler eller stik, skal skiverejseren 

sendes til reparation. 

Rengør skiverejseren for snavs. Rengøring kan foretages med vand. 

Kontroller farven på fugtindikatoren, som sidder under lampeglasset. Hvis fugtindikatorens 

farve er blå, er der ingen fugt i elektronikboksen. Hvis fugtindikatoren er 

rødfarvet, betyder det, at silikagelposerne er mættet med fugt, og følgelig skal de 

udskiftes. 

Udskift figurskiven, hvis hullerne i skiven er større end en dansk enkrone. 

Tilslut batteriet og gennemfør en funktionstest. Hvis der optræder fejl under funktionstesten, 

skal skiverejseren sendes til reparation. 

I.6.1. Skiverejseren skal forblive i terrænet. 

Hvis skiverejseren skal forblive i terrænet gennemføres følgende: 

Fæld figurskiven. 

Fjern modtageren. 

Fjern batteriet, og send det til opladning. 

Luk alle låg og dæksler. Monter beskyttelsesdæksler på alle stik, som ikke er i 

brug. 

I.6.2. Skiverejseren skal på depot. 

Hvis skiverejseren skal hjemtages på depot, gennemføres følgende: 

Fjern figurskiven. 

Læg skiveholderen ned ved at stille funktionsvælgeren i position TEST. 

Afmonter alle kabler (ej kablet til træffeføleren) og monter beskyttelsesdækslerne 

på stikkene. 

Luk alle låg og dæksler. 

Fjern modtageren. 

Fjern batteriet og send det til opladning. 

HRN 119-001 I - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG J 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 18 SX 

KAMPVOGNSSKIVEREJS 

HRN 119-001 J - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



J.1. Introduktion 3 

J.2. BT 18SX kampvognsskiverejser 4 

J.2.1. Eksempel på opstilling 4 

J.2.2. En gruppe af BT 18SX KVG-skiverejsere 5 

J.3. Opstilling med BT 24 styresystem 6 

J.3.1. Fra 1 og op til 15 BT 18SX KVG-skiverejsere 6 

J.3.2. Opstilling med BT 24 styresystem (fortsat) 7 

J.4. Elektronikenhed 8 

J.4.1. Træffeføler og lampe 8 

J.5. Skivefunktioner 9 

Side 

J.6. Placering i terræn 11 

J.7. Før skydning 11 

J.7.1. Montering af skiven 12 

J.7.2. Montering af træffefølere og lampe 13 

J.8. Funktionstest 13 

J.8.1. Kabling 14 

J.8.2. BT 22 styring 14 

J.8.3. BT 24 styring 14 

J.9. Efter skydning 14 

J.9.1. Skiverejseren skal forblive i terræn et 14 

J.9.2. Skiverejseren skal tilbage i depot. 15 

HRN 119-001 J - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

J.1. INTRODUKTION. 


Figur J-01: KVG-skiverejser BT 18SX. 

BT 18SX er en KVG-skiverejser beregnet til skydetræning med alle typer af kampvogns- 

og panserværnsvåben. Selv om den er kraftig nok til at rejse et kampvognsmål 

i fuld størrelse, er den alligevel let nok til at være transportabel. 

BT 18SX indeholder alle nødvendige komponenter for anvendelsen, som 

f.eksstyreelektronik, elektrohydraulisk løftesystem, en skiveholder og egen strømforsyning. 

Strømforsyningen er et batteri. 

BT 18SX kan styres af Saab BT 22FM og Saab BT 24, eller der kan anvendes 

kabelstyring. 

KVG-skiverejseren registrerer træffere ved hjælp af op til tre træffefølere. Træffefølerne 

anbringes på underkanten af KVG-skiven. 

Om natten kan KVG-skiven enten belyses af sin egen lampe, eller den kan forsynes 

med en termisk folie, som også kan styres af elektronikken i BT 18SX. 

Simulation af fjendtlig ild fra KVG-skiverejseren kan ske ved hjælp af BT 19G 

kanonskudsmarkør, der også kan styres af elektronikken i BT 18SX. Denne simulator 

kan også anvendes til træffermarkering ved at udsende røg. 

Under opbevaring og transport kan BT 18SX stables for at optage mindst mulig 

plads 

HRN 119-001 J - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


J.2. BT 18SX KAMPVOGNSSKIVEREJSER. 

3 

2 

1 

9 8 7 6 5 

Figur J-02: BT 18SX med tilbehør. 

1. KVG-skiverejser. 6. Skiveholder. 

2. Træffeføler. 7. BT 22FM, modtager. 

3. KVG-skive. 8. Batteri. 

4. Lampe. 9. Batterieliminator. 

5. Håndbog. 

J.2.1. Eksempel på opstilling. 

Opstilling med BT 22FM styresystem BT 18SX og kanonskudsmarkør BT 19G. 

1 

5 

2 

Figur J-03: Eksempel på opsætning af BT 18SX styret af BT 22 FM. 

1. BT 18SX, KVG-skiverejser. 4. BT 22FM, sender. 

2. Lampe for træffemarkering. 5. BT 22FM, modtager. 

3. BT 19G, kanonskudsmarkør. 

HRN 119-001 J - 4 2010-05 


gen3 

4 

ttacc 

3 

4


J.2.2. En gruppe af BT 18SX KVG-skiverejsere. 

2 

1 

3 

Figur J-04: Eksempel på en gruppe af BT 18SX styret af BT 22FM. 

1. BT 18SX, KVG-skiverejser. 5. BT 19G, kanonskudsmarkør. 

2. BT 22FM, modtager. 6. BT 22FM, sender. 

3. BT 24 Target Interface (TI) kabel. 

4. BT 18SX, KVG-skiverejser (uden 

BT 22FM modtager. 

HRN 119-001 J - 5 2010-05 


4 

6 

5


J.3. OPSTILLING MED BT 24 STYRESYSTEM. 

J.3.1. Fra 1 og op til 15 BT 18SX KVG-skiverejsere. 

1 

2 

3 

Figur J-05: Eksempel på en gruppe af BT 18 SX styret af BT 24. 

1. BT 24PX. 

2. BT 18SX, KVG-skiverejser (max 15 pr. BT 24RI/RX enhed). 

3. BT 24 Target Interface (TI) kabler (1 pr. skiverejser). 

4. BT 19G, kanonskudsmarkør (max. 1 pr. skiverejser). 

5. BT 18SX, KVG-skiverejser. 


HRN 119-001 J - 6 2010-05 


6 

3 

5 

4


J.3.2. Opstilling med BT 24 styresystem (fortsat). 

1 

2 

Figur J-06: Eksempel på en gruppe BT 18SX blandet med 

BT 18BX styret af BT 24. 

1. BT 18 BX, INF-skiverejsere (2 grupper med 5 i hver). 

2. BT 24 Target interface (TI) kabler (1 per skiverejser). 

3. BT 19G, Kanonskudsmarkør. 

4. BT 18SX, KVG-skiverejser. 


6. BT 24PX. 

HRN 119-001 J - 7 2010-05 


6 

2 

5 

4 

3

J.4. ELEKTRONIKENHED. 

1 

1 0 

4 


TEST 

5 

2 3 

7 6,8 5 

1 

4 

Figur J-07: Elektronikenhed. 

1. Funktionsvælger. 5. Stik til lampekabel. 

2. Fugtindikator. 6. Stik til skudmarkørkabel. 

3. Følsomhedsomskifter. 7. Stik til TI-kabel ind og ud. 

4. Stik til træffefølerkabler. 8. Stik til lasersystem BT 46 46 LTI. 

J.4.1. Træffeføler og lampe. 

Figur J-08: Træffeføler og lampe. 

Træffeføler: Træffeføleren indeholder et piezoelektrisk krystal i et hermetisk forseglet 

hus og er tilsluttet elektronikenheden via et 4 eller 7 m langt kabel med et 7polet 

stik. Træffeføleren skal monteres på underkanten af skiven for at kunne 

registrere vibrationerne, når et projektil rammer skiven. Lampe: Lampen indeholder 

en 12 Volt 55 Watt pære og er tilsluttet elektronikenheden via et 5 m langt 

kabel med et 2-polet stik. 

Lampen kan anvendes enten til at markere en træffer eller til at belyse skiven ved 

mørkeskydninger. 

HRN 119-001 J - 8 2010-05 


8 

4

J.5. SKIVEFUNKTIONER. 


Figur J-09: Funktionsvælger. 

Der kan vælges følgende funktioner ved hjælp af funktionsvælgeren: 

Off. 

Strømforsyningen afbrudt. 

Fast mål. 

Skiven forbliver rejst, selv om den får en træffer. 

Træffere registreres og sendes til BT 24 og/eller 

markeres af lampen. 

Hvis KVG-skiverejseren styres fra et BT 24 styresystem, skal funktionsvælgeren 

stå i position 1 (fast mål), for at de forskellige skivefunktioner kan 

vælges fra styresystemet. 

Faldmål. 

Når BT 18SX registrerer en træffer, falder skiven og forbliver 

nede. Træffere registreres og sendes til BT 24 og/eller 

markeres af lampen. 

Rejs- og faldkommandoer gives via radio og kabel. 

HRN 119-001 J - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET

TEST 

Repetermål. 


Når BT 18SX registerer en træffer, falder skiven. Efter ca. 

11 sekunder rejses skiven igen automatisk. Træffere registreres 

og sendes til BT 24 og/eller markeres af lampen. 

Rejs- og faldkommandoer gives via radio eller kabel. 

Lys ved træf 

Når BT 18SX registrerer en træffer tændes lampen i ca. 

1,2 sekunder. Skiven forbliver rejst. Træffere registreres 

og sendes til BT 24. 

Rejs- og fald kommandoer gives via radio eller kabel. 

Lys sluk ved træf. 

Lampen tændes, når BT 18SX rejser skiven. Registeres 

en træffer, slukkes lampen, men skiven forbliver rejst. 

Lampen tændes automatisk igen, hvis skiven fældes og 

rejses igen. Lampen forbliver tændt, indtil BT 18SX registrerer 

en ny træffer, eller skiven fældes. 

Rejs- og faldkommandoer gives via radio eller kabel. 

Test funktion. 

Når funktionsvælgeren sættes i position TEST, startes et 

intern testprogram (BIT). Skiven rejses og fældes, og hvis 

lampen er tilsluttet, tændes lampen, når skiven er i rejst 

position og slukker igen, når skiven fældes. 

ADVARSEL 

Hold afstand til skiven under testen! Når BT 18SX rejser og fælder skiven, 

sker det med et stort moment. 

HRN 119-001 J - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET

J.6. PLACERING I TERRÆN. 


Figur J-10: Placering af KVG-skiverejseren. Pilen angiver skudretningen. 

KVG-skiverejseren og en eventuelt tilsluttet kanonskudsmarkør skal placeres i 

overensstemmelse med gældende regler for skydeterrænet. 

KVG-skiverejseren skal altid være beskyttet mod direkte skud og må ikke placeres 

i områder, hvor der er risiko for oversvømmelse. 

ADVARSEL 

En kanonskudsmarkør, eksempelvis BT 19G, skal altid betragtes som aktiveret 

og dermed ladt, når den er tilsluttet til andet materiel. 

J.7. FØR SKYDNING. 

Kontroller, at skivens bevægelser op og ned ikke hindres af terræn eller andet som 

grene eller sne mv. 

Kontroller, at skiverejseren er komplet og består af: 

KVG-skiverejser. 

To skiveaksler med målholdere. 

Batteri. 

Træffefølere (op til tre stk.). 

Lampe (hvis medleveret). 

Radiomodtager BT 22FM/BT 24RX. 

HRN 119-001 J - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET

J.7.1. Montering af skiven. 


900 - 

1100 mm 

HRN 119-001 J - 12 2010-05 


ttmount 

Min. 

500 mm 

Figur J-11: Montering af skiven. 

ADVARSEL 

Funktionsvælgeren skal stå i position ”0” (off.), når der tilsluttes eller afmonteres 

kabler eller batteri, og når skiven monteres. 

Anbring KVG-skiverejseren så vandret som muligt på jorden. 

Kontroller, at funktionsvælgeren er i position “0”. 

Træk støttebenet helt ud. 

Monter begge skiveaksler ved at skubbe dem ind i målakslen på skiverejseren. 

Drej akslerne, så fjer og not passer sammen. 

Juster målholderne, så de passer til tykkelsen af lægterne fra skiven. 

Spænd skruerne i målholderne.


J.7.2. Montering af træffefølere og lampe 

Figur J-12: Montering af træffefølere. 

Tilslut kablerne fra træffefølerne til de 7-polede stik på frontpanelet. 

Fastgør træffefølerne til underkanten af skiven. Skub træffeføleren så langt ind, 

at der med sikkerhed er kontakt mellem bunden af træffeføleren og skivematerialet. 

Se figur J-12. 

Tilslut kablet fra lampen til det 2-polede stik på frontpanelet. 

Anbring kablerne, så de ikke sidder i vejen for skiveholder eller skive, når skiven 

køres op og ned. 

J.8. FUNKTIONSTEST. 

Gennemfør en test af skiverejserens funktion, før skydningen begynder. 

Stil funktionsvælger i position TEST. Skiven skal nu køre op og ned, og lampen 

skal tændes kortvarigt (hvis lampen er tilsluttet). 

Kontroller, at skiven ikke rammer noget under sine bevægelser op og ned. 

Stil følsomhedsvælgeren i position 1. 

Rejs skiven ved at stille funktionsvælgeren i position TEST og stil derefter funktionsvælgeren 

i position 3 (REPETERMÅL). 

Simuler en træffer ved at slå på træffefølerne en efter en og kontroller, at skiven 

kører op og ned (husk at skiverejseren holder en pause på ca. 10 sekunder, før 

skiven rejses, efter at den er fældet). 

Hvis KVG-skiverejseren ikke skal bruges umiddelbart efter testen, skal skiven 

lægges ned, og funktionsvælgeren skal stilles på position “0” (off). 

HRN 119-001 J - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET


ADVARSEL 

Når skiverejseren ikke er i brug, skal skiven altid være lagt ned. Derved opnås, 

at stempelstangen er skubbet ind i hydraulikcylinderen og dermed beskyttet 

mod vejrliget. 

J.8.1. Kabling 

Hvis der skal styres mere end en skiverejser fra den samme radiomodtager, skal 

skiverejserne kobles sammen med et forlængerkabel (Target Interface kabel, TI 

kabel): 

J.8.2. BT 22 styring. 

Anbring BT 22 FM modtageren i skiverejseren, og monter antennen. 

Stil funktionsvælgeren på positionen for den valgte skivefunktion (1–5). 

Kontroller, at skiven/skiverne kan kaldes op og ned ved hjælp af BT 22 FM 

senderen. 

Tilslut evt. kanonskudsmarkør. 

J.8.3. BT 24 styring. 

Tilslut kablet fra BT 24RI/RX til stikket “TI in”. 

Tilslut en træffeføler til det øverste stik til træffefølerne på frontpanelet, for at 

kunne anvende BT 24 funktionen “Simulate hit”. 

Stil funktionsvælgeren i position 1 (FAST MÅL). 

Kontroller, at skiven/skiverne kan kaldes op og ned ved hjælp af BT 24 senderen. 

Tilslut evt. kanonskudsmarkør. 

J.9. EFTER SKYDNING. 

ADVARSEL 

Hold sikkerhedsafstanden til kanonskudsmarkøren, indtil funktionsomskifteren 

er i position “0” (off), og kablet til kanonskudsmarkøren afmonteret. 

J.9.1. Skiverejseren skal forblive i terrænet. 

Gennemfør følgende, hvis skiverejseren skal forblive i dækningen: 

Læg skiven ned. 

Stil funktionsvælgeren i position “0”. 

Kontroller, at skiverejseren eller dens tilbehør ikke er blevet beskadiget. 

Gennemfør en funktionstest. 

Fjern batteriet. 

Sæt låget for hullet til radiomodtageren. 

Sæt batteriet til opladning. 

Kontroller farven på papiret i fugtindikatoren. Er farven blå er alt OK. 

HRN 119-001 J - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET


J.9.2. Skiverejseren skal tilbage i depotet. 

Gennemfør følgende, hvis skiverejseren skal tilbage til depotet: 

Læg skiven ned. 

Stil funktionsvælgeren i position “0“. 

Afmonter lampe og træffefølere. 

Fjern skive og skiveaksler. Anbring skiveakslerne i deres transportbeslag på 

skiverejseren. 

Fjern batteri og radiomodtager. 

Luk låget til batterikassen og til radiohullet. Monter beskyttelsesdækslerne på 

stikkene. 

Rengør skiverejseren med en blød vandstråle og eventuelt en børste. 

HRN 119-001 J - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG K 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 37B 

BEVÆGELIGT INFANTERIMÅL 

Bevægeligt målsystem til skydeterræn 

HRN 119-001 K - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



K.1. Generelt 3 

K.2. Design 4 

K.2.1. Generelt 4 

K.2.2. Spor 4 

K.3. Endesektion og motorenhed 6 

K.4. Målvogn 7 

K.5. Tilbehør 8 

K.5.1. Strømforsyning 8 

K.5.2. Betjeningsboks til kabelstyring 8 

K.6. Opstilling 9 

Side 

K.7. Samling/montering 10 

K.8. Anvendelse 16 

K.8.1. Forberedelse til brug 16 

K.8.2. Betjening 17 

K.8.3. Nedlukning efter brug 18 

K.8.4. Adskillelse 18 

HRN 119-001 K - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.1. GENERELT 


Figur K-01: Bevægeligt mål BT 37B. 

BT 37B er et transportabelt, bevægeligt målsystem, som anvendes til øvelser i 

skarpskydning mod bevægelige mål. 

Målsystemet består af skinner med sveller, en målvogn og en motorenhed. Motorenheden 

kan strømforsynes fra enten 2 stk. 24 Volt batterier (BX/BF batterier) eller 2 

stk. batterieliminatorer, som tilsluttes 230 Volt. 

BT 37B målvognen monteres normalt med en eller to infanteriskiverejsere eller en 

KVG/PMV skive. Målvognen er forsynet med beslag til fastgørelse af infanteriskiverejsere 

af typen BT 18BX, samt tre stk. beslag, hvori lægterne fra KVG/PMV skiven 

kan fastspændes. 

Der mulighed for at anvende tre forskellige styrestemer til styring af BT 37B målvognen: 

Radiostyresystem BT 22FM. 

Radiostyresystem BT 24 . 

Kabelstyring. 

Målvognen kan også styres manuelt fra betjeningspanelet på motorenheden. 

HRN 119-001 K - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.2. DESIGN 


K.2.1. Generelt. 

BT 37B består af et spor med en målvogn på. Der er en motorenhed i den ene ende 

af sporet og en endesektion i den anden ende. Målvognen trækkes af en wire fra 

motorenheden. 

Der er mulighed for at anvende tre forskellige styresystemer til styring af BT 37B: 

BT 22FM 

BT 24 PX 

Kabelstyring. 

Målvognen kan også styres manuelt fra betjeningspanelet på motorenheden. 

K.2.2. Spor. 

Sporet er sat sammen af skinnesektioner med sveller på ben, to nødstopsektioner, to 

endestopsafbrydere og en endesektion. 

Figur K-02: Skinnesektion med svelle. 

Skinnerne er lavet af firkantrør, som er skubbet ind over de firkantede tappe på svellen. 

Hver anden svelle er forsynet med en slidskinne af sort plast for at beskytte 

trækwiren. 

Svellernes ben er fastgjort med bolte til svellen. Benene fås enten i en fast længde 

eller med justerbar længde. Benene med justerbar længde anvendes til at kompensere 

for ujævnheder i terrænet. 

Svellerne er forsynet med 4 huller til montering af benene, hvoraf kun de 2 huller 

anvendes af gangen. Anvendelse af de 2 yderste huller giver den største stabilitet, 

men reducerer muligheden for at kompensere for ujævnheder i terrænet. Hvis jorden 

er blød, kan benene fastgøres på en trælægte. 

I hver ende af sporet anbringes et mekanisk nødstop. Nødstoppet består af en firkantet 

ramme med en søjle i hvert hjørne. På de to bagerste søjler er der monteret træk- 

HRN 119-001 K - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


fjedre, som via en wire og to halvtrisser på de forreste søjler er forbundet med hinanden. 

Når målvognen rammer nødstoppet fanges den af wiren og fjedrene vil blive strakt. 

Fjederkraften vil, sammen med friktionen mellem wiren og halvtrisserne, bremse målvognen. 

Figur K-03: Nødstop. 

Før målvognen når til nødstoppet, rammer den en afbryderbøjle, som sidder på langs 

mellem skinnerne. Bøjlen er fastgjort drejeligt i to leje-huse, som er monteret på den 

sidste henholdsvis næstsidste svelle før endesektionen/motorenheden. I det ene 

lejehus sidder en afbryderkontakt, som aktiveres, når bøjlen trykkes ned af målvognen. 

Afbryderkontakten er forbundet til elektronikken i motorenheden. Afbryderbøjlens 

aksiale slør justeres med skiver i lejehusene. 

Figur K-04: Afbryderbøjle med lejehuse og afbryderkontakt. 

HRN 119-001 K - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


K.3. ENDESEKTION OG MOTORENHED 

Sporet afsluttes i den ene ende af motorenheden og i den anden ende af endesektionen. 

Endesektionen består af en ramme med en fjederbelastet arm. For enden af 

armen sider en trisse, som trækwiren løber over. Wirespændingen justeres med et 

håndsving, som strammer fjederen mellem armen og rammen. 

Figur K-05: Endesektion. 

Figure 6. Motorenhed 

Motorenheden består af en kasse, som er monteret på en ramme med 4 ben. Motorenheden 

er fastgjort til skinnerne for enden af sporet. Kassen indeholder to motorer, 

som via tandremme og wirehjul trækker wiren igennem motorenheden. Kassen indeholder 

også en elektronikenhed og plads til to batterier eller batterieliminatorer. 

Bag et låg på siden af kassen sidder radiostikket beregnet til enten en BT 22FM 

modtager eller et Target Interface BT 24TX. Radiostikket er forbundet til elektronikenheden 

med et kabel. 

De to motorer har samme omdrejningsretning og trækker via en tandrem hver sit 

wirehjul. De to wirehjul løber, på grund af de skråtstillede motorkonsoller, en smule 

skævt på trækwiren. Derved forhindres wiren i at slide sig selv op, der hvor wiren 

krydser sig selv. 

Elektronikenheden indeholder 3 relæer, en sikring og to printkort. To af relæerne 

styrer omdrejningsretningen på motorerne og det tredje relæ styrer start/stop og valg 

af hastighed. Styrekredsløbet til relæerne ligger på det ene printkort. Det andet printkort 

har et kredsløb, som overvåger batterispændingen. 

HRN 119-001 K - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET

IN 

ON 

STOP 

OUT 

OFF 


Figur K-07: Elektronikenhed, betjeningspanel. 

På elektronikenhedens betjeningspanel sidder der to stik til kablerne fra afbryderkontakterne 

på endestoppene. Derudover sidder der et stik til et kabel fra en manuel 

betjeningsboks. På panelet sidder der også en tænd/ sluk kontakt, en stopkontakt og 

kontakter til styring af målvognens kørselsretning (kørsel ind eller ud). 

K.4. MÅLVOGN 

Figur K-08: Målvogn. 

Målvognen består af en ramme, som er lavet af stålrør. Der er monteret fire kørehjul 

og fire støttehjul på rammen. Støttehjulene er lavet af nylon og skal forhindre, at 

vognen vælter i kraftig vind. Der er også en række monteringsbeslag på vognen. 

Beslagene gør det muligt enten at montere to infanteriskiverejsere af typen BT 18BX, 

BT 18BF eller BT 18BA eller tre faste firgurskiver på vognen. Endelig er det også 

muligt at montere en KVG/PMV skive på vognen. 

