Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

More documents

Recommendations

Info

Et spændende job som forsker Hisamitsu Takai er seniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm i Horsens. Forbedrer foderkvaliteten Forskere ved DJF arbejder på at opnå en bedre forståelse af de genetiske og molekylære mekanismer bag foderkvalitet og udbytte i byg, hvede, rajgræs og majs. Korn og græs er på mange måder udmærkede fodermidler, men for at dække dyrenes behov, må der tilsættes en række næringsstoffer som fosfat, sojaprotein, mineraler og aminosyrer, og der tilsættes enzymer til foderet for at fremme fordøjeligheden. Ved hjælp af gensplejsning og traditionelle forædlingsteknikker arbejder forskerne på at fremstille nye sorter, som i højere grad opfylder dyrenes behov og er mindre belastende for miljøet. 4 DJF – Forskning for fremtiden Hisamitsu Takai forsker i lugt fra stalde. Han er japaner og uddannet maskiningeniør i Japan.Tilskyndet af sin far, der interesserede sig for den danske andelsbevægelse, tog han på gymnastikhøjskole i Danmark, hvor han mødte sin kone. Hisamitsu Takai fik senere lejlighed til at læse på Landbohøjskolen i København. Nu har han boet i Danmark i 30 år. – Det var lidt af en tilfældighed, at jeg blev forsker, men jeg kan ikke forestille mig et bedre job. Først og fremmest kan jeg bruge min arbejdstid på at arbejde med noget, som virkelig interesserer mig. Og jeg har friheden til selv at tilrettelægge mit arbejde. I store træk består mit arbejde i at få ideer og dernæst skaffe penge til at føre ideerne ud i livet, siger Hisamitsu Takai. Han har i det meste af sin karriere forsket i arbejdsmiljø og samspillet mellem produktion og mennesker. De fleste dage arbejder han på kontoret på Bygholm, mens han andre dage er på gårdbesøg eller til møder og konference. Ofte er han ude i laboratorierne, hvor der er dygtige, kreative teknikere, som laver forsøgsopstillinger, så Takais teoretiske ideer kan efterprøves. Fik en god idé Hisamitsu Takai har fået mange ideer under vejs, også en af de store. Det var i 80’erne, da han arbejdede med at mindske støvproblemer i svinestaldene, da støvet gjorde mange landmænd syge. Han fik den idé at bruge rapsolie til at mindske problemet. I dag er hans idé sat i produktion af virksomheder i Europa, USA og Canada. – Vi var mange om det, for de andre videreudviklede på min idé. Det er utroligt dejligt at opleve, når det, man brænder for, lykkes. De fleste forskere oplever højst én gang i deres liv at få sådan en idé. De virkelig dygtige oplever det måske to gange, og jeg tør ikke love, at jeg får flere af de store ideer. Danmarks JordbrugsForskning har stor nytte af Takais tætte forbindelse til sit fædreland. I Japan, hvor befolkningstætheden er meget høj, er der forsket i lugt fra husdyrproduktionen i 30 år, og i 20 år har der været en lovgivning om lugt fra husdyrbrug. Hisamitsu Taksai siger, at der ikke findes nogen vejledning i at forske, men som forsker ser han det som sin opgave at udvikle tekniske løsninger, som er til gavn for samfundet. – Hvis landbruget stadig skal være et stort eksporterhverv og samtidig være i stand til at rekruttere nye medarbejdere, må de problemer, der opstår, jo løses, og det medvirker jeg gerne til, siger Hisamitsu Takai.
Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen er landskendt. Hvert år holder hun mange foredrag for især planteavlskonsulenter og landmænd. Der bliver lyttet opmærksomt, når Lise Nistrup Jørgensen taler, og det er ikke bare fordi, hun er en god formidler. Hun har meget ofte nogle nyheder med, som kan være mange penge værd. Hun har forsket i svampesygdomme i korn snart 20 år og følger hele tiden svampene tæt i både Danmark og i vores nabolande. Hun er ofte den, som først ved, at der er nye svampe på vej til Danmark, at der kommer nye effektive kemikalier, eller at svampene er ved at udvikle resistens, så midlerne ikke længere virker på dem. – Jeg synes, det er spændende at komme ud og holde foredrag og snakke med landmænd. Det er helt afgørende for at kunne holde gode foredrag, at jeg ser tingene med mine egne øjne. Derfor er jeg hver sommer ude i forsøgene og selv registrere svampesygdomme på korn. Et sigte med Lise Nistrup Jørgensens arbejde har i mange år været at fastsætte, hvor lidt kemikalie landmanden kan bruge for at få tilstrækkelig effekt. De fleste kemikalier, hun forsker i, er traditionelle fungicider, men ind imellem arbejdes der også i økologiske ”kemikalier”, som f.eks. hvidløgsekstrakter. Mange projekter Ekspert med mange opgaver er desuden koblet til sorter, som har forskellig resistens og dermed også forskelligt behov for sprøjtning. Rejser meget Lise Nistrup Jørgensen har forsket i svampesygdomme i korn i snart 20 år. Lise Nistrup Jørgensen skaffer sin viden fra flere kilder. Ikke mindst fra de ca. 70 markforsøg med korn, som hun og hendes kolleger på Forskningscenter Flakkebjerg passer. Desuden har hun kontakt til et stort netværk af plantepatologer i andre lande. For svampene kender ikke til landegrænser, og derfor er det vigtigt at følge svampenes bevægelser i nabolandene. – Jeg bliver ved med at synes, det er fascinerende med svampene, for der sker hele tiden noget nyt. Dertil kommer, at mit job er meget varieret, selv om omdrejningspunktet er svampe i korn. Jeg er med i en række nævn og råd, og jeg rejser meget i udlandet for at deltage i konferencer, møder og holde foredrag, siger Lise Nistrup Jørgensen. Resistente valmuer ”Nye forsøgsresultater tyder på, at der nu er fundet kornvalmuer i Danmark, som er resistente over for sulfonylurea-herbicider. En screening har vist, at effekten af ukrudtsmidlerne Express og Hussar over for en biotype af kornvalmue fundet på Djursland er markant lavere end effekten på standardbiotypen”. Sådan kan det lyde, når forskere ved Afd. for Plantebeskyttelse sender besked om de nyeste observationer til danske landmænd. Når de samme ukrudtsmidler bruges i længere tid af mange landmænd, kan det ske, at ukrudtet tilpasser sig, så midlerne ikke længere virker. Derfor holder forskerne øje med om midlerne begynder at miste deres virkning. DJF – Forskning for fremtiden 5
Page 1 and 2: Forskning for fremtiden Ministeriet
Page 3: erhvervet i en retning, som forbrug
Page 7 and 8: Rodemateriale I projektet er det f
Page 9 and 10: Gitte Kjeldsen Bjørn er meget tilf
Page 11 and 12: Resultaterne skal ud til brugerne F
Page 13 and 14: - Det er spændende at få mulighed
Page 15 and 16: udlandet. Her henter de faglig insp
Page 17 and 18: Hvis en forsker ved Danmarks Jordbr
Page 19 and 20: Kan påvirke nye love og regler And

Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?