Dogme 2000 en håndbog om et kommunalt ... - Green Cities

Dogme 2000 

en håndbog om et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling 

www.dogme2000.dk

: Indhold 

Dogme 2000 - et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling 

3 

4 

5 

7 

8 

10 

12 

13 

13 

15 

15 

15 

20 

20 

27 

29 

31 

31 

36 

38 

41 

Denne håndbog er 

resultatet af arbejdet i 

Dogme Life projektet 

Den 25. oktober 2007 

www.dogme2000.dk 

Forord 

Indledning 

Hvad har vi lært – og hvordan kommer vi videre 

1. del - Introduktion til Dogme 2000 

De tre Dogmer 

Organisering 

Kommunikation 

Resurser 

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet 

2. del - Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupperne 

Dogme 1 - Menneskets miljøpåvirkning skal måles 

Fælles model for grønne regnskaber 

Dogme 2 - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet 

Kemi 

Økologi 

Bæredygtigt byggeri 

Dogme 3 - Miljøarbejdet skal forankres 

Forankring 

Erhvervslivet 

Miljøledelse i kommunens institutioner 

Revision 

S I D E 2

Forord 

: Forord 


Ud fra visionen om at være med til at vise vejen frem mod et bæredygtigt samfund 

besluttede de tre kommuner Albertslund, Ballerup og København i 2000 at etablere et 

samarbejde med miljø som tema. Samarbejdet, Dogme 2000 for kommuner og miljø, 

blev hurtigt udvidet med Fredericia og Herning kommuner og i 2006 blev Kolding og 

Malmø også medlemmer. 

Alle medlemmer af samarbejdet forpligter sig til at gøre en ekstra indsats for at beskytte 

og forbedre miljøet, og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. 

Miljøsamarbejdet bygger på tre dogmer eller grundsætninger: 

O Menneskenes miljøpåvirkning skal måles 

O Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 

O Miljøarbejdet skal forankres lokalt 

I 2004 fik Dogme 2000-samarbejdet midler fra EU’s Life program til at videreudvikle 

og styrke Dogme-samarbejdet gennem et treårigt projekt. Projektets mål er bl.a. at 

udvikle forskellige redskaber og modeller inden for de tre dogme-områder. Der har 

været to eksterne samarbejdspartnere knyttet til projektet: Siauliai i Litauen og Neumünster 

i Tyskland. 

Håndbogen indeholder en generel beskrivelse af Dogme-samarbejdet, en beskrivelse 

af de modeller og redskaber, der er udviklet i forbindelse med Life-projektet og desuden 

de erfaringer, der foreligger fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper. Det er 

målet, at håndbogen kan bruges dels i Dogme-kommunerne, dels i andre kommuner 

i ind- og udland enten direkte eller som inspiration i det videre arbejde for et miljømæssigt 

bæredygtigt samfund. 

Forord 

S I D E 3

Indledning 

: Indledning 


Første del af håndbogen beskriver Dogme-samarbejdet generelt, herunder organisation, 

samarbejde, kommunikation og resurser. Der er desuden et afsnit om styrker og 

udviklingsmuligheder ved en samarbejdsmodel som Dogme 2000. Afsnittet bygger 

på kvalitative interview med ansatte i alle syv Dogme-kommuner. 

Første del er hovedsagelig målrettet politikere og ledende embedsmænd, der vil vide, 

hvordan et forpligtende samarbejde som Dogme 2000 fungerer. 

I anden del af håndbogen præsenteres de faglige resultater. Her beskriver vi de enkelte 

arbejdsgrupper, både dem, der blev nedsat i forbindelse med Life-projektet og dem, 

der allerede eksisterede før Life-projektet. Du kan hermed få et indblik i de erfaringer, 

redskaber og resultater som projekt- og arbejdsgrupperne er nået frem til. Denne del 

af håndbogen er derfor primært rettet mod fagfolk i Dogme-kommuner og andre 

kommuner i ind- og udland, som vil have råd og inspiration i forbindelse med det 

daglige arbejde. 

Gennem hele håndbogen finder du 

links til sider, hvor det er muligt at 

komme i dybden med de faglige detaljer. 

Indledning 

S I D E

: Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover 


Hvad har vi lært - og hvordan kommer vi videre 

I dette afsnit er der redegjort for de erfaringer og værktøjer, der er opnået og udviklet 

gennem arbejdet i Dogme Lifeprojektet, og beskrevet hvordan vi har valgt at arbejde 

videre med dem i Dogme-samarbejdet. 

Revidering af Dogme-dokument 

I projektet for grønne regnskaber er der udarbejdet en bæredygtighedsmodel, som 

indeholder pejlemærker for kommunernes miljøarbejde, modellen er suppleret med 

indikatorer, der viser hvor langt kommunerne er fra pejlemærket. Modellen har givet 

anledning til nogle meget centrale diskussioner i styregruppen om revidering af det 

nuværende Dogme-dokument. 

Også kemigruppen og forankringsgruppen har bidraget med forslag til formulering af 

nye Dogmer og indsatsområder, som indgår i diskussionerne om revidering af Dogmedokumentet. 

Arbejdet med Dogme-dokumentet fortsættes og er planlagt afsluttet 

med udgangen af 2007 eller primo 2008. 

Revision og Administration 

I forbindelse med revisionsgruppens arbejde er der udviklet en ny revisionsmodel, 

som fastlægger procedurer for revisionen, klart definere de enkelte dogmer og beskriver 

hvad der skal til for at opnå fuld opfyldelse for et givet dogme. Styregruppen 

for Dogme-samarbejdet har besluttet at indstille til de enkelte kommuners byråd at 

denne model benyttes i fremtiden. 

Som resultat af sammenligning af Dogme med EMAS, er det besluttet at udarbejde 

nogle faste procedurer for håndtering af dokumenter, årlig kommunikation omkring 

status og behandling af revisionsrapporter i styregruppen. 


Nærværende elektroniske håndbog er udarbejdet af udbredelsesgruppen, som også 

har forestået udarbejdelse af informationspjecer og projekthjemmeside. Efter Life-projektets 

afslutning skal der tages stilling til hvordan håndbogen opdateres og hvordan 

information internt og eksternt omkring Dogme-samarbejdet organiseres i fremtiden. 

Konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde 

Fra kemigruppen og forankringsgruppen foreligger der idekataloger, med konkrete 

redskaber til brug i det daglige miljøarbejde, og som kan anvendes til at formindske 

kemikalie-trykket eller forankre miljøarbejdet overfor forskellige målgrupper. Idekatalogerne 

udbredes i miljøafdelingerne i dogmekommunerne, og de stilles til rådighed 

for andre interesserede kommuner i ind- og udland. Ved Life-projektets afslutning 

primo 2008 tager styregruppen stilling til om de to projektgrupper skal fortsætte som 

Dogme-arbejdsgrupper. 

Hvad har vi lært og 

hvordan kommer vi 

videre 

Revidering af 

Dogme-dokument 

Revision og 

administration 


Konkrete redskaber 

S I D E 5

: Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover 


Indikatorer til grønne regnskaber 

Der er udviklet og testet 15 indikatorer, som anbefales anvendt i det videre arbejde. 

Endelig vedtagelse foretages ved beslutning i de enkelte kommuners byråd. Life-projektgruppen 

planlægges fortsat som Dogme-arbejdsgruppe i 2008. Gruppen påtænker 

at videreføre arbejdet med indikatorer, bla. indenfor områder hvor indikatorbegrebet 

pt. er meget komplekst. Styregruppen tager endelig stilling primo 2008 til om gruppen 

skal fortsættes. 

Indikatorer til grønne 

regnskaber 

S I D E 6

1. del : Introduktion til Dogme 2000 


Introduktion til Dogme 2000-samarbejdet 

Dogme 2000 er et tæt og forpligtende miljøsamarbejde, hvor kommunerne holder 

hinanden fast på konkrete indsatsområder og mål. Følgende kommuner er med i samarbejdet: 

Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø. 

Kommune 

Herning 

Fredericia 

Kolding 

Albertslund 

www.albertslund.dk 

Ballerup 

www.ballerup.dk 

Fredericia 

www.fredericia.dk 

Herning 

www.herning.dk 

Kolding 

www.kolding.dk 

København 

www.kk.dk 

Malmø 

www.malmo.se 

Albertslund 

Areal i km 2 

23 

3 

13 

1.323 

603 

88 

15 

Ballerup København 

Malmö 

Indbyggertal 

30.000 

7.000 

50.000 

8 .000 

87.000 

500.000 

276.000 

Karakteristika 

Introduktion til 


Forstadskommune med by og virksomheder 

indenfor service og erhverv 

Forstadskommune med by og virksomheder 

indenfor service og erhverv 

Kommune med by, industri og landbrug 



Storbykommune med serviceerhverv og 

mindre industri 

Storbykommune med serviceerhverv og 

mindre industri 

S I D E 7

1. del : De tre dogmer 


De tre dogmer 

Dogme 2000 bygger på tre dogmer, 

som kommunerne forpligtiger sig til at arbejde med: 

1. Menneskenes miljøpåvirkning skal måles 

2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 

3. Miljøarbejdet skal forankres lokalt 

Dogme 2000 er et miljøledelsessystem på kommuneniveau, hvor der i fællesskab udpeges 

fælles indsatsområder (beskrevet i dogmerne), som kommunerne forpligtiger 

sig til at arbejde med. 

Skøjtebane i Herning Kommune 

Med hestevogn i Ballerup 

De tre dogmer 

S I D E 8

1. del : Indsatsområder i Dogme 2000 samarbejdet 


Dogme 1: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles 

A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser 

ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på 

målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens 

egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. 

B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald 

og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, 

grundvand og pesticider. 

C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede 

bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO 2)) 

Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet 

A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. 

B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, 

som bygger på princippet om økologisk råderum. 

C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft 

i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: 

O Mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk 

O Herbicider ikke anvendes 

O Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden 

for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) 

O Alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål 

O Der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik 

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres 

A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21’ere. 

B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre 

miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk. 

C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, 

og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik 

m.m. 

Dogme 1 



S I D E

1. del : Organisering 


Revision 

Der foretages årligt en revision af et eksternt revisionsfirma. Revisionsrapporten, som 

er offentlig tilgængelig, dokumenterer, hvor der er sket fremdrift, og hvor der er behov 

for en ekstra indsats. Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og 

synlighed i, hvor de enkelte kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. 

Revisionerne forelægges styregruppen og fra 2006 har der også været vedlagt et notat 

med en fælles opsamling på kommunernes revisionerne. Revisionerne bliver forelagt 

politisk i de enkelte medlemskommuner. Såfremt revisionen viser, at kommunen ikke 

lever op til målsætningerne i samarbejdet, risikerer kommunen at blive udelukket. 

