DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

DSI-NYHEDSBREV Nr. 1, marts 2006 

Overmedicinering i fleksjobforlig 

BESKÆFTIGELSE. Vejen frem til et 

fleksjob er blevet styrket. Afklaringen 

styrkes. Flere vil få mulighed for at 

handle selv. Flere vil blive visiteret til 

førtidspension i stedet for ledighedsydelse. 

Men for mange faggrupper 

er fleksjob blevet en ringere løsning. 

Og kompensationsprincippet er igen 

blevet undermineret. 

Af Stig Langvad, formand for DSI 

Der er mange, som det seneste halve års 

tid har debatteret fleksjob og tilkendegivet 

et stort behov for at ændre de gældende 

regler. Årsagen hertil er både ordningens 

succes - med knap 40.000 fleksjob på få 

år - og dens samtidige fiasko med knap 

15.000 ledige fleksjobvisiterede. Samtidig 

er antallet af tilkendelser af førtidspension 

ikke så lavt, som forudsat forud for før- 

tidspensionsreformen, der trådte i kraft 

1. januar 2003. 

Dertil kommer, at ordningen fylder en 

del i afrapporteringen fra Velfærdskom- 

missionen, der desværre udviser en meget 

ringe forståelse for ordningens værdi og 

betydning. 

Tonen i debatten har ofte været skinger 

og nedladende – og debatten fejlfokuse- 

ret. Der udvises ingen større forståelse 

for fleksjobordningens positive værdier. 

Ordningen er en beskæftigelsesfremmen- 

de foranstaltning, der giver personer med 

nedsat arbejdsevne en ligeværdig og nær- 

mest almindelig tilknytning til arbejds- 

markedet. 

Den skingre tone har vi hørt fra politike- 

re, Kommunernes Landsforening, Dansk 

Arbejdsgiverforening og LO m.fl. De fra- 

lægger sig tilsyneladende ansvaret for ord- 

ningens delvise fiasko og – nok værst – for 

de borgere, ordningen skal tilgodese, men 

som fortsat er ledige. Det gør de desværre, 

selvom de alle er meget vigtige aktører 

i forhold til at beslutte reglerne, visitere 

personer til job, ansætte personerne og 

aftale deres løn. 

Ordningens problemer 

Hvis fleksjobordningen skal blive en 

succes for alle de personer med nedsat 

arbejdsevne, som kan og bør friholdes fra 

passiv førtidspension, så skal ordningen 

forbedres. Det er klart. For DSI gælder det 

imidlertid om at ændre der, hvor det bat- 

ter i forhold til at sikre de visiterede et reelt 

fleksjob. Det gør man ikke ved at fokusere 

på pisk af og lavere indkomst til de visi- 

terede ledige. Det er ikke deres skyld. Det 

er uværdigt at gøre dem til syndebuk for 

andres manglende indsats og evner. 

Det er et problem, at for mange er visite- 

ret til fleksjob uden en forudgående og klar 

beskrivelse af deres kompetencer, arbejds- 

evne og realistiske jobmuligheder. Det er 

et problem, at fleksjob i et vist omfang 

reducerer antallet af naturlige fastholdel- 

sesforløb på virksomhederne. Det er et 

problem, at kommunerne ikke er i stand 

til at levere det antal fleksjob, de visiterer 

folk til, når nu kommunen har pligt til at 

levere jobbene. Og det er et problem, at 

det er muligt for kommunerne at lade visi- 

terede fleksjobbere gå ledige i årevis, uden 

at kommunen bliver straffet herfor. 

Det gode i forliget 

Det er godt, at kommunerne fremover 

pålægges et tydeligere ansvar for at afklare 

og dokumentere personernes kompeten- 

cer, arbejdsevne, skånebehov og jobmulig- 

heder før visitering. Er dokumentationen 

ikke i orden, rammes kommunerne frem- 

over på pengepungen. 

For at styrke den fleksjobvisiterede, får 

denne ret og pligt til seks ugers selvvalgt 

efteruddannelse, hvis ikke kommunen 

hurtigt finder et fleksjob. Det er også 

godt. 