Centerafstanden mellem infanteriskiverejserne er 1,46 m og derved opnås der en 

effektiv fri afstand mellem figurskiverne på 1 m. Centerafstanden mellem de faste 

figurskiver er 1,1 m. 

Der er monteret beskyttelsesbeslag omkring kørehjulene. Disse beslag passer i højden 

med wiren på nødstoppet. I begge ender af vognen sidder der en ring til fastgørelse 

af trækwiren. 

HRN 119-001 K - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.5. TILBEHØR 

K.5.1. Strømforsyning. 


Figur K-09: Strømforsyning. 

BT 37B kan strømforsynes fra enten to 24 V Ni-Cd batterier eller to 

batterieliminatorer. Batterierne og batterieliminatorerne har samme fysiske størrelse 

og passer derfor begge i batterirummet i motorenheden. 

K.5.2. Betjeningsboks til kabelstyring. 

På betjeningsboksen er der en vippekontakt, hvormed der kan vælgeskørselsretning 

for målvognen. Derudover er der også en stopknap på betjeningsboksen. 

Betjeningsboksen kan enten tilsluttes direkte til motorenheden med et 7-leders kabel, 

eller den kan tilsluttes via et kabel på en kabeltromle for at opnå en større afstand til 

BT 37B. 

Figur K-10: Betjeningsboks. 

Figur K-11: Target interface kabel. 

TI-kablet anvendes, når BT 37B skal styres af et BT 24 system. TI-kablet tilsluttes 

mellem TX enheden og stikket til kabelstyring på motorenhedens betjeningspanel. 

HRN 119-001 K - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.6. OPSTILLING 


Figur K-12: Saab BT 37B bevægeligt målsystem. 

BT 37B skal anbringes i terrænet således, at det er beskyttet mod direkte skydning. 

Undgå opstilling i ujævnt terræn og undgå terræn med kraftige stigninger eller fald. 

Anbring en træsvelle under støttebenene, hvis jorden er blød. 

HRN 119-001 K - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.7. SAMLING/MONTERING 


1. Klargør og monter motorenheden. 7. Anbring nødstoppene på deres pladser. 

2. Sæt benene på svellerne og på endesektionen. 8. Juster afbryderbøjlerne. 

3. Saml skinnerne og sæt sporet op. 9. Tilslut styringssystemet. 

4. Tilslut endesektionen. 10. Anbring skiverejserne på målvognen. 

5. Monter afbryderkontakterne. 11. Tilslut strømforsyningen. 

6. Anbring målvognen på skinnerne. 12. Gennemfør en testkørsel. 

Figur K-13: BT 37B, komplet. 

HRN 119-001 K - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


K.7.1. Fastgør benene på motorenheden, endesektionen og svellerne. 

Fold de fire ben ud på motorenheden og spænd boltene. Benene er fastgjorte med 

gennemgående bolte. Anbringes boltene i de inderste huller, er der større muligheder 

for at kompensere for ujævnheder i terrænet. Med boltene anbragt i de 

yderste huller, opnås en stivere konstruktion. Hvis jorden er blød, kan benene 

skrues på en træsvelle anbragt i bunden af dækningen. 

Fastgør to ben på endesektionen. 

Sæt ben på alle de sveller, som skal bruges. 

K.7.2. Monter skinnerne på svellerne, og fastgør benene til træsvellerne. 

Figur K-14: Montering af skinner. 

Monter to af skinnerne på de to firkantrør, der peger ud fra motorenheden. Den 

anden ende af skinnerne fastgøres til firkantrørene på den første svelle. 

Monter to skinner mere på de to andre firkantrør på den første svelle. Den anden 

ende af skinnerne monteres på firkantrørene på svelle nr. 2. 

Bemærk: 

To af svellerne er specielle og er beregnet til montering af afbryderkontakterne. De er 

derfor forsynet med huller til kablet til afbryderen. Kontroller af disse sveller anbringes 

på det rigtige sted, og at hullerne vender til den rigtige side. Hullet til kablet fra den 

inderste afbryderkontakt skal sidde til højre, og hullet til kablet fra den yderste afbryderkontakt 

skal sidde til venstre. Alt set fra motorenheden. 

Træk kablet til den inderste afbryderkontakt (monteret med hunstik) indvendigt i den 

højre skinne set fra motorenheden. Træk kablet ud gennem hullet i specialsvellen. 

Anvendelse af en træktråd gør monteringen lettere. (Hvis opstillingen kun er midlertidig, 

kan kablet blot lægges på jorden). 

HRN 119-001 K - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur K-15: Svelle med hul for kablet. 

Figur K-16: Kabel til inderste afbryder (højre) og til yderste afbryder (venstre). 

Træk kablet til den yderste afbryderkontakt (monteret med hanstik) indvendigt i 

den venstre skinne set fra motorenheden. Træk kablet gennem skinnerne ud til 

specialsvellen for afbryderkontakten. (Hvis opstillingen kun er midlertidig, kan kablet 

blot lægges på jorden). 

Kontroller at skinner og sveller ikke er skubbet så meget sammen, at der ikke er 

plads til skinnernes varmeudvidelse. Efterlad ca. 1 mm frigang ved hver svelle. 

Support 

Square 

peg 

1mm 

Fastgør benene til træsvellerne. 

Monter de næste to skinner på svellen. 

Rail tube Support 

1mm 

Square 

peg 

Figur K-17: Tolerance til varmeudvidelse. 

Monter den frie ende af skinnerne til den næste svelle. 

Gentag punkt 4-8 indtil alle skinnerne er monteret. Træk kablet ud gennem hullet i 

specialsvellen til den yderste afbryderkontakt. 

Monter slidskinner (sort plastskinne) på hver anden svelle på sporet. 

HRN 119-001 K - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET

K.7.3. Montering af endesektion 


Figur K-18: Endesektion. 

Fastgør den frie ende af de sidste skinner på firkantrørene, der kommer ud fra 

endesektionen. 

Kontroller tolerancen for varmeudvidelse. 

Fastgør endeseksektionens ben til en træsvelle. 

K.7.4. Montering af inderste afbryderkontakt (nærmest motorenheden). 

Figur K-19: Afbryderkontakt. 

Fastgør afbryderkontakten til svelle nr. 2 set fra motorenheden. 

Afbryderbøjlen anbringes således, at den ende af bøjlen, som har et befæstigelsesøje 

til fjederen, vender ind mod afbryderkontakten. Lad den anden ende af bøjlen 

hvile på lejehuset. 

HRN 119-001 K - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET


Anbring bøjlen på akslen i lejehuset. Monter fjederen og skub rullen på afbryderkontakten 

til side, således at bøjlen kan skubbes helt ind i lejehuset (Kontroller at 

afbryderbøjlen er placeret på den rigtige side af nødstoppet). 

Sæt den anden ende af afbryderbøjlen på akslen i det andet lejehus. Løft lejehuset 

op og fastgør det til svellen med bolte. Kontroller at afbryderbøjlen har en aksial 

frigang på 0,5-2 mm. Juster eventuelt med skiver til korrekt frigang opnås. 

Monter afbryderkontaktens kabel. De to ledninger skal monteres på klemrækken i 

afbryderkontakten. Den blå ledning forbindes til klemme 11 og den brune ledning 

forbindes til klemme 12. Spænd omløberen på kabelforskruningen, således at 

gummipakningen tætner omkring kablet. 

Monter stikket fra afbryderkablet på motorenheden. 

Figur K-20: Kablet fra inderste afbryder til højre og kablet fra yderste afbryder til venstre. 

K.7.5. Montering af yderste afbryderkontakt 

Fastgør afbryderkontakten til svelle nr. 2 fra endesektionen. 

Gentag punkterne 2-5 ovenfor. 

K.7.6. Anbring målvognen på skinnerne og fastgør trækwiren. 

Anbring målvognen på sporet tæt ved den inderste afbryderkontakt. 

Figur K-21: Fastgørelse af trækwiren til målvognen. 

Monter wiren i den ende af målvognen, der vender ud mod endesektionen. 

Træk den anden ende af wiren op til endesektionen og før wiren ind fra højre (set 

fra motorenheden) igennem trissen. Træk derefter wiren tilbage mod motorenheden 

og før den under målvognen hen til motorenheden. 

HRN 119-001 K - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur K-22: Trækwirens montering på wirehjulene. 

Træk wiren fra endesektionen ind gennem det venstre hul i motorenheden og læg 

den med uret rundt om venstre wirehjul. Wiren skal derfra føres over sig selv og 

over til højre wirehjul. Læg wiren med uret om højre wirehjul og før den under sig 

selv, før den trækkes ud gennem det højre hul i motorenheden. Se figur K-22. 

Træk wiren hen til målvognen og fastgør wiren på målvognen i den ende, der 

vender mod motorenheden. 

Stram wiren så meget som muligt under fastgørelsen til ringen på målvognen. 

Anvend derefter håndsvinget på endesektionen til justering af wirenspændingen. 

Wiren skal strammes så meget, at fjederens længde bliver mellem 270 mm og 280 

mm. Fjederlængden måles mellem centrum af de to bolte, som holder fjederen. 

K.7.7. Placering af nødstop. 

Figur K-23: Nødstop. 

Anbring det ene nødstop mellem svellen med afbryderkontakten og motorenheden. 

Kontroller at nødstoppet står fast på underlaget. Eventuelt kan nødstoppet 

monteres på et par stykker tømmer for at øge vægten og dermed friktionen mod 

underlaget. Nødstoppet skal placeres i en højde, således at wiren på nødstoppet 

befinder sig 10 mm over skinnerne. Endvidere skal trækwiren kunne løbe frit over 

wiren på nødstoppet. 

HRN 119-001 K - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


Anbring det andet nødstop mellem svellen med den anden afbryderkontakt og 

endesektionen. Højden af nødstoppet justeres, som beskrevet ovenfor. 

K.7.8. Justering af afbryderkontakterne 

100 mm 300 mm 

Figur K-24: Justering af afbryderkontakterne. 

Træk målvognen langsomt hen mod afbryderbøjlen og læg mærke til, hvornår 

afbryderkontakten aktiveres. 

Afbryderkontakten giver et klik, når den aktiveres. Alternativt kan man også måle 

elektrisk mellem ben B og ben C i stikket på kablet til afbryderkontakten. Forbindelsen 

mellem ben B og ben C afbrydes, når afbryderkontakten aktiveres. 

Målvognen skal ramme afbryderbøjlen på et punkt, der ligger mellem 100 mm og 

300 mm målt fra den øverste vandrette del af bøjlen, når afbryderkontakten klikker. 

Justering foretages som følger: Fjern låget på afbryderkontakten. Løsn unbrakoskruen 

på armen til kontakten. Drej armen indtil det rigtige punkt nås og spænd 

umbrakoskruen igen. Monter låget. 

K.8. ANVENDELSE 

ADVARSEL 

BT 37B indeholder en mængde bevægelige dele, som kan forårsage personelskade. 

ON/OFF kontakten på motorenhedens betjeningspanel skal derfor altid 

stå på OFF, når der er personer i nærheden af sporet. 

K.8.1. Forberedelse til brug. 

Anbring BT 22FM modtageren i radiohullet på motorenheden. 

eller 

Anbring BT 24TX i radiohullet og tilslut interfacekablet mellem TX og stikket på 

motorenhedens betjeningspanel. 

eller 

HRN 119-001 K - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET


Tilslut betjeningsboksen til kabelstyring til stikket på motorenhedens betjeningspanel. 

BT 

22 

FM 

BT 

24 

Figur K-25: Tilslutning af styresystem. 

Hand 

Control 

Unit 

Tilslut to 24 V Ni-Cd batterier eller 2 batterieliminatorer. Kontroller at batterierne er 

opladede. 

Stil kontakten på motorenhedens betjeningspanel på ON. 

Kør målvognen ud til en position midt på sporet. 

Kontroller den inderste afbryderkontakt ved at lade målvognen køre med lav hastighed 

ind mod motorenheden og derefter presse afbryderbøjlen ned manuelt. 

Målvognen skal standse. Hvis målvognen ikke standser, stilles afbryderen på betjeningpanelet 

på OFF. 

Kontroller på samme måde også den yderste afbryderkontakt. (Der behøves to 

personer til denne test). 

Ret eventuelle fejl før skydning påbegyndes. 

K.8.2. Betjening. 

IN 

ON 

STOP 

OUT 

OFF 

Figur K-26: Betjeningspanel. 

I det følgende beskrives kun styring ved hjælp af motorenhedens betjeningspanel 

eller betjeningsboksen til kabelstyring. 

Kommandoerne: - Kør ud“, - Kør ind“ og - Stop“ er mulige, som vist i nedenstående 

tabel: 

Forøg hastigheden: Tryk en gang til på knappen for samme kørselsretning. 

Sænk hastigheden: Tryk på knappen for modsat kørselsretning. 

Skift af kørselsretning: Tryk STOP og tryk derefter på knappen til den nye kørselsretning. 

Styring med BT 22FM og BT 24 er beskrevet i deres egne håndbøger. 

HRN 119-001 K - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET


K.8.3. Nedlukning efter brug. 

Kør målvognen til inderste position ved motorenheden. 

Stil kontakten på betjeningspanelet på OFF. 

Afmonter batterikablerne. 

Fjern de to batterier/batterieliminatorer og sæt batterierne til opladning. 

Afmonter betjeningsboksen eller BT 22FM modtageren eller BT 24TX. 

K.8.4. Adskillelse. 

Afmonter betjeningsboksen eller BT 22FM modtageren eller BT 24TX. 

Slæk trækwiren ved hjælp af håndsvinget på endesektionen. 

Frigør wiren fra målvognen. 

Træk wiren ud af motorenheden. 

Rul wiren op. 

Løft målvognen af sporet. 

Afmonter kablet til afbryderkontakterne fra betjeningspanelet og fra afbryderkontakterne. 

Afmonter afbryderkontakterne. 

Afmonter lejehusene. 

Fjern nødstoppene. 

Træk endesektionen løs fra skinnerne. 

Træk motorenheden løs fra skinnerne. 

Fold benene op på motorenheden. 

Adskil skinnesystem. 

HRN 119-001 K - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG L 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 37 MX 

BEVÆGELIGT KAMPVOGNSMÅL 

KOMPLET 

HRN 119-001 L - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



L.1. Oversigt 3 

L.1.1. BT 37MX kørende målsystem består af følgende: 3 

L.2. Skinnesystem 4 

L.2.1. Skinnesektion 4 

L.2.2. Endesektioner 5 

L.2.3. Spændingsforsyningssystem 6 

Side 

L.3. Målvogn 7 

L.3.1. Hoveddele 8 

L.3.2. Målsystem 9 

L.3.3. Måltavler 10 

L.3.4. Elektronikenhed 11 

L.3.5. Træffeføler og lampeenhed 12 

L.3.6. Elektro-hydraulisk system 13 

L.3.7. Termisk mål 14 

L.3.8. Fremdrivningssystem 15 

L.3.9. Transmission 16 

L.3.10. Thyristorforstærker 17 

L.3.11. Sensorer 18 

L.3.12. Forbindelsesboks og kabler 19 

L.3.13. Batterier 20 

L.3.14. Ladesystem 21 

L.3.15. Batterilader 22 

L.3.16. Tilbehør 23 

L.3.17. Laderen 24 

HRN 119-001 L - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.1. OVERSIGT 


Figur L-01: BT 37MX oversigt. 

L.1.1. BT 37MX kørende målsystem består af følgende: 

Skinnesystem: 

Valgfrit antal skinnesektioner. 

To endesektioner. 

230 Volt spændingsforsyning. 

Målvogn: 

Målmekanisme. 

Vognens fremdrivningssystem. 

Radio styringssystemet BT 24. 

Batterier, NiCd. 

Ladningssystem for batterier. 

Ombordgenerator. 

SKUD/TRÆF simulator. 

HRN 119-001 L - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.2. SKINNESYSTEM 


Figur L-02: 

1. Skinne. 4. Sveller, påkrævet ved blødt underlag. 

2. Forbindelsesrør. 5. Låsetråd. 

3. Fodstøtte. 

L.2.1. Skinnesektion. 

En skinnesektion er 5,8 meter lang og kan være enten lige eller buet i 5 eller 15 grader. 

Hver skinnesektion omfatter to skinner med tre ben og fodstøtter. De to skinnelængder 

er skruet sammen på de tre fodstøtter og giver en sporvidde på 1000 mm. 

På et blødt underlag er sveller påkrævet. Skinnesektionerene bliver sat sammen med 

rørstykker (skarvrør), der isættes enderne på skinnerne og fastholdes med skruer. 

Skruerne sikres med låsetråd. 

HRN 119-001 L - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.2.2. Endesektioner 


Figur L-03: 

1. Stopbøjle 5. Koblingsboks. 

2. Buffercylinder 6. Støddæmper. 

3. Ladeskinner. 7. Spændefjeder. 

4. Klemme 

BT37MX Kørende målsystem omfatter to endesektioner, den ene benævnes HJEM- 

ME - eller HOME-position og den anden YDRE- eller TRACK END-position. 

Endesektionerne er beregnet til at standse målvognen i en nødsituation, hvor den 

rammer endesektionen med en hastighed på op til 35 Km/t. For at kunne optage 

denne store kraftpåvirkning er det nødvendigt, at endesektionen er sikret forankret til 

underlaget. Endesektionen omfatter en stopbøjle, to kraftige fjedre og en buffercylinder 

til at stoppe målvognen. Buffercylinderens egenskaber gør, at der opnås en liniær 

nedbremsning af målvognen uanset dens hastighed. 

Når de to klemmer på stopbøjlen frigøres og bøjlen løftes, kan målvognen køres forbi 

endestoppet. Dette anvendes, når målvognen opbevares i en garage eller lignende 

udenfor endestoppet. 

HRN 119-001 L - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.2.3. Spændingsforsyningssystem. 


Figur L-04: 

1. Strømbegrænserenhed. 4. Kontaktor. 

2. Transformator. 5. Hovedafbryder, 16 A. 

3. Sikkerhedsafbryder. 6. Hovedafbryder, 32 A. 

Spændingsforsyningssystemet omfatter: 

Transformatorenhed. 

Strømbegrænserenhed. 

Ladeskinner. 

Vægtstangskontakt. 

Transformatorenheden indeholder hovedparten af de komponenter, der er nødvendige 

til at forsyne målvognens batterilader med spænding. 

Strømbegrænserenheden omfatter 5 lamper, der fungerer som begrænsere af ladestrømmen. 

HRN 119-001 L - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3. MÅLVOGN 


Figur L-05: Målvogn. 

1. Måltavlebom. 6. Elektronikenhed. 

2. Topdæksel. 7. Hovedafbryder. 

3. Udløserknap for bremse. 8. Støttehjul (et ud af i alt fire). 

4. Positionssensorhjul. 9. Løfteøje (et ud af i alt fire). 

5. Patronvælger for kanonildsimulator 

(optionel). 

Målvognen er opbygget over et rørformet stålramme chassis. De fleste af vognens 

dækplader er aftagelige aluminiumspaneler. Dækslet på toppen af vognen er sikret 

med fire gummistropper. Dækslerne over de hydrauliske cylindere i målsektionen og 

ved enderne af vognen er sikret med skruer. Vognen er en helt selvstændig enhed 

og kan blive løftet af og bragt til et værksted for årligt eftersyn eller bragt til opbevaring, 

når den ikke skal anvendes i længere tid. Før vognen kan løftes af sporet, skal 

de fire støttehjul rettes ud. Herefter kan vognen løftes af i de fire løfteøjer. 

HRN 119-001 L - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.1. Hoveddele. 


Figur L-06: Hoveddele. 

1. Radioforbindelse (interface) BT 24. 8. Føler (sensor) for målholders position. 

2. Antenne. 9. Forbindelsesboks. 

3. Hovedafbryder, termisk mål. 10. Thyristor-forstærker. 

4. Hovedafbryder, lader. 11. Batterilader. 

5. Hovedafbryder. 12. Hydraulikenhed. 

6. Elektronikenhed. 13. Sirene (lydgiver). 

7. Kontrolpanel for kanonildsimulator. 14. Batterier. 

Hovedafbryderen (5) kan blive betjent med et stanghåndtag på vognens yderside. De 

to øvrige hovedafbrydere til systemet er placeret opad førnævnte. BT24 radioforbindelsen 

er monteret indvendig i vognen og forbundet til en ekstern antenne. 

HRN 119-001 L - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.2. Målsystem. 


Figur L-07: Målsystem. 

1. Målholderbom. 5. Elektronikenhed. 

2. Hydruliske cylindere (2 stk). 6. Forbindelse til termisk mål. 

3. Position følerenhed. 7. Træfferføler. 

4. Elektro-hydraulisksystem. 8. Lampeenhed (optionel). 

Målholderen har tre fæster for målet og er beregnet til at bære et fuldstørrelse sidemål. 

Målet bliver rejst og fældet af elektro-hydraulik systemet, der omfatter en pumpe 

og to hydrauliske cylindere. Til at bestemme positionen af målet er der placeret tre 

følere (sensorer) på den ene målholders leje. Sensorerne er beskyttet af et dæksel. 

Træffefølerne skal placeres på den nederste del af måltavlen for at opfange vibrationerne 

fra træffere. En lampeenhed kan blive tilsluttet for at indikere træffere eller for 

belysning under natskydning. Elektronikenheden er placeret således, at der er adgang 

til panelet fra ydersiden af vognen. Elektro-hydraulik enheden er monteret indeni 

vognen. 

HRN 119-001 L - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.3. Måltavler. 


Figur L-08: 

De tre træstøtter for måltavlen skal have en afstand på 1,5 meter mellem centrene, 

og hver støtte skal have en tykkelse på max. 100 gange 100 mm. Korrugeret (bølget) 

aluminium, krydsfiner eller træfiberplade med op til 10 mm tykkelse anvendes normalt 

som materiale for måltavler. To horisontale eller vandrette støtter på den modsatte 

side af måltavlen er ofte nødvendige. Måltavlens materiale sender chock-bølger 

fra en træffer til træffefølerne i den nederste del af tavlen. Når en måltavle er opbygget 

af flere selvstændige stykker materiale, skal hvert stykke have forbindelse til en 

træffeføler. Den nederste del af måltavlen med påsatte træffefølere skal være beskyttet 

mod direkte træffere. Flere forskellige typer af termisk mål kan blive påsat måltavlen. 

HRN 119-001 L - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.4. Eletronikenhed. 


Figur L-09: Elektronikenhed. 

1. Stik for træffefølere (4 stk.). 5. Funktionsvælger. 

2. Stik for lasermålforbindelse. 6. Kontrolpanel trykknapper (4 stk.). 

3. Stik for lampeenhed. 7. Kontrolpanel, skærm. 

4. Følsomhedsvælger. 

Elektronikenheden består af en vandfast boks. Den indeholder microprocessorer og 

elektronik til at kontrollere målmekanismen såvel som vognens bevægelse og kommunikation 

med omverdenen. 

Kontrolpanelet omfatter: 

Funktionsvælger. 

Følsomhedsvælger. 

Kontrolpanel Skærm (display). 

Fire kontrolpanel trykknapper. 

Fire 7-pins stikforbindelser til træffefølere. 

10-pin stik til laser mål forbindelse (LTI). 

2-pin stikforbindelse til lampeenhed. 

Fugtighedsindikator. 

Alle stikforbindelser er beskyttet af plastikdæksler. 

På bagsiden af elektronikenheden er stik til tilslutning med forbindelsesboksen. 

HRN 119-001 L - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.5. Træffeføler og lampeenhed. 


Figur L-10: Træffeføler og lampeenhed. 

1. Træffeføler. 2. Lampeenhed. 

Træffeføleren er et piezo-elektrisk krystal i et forseglet hus. 

Føleren skrues på plads i den nederste del af måltavlen og er forbundet til elektronikenheden 

med et 7-pin stik via et kabel med en længde på ca. 4 meter. 