Organisering 

Dogme 2000-samarbejdet er organiseret med en politisk styregruppe, en embedsmandsgruppe 

og en række arbejdsgrupper. Derudover er der en sekretariatsfunktion, 

som går på skift mellem kommunerne med et interval på to år. Nedenfor er vist et 

organisationsdiagram: 

Sekretariat 

Arbejdsgruppe 

Dogme kommunernes byråd 

Arbejdsgruppe 

Styregruppen 

Embedsmandsgruppen 

Arbejdsgruppe 


Øverste samarbejdsorgan er Styregruppen. Medlemmerne af Styregruppen er en politisk 

repræsentant fra hver kommune. En embedsmand fra hver kommune deltager 

også i Styregruppen. 

Styregruppen sætter visioner og mål for Dogme-samarbejdet og sikrer, at Dogmedokumentet 

udvikles og fortsat har en høj standard. Styregruppen skal også sikre, at 

de enkelte kommuner lever op til intensionerne i Dogme om stadig fremdrift inden 

for dogmerne. Til det brug får Styregruppen forelagt de årlige Dogme-revisioner. De 

enkelte kommuners revision godkendes i eget byråd. 

Revision 

Organisering 


S I D E 1 0

1. del : Organisering 


Styregruppen opretter og nedlægger arbejdsgrupper samt godkender kommissorier 

for og resultaterne af gruppernes arbejde. 

Styregruppen skal desuden godkende optagelsen af nye medlemskommuner og deltagelse 

i samarbejdsprojekter med eksterne parter. 

Endelig er det Styregruppen, der er budgetansvarlig, og som godkender det årlige 

budget. 


Medlemmerne af Embedsmandsgruppen er de administrativt ansvarlige og tovholdere 

for Dogme-samarbejdet i hver af medlemskommunerne. Embedsmandsgruppen har 

ansvaret for at forberede materiale og diskussionsoplæg til Styregruppen, og for at 

Styregruppens beslutninger bliver ført ud i livet. 

Arbejdsgrupperne 

Det egentlige udviklingsarbejde og erfaringsudvekslingen sker i arbejdsgrupperne. 

Der er nedsat arbejdsgrupper for næsten alle Dogme-områderne. Arbejdsgrupperne 

kan oprettes og nedlægges efter behov - efter beslutning i Embedsmandsgruppen og 

Styregruppen. Alle kommuner har som udgangspunkt pligt til at deltage i arbejdet i 

arbejdsgrupperne. 

I hver gruppe er der en formand, som sørger for det administrative omkring gruppens 

arbejde, og som er kontaktperson i forhold til Embedsmandsgruppen. Alle arbejdsgrupper 

har udarbejdet et kommissorium, som er godkendt i Embedsmandsgruppen/ 

Styregruppen. Der er pt. følgende arbejdsgrupper: 

O Grønne regnskaber 

O Kemikalier 

O Økologiske fødevarer 

O Bæredygtigt byggeri 

O Forankring 

O Virksomheder 

O Miljøcertificering generelt 

O Miljøcertificering i skoler og daginstitutioner 

O Revisionsgruppe 

O Udbredelse af Life-projektet 

Der er desuden indenfor det seneste år nedsat yderligere to arbejdsgrupper. Det drejer 

sig om bæredygtig indkøbspolitik og hållbar stadsutvikling. Erfaringerne fra disse grupper 

er ikke så store på nuværende tidspunkt, at de er medtaget i denne håndbog. 

I kapitel 2 er arbejdsgruppernes arbejde og erfaringer præsenteret. 

Det fælles Dogme-sekretariat 

Der er tilknyttet en sekretariatsfunktion til Dogme 2000-samarbejdet. Sekretariatsfunktionen 

varetages på skift af kommunerne for to år af gangen. Sekretariatet servicerer 

Embedsmandsgruppen og Styregruppen og har desuden ansvaret for samarbejdets 

hjemmeside og nyhedsbrev. 


Arbejdsgrupperne 

Aften i København 

Dogme-sekretariatet 

S I D E 1 1

1. del : Kommunikation 



Den interne kommunikation foregår hovedsaglig via Dogme-sekretariatet. Det er 

sekretariatet, der udarbejder dagsordener med tilhørende materiale og referater 

til de ca. seks årlige Embedsmandsgruppemøder og ca. fire årlige Styregruppemøder. 

Materialet sendes til kommunerne og dagsorden og referat lægges på 

Dogme 2000-hjemmesiden. De enkelte kommuner informerer selv i egen kommune 

om diskussioner og beslutninger fra disse møder. 

Den øvrige kommunikation omkring Dogme-samarbejdet er koncentreret 

omkring hjemmesiden (www.dogme2000.dk). Siden 

indeholder generelle oplysninger om Dogme, oplysninger om arbejdsgrupper 

og kontakter til arbejdsgrupper. Der er desuden et 

lukket forum på hjemmesiden, hvor arbejdsgrupperne kan lægge 

deres kommissorium, dagsordener, referater og arbejdspapirer 

mm. Derudover udkommer der et elektronisk nyhedsbrev fire 

gange om året, som fortæller om nyheder i Dogme-samarbejdet. 

Nyhedsbrevet kan downloades fra hjemmesiden. 

Miljøpriser 

De deltagende kommuner uddeler 

en miljøpris hvert år. Prisens formål 

er at sætte fokus på bæredygtig 

udvikling og samtidig vise, at 

de deltagende kommuner støtter 

initiativer som fremmer en sådan 

udvikling. Miljøprisen er på 50.000 

kr. og uddeles til personer, organisationer 

eller virksomheder, der gør 

en særlig indsats for bæredygtig udvikling. Bedømmelseskomiteen består af tre 

personer udenfor Dogme, men med tilknytning til miljøområdet. Sideløbende 

med den fælles miljøpris, skal kommunerne selv uddele en lokal miljøpris i egen 

kommune. Denne pris finansieres af kommunen selv, ligesom prisstørrelse og 

uddelingskriterier fastlægges af den enkelte kommune. 

Konferencer 

Der afholdes to konferencer årligt. En forårskonference og en efterårskonference. 

På begge konferencer er der mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger og 

samarbejdspartnere. 

Forårskonferencen er målrettet de personer, der deltager aktivt i Dogme-samarbejdet. 

De forskellige arbejdsgrupper får lejlighed til at have en direkte dialog 

med Embedsmandsgruppen, Styregruppen, og de øvrige arbejdsgrupper. De 

kan desuden præsentere status, næste års handlingsprogram og de evt. specielle 

udfordringer, der er ved deres arbejde. 

Efterårskonferencen har en bred deltagelse fra Dogme-kommunerne og fra forskellige 

Agenda 21-organisationer mm. På konferencen er der fælles formid- 


Miljøpriser 

Konferencer 

S I D E 1 2

1. del : Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet 

dagsprogram med bl.a. uddeling af Dogme-miljøprisen. Om eftermiddagen er der 

arrangeret en lang række workshops, som bl.a. arbejdsgrupperne står for at arrangere. 

Efterårskonferencen er derfor en mulighed for at informere og få sparring fra kolleger/ 

samarbejdspartnere som ikke er direkte involveret i Dogme-samarbejdet. 

Resurser 


Kommunerne betaler et kontingent for at deltage i Dogme-samarbejdet afhængig af 

kommunens indbyggertal. Beløbet er 55.000 kr. for kommuner med et indbyggertal 

på under 100.000, og 110.000 kr. for kommuner med et indbyggertal over 100.000. 

Indtægterne går til afholdelse af konferencer, drift og udvikling af hjemmeside og 

nyhedsbrev, fælles Dogmepris og til at understøtte arbejdsgruppernes arbejde med 

for eksempel foredragsholdere og studieture. 

Herudover er der udgifter til den årlige revision og mandetimer i forbindelse med 

deltagelse i diverse arbejdsgrupper. 

Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet 

Ved udarbejdelse af håndbogen er styrker og udviklingsmuligheder ved Dogmesamarbejdet 

afdækket. I den forbindelse har interviewpersonerne også haft mulighed 

for at udtrykke deres ønsker og forventninger til samarbejdet fremover, dvs. 

deres visioner for Dogme-samarbejdet. 

I arbejdet med at indfange styrker, udviklingsmuligheder og visioner er der gennemført 

1 kvalitative interview med personer fra Styregruppen, Embedsmandsgruppen 

og fra Dogme- og Life-arbejdsgrupperne. Interviewene er analyseret ud fra en række 

temaer. 

Link: · Analyse af interview 

Den politiske dimension 

Det er et vigtigt omdrejningspunkt, at Dogme-samarbejdet er frivilligt - men forpligtende 

- når en kommune har meldt sig ind. På den måde kommer Dogme-samarbejdet 

til at bestå af kommuner, der brænder for sagen og vil være med til at udvikle nye 

veje og udstikke rammer og klare mål for miljøarbejdet. 

Det er vigtigt, at samarbejdet er politisk forankret, 

men det kræver, at der gennemføres et introduktionsforløb 

for den politiske styregruppe hvert . år, 

hvor der kan forventes udskiftninger i forbindelse 

med kommunalvalget. 

Strandliv i Malmö Kommune 

Resurser 

Styrker og udviklingsmuligheder 

ved 

Dogmesamarbejdet 

Den politiske dimension 

S I D E 1 3

1. del : Styrker og svagheder ved Dogme-samarbejdet 


Den organisatioriske dimension 

Dogme-samarbejdet er en ny, frisk og ubureaukratisk måde at arbejde med miljøledelse 

på. Samtidig får medlemskommunerne en udvidet adgang til vidensdeling og 

erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser. Det kræver dog, at man er indstillet 

på at bruge den rejsetid, der skal til for at holde møder. 

Det tværgående samarbejde betyder, at sekretariatet har en nøglerolle i at sikre den 

tværgående kommunikation. Bl.a. i form af en opdateret hjemmeside og udsendelse 

af et fælles nyhedsbrev Dogme Posten. Arbejdsgrupperne skal også sikre, at der bliver 

givet den relevante information: Både på tværs af Dogme-kommunerne og internt i 

egen kommune. 

Revision 

Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og synlighed i, hvor de enkelte 

kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. Revisionerne forelægges styregruppen 

én gang årligt. Fra 2006 har de været forelagt samlet og vedlagt et notat 

med hovedkonklusioner, som styregruppen kan tage afsæt i i arbejdet med at udvikle 

Dogme-samarbejdet. Der er dog stadig et stort potentiale i at bruge revisionerne 

mere aktivt. 

Dogmesamarbejdet i fremtiden 

Målet for fremtiden er, at de syv kommuners erfaringer med Dogme-samarbejdet 

kan inspirere andre danske kommuner og kommuner i de øvrige nordiske lande og i 

EU. Med de erfaringer, der er samlet i Dogme-samarbejdet, er der også mulighed for 

systemeksport af Dogmekonceptet til andre lande. 