Gå på opdagelse i DSI´s hjemmeside. Få en guidet tur på side 8-9. 

Det har ikke været nemt for den enkelte 

visiterede at finde det job, vedkommende 

selv drømte om. Derfor er det glædeligt,

at visiterede ved ledighed over seks måne- 

der fremover selv kan vælge en aktør til 

hjælp til jobsøgning – kommunen betaler. 

Efter 12 måneders ledighed skal kommu- 

nen give op og direkte henvise til anden 

aktør. 

Man har desuden fremover ret til at 

få udstedt et fleksjobbevis. Beviset skal 

beskrive, hvad personen kan og ikke kan i 

forhold til at varetage et job. Det forpligter 

kommunerne i forhold til deres forudgå- 

INDHOLD 

Overmedicinering i fleksjobforlig 1 

Formandens kommentar 3 

Temadag om beskæftigelse 3 

Handicappede glemmes 

i velfærdsdebat 4 

Kurser til alle 5 

Og hvordan syns vi så selv det går? 6 

Handicapråd med startvanskeligheder 7 

Bliv klog på DSI – brug hjemmesiden 8 

Sundhedspolitik i den nye struktur 10 

Kommunalreformens stedbarn 11 

De nye kommuners tilgængelighed 12 

Internet-database: 

Tilgængelige boliger 13 

DSI på REHAB 2006 13 

Er rådgivningen flyttet eller nedlagt? 14 

Flere penge til forbedringer 14 

Tilgængelig natur på nettet 15 

Førtidspensionister i job 15 

International rehabilitering i Bahrain 16 

Udviklingsarbejder i Nepal 17 

Kommunale redegørelser i høring 18 

Nyt om navne i DSI 18 

Spassermagasin vinder 

nordisk tv-pris 19 

Materialebestilling 20 

SIDE 2 DSI-NYHEDSBREV 

ende afklaring. Udformningen af beviset 

skal drøftes med DSI. 

Kommunerne skal i øvrigt fremover del- 

tage aktivt og smidigt med oplysninger 

mv., hvis en person flytter til en anden 

kommune under sagsforløbet. Og fleks- 

jobsager skal fremover revurderes hver 12. 

måned ved ledighed - for at se, om betin- 

gelserne fortsat er opfyldt, eller man evt. 

skal overveje en førtidspension. 

Ikke alle fleksjobaftaler introduceres 

godt nok i forhold til kolleger mv. Der 

skal skabes mere klarhed over de aftalte 

forventninger til den enkelte i forhold til 

den nedsatte arbejdsevne. Her har arbejds- 

giveren og fagforeningen en klar opgave, 

som fremover kan suppleres med en ny 

mulighed for at tilknytte mentorer til 

fleksjobansatte. Det er godt. 

Det dårlige i forliget 

Politikerne har indført et loft over fleks- 

jobtilskuddets størrelse på hhv. 2/3 eller 

1/2 af 387.000 kr. (256.000 eller 194.000 

kr.). Det lave beløb for deltidsansatte. Men 

alligevel skriver man i forligsteksten: 

”Loftet over det maksimale tilskud 

ændrer ikke på reglerne om lønfastsættelse 

for fleksjobvisiterede. Lønnen fastsættes 

fortsat med udgangspunkt i de kollektive 

overenskomster og i samarbejde med de 

faglige organisationer”. 

Ja, ord er taknemmelige. I realiteten vil 

loftet betyde, at f.eks. akademikere, mel- 

lemledere, ledere mv. fremover vil få en 

max. løn på godt 28.000 kr. månedligt 

incl. lønandelen fra arbejdsgiveren og 

egen pensionsopsparing. Det er måske 

meget for en politiker, men for mange er 

det langt fra den overenskomstbaserede 

løn. Det nedsætter incitamentet til fleks- 

job frem for en passiv tilværelse med en 

arbejdsmarkedsbaseret pensionsordning. 

Det er i dyb strid med principperne fra 

førtidspensionsreformen fra 2001 – og i 

strid med kompensationsprincippet. 