Lampeenheden er en konventionel firkant spotlampe med en fast klemme. Pæren er 

12 V 55 W. 

Lampen kan blive skruet på plads i den øverste del af måltavlen og bliver forbundet til 

elektronikenheden med et 2-pin stik via et kabel, som er ca. 5 meter lang. 

HRN 119-001 L - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.6. Elektro-hydraulisk system. 


Figur L-11: 

1. Hydraulisk pumpe med reservoir. 3. Magnetventil. 

2. Kredskort. 4. Påfyldningsdæksel. 

De anvendte cylindre er dobbeltvirkende cylindre med en dæmpende virkning ved 

den inderste bgrænsning, når stemplet kører ind. Cylindrene er udførte med vedligeholdelsesfrie 

lejer. 

Den hydrauliske enhed omfatter følgende hovedkomponenter: 

Gearpumpe. 

48 V jævnstrømsmotor med startrelæ og oliebeholder. 

Magnetventil for kontrol af bevægelsesretning, REJS eller FÆLD. 

Trykbegrænsningsventil for at maksimere arbejdstrykket. 

Kontrolventil på pumpetryk-siden til overvågning af oliestrømmen. 

Påfyldningsstuds med udluftningsfilter. 

Kredskort for forbindelse til elektronik enheden. 

HRN 119-001 L - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.7. Termisk mål. 


Figur L-12: 

1. Relæ. 2. Afbryder. 

Vognen er udstyret med et separat strømudtag for termiske mål. Udtaget, et 3-pin 

stik, er anbragt som vist ovenfor. Strømmen er begrænset af en 32 A afbryder, der er 

placeret inde i vognen ved siden af vognens hovedafbryder. Strømmen er fjernkontrolleret 

og bliver pulset af et styrerelæ. Længden (dvs. varigheden) af pulsene bestemmer 

graden af opvarmning. 

HRN 119-001 L - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.8. Fremdrivningssystem. 


Figur L-13: 

1. Motorpulsgenerator. 5. Skivebremse. 

2. Konsol. 6. Vognens hovedafbryder. 

3. Sikkerhedsbolte. 7. Bremsefrigørelsesknap 

4. Håndtag til frigørelse af bremse. (en i hver ende). 

Hver motor er udstyret med et kædehjul til kædetransmissionen. En motor er også 

udstyret med en pulsgenerator, som overvåger den aktuelle motorhastighed for hastighedskontrollen 

i elektronikenheden. Den anden motor er udstyret med en elektromekanisk 

skivebremse for standsning og parkering af vognen. Bremsen kan frigøres 

med en elektromagnet, som bliver aktiveret af computeren. Bremsen kan ligeledes 

frigøres ved to trykknapper placerede i hver sin ende af vognen. Frigørelse af bremsen, 

når vognen er strømløs, sker ved et håndtag, der virker direkte på bremsen. 

Motorerne er udstyrede med termisk overbelastningsbeskyttelse. 

HRN 119-001 L - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.9. Transmission. 


Figur L-14: 

1. Kædestrammerhjul. 5. Fremdrivningshjul. 

2. Justeringsskrue. 6. Aksialskrue. 

3. Låsemøtrikker. 7. Udvideligkobling. 

4. Kædestyr. 

Transmission eller overførsel fra motorerne til fremdrivningshjulene sker med en 

kæde forbundet til de to gennemgående hovedaksler. Kæden, som løber med en 

hastighed næsten svarende til vognens hastighed, løber i kædestyr af plastik. 

Fremdrivningshjulene og kædehjulene på drivakslerne er fastholdt i faste stillinger på 

hver aksel ved aksellåsende bøsninger. Det udvidende materiale indeni de ringformede 

cylindere i bøsningerne omsætter radial tryk både udad og indad. Omfanget af 

trykket er bestemt af, hvor hårdt bøsningernes stempel bliver påvirket af aksialskruerne 

på bøsningernes ene flade. 

HRN 119-001 L - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.10. Thyristorforstærker. 


Figur L-15: 

1. Kontaktor. 5. Sikring FS2. 

2. Friløbsdiode. 6. Elektronikkort. 

3. Køleblokke. 7. Kontrolrelægruppe. 

4. Thyristor. 8. Sikring FS1. 

Thyristorforstærkeren er samlet på en fundamentplade og er beskyttet af et let aftagelig 

dække. 

Effektdelen af forstærkeren består af thyristorer, der er isat varmeafledere af aluminium. 

Forstærkerens letombyttelige kredskort er ligeledes placeret i denne del. 

De resterende dele i denne enhed består hovedsageligt af fire relæer monteret på en 

vinkelformet støtte (relæ enhed) samt to kontaktorer som sammen med friløbs dioderne 

danner kontaktor-delen af forstærkeren. 

Thyristor forstærkeren er beskyttet af to sikringer. FS 1 beskytter +48 V forbindelsen 

til kontaktorspolerne. FS 2 beskytter BATT-forbindelsen til kontaktorspolerne. 

HRN 119-001 L - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.11. Sensorer. 


Figur L-16: 

1. Endestop kontakter. 3. Vognens positionsfølere 

2. Magnetsensorer, en på hver side. (femte hjul, hjul med pulsgenerator). 

Målvognen omfatter følgende sensorer til kontrol af bevægelse: 

To magnetsensorer eller -følere til at afgøre i hvilke områder på sporet vognen 

befinder sig. 

To endestopkontakter, som bliver aktiverede af kamskinnerne i endestoppene. 

Målvognens fremdrivningssystem omfatter en positionsføler i form af en pulsgenerator, 

som registrerer vognens aktuelle hastighed i relation til sporet. Pulsgeneratorhjulet 

består af et gummibelagt hjul, som er forbundet til en pulsgenerator. 

Vognens positionsføler anvendes ligeledes til at afgøre vognens position langs sporet. 

HRN 119-001 L - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.12. Forbindelsesboks og kabler. 


Figur L-17: 

Forbindelsesboksen består af en plastikboks med et låg. Den indeholder to klemrækker, 

hvortil alle kontrolsignal-kabler er tilsluttede. Alle kabler kommer ind i forbindelsesboksen 

gennem en åbning i bunden af boksen. 

De øvrige kabler i vognen består hovedsageligt af direkte forbindelser mellem batterierne 

og de strømforbrugende enheder i fremdrivningssystemet. Visse kabler fra 

målvognens sensorer og følere føres via koblingsbokse til forbindelsesboksen. 

Hovedafbryderen afbryder alle vognens funktioner med undtagelse af ladesystem og 

termisk mål, som har deres egne afbrydere. 

HRN 119-001 L - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.13. Batterier. 


Figur L-18: Batteri. 

1. NiCd batteri. 

Målvognen er udstyret med fire NiCd-batterier, der er placeret ud fra hensynet til en 

ligelig vægtfordeling. 

Batterierne holdes af deres egen vægt og kan kun udtages af sine placeringer ved at 

blive løftet lige op. 

Batterierne er forbundet til det interne kabelnet med to-polede klemmer, der fastgøres 

til batteripolerne med en centerskrue. 

HRN 119-001 L - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.14. Ladesystem. 


Figur L-19: 

1. Kredskort. 4. Sikring F 1 (315 mA), laderelektronik.. 

2. Kredskort. 5. Sikring F 2 (4 A), ombordgenerator kontrol. 

3. Fundamentplade. 6. Glideleder. 

Opladning af de fire batterier, som strømforsyner målvognen, kontrolleres af en batterioplader. 

Systemet omfatter også fem temperaturfølere, en under hvert batteri og en 

der, som reference, registrerer omgivelsestemperaturen. 

HRN 119-001 L - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


L.3.15. Batterilader. 

Batteriladeren er samlet på en fundamentplade med et vinkelstykke for stikforbindelserne. 

Batteriladeren omfatter to kredskort, hvortil man får adgang ved at fjerne enhedens 

dæksel, og under disse er en effektdel monteret direkte på fundamentpladen. 

Effektdelen indeholder alle de varmeafgivende komponenter og er derfor placeret 

således, at varmen afgives gennem fundamentpladen. 

Figur L-20: 

1. Batteri temperaturfølere. 

Temperaturfølerne er placerede i bunden af hver batteriholder, hvorved toppen af 

føleren kommer i kontakt med bundpladen på batteriet (anvendes kun ved NiCdbatterier). 

En femte føler er placeret i vognens forbindelsesboks, hvor omgivelsestemperaturen 

registreres. 

HRN 119-001 L - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.16. Tilbehør. 


Figur L-21:Tilbehør. 

1. Sikkerhedskontakt. 4. Patronrampe. 

2. Patronvælgerenhed. 5. Patrontilslutning. 

3. To identiske kredskort. 

Målvognen kan være udstyret med en kanonildssimulator. 

Kanonilds simulatoren omfatter en patronvælger og en eller to patronramper, hver 

indeholdende 15 patroner eller ladninger (dette kan være røg, lys eller eksplosiver). 

Patronrampen har faste kabler og stik, der kan forbindes til patronvælgerens panel. 

Hver patron eller ladning er forbundet til sin egen klemme i patronrampen. 

Patroner eller ladninger i den ene rampe bliver detoneret ved radio (ild simulering), 

medens dem i den anden bliver aktiveret ved træf (træf indikering). 

Patronvælgeren har to identiske kredskort til kontrol af træf indikering og ild simulering. 

En sikkerhedskontakt er monteret ved siden af patronvælgerens panel. 

Sikkerhedskontakten er en del af kabelsystemet. 

HRN 119-001 L - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET

L.3.17. Laderen. 


Figur L-22: Laderen. 

1. Motor. 5. Håndtag. 

2. Generator. 6. Dæksel. 

3. Kilerem. 7. Gummistraps. 

4. Vibrationsdæmpere. 8. Dæmpere. 

Laderen for BT37MX er bygget i en stålramme og omfatter en benzindreven motor og 

en vekselstrømsgenerator, som drives af motoren med en kilerem. 

Motoren og generatoren er monteret på et ophængt chassis indenfor den ydre ramme. 

Fire dæmpere er placerede mellem de to rammer for at reducere vibrationer. 

På to sider af laderen er placeret håndtag til løft. Et dæksel beskytter laderen mod 

direkte regn. Dækslet er fastgjort til rammen med gummistraps og kan løftes af for 

inspektion og påfyldning af brændstof. 

Der forefindes et kabel med stik til etablering af elektrisk forbindelse mellem lader og 

målvogn. 

På vognen findes to låsearme til fastgørelse af laderen til vognen. 

HRN 119-001 L - 24 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG M 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 24 PX 

OG 

BT 37 MX BEVÆGELIGT KAMPVOGNSMÅL 

Bevægeligt kampvognsmål i Oksbøl og Borris skydeterræn 

HRN 119-001 M - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET


Indholdsfortegnelse 

side 

M.1. Generelt 3 

M.1.1. Relæstationen 3 

M.1.2. Klargøring 3 

M.1.2.1.Laderen 4 

M.1.3. Elektronikenhed 5 

M.2. Generelt om BT 24PX 6 

M.2.1. Range Configuration 7 

M.2.2. Manuel Operation 8 

M.2.3. Anvendelse af scenario 10 

HRN 119-001 M - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET

M.1. GENERELT 


M.1.1. Relæstationen. 

Relæstationens modtager (RX) sidder indenfor porten. Kontroller at der er langsomme 

grønne blink i lysdioden på RX. RX strømforsyning får strøm fra 220 volt nettet. 

Figur M-01: Målvogn 

1. Måltavlebom. 6. Elektronikenhed. 

2. Topdæksel. 7. Hovedafbryder. 

3. Udløserknap for bremse. 8. Støttehjul (et ud af i alt fire). 

4. Positionssensorhjul. 9. Løfteøje (et ud af i alt fire). 

5. Patronvælger for kanonildsimulator. 

M.1.2. Klargøring 

Tænd for strømmen ved at trække ud i hovedafbryderen (7) - på MX-vognen. 

(Gælder kun i Oksbøl). Påvirk bremseudløseren (3) og skub MX-vognen ud på 

skinnelegemet. Placer MX-vognen, så den står op ad endestoppet ved bunkeren og 

sluk for strømmen og skub hovedafbryderen (7) ind. 

Gennemfør starteftersyn på generatoren og fyld tanken helt op med benzin. Start 

generatoren (choker må kun anvendes til start), og lad generatoren køre på ca. ½ 

kraft. 

HRN 119-001 M - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

M.1.2.1. Laderen. 


Figur M-02: Laderen. 

1. Motor. 5. Håndtag. 

2. Generator. 6. Dæksel. 

3. Kilerem. 7. Gummistraps. 

4. Vibrationsdæmpere. 8. Dæmpere. 

Laderen for BT37MX er bygget i en stålramme og omfatter en benzindreven motor og 

en vekselstrømsgenerator, som drives af motoren med en kilerem. 

Motoren og generatoren er monteret på et ophængt chassis indenfor den ydre ramme. 

Fire dæmpere er placerede mellem de to rammer for at reducere vibrationer. 

På to sider af laderen er placeret håndtag til løft. Et dæksel beskytter laderen mod 

direkte regn. Dækslet er fastgjort til rammen med gummistraps og kan løftes af for 

inspektion og påfyldning af brændstof. 

Der forefindes et kabel med stik til etablering af elektrisk forbindelse mellem lader og 

målvogn. 

På vognen findes to låsearme til fastgørelse af laderen til vognen. 

Vær opmærksom på at generatoren kun kan køre i 4 timer uden påfyldning af 

brændstof. Såfremt generatoren ikke kører og målvognen fortsat anvendes, vil dette 

medføre, at vognen går i ”nødmode” og kan kun køre hjem til garagen for genopladning. 

HRN 119-001 M - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET

M.1.3. Elektronikenhed 


Figur M-03: Elektronikenhed. 

1. Stik for træffefølere (4 stk.). 5. Funktionsvælger. 

2. Stik for lasermålforbindelse. 6. Kontrolpanel trykknapper (4 stk.). 

3. Stik for lampeenhed. 7. Kontrolpanel, skærm. 

4. Følsomhedsvælger. 

Monter skive og følere, VIGTIGT! alle følere skal være tilsluttet, samt evt. kanonskudsmarkør 

og tænd for MX-vognen. Kontroller at funktionsvælgeren (5) er 

indstillet på ”1” og følsomhedsvælgeren (4) er indstillet til den aktuelle ammunition. 

HRN 119-001 M - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET

M.2. GENERELT OM BT 24 PX. 


Figur M-04: BT 24PX. 

Tænd og sluk: Tænder BT 24 PX ved tryk i 1 sek. Slukker ved tryk i 3 sek. 

Funktionsknapper: Arbejder sammen med det der vises på skærmen. 

Godkend: Virker på samme måde som ”Enter” på en almindelig computer. 

Tændt: Lyser i 2 sek., når BT 24 PX tændes, derefter blinker dioden 

Sender: Lyser rødt, når BT 24 PX sender oplysninger til RX. 

Modtager: Lyser grønt, når BT 24 PX modtager oplysninger fra RX. 

Lysstyrke: Diode, der automatisk skruer op og ned for lysstyrken. 

Flyt markering: Virker som en ”mus”. 

Hurtig indtastning: Bruges normalt kun når man er meget rutineret. 

Nødstop: Anvendes i en nødsituation og stopper alle funktioner. 

Monter antennen og tænd for BT 24 PX. Herefter fremkommer der et par billeder. Det 

sidste skifter automatisk til hovedmenuen i løbet af ca. 10 sek., men hvis du trykker 

på en vilkårlig tast inden, kommer hovedmenuen frem med det samme. 

HRN 119-001 M - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur M-05: Hovedmenu. 

Du skal trykke på ”BT 24 OPERATION”, hvorefter senderen går ind i BT 24 hovedmenu. 

Inden du kan bruge senderen skal den have identificeret de mål, der er på 

banen. 

M.2.1. Range Configuration 

Når du er i menuen, trykker du på knappen ”RANGE CONFIGURATION” og får 

følgende menu frem, hvorefter du trykker på ”TARGET ACQUISITION”: 

Figur M-06 

Når dette er gennemført, trykker du på knappen ”START ACQUISITION” og nu vil 

BT 24 PX søge at opnå kontakt med det bevægelige mål. Når denne proces er gennemført 

skal du have følgende skærmbillede: 

HRN 119-001 M - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET

Tryk derefter på ”EXIT”. 


Figur M-07: 

Såfremt du har behov for at ændre målfunktion.gøres dette i ”TARGET PROPER- 

TIES” i undermenuen ”HIT MODE”. Der er her mulighed for at vælge antal træffere, 

repetermål o.s.v. 

Hvis du vil køre med målet manuelt, så tryk på ”MANUAL OPERATION”, hvorefter 

du er klar til at bruge det bevægelige mål. 

M.2.2. Manuel Operation 

Når du anvender målet i ”MANUEL OPERATION” skal det betjenes på følgende 

måde: 

Vælg eventuelt målfunktion. (Findes i ”TARGET PROPERTIES”). 

Vælg hastighed. (Findes under ”MOVER”). 

Tryk ”Start ud/ind” afhængig af hvor målet står. 

Tryk ”Skive op” dette kan først gøres efter målet har kørt et lille stykke (ca. 5% af 

banens længde). 

HRN 119-001 M - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET

Indstilling af hastighed: 


Figur M-08: 

Figur M-09: 

Hvis hastigheden (standard er 5 km/t) skal ændres skal funktionen ”MOVER” 

anvendes. Der trykkes på ”MOVER” og derefter på undermenuen ”SET 

SPEED”. Herefter kan hastigheden indstilles i spring af 5 km/t op til 40 km/t. 

Hastigheden indstilles med ”Flyt markering” eller tallene (5– 40 km/t). 

HRN 119-001 M - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur M-10: 

M.2.3. Anvendelse af scenario 

Såfremt du vil anvende en af de programmerede skydninger (15 – 25 – og 40 km/t og 

repetermål) skal du trykke på ”SCENARIO” og derefter ”PLAY”. 

Vælg derefter det skydeprogram du vil bruge. Når du er klar, trykkes på ”PLAY”, og 

programmet kører automatisk. 

Når vognene har kørt en gang frem og tilbage kan du se resultatet ved at trykke på 

”WIEW RESULT” og derefter på ”EXPAND”. 

Nu kan du udlæse resultatet. Hvis du vil gemme det skal du trykke på ”SAVE RE- 

SULTS” og skriv navnet ved hjælp af piletasterne. 

Tryk derefter på ”DONE” og du er klar til at skyde igen. Vær opmærksom på at resultatet 

er væk, hvis du trykker på ”DONE” uden at du har gemt det. 

Såfremt du har behov for at anvende systemet til mere komplicerede opgaver, kan du 

læse i SKYMAT tillæg L (BT 37 MX komplet) og tillæg O (BT 24 komplet). 

Sammenpakning af systemet foregår i modsat rækkefølge. 

Det er væsentligt, at batterierne på vognen er ladet helt op inden afslutning. Dette 

betyder, at generatoren skal køre i minimum 5 min, inden vognene sættes i bunkeren. 

HRN 119-001 M - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG N 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 22 FM 

FJERNBETJENINGSUDSTYR BT 22 FM 

HRN 119-001 N - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



side 

N.1. Anvendelse 3 

N.1.1. Særlige bestemmelser 3 

N.2. Beskrivelse 3 

N.3. Klargøring til brug 4 

N.4. Sammenpakning efter brug 5 

N.5. Vedligeholdelse 5 

HRN 119-001 N - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


N.1. ANVENDELSE. 

Fjernbetjeningsudstyr BT 22 FM anvendes til fjernstyring af ST-materiel. 

N.1.1. Særlige bestemmelser. 

Før fjernbetjeningsudstyr BT 22 FM anvendes skal brugeren være fortrolig med betjeningen 

og kende følgende særlige bestemmelser: 

ADVARSEL ! 

Senderen må ikke være ubevogtet, når kanalvælgeren er påsat. 

Radiostationer med frekvenser mellem 135 og 140 Mhz må ikke anvendes i 

nærheden. 

Kanalvælgeren skal, når senderen ikke er i brug, være i lommen på skydelederen. 

Det skal kontrolleres, at kanaler på udleveret kanalvælger svarer til kanaler 

på udleverede modtagere. 

Senderen må ikke anvendes uden påsat antenne. 

Afstanden mellem sender og modtager skal være mindst 50 m. 

N.2. BESKRIVELSE. 

BT 22 FM består af en sender og et antal modtagere (max 40 stk.). Hver modtager 

kan modtage tre forskellige kommandoer: ”Rejs - fæld og skyd”. 

Senderen har fem kanaler afmærket A - E. På hver kanal kan 8 forskellige modtagere 

enten samtidigt eller enkeltvis gives en af kommandoerne ”rejs - fæld eller skyd”. 

Senderen rækker minimum 5 km og under gunstige forhold betydeligt mere. 

Figur N-01: Betjeningspanel. 

HRN 119-001 N - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur N-02: Modtager BT 22 FM, forside. 

Nummerpladen er forsynet med et bogstav og et tal. (modtagerens kaldetal) 

Bogstavet angiver kanalen (bærefrekvensen). 

Tallet angiver hvilken af trykknapper på senderen, der skal påvirkes for at give 

kommandoer til modtageren. 

Antennen er af glat rustfri ståltråd. Den skubbes ned i antennesoklen. I modsat ende 

er antennen forsynet med et øje (for at undgå skader) og et beslag, der anvendes til 

samling af to antenner. 

N.3. KLARGØRING TIL BRUG. 

Placer en modtager i hver målgruppe, som skal fjernstyres. 

Placer modtagerens antenne i antennesoklen og kontroller, at der er fri sigt til 

senderen. 

Stil skiverejserens eller simulatorens hovedkontakt (funktionsvælger) i den ønskede 

stilling. 

Placer senderen, så der er frit sigt til alle modtagere. 

Monter antennen på senderen. 

Påsæt kanalvælgeren og indstil på den ønskede kanal. 

Afprøv fjernbetjeningsudstyret ved at rejse, fælde skiverejserne og affyre evt. 

tilsluttede ildmarkeringsapparater. 

HRN 119-001 N - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


N.4. SAMMENPAKNING EFTER BRUG. 

Aftag kanalvælger. 

Aftag senderens antenne. 

Afbryd skiverejserens hovedkontakt (funktionsvælgeren). 

Aftag modtagerantennerne. 

Afmonter modtagerne fra skiverejsere. 

N.5. VEDLIGEHOLDELSE. 

Efter endt brug foretages følgende vedligeholdelse: 

Rengør sender, modtagere, transportkasser og antenner for snavs. 

Kontroller materiellet for evt. mangler og beskadigelser. 

Aflever materiellet og meld om evt. mangler eller beskadigelser. 