Håbet og den klare forventning i Dogme-kommunerne er, at der bliver stadig flere 

kommuner og lande, som vil arbejde med og efter Dogme-principperne og Dogmekonceptet. 

Alt sammen med det formål at sikre, at det essentielle miljøarbejde til 

enhver tid er synlig på dagsordnen og at det bliver fastholdt og videreudviklet. 

Torvedag i Fredericia Kommune 

Tårnet på Koldinghus 

Den organisatoriske 

dimension 

Revision 

Dogme-samarbejdet 

i fremtiden 

S I D E 1

2. del : Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper 


Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper 

I dette kapitel fortæller vi om de enkelte arbejdsgrupper i Dogme-samarbejdet med 

udgangspunkt i det dogme, som grupperne er knyttet til. Du kan læse om de erfaringer, 

redskaber og resultater som projektgrupperne i Life-projektet er nået frem til, 

ligesom erfaringer fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper er beskrevet. Der er 

mulighed for via link at komme meget langt ned i de faglige detaljer. 

Dogme 1: 

Menneskenes miljøpåvirkning skal måles 

A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser 

ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på 

målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens 

egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. 

B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald 

og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, 

grundvand og pesticider. 

C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede 

bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO 2)) 

Fælles model for grønne regnskaber 

l tilknytning til Dogme 1 har en Life-projektgruppe arbejdet med en ny fælles model 

for grønne regnskaber. Modellen beskriver de områder, som regnskabet indeholder, 

samt indikatorer, som viser kommunernes tilstand på de pågældende områder. Desuden 

viser modellen kommunernes vej mod et bæredygtigt lokalsamfund. 

Vidensindsamling 

Gruppen søgte indledningsvis viden og inspiration om indikatorer i det fælles nordiske 

indikatorsamarbejde mellem Stockholm, Gøteborg, Malmø, Helsingfors, Oslo, Reykjavik 

og København, i Stockholms kommunes indikatorarbejde samt i EU-projektet 

”Towards a Local Sustainability Profile – European Common Indicators”. 

Beskrivelse af modellen 

Ud fra den indsamlede viden har gruppen udarbejdet en model, der indeholder en 

række pejlemærker. Tilsammen beskriver pejlemærkerne en ideal bæredygtighedstilstand 

som alle Dogme-kommuner forpligtiger sig til at arbejde hen imod. 

Resultater og erfaringer 

fra arbejdsgrupper 


Fælles model for 

grønne regnskaber 


Beskrivelse af modellen 

S I D E 1 5



Pejlemærkerne omfatter i alt otte områder, der tilsammen karakteriserer en bæredygtig 

kommune. Det drejer sig om de syv miljøkvalitets- og resurseområder: Energi, materialer, 

jord- og grundvand, luft, støj, natur og de to tværgående områder planlægning 

og forankring. 

Links: · Beskrivelse af de otte områder 

· Pejlemærker for de otte områder 

Den enkelte kommune udarbejder individuelle målsætninger for hvert pejlemærke, 

der mere konkret beskriver, hvordan idealtilstanden nås. Dette giver hver kommune 

mulighed for selv at prioritere sine indsatsområder. 

For at følge udviklingen i hver kommune, er der til hvert af de otte pejlemærkeområder 

knyttet mellem 2- indikatorer, der ideelt set skal kunne sige noget om, hvor langt 

den enkelte kommune er fra den givne idealtilstand for det pågældende område. 

Link: · De 25 udvalgte indikatorer 

8 udvalgte områder: 

Energi, 

Materialer, 

Jord- og grundvand, 

Luft, 

Støj, 

Natur, 

Planlægning, 

Forankring 

Delmål 

Indikatorer 

Test af modellen 

I løbet af 2006 er alle indikatorer testet i to eller flere kommuner. Der har været nedsat 

arbejdsgrupper for alle indikatorer, og der har været omkring 50 medarbejdere 

involveret fra Dogme-kommunerne. Grønt Regnskabsgruppes medlemmer har været 

tovholdere på arbejdsgrupperne. 

Arbejdsgrupperne har testet indikatorerne og vurderet, om de er brugbare i de deltagende 

kommuner. Det har været en forudsætning, at indikatoren skal kunne anvende 

eksisterende data og udføres indenfor en overskuelig tidsramme. Det betyder, at der 

som udgangspunkt ikke skal indhentes nye data udelukkende med henblik på det 

grønne regnskab. 

Link: · Testplan for indikatorer 

Ideel 

bæredygtig 

tilstand 

Test af modellen 

S I D E 1 6



Resultater 

Det har været et stort arbejde at teste alle 25 indikatorer samt afgøre, hvorvidt de 

kan anvendes af alle kommuner eller ej. Samlet set viser testarbejdet, at der er 15 

indikatorer som projektgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med i den nuværende 

form. De fleste indikatorer er bibeholdt i den oprindelige udformning, enkelte 

er omformuleret en smule og andre igen er slået sammen. 

Som det fremgår af nedenstående oversigt, har det ikke været muligt at anbefale indikatorer 

indenfor området forankring, idet testen har vist, at det er andre værktøjer, 

der skal anvendes for at vurdere i hvilken udstrækning initiativer er blevet forankret 

blandt borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Projektgruppen anbefaler dog 

fortsat, at forankring er et selvstændigt pejlemærke, idet det er centralt for Dogmesamarbejdet, 

og at der arbejdes videre på metoder til vurdering af forankring. 

Indikatoren på affaldsområdet viste sig at være for ressourcekrævende at gennemføre. 

Kommunerne har i forvejen en affaldsopgørelse i det grønne regnskab, som anbefales 

bibeholdt. 

På støjområdet foreslås det, at når en støjkortlægning for det storkøbenhavnske område 

er tilendebragt vil erfaringerne herfra danne grundlag for det videre arbejde med 

fælles indikatorer. 

Resultater 

S I D E 1 7



Oversigt over de indikatorer som projektgruppen anbefaler 

indgår i modellen i fremtiden 

1. Jord og Grundvand ( indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) 

· Gennemsnitligt indhold af problemstoffer i almene vandværkers boringer 

· Sommervandføring og smådyrfauna i vandløb 

· Mængde bortskaffet forurenet jord 

2. Natur ( indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) 

· Areal grønne områder/blå områder (fordelt på tre kategorier) 

og i % af totalt kommuneareal 

· Afstanden fra boliger til grønne områder (indenfor de tre kategorier) 

· Procentdel af grønne områder, der vedligeholdes uden brug af kemiske 

sprøjtemidler og kunstgødning (indenfor de tre kategorier). Procentdel 

naturareal (kategori 1), der plejes ved afgræsning med dyr 

3. Kemikalier (5 indikatorer blev testet, 5 fundet brugbare) 

· Indhold af NPE, PFOS*, DEHP og Hg i indløb til renseanlæg 

· Kommunens indkøb af miljømærkede produkter 

· Kommunens indkøb af økologiske produkter 

· Andel landbrug/km 2 landbrugsjord, der dyrkes traditionelt/økologisk 

· Andel private husejere/private virksomheder/boligforeninger i kommunen 

der anvender pesticider (kemiske ukrudtsmidler). 

4. Affald (1 indikator blev testet, ingen fundet brugbar) 

5. Energi (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) 

· CO 2 udledning fra el- og varmeforbrug samt vejtrafik i kommunen 

6. Luft (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) 

· Luftens indhold af NO 2 , NO x og partikler (pm10) 

7. Støj (2 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) 

8. Planlægning (2 indikatorer blev testet, begge fundet brugbare) 

· Antal lokalplaner for administrative erhverv, der ikke er placeret stationsnært 

· Kommuneplanens udlagte areal i landzone til boligformål 

9. Forankring (3 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) 

Link: · Notater og konklusioner på samtlige test med beskrivelse af indsamlingsmetode, 

databehandling mm. 

Oversigt over indikatorer 

i modellen fremover 

S I D E 1 8



Modellens styrker og svagheder 

Modellens store styrke er, at det bliver muligt at foretage individuelle prioriteringer af 

indsatsområder, som man ser det f. eks. i EMAS, men at de enkelte kommuner stadig 

bliver holdt op på deres forpligtigelse til at arbejde hen mod en fælles overordnet 

målsætning for de ni områder. 

Svagheden ved modellen er, at det er svært at finde egnede indikatorer, der rent 

faktisk giver et dækkende billede af, hvor langt kommunen er kommet og hvor langt 

kommunen er fra at nå den bæredygtighedstilstand, der er beskrevet i pejlemærket. 

Modellens styrker og 

svagheder 

S I D E 1

Kemi 




Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet 

A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. 

B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, 

som bygger på princippet om økologisk råderum. 

C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft 

i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: 

· mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk 

· herbicider ikke anvendes 

· kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier 

inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) 

· alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål 

· der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik 

l tilknytning til ovenstående Dogme 2 har en Life-projektgruppe arbejdet med et nyt 

tema; kemi. Derudover eksisterer der Dogme-arbejdsgrupper om økologi og bæredygtige 

retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet, og endelig er der inden for det 

seneste år etableret to nye grupper om bæredygtige indkøb og hällbar stadutvikling. 

På nuværende tidspunkt er der ikke erfaring fra disse grupper. 

Projektets overordnede formål er at udvikle og pege på værktøjer, som kan anvendes 

af kommunerne i bestræbelserne på at reducere kemikalietrykket hos såvel borgere 

og virksomheder som kommunen selv. Derudover er der arbejdet med at udpege de 

stoffer og -produkter, der er behov for at gøre en ekstra indsats overfor. Reduktion 

af kemikalietrykket vil sige at reducere forbruget eller at substituere miljø- eller sundhedsskadelige 

stoffer eller produkter. 

I projektet er der udarbejdet en kemikalierapport, hvor der peges på væsentlige indsatsområder 

og værktøjer, hvor kommunerne har handlemuligheder. 

Tanken er, at rapporten kan bidrage til at: 

O Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet 

O Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer 

O Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner 

Det er hensigten, at rapportens værktøjer skal kunne anvendes af kommuner, byer og 

regionale enheder udenfor Danmark, dog med forbehold for at miljø- og sundhedsproblemer 

samt handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark. 


Kemi 

S I D E 2 0




Projektgruppens arbejde og proces frem mod udvælgelse af et overkommeligt antal 

kemiske stoffer som kunne undersøges i dette projekt har været krævende. Processen 

er skitseret i nedenstående figur. 