Der er ikke længere en ret til fuld selv- 

forsørgelse for hidtidige deltidsansatte. 

De skal fremover kunne lægefagligt doku- 

mentere, at deres deltidsjob skyldes deres 

helbred, før de kan visiteres til fleksjob 

på fuld tid. 

Kan de, der i dag har fleksjob på aftalte 

løn- og ansættelsesvilkår, være trygge i 

forhold til fremtiden? Forliget taler om 

overgangsregler for dem, der 1. juli 2006 er 

visiteret til fleksjob. DSI håber på tryghed 

og fremadrettede regler. 

Forkert medicin 

Forliget indeholder mere godt end dårligt. 

Men det dårlige var unødvendigt. Det er 

forkert medicin i forhold til udfordringen: 

Ledigheden blandt fleksjobvisiteredet. Og 

den dårlige medicin vil fremover skabe 

problemer for dem, der har fleksjob. 

For DSI var det vigtigt at holde fast i den 

grundlæggende tankegang i ordningen. 

Fleksjob var tænkt som ordinær beskæf- 

tigelse med særlig hensyntagen til den 

enkeltes nedsatte arbejdsevne - hvor det 

offentlige kompenserer økonomisk for den 

nedsatte erhvervsevne, mens arbejdsgive- 

ren betaler lønnen for den indsats, den 

ansatte leverer. Nu har politikerne ændret 

det til en overførelsesindkomstordning. 

Det mest utrolige er næsten, at arbejds- 

tagernes organisationer og partier står bag 

den dårlige medicin. 

Det er ikke den enkeltes fleksjobbers 

skyld, at arbejdsmarkedets parter og kom- 

munerne har vist et bemærkelsesværdig 

funktionsevnetab i deres praktisering af 

ordningen. At indføre indkomstloft, pisk 

og begrænsninger over den enkelte er at 

rette bager for smed. 

DSI-konference om velfærd 

DSI’s social- og arbejdsmarkedspolitiske 

udvalg står bag denne konference, hvor 

teamet er velfærd for alle, perspektiver for 

udviklingen inden for social- og arbejdsmarkedsområdet 

og konsekvenser for handicappolitikken. 

Konferencens fokus er rettet mod markedsgørelsen 

i form af bl.a. udliciteringer 

og privatiseringer på de to områder. Hvad 

er fordele og ulemper i denne udvikling? 

På programmet er der bl.a. en professor 

fra London Metropolitan University, der 

vil bidrage med de engelske erfaringer 

om privatisering og øget markedsgørelse. 

Derudover er oplæg fra bl.a. Velfærdskommissionen. 

Konferencen slutter med en 

paneldebat med politisk deltagelse. 

”Velfærd for alle – hvordan bliver fremtiden?”, 

Eigtveds Pakhus i København, 

den 29. marts 2006 kl. 10 – 16. Information 

om konferencen og tilmelding på 

www.handicap.dk/socialpolitik

Giv plads til hinanden 

Formandens kommentar 

Velkommen! Med de nye afdelingsbestyrelser har vi fået ca. 800 

nye tillidsfolk i DSI – og vi er ikke færdige med at ajourføre 

adressekartoteket. Velkommen i DSI-familien, hvor man ikke 

kun arbejder for sine egne interesser, men også for de 31 andre 

foreninger, som man måske knap nok kender endnu. Velkommen 

til de store udfordringer i det nye, lokale arbejde. 

En af de første opgaver for afdelingerne er udpegningen af DSI- 

repræsentanter til diverse råd. F.eks. Det Lokale Beskæftigelses- 

råd. Hertil bliver udpegningen måske ikke så svær, da der har 

siddet DSI’ere i de gamle koordinationsudvalg, hvorfor det ikke 

burde være svært at finde repræsentanter med erfaring. Der hvor 

kommuner sammenlægges, er der endda flere. Men først skal 

afdelingen jo finde frem til disse erfarne personer, der måske 

ikke sidder i afdelingens bestyrelse – og så vælge mellem dem. 

Ikke så nemt. 