HRN 119-001 N - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG O 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 24 PX 

Styresystem i skydeterræn 

HRN 119-001 O - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



side 

O.1. Introduktion 4 

O.1.1. Sender BT 24PX 4 

O.1.2. Betjeningspanel 5 

O.1.2.1. Tilbehør 5 

O.1.3. Modtager BT 24RX 6 

O.1.3.1. Tilbehør 6 

O.2. Generelt 7 

O.2.1. BT 24PX betjeningspanel og display 8 

O.2.1.1. Display 9 

O.2.1.1.1. Display symboler 10 

O.3. Forberedelse 12 

O.3.1. Skiverejsere 12 

O.3.2. Radio interface BT 24RX 12 

O.3.3. Sender / modtager BT 24PX 13 

O.4. Anvendelse af BT 24PX 14 

O.4.1. Start 14 

O.4.2. Strømspar er 15 

O.4.3. Tænd / sluk 15 

O.4.4. Nødstop 15 

O.5. Efter skydning 16 

O.5.1. Slet skydeprogrammer og skyderesultater 16 

O.5.2. Overfør skydeprogrammer og skyderesultater til en PC 16 

O.6. BT 24 menu 16 

O.6.1. Menu oversigt 17 

O.6.2. Range Configuration 18 

O.6.2.1. Target Acquisition 19 

O.6.2.2. Target Properties 21 

O.7. Manual styring 29 

O.7.1. Manual Operation 29 

O.7.1.1. Skivefunktioner 29 

O.7.1.2. Bevægeligt kampvognsmål 31 

O.7.1.3. Resultater 32 

O.8. Køre et skydeprogram 34 

O.8.1. Scenario 34 

O.8.1.1. Play 34 

O.8.1.2. Edit 40 

O.8.1.3. View result 56 

O.9. Serviceprogrammer 57 

O.9.1. Options 57 

HRN 119-001 O - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.10. Vedligeholdelse 62 

O.10.1. Forebyggende vedligeholdelse 62 

O.10.1.1. Sender BT 24PX 62 

O.10.1.2. Modtager BT 24RX 62 

O.11. Andre muligheder 63 

O.11.1. Generelt 63 

O.11.2. Radiokontrolfunktion BT 22FM 63 

O.11.3. Hovedmenu 63 

O.11.4. BT 22 menu 64 

O.11.4.1. BT 22 menu 65 

O.12. Manuel brug 66 

O.12.1. Manual Operation 66 

O.13. Kør skydeprogram 68 

O.13.1. Scenario 68 

O.13.1.1. Play 68 

O.13.1.2. Edit 70 

O.14. Service programmer 77 

O.14.1. Options 77 

O.15. Target Interface BT 24TX 79 

O.15.1. Generelt 79 

HRN 119-001 O - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.1. INTRODUKTION 


Figur O-01: Eksempel på opstilling med BT24 styresystem. 

SAAB BT 24 styresystemet anvendes til styring af skydninger med skarp ammunition 

eller øvelser med LASER simulatorer. BT24 er konstrueret som et transportabelt 

system, men det kan også anvendes som et stationært styresystem sammen med BT 

24GRC (Grafisk præsentationssystem). 

Mekanisk er BT24 systemet konstrueret således, at det kan overleve i et hårdt miljø 

og stadig opnå en lang levetid under feltforhold. 

BT 24 kan sættes op til at styre termiske mål eller registrere træffere fra LASER 

simulatorer via Saab Laser Target Interface. 

O.1.1. Sender BT 24PX. 

BT 24PX kan styre de fleste af både de gamle og de nye radiostyrede Saab systemer 

(skiverejsere, skudmarkører m.v.). BT 24 PX kan ud over at kommunikere med BT24 

RX og BT24 RI også virke som en BT22 FM sender og dermed anvendes sammen 

med det gamle BT22 FM system. Radiofrekvensen kan inden for visse grænser ændres 

via tastaturet. Den danske udgave af BT24 PX har dog en fast frekvens, som ikke 

kan ændres af ikke fagligt personel. 

BT 24PX kan styre op til 3375 mål individuelt. Målene kan styres manuelt, som med 

BT22 FM eller BT24 PX kan køre et forud indlagt skydeprogram. 

Resultaterne fra skydningen gemmes i BT24 PX og kan umiddelbart efter at skydningen 

er slut vises på displayet. Resultaterne kan overføres til en PC til senere brug 

eller for udskrift. Resultaterne kan også overføres til en diskette. 

Det er muligt at programmere en helt ny skydning eller ændre en skydning direkte via 

betjeningspanelet på BT24 PX. Når den nye/ændrede skydning er gemt på BT24 PX, 

kan skydningen afprøves umiddelbart på skydebanen. Det er også muligt at skabe et 

nyt skydeprogram på en standard PC ved hjælp af softwareprogrammet BT24 Developer. 

Hukommelsen på BT 24PX kan rumme 10 skydninger med hver 1000 kommandoer 

og resultatet af op til 100 skydninger. 

HRN 119-001 O - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.1.2. Betjeningspanel. 

Udformningen af betjeningspanelet på BT24 PX tilgodeser let og ukompliceret anvendelse. 

Ude på den aktuelle skydebane kan BT24 PX selv opdage de operative 

mål på banen. Måltype og målets status præsenteres grafisk. 

Figur O-02: BT 24PX Panel og display. 

O.1.2.1. Tilbehør. 

BT24 PX kan leveres med en bæresele for at muliggøre håndfri betjening. Bæreselen 

spændes om livet på operatøren. 

BT 24 PX strømforsynes fra et standard Lion batteri (Batteriet er af samme type, som 

anvendes af BT22 FM) Det er også muligt at anvende en 230 V / 12 V batterieliminator. 

BT24 Developer software anvendes til at programmere skydninger med på en standard 

PC. Skydningerne overføres til BT24PX via et kabel. 

Figur O-03: BT 24PX og dens tilbehør. 

1. Kabel, BT 24PX/PC-computer. 4. BT 24 developer CD. 

2. Batteri eliminator. 5. Bæresele. 

3. Batteri. 

HRN 119-001 O - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.1.3. Modtager BT24 RX. 

Radio interface BT24 RX kommunikerer med BT 24 PX. BT24 RX konverterer radiosignalerne 

fra BT24 PX til kommandoer, der forstås af skiverejserne og sender kommandoerne 

via kabel til skiverejserne. Den anden vej sendes status for skiverejseren 

via kablet og BT24 RX tilbage til BT24 PX. Hovedadressen for den enkelte BT24 RX 

bestemmes af en adresseplug, som monteres på BT24 RX før brug. De enkelte skiverejsere, 

som tilsluttes i en kæde til BT24 RX vil få tildelt hver deres adresse som en 

tilføjelse til hovedadressen. Det er muligt at ændre en adresse på en adresseplug 

ved hjælp af et softwareprogram og en PC (kun fagligt personel). 

O.1.3.1. Tilbehør. 

Figur O-04: Radio interface BT 24RX med tilbehør. 

1. Adresseplug. 3. Antenne, gummi. 

2. Antenne, stål. 4. Target interface kabel (TI-kabel). 

HRN 119-001 O - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.2. GENERELT 


Figur O-05: Sender/modtager BT24 PX og BT24 RX radio interface sammen med 

skivemateriel. 

Dette punkt beskriver hvorledes BT 24 PX og BT 24 RX klargøres til brug og betjenes. 

Styresystemet anvendes sammen med det normale skivemateriel. 

HRN 119-001 O - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.2.1. BT 24 PX betjeningspanel og display. 

Figur O-06: BT 24 PX betjeningspanel. 

1. Tænd/sluk knap, (power ON/OFF). 

2. Funktionsknapper, (aktiverer den funktion, som ses i feltet ud for knappen på 

displayet). 

3. Enter knap, (udfører den kommando, som operatøren har valgt/ aktiveret). 

4. Diode 1, (grøn), (BT24 PX er tændt. Lyser først konstant i 2 s, derefter blinker 

den, som kvittering for at BT24 PX er i ”live“). 

5. Diode 2, (rød), (Sender, blinker når BT24 PX sender information). 

6. Diode 3, (grøn), (Modtager, blinker når BT24 PX modtager information). 

7. Lysføler, (justerer lysintensiteten på diplayet afhængig af det omgivende lys. 

F.eks reduceres intensiteten, når det er mørkt). 

8. Pilknapper, (flytter markøren til venstre/højre og op/ned i lister, tabeller og 

gitre). 

9. Numerisk tastatur, (til hurtigt valg af en bestemt søjlenummer eller rækkenummer 

i gitre eller tabeller). 

10. 10+, (anvendes hvis det valgte søjle/række nummer er større end 10). 

11. 0/ALL, (vælger alle adresser i en gruppe af mål). 

12. BLK, (vælger alle adresser i en blok). 

13. NØDSTOP, (alle mål lægges ned, bevægelige mål stoppes). 

HRN 119-001 O - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.2.1.1. Display. 


Figur O-07: Hovedmenu, BT 24PX. 

Displayet består af små lysdioder som sikrer læsning under alle lysforhold. Lysintensiteten 

justeres automatisk efter omgivelsernes lys og sikrer fuld kontrast indenfor de 

temperaturområder, der er nævnt i ”Tekniske data“. I tomgangsperioder træder en 

strømsparerfunktion i kraft og slukker lyset i displayet. 

Displayet er inddelt i forskellige felter: 

1. Funktionfelter (vises til venstre og til højre i displayet). 

2. Menufelt (viser hvilken menu operatøren har valgt). 

3. Frekvensfelt (viser hvilken frekvens BT24 PX sender på). 

4. Banekodefelt (viser hvilken banekode BT24 PX har fået tildelt). 

5. Batteritilstandsfelt (viser restkapaciteten på batteriet). Et udfyldt batterisymbol 

betyder, at batteriet er fuldt opladet). 

HRN 119-001 O - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.2.1.1.1. Display symboler. 

Forklaring på de forskellige symboler, der vises i displayet ses nedenfor. 

Rammen om teksten er udfyldt. (funktionen kan 

vælges). 

Rammen om teksten er ikke udfyldt og teksten er 

nedtonet. (funktionen kan ikke vælges). 

Undermenu: CANCEL - kommandoen er valgt. 

TIME, ADDRESS, COMMAND œ kommandoerne er 

fravalgte, fordi CANCEL er valgt. 

DATA œ teksten er nedtonet (grå). Kommandoen 

kan ikke vælges. 

For at aktivere en funktion skal der trykkes på 

funktionsknappen ud for feltet. 

Efter aktivering af funktionen (efter tryk på knappen) 

vises funktionsfeltet med omvendt polaritet. 

Infanteriskiven lagt (silhuetten ikke udfyldt). 

Infanteriskiven rejst (silhuetten er udfyldt). 

Infanteriskiven lagt (kun konturen er nedtonet). Ingen 

radioforbindelse til målet. 

Infanteriskiven rejst (hele silhuetten er nedtonet). 

Ingen radioforbindelse til målet. 

KVG skiven lagt (silhuetten er ikke udfyldt). 

KVG skiven rejst (silhuetten er udfyldt). 

Bev. mål på vej tilbage til startposition (til bunker). 

Bev. mål på vej væk fra startposition. 

HRN 119-001 O - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


Bev. mål i endeposition (væk fra bunker). 

Bev. mål standset på sporet. 

Bev. mål i startposition (bunker). 

Øvrige mål. 

Markørsymbol. Et felt i gitteret, der symboliserer 

skydebanen, er valgt. Pilene viser i hvilken retning, 

der er flere mål og dermed også i hvilken 

retning markøren kan flyttes. 

Retur til hovedmenu. 

Skiverejserfunktion: FAST MÅL er valgt (skiven 

forbliver rejst, der tælles træffere). Skiven rejses 

og lægges via radio. 

Skiverejserfunktion: REPETERMÅL er valgt (skiven 

lægges ved træf og rejses igen automatisk, 

hvis visningstiden ikke er udløbet). 

Skiverejserfunktion: FALDMÅL er valgt (skiven 

lægges ved træf og bliver nede, selv om visnings- 

tiden ikke er udløbet). 

Tænd lampen på skiverejseren (Træffere har ingen 

effekt). 

Sluk lampen på skiverejseren. (Træffere har ingen 

effekt). 

Skiverejserfunktion: SLUK VED TRÆF ( lampen 

tændes, når skiven rejses. Ved træf slukkes lampen 

og tændes igen, hvis visningstiden ikke er udløbet). 

Skiverejserfunktion: TÆND VED TRÆF (Når skiven 

træffes tændes lampen og slukkes igen). 

Termisk mål er slukket. 

Termisk mål er tændt. Temperaturen kan vælges i 

trin 1-5. 

Skiverejserfunktion: SKYD VED TRÆF (når skiven 

træffes affyres en ladning fra den tilsluttede 

skudmarkør). 

Skiverejserfunktion: STOP VED TRÆF (Bev. mål 

standser, når skiven træffes). 

HRN 119-001 O - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.3. FORBEREDELSE 


Figur O-08: Forberedelse af skivemateriel. 

O.3.1. Skiverejsere. 

Kontroller at skiverejserne alle er forsynet med et batteri (el. strømforsynet fra 230 V). 

Kontroller at funktionsvælgeren på skiverejseren står i den rigtige position (se nedenstående 

tabel) og at eventuelle skudmarkører er ladt med det korrekte antal ladninger. 

Kontroller at træfferfølsomheden er justeret til den korrekte værdi på samtlige skiverejsere. 

O.3.2. Radio interface BT 24RX. 

Kontroller at alle skiverejserne er korrekt tilsluttede til deres respektive BT 24RX og 

kontroller at banekoder og frekvens stemmer overens med oplysningerne på BT 

24PX. 

Når skiverejserne skal tilsluttes BT 24RX gøres følgende: Tilslut første INFskiverejser 

i rækken til BT 24RX med det fastmonterede TI kabel på skiverejseren. TI kablet fra 

den næste INF-skiverejser i rækken tilsluttes den første skiverejsers TX udgangsstik. 

Fortsæt således til sidste skiverejser i rækken er tilsluttet. KVG-skiverejsere sammenkobles 

på samme måde ved hjælp af ekstra TI kabler. På vejen tilbage tændes 

for skiverejserne efter tur. 

Kontroller derefter at det er den korrekte adresse, der står på skiltet på toppen af 

adresse/frekvens pluggen. 

HRN 119-001 O - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur O-09: Skilt på adresse/frekvens plug. 

Det er vigtigt at adresse/frekvens pluggen er monteret før BT 24RX tilsluttes en skiverejser. 

Årsagen er at adressen aflæses af BT 24RX som noget af det første, når 

BT 24RX tilsluttes spænding. 

Hvis det er nødvendigt senere at udskifte adresse/frekvens pluggen afmonteres 

kablet til BT 24RX først. Derefter udskiftes pluggen og kablet kan tilsluttes igen. Den 

nye adresse bliver derved aflæst af BT 24RX. 

O.3.3. Sender/modtager BT 24PX. 

Tænd for BT 24PX og kontroller at tildelt frekvens og banekode er korrekt. 

Sammenlign med centerfrekvensen, som står på skiltet i bunden af BT 24PX. 

Sammenlign frekvens- og banekodeoplysningerne på BT 24PX med oplysningerne 

på skiltet på adresse/frekvenspluggen. Der må ikke være uoverensstemmelser. Frekvensen 

på pluggen kan dog afvige med ±1 MHz fra centerfrekvensen på BT 24PX. 

Ønskes håndfri betjening kan der enten monteres en bæresele på BT 24PX eller BT 

24PX kan anbringes på et stabilt og tørt underlag. 

ADVARSEL 

Antennen skal være monteret, før der tændes for BT 24PX. Hvis der sendes 

radiosignaler fra BT 24PX uden antenne, ødelægges radioenheden. 

HRN 119-001 O - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.4. ANVENDELSE AF BT 24PX 


O.4.1. Start. 

Tryk på TÆND/SLUK knappen ”Power ON/OFF“. 

En lysdiode tændes som kvittering for, at BT24PX er tændt. Dioden vil lyse konstant 

de første 2 sekunder. Derefter vil lysdioden blinke så længe BT 24PX er tændt. 

Figur O-10: Første skærmbillede. 

Det første skærmbillede efter at BT24 PX er tændt, viser en bekræftelse på at systemtesten 

er gennemført, hvilken centerfrekvens der anvendes og hvilken software 

version der ligger i denne BT24 PX. 

Tryk på en vilkårlig knap for at skifte til hovedmenuen (BT 24 menu) eller vent i 

8 sekunder så skiftes automatisk til hovedmenuen. 

Figur O-11: Øverste linie i BT 24 menu. 

HRN 119-001 O - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.4.2. Strømsparer. 

Hvis der ikke trykkes på en knap eller BT 24PX har været inaktiv i 1 minut, så slukkes 

skærmen for at spare strøm. Et tryk på en vilkårlig knap vil tænde skærmen igen. 

O.4.3. Tænd/sluk. 

Sluk for BT24 PX ved at holde TÆND/SLUK knappen nedtrykket i mindst 3 sekunder. 

Figur O-12: Tænd/sluk knappen på betjeningspanelet. 

O.4.4. Nødstop. 

To tryk på NØDSTOP knappen aktiverer nødstopproceduren. Det kørende skydeprogram 

stoppes. Alle mål lægges, bevægelige mål standser og kamplarmssimulatoren 

bliver tavs. 

Figur O-13: Betjeningspanel, NØDSTOP knap. 

HRN 119-001 O - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.5. EFTER SKYDNING 

Gem skydeprogram og skyderesultater i BT24 PX 

Skydeprogrammer og skyderesultater gemmes i hukommelsen på BT24 PX og slettes 

ikke selv om batteriet fjernes. 

O.5.1. Slet skydeprogrammer og skyderesultater. 

Skydeprogrammer og skyderesultater kan slettes via menupunktet SCENA- 

RIO.../EDIT/DELETE. 

Skydeprogrammer og skyderesultater kan også slettes ved at trykke på sletteknappen 

ved siden af batteriet i bunden af BT24 PX. 

O.5.2. Overfør skydeprogrammer og skyderesultater til en PC. 

Overførsel af skydeprogrammer og skyderesultater fra BT24 PX til en PC kræver et 

forbindelseskabel mellem BT24 PX og PC‘en og softwareprogrammet ”BT24 Developer“. 

I DK findes der en PC i skivedepotet med det nødvendige kabel og softwareprogrammet 

”BT24 Warehouse“, som kan løse denne opgave. Via denne PC kan skydeprogrammer 

og skyderesultater printes eller overføres til et elektronisk medie. 

Ændrede eller nyudviklede skydeprogrammer kan også overføres til BT24 PX fra 

denne PC. 

O.6. BT24 MENU 

Dette afsnit beskriver standard udgaven af BT24 PX. Hvis denne BT24 PX er udstyret 

med specialprogrammer kan disse også være vist her. Options for yderlige oplysninger. 

Efter at have vist startmenuen i 8 sekunder vises nedenstående BT 24 menu på 

skærmen. 

Figur O-14: Menu. 

Her vælges en af de tre funktionsmenuer eller servicemenuen ved hjælp af den funktionsknap 

der er ud for det ønskede felt. Afhængig af menuvalg kan der navigeres 

HRN 119-001 O - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET


videre i undermenuerne ved hjælp af funktionsknapperne og ENTER knappen Det er 

altid muligt at returnere direkte til BT24 menuen fra en vilkårlig undermenu. 

BT 24 menuen indeholder følgende menuer: 

RANGE CONFIG... 

MANUAL OPERATION 

SCENARIO... 

OPTIONS 

Et navn på en funktions menu efterfulgt af tre punktummer (f. eks. RANGE CON- 

FIG...) betyder at der skal åbnes mindst en undermenu yderligere før en kommando 

kan udføres. 

Aktuel dato og klokkeslæt vises altid i BT 24 menuen. 

O.6.1. Menu oversigt. 

Menuen RANGE CONFIG... indeholder følgende 

undermenuer: 

TARGET ACQUISITION: Finder de operative mål 

på skydebanen. 

TARGET PROPERTIES: Opsætning af skivefunktioner 

m. v. for det enkelte mål. 

Figur O-15: Range Config…. 

MANUAL OPERATION: Denne funktion giver mulig- 

hed for at styre skiverejsere og bevægelige 

mål manuelt. Træfferesultater, visningstider, antal 

visninger m. v. for det enkelte mål er også tilgængelige 

i denne menu. 

Figur O-16: Manual Operation. 

SCENARIO... indeholder følgende undermenuer: 

PLAY...: Valg af et af de indlagte skydeprogrammer. 

EDIT...: Ændring af eksisterende skydeprogram 

eller programmering af et nyt skydeprogram 

VIEW RESULT...: Præsentation af skyderesultater 

efter skydning. 

Figur O-17: Scenario. 

HRN 119-001 O - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.6.2. RANGE CONFIG... 


OPTIONS: Indeholder følgende undermenuer: 

RADIO PROPERTIES...: Valg af frekvens og banekode. 

(ej i DK udgave). 

THERMAL SETTINGS: Opsætning af egenskaber 

for termiske mål. 

HIT SENSE SETTING: Justering af træfferfølsomhed. 

SET DATE/TIME: Justering af dato og klokkeslæt. 

ABOUT: Viser oplysninger om programversion og 

centerfrekvens. 

SELECT LANGUAGE: Valg af sprog (ej dansk) 

DEMO MODE: Simulationsprogram. 

Figur O-18: Options. 

Menuen RANGE CONFIG... anvendes til at undersøge hvilke mål, der er operative 

på en skydebane samt til at opsætte målenes egenskaber (skivefunktioner m. v.). 

Figur O-19: Menu Range config. 

HRN 119-001 O - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.6.2.1. TARGET ACQUISITION 


Oversigt. 

TARGET ACQUISITION anvendes til udvælge 

mål blandt de operative mål på skydebanen. 

Systemet kan håndtere op til 3375 mål individuelt. 

Målene er delt op via antallet af BT24 RX i grupper 

eller blokke. 

For få næste billede trykkes på funktionsknappen 

ud for feltet: TARGET ACQUISITION. 

Figur O-20. 

Figur O-21. 

Gitteret viser skydebanens areal symbolsk. Operatøren 

står nederst i gitteret. Hvis tildelingen af 

adresseplugs er gjort fornuftigt, vil de nærmeste 

mål blive vist tættest på operatøren. Hvert felt i gitteret 

kan indeholde et enkelt mål eller en gruppe 

af mål med fælles hovedadresse. (samme adresseplug). 

Det største mulige antal grupper er 15 x 15 = 225. 

Det største mulige antal mål er 15 x 15 x 15 = 

3375. (15 skiverejsere per BT24 RX) 

Operatøren kan begrænse søgningen efter operative 

mål til et bestemt område. Enten kan pilknapperne 

anvendes eller også kan området indtastes 

direkte via det numeriske tastatur. (På skærmbilledet 

er det valgte område begrænset til adresserne 

beliggende mellem 1 - 3 og op til 5 - 3.) 

På det første billede, som vises efter at Target 

Aquisition er valgt, vises altid det senest valgte 

område. 

Valg af feltet CURSOR POSITION får markøren til 

at hoppe til det fjerneste hjørne i området. Derved 

opnås en nem visning af, hvilket område der kan 

søges i. 

Første linie under gitteret viser det valgte adresseområde. 

Symbolerne i bunden af skærmen viser hvilke typer 

og antallet mål, der findes i det valgte område. 

HRN 119-001 O - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET


Start acquisition. 

Figur O-22. 

For at søge efter operative mål inden for det valgte 

område trykkes på knappen ud for feltet: 

START ACQUISITION. 

Felterne i det valgte område, hvor der er operative 

mål, vil nu et efter et blive forsynet med numre. 

Nummeret i feltet oplyser om antallet af mål tilknyttet 

hovedadressen (BT24 RX). 

Mål som befinder sig uden for det valgte område 

vil ikke blive vist. 

Scenario acquisition. 

Figur O-23. 

Tryk på knappen ud for feltet SCENARIO ACQUI- 

SITION for at få vist, hvilke mål der er operative i 

et bestemt indlagt skydeprogram. 

Der vises nu hvilke skydeprogrammer der indlagt i 

BT24 PX. 

Brug pilknapperne til at vælge hvilket skydeprogram 

der skal anvendes. Tryk derefter på ENTER 

knappen. 

Baseret på det valgte skydeprogram starter nu en 

ny søgning efter operative mål automatisk 

Clear range configuration. 

Figur O-24. 

Tryk på knappen ud for feltet: CLEAR RANGE 

CONFIG for at slette alle lagrede oplysninger om 

skydebanens opsætning. 

Der vil nu blive vist et tomt markeret område, hvis 

størrelse svarer til det senest valgte område. 

HRN 119-001 O - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.6.2.2. TARGET PROPERTIES 


Oversigt. 

Figur O-25. 

TARGET PROPERTIES anvendes til at vælge eller 

ændre skivefunktioner på de operative mål. 

Her er det også muligt at se målenes status og øvrige 

opsætning. 

Denne menu kan først vælges efter at TARGET 

ACQUISITION er gennemført. 

Tryk på knappen ud for feltet TARGET PROPER- 

TIES. Nu vises det tilhørende skærmbillede. 