Link: · Udvælgelse af de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter 

100.000 stoffer registreret i EU 

120 problematiske stoffer 

30 udvalgte problematiske stoffer 

13 mest afgørende stoffer 

11 indsatsområder 

Tilvalg: 

· Listen over uønskede stoffer 

· Oplysninger fra DMU, IMS, MST, At * og 

Dogmekommunerne 

Tilvalg: 

· Udpeget af tre kilder 

· Kommunerne har særlige 

aktionsmuligheder eller forpligtelser 

Fravalg: 

· Velregulerede stoffer 

· Begrænset viden om stof og forekomst 

Tilvalg: 

· Bred erkendelse af behov for indsats 

· Stor udbredelse giver behov for indsats 

Tilvalg: 

· De mest afgørende produkter hvor 

stofferne indgår 

* 

Danmarks Miljøundersøgelser 

Informationscenter for Miljø & Sundhed 

Miljøstyrelsen 

Arbejdstilsynet 


S I D E 2 1



Følgende stoffer/stofgrupper er udpeget som de 

mest afgørende for en indsats fra kommunens side: 

Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), 

klorerede paraffiner og opløsningsmidler, 

mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske 

kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider 

(aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler 

(aktivstoffer) og phthalater. 

Ud fra disses stoffers forekomst er følgende produktgrupper udpeget som indsatsområder: 

Amalgam (tandplomber), elektronik, malevarer, legetøj, blød PVC, tøj og 

tekstiler, autoplejemidler, rengøringsmidler, pesticider, kosmetik og lægemidler. 

Værktøjskatalog 

Kemikalieapporten anviser et stort antal muligheder for at tage fat på de forskellige 

indsatsområder. Værktøjerne retter sig mod både virksomheder, borgere og kommunen 

selv. 

Link: · Værktøjer til forskellige indsatsområder 

Test og resultater 

For at validere værktøjskataloget er der gennemført ti test af udvalgte værktøjer, fordelt 

på forskellige indsatsområder. En kort gennemgang af indsatsområder, redskaber, 

indikatorer og resultater er beskrevet nedenfor. Efter hver test er der linket til en uddybende 

gennemgang af proces, resurser og resultater. 

Link: · Beskrivelse af indsatsområder 

Test 1. 

Værktøj: Hjemmeside 

Målgruppe: Borgere og kommunen. 

Herning Kommune har udarbejdet en række produktvurderinger af kosmetik på baggrund 

af oplysninger fra kemidatabasen ”Informationscenteret for Miljø og Sundhed”. 

Hjemmesiden opfordrede folk til at sende den tomme emballage til kommunen, hvis 

de ikke fandt de produkter de søgte. Herefter udarbejdede kommunen den ønskede 

produktvurdering. Der blev gjort reklame for hjemmesiden i den lokale presse. 

Links: · Afrapportering test 1 

· Hjemmesiden: www.kosmetiktjek.dk 

Test 2. 

Værktøj: Vejledning og information 

Målgruppe: Virksomheder/tandlæger, og kommunen selv 

Herning Kommune har testet redskaberne information og vejledning overfor indsatsområdet 

amalgam (kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale) i forbindelse med tilsyn, 

Værktøjskatalog 

Test og resultater 

Test 1 

Test 2 

S I D E 2 2



overfor såvel private som kommunens egne tandlæger. Inden tilsynet blev der er 

udsendt et spørgeskema til 15 private tandlægeklinikker og en skoletandplejeklinik 

om brug og håndtering af kviksølv. 


· Spørgeskema til tandlægerne vedr. brug og håndtering af kviksølv. 

Test 3. 

Værktøj: Kortlægning, vurdering og hjælp til oprydning og substitution. Indsatsområde 

er autoplejemidler 

Målgrupper: Virksomheder/autoværksteder og kommunen selv. 

Ballerup Kommune har i forbindelse med indsatsområdet autoplejemidler besøgt seks 

autoværksteder, hvor der er foretaget en oprydning, kortlægning og hjælp til substitution 

af problematiske autoplejemidler med mindre problematiske. Produkternes 

indholdsstoffer er vurderet ved hjælp af databasen www.kemiguiden.dk. 

Link: · Afrapportering test 3 

Test og 5. 

Værktøj: Informationsmøder og informationsfoldere 

Målgruppe: Borgere og kommunen selv 

I Fredericia Kommune og Ballerup Kommune er der gennemført en test med ind- 

 

satsområdet legetøj og plejeprodukter for børn i 0-6 års alderen. Der er etableret en 

 

 

 

 

 

Agenda 21 gruppe og afholdt en række informationsmøder. Derudover er der udar- 

 

 

 

 

 

bejdet en pjece, der informerer om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af 

legetøj og plejeprodukter. 

Links: · Afrapportering test 

· Afrapportering test 5 

 

· Hæftet ”Legetøj til babyer og småbørn - en indkøbsguide til forældre” 

· Mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemi i legetøj 

Test 6. 

Værktøj: Grønne indkøb og temamøde 

Målgruppe: Kommunen selv 

Fredericia kommune har testet redskabet grønne indkøb og temamøde i forbindelse 

med kommunens brug af rengøringsmidler. Der er sendt et spørgeskema ud til kommunens 

decentrale indkøbere, hvorefter der er afholdt et temamøde. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test 3 

Test og 5 

 

 

 

 

Test 6 

S I D E 2 3 

E N I N D K Ø B S G U I D E 

T I L F O R Æ L D R E 

L e g e t ø j 

til babyer og småbørn



Test 7. 

Værktøj: Temamøde 

Målgruppe: Kommunen selv 

Københavns Kommune har testet redskaberne ”opfølgning på grønne indkøb” samt 

”temamøde” i forbindelse med indsatsområdet bromerede flammehæmmere i elektronik, 

særligt i IT-udstyr. Opfølgning på kommunernes indkøb af elektronik viste, at 

kommunens miljøkrav var overholdt, men at der i stedet var opstået nye problemer. 

Temamødet blev holdt med oplæg af producenter, leverandører, centrale indkøbere og 

miljøfaglige personer. Målgruppen var kommunens indkøbere af elektronik i kommunens 

syv forvaltninger. Der blev opnået bedre indsigt i samarbejde med producenter 

og formulering af miljøkrav ved grønne indkøb. 


Test 8. 

Værktøj: Samarbejde med virksomheder 

Målgruppe: Virksomheder/malerfirmaer 

Testen viste, at selv om der er vilje til miljøsamarbejde, er det en lang proces at opnå 

substitution af skadelige stoffer i malerbranchen. Producenterne har i mange år arbejdet 

med mere miljøvenlige malesystemer, og det er tidskrævende for en kommune 

at opbygge viden, der kan matche producenter og malerfirmaer. Testen viste dog, 

at det var muligt at indsamle viden, så der kan gives anbefalinger om miljøvenlige 

malesystemer til borgere og kommunen selv ved projektering og vedligeholdelse. 


Test . 

Værktøj: Udsendelse af Information 

Målgruppe: Virksomheder 

Albertslund Kommune har testet redskabet udsendelse af information overfor indsatsområdet 

blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materiale om blød PVC. 

Ved efterfølgende tilsyn på en mindre del af virksomhederne blev der fulgt op på om 

informationen var modtaget, og om rådene fra pjecerne blev fulgt. 


· Folder om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder 

Test 10. 

Værktøj: : Kortlægning og information 

Målgruppe: Borgere og kommunen 

Albertslund Kommune har testet redskaberne kortlægning vha. telefonspørgeundersøgelse 

samt information ved tilsyn overfor indsatsområdet pesticider. I forlængelse 

af kortlægningen er der givet råd om alternative løsninger til bekæmpelse af problemerne 

i haverne. 


Test 7 

Test 8 

Test 

Test 10 

S I D E 2



Samlede resultater og konklusioner 

Resultaterne af testene 

I de ti test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang 

har vist sig effektive. 

Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer 

kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget 

i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt 

indsatsområde. 

Vidensopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger 

lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Vidensopbygning er 

tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, 

hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche 

barriererne på området. Vidensopbygning kan dermed være et 

nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det 

nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde. 

Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i f.eks. Dogme-kommunerne, 

og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er 

med til at håndtere indhentet viden rationelt. 

Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette 

vedkommende. 

Hjemmesider 

Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer f.eks. 

ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden 

www.kosmetiktjek.dk blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik 

på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte 

produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Der skal dog 

gøres opmærksom på at hjemmeside som værktøj kræver supplerende opmærksomhedsskabende 

tiltag. 

Temamøder 

Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. 

Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, f.eks. tæt kontakt mellem 

mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være 

et godt forum for drøftelser af nyudvikling. 

Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) 

eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt. 

Samlede resultater 

og konklusioner 

Resultaterne af testene 

Hjemmesider 

Temamøder 

S I D E 2 5



Opfølgning 

Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der 

bør følges op på frivillige aftaler, f.eks. indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen 

er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer. Dermed blev 

der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden 

opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages 

af en opfølgende indsats. 

Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge 

får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring 

har derved en forebyggende miljøeffekt. 

På nogle områder har kommunen en bunden opgave med at følge op, fx ved tilsyn 

med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder. 

Kortlægning 

Kortlægning kan give nyttig viden, f.eks. om anvendelse af pesticider. Generelt bør 

kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af 

autoplejemidler. 

Pjecer 

I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, f.eks. pjecer 

om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud 

fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer. 

Lovgivning og regulering 

Dette projekt har primært koncentreret sig om de problemer eller indsatsområder, der 

ikke findes lovgivning om. Dette har givet mange udfordringer i forhold til formidling 

og argumenter mm. overfor målgrupperne, da de skulle kunne se ”fornuften” i at 

følge vores anvisninger mm. Med loven i hånden er det normalt ikke nødvendigt med 

mange og lange argumenter – loven skal følges. 

Det er således vores erfaring, at lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende 

og effektivt på mange områder. 

Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, 

der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler 

– der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne 

via f.eks. Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed til at påvirke lovgivning 

i Danmark og EU. 

Opfølgning 

Kortlægning 

Pjecer 

Lovgivning og regulering 

S I D E 2 6


Evaluering, konklusion og anbefalinger 

Resultatet af de gennemførte test er, at der gennem projektet er: 

O opnået mindsket kemikalietryk ved information om lettilgængelig viden, 

hvor der er en interesseret målgruppe, 

O bidraget til mindsket kemikalietryk ved grønne indkøb, 

O opbygget grundlag for en længerevarende indsats, hvor en sådan er 

nødvendig, 

O opnået nyttige erfaringer til kemikalieindsats i øvrigt. 

Link: · Evaluering, samlet konklusion og anbefalinger 

Kommunerne kan således gøre en væsentlig forskel med hensyn til kemikalietrykket, 

også selv om kemikalier kun er en formel opgave for kommunerne i få sammenhænge. 

Meget generelt er erfaringen ud fra de gennemførte test, at kommunens kemikalieindsats 

kan falde i to kategorier: 

O Hvor der er let tilgængelig viden om miljøvenlige alternativer, og hvor det drejer 

sig om at få denne viden bragt i spil over for fx kommunale institutioner eller borgere 

O Hvor en længerevarende indsats er nødvendig, fx for at opnå substitution ved 

produktudvikling, til vidensopbygning eller til at påvirke holdninger. 