Med handicaprådene er det vanskeligere. Også her må man 

kigge efter kandidater uden for FU og bestyrelse. Og hvad skal 

man så kigge efter? Man vil måske gerne dække kommunens 

forskellige geografiske områder. Man vil også gerne dække alle 

kommunens forvaltningsområder, hvorfor kandidaternes for- 

skellige erfaring og interesse spiller ind. Man skal desuden sikre 

en ligelig kønsfordeling. Men frem for alt skal afdelingen sikre 

bredden. DSI har lovet, at vi vil repræsentere alle handicapgrup- 

per i handicaprådet. 

Vi har opdelt de 32 organisationer i fire grupperinger: Men- 

talt handicappede/udviklingshæmmede, bevægelseshandicap- 

pede, kommunikationshandicappede (syn/høre/tale) og varigt 

medicinsk behandlede. Så hvis afdelingen kun skal udpege fire 

repræsentanter til handicaprådet – så skal der helst være en fra 

hver gruppe. 

Ansvaret for, at man finder nogle personer, der tilsammen opfyl- 

der så mange af ovenstående krav som muligt, ligger ifølge 

vedtægterne hos forretningsudvalget. Nogen skal jo få den svære 

kabale til at gå op. Det gør den ikke nødvendigvis ved, at man 

stemmer om det i bestyrelsen! Har man ikke et FU, så må for- 

manden komme med et udspil, som bestyrelsen så kan tage 

stilling til. 

Til de af jer, der ikke opnår en ønsket plads i et råd eller udvalg: 

Der skal nok blive brug for jer i en anden sammenhæng. Der er 

rigeligt med opgaver for DSI i de nye kommuner. Giv plads og 

støt hinanden. 

Temadag om beskæftigelsesindsatsen 

”Handicapindsatsen i det nye beskæftigel- 

sessystem – udfordringer og muligheder?” 

er titlen på en DSI-temadag, som afhol- 

des fredag den 10. marts 2006 kl. 10-16 

på Hotel Scandic i Kolding. Temadagen 

afholdes for DSI’s tillidsrepræsentanter på 

det beskæftigelsespolitiske område – dvs. 

medlemmer af koordinationsudvalgene og 

beskæftigelsesrådene. De burde alle have 

fået en invitation. 

Blandt oplægsholderne kan vi nævne 

Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie 

Hansen, der vil holde et oplæg om, hvor- 

dan handicapindsatsen bliver tilrettelagt 

i det nye beskæftigelsessystem, som følge 

af kommunalreformen. Karsten Schmidt, 

der er udpeget til regionsdirektør i Regi- 

on Syd, vil holde oplæg om det regionale 

beskæftigelsesråds udvidede rolle i det 

nye beskæftigelsessystem. Derefter vil der 

være en paneldebat mellem formiddagens 

oplægsholdere og en håndfuld repræsen- 

tanter fra DSI. 

Temadagen giver mulighed for, at til- 

lidsrepræsentanterne kan blive klogere 

på det nye systems indretning og stille 

spørgsmål til den kommende handica- 

pindsats. DSI håber på en informativ dag 

præget af debat. 

I fjerde kvartal af 2006 vil der blive 

afholdt en uddannelsesdag i hver af de 

fire beskæftigelsesregioner for DSI’s folk i 

beskæftigelsesrådene. Her vil der i mindre 

fora blive undervist om handicapindsat- 

sen i det nye beskæftigelsessystem. Dato- 

erne er endnu ikke fastlagt. 

Stig Langvad 

Mere information om uddannelsesdage- 

ne følger både her i DSI-nyhedsbrev og i 

BeskæftigelsesNYT, der udsendes måned- 

ligt til tillidsrepræsentanterne på det 

beskæftigelsespolitiske område. Beskæfti- 

gelsesNYT kan i øvrigt læses på 

www.handicap.dk/arbejdsmarked 

DSI-NYHEDSBREV SIDE 3

Handicappede glemmes i velfærdsdebat 

VELFÆRD. Velfærdskommissionen 

har overset borgere med handicap. 