Figur O-26. 

Nu vises et nyt gitter, hvor de operative mål, som 

hører til den valgte skydning, vises. Bemærk pilene 

på øverste og yderste højre linie i gitteret. Pilene 

indikerer, at der er flere operative mål i pilenes 

retning. For at se dem også skal markøren i nederste 

venstre hjørne flyttes op og til højre med 

pilknapperne. Tallene til venstre og under gitteret 

giver adressen på det enkelte mål i et felt. 

Når et specifikt mål er valgt ved hjælp af pilknapperne, 

kan målet tildeles nye skivefunktioner ved 

hjælp af funktionsknapperne til venstre og højre. 

Figur O-27. 

Hvilke funktionsfelter der er aktive og dermed kan 

vælges er afhængig af markørens position i gitteret. 

Markøren flyttes ved hjælp af pilknapperne. 

Med markøren i den viste position i gitteret er alle 

adresser i området valgt. Dette ses i adressefeltet 

under gitteret (A - A - A). Vælges HIT MODE med 

markøren i denne position betyder det, at alle målene 

skifter skivefunktion. 

HRN 119-001 O - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


Med markøren stående i den viste position ud for 

en række i gitteret, betyder det at rækken eller 

målgruppen (4-1-A) er valgt. 

Figur O-28. 

Når markøren er placeret i et enkelt felt som vist, 

betyder det at kun et enkelt mål er valgt. Her vist 

med adressen (4-1-3). 

I denne position ses valget af skivefunktioner for 

målet med adressen (4-1-3) i bunden af skærmbilledet. 

For beskrivelse af symbolerne, se ”Display symboler”. 

Figur O-29. 

HRN 119-001 O - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET


Hit mode. 

Figur O-30. 

Hvis skivefunktionerne skal ændres for målet med 

adressen (4-1-3) trykkes på knappen ud for feltet 

HIT MODE... (herved åbnes en ny undermenu). 

Her er vælges den af nedenstående skivefunktioner, 

som skal være målets reaktion på en træffer. 

Valgmuligheder: 

• CLEAR MODE = FAST MÅL. Rejs og fald styres 

via radio. Skiven bliver oppe ved træf, men træfferne 

registreres og sendes til BT24PX. 

• AUTOFALL... = FALDMÅL. Skiven falder ved 

træf og bliver nede, selv om visningstiden ikke er 

udløbet. Målet kan også programmeres til først at 

falde efter et bestemt antal træffere. (1-5) Standard 

er fald efter 1 træffer medmindre andet vælges. 

Træffere registreres. 

• BOB = REPETERMÅL. Skiven falder ved træf, 

men rejses igen efter ca. 3 sekunder, hvis 

visningstiden ikke er udløbet. Træffere registreres 

• DETONATE = SKYD. Når skiven får en træffer 

affyres en ladning fra den tilsluttede skudmarkør. 

Skiven forbliver oppe. Træffere registreres 

• LIGHT PULSE = TÆND VED TRÆF. Lampen 

tændes og slukkes, når skiven får en træffer. Skiven 

bliver oppe. Træffere registreres. 

• BLANK PULSE = SLUK VED TRÆF. Lampen 

tændes når skiven rejses. Ved træf slukkes lampen 

og tændes igen. Skiven bliver oppe. Træffere 

registreres. 

• STOP = STOP VED TRÆF. Vognen på det bev. 

mål standses når skiven træffes. Start og stop ordrer 

gives via radio. 

HRN 119-001 O - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET


Termiske Mål. 

Figur O-31. 

Hvis den termiske signatur (varmeudstråling) fra 

målet skal ændres, trykkes der på knappen ud for 

feltet THERMAL-SIGN... (derved åbnes en ny undermenu). 

Her er 3 valgmuligheder: 

TARGET, her ændres varmeudstrålingen på 

de(t)mål, som er valgt med markøren. 

INFANTRY, her ændres varmeudstrålingen kun 

på de INF- mål (BX), der findes i den gruppe, som 

er valgt med markøren. 

VEHICLE, her ændres varmeudstrålingen kun på 

de KVG - mål (SX, MX), der findes i den gruppe, 

som er valgt med markøren 

Trykkes ENTER på en af ovennævnte 3 muligheder 

åbnes en ny undermenu med følgende valgmuligheder: 

•OFF 

• 1 LOW - 3 MEDIUM - 5 HIGH 

Træfferfølsomhed. 

Figur O-32. 

Hvis træfferfølsomheden skal ændres, trykkes der 

på knappen ud for feltet HIT SENSE... (derved 

åbnes en ny undermenu). Her er 3 valgmuligheder: 

TARGET, her ændres træfferfølsomheden kun på 

de(t) mål, som er valgt med markøren 

INFANTRY, her ændres træfferfølsomheden kun 

på de INF- mål (BX), der findes i den gruppe, som 

er valgt med markøren. 

VEHICLE her ændres træfferfølsomheden kun på 

de KVG - mål (SX, MX), der findes i den gruppe, 

som er valgt med markøren. 

Trykkes ENTER på en af de ovennævnte 3 muligheder 

åbnes en ny undermenu med følgende 

valgmuligheder: 

• 1 LOW - 3 MEDIUM - 5 HIGH 

HRN 119-001 O - 24 2010-05 

UKLASSIFICERET


Lys. 

Figur O-33. 

Her er der mulighed for tænd/sluk af lyset på de(t) 

mål, der er valgt med markøren. Tryk på LIGHT... 

(en ny undermenu åbnes). 

Valgmuligheder: 

• ON (kun BX, SX og MX mål) 

•OFF 

Rejs/fæld. 

Figur O-34. 

Skiverne kan rejses eller lægges manuelt. 

Tryk på UP DOWN... (en ny undermenu åbnes). 

• UP, De(n) valgte skive(r) rejses. 

• DOWN, De(n) valgte skive(r) lægges. 

HRN 119-001 O - 25 2010-05 

UKLASSIFICERET


Banetest. 

Figur O-35. 

Hvis en banetest skal gennemføres og der indgår 

et bevægeligt målsystem i opsætningen af skydebanen, 

så skal vognen køres ud på sporet før banetesten 

startes. 

For at sikre at radiokommunikationen virker og at 

alle mål fungerer køres en banetest før skydningen 

starter Tryk på START RANGE TEST. 

Markørplaceringen i gitteret er uden betydning. 

Mens testen kører vises en firkantet tekstrude midt 

på skærmen. 

Banetesten kører automatisk og indeholder følgende 

kommandoer: 

1. CLEAR DATA - slet gemte træffere, sendes til 

alle mål (A-A-A). 

2. UP - opkommando sendes til alle mål (X-X-A). 

3. SIMULATE HIT - simuler en træffer, sendes til 

alle mål (X-X-A). 

4. DOWN - nedkommando, sendes til alle mål (X- 

X-A). 

5. GET EXPOSURES - hent antal visninger, sendes 

til alle mål (skal være 1 for hvert mål). 

6. GET HITS - hent antal træffere, sendes til alle 

mål (skal være 1 for hvert mål). 

7. GET STATUS - hent status (henter information 

om fejl, skivernes position m.v.) 

8. Hvis der er fejl på et mål, vises et M i feltet for 

målets adresse. Hvis det er tilfældet starter programmet 

GET MALF automatisk. 

HRN 119-001 O - 26 2010-05 

UKLASSIFICERET


Hent informationer om fejl. 

Figur O-36. 

Hvis der opstår fejl på et mål, trykkes der på GET 

MALF. 

Billedet viser nedennævnte eksempler på fejl fundet 

under en banetest og en fejlindhentning. 

Et lagt mål på adresse 1-3-3 har ingen radiokommunikation 

med BT24 PX. 

Melding om fejl på målet på adresse 1-2-2. 

Fejl under testen på adresse 1-1-1. 

Figur O-37. 

For at få en kort beskrivelse af fejlen placeres 

markøren på de fejlmeldte adresser. Forkortelserne 

E og H har følgende betydning: 

E = Målet har ikke haft visninger 

H = Målet har ikke registreret en træffer. 

Efter en udført banetest kan der forekomme mål, 

som fejlagtigt har fået tildelt en status med lav batteritilstand. 

Fejlen fjernes ved først at trykke på 

CLEAR MALF og derefter på GET MALF. 

Figur O-38. 

Ønskes yderligere oplysninger om fejlen placeres 

markøren på det fejlmeldte mål eller målgruppe og 

der trykkes på GET MALF. 

Der vises nu et ”M“ i feltet og en beskrivelse af fejlen 

ses i bunden af skærmbilledet under adressen 

HRN 119-001 O - 27 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur O-39. 

Placeres markøren på den fejlmeldte adresse fås 

kun en fejlmelding i form af forkortelser. Se tabel 

nedenfor. 

Forkortelser: 

E = Ingen affyring. 

EC = Ingen affyring, skudmarkør tilsluttet. 

ENC = Ingen affyring, skudmarkør ikke tilsluttet. 

H = Ingen træfferregistrering eller ingen bevægelse 

HC = Ingen træfferregistrering, træfferføler tilsluttet 

HNC = Ingen træfferregistrering, træfferføler ikke 

tilsluttet 

U = Positions fejl ved UP (opkommando) 

D = Positions fejl ved DOWN (nedkommando) 

Note! 

Når der vises en fejlmelding gøres følgende: 

1. Afhjælp fejlen. 

2. Udsend en CLEAR MALFUNCTION kommando. 

Fjern mål. 

Figur O-40. 

Kan fejlen ikke afhjælpes umiddelbart, placeres 

markøren på det fejlmeldte mål og ved et tryk på 

REMOVE TARGET deltager målet ikke under 

skydningen. 

Slet. 

Figur O-41. 

For slette data og fejlmeldinger trykkes på 

CLEAR... (en ny undermenu åbnes). 

Vælg mellem at slette DATA, MALFUNCTION eller 

ERROR og tryk på ENTER. 

HRN 119-001 O - 28 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.7. MANUAL STYRING 


O.7.1. Manual Operation. 

I funktionen MANUAL OPERATION kan målene styres manuelt med modtagelse af 

data (træfferregistreringer, antal visninger m.v.). 

O.7.1.1. Skivefunktioner. 

Figur O-42: Menu Manual operation. 

Oversigt. 

Figur O-43. 

Tryk på MANUAL OPERATION 

Start altid med funktionen TARGET ACQUISI- 

TION før MANUAL OPERATION vælges. 

HRN 119-001 O - 29 2010-05 

UKLASSIFICERET


Manual Operation. 

Figur O-44. 

• Funktionsfelter i venstre side af skærmbilledet 

til skiverejsere og skudmarkører og funktionsfelter 

i højre side af skærmbilledet til bevægelige målsystemer. 

• Et gitter med mål i centrum af skærmbilledet. 

Gitteret repræsenter alle de operative mål på skydebanen. 

• En datatabel i bunden af skærmbilledet. 

Op/ned. 

Figur O-45. 

Skal et mål eller målgruppe rejse skiverne placeres 

markøren på målet eller målgruppen og der 

trykkes på UP. 

Skal et mål eller målgruppe lægge skiverne placeres 

markøren på målet eller målgruppen og der 

trykkes på DOWN. 

Fjendesimulering. 

Figur O-46. 

Ønskes fjendesimulering i form af fjendtlig ild, larm 

eller termiske mål aktiveret, placeres markøren på 

den adresse, hvor der findes en skudmarkør eller 

kamplarmsimulator og så trykkes der på EF- 

FECTS... (en ny undermenu åbnes). Her vælges 

simuleringstype og der trykkes ENTER. 

Kommandoen til båndoptager vil kun blive vist i 

undermenuen, såfremt der fysisk findes en aktiv 

kamplarmssimulator på skydebanen. 

HRN 119-001 O - 30 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.7.1.2. Bevægeligt kampvognsmål. 


Vælg hastighed på bevægeligt mål 

Figur O-47. 

Placer markøren på adressen med det bevægelige 

mål og tryk SET SPEED... (en ny undermenu 

åbnes). 

Vælg mellem de viste hastigheder (km/t) og tryk 

ENTER. 

Der kan vælges hastigheder mellem 5 km/t og op 

til 50 km/t. 

Hastighederne er dog begrænset af typen på det 

bevægelige mål. 

Start ud/start ind. 

Figur O-48. 

Når det bevægelige mål skal køre ud/væk fra bunker, 

trykkes der på knappen START OUT. 

Står målet i endeposition og skal begynde at køre 

ind/ hjem til bunker, trykkes der på knappen 

START IN. 

Symbolerne i øverste højre hjørne af det bevægelige 

måls adressefelt indikerer målets position på 

sporet. Positionen angives som en procentdel af 

sporets totallængde regnet fra startpositionen 

(bunker). 

HRN 119-001 O - 31 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.7.1.3. Resultater 


Modtagelse af data fra alle målene. 

Figur O-49. 

Når der ønskes skyderesultater fra målene, placeres 

markøren på det mål eller målgruppe, hvorfra 

resultaterne ønskes. Ønskes resultater fra alle mål 

placeres markøren i nederste venstre felt (A-A-A). 

Tryk på GET. 

Evaluering af af resultater fra de enkelte mål gøres 

ved at placere markøren på målenes adressefelter 

et efter et og trykke på GET. Resultaterne 

kan så ses i feltet nederst på skærmbilledet. 

Resultaterne fra et enkelt mål indeholder følgende: 

• HIT COUNT - Antallet af træffere i målet. 

• EXPOSURES - Antal visninger af målet. 

• HIT TIME - Tid fra opkommando til første træffer. 

• GET POSITION - Målets position på sporet. 

Modtagelse af data fra en målrække. 

Figur O-50. 

Når der ønskes resultater fra en målgruppe placeres 

markøren til venstre på hovedadressefeltet: 

Resultaterne fra en målgruppe indeholder følgende: 

• HIT COUNT - totale antal træffere i alle mål i 

gruppen. 

• EXPOSURES - totale antal visninger af gruppen. 

• HIT TIME - Gennemsnitstid for gruppen for tiden 

fra opkommando til første træffer. 

• Forholdet mellem antal træffere og antal visninger 

i procent for gruppens INF mål. 


i procent for gruppens KVG mål. 

HRN 119-001 O - 32 2010-05 

UKLASSIFICERET


Modtagelse af data fra et mål. 

Figur O-51. 

Når der ønskes resultater fra et mål på skydebanen 

placeres markøren på målet. 

Resultaterne fra alle målet indeholder: 

• HIT COUNT - totale antal træffere i skydningen. 

• EXPOSURES - totale antal visninger af alle mål 

i skydningen. 

• HIT TIME - gennemsnitstid til første træffer efter 

opkommando for alle mål. 


i procent for alle INF mål i skydningen. 


i procent for alle KVG mål i skydningen. 

Slet. 

Figur O-52. 

Ønskes alle resultater eller fejl slettet for alle mål i 

skydningen, trykkes der på CLEAR... (en nyundermenu 

åbnes). 

Vælg DATA eller MALFUNCTION og tryk på EN- 

TER. 

HRN 119-001 O - 33 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.8. KØRE ET SKYDEPROGRAM 

O.8.1. Scenario 


Funktionen SCENARIO... indeholder: 

• undermenu for kørsel af et skydeprogram 

• undermenu for ændring af et eksisterende skydeprogram 

• undermenu for visning af et skydeprogram og præsentation af skyderesultater. 

O.8.1.1. Play. 

Figur O-53: Menu scenario. 

Kørsel af et skydeprogram. 

Figur O-54. 

Tryk på PLAY (en ny undermenu åbnes). Vælg et 

af de indlagte skydeprogrammer og tryk på EN- 

TER. 

Gennemfør altid en TARGET ACQUISITION før 

der vælges SCENARIO og PLAY. 

HRN 119-001 O - 34 2010-05 

UKLASSIFICERET


Play. 

Figur O-55. 

Skærmbilledet viser nu starten på det valgte skydeprogram 

med navnet: SCENARIO 3 - CASE Q. 

Ved siden af navnet på skydeprogrammet står oplysningen 

om, hvor mange faser skydeprogrammet 

er inddelt i (1 PHASES = 1 fase). Yderst til 

højre er et felt med pile i begge ender, som oplyser, 

at nu kører fase 1 (PHASE: 1). Pilene giver 

mulighed for at springe mellem skydeprogrammets 

forskellige faser. Under feltet står, hvor mange 

gange (ROUND: 0) denne fase har kørt i dette 

skydeprogram (her: nul). 

Tabellen indeholder følgende oplysninger: 

• TIME - Tidspunktet for den tilhørende kommando 

(COMMAND) som er beskrevet i COMMAND 

feltet. Tiden regnes fra start af fasen. 

• ADDRESS - Adressen på de(t) mål, målgruppe 

eller blok som skal udføre kommandoen. 

• COMMAND - Kommandoen som skal udføres. 

• DATA - Betingelser for om/hvis/hvornår kommandoen 

skal udføres. 

PHASE TIME - feltet oplyser, hvor i fasens tidsforløb 

programmet befinder sig. 

TOTAL TIME - feltet oplyser, hvor i skydeprogrammets 

tidsforløb programmet er netop nu. 

PLAY -starter skydeprogrammet. 

STOP - standser skydeprogrammet. 

PAUSE -afbryder skydeprogrammet midlertidigt. 

Et fornyet tryk på PAUSE genstarter skydeprogrammet 

igen fra det tidspunkt, hvor det blev afbrudt. 

HRN 119-001 O - 35 2010-05 

UKLASSIFICERET


Restore range. 

Figur O-56. 

Restore range anvendes f. eks., hvis der opstår 

problemer under kørslen af skydeprogrammet og 

operatøren har standset programmet. Der trykkes 

på RESTORE RANGE... (en ny undermenu åbnes). 

Her kan nu vælges mellem forskellige typer 

”nulstilling“ af aktiviteterne. Vælg og tryk ENTER. 

Aktuel kommando. 

Figur O-57. 

Den markerede line i tabellen viser hele tiden, hvilken 

kommando der aktuelt gennemføres nu og 

stopper ved den sidste kommando i programmet 

(her: GET RESULT). 

Tidsinformationerne i bunden af skærmbilledet viser 

nu: 

PHASE TIME: 1:35 - Fasen har kørt i 1 min. 35 

sek. 

TOTAL TIME: 1:43 - Skydeprogrammet har kørt i 

1 min. 43 sek. inklusive indhentning af skyderesultater 

og pauser. 

Når skydeprogrammet udfører kommandoen GET 

RESULT vises en firkantet rude med teksten RE- 

CEIVING RESULTS. PLEASE WAIT!“. 

HRN 119-001 O - 36 2010-05 

UKLASSIFICERET


Get result. 

Figur O-58. 

Kommandoen GET RESULT virker også som stop 

for markøren. Hvis kommandoen ikke findes i 

slutningen af programmet springer markøren op til 

starten af programmet igen. 

Når GET RESULT afslutter programmet trykkes 

på DONE! for kunne køre det samme eller et nyt 

skydeprogram igen. 

Et tryk på DONE! sletter alle skyderesultater fra 

den netop overståede skydning. 

Gem skyderesultater. 

Figur O-59. 

Skyderesultaterne gemmes i BT24 PX, hvis der 

trykkes på SAVE RESULT. 

Navngiv skyderesultatet i feltet under tabellen. 

(max 8 karakterer) Brug pilknapperne til at skrive 

tekst med. 

Maksimum 100 skyderesultater kan gemmes i 

BT24 PX. 

Tryk OK for at gemme skyderesultatet. 

Vis skyderesultat. 

Figur O-60. 

Resultatet af en skydning kan også vises på 

skærmen umiddelbart efter at skydningen er slut. 

Tryk på VIEW RESULT. 

HRN 119-001 O - 37 2010-05 

UKLASSIFICERET


Overblik af resultat. 

Figur O-61. 

Eksemplet viser resultatet fra skydningen 

SCENARIO 3-CASE Q. 

Informationen ovenover tabellen indeholder følgende: 

• Skydningens nummer. (Her: nr. 3) 

• Skydningens navn. (Her: CASE Q) 

• Resultatets ID. ( Her: SLOT0) 

• Dato og tidspunkt. 

• Fasens nummer. ( Her: Alle faser) 

• OVERVIEW (Oversigtsbillede) 

Tabellen indeholder følgende oplysninger:: 

• CATEGORY: (Mål inddelt efter typer (her INF+ 

KVG) 

- ALL: (Alle mål i skydningen) 

- INFANTRY: (Alle INF mål i skydningen) 

- VEHICLE: (Alle KVG mål i skydningen) 

• PCS: (Antal mål i skydningen) 

• KILL: (Antal trufne mål) 

• TIME: (Gennemsnitlig tid fra opkommando til 

første træffer) 

• KILL RATIO (%): Forholdet mellem antal trufne 

mål og antal viste mål i procent. 

Detaljer af resultat. 

Figur O-62. 

Oplysningerne i tabellen kan sorteres: Tryk SORT 

BY... (en ny undermenu åbnes), vælg mellem at 

sortere efter måladresse eller måltype. Vælg AD- 

DRESS eller CATEGORY og tryk ENTER. 

Billedet viser nu resultatet af skydningen sorteret 

efter målgruppernes adresser. 

HRN 119-001 O - 38 2010-05 

UKLASSIFICERET


Detaljer af resultat (fortsat). 

Figur O-63. 

Vælg CATEGORY og tryk ENTER, så vises det 

første billede igen. 


Figur O-64. 

Resultaterne fra det enkelte mål kan vises ved at 

flytte markøren til f. eks. måltype INFANTRY og 

derefter trykke på EXPAND. Nu viser billedet resultaterne 

fra hvert enkelt INF mål. 


Figur O-65. 

Resultaterne fra hvert enkelt mål, der indgår i en 

målgruppe kan vises ved først at sortere efter 

adresse. Derefter vælges en målgruppe med markøren 

og til slut trykkes igen på EXPAND. 


Figur O-66. 

For at komme tilbage til oversigtsbilledet trykkes 

på COLLAPSE. 

HRN 119-001 O - 39 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.8.1.2. EDIT 


Oversigt. 

Figur O-67. 

Dette afsnit beskriver, hvorledes et eksisterende 

skydeprogram kan ændres. 

Afsnittet beskriver også hvorledes et helt nyt skydeprogram 

kan skabes ved hjælp af funktionen 

EDIT. 

For at ændre et eksisterende skydeprogram trykkes 

først på EDIT (en ny undermenu åbnes). Vælg 

et skydeprogram og tryk ENTER. 

For at skabe et nyt skydeprogram trykkes først 

på EDIT (en ny undermenu åbnes). Vælg et 

tomt (EMPTY) skydeprogram og tryk ENTER. 

Ændring af et eksisterende skydeprogram. 

Figur O-68. 

Eksempel: Ændring af SCENARIO 3 œ CASE Q. 

Øverst på skærmbilledet ses oplysningerne om, 

hvor mange faser skydeprogrammet indeholder, 

samt i feltet mellem pilknapperne vises hvilken fase, 

der er vist i tabellen nedenunder. 

Søjlerne i tabellen indeholder oplysninger om: 

1. TIME: Tiden for kommandoen regnet i sekunder 

fra starten af fasen 

2. ADDRESS: 3 karakterer, som angiver mål, 

målgruppe og banekode 

3. COMMAND: Kommando (det ønskede moment) 

4. DATA: F. eks. betingelser for kommandoens 

udførelse 

HRN 119-001 O - 40 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af tiden. 

Figur O-69. 

Flyt markøren til det moment, hvor tiden ønskes 

ændret. Tryk på EDIT (en ny undermenu åbnes). 

Vælg LINE og tryk ENTER (en ny undermenu åbnes). 

Vælg TIME og tryk ENTER. 

Ændring af tiden (fortsat). 

Figur O-70. 

Nederst på skærmen fremkommer nu et felt, hvor 

tiden kan ændres ved hjælp af pilknapperne. Når 

tiden er ændret tryk OK. 

Ændring af adresse. 

Figur O-71. 