Økologi 


Kommunen skal være primus motor i omstillingen til bæredygtighed, hvilket bl.a. sker 

gennem følgende mål: 

O mindst 75 % af det offentlige fødevarebrug skal være økologisk 

Dogme-kommunerne arbejder hver især på at nå denne målsætning for de offentlige 

køkkener, og har ansat embedsmænd og køkkenfagligt personale til at igangsætte, 

gennemføre og vedligeholde den økologiske omlægning. 

Embedsmænd og køkkenfagligt personale fra de forskellige Dogmekommuner 

arbejder sammen i Arbejdsgruppen om Økologiske Fødevarer. 

Gruppen har siden 2002 fungeret som samarbejdsforum vedrørende 

økologisk omlægning af maden i de offentlige køkkener. 

Arbejdsgruppens formål er at styrke det tværkommunale samarbejde 

om økologisk omlægning gennem information og vidensdeling. 

Link: · Økologigruppens kommissorium 

Evaluering, konklusion 

og anbefalinger 

Økologi 

S I D E 2 7



Arbejdsgruppens samarbejde er baseret på fælles principper for økologisk omlægning, 

hvor det politiske krav om indførelse af minimum 75 % økologi er det centrale mål. 

Omlægningen til økologi sker som udgangspunkt inden for de eksisterende budgetter, 

men der bevilges penge til uddannelse og rådgivning af køkkenpersonale. 

Vidensdeling 

Arbejdsgruppen mødes tre - fem gange årligt. Gruppens medlemmer deler viden og 

erfaringer og sparrer med hinanden vedrørende barrierer i køkkener og forvaltninger, 

vedr. økonomi og indkøbsaftaler for økologiske fødevarer m.v. 

Gruppen arbejder målrettet for, at løsninger i én kommune kommer de øvrige kommuner 

til gode. Opstår der behov for løsning af større fælles problematikker nedsætter 

gruppen et underudvalg til den konkrete opgaveløsning med repræsentanter fra flere 

af kommunerne. 

Gruppen opsamler data vedr. det ressourceforbrug, der er bevilget til den økologiske 

omlægningsproces i de enkelte kommuner. 


For at følge resultaterne af indsatsen i Dogme-kommunerne gennemfører gruppen 

hvert år i januar-februar en måling af økologiprocenten i de kommunale køkkener (i 

alt ca. 1575 køkkener). Målingen foretages elektronisk, ved at de enkelte køkkener 

indtaster data via Dogme-hjemmesiden. Resultaterne offentliggøres i kommunernes 

grønne regnskaber og på Dogme-hjemmesiden. Målemetoden blev udarbejdet af 

arbejdsgruppens medlemmer og første gang taget i brug i januar 2006. Inden ibrugtagning 

blev målemetoden testet. Metoden blev revideret og atter testet inden anden 

måling blev gennemført i januar 2007. 

Økologiprocenten bliver målt i kg nettovægt fødevarer, da det giver det mest reelle billede 

af mængden af indkøbte økologiske fødevarer. Opgives økologien i kr. ville f.eks. 

en forholdsvis lille mængde dyrt kød tælle uforholdsmæssigt meget i opgørelsen. 

Tests viser, at målemetodens styrke ligger i den korte tid, det tager et køkken, at finde 

sin økologiprocent. Desuden er målemetoden meget brugbar ved sammenligninger 

mellem institutioner, forvaltninger eller kommuner eller fra år til år, hvor alle bliver målt 

efter samme metode. 

Modellens svaghed er, at den bygger på skønnede og ikke eksakte data. Der er derfor 

usikkerhedsfaktorer, som begrænser troværdigheden af resultaterne på trods af de 

tilfredsstillende tests. 


Arbejdsgruppens resultater målt i opnåede økologiprocenter i de enkelte kommuner 

offentliggøres i kommunernes grønne regnskaber hvert år. 

Det er et stort arbejde at opnå høje svarprocenter til den elektroniske økologimåling. 

Her har det krævet er ekstra indsats fra kommunens side at få de enkelte institutioner 

til at taste data ind i modellen. 




S I D E 2 8



Dogme-kommunernes erfaringer med økologiske 

omlægning viser, at økologiprocenterne 

i køkkenerne bedst opnås ved at inspirere 

såvel ledelser som køkkenpersonale 

til at gå i gang med en forandring af egne 

arbejdsrutiner. Samtidig er det vigtigt, at der 

er fuld opbakning fra politikere og forvaltninger. 

Inspirationskilderne er mange: Foredrag, smagsprøver, udflugter til økologiske virksomheder 

og bedrifter, besøg på allerede omlagte institutioner m.v. Motivationsfaktorerne 

er forskellige fra køkken til køkken. Det gælder om at ramme det, der kan 

påvirke det enkelte køkken f.eks. miljø, dyrevelfærd, velsmag, sundhed, rent drikkevand, 

fødevarekvalitet m.v. 

De fleste af kommunerne tilbyder uddannelse og køkkenrådgivning i forskellig udstrækning 

for at ruste køkkener og institutioner til omlægningen og ikke mindst for 

at fastholde økologien på længere sigt. 

Centrale indkøbsaftaler, der sikrer tilgængeligheden af de økologiske fødevarer i trit 

med omlægningerne er yderst vigtig for succesen og for hvor højt køkkenerne kommer 

i økologiprocent. Her er det kommunale samarbejde en stor nødvendighed både 

internt i kommunerne og Dogme-kommunerne imellem. 


I foråret 2003 blev byggearbejdsgruppen nedsat med det kommissorium at udarbejde 

retningslinjer, der kunne danne grundlag for at Dogme-kommunerne ”efterlever miljømæssige, 

bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet”. 


I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har gruppen forholdt sig til begreber 

som bæredygtighed og miljørigtigt byggeri. 

Overordnet må bæredygtighed forstås som den handlemåde, der sikrer kommende 

generationer samme livsgrundlag som de nuværende. 

”Du ejer ikke jorden, men låner den af dine børnebørn” 

Miljørigtigt byggeri har gruppen valgt som betegnelse for den metodik byggebranchen 

anvender, når miljøpåvirkninger i alle faser af byggeriet underkastes samme 

opmærksomhed som byggeriets øvrige parametre. 



S I D E 2



Resultater 

Som et direkte resultat af arbejdsgruppens indsats er der udgivet 

folderen ”Miljørigtigt byggeri – en smal sag”. Heraf fremgår det, 

hvilke retningslinjer for miljørigtigt byggeri med tilhørende anlæg 

Dogme-kommunerne vil håndhæve. 

Retningslinjerne er minimumskrav inden for alle faser af kommunalt 

og støttet nybyggeri, vedligeholdelse og byfornyelse. 

Folderen er indtil videre vedtaget i Albertslund Kommune, Ballerup 

Kommune, Fredericia Kommune og Københavns Kommune. 

Link: · Folderen ”Miljørigtigt byggeri – en smal sag” 

Styrker og svagheder 

Styrken ved arbejdsgruppens resultater er først og fremmest, at det har været muligt 

at få udarbejdet et fælles dokument for så vidtforgrenet et område, hvor definitioner 

og begreber endnu er til diskussion. Endvidere får man forhåbentlig sat gang i de 

miljørigtige løsninger inden for byggeriet i Dogme-kommunerne. 

Vidensdelingen og erfaringsudvekslingen undervejs i processen har været frugtbar for 

diskussionerne både i gruppen og for folderens endelig udformning. 

Det er også blevet synligt, at udviklingen på området kræver øget fokus. Det gælder 

både overordnede temaer som klimadebat og mere konkrete emner som den udvikling, 

der er på hele det tekniske område for mere miljørigtige løsninger. 

Svaghederne ved arbejdet har været, at der her har været tale om et helt konkret 

projekt, som politisk skulle vedtages i de respektive Kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentation. 

Processen omkring vedtagelse af retningslinjerne har været meget 

lang, og er yderligere blevet kompliceret af strukturreformen. Den store hurdle har 

derfor været den politiske vedtagelse. Dette ses også af, at kun fire kommuner indtil 

videre har vedtaget retningslinjerne. 

Ydermere har retningslinjerne arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser i kommunerne. 

Resultater 


S I D E 3 0

Forankring 




Miljøarbejdet skal forankres 

A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21’ere. 

B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre 

miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk. 

C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, 

og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik 

m.m. 

l tilknytning til Dogme 3 har en Life-projektgruppe arbejdet med reformulering af 

dogme 3 og redskaber til forankring af miljøarbedet. Derudover eksisterer der dogmearbejdsgrupper 

om forankring af miljøarbejdet overfor erhvervslivet og omkring 

miljøledelse af kommunens egne institutioner. 

Formålet med arbejdet i forankringsgruppen har været at indsamle, teste og udbrede 

erfaringer med forankring af miljømæssig bæredygtighed blandt kommunens ansatte, 

borgere og erhvervslivet. Sideløbende har gruppen præciseret begrebet forankring og 

inddelt en række forankringsredskaber i kategorier. Forankringsgruppen har desuden 

arbejdet med at formulere indikatorer for forankring til brug for grønne regnskaber. 


Et vigtigt grundlag for arbejdet har været at opnå en fælles forståelsesramme for 

begrebet forankring og for at konkretisere begrebet har vi på baggrund af vidensindsamling 

og høstede erfaringer defineret ”forankring” således: 

Forankring er, når erfaringer og viden fra lovpligtige tiltag, frivilligt arbejde, 

projekter, oplysningskampagner og andet påvirker handlinger, tankegange og 

vaner hos deltagerne, og gennem dem gerne breder sig som ringe i vandet til 

andre grupper, arbejdsgange mv. 

Forankringsparametre 

I planlægningen af vores tests har vi opstillet en række parametre, som har betydning 

i forhold til forankring, og til efterfølgende at vurdere, om der er sket en forankring. 

Parametrene kan betragtes som en tjekliste ved tilrettelæggelsen af forankringsprocesser 

og samtidig som en metode til at evaluere gennemførte forankringsprocesser. 


Miljøarbejdet skal 

forankres 

Forankring 


Forankringsparametre 

S I D E 3 1



Følgende parametre er opstillet: 

O Organisering/rammer om arbejdet (samarbejdsflader, aftaler, procedurer mv.) 

O Oplysninger/information (viden for aktørerne) 

O Ejerskab fra aktørerne (medindflydelse på og ansvar for projektet, opbakning ledelsesmæssigt 

og politisk) 

O Holdningsdannelse/debat/handlekompetence (aktørernes stillingtagen til projektet) 

O Spredning, netværksdannelse og ”ringe i vandet” (projektets perspektivering) 

O Handlemuligheder (fysiske, tekniske, logistiske, økonomiske og tidsmæssige) 

Parametrene indgår som del af den skabelon forankringsgruppen har benyttet til 

testene i projektet sammen med bl.a. projektbeskrivelse, præsentation af formål og 

målgruppe. Skabelonen er et samlet værktøj til beskrivelse og evaluering af forankringsprojekter. 