Kommissionens 43 forslag tager 

ikke højde for særlige gruppers 

behov. Nogle af forslagene er i 

direkte modstrid med dansk handicappolitik. 

Af Kirsten Plambech, socialpolitisk 

konsulent i DSI 

Alle kommissionens 43 forslag mangler at 

blive analyseret ud fra en handicapvinkel. 

Og nogle af forslagene er i skarp modstrid 

med den danske handicappolitik om lige- 

stilling, lige muligheder og kompensation. 

Det gælder ikke mindst, når Velfærdskom- 

missionen foreslår brugerbetaling på læge- 

besøg og hjemmehjælp. 

DSI mødtes med Velfærdskommissio- 

nen den 3. januar 2006 – et foretræde på 

en halv times tid - hvor vi foreslog dem at 

supplere deres anbefalinger til regeringen 

med et tydeligt budskab om, at forslagene 

skal analyseres i forhold til handicappedes 

vilkår. Men de lyttede ikke til os. 

Kommissionen har nu reelt afsluttet sit 

arbejde med en rapport. Heri er DSI’s syns- 

punkter ikke reflekteret tilfredsstillende. 

Det beklager vi dybt. 

Nu er det op til politikerne at føre vel- 

færdsdebatten videre – og til os andre. 

Derfor arrangerer DSI’s social- og arbejds- 

markedspolitiske udvalg konferencen 

”Velfærd for alle” den 29. marts 2006. Se 

mere herom andetsteds. 

Ud over at kritisere den manglende 

handicapvinkel, har DSI i vores hørings- 

svar kommenteret en lang række af Vel- 

færdskommissionens 43 konkrete forslag 

til fremtidens reformer. På mødet med 

Velfærdskommissionen fremførte vi vores 

hovedsynspunkter inden for uddannelse, 

beskæftigelse og brugerbetaling på sund- 

hedsydelser og sociale ydelser. 

Diskriminering 

På uddannelsesområdet sigter flere af for- 

slagene på at få de unge hurtigere igennem 

uddannelsessystemet. For eksempel ved 

at give bonus for hurtig start og færdig- 

gørelse på normeret tid. 

Men unge med handicap kan være læn- 

gere tid om at gennemføre et uddannelses- 

forløb. Det kan være på grund af helbre- 

det, det kan være at læsning og tilegnelse 

af stoffet tager længere tid, eller det kan 

være tidskrævende at få de nødvendige 

støtteforanstaltninger iværksat. Skal for- 

slag om bonusordninger realiseres, skal 

der tages hensyn til disse forhold. Ellers 

er der tale om diskriminering af unge med 

særlige behov. 

På beskæftigelsesområdet fokuserer 

kommissionen alt for ensidigt på tilba- 

getrækningsreglerne – altså på at bevare 

arbejdskraften længere på arbejdsmarke- 

det. I stedet for at få flere i arbejde. Det er 

DSI ikke ene om mene; det var et centralt 

emne på den høring, som Folketingets 

Politisk- Økonomiske Udvalg gennemførte 

den 23. januar 2006. 

DSI mener, at kommissionen fokuserer 

for lidt på arbejdskraftpotentialet blandt 

mennesker med handicap. Vi mener des- 

uden, at forslagene om at forringe fleksjo- 

bordningen er uacceptable. Velfærdskom- 

missionen har bl.a. foreslået at begrænse 

Minister overvejer tænketank 

Færre regler og mere retssikkerhed. Under 

det motto har DSI nu bedt socialminister 

Eva Kjer Hansen om at nedsætte en tæn- 

ketank på retssikkerhedsområdet. Det sker 

som en opfølgning på DSI’s vellykkede 

retssikkerhedskonference den 23. novem- 

ber 2005 i Landstingssalen. 

DSI ønsker en højere prioritering af rets- 

sikkerheden i kommunerne, hvilket ikke 

behøver at betyde intensiv regulering af 


arbejdet i forvaltningen. Der er brug for 

klare og mere enkle lovregler, som det 

er lettere at overholde og kontrollere. Vi 

ønsker større overskuelighed og bedre 

sammenhæng i lovgivningen. Retssik- 

kerhedsloven bør gennemgås ud fra dette 

synspunkt. 