Flyt markøren til det moment, hvor adressen ønskes 

ændret og tryk på EDIT (en ny undermenu 

åbnes). Vælg LINE og tryk på ENTER (en ny undermenu 

åbnes). Vælg ADDRESS og tryk på EN- 

TER. 

Ændring af adresse (fortsat). 

Figur O-72. 

Nederst på skærmen fremkommer nu et felt, hvor 

adressen kan ændres ved hjælp af pilknapperne 

eller det numeriske tastatur. Når adressen er ændret 

tryk på OK. 

HRN 119-001 O - 41 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af kommando. 

Figur O-73. 

Flyt markøren til det moment, hvor kommandoen 

ønskes ændret og tryk på EDIT (en ny undermenu 

åbnes). Vælg LINE og tryk på ENTER (en nyundermenu 

åbnes). Vælg COMMAND og tryk på 

ENTER. 

HRN 119-001 O - 42 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af kommando. 

Figur O-74. 

Vælg en funktion i den nederste undermenu ved 

hjælp af højre/venstre pileknapperne. 

Nu vises kommandoerne som hører til den valgte 

funktion i den øverste undermenu. Kommandoerne 

vælges ved hjælp af op/ned pileknapperne eller 

taltastaturet. 

Valg af kommando bekræftes ved at trykke på 

OK. 

Tryk på CANCEL (i nederste højre hjørne af 

skærmen) for at forlade undermenuen. 

Beskrivelse af kommandoerne i funktionen 1 

TRG: 

• UP - Skiven rejses altid (uden betingelser). 

• UP IF HITS < - Skiven rejses på det valgte tidspunkt, 

hvis antallet af træffere i målet (fra tidligere 

visninger) stadig er mindre end XX træffere (XX = 

tallet i højre kolonne med pileknapperne i undermenuen). 

• UP FOR TIME = - Skiven rejses og forbliver 

oppe i XX sekunder (tallet i højre kolonne med 

pilknapperne i undermenuen) hvorefter den lægges. 

Dette er uafhængigt af stop- eller pausekommandoer 

i skydeprogrammet. 

• UP AT POSITION - Skiven rejses på målet, når 

målvognen på det bevægelige mål har nået position 

XX på banen (XX = tallet i højre kolonne med 

pilknapperne i undermenuen). Kommandoen kan 

kun anvendes til BT37 SD eller BT37 MX. 

• DOWN - Skiven lægges altid ( uden betingelser). 

• DOWN IF HITS > - Skiven lægges på det valgte 

tidspunkt, hvis målet har modtaget mere end XX 

træffere (XX = tallet i højre kolonne med pilknapperne 

i undermenuen). 

• DOWN AT POSITION = - Skiven lægges på 

målet, når målvognen har nået position XX på banen 

(XX = tallet i højre kolonne med pilknapperne i 

undermenuen). Kommandoen kan kun anvendes 

til BT37 SD eller BT37 MX. 

• SIMULATE HIT - En træffer returneres fra målet 

til BT24 PX og skiven lægges. 

HRN 119-001 O - 43 2010-05 

UKLASSIFICERET



MOV: 

Figur O-75. 

• START OUT - Målvognen på det bevægelige 

målsystem kører ud fra sin hjemmeposition (bunker) 

med den hastighed, som er blevet valgt sidste 

gang i menuen SET SPEED... 

• START IN - Målvognen på det bevægelige målsystem 

kører ind mod sin hjemmeposition (bunker) 

med den hastighed, som er blevet valgt sidste 

gang i menuen SET SPEED... 

• STOP - Målvognen stopper altid (uden betingelser). 

• STOP IF HITS > - Målvognen stopper, når målet 

har modtaget mere end XX træffere. (XX = tallet 

i højre kolonne med pilknapperne i undermenuen). 

• STOP AT POSITION = - Målvognen stopper 

når den har nået position XX på banen (XX= tallet 


• SET SPEED = - Hastigheden på målvognen er 

valgt til XX km/t (XX = tallet i højre kolonne med 

pilknapperne i undermenuen). 

HRN 119-001 O - 44 2010-05 

UKLASSIFICERET



MODE 

Figur O-76. 

• AUTOFALL WHEN HITS = - Skiven lægges når 

antallet af træffere i målet er mindst lig med XX 

træffere. (XX = tallet i højre kolonne med pilknapperne 

i undermenuen). 

• BOB - Skiverejseren får tildelt skivefunktionen 

REPETERMÅL. 

• BOB UNTIL HITS = - Skiverejseren vil have skivefunktionen 

REPETERMÅL indtil antallet af træffere 

i målet er nået op på XX træffere (XX = tallet i 

højre kolonne med pilknapperne i undermenuen). 

Derefter bliver skiven nede. 

• SET BOB TIME = - Når skiverejseren er stillet til 

REPETERMÅL kan ”bortetiden“ sættes til XX sekunder. 

Dvs. når skiven lægges efter en træffer, 

går der XX sekunder før den rejses igen. 

• TARGET HIT MODE OFF - Annullerer valgte skivefunktioner 

som FALDMÅL og REPETERMÅL i 

skiverejseren. Skivefunktionen skifter til FAST- 

MÅL 

• STOP WHEN HITS = - Målvognen stopper, når 

antallet af træffere i målet er lig med XX. 

• STOP HIT MODE OFF - Annullerer alle stop betingelser 

til målvognen. 

• DETONATE WHEN HIT - Skudmarkøren, som er 

tilsluttet skiverejseren, vil affyre en ladning, når en 

træffer rammer skiven. Lampen på skiverejseren 

vil også blive tændt kortvarigt. 

• DET. HIT MODE OFF - Annullerer DETONATE 

WHEN HIT kommandoen i skiverejseren. 

• LIGHT PULSE WHEN HIT - Aktiverer skivefunktionen 

TÆND VED TRÆF i skiverejseren. 

• BLANK PULSE WHEN HIT - Aktiverer skivefunktionen 

SLUK VED TRÆF i KVG skiverejserne 

BT18 SC, BT18 SX og på BT 37SD og BT 37MX. 

• LIGHT HIT MODE OFF - Annullerer ”LIGHT 

PULSE WHEN HIT“ og ”BLANK PULSE WHEN 

HIT“ kommandoerne i skiverejseren. 

• TARGET ENABLE - Dette er skiverejserens 

normale tilstand, hvor den accepterer kommandoer 

fra BT24PX. 

• TARGET DISABLE - Denne kommando betyder 

at skiverejseren ikke reagerer på efterfølgende 

kommandoer fra BT24 PX. 

HRN 119-001 O - 45 2010-05 

UKLASSIFICERET



CLR : 

Figur O-77. 

• CLEAR HITS & TIME - Nulstiller træffertælleren 

i målet og nulstiller tælleren, som viser tid til første 

træffer. 

• CLEAR OPERATIONS - Nulstiller tælleren, 

som styrer antal visninger af skiven. 

• CLEAR MALFUNCTION - Fjerner markeringen 

på skærmen for fejl i skiverejseren. (Uden at fjerne 

fejlen). 

• CLEAR SHOTS (F) - Nulstiller den tæller der 

registrerer antallet af affyrede ladninger, som er 

en følge af en FIRE kommando fra BT24 PX. 

• CLEAR SHOTS (H) - Nulstiller den tæller der 

registrerer antallet af affyrede ladninger, som er 

en følge af træffere målet. 

• CLEAR DATA - Kommandoen kombinerer de 

to kommandoer CLEAR HIT & TIME og CLEAR 

OPERATIONS. 

HRN 119-001 O - 46 2010-05 

UKLASSIFICERET



EFF”S: 

Figur O-78. 

• LIGHT ON - Tænder lyset i skiverejseren. Lyset 

forbliver tændt indtil en anden kommando annullerer 

det tændte lys. Af sikkerhedsgrunde virker 

denne kommando ikke på stationære KVG skiverejsere. 

• LIGHT ON FOR TIME = - Lyset i skiverejseren 

tændes og forbiver tændt i XX sekunder (XX = tallet 


• LIGHT OFF - Annullerer kommandoen — 

LIGHT ON“. 

• SINGLE FOR TIME = - Lyset i skivererejseren 

vil med tilfældige mellemrum blinke en gang for at 

simulere fjendtlig ild fra målet. Blinkningen fortsætter 

i det forlangte tidsrum på XX sekunder. Kommandoen 

virker kun, hvis skiverejseren er enten 

en BT 18 AX eller en BT 18 BX. Hvis målet er en 

kamplarmssimulator BT 19F, affyres et enkelt 

skud med tilfældige mellemrum i det forlangte tidsrum 

på XX sekunder. 

• BURSTS FOR TIME = - Lyset i skiverejseren vil 

med tilfældige mellemrum blinke et antal gange for 

at simulere fjendtlig bygeild fra målet. Blinkningen 

fortsætter i det forlangte tidsrum på XX sekunder. 

Kommandoen virker kun, hvis skiverejseren er enten 

en BT 18AX eller en BT 18BX. 

• DETONATE - Skudmarkøren, som er tilsluttet 

skiverejseren, vil affyre en ladning. Lampen i skiverejseren 

vil også blinke en gang. 

• TAPE ON - Kommandoen starter kassetteafspilleren 

i kamplarmssimulatoren BT19 F. 

• TAPE OFF - Kommandoen stopper kassetteafspilleren 

i kamplarmssimulatoren BT19 F. 

• NEXT TAPE - Kommandoen starter den næste 

kassetteafspiller i kamplarmssimulator BT19 F. 

(findes ikke i DK udgaven af BT19 F). 

• THERMAL TARGET ON - Kommandoen tænder 

for varmen på det termiske mål, som er monteret 

på skiven. 

• THERMAL TARGET OFF - Kommandoen slukker 

for varmen på det termiske mål. 

HRN 119-001 O - 47 2010-05 

UKLASSIFICERET



PROG: 

Figur O-79. 

• GET RESULT - Indsamler data (antal træffere, antal 

visninger m.v.) fra alle mål, som har været aktiveret efter 

at skydeprogrammet er startet eller som har været 

aktiveret siden sidste dataindsamling (GET RESULT) 

er foretaget. Resultatet af dataindsamlingen kan gemmes 

som en skyderesultatliste i BT24 PX. Skyderesultatet 

mærkes med nummeret på den fase i skydeprogrammet, 

hvor dataindsamlingen har fundet sted. 

• PAUSE - Kommandoen stopper gennemførelsen af 

skydeprogrammet midlertidigt. Skydeprogrammet kører 

videre, når operatøren igen trykker på knappen PAU- 

SE på betjeningspanelet på BT24 PX. 

• GOTO PHASE NO. - Kommandoen gør det muligt 

at springe frem eller tilbage til en vilkårlig fase (XX) i 

skydeprogrammet. 

• END - Kommandoen afslutter skydeprogrammet og 

skydeprogrammets ur nulstilles. 

• EXEC. NEXT IF HIT > - Den næste kommando i 

skydeprogrammet gennemføres kun, hvis summen af 

træffere i målet eller målgruppen overstiger tallet XX i 

højre kolonne. 

• EXEC. NEXT IF HIT < - Den næste kommando i 

skydeprogrammet gennemføres kun, hvis summen af 

træffere i målet eller målgruppen er mindre end tallet 

XX i højre kolonne. 

• EXEC. NEXT IF % HIT > - Den næste kommando i 

skydeprogrammet gennemføres kun, hvis antallet af 

trufne mål i forhold til antallet af viste mål udtrykt i procent 

er større end tallet XX i højre kolonne. 

• EXEC. NEXT IF % HIT < - Den næste kommando i 

skydeprogrammet gennemføres kun, hvis antallet af 

trufne mål i forhold til antallet af viste mål udtrykt i procent 

er mindre end tallet XX i højre kolonne. 

• EXEC. NEXT IF ROUND > - Den næste kommando 

gennemføres kun, hvis den igangværende fase i skydeprogrammet 

har kørt flere gange end tallet XX i højre 

kolonne. 

• EXEC. NEXT IF ROUND < - Den næste kommando 

gennemføres kun, hvis den igangværende fase i skydeprogrammet 

har kørt færre gange end tallet XX i 

højre kolonne. 

HRN 119-001 O - 48 2010-05 

UKLASSIFICERET



SLAVE: 

Figur O-80. 

Slave-kommandoerne får alle mål, som tilhører 

hovedadressen (RX-adressen) til at reagere, som 

om det var et enkelt mål. 

• SLAVE AUTOFALL - Denne kommando til en 

hovedadresse medfører, at såfremt skiven på et 

mål lægges som følge af en træffer i et af målene 

som hører til hovedadressen, så lægges alle skiver 

på de mål, som tilhører samme hovedadresse. 

• SLAVE BOB - Denne kommando til en hovedadresse 

medfører, at såfremt en skive på et mål 

lægges som følge af en træffer og rejses igen som 

repetermål, så lægges alle skiver på de mål, som 

tilhører hovedadressen som repetermål. 

• SLAVE LIGHT OFF - Denne kommando til en 

hovedadresse medfører at såfremt lampen i et mål 

slukkes som følge af en træffer, så slukkes lamperne 

i alle de øvrige mål, som tilhører hovedadressen 

samtidigt. 

Ændring af data i en kommandolinie. 

Figur O-81. 

Ændring af data i en kommandolinie gøres som 

følger: 

Vælg en kommandolinie og tryk på EDIT (en nyundermenu 

åbnes). Vælg LINE og tryk på ENTER 

(en ny undermenu åbnes). Vælg DATA, og tryk på 

ENTER. 

Ændring af data i en kommandolinie (fortsat). 

Figur O-82. 

Nu vises en ny kolonne i bunden af skærmen. 

Brug pilknapperne eller taltastaturet til at ændre 

værdien med. Når den nye dataværdi er valgt 

trykkes på OK. 

HRN 119-001 O - 49 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af en blok. 

Figur O-83. 

Tilføjelse eller fjernelse af adresser i en blok gøres 

som følger: 

Vælg en kommandolinie og tryk på EDIT (en nyundermenu 

åbnes). Vælg BLOCK og tryk ENTER 

(en ny undermenu åbnes). Vælg en blok og tryk 

på ENTER. 

Ændring af en blok (fortsat). 

Figur O-84. 

Skal der indsættes en adresse trykkes der på 

ADD. Skal der fjernes en adresse trykkes der på 

REMOVE. 

Ændring af en blok (fortsat). 

Figur O-85. 

Adressen, der skal ændres eller indsættes, vælgesved 

hjælp af op/ned pilknapperne. Tryk derefter 

på OK. 

Nu vises et adressefelt i bunden af skærmen. 

Vælg tallene i den nye adresse ved hjælp af 

pilknapperne eller taltastaturet og tryk derefter på 

OK. 

HRN 119-001 O - 50 2010-05 

UKLASSIFICERET


Indsættelse af linie. 

Figur O-86. 

Skal der indsættes en ny kommandolinie trykkes 

der først på INSERT (en ny undermenu åbnes). 

Vælg LINE og tryk på ENTER. 

Indsættelse af linie (fortsat). 

Figur O-87. 

Nu vises et tidsfelt i bunden af skærmen. 

Vælg tidspunktet for den nye kommandolinie ved 

hjælp af pileknapperne eller taltastaturet og tryk 

derefter på OK. 


Figur O-88. 

Nu vises et adressefelt i bunden af skærmen. 

Den nye adresse vælges ved hjælp af pilknapperne 

eller taltastaturet og tryk derefter på OK. 

HRN 119-001 O - 51 2010-05 

UKLASSIFICERET



Figur O-89. 

Derefter vælges en tilhørende kommando (som er 

afhængig af måltype) ud fra de to undermenuer i 

bunden af skærmen. (se side 41). Tryk på OK. 


Figur O-90. 

Nu åbnes et datafelt i bunden af skærmen. 

Hvis der skal knyttes en betingelse (tid eller andet) 

til kommandoen, vælges tallet ved hjælp af op/ned 

pilknapperne og derefter trykkes på OK. 

Hvis der ikke skal knyttes en betingelse til kommandoen, 

trykkes der blot på OK. 

Indsætning af en ny fase. 

Figur O-91. 

Indsætning af en ny fase sker ved at trykke på IN- 

SERT (en ny undermenu åbnes). Vælg PHASE og 

tryk ENTER. 

HRN 119-001 O - 52 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af tiden. 

Figur O-92. 

For at ændre tiden på en kommandolinie skal der 

gøres følgende: 

Vælg kommandolinie og tryk på INSERT (en ny 

undermenu åbnes). Vælg TIME og tryk på EN- 

TER. Brug derefter pilknapperne til at indsætte det 

nye tidspunkt med. Tryk derefter på OK. 

Tidsforskellen til den efterfølgende kommando 

ændres ikke. 

Programmering af en ny fase i skydeprogrammet. 

Figur O-93. 

Programmering af en ny fase startes i en tom fase. 

Der skal være foretaget en TARGET AQUISITON 

før programmeringen starter. 

Tryk på RECORD. 

Indspilning. 

Figur O-94. 

BT24 PX skifter nu til MANUAL OPERATION. 

Programmeringen startes ved at vælge en kommando 

på adressen A -A - A (normalt DOWN). 

Derefter følges procedurerne beskrevet under 

MANUAL OPERATION. 

HRN 119-001 O - 53 2010-05 

UKLASSIFICERET


Indspilning (fortsat). 

Figur O-95. 

Flyt markøren til den valgte adresse. Vælg en 

kommando. Flyt markøren til den næste adresse. 

Vælg kommando osv. 

Programmeringen stopper når der trykkes på 

EXIT. 

Indspilning (fortsat). 

Figur O-96. 

Den nyprogrammerede fase vil nu blive vist på 

skærmen. 

Hvis der skal ændres på programmet anvendes 

op/ned pilknapperne til at vælge den adresse der 

skal ændres. Tryk derefter på EDIT (fortsæt derefter 

som beskrevet på side 38). 

Skydeprogrammet med den nye fase gemmes ved 

at trykke på EXIT. 

Gem skydeprogrammet. 

Figur O-97. 

• Skydeprogrammet gemmes under det eksisterende 

navn (her: CASE Q) ved at vælge SAVE 

SCENARIO og derefter trykke på ENTER. 

• Hvis skydeprogrammet skal gemmes under et 

nyt navn vælges SAVE SCENARIO AT... og tryk 

derefter på ENTER (en ny undermenu åbnes). 

Brug derefter pilknapperne til skrive det nye navn. 

Afslut ved at trykke på OK. 

BT24 PX kan maksimalt gemme 10 skydeprogrammer. 

HRN 119-001 O - 54 2010-05 

UKLASSIFICERET


Gem skydeprogrammet (fortsat). 

Figur O-98. 

Hvis der er ændringer, som ikke er blevet gemt, 

når der trykkes på EXIT, så vises teksten SCE- 

NARIO HAS CHANGED EXIT ANYWAY? 

(Skydeprogrammet er blevet ændret. Skal skydeprogrammet 

lukkes uden at ændringerne gemmes?) 

Tryk OK for at lukke skydeprogrammet uden at 

ændringerne gemmes. 

Tryk på CANCEL, hvis skydeprogrammet ikke 

skal lukkes. 

Slet. 

Figur O-99. 

Slettede data kan ikke genskabes. 

For slette en kommandolinie, en fase eller et skydeprogram 

skal der trykkes på DELETE (en ny 

undermenu åbnes). Vælg mellem LINE, PHASE 

eller SCENARIO og tryk på ENTER. 

HRN 119-001 O - 55 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.8.1.3. VIEW RESULT 


Gennemse eller slet skyderesultater. 

Figur O-100. 

For at se resultaterne fra netop gennemførte skydninger 

trykkes der først på VIEW RESULT (en ny 

undermenu åbnes). Vælg det skydeprogram hvorfra 

resultaterne ønskes og tryk derefter på EN- 

TER. 

Udvid menu. 

Figur O-101. 

Vælg ID (navn eller nummer) på skyderesultatet 

og tryk på EXPAND for at få mere detaljerede oplysninger. 

Slet alle resultater. 

Figur O-102. 

Ønskes skyderesultaterne slettet, trykkes der først 

på EXIT (en ny undermenu åbnes). Vælg DELE- 

TE RESULT... og tryk ENTER. (en ny undermenu 

åbnes). 

Slet enkelt resultater. 

Figur O-103. 

Ønskes kun et enkelt skyderesultat slettet, vælges 

først ID for skyderesultatet og derefter vælges 

SELECTED RESULT og der trykkes til slut på 

ENTER. 

Ønskes alle skyderesultaterne slettet, vælges ALL 

RESULTS og derefter trykkes der på ENTER. 

HRN 119-001 O - 56 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.9. SERVICEPROGRAMMER 

O.9.1. Options. 


Figur O-104: Menusystem, Options. 

Oversigt. 

Figur O-105. 

For få adgang til serviceprogrammerne i BT 24PX, 

trykkes der på OPTIONS. 

HRN 119-001 O - 57 2010-05 

UKLASSIFICERET


Options undermenu. 

Figur O-106. 

Menu OPTIONS indeholder: 

• RADIO PROPERTIES: Her indstilles sendefrekvensen 

på BT24 PX. (ej muligt på DK udgaven). 

• THERMAL SETTINGS: Her vælges grænser 

for varmeudstrålingen fra de termiske mål. 

• HIT SENSE SETTING...:Her vælges grænser 

for træfferfølsomheden på skiverejserne. 

• SET DATE/TIME: Her vælges dato og klokkeslæt. 

• ABOUT: Her findes oplysninger om hvilken programversion 

og hvilken centerfrekvens, der er i 

denne BT24 PX. 

• SELECT LANGUAGE...: Her kan der vælges 

sprog (ej dansk). 

• DEMO MODE: Her findes et demonstrationsprogram 

til BT24 PX til undervisningsbrug. 

Thermal settings. 

Figur O-107. 

Indstilling af grænserne på BT 37MX skal gørespå 

MX-vognen. Det kan ikke styres af BT24 PX. 

Tryk på THERMAL SETTINGS for at vælgegrænserne 

for varmeudstrålingen på det termiske mål. 

I denne menu indstilles grænserne for varmeudstrålingen. 

Værdierne angives i procent af fuld effekt. 

Den mindste værdi svarer til tallet 1 (lav) i 

valgmulighederne i Range configuration/Target 

properties/ Thermal signature menuen. Den højeste 

værdi svarer til tallet 5 (høj) i valgmulighederne 

i Range configuration/Target properties/Thermal 

signature menuen. 

HRN 119-001 O - 58 2010-05 

UKLASSIFICERET


Thermal settings (fortsat). 

Figur O-108. 

Der er mulighed for vælge værdier mellem 01 og 

99 i feltet midt på skærmen ved hjælp af op/ned 

pilknapperne eller taltastaturet. 

Værdien 01 giver minimum varmeudstråling og 

værdien 99 giver maksimal varmeudstråling. 

Værdierne ”10“ og ”60“ er standardværdier valgt af 

BT24 PX. 

Når værdien er valgt, trykkes der på APPLY TO 

INFANTRY MIN VALUE for at tildele laveste værdi 

til alle INF-mål henholdsvis APPLY TO IN- 

FANTRY MAX VALUE. Samme procedure kan 

derefter gennemføres for KVG-mål ved trykke på 

APPLY TO VEHICLE MIN VALUE henholdsvis 

APPLY TO VEHICLE MAX VALUE. 

For at returnere til standardværdierne trykkes der 

på RESTORE FACTORY SETTINGS. 

Hit sense settings. 

Figur O-109. 

Tryk på HIT SENSE SETTINGS for at indstille 

grænseværdierne for træfferfølsomheden. 

I denne menu indstilles grænserne for træfferfølsomheden. 

Værdierne angives i procent af fuld 

følsomhed. Den mindste værdi svarer til tallet 1 

(lav) i valgmulighederne i Range configuration/ 

Target properties/Hit Sense menuen. Den højeste 

værdi svarer til tallet 5 (høj) i valgmulighederne i 

Range configuration/Target properties/Hit sense 

menuen. 