Link: · Skabelonen for afrapportering af test 

Forankringsredskaber 

Dogme-kommunerne har et bredt felt af aktiviteter med forankringssigte. Det har 

derfor været hensigtsmæssigt at systematisere aktiviteterne i forskellige typer af forankringsredskaber 

inddelt i følgende kategorier: 

O Event (f.eks. økologisk torvedag eller miljøfestival) 

O Information/kampagne (f.eks. pjece om kemifri have eller vandsparekampagne) 

O Netværk/organisering (f.eks. bjørnebander eller Agendacentre) 

O Pris/puljer (f.eks. miljøpris eller Agenda 21 pulje) 

O Projekt (f.eks. samarbejde med borgergruppe om at bygge naturlegeplads) 

O Ordning (f.eks. Grønt Diplom for boligafdelinger eller Grønne Butikker) 

O Kursus/undervisning (f.eks. kursus om hormonforstyrrende stoffer for Sundhedsplejen) 

Denne måde at systematisere forankringsredskaberne på er sket på baggrund af den 

registrering af forankringsaktiviteter, som kommunerne har foretaget. Aktiviteterne 

er samlet i en bruttoliste. 

Link: · Bruttoliste over eksempler på forankringsaktiviteter 

i Dogme-kommunerne 

Forankringsredskaber 

S I D E 3 2


Inspirationskatalog om forankring 

Vores projekterfaringer har vi samlet i et inspirationskatalog om forankring. Inspirationskataloget 

kommer bl.a. ind på rammer og vilkår for miljøarbejdet i kommunerne, 

en nærmere beskrivelse af de kategorier, vi har inddelt forankringsredskaberne i, 

testresultater og øvrig erfaringsindsamling. 

Kataloget kan anvendes af kommuner til at finde inspiration og redskaber til at 

igangsætte eller evaluere aktiviteter med et forankringssigte, og tager derfor udgangspunkt 

i best practice, der kan formidle erfaringer fra praktiker til praktiker. 

Link: · Inspirationskatalog om forankring 

Test 

Som en del af arbejdet i forankringsgruppen har vi udført seks test fordelt på fire 

forskellige forankringsredskabs kategorier: 

O Kursus/undervisning 

O Netværk/organisering 

O Ordning 

O Information/kampagne 

Test 1. 

Kursus/undervisning 

Målgruppe: Borgere 

Herning Kommune har testet redskabet ”undervisning”. Projektet er et samarbejde 

med en uddannelsesinstitution og havde derfor unge mennesker som målgruppe. Formålet 

var, at vurdere om det er muligt at sætte fokus på bæredygtighed i udvalgte fag, 

herunder hvilke hvad et samarbejde på tværs af disse fag betød. Ligeledes blev det testet, 

på hvilken måde projektet påvirkede eleverne i forhold til forankring af bæredygtig 

tankegang. Testresultaterne viser at projektets stærke sider i forhold til forankring 

bl.a. er rammerne, samarbejdet mellem 

fagene og spredning bl.a. i form af inspiration 

til andre lærere. Forankringen 

blandt de unge sker mest i form af øget 

viden og holdningsdannelse som én af 

flere påvirkninger fra andre sider. Svagheden 

kan være manglende ejerskab for 

de unge, manglende debat og sammenhæng 

med øvrig undervisning. 


· Elevernes produkter (Produkt 1, Produkt 2, Produkt 3, Produkt ) 

· Oversigt over undervisningsmateriale og kontakter 

Inspirationskatalog 

om forankring 

Test 

Test 1 

S I D E 3 3



Test 2. 

Netværk/organisering 


Albertslund Kommune har testet redskabet ”netværk/organisering”. Testen er en 

evaluering af Brugergruppen, som er en gruppe sammensat af repræsentanter fra 

kommunens 52 boligområder. Brugergruppen blev oprettet i 1 80, med det formål 

at styrke dialogen mellem borgere, politikere og forvaltning inden for forsyningsområderne. 

Testresultaterne viser bl.a., at Brugergruppens medlemmer oplever, at 

gruppen fungerer godt, er demokratisk, styrker tillidsforholdet mellem borgerne og 

kommunen, at de har indflydelse på beslutningerne og at gruppen fortsat har en vigtig 

mission. Samtidig viser testen, at forankringsredskabet er med til at understøtte en 

betydningsfuld nærdemokratisk proces. 


· Metodebeskrivelse, herunder præsentation af spørgeskema 

· Den samlede evalueringsrapport 

Test 3. 

Netværk/organisering 


Ballerup Kommune har testet redskabet ”netværk/organisering”. Testen er en evaluering 

af de såkaldte Bjørnebander og deres engagement i kommunens samlede 

indsats i bekæmpelsen af bjørneklo. Bjørnebanderne er grupper af frivillige borgere, 

der gennem mange år har samarbejdet med kommunen. Testresultaterne viser bl.a., 

at rammerne for samarbejdets organisering og kommunens engagement og opbakning 

har stor betydning for Bjørnebandernes motivation. 


· Spørgeskema og spørgeramme for evalueringen 

· Folder om bjørneklobekæmpelse i Ballerup Kommune 

Test . 

Ordning 


Københavns Kommune har testet redskabet ”ordning” i forhold til ”Grønt Diplom”. 

”Grønt Diplom” er testet med henblik på at vurdere ordningen som metode til at 

skabe forankring af miljøhensyn i boligsektoren. På denne baggrund vurderes det, 

hvordan ordningen fremover skal indgå i kommunens strategi for at reducere miljøbelastningen 

i boliger. Testresultatet viser at ordningen først og fremmest er anvendelig 

for dem med særligt ansvar for boligernes drift (ejendomsfunktionærerne), men 

ikke i sig selv sikrer forankring af den miljømæssige indsats blandt beboerne. 


· Konsulent Fellow Consult ApS evaluering af 22. november 2006 

· Ekstern evaluering af Kuben, Byfornyelse af 2 . januar 2007 

· Interview med 3 ejendomsfunktionærer 

Test 2 

Test 3 

Test 

S I D E 3



Test 5. 

Ordning 

Målgruppe: Virksomheder 

Københavns Kommune har testet redskabet ”ordning” i forhold til ”Grøn Butik”. 

”Grøn Butik” skal være med til at øge butikkernes fokus på miljøhensyn 

i detailleddet, så de gennemfører forskellige miljøtiltag og derved bliver en 

Grøn Butik. Ordningen er knyttet til Københavns Miljønetværk og sikrer, at 

butikker får den nødvendige sparring og information. Testresultatet viser, efter 

det første år af ordningens eksistens, at ordningen har hjulpet deltagerne med 

at reducere miljøbelastningen i deres butikker væsentligt. 

Samtidig viser testen, at ordningen også har været med til at understøtte 

netværksdannelse i lokalområdet. 


· Spørgeskema som er benyttet i forbindelse med evalueringen 

Test 6. 

Information/kampagne 


Fredericia Kommune har testet redskabet ”information/kampagne”. Formålet har 

været at undersøge, hvorvidt det er muligt at igangsætte og engagere frivillige borgere 

i bekæmpelsen af bjørneklo på baggrund af en veltilrettelagt hvervekampagne. 

Testens resultater peger bl.a. på, at god kommunal organisering og den rette timing 

af information kan være med til at igangsætte en forankringsproces. 


Forankringsindikatorer 

Som et led i Life-projektet har der været arbejdet med at opstille forankringsindikatorer 

til brug for kommunernes grønne regnskaber. Der blev opstillet indikatorer på 

indsatsniveau for de samlede aktiviteter i kommunen, og blev testet ved at opgøre 

antallet af aktiviteter, ressourceforbrug mm. Det gav ikke umiddelbart et brugbart 

billede, idet indikatorerne ikke kunne sige noget om forankringen blandt målgruppen 

på projektniveau. Den foreløbige konklusion er, at der sandsynligvis kan opstilles 

indikatorer, der gør det muligt at måle kommunernes forankringsindsats, men at det 

kræver metodeudvikling og at det er relevant at evaluere aktiviteter med et forankringssigte 

på projektniveau. 

Resultater 

Systematisk opsamling af erfaringer med forankring har været en stor del af gruppens 

arbejde, og det har derfor været vigtigt at udvikle metoder til at systematisere erfaringerne, 

dels så de kan anvendes af andre, og dels til en videreudvikling af området. 

I gruppen har vi kategoriseret forankringsredskaberne og udarbejdet bruttolisten, der 

viser et udsnit af Dogme-kommunernes forankringsredskaber. Kategoriseringen af 

forankringsredskaberne gør det lettere at finde en test, der på redskabs- og målgrup- 

Test 5 

Det betaler sig 

at være Grøn Butik 

Test 6 

Forankringsindikatorer 

Resultater 

S I D E 3 5



peniveau (borgere, virksomheder, kommunen selv) har lighed med den aktivitet, der 

ønskes igangsat. Via bruttolisten er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke 

aktiviteter der er gennemført i kommunerne og evt. tage kontakt for at få yderligere 

inspiration til egne aktiviteter. 

Forankringsparametrene, der er indarbejdet i skabelonen, kan både anvendes i forbindelse 

med tilrettelæggelse af forankringsprojekter, og når forankringsprojektets 

resultater skal evalueres. Samtidig er den samlede skabelon et godt udgangspunkt for 

en videreudvikling af metoderne til generelt til at gå mere i dybden med resultaterne 

af forankringsindsatsen. 

Overordnet peger vores tests og egne erfaringer på, at der er to helt afgørende forudsætninger, 

som skal være tilstede for, at man overhovedet kan forvente at igangsætte 

en forankringsproces, nemlig den ledelsesmæssige/politiske opbakning og de 

personlige/økonomiske ressourcer. 

Måling af forankring, herunder indikatorer 

Projektet har vist, at det er vanskeligt at måle forankringseffekten og i sidste ende miljøeffekten 

af en given forankringsindsats. Dette er kommet tydeligt frem i forbindelse 

med arbejdet med at formulere indikatorer, der kan give et billede af forankringen. 

Det har således ikke været muligt at opstille generelle forankringsindikatorer. Det anbefales 

at indikatorer fastlægges på projektniveau. Og at der samtidig arbejdes med 

at forbinde projektniveauet med den samlede opgørelse på kommunalt niveau. 

Erhverslivet 

I denne arbejdsgruppe orienterer de deltagende 

kommuner hinanden om gennemførte 

og planlagte aktiviteter i forhold til at fremme 

virksomhedernes frivillige miljøarbejde, så 

miljøet bliver bedre i kommunerne. 

