Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

More documents

Recommendations

Info

Forsker i dyrs adfærd Dyreadfærdsforskerens metoder kan gavne demente Forskergruppen for adfærd og stressbiologi ved DJF er en af verdens største og har samlet en stor ekspertise i systematiske adfærdsstudier. Derfor blev dyreadfærdsforskerne kontaktet, da en forsker i demens hos ældre havde brug for en systematik til at foretage adfærdsobservationer hos ældre demente. Demente ældre kan ikke fortælle tydeligt, hvad de gerne vil, men systematiske adfærdsobservationer kan give et godt billede af, hvornår de ældre demente trives. Med denne viden kan man målrette aktiviteterne på plejehjemmene, så de demente beboere får størst muligt udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. 6 DJF – Forskning for fremtiden Merete Studnitz er forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. – Jeg vil være dyrepsykolog, sagde den 16-årige Merete, da hun var i erhvervspraktik hos en dyrlæge. Her, mange år efter, er drømmen gået i opfyldelse. Merete Studnitz er i dag forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. Efter en naturfaglig studentereksamen søgte Merete Studnitz ud i naturen. Hun blev fårehyrde i nærheden af Bjerringbro, inden hun året efter søgte ind på Landbohøjskolen. Tidligt i studiet tog hun det fag, der handler om dyreadfærd – etologi –, som var hendes helt store interesse på studiet. Efter to års studier ville hun ud for at have kontakt med dyr igen, og det blev derfor til et halvt år med pasning af grise og et halvt år i England på et kvægbrug. – Som færdig agronom blev jeg lærer på Tønder Landbrugsskole. Senere flyttede vi fra Sønderjylland, og jeg var heldig at få job her. Jeg fik endda mulighed for at gennemføre en forskeruddannelse og skrive en ph.d.-afhandling om brugen af ring i trynen på udegående søer. Når søerne lukkes ud, forsynes de med ring i trynen, så de ikke roder for meget i jorden. Jeg valgte dette emne, fordi man her står overfor et dilemma mellem dyrevelfærd og miljøhensyn, siger Merete Studnitz. Finder ikke tilsvarende job i Danmark – Det job, jeg har, kan jeg ikke finde andre steder i Danmark. Skulle jeg have noget tilsvarende, måtte jeg til udlandet, så det er om at bide sig godt fast, siger Merete Studnitz med et smil. Hun er i gang med fire forskningsprojekter, der alle handler om grises adfærd. Det mest omfattende er et projekt, der forsøger at finde frem til de rodematerialer, som grisene helst vil have. Folketinget har vedtaget, at grise skal have permanent adgang til halm eller andet rodemateriale.
Rodemateriale I projektet er det første hold forsøgsgrise foreløbig blevet præsenteret for 18 forskellige materialer, og de seks mest populære materialer bliver der nu arbejdet videre med. Senere i projektet vil der blive udvalgt to materialer til praktisk afprøvning. – Jeg kan godt lide at udforme forsøgsdesign og udtænke planer, så jeg kan få dyrene til at svare på de stillede spørgsmål, siger Merete Studnitz, der understreger, at hun ikke kan klare det hele selv. – Vi har nogle dygtige teknikere, som bygger forsøgsfaciliteterne op og udfører de fleste adfærdsobservationer, og desuden kan jeg trække på administrativ hjælp. Jeg bruger mest tid på kontoret, selv om jeg også er meget glad for at være udendørs og iagttage dyrene, siger Merete Studnitz. I de fleste projekter samarbejder hun med andre forskere. Blandt andet medvirker hun i projekter om udendørs svinehold, hvor hun observerer grisenes adfærd, mens kolleger fra andre afdelinger tager sig af de produktionsmæssige forhold, udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet og kvaliteten af det kød, som grisene i sidste ende leverer. Kloden bliver grønnere I løbet af de seneste 20 år er den samlede mængde af grønne planter på kloden steget. Det skyldes især et højere indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser i luften. Det har seniorforsker Keith R. McCloy, Danmarks JordbrugsForskning, vist. Især på den nordlige halvkugle har der været ekstra gang i planterne, og den ekstra vækst er størst i løvskove, på græsningsarealer og på dyrket land. Den øgede plantevækst kan måske tilskrives, at luftens indhold af kuldioxid er vokset, og en følge heraf kan være, at temperaturen stiger, og regnen falder anderledes end tidligere. DJF – Forskning for fremtiden 7 Claus Haagensen, Chili
Page 1 and 2: Forskning for fremtiden Ministeriet
Page 3 and 4: erhvervet i en retning, som forbrug
Page 5: Seniorforsker Lise Nistrup Jørgens
Page 9 and 10: Gitte Kjeldsen Bjørn er meget tilf
Page 11 and 12: Resultaterne skal ud til brugerne F
Page 13 and 14: - Det er spændende at få mulighed
Page 15 and 16: udlandet. Her henter de faglig insp
Page 17 and 18: Hvis en forsker ved Danmarks Jordbr
Page 19 and 20: Kan påvirke nye love og regler And

Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?