Alt i alt mener DSI, der både på kort og 

lang sigt er en opgave forbundet med at 

bevare og forbedre retssikkerheden. Derfor 

det statslige tilskud til den maksimale 

dagpengesats. Men mennesker i fleksjob 

bør sikres samme levestandard som andre 

på arbejdsmarkedet. 

Brugerbetaling 

DSI finder det helt uacceptabelt at indføre 

generel brugerbetaling i det danske sund- 

hedsvæsen og på hjemmehjælp til prak- 

tiske opgaver. Mennesker med handicap 

har varige og hyppige behov for at benytte 

sundhedsvæsenet som følge af den ned- 

satte funktionsevne. Generel brugerbeta- 

ling vil ramme skævt og er ganske enkelt 

”skat på sygdom”. 

Praktisk hjemmehjælp indgår som en 

del af den samlede kompensation til den 

enkelte i form af hjælp og støtte i hverda- 

gen. En forudsætning for, at mennesker 

med handicap kan opretholde et aktivt og 

udadvendt liv, tage en uddannelse og være 

på arbejdsmarkedet - hvor praktisk hjem- 

mehjælp for mange andre først optræder 

som behov langt senere i livet. Derfor ram- 

mer også dette forslag helt skævt. 

Du kan finde det talepapir, vi brugte til 

mødet med Velfærdskommissionen, samt 

DSI’s høringssvar på www.handicap.dk/ 

socialpolitik. 

forslaget om etablering af en tænketank, 

der f.eks. kan bestå af praktikere, forskere, 

universitetsfolk, repræsentanter fra Folke- 

tingets Ombudsmand og DSI. 

Noter fra debatten på DSI’s konference 

om retssikkerhed kan findes på DSI hjem- 

meside www.handicap.dk

Kurser til alle 

DSI-LOKALT. Hvordan repræsenterer 

man 32 handicaporganisationer, 

når man knap nok kan udtale alle de 

forskellige handicap? Hvem er det, 

vi skal forhandle med – og hvordan 

gør vi det bedst? DSI forsøger at give 

svarene på en række kurser for tillidsrepræsentanter. 

Af Dorthe Stief Christensen, organisationskonsulent 

i DSI 

DSI’s hær af lokalt aktive består ikke læn- 

gere af Tordenskjolds soldater. Det nær- 

mer sig snarere Djengis Khans vilde horder 

– uden sammenligning i øvrigt. Vi kan 

således konstatere, at dette nyhedsbrev 

når ud til 800 nye abonnenter! 

I de 97 nye afdelinger ser vi med stor 

glæde mange nye ansigter. Ikke alle har 

erfaringer med handicappolitisk arbejde. 

Det betyder stor efterspørgsel efter under- 

visning i det at være tillidsrepræsentant i 

en organisation som DSI. 

Mange kender til det at arbejde frivil- 

ligt i en handicaporganisation, hvor man 

arbejder for en enkelt handicapgruppe og 

dens interesser. DSI er en paraplyorgani- 

sation som forpligter sig til at varetage 

alle handicapgruppers interesser. Det 

kræver ny viden – og det er her, DSI’s 

tillidsrepræsentantuddannelse kommer 

ind i billedet som et tilbud til de nye 

afdelinger. 

Ved at deltage i kurserne opnår man 

viden om DSI og de forskellige medlems- 

organisationer. På den måde bliver man 

bedre i stand til at varetage de fælles 

interesser for mennesker med handicap 

i afdelingerne, handicapråd og andre råd 

og udvalg. 

Underviserne er 11 garvede DSI-til- 

lidsmænd og –kvinder, der i efteråret har 

været på skolebænken for at blive intro- 

duceret for det undervisningsmateriale, 

de nu er i fuld gang med at formidle til 

kursister fra afdelingerne. 