HRN 119-001 O - 59 2010-05 

UKLASSIFICERET


Hit sense settings (fortsat). 

Figur O-110. 

Der er mulighed for vælge værdier mellem 01 og 

99 i feltet midt på skærmen ved hjælp af op/ned 

pilknapperne eller taltastaturet. 

Værdien 01 giver minimum træfferfølsomhed og 

værdien 99 giver maksimal træfferfølsomhed. 

Værdierne "1" og "25" er standardværdier valgt af 

BT24 PX. 

Når værdien er valgt trykkes der på APPLY TO 

INFANTRY MIN VALUE for at tildele laveste værdi 

til alle INF-mål henholdsvis APPLY TO IN- 

FANTRY MAX VALUE for at tildele højeste værdi 

til alle INF-mål. Samme procedure kan derefter 

gennemføres for KVG-mål ved trykke på APPLY 

TO VEHICLE MIN VALUE henholdsvis APPLY 

TO VEHICLE MAX VALUE. 

For at returnere til standardværdierne trykkes der 

på RESTORE FACTORY SETTINGS. 

Select Language. 

Figur O-111. 

Her kan der vælges sprog i teksten på skærmen. 

Tryk på SELECT LANGUAGE. 

Valgmulighederne er: 

• English 

• French 

Vælg sprog og tryk på ENTER. 

Set Date and time. 

Figur O-112. 

Indstilling af dato og klokkeslæt sker ved at trykke 

på SET DATE/TIME. 

HRN 119-001 O - 60 2010-05 

UKLASSIFICERET


Set Date and time. 

Figur O-113. 

Et felt åbnes midt på skærmen. 

Brug pilknapperne til at indstille datoen (år-måned 

dag) og klokkeslættet. 

Indstillingerne gemmes ved at trykke på APPLY. 

About. 

Figur O-114. 

For at se oplysning om programversion og centerfrekvens 

for denne BT24 PX tryk på ABOUT. 

About (fortsat). 

Figur O-115. 

Oplysningerne vises nu på skærmen. 

HRN 119-001 O - 61 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.10. VEDLIGEHOLDELSE. 

O.10.1. Forebyggende vedligeholdelse. 


O.10.1.1. Sender BT 24PX. 

Kontroller kabinettet udvendigt for beskadigelser, manglende eller løse skruer og 

at alle dele sidder fastspændt. 

Rengør kabinettet med tynd sæbevandsopløsning og en klud eller blød børste. 

Nedsænk ikke BT24 PX direkte i vand eller opløsningsmiddel. Kontroller at støvdækslerne 

er anbragt på stik, som ikke anvendes, inden rengøring med sæbevand. 

Kontroller at skærmen og betjeningsknapper ikke er beskadiget. 

Fjern støvdækslerne fra stikkene og kontroller at stikkene er uden skader (bøjede 

stikben eller manglende stikben). 

Kontroller antennen for revner eller brud og kontroller at antennen kan fastskrues 

korrekt. 

Kontroller fugtindikatoren. Hvis fugtindikatoren er rød, skal den udskiftes/udtørres. 

Kontroller at batteriet er fastspændt og at det er fuldt opladet. 

O.10.1.2. Modtager BT 24RX. 

Kontroller kabinettet udvendigt for beskadigelser, manglende eller løse skruer og 

at alle dele sidder fastspændt. 

Rengør kabinettet med tynd sæbevandsopløsning og en klud eller blød børste. 

Nedsænk ikke BT24 RX direkte i vand eller opløsningsmiddel. Kontroller at støvdækslerne 

er anbragt på stik, som ikke anvendes, inden rengøring med sæbevand. 

Fjern støvdækslerne fra stikkene og kontroller at stikkene er uden skader (bøjede 

stikben eller manglende stikben). 

Kontroller antennen for revner eller brud og kontroller at antennen kan fastskrues 

korrekt. 

Kontroller fugtindikatoren. Hvis fugtindikatoren er rød, skal den udskiftes/udtørres. 

HRN 119-001 O - 62 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.11. ANDRE MULIGHEDER 


O.11.1. Generelt. 

Dette kapitel beskriver dels anvendelsen af BT24 PX, som sender til BT 22 FM modtagere 

dels TARGET INTERFACE BT24 TX. 

• Radiokontrolfunktion BT22 FM. 

• Target interface BT24 TX. 

O.11.2. Radiokontrolfunktion BT22 FM. 

Dette afsnit beskriver kun de funktioner, som vedrører radiostyring af BT22 FM modtagere 

og som ligger ud over standard BT 24PX/RX funktioner. 

1. Tænd for BT24 PX. 

2. Bemærk hvilke frekvenser BT22 FM modtagerne anvender. 

O.11.3. Hovedmenu. 

Efter startmenuen med den generelle information skifter BT24 PX til hovedmenuen, 

som ses nedenfor. Denne hovedmenu findes kun på BT24 PX forberedt til styring af 

BT22 FM modtagere (MAIN MENU). 

Figur O-116: Main menu. 

I denne menu er der mulighed for at vælge om BT24 PX skal anvendes til styring af 

BT24 RX eller om den skal styre BT22 FM modtagere. 

Ønskes der styring af BT 22 FM, trykkes der på BT 22 OPERATION. Derefter vises 

BT 22 menuen. 

Hovedmenuen viser altid aktuel dato og klokkeslæt. 

HRN 119-001 O - 63 2010-05 

UKLASSIFICERET


O.11.4. BT 22 menu. 

I BT 22 menu er der muligheder for forskellige former for styring. Afhængigt af valg 

vises forskellige undermenuer, som anvendes efter samme principper, som er gældende 

for styring af BT24. Det er altid mulig at returnere til hovedmenuen fra en 

vilkårlig undermenu. 

Figur O-117: BT 22 menu. 

I BT 22 menuen der følgende valgmuligheder: 

• Manuel styring: MANUAL OPERATION... 

• Skydeprogrammer: SCENARIO... 

• Optioner: OPTIONS 

Hvis teksten i feltet efterfølges af tre punktummer, betyder det, at denne menu indeholder 

mindst en undermenu. Som for eksempel MANUAL OPERATION… 

Trykkes der på MAIN MENU, returnerer BT24 PX til hovedmenuen. 

HRN 119-001 O - 64 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.11.4.1. BT 22 menu. 


Oversigt. 

Figur O-118. 

I menuen MANUAL OPERATION kan målene styres 

manuelt som med en BT22 FM sender. 

Scenario. 

Figur O-119. 

Menuen SCENARIO... indeholder: 

• PLAY... Starter et allerede indlagt skydeprogram. 

• EDIT... Giver mulighed for at rette i et indlagt 

skydeprogram eller programmere et nyt skydeprogram. 

Options. 

Figur O-120. 

Menuen OPTIONS indeholder: 

• RADIO PROPERTIES...: Valg af radiofrekvens. 

(Tildeles i DK udgaven af skivedepotet). 

• SET DATE/TIME: Justering af dato og klokkeslæt. 

• ABOUT: Indeholder information om programversion 

og tilgængelige frekvensgrupper. 

• SELECT LANGUAGE: Valg af sprog (kun engelsk 

og fransk). 

• DEMO MODE: Et demonstrationsprogram til undervisningsbrug. 

HRN 119-001 O - 65 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.12. MANUEL BRUG 

O.12.1. Manual Operation. 


I menuen MANUAL OPERATION kan målene styres manuelt, som med en BT22 FM 

sender. 

Figur O-121: Menusystem, Manual operation. 

Manual Operation. 

Figur O-122. 

Menuen MANUAL OPERATION - BT 22 indeholder: 

• Felter med skivekommandoer til venstre på 

skærmen. 

• Felter med frekvensgrupper til højre på skærmen. 

• Et gitter i midten som symboliserer skydebanen 

med målene. 

HRN 119-001 O - 66 2010-05 

UKLASSIFICERET


Op / ned. 

Figur O-123. 

Brug pilknapperne eller taltastaturet til at vælge et 

mål. 

• Skiven rejses ved at trykke på UP. 

• Skiven lægges ved at trykke på DOWN. 

• Hvis der er tilsluttet en skudmarkør, kan der affyres 

en ladning ved at trykke på FIRE. 

Manuel styring afsluttes ved at trykke på EXIT. 

Ændre frekvens. 

Figur O-124. 

Hvis der er mere end en bærefrekvens til rådighed 

vil feltet CHANGE FREQ. GROUP være aktivt. Et 

tryk på CHANGE FREQ. GROUP vil åbne en ny 

undermenu. 

Vælg den nye bærefrekvens ved hjælp af pilknapperne 

og tryk på ENTER. 

Der kan maksimum vælges mellem 10 bærefrekvenser. 

Se OPTIONS om valg af bærefrekvenser. 

HRN 119-001 O - 67 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.13. KØR SKYDEPROGRAM 


O.13.1. Scenario. 

Menuen SCENARIO indeholder: 

• en undermenu for kørsel af et skydeprogram. 

• en undermenu for ændring af et skydeprogram. 

O.13.1.1. Play 

Figur O-125: Menusystem , Scenario. 

Køre et skydeprogram. 

Figur O-126. 

Tryk på PLAY (en ny undermenu åbnes). Vælg 

det ønskede skydeprogram og tryk på ENTER. 

PLAY er kun aktiv, hvis der findes indlagte skydeprogrammer. 

HRN 119-001 O - 68 2010-05 

UKLASSIFICERET


Køre et skydeprogram (fortsat). 

Figur O-127. 

Over tabellen vises navnet på skydeprogrammet, 

antallet af faser i skydeprogrammet, hvilken fase i 

skydeprogrammet der er vist i tabellen, samt hvor 

mange gange fasen har været kørt. 

Tabellen indeholder information om: 

• Tidspunktet for det enkelte moment (kommando) 

regnet fra start. 

• Adressen på målet. 

• Kommandoen i momentet. 

• Betingelser knyttet til kommandoen (Data). 

Aktuelt tidspunkt i fasen og aktuelt tidspunkt i skydeprogrammet 

ses under tabellen. 

Skydeprogrammet startes ved at trykke på PLAY. 

Skydeprogrammet afsluttes ved at trykke på 

STOP. 

Skydeprogrammets kørsel kan standses ved at 

trykke 

på PAUSE. Skydeprogrammet kører videre når 

der igen trykkes på PAUSE. 

I takt med at det enkelte moment (kommandolinie) 

aktiveres, flytter markeringen af linien med ned for 

til slut at stoppe på den underste linie i tabellen. 

Informationen om tiden i bunden af skærmen betyder: 

PHASE TIME - Aktuelt tidspunkt i den viste fase. 

TOTAL TIME - Totalt anvendt tid i hele skydeprogrammet 

inklusive pauser. 

HRN 119-001 O - 69 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.13.1.2. Edit 


Oversigt. 

Figur O-128. 

Første del af dette afsnit beskriver, hvorledes man 

ændrer et eksisterende skydeprogram. 

Derefter beskrives hvorledes man programmerer 

et nyt skydeprogram. Metoden er grundlæggende 

den samme, som når man ændrer et eksisterende 

skydeprogram. Bortset fra at man starter med en 

tom tabel. 

Ændring af et eksisterende skydeprogram startes 

ved at trykke på EDIT (en ny undermenu åbnes). 

Vælg skydeprogram og tryk på ENTER. 

Programmering af et nyt skydeprogram startes 

ved at trykke på EDIT (en ny undermenu åbnes). 

Vælg en tom plads i undermenuen eller et skydeprogram 

der skal erstattes og tryk på ENTER. 

Ændring af et skydeprogram. 

Figur O-129. 

Eksempel: Ændring af skydeprogram 1 - DEMO 1. 

I toppen af skærmen vises antallet af faser i skyde- 

programmet samt nummeret på den fase, som 

ses i tabellen. 

Søjlerne i tabellen indeholder følgende oplysninger: 

1. Tidspunktet for det enkelte moment (sekunder 

efter start af fasen) 

2. Adressen på målet 

3. Kommandoen til målet 

4. Data (betingelser for kommandoen) 

HRN 119-001 O - 70 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af tidspunkt. 

Figur O-130. 

Vælg moment og tryk på EDIT (en ny undermenu 

åbnes). Vælg TIME og tryk på ENTER. 

Ændring af tidspunkt (fortsat). 

Figur O-131. 

Et tidsfelt åbnes i bunden af skærmen. Brug 

pilknapperne til at vælge det nye tidspunkt og tryk 

på OK. 

Ændring af en adresse. 

Figur O-132. 


åbnes). Vælg ADDRESS og tryk på ENTER. 

Ændring af en adresse (fortsat). 

Figur O-133. 

Et adressefelt åbnes i bunden af skærmen. Brug 

pilknapperne til at vælge den nye adresse og tryk 

på OK. 

HRN 119-001 O - 71 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af en kommando. 

Figur O-134. 


åbnes). Vælg COMMAND og tryk på ENTER. 

Ændring af en kommando (fortsat). 

Figur O-135. 

Brug pilknapperne til at vælge den nye kommando 

og tryk derefter på OK. 

Tryk på CANCEL (til højre i bunden af skærmen) 

for at forlade undermenuen. 

• UP - Skiven rejses. 

• DOWN - Skiven lægges. 

• FIRE - Den tilsluttede skudmarkør vil affyre en 

ladning og lyset på skiverejsen vil blinke en gang. 

• PAUSE - Denne kommando standser skydeprogrammet 

svarende til, at der trykkes på pauseknappen 

under kørsel af et skydeprogram. Skydeprogrammet 

genoptages, når operatøren trykker 

på pauseknappen igen. 

• GOTO PHASE NO. - Skydeprogrammet skifter til 

starten af fasen med nummeret XX. (XX skrives i 

datasøjlen). 

• END - Skydeprogrammet afsluttes og skydeprogrammets 

ur nulstilles. 

• EXEC. NEXT IF ROUND > - Den næste kommando 

udføres kun, hvis den aktuelle fase har 

kørt et antal gange, som er større end XX. 

• EXEC. NEXT IF ROUND < - Den næste kommando 

gennemføres så længe den aktuelle fase 

kun har kørt et antal gange, som er mindre end 

XX. 

HRN 119-001 O - 72 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ændring af data. 

Figur O-136. 

Ændring af betingelserne knyttet til en kommando 

(hvis det er muligt) foretages som følger. 

Vælg et moment og tryk på EDIT (en ny undermenu 

åbnes). Vælg DATA og tryk på ENTER. 

Ændring af data (fortsat). 

Figur O-137. 

Et datafelt åbnes i bunde af skærmen. Brug 

pilknapperne eller taltastaturet til at vælge den nye 

værdi og tryk derefter på OK. 

Indsættelse af et nyt moment i skydeprogrammet. 

Figur O-138. 

Tryk på INSERT for at indsætte et nyt moment. 

(en ny undermenu åbnes). Vælg LINE og tryk på 

ENTER. 

Indsættelse af et nyt moment i skydeprogrammet 

(fortsat). 

Figur O-139. 

Et tidsfelt åbnes i bunden af skærmen. 

Brug pilknapperne til at vælge tidspunkt for momentet 

med og tryk på OK. 

HRN 119-001 O - 73 2010-05 

UKLASSIFICERET



(fortsat). 

Figur O-140. 

Et adressefelt åbnes i bunden af skærmen. 

Brug pilknapperne til at vælge adresse med og 

tryk på OK. 


(fortsat). 

Figur O-141. 

En ny undermenu åbnes. Brug pilknapperne til at 

vælge kommando med (som beskrevet på side 

14), og tryk på OK. 


(fortsat). 

Figur O-142. 

Hvis den valgte kommando kræver en betingelse 

for at blive gennemført, åbnes der et datafelt i 

bunden af skærmen. 

Brug pilknapperne til at vælge data med og tryk 

derefter på OK. 

HRN 119-001 O - 74 2010-05 

UKLASSIFICERET


Indsættelse af en ny fase i skydeprogrammet. 

Figur O-143. 

Tryk på INSERT (en ny undermenu åbnes). Vælg 

PHASE og tryk på ENTER. 

Indsættelse af nyt tidspunkt for et moment. 

Figur O-144. 

Tryk på INSERT (en ny undermenu åbnes). Vælg 

TIME og tryk på ENTER. Brug pilknapperne til at 

vælge det nye tidspunkt og tryk på OK. 

Tidsforskellen til de efterfølgende momenter forbliver 

den samme. 

Programmering af en ny fase. 

Figur O-145. 

Tryk på RECORD for at programmere en ny fase. 

Dette skal gøres i en tom fase 

Indspilning. 

Figur O-146. 

Nu skifter programmet til MANUAL OPERATION. 

Programmeringen startes ved at trykke på en 

kommando med markøren stående i feltet A - 

ALL. (normalt vælges DOWN). Programuret kører 

nu i normalt tempo (real time). 

Flyt markøren til den første felt (adresse) og tryk 

på en kommando. Flyt derefter markøren til den 

næste adresse osv. 

Programmeringen afsluttes ved at trykke på EXIT. 

HRN 119-001 O - 75 2010-05 

UKLASSIFICERET


Gem et skydeprogram. 

Figur O-147. 

Den nyprogrammerede fase vises nu i tabellen. 

Ændringer til den nye fase gennemføres ved at 

vælge adressen som skal ændres og derefter 

trykke på EDIT (som beskrevet på side 11). 

Fasen gemmes i skydeprogrammet ved trykke på 

EXIT. 

Gem et skydeprogram (fortsat). 

Figur O-148. 

En ny undermenu åbnes 

• Skydeprogrammet gemmes under sit oprindelige 

navn (her: CASE Q) ved at vælge SAVE SCENA- 

RIO og trykke på ENTER. 

• Skydeprogrammet gemmes under et nyt navn 

ved at vælge SAVE SCENARIO AT... og derefter 

trykke på ENTER ( en ny undermenu åbnes). Brug 

pilknapperne til at skive navnet på det nye skydeprogram 

med og tryk derefter på OK. 

Sletning. 

Figur O-149. 

Slettede data kan ikke genoprettes. 

En linie, en fase eller et skydeprogram slettes ved 

at trykke på DELETE (en ny undermenu åbnes). 

Vælg LINE, PHASE eller SCENARIO og tryk på 

ENTER. 

HRN 119-001 O - 76 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.14. SERVICE PROGRAMMER 

O.14.1. Options. 


Figur O-150: Menu system, Optioner 

Oversigt. 

Figur O-151. 

For få adgang til indstillingerne i BT22 FM funktionen 

trykkes der på OPTIONS. 

Oversigt (fortsat). 

Figur O-152. 

Menuen OPTIONS indeholder: 

• RADIO PROPERTIES...: Valg af frekvensgruppe. 

(Tildeles af skivedepotet). 

• SET DATE/TIME: Justering af dato og klokkeslæt. 

• ABOUT: Indeholder information om programversion 

og hvilke ekstra programmer der er lagt 

ind i denne BT24 PX. 

• SELECT LANGUAGE: Valg af sprog (kun engelsk 

og fransk). 

• DEMO MODE: Valg af demonstrationsprogram 

til undervisning. 

HRN 119-001 O - 77 2010-05 

UKLASSIFICERET


Valg af frekvengrupper. 

Figur O-153. 

Tryk på RADIO PROPERTIES... for at vælge frekvensgrupper. 

Der åbnes nu et gitter på skærmen 

Det er ikke muligt at vælge frekvengrupper i DK 

udgaven af BT24 PX. Frekvenser tildeles af skivedepotet. 

Dato og klokkeslæt. 

Figur O-154. 

Tryk på SET DATE/TIME for at justere dato og 

klokkeslæt. 

Dato og klokkeslæt (fortsat). 

Figur O-155. 

Der åbnes et dato- og tidsfelt på skærmen. 

Brug pilknapperne til at justere dato og klokkeslæt 

(dato-måned-år-time-minut). 

Tryk på APPLY for gemme justeringerne. 

About. 

Figur O-156. 

Tryk på ABOUT for at få oplysninger om programversion 

m.v. 

HRN 119-001 O - 78 2010-05 

UKLASSIFICERET

O.15. TARGET INTERFACE BT 24TX 


About (fortsat). 

Figur O-157. 

På skærmen ses nu oplysningerne om programversion 

og tilgængelige ekstra programmer som 

findes i denne udgave af BT24 PX. 

Valg af sprog. 

Figur O-158. 

Tryk på SELECT LANGUAGE for vælge sprog. 

Der er mulighed for at vælge: 

• Engelsk. 

• Fransk Vælg sprog og tryk på ENTER. 

O.15.1. Generelt 

Target interface BT24 TX er konstrueret for at muliggøre styring af ældre generationer 

af skivemateriel med BT 24 systemet. BT24 TX er beregnet til montering i radiohullet 

på de ældre skiverejsere. BT24 TX strømforsynes fra batteriet i skiverejseren. 

På bagsiden af BT24 TX sidder der en tørrepatron og på forsiden findes to stik. Det 

ene stik forbindes med et TI kabel til BT24 RX og det andet stik anvendes til videreforbindelse 

af signaler til den næste skiverejser i rækken som er forsynet med en 

BT24 TX. 

Figur O-159: Target Interface BT24 TX. 

HRN 119-001 O - 79 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG P 

BRUGERVEJLEDNING FOR LYSMARKØR 

LYSMARKØR M/87 

HRN 119-001 P - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

P.1. Anvendelse 3 

P.2. Særlige bestemmelser 3 

P.3. Beskrivelse 3 

P.3.1. Opstilling i terræn 4 

P.3.2. Funktionsafprøvning 4 

P.3.3. Nedtagning efter brug 4 

P.3.4. Vedligeholdelse 5 

HRN 119-001 P - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


P.1. ANVENDELSE. 

Lysmarkør M/87 anvendes til markering af træfning ved skydning med tungt maskingevær 

og håndskydevåben mod henholdsvis køretøjs- og materielskiver samt udhuggede 

figurer. 

Lysmarkøren anvendes i forbindelse med gennemførelse af feltmæssige skydninger, 

hvor dette måtte findes hensigtsmæssigt. 

P.2. SÆRLIGE BESTEMMELSER. 

Skiver til anvendelse i forbindelse med lysmarkør skal være fremstillet af masonit. 

Såfremt en skive fremstilles af flere plader masonit, skal disse fremstilles ved laskning. 

De anvendte skiver skal - når der ses bort fra skudhuller - være hele og ubeskadigede. 

Skudhuller må ikke have en større diameter end 4 cm. 

P.3. BESKRIVELSE. 

En lysmarkør består af følgende dele: 

Figur P-01: Lysmarkør M/87. 

1. 12V / 55W halogenlampe. 5. Jordspyd. 

2. 12V / 10Ah blyakkumulator. 6. 2-leder kabel med seks følere. 

3. 2-leder kabel til akkumulator. 7. 2-leder kabel til halogenlampe. 

4. Styreenhed. 

12V/55W halogenlampen er en kraftig projektør der på bagsiden er forsynet med 

en konsol til fastspænding. Denne konsol muliggør at projektøren kan drejes både 

i det vandrette og lodrette plan. 

HRN 119-001 P - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Styreenheden er indbygget i en vandtæt boks, der er fastmonteret på jordspyddet. 

I styreenheden findes den elektronik, der omdanner impulser fra træffere i skiven 

til lysglimt af ca.1,5 sek. varighed. 

Jordspyddet er 1,65 m langt, tilspidset i den ene ende. Under styreenheden er 

anbragt en tværpind, der tjener dels som hjælp ved nedtrædning af jordspyddet, 

dels som stop ved nedtrædning, således at styreenhedens kabler ikke beskadiges 

under opstilling af materiellet. 

12V/lOAh blyakkumulatoren leverer den fornødne strøm til drift af lysmarkøren. En 

fuldt opladet akkumulator giver lampen en kapacitet på ca. 5-6000 blink. 

P.3.1. Opstilling i terræn. 

Ved opstilling i terræn skal følere med tilhørende kabel, styreenhed samt akkumulator 

altid være beskyttet mod beskydning ved udførelse af dækningsanlæg. 