Formålet med gruppens arbejde er dels at 

lære af hinandens erfaringer, dels at undersøge 

om der er muligheder for at samarbejde 

på tværs af kommunerne om fælles initiativer 

i forhold til virksomhedsområdet. F.eks ved 

at den enkelte kommune udbyder kurser til 

samtlige kommuners virksomheder. 

Det er af afgørende betydning, at miljøarbejdet 

kommer til at foregå i et samarbejde 

mellem kommunerne og virksomhederne 

Link: · Kommissoriet for Erhverv 

Måling af forankring, 

herunder indikatorer 

Erhvervslivet 

S I D E 3 6



Vidensdelingen i arbejdsgruppen gør det muligt hurtigt at komme i gang med en 

arbejdsopgave. 

Den samlede arbejdsgruppe skal mødes minimum to gange årligt. Indtil videre foregår 

møderne på skift øst og vest for Storebælt. 

Resultater 

Arbejdsgruppen har leveret følgende bidrag og resultater i Dogme-samarbejdet: 

O Udpegning af mulige indikatorer som kan vise effekten af tilsynet og forankre 

miljøarbejdet. 

O Erfaringsudveksling og vidensdeling om det nye miljøtilsyn om bl.a. kategorisering 

af virksomheder 

O Forebyggende miljøarbejde i praksis. Virksomhedsoplæg om, hvordan tilsynsmyndigheden 

kan indgå i virksomhedens forebyggende miljøarbejde. 

O Forebyggende miljøarbejde i detailhandlen, f.eks. Grønne Butikker og miljømærkning 

O To miniseminarer om tilsyn med virksomheder og arbejdsgruppens arbejde. 

O Albertslund, Kolding og København er initiativtager til et landsdækkende Netværk 

for Grøn Butik – www.groenbutik.dk 


Styrken ved arbejdsgruppens resultater er først og fremmest, at det har været muligt 

at vidensdele om tilsynsarbejdet. Tilsynsarbejdet bliver grebet forskelligt an i kommunerne, 

og denne forskel er med til at udvikle tilsynet. 

Forebyggende miljøarbejde er en stor udfordring for 

alle de deltagende kommuner, især set i lyset af at 

aktørerne er private virksomheder, som ikke er forpligtet 

til at udføre arbejdet. Det stiller store krav til 

argumentation og dialog. De deltagende kommuners 

forskellige tilgange er også her med til at forbedre 

indsatsen. 

Den primære samarbejdspartner er private virksomheder, 

i modsætning til de øvrige Dogme-grupper, 

som hovedsagelig omhandler kommunale forhold. 

Dette er både en styrke og en svaghed, idet samarbejdet ofte kan give gensidig inspiration, 

men samtidig kræver det at tingene kan ske ad frivillighedens vej. 

Svaghederne ved samarbejdet har været, at arbejdsgruppen ikke fra starten havde et 

konkret projekt at arbejde med. Det har betydet, at der i starten blev brugt meget tid 

på at finde et eller flere fælles projekter samt at finde det rette ambitionsniveau for 

indsatsen i arbejdsgruppen. 

Set i bakspejlet har det været udvikling af konceptet omkring Grønne Butikker og 

erfaringsudveksling om udvikling af virksomhedstilsynet, som i de senere år har været 

de bærende emner i arbejdsgruppens arbejde. 

Resultater 


S I D E 3 7



Miljøledelse i kommunens institutioner 

Dogme-kommunerne skal arbejde for en miljøcertificering af deres egen virksomhed. 

For at løse denne opgaver er der i Dogme-kommunerne nedsat to arbejdsgrupper: 

O En arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med miljøcertificering generelt 

O En arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med miljøcertificering af skoler, daginstitutioner 

og fritidsinstitutioner 

Formålet 

Formålet med begge arbejdsgrupper er at udveksle erfaringer om, hvordan miljøcertificering 

i praksis kan gennemføres i kommunernes egne forvaltninger og institutioner. 

Herunder også at diskutere forskellige modeller for miljøledelsessystemer og revision. 

I arbejdsgruppen for skoler og institutioner lægges der derudover vægt på, at miljøledelsessystemet 

matcher en offentlig pædagogisk virksomhed. 

Vidensopsamling 

Der er meget stor forskel på, hvor langt de forskellige Dogme-kommuner er med 

miljøcertificering. En status pr. 1. august 2007 giver følgende billede: 


Albertslund 

Ballerup 

Fredericia 

Status 

Alle forvaltninger er EMAS 

registrerede. Skoler, klubber, 

SFO’er mangler 

Vandforsyningen, kloakforsyningen, 

Måløv renseanlæg, 

én daginstitution, og 

svømmebadet er EMAS 

registreret 

Genbrugscenter, centralrenseanlæg 

samt gartneriet 

er ISO certificeret 

Handleplan 

I 2007 gennemføres implementeringsforløb 

for de 

manglende institutioner 

I 2007 udarbejdes en plan 

for hvordan hele kommunen 

skal miljøcertificeres 

Hele skoleområdet udarbejder 

en miljøredegørelse 

inden udgangen af 2007. 

Der udarbejdes en handlingsplan 

for miljøcertificeringsarbejdet 

i 2007 

Miljøledelse i 

kommunens institutioner 


Vidensopsamling 

Hvornår planlægges hele 

kommunen miljøcertificeret? 

Hele kommunen er miljøcertificeret 

i 2007 

Endnu ikke besluttet 


S I D E 3 8




Herning 

Kolding 

København 

Malmø 

Status 

Driftsafdelingen er ISO 

certificeret 

Cirka 250 institutioner/ 

enheder ud af 1200 er 

miljøcertificerede 

Seks af ni centrale forvaltninger 

har miljøledelse, to 

er certificerede. Otte af ti 

stadsdelforvaltninger har 

miljøledelse, en er certificeret 

Handleplan 

Rensningsanlægget skal ind 

i ISO, og der er planer om 

et pilotprojekt i en daginstitution 

I 2007 vedtages en handlingsplan 

for miljøledelse i 

Kolding 

Der er udarbejdet en model 

for hvordan de resterende 

institutioner implementeres 

i ledelsessystemet 

Forslag om at tage spørgsmålet 

om miljøledelse 

med i arbejdet med et nyt 

miljøprogram 


Der foregår stor vidensdeling i grupperne. De forskellige metoder og modeller for miljøcertificering 

diskuteres. Derudover giver gruppen et netværk, så man i gruppen altid 

ved, hvem man skal ringe til for at få den nyeste viden om en given problemstilling. 

Der har bla. været følgende drøftelser i grupperne: 

O Motivation – hvordan motiverer vi deltagerne i en hverdag med mange bolde i 

luften? 

O Intern evaluering (revision) – hvorledes bliver den interne evaluering en del af 

deltagernes læreproces? Vi har desuden haft fokus på spørgeteknik. 

O Udveksling af erfaringer Dogme-kommunerne imellem ved at etablere en workshop 

på dogmekonferencerne. 

O Kvalitative og kvantitative målinger og evalueringer i relation til pædagogiks 

praksis. 

O Planlægning af kursus for lærere og pædagoger. 

O Miljøpædagogik – vi har drøftet begrebet. 

O Ansvar og opgavefordeling i relation til indførelse af miljøledelse. 

O Debat om, hvilke forskelle der er på EMAS og ISO 1 001. 

O Udveksling af dokumenter i miljøledelsesarbejdet. 

O Drøftelse af forskellige former for revision, prøver, kvalitet mv. 

Hvornår planlægges hele 

kommunen miljøcertificeret? 



2008 



S I D E 3



Den viden, som gruppen opsamler, bliver hovedsagligt brugt internt i gruppen og 

formidlet til aktørerne i de decentrale enheder. Endvidere deler gruppen sin viden 

med de øvrige deltagere i Dogme-samarbejdet ved selv at holde oplæg eller afholde 

workshops på konferencer - eller komme med ideer til relevante oplæg og workshops 

i relation til miljøcertificering. 


Styrken ved gruppernes samarbejde er, at alle deltager i et forpligtende samarbejde i 

relation til indførelsen af miljøledelse. Svagheden kan være, at kommunerne er meget 

forskellige steder i forhold til processen med indførelse af miljøledelsessystemet. 

Det kan give vanskeligheder i forhold til at finde et passende niveau for oplæg og 

drøftelser, som giver mening for alle involverede parter. 


Igennem det sidste år er der blevet indført miljøledelse i forskellige institutioner i 

Dogme-kommunerne. I den sammenhæng har det været en udfordring, at få udviklet 

en miljøcertificeringsmodel, som gælder for en offentlig forvaltning, og som også 

skoler og daginstitutioner kan benytte. Og som også kan godkendes ved en ekstern 

revision. Arbejdet med miljøledelsen har naturligvis givet en række overordnede erfaringer, 

som andre kan have glæde af – Her er vores ti bud: 

1 Miljøledelse giver miljøindsigt. 

2 Miljøledelse tager tid – allokering af ressourcer er vital. 

3 Uden ledelsens opbakning er det ikke muligt at indføre og drive miljøledelse. 

4 I de enkelte institutioner/forvaltninger er det vigtigt, at der er personer, som tager 

ansvaret for opgaven. 

5 Miljøgruppens kompetencer i de enkelte institutioner/forvaltninger er central. 

Vigtige kompetencer er ledelse, kommunikation både mundtligt (dialogen med de 

øvrige medarbejdere) og skriftligt, organisationsevner samt et vist engagement. 

6 Det tager tid at forstå og forankre miljøledelse hos medarbejderne. 

7 Indføring af miljøledelse kræver uddannelse og engagement. 

8 Det er vigtigt, at miljøledelse indpasses i virksomhedens struktur – pas på bureaukratiet. 

9 Miljøledelse er et værktøj til at opnå et godt miljøarbejde i organisationen. Det er 

ikke målet i sig selv. 

10 Det er vigtigt at synliggøre de store og små succeser. 

Links: · Eksempler og inspiration til at arbejde med miljøledelse 



S I D E 0

Revision 



l tilknytning til den eksterne revision af Dogme-kommunerne har en Life-projektgruppe 

arbejdet med en ny revisionsmodel. 


Formålet med projektet er at udvikle en ny revisionsmodel, der inddrager kritikken af 

de hidtidige revisioner, og som kan anvendes til en videre diskussion af Dogme som 

en EMAS på byniveau. 

Vidensindsamling/Baggrund for revisionsgruppens arbejde 

Et centralt aspekt ved Dogme 2000-samarbejdsaftalen er, at der årligt gennemføres 

en ekstern revision, hvor det vurderes, om der er fremskridt i miljøarbejdet i forhold 

til de enkelte dogmer i den enkelte kommune. Den eksterne revision foretages af et 

akkrediteret miljørevisionsfirma. 

Der har været kritik af de hidtidige revisioner, der er blevet udarbejdet for Dogmekommunerne. 

Kritikken har været rettet mod dels revisionsprocessen og dels vurderinger 

af den enkelte dogmer i revisionsrapporterne. Bl.a. er økologi ikke vurderet 

ensartet i alle kommuner. F.eks. har de politiske hensigter i én kommune talt mere 

end høje økologiprocenter i en anden kommune. 

De hidtidige revisioner viser, at revisionerne således ikke giver et tilstrækkeligt 

præcist billede af de miljømæssige fremskridt i Dogmekommunerne. 

Samtidig har revisionsprocessen være for langstrakt og langsommelig, 

hvilket har betydet, at rapporterne er forelagt politikerne længe efter, 

at interviewene er foregået. Det understøtter også en fornemmelse, 

som nogle kommuner har, af, at den ene revision kommer lige i hælene 

på den anden. 

Revisionsgruppen har på baggrund af en analyse af de tidligere revisionsprocesser 

udarbejdet forslag til ny revisionsmodel. 

Test 

Den nye revisionsmodel er testet i fem Dogme-kommuner. Resultaterne af revisionerne 

er efterfølgende analyseret, og den endelige revisionsmodel er udarbejdet og 

vedtaget. 

For at gøre revisionerne ensartede og gennemskuelige, er der udarbejdet 

O et proceduredokument, med retningslinier og hjælp til at gennemføre en revision. 

O et sæt baggrundsdokumenter, hvor hvert dogmepunkt er beskrevet og hvor der 

er formuleret retningslinier for, hvordan det enkelte dogme skal vurderes. 

Revision 


Vidensindsamling/ 

Baggrund for revisionsgruppens 

arbejde 

Test 

S I D E 1



Udover at få styr på revisionsprocessen er der udarbejdet forslag til nye revisionsmetoder, 

som ligeledes er afprøvet i testen. Ved at have mulighed for at foretage 

revisionen på forskellige måder vil fornemmelsen af, at der afholdes revision hele 

tiden ligeledes afhjælpes. 

De centrale nye metoder i revisionsmodellen, der er afprøvet, er: 

O Intern revision, hvor kommunernes egne medarbejdere foretager revision hos 

hinanden. I testen er der foretaget intern revision i Fredericia kommune, hvor en 

medarbejder fra Ballerup og Herning kommuner var interne revisorer. 

O Revision af udvalgte temaer I Dogme-dokumentet med det formål at afprøve i 

hvilken udstrækning revisionerne kommer mere i dybden, når hele revisionen har 

fokus på dette ene tema. I Ballerup og Fredericia kommuner var økologi udvalgt 

som tema, og i Albertslund Kommune var forankring udvalgt som tema. 

I testen er der i alle fem Dogme-kommuner gennemført en revision, hvor de nye 

dokumenter og metoder er anvendt, således at alle nye elementer i modellen mindst 

er afprøvet i én kommune. 

Link: · Testplan for revision 

Resultater 

Testen gav mange interessante resultater som sammen med diskussioner om Dogmesamarbejdets 

kultur, ligger til grund for færdiggørelse af den endelige revisionsmodel. 

Af eksempler på resultater af testen kan nævnes: 

O Den interne revision viste, at den interne revisionsrapport kvalitetsmæssigt kan 

sammenlignes med en ekstern, samt at intern revision er billigere end ekstern. 

Om intern revision i praksis kan lade sig gøre forudsætter, at der i de deltagende 

kommuner afsættes ressourcer til opgaven. 

O De tematiserede revisioner viste, at det ikke er alle temaer i Dogme-dokumentet, 

der egner sig til at blive revideret via denne metode. Samtidig viste testen også, at 

det var tematiserede revisioner, der gav yderligere dybde og overblik. 

O Brugen af proceduredokumentet viste, at revisionsforløbet, vurdering af dogmerne, 

samt rapporten blev mere ensartede og gennemskuelige. Samtidig var dokumentet 

et godt hjælperedskab for de kommunale tovholdere. 

O Baggrundsdokumentet er primært anvendt til strukturering af rapporten, samt som 

guideline for hvordan de enkelte dogmer skal vurderes. 

Links: · Analyse af revisionstest 

· Revisionsrapporter 

Forslag til ny revisionsmodel 

Den nye revisionsmodel består af følgende elementer som vist på illustrationen: 

O Proceduredokument, hvoraf det fremgår, hvordan revisionen skal gennemføres. 

Herunder tidsplan for de enkelte aktiviteter i revisionen, en bruttoliste over revisionsmateriale 

som skal være tilgængelig for revisorerne. 

Resultater 

Forslag til ny 

revisionsmodel 

S I D E 2



O Baggrundsdokumenter for alle Dogme-punkter med retningslinier for revision af 

de enkelte dogmekrav og hvilke elementer der skal ligge til grund for vurdering af 

dogmet. 

O Skabeloner til rapportskrivning og interviewprogram for at sikre en ensartet afrapportering. 

Links: · Proceduredokument 

· Baggrundsdokumenter 

· Skabelon til rapportskrivning 

· Skabelon til interviewprogram 

Ny revisionsmodel 

Proceduredokument 

- Ansvar 

- Tidspunkt og frekvens 

- Revisioner i lige år 

- Revisioner i ulige år 

- Valg af interviewpersoner 

- Skriftligt materiale 

- Tidsforløb 

- Afrapportering 

Hjælperedskaber 

- Skabelon for interviewprogram 

- Skabelon for revisionsrapport 

Baggrundsdokument 1A 

Et dokument for hvert 

Dogme underpunkt 

1B 

1C 

2A 

2B 

2C 

3A 

3B 

3C 

Den nye revisionsmodel bygger på følgende overordnede principper: 

O Der skal foretages revision i alle Dogme-kommuner hvert år 

O Revisionen foretages af akkrediteret revisionsfirma 

O Hvert andet år gennemføres fuld revision af hele Dogmedokumentet 

O Hvert andet år har kommunerne valgfrihed til fortsat at vælge fuld revision eller 

en tematiseret revision, hvor et eller flere temaer udvælges 

O Revisionen udføres på baggrund af revisionsmodellen 

O Revisionerne gennemføres om efteråret 

O Revisionsrapporterne forelægges samlet for Styregruppen inden årets udgang til 

brug for gennemgang af ”året der gik” 

Styrker og svagheder ved revisionsmodellen 

Den nye revisionsmodel giver mere ensartethed i revisionsrapporterne, og gennemskuelighed 

i vurderingerne af hvert dogme. Modellen giver ligeledes en fælles forståelse 

for Dogme-formuleringerne, idet der er udarbejdet baggrundsnotater, hvoraf det 

fremgår, hvordan hvert Dogme skal revideres og vurderes. Det er ligeledes en styrke, 

at den enkelte Dogme-kommune har mulighed for øget fokusering på udvalgte dogmer 

hvert andet år. 


ved revisionsmodellen 

S I D E 3



Det er en svaghed ved modellen, at revisionsmodellen er afhængig af formuleringerne 

i Dogme-samarbejdsaftalen (de tre Dogmer), så når dogmerne ændres, skal baggrundsnotaterne 

ændres, så de passer til de nye formuleringer. 

Kan Dogme 2000 blive første skridt mod en EMAS på byniveau? 

Der er gennemført en systematisk sammenligning af EMAS og Dogme. Analysen 

er gennemført ved at sætte de to systemer over for hinanden med udgangspunkt 

i EMAS-systematikken. Det vil sige, at kravene i den del af EMAS bekendtgørelsen 

som omhandler selve systemdelen (svarende til ISO 1 .001) er opdelt i de enkelte 

aktivitetsafsnit. 

Sammenligningen af de to systemer viser, at der på en lang række punkter er der 

lignende krav i EMAS og Dogme, selvom det helt grundlæggende er to forskellige 

størrelser. Begge systemer bygger på fremdrift og der skal kunne måles på forbedringerne. 

Både i EMAS og Dogme er der fokus på miljømål og – indsatsområder, men en 

forskel i de to systemer er tilgangen. I EMAS har organisationen et stort råderum til 

selv at fastlægge miljømål og dertil knyttet miljøaktiviteter. Hvor Dogme fastlægger 

specifikke indsatsområder, som kommunerne skal arbejde hen i mod. 

Sammenligningen viser også, at der er områder i EMAS som Dogme ikke nævner som 

særlige krav. Det drejer sig bl.a. om dokumentstyring, driftsstyring, nødberedskab 

samt kravene om registreringer og evaluering af afvigelser. Derudover beskriver EMAS 

mere specifikt hvad man skal forholde sig til i forhold til organisationens kommunikation. 

Det skal dog nævnes, at det ikke betyder at der ikke sker aktiviteter i det daglige 

arbejde ude i kommunerne i relation til Dogme, som minder om aktiviteterne i EMAS 

områderne dokumentstyring, driftsstyring, registreringer og evaluering. 

På tilsvarende vis er der elementer i Dogme, som ikke er med i EMAS. Det handler 

hovedsagelig om idegrundlaget for hele samarbejdet, hvor der er en forpligtelse til 

at arbejde bredt, opdyrke nye temaer og miljømål i fællesskab, samt ønsket om at få 

flere kommuner med ind i fællesskabet. 

Indenfor de seks fokusområder, som er nævnt nedenfor vil de to systemer med fordel 

kunne inspirere hinanden. 

1 Kommunikation 

2 Lovgivning 

3 Ledelsens gennemgang 

4 Agenda 21 planer og helhed i miljøindsatsen 

5 Det forpligtende miljøsamarbejde 

6 Styringselementer 

På baggrund af den foretagne sammenligning og analyse vurderes det at Dogme 2000 

godt kan være et første skridt på vejen mod en EMAS på byniveau. 

Links: · Sammenligning af Dogme og EMAS 

· Sammenlignende analyse 


- EMAS på byniveau? 

S I D E

Grafisk tilrettelæggelse: www.airbornedesign.dk 

Albertslund Kommune 

Nordmarks Allé 

2620 Albertslund 

Tlf: 3 68 68 68 

www.albertslund.dk 

Ballerup Kommune 

Hold-an Vej 7 

2750 Ballerup 

Tlf: 77 20 00 

www.ballerup.dk 

Fredericia Kommune 

Gothersgade 20 

7000 Fredericia 

Tlf: 72 10 70 00 

www.fredericiakommune.dk 

Herning Kommune 

Torvet 

7 00 Herning 

Tlf: 6 28 28 28 

www.herning.dk 

Kolding Kommune 

Akseltorv 1 

6000 Kolding 

Tlf: 75 50 15 00 

www.kolding.dk 

Københavns Kommune 

Rådhuset 

15 København V 

Tlf: 33 66 33 66 

www.kk.dk 

Malmö Stad 

August Palms plats 1 

205 80 Malmö 

Tlf: 0 0-3 10 00 

www.malmo.se

Dogme 2000 en håndbog om et kommunalt ... - Green Cities

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?