De 11 på landevejen 

De 11, der netop nu er på landevejen for 

at afholde kurser for afdelingerne, er Arne 

Grønbech-Jensen, Holger Kallehauge, 

Irene Hjortshøj, Janus Tarp, Jens Petersen, 

Jørgen Bak, Jørgen Eckmann, Jørgen Steen, 

Solveig Hansen, Stella Steengaard og Ulla 

Lendal. Flere har erfaringer fra amtsafde- 

lingerne, DSI’s faste udvalg og deres virke 

i forskellige råd og nævn. 

I første omgang udbydes kurserne af 

amtsafdelingerne, som en af deres sidste 

opgaver inden de slukker og lukker ved 

årsskiftet. For at DSI kan efterkomme den 

store efterspørgsel efter kurser, uddannes 

nye undervisere i marts 2006, så vi kan få 

de sidste aftaler på plads. Herefter bliver 

uddannelsen også et tilbud til medlemsor- 

ganisationerne og afdelinger, der enkeltvis 

eller i samarbejde ønsker yderligere under- 

visning. 

I Roskilde amt blev kurset afholdt som 

en temadag - lørdag den 13. februar - for 

afdelingerne i amtet. I Sønderjyllands amt 

har Ulla Lendal og Jens Petersen dannet 

makkerpar som undervisere, og har afholdt 

to af kurserne over to aftener. Sidste modul 

følger den 14. marts. 

Sådan fortsætter det hen over foråret, 

således at alle afdelinger i det ganske land 

i løbet af foråret/forsommeren skulle have 

modtaget et tilbud om deltagelse i kur- 

serne. 

Hvordan får de nye handicapråd et bredt 

handicappolitisk sigte i deres arbejde? 

Og hvordan sikrer rådene, at opmærk- 

somheden er rettet mod de kommunale 

ansvarsområder i bred forstand og de for- 

skellige handicapgruppers behov? Hvilke 

forventninger har de kommunale såvel 

som handicaporganisationernes repræsen- 

tanter til de kommende udfordringer og 

samarbejdet i rådene? 

Disse og andre spørgsmål vil der være 

mulighed for at få svar på og diskutere på 

fem regionale kurser. Kurserne er arran- 

geret af DSI, Det Centrale Handicapråd 

(DCH) og Kommunernes Landsforening 

(KL) og henvender sig til de personer, som 

fremover skal beskæftige sig med de kom- 

munale handicapråd. 

Formålet med kurset er at give med- 

lemmerne af de nye handicapråd - og 

rådenes sekretariater - et fælles billede af 

intentionen med handicaprådene samt 

inspiration til, hvordan man i det enkelte 

råd kan gribe arbejdet an. Kursets form er 

Kommende kurser 

Fyns amt: 7. marts, 10. april og 9. 

maj og i weekenden 6. – 7. maj 

eller 20. – 21. maj. 

Ringkøbing amt: 13., 14. og 27. 

marts for Struer, Lemvig og 

Holstebro afdelinger. 

18. marts for Ringkøbing/Skjern, 

Herning og Ikast/Brande afdelinger. 

Vejle amt: 16. marts og 6. april. 

Århus Amt: 4. og 29. april. 

København/Frederiksberg: 20. 

og 28. marts samt 5. april. 

Vestsjællands amt: 18. og 29. 

marts. 

Flere er på vej. Kontakt evt. amtsafdelingen, 

hvis du vil vide mere. 

Kurser for handicaprødder 

tilrettelagt, så der både formidles viden og 

gives plads til debat, erfaringsudveksling 

og personlige fortællinger. 

Ikke alle medlemmer af handicaprådene 

er udpeget endnu, men man kan godt til- 

melde sig kurserne, selvom udpegningerne 

ikke er afklarede. 

Det er gratis at deltage i selve kurset. 

Kørsel dækkes ikke af DSI centralt, men 

man kan forsøge at få kørselsudgifterne 

dækket af det nye handicapråd – evt. af 

kommunalbestyrelsen eller sammenlæg- 

ningsudvalget. 