Figur P-02: Anlæg for styreenhed og akkumulator, nedgravet. 

L,ysmarkør med akkumulator skal placeres så langt ude til siden, (vinkelret på skudretningen), 

som kablet fra styreenheden tillader. 

P.3.2. Funktionsafprøvning. 

Funktionsafprøvning af lysmarkøren foretages ved et let slag på skiven med en hård 

genstand. 

P.3.3. Nedtagning efter brug. 

Kabelsko aftages. 

Kabler rulles op pa jordspyddets kabelholder og fastgøres. 

HRN 119-001 P - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


P.3.4. Vedligeholdelse. 

Efter endt brug skal følgende brugervedligeholdelse gennemføres: 

Rengør jordspyd, akkumulator og kabler for sand, jord og snavs. Forsigtig rengøring 

af jordspyd og kabler med vand kan foretages. 

Undersøg lysmarkøren for opståede skader. Læg især vægt på undersøgelse af 

følerne med tilhørende kabel. 

Afgiv melding til skivedepotet om eventuelle mangler og beskadigelser. 

HRN 119-001 P - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG Q 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 19 A 

KANONSKUDSMARKØR 

HRN 119-001 Q - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

Q.1. Anvendelse 3 

Q.2. Særlige bestemmelser 4 

Q.3. Beskrivelse 4 

Q.4. Ammunition 4 

Q.5. Klargøring til brug 5 

Q.5.1. Opladningen foregår således 5 

Q.5.2. Nedtagning efter brug 5 

Q.5.3. Vedligeholdelse og rengøring 5 

HRN 119-001 Q - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


Q.1. ANVENDELSE. 

Kanonildsmarkør BT 19 A findes i to udgaver, til henholdsvis 15 skud eller 30 skud 

og anvendes til markering af ildafgivelse fra en kanon eller til markering af nedslag af 

en granat. 

Ildmarkøren anvendes normalt i tilslutning til en skiverejser af typen BT 18 BX og BT 

18 SX. Den tilkobles skiverejseren ved hjælp af kabel, og fjernstyres sammen med 

skiverejseren med fjernbetjeningsudstyr BT 22 FM eller BT 24 PX. 

Figur Q-01: Kanonildsmarkør BT 19 A 15 skud. 

Figur Q-02: Kanonildsmarkør BT 19 A 30 skud. 

HRN 119-001 Q - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


Q.2. SÆRLIGE BESTEMMELSER. 

Før kanonildsmarkør BT 19 A tages i anvendelse, skal brugeren være fortrolig med 

betjeningen og kende følgende særlige bestemmelser: 

ADVARSEL 

Se HRN 911-11. "SIK KAV", vedrørende sikkerhedsbestemmelser. 

Under arbejde med kanonildsmarkøren, herunder op- og afladning, skal kablet 

være afmonteret skiverejseren. 

Der må aldrig stables mere end tre apparater ovenpå hinanden. 

Kanonildsmarkøren må ikke placeres i vandfyldte områder. 

Kanonildsmarkøren skal ved opstilling altid være beskyttet mod beskydning, 

enten ved nedgravning eller bag en beskyttelsesvold. 

Kanonildsmarkøren skal ved opstilling placeres vandret og med affyringskassens 

bageste ende i øverste stilling. 

Q.3. BESKRIVELSE. 

Kanonildsmarkør BT 19 A består af et stativ, hvori affyringskassen er ophængt med 

tre affyringssektioner med fem/ti rør. 

Stativet har - af hensyn til stablingsmulighederne - skrå sider. I stativet findes en 

fjederbelastet støtte, med hvilken affyringskassens bageste ende kan hæves, så 

affyringsrørene får en elevation pa ca. 20°. Stativets bund er en stålplade, der opfanger 

hylsterrester og nedadrettede flammer. 

Affyringskassen er forsynet med et låg, der i lukket og fastskruet stand fastholder 

patronernes elektriske ladninger og forhindre at regn og sand kan trænge ind i affyrringsstikkene. 

Q.4. AMMUNITION. 

Som ammunition må anvendes kanonslag EL, M/75, orange røg og type 1 eldetonatorer. 

Tændingen sker ad elektrisk vej gennem to ca. 35 cm lange tændledninger der ender 

i en stikprop. Disse stikpropper anvendes også som tilslutning ved brug af orange røg 

og type 1 el-detonatorer. 

HRN 119-001 Q - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


ADVARSEL 

Kanonslag, EL M/75 skal længst muligt opbevares i jernemballagen, idet den 

beskytter indholdet mod utidig antænding ved elektriske påvirkninger, herunder 

lynnedslag. Den om stikproppen bundne 0,7 mm kobbertråd, der kortslutter 

de to kontaktflader, tjener samme formål, og må derfor først fjernes umiddelbart 

før anvendelse af ammunitionen. 

Q.5. KLARGØRING TIL BRUG. 

Udfør dækningsanlæg. 

Placer kanonildsmarkøren i anlægget. 

Løft affyringskassens bageste ende og placer den på den fjederbelastede støtte. 

Lågets skrue løsnes og låget åbnes. 

Oplad affyringsrørene. 

Q.5.1. Opladningen foregår således: 

Placer kanonslaget i affyringsrøret med ledningsenden nederst og tændledningen 

ud for slidsen i affyringsrøret og tryk kanonslaget i bund i røret. 

Fjern kortslutningskobbertråden fra kanonslagets stikprop og placer stikproppen i 

den til røret svarende stikdåse. 

Tilslut de øvrige kanonslag på samme made. 

Luk låget og spænd skruen. 

Kontroller at fareområdet er frit. 

Tilslut forbindelseskablet til skiverejseren og tilslut skiverejserens hovedkontakt, 

hvorefter kanonildsmarkøren er klar til af fyring ved brug af fjernbetjeningsudstyr. 

Q.5.2. Nedtagning efter brug. 

Gå ikke ind i fareområdet foran kanonildsmarkøren. 

Afmonter forbindelseskablet fra skiverejseren og påsæt beskyttelsesdækslet. 

Åbn låget, udtag evt. uafskudte kanonslag og monter kortslutningskobbertråden på 

stikproppen. 

Fjern alle tændledninger og hylsterrester. 

Luk og fastskru låget. 

Rul forbindelseskablet sammen og spænd det fast med remmen. 

Løft affyringskassen, læg støtten bagover og læg affyringskassen i nederste stilling. 

Aflever tiloversbleven ammunition. 

Q.5.3. Vedligeholdelse og rengøring. 

Før kanonildsmarkøren efter endt brug kan oplægges på depot skal følgende foretages: 

Kontroller at alle. ammunitionsrester, tændledninger og stikpropper er fjernet. 

Luk og fastskru låget. 

Rengør apparatet for jord og sand. Forsigtig rengøring med vand kan foretages. 

Aflever kanonildsmarkøren til depot. 

HRN 119-001 Q - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG R 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 19 E 

GEVÆRSKUDSMARKØR 

HRN 119-001 R - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

R.1. Generelt 3 

R.2. Anvendelse 4 

R.2.1. Forberedelse til skydning 4 

R.2.2. Efter skydning 6 

HRN 119-001 R - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


R.1. GENERELT 

Geværskudsmarkør BT 19E simulerer ild fra håndvåben. 

BT 19E anvendes normalt sammen med skiverejsere i BT 18 serien, som har et stik 

til skudmarkører. Geværskudsmarkøren kan dermed fjernstyres af styresystemerne 

BT 22/24. Geværskudsmarkøren kan også anvendes sammen med en tilslutningsboks 

for skudmarkører. 

Fjendtlig ild simuleres ved elektrisk affyring af en pyroteknisk ladning. Affyringen 

resulterer i et lydtryk og en flamme svarende til lydtrykket og mundingsflammen fra 

skarp ammunition. Affyringen afgiver også røg, som kan ses på lang afstand. 

BT 19E kan også anvendes til at fjernstyre affyring af talrige andre pyrotekniske 

ladninger. 

Figur R-01: Geværskudsmarkør BT 19E sammen med en gruppe BT 18BX 

skiverejsere styret af BT 24. 

1. BT 24PC/PX, radiosender. 3. BT 18BX, skiverejser. 

2. BT 24RI/RX, radio-interface. 4. BT 19E, geværskudsmarkør. 

HRN 119-001 R - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

R.2. ANVENDELSE 


ADVARSEL 

Kablet mellem geværskudsmarkøren og skiverejseren skal altid være afmonteret, 

når ladning og afladning pågår. 

ADVARSEL 

Hørebeskyttelse skal anlægges i samme omfang som ved skydning med skarp 

ammunition. Se i øvrigt gældende sikkerhedsbestemmelser. 

R.2.1. Forberedelse til skydning 

Placer geværskudsmarkøren i et tørt område uden risiko for oversvømmelse. 

Før kablet hen til nærmeste skiverejser. 

Åbn låget på kassen. 

Ladning af geværskudsmarkøren: 

Anbring ladningen i affyringsrøret, som vist på figur R-02. 

Løsn polskruerne. En omdrejning er nok. 

ADVARSEL 

Anbring ikke BT 19E et sted med højt græs eller andet let antændeligt. 

Kablet må ikke tilsluttes skiverejseren. 

Figur R-02: Ladning af geværskudsmarkøren. 

HRN 119-001 R - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


Tilslut ledningerne til det sæt polskruer, der hører til det valgte affyringsrør. 

Anbring ledningerne som vist på figur R-03, således at låget kan lukkes uden at 

klemme ledningerne og uden ledningerne krydser hinanden. 

Anbring de resterende ladninger på samme måde, se figur R-04. 

Figur R-03. Figur R-04.. 

Luk låget. 

Kontroller at funktionsvælgeren på skiverejseren er stillet på position OFF. 

Skiverejseren og geværskudsmarkøren må ikke anbringes tættere på hinanden 

end 5 meter. 

Kontroller at ingen anvender styresystemet og at der ikke er personer i fareområdet. 

Figur R-05: Tilslutning af geværskudsmarkør BT 19E. 

1. BT 24PC/PX radiosender. 4. BT 19E geværskudsmarkør. 

2. BT 24RI/RX radio interface. 5. Ladning. 

3. BT 18BX skiverejser. 

HRN 119-001 R - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


Tilslut kablet fra geværskudsmarkøren til skiverejseren / tilslutningsboksen. 

Stil funktionsvælgeren på den valgte skivefunktion på skiverejseren eller stil afbryderen 

på tilslutningsboksen på ON. 

Under forudsætning af at der ikke er personer i fareområdet, er geværskudsmarkøren 

nu klar til brug. 

Ladningerne skal anbringes affyringsrørerne i fortløbende nummerorden. Ladningen 

med det laveste positionsnummer vil blive affyret først. Ønskes ladninger med højere 

positionsnummer affyret først (f.eks. fordi de er ældst), men laderammerne samtidigt 

skal være fyldt op, skal der være et tomt affyringsrør mellem de gamle og de nye 

ladninger. 

R.2.2. Efter skydning 

ADVARSEL 

Gå ikke ind i fareområdet før tilslutningskablet til geværskudsmarkøren er 

afmonteret. 


Hold en afstand på 5 meter til geværskudsmarkøren indtil følgende er gennemført: 

Åbn låget og fjern ikke affyrede ladninger. 

Fjern ledninger og rester af affyrede ladninger. 

Luk låget. 

Håndter uaffyrede ladninger efter bestemmelserne. 

HRN 119-001 R - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG S 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 19 F 

KAMPLARMSSIMULATOR 

HRN 119-001 S - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

S.1. Anvendelse 3 

S.2. Særlige bestemmelser 3 

S.3. Beskrivelse 4 

S.4. Klargøring til brug 6 

S.5. Nedtagning efter brug 7 

S.6. Vedligeholdelse og rengøring 7 

HRN 119-001 S - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


S.1. ANVENDELSE. 

Kamplarmssimulator BT 19 F anvendes som højttaler og til at efterligne lyden af 

skydning. 

Nar kamplarmssimulatoren anvendes til at efterligne lyden af skydning kan to forskellige 

lydbilleder frembringes, Lyden af lette våben (GV/MP) og lyden af TMG. Kamplarmssimulatoren 

kan efterligne enkeltskud og bygeild. 

Som højttaler kan kamplarmssimulatoren anvendes til at forstærke og udsende alm. 

tale, idet den medfølgende mikrofon anvendes, og til at forstærke og udsende båndoptagelser 

(f.eks. kamplarm). 

I dette tilfælde skal der udover kamplarmssimulatoren bruges en båndoptager og et 

mellemkabel. 

Kamplarmssimulatoren, der er forsynet med eget batteri, kan fjernstyres med fjernbetjeningsudstyr 

BT 22 FM eller BT 24 PX. samt med kabel. 

S.2. SÆRLIGE BESTEMMELSER. 

Før kamplarmssimulator BT 19 F tages i anvendelse skal brugeren være fortrolig 

med betjeningen og kende følgende særlige bestemmelser: 

ADVARSEL 

Under arbejde med kamplarmssimulatoren skal høreværn være anlagt, da lydstyrken 

svarer til støjen ved skarpskydning med håndvåben. 

Der må aldrig stables mere end tre apparater ovenpå hinanden. 

Kamplarmssimulatoren skal ved opstilling altid være beskyttet mod beskydning, 

enten ved nedgravning eller bag en beskyttelsesvold. 

HRN 119-001 S - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

S.3. BESKRIVELSE. 

Kamplarmssimulatoren består af: 


Figur S-01: Kamplarmssimulator. 

1. Tragt. 4. Batterikasse. 

2. Stativ. 5. Højttalerenhed. 

3. Kontrolkasse. 6. Elektronikenhed. 

HRN 119-001 S - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur S-02: Elektronikenhedens betjeningspanel, BT 19 F. 

1. Tørrepatron. 3. Hovedafbryder. 

2. Styrkekontrol. 

Styrkekontrol hvormed lydstyrken reguleres. 

15 amp. sikring. 

Hovedafbryder for strømforsyningen fra batteriet. 

Modsat batteriet er der i batterikassen placeret et leje for radiomodtagere af typen 

BT 22 FM eller BT 24 TX. 

Kontrolkassen er en aftagelig metalkasse forsynet med låg. Kassen er forbundet til 

elektronikenheden med et 3 m forbindelseskabel. Inde i kassen er placeret en mikrofon 

samt to stik for tilslutning af mikrofon og båndoptager. Uden på kassen er 

placeret to vippekontakter. 

Våbenvælqeren (nederste kontakt), har stillinger hvormed lydarten bestemmes: 

Lette våben (GV). 

Tunge våben (MG). 

Ildvælgeren (Øverste kontakt) anvendes til at bestemme ildmåden. Kontakten, der 

er fjederbelastet, har tre stillinger. Når den ikke påvirkes, står den altid i midterstilling 

(hvilestilling). 

De andre stillinger er: 

”SINGLE” Kamplarmssimulatoren udsender lyden af eet skud, hver gang 

kontakten føres i denne stilling. 

”AUTO” Kamplarmssimulatoren udsender lyden af bygeild, så længe kontakten 

holdes i denne stilling. 

HRN 119-001 S - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


Figur S 03: Kontrolkasse, BT 19 F. 

1. Mikrofon. 4. Båndoptagerstik. 

2. Båndoptager. 5. Ildvælger. 

3. Mikrofonstik. 6. Våbenvælger. 

Tragten er fremstillet af glasfiber. Tragten har to stillinger. Den sammenklappede 

stilling anvendes under transport/stabling. Når kamplarmssimulatoren skal anvendes, 

skal tragten stå i hævet (udfoldet) stilling, og tragten skal have retning mod 

tilhørerne. 

S.4. KLARGØRING TIL BRUG. 

ADVARSEL 

Under arbejde med kamplarmssimulatoren skal høreværn være anlagt, da lydstyrken 

svarer til støjen ved skarpskydning med håndvåben. 

Udfør dækningsanlæg. 

Placer kamplarmssimulatoren i anlægget og udfold tragten til den øverste stilling, 

og kontroller at den er rettet mod midten af tilhørerne/standpladsen. 

Ved radiostyring placeres modtager og antenne i kamplarmssimulatoren. 

Tilslut hovedkontakten og kontroller kamplarmssimulatoren således: 

Stil våbenvælgeren på "lette våben" og kontroller både enkeltskud og bygeild 

med ildvælgeren. 

Stil våbenvælgeren på "tunge våben" og kontroller både enkeltskud og bygeild 

med ildvælgeren. 

HRN 119-001 S - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


Ved radiostyring, gives skudkommando med fjernbetjeningsudstyr. Kontroller 

lyden. 

Skal mikrofon anvendes tilsluttes denne, tal i den og kontroller lydkvaliteten. 

Skal båndoptager anvendes, tilsluttes den, startes og lydkvaliteten kontrolleres. 

S.5. NEDTAGNING EFTER BRUG. 

Afbryd hovedafbryderen. 

Afmonter evt. kabelforbindelse og oprul kablet. 

Placer mikrofonen i kontrolkassen. 

Luk kontrolkassen og placer den på kamplarmssimulatoren. 

S.6. VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING. 

Før kamplarmssimulatoren efter endt brug afleveres til depot skal følgende foretages. 

Rengør kamplarmssimulatoren for jord og snavs. 

Rens tragten for jord og løv, kontroller at dræningshullerne i bunden af tragten ikke 

er tilstoppede. 

Aftør vand/fugt med klude. 

Aflever kamplarmssimulatoren til depot. 

HRN 119-001 S - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG T 

BRUGERVEJLEDNING FOR BT 19 G 

KANONSKUDSMARKØR 

HRN 119-001 T - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET



Side 

T.1. Generelt 3 

T.2. Anvendelse 4 

T.2.1. Forberedelse til skydning 4 

T.2.2. Ladning af kanonskudsmarkøren 5 

T.3. Efter skydning 6 

HRN 119-001 T - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


T.1. GENERELT 

Kanonskudsmarkør BT 19G simulerer ild fra artilleri eller kampvognskanoner. Den 

kan også anvendes til simulere granatnedslag. 

BT 19G anvendes normalt sammen med KVG skiverejser BT 18 SC/SX og den kan 

styres af styresystemerne BT 22FM, BT 24 eller via kabel. 

Figur T-01: Der kan tilsluttes en kanonskudsmarkør til KVG skiverejser BT 18SC/SX. 

Hvis BT 19G skal anvendes uden tilslutning til en KVG skiverejser kan den tilsluttes 

til en speciel tilslutningsboks, der fås som tilbehør til styresystemerne BT 22FM/BT 

24. Tilslutningsboksen giver også mulighed for kabelstyring. 

Figur T-02: Kanonskudsmarkør forbundet til en tilslutningsboks. 

Skud simuleres ved en elektrisk affyring af en pyroteknisk ladning. Affyringen ledsages, 

ud over lydtrykket, af både en simuleret mundingsflamme og krudtrøg. 

HRN 119-001 T - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET

T.2. ANVENDELSE 


ADVARSEL 

Kablet mellem kanonskudsmarkøren og KVG skiverejseren skal være afmonteret 

når ladning eller afladning pågår. 

Fareområdet må kun betrædes for at montere eller afmontere tilslutningskablet 

fra BT 19G. 

Hørebeskyttelse skal anlægges i samme omfang, som når der skydes med 

skarpt. 

T.2.1. Forberedelse til skydning. 

Placer kanonskudsmarkøren i et tørt område uden risiko for oversvømmelse. 

Åbn låget og træk tilslutningskablet hen til nærmeste skiverejser. 

ADVARSEL 

Tilslut ikke kablet. 

Figur T-03: Ladning af kanonskudsmarkøren. 

HRN 119-001 T - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


T.2.2. Ladning af kanonskudsmarkøren: 

Fjern låget på ladningen og anbring den som vist på figur. 

Træk ledningen ud og anbring den i udfræsningen i affyringsrøret. 

Fjern beskyttelsen fra stikproppen på ledningen. d) Monter stikproppen i det stik, 

der hører til det pågældende affyringsrør. Stikkene er mærket med numrene 1 til 

15. 

Anbring ledningerne som vist på figur. 

Figur T-04. Figur T-05. 

Tilslut de resterende ladninger på samme måde. 

Kontroller at ledningerne er ført ned langs med affyringsrøret til bundpladen således, 

at låget kan lukkes. 

Luk og fastgør låget. 

Kontroller at funktionsvælgeren på KVG skiverejseren eller afbryderen på tilslutningsboksen 

står i position OFF. Skiverejseren eller tilslutningsboksen må ikke 

anbringes tættere på markøren end 8 meter. 


Monter tilslutningskablet fra kanonskudsmarkøren til skiverejserens tilslutningsboksen. 

Stil funktionsvælgeren/afbryderen på position 1/ON. 

Forlad fareområdet. 

Under forudsætning af at der ikke er personer i fareområdet, er kanonskudsmarkøren 

nu klar til brug. 

Ladningerne skal anbringes i affyringsrørene i fortløbende nummerorden. 

HRN 119-001 T - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET

T.3. EFTER SKYDNING 


ADVARSEL 

Fareområdet må kun betrædes for at afmontere tilslutningskablet fra kanonskudsmarkør. 

Kontroller at ingen anvender styresystemet. 

Gå ikke tættere på kanonskudsmarkøren end 8 meter før følgende er gennemført. 

Stil funktionsvælgeren på skiverejseren eller afbryderen på tilslutningsboksen 

på OFF. 

Afmonter tilslutningskablet på skiverejseren/tilslutningsboksen. 

Åbn låget og fjern de uaffyrede ladninger. 

Anbring beskyttelsen på stikket og låget på de uaffyrede ladninger igen. 

Fjern ledninger og rester fra de affyrede ladninger. 

Rink kablet op og anbring det som vist på figur. 

Luk og fastgør låget. 

Håndter uaffyrede ladninger i overensstemmelse med gældende bestemmelser. 

HRN 119-001 T - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


TILLÆG U 

MATERIEL UNDER UDFASNING. 

(SKIVEREJSER, INFANTERIMÅL, BT 18 BA) 

(SKIVEREJSER, INFANTERIMÅL, BT 18 BF) 

(ARTILLERIILDSMARKØR BT 19 C) 

HRN 119-001 U - 1 2010-05 

UKLASSIFICERET


U.1. GENERELT. 

Materiellet i dette tillæg er under udfasning på grund af alder, manglende muligheder 

for levering af reservedele og lign. Materiellet kan anvendes i den grad, det er muligt 

at kannibalisere defekte materielgenstande for at reparere andet. Materiellet har ikke 

været behandlet i forbindelse med revision af SKYMAT, men var beskrevet i 

SKYMAT MAJ 92. Beskrivelserne er medtaget i dette tillæg. 

U.2. Skiverejser, infanterimål, BT 18BA. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 305 – 313. 

U.3. Skiverejser, infanterimål, BT 18 BF. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 314 – 322. 

U.4. Artilleriildsmarkør, BT 19 C. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 812 – 818. 

HRN 119-001 U - 2 2010-05 

UKLASSIFICERET


U.2. SKIVEREJSER, INFANTERIMÅL, BT 18 BA. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 305 – 313. 

HRN 119-001 U - 3 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 4 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 5 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 6 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 7 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 8 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 9 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 10 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 11 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 12 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 13 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 14 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 15 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 16 2010-05 

UKLASSIFICERET

U.3. Skiverejser, infanterimål, BT 18 BF. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 314 – 322. 


HRN 119-001 U - 17 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 18 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 19 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 20 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 21 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 22 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 23 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 24 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 25 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 26 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 27 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 28 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 29 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 30 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 31 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 32 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 33 2010-05 

UKLASSIFICERET

U.4. Artilleriildsmarkør, BT 19 C. 

SKY MAT MAJ 92 pkt. 812 – 818. 


HRN 119-001 U - 34 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 35 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 36 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 37 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 38 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 39 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 40 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 41 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 42 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 43 2010-05 

UKLASSIFICERET


HRN 119-001 U - 44 2010-05 

UKLASSIFICERET

skymat - Hjemmeværnet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?