De fem regionale kurser afholdes fra 

slutningen af marts til begyndelsen af 

april. Du kan læse mere om tid og sted, 

samt program for kurserne på hjemme- 

siden www.kommunalehandicapraad.dk 

- hvorfra du også kan tilmelde dig. 

Yderligere oplysninger om kurserne hos 

Dorthe Stief Christensen, tlf. 3675 1777 

eller 23 700 516, mail: dsc@handicap.dk. 


Og hvordan syn’s vi så selv det går? 

DSI-LOKALT. Efteråret 2005 var i 

sandhed en historisk periode, da 

grundstenene til DSI’s fremtidige 

decentrale struktur blev lagt med 

oprettelsen af 97 afdelinger. Vi 

giver en kort status. 

Af Henrik Søndergaard, organisationskonsulent 

i DSI 

Fra medio september til medio decem- 

ber 2005 blev der oprettet en DSI-afde- 

ling i 97 af de 98 nye kommuner. Kun på 

Læsø kunne det ikke lade sig gøre i første 

omgang – Læsø dækkes foreløbig af afde- 

lingen i Frederikshavn kommune. 

Det kan konstateres, at ca. 10 af de 97 

afdelinger foreløbig er temmelig ”skrøbe- 

lige” – forstået på den måde, at de kun har 

mellem 3 og 7 tilsluttede organisationer. 

Det siger selv, at der er brug for, at flere 

organisationer tilslutter sig de pågældende 

afdelinger for at disse kan blive bæredyg- 

tige. DSI har i den anledning opfordret 

medlemsorganisationerne til at prøve at 

finde interesserede tillidsfolk til de respek- 

tive afdelinger – vi håber det lykkes. 

Afdelingerne bruger selv en del kræf- 

ter på at finde flere lokale tillidsfolk, som 

kan være interesserede i at deltage. Mange 

afdelinger har med held brugt de lokale 

medier i denne proces, og at dømme efter 

Telemarketing 

På netportalen www.ijobnu.dk er 

mængden af ledige stillinger blevet 

forøget væsentligt, da firmaet Excel- 

lent søger efter mere end 100 telemar- 

ketingskonsulenter,internetsupporte- re og kundekonsulenter. Excellent er 

en af Danmarks største kundeservice- 

virksomheder (call center) med 500 

medarbejdere. Firmaet, der ligger på 

Frederiksberg, står overfor den posi- 

tive udfordring at skulle rekruttere ca. 

370 nye medarbejdere i 2006, heraf 

110 i første kvartal. Excellent opfor- 

drer på det kraftigste mennesker med 

handicap til at søge ansættelse. Du 

kan læse mere om de forskellige jobs 

her: www.ijobnu.dk/sw44618.asp 


de tilbagemeldinger vi får, så stiger antallet 

af tilsluttede organisationer støt og roligt i 

afdelingerne. De største afdelinger har nu 

22-23 tilsluttede organisationer. 

Forretningsudvalg 

Cirka 10 af afdelingerne besluttede sig for 

ikke at have et forretningsudvalg – enten 

fordi der var meget få organisationer, der 

tilsluttede sig afdelingen i første omgang, 

eller fordi man fandt det mest hensigts- 

mæssigt, at hele afdelingsbestyrelsen tager 

del i det daglige arbejde. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, 

at vi fra centralt hold anbefalede afdelin- 

gerne at vælge et forretningsudvalg, for 

herved at forpligte nogle flere personer til 

at løse de praktiske og konkrete opgaver, 

så det ikke kun hænger på formanden. 

Vi har da også efterfølgende fået tilbage- 

meldinger fra nogle af formændene, der 

nu er blevet mere interesserede i et for- 

retningsudvalg. Så måske ændrer nogle 

af disse afdelinger deres beslutning på det 

årsmøde, de hver især skal afholde inden 

udgangen af 2. kvartal i år. 

Vi har i øvrigt på fuldstændig uviden- 

skabelig vis lavet en top 5 over, hvilke af 

medlemsorganisationerne som har fået 

valgt flest formænd for afdelingerne: PTU 

15, Landsforeningen LEV 14, Dansk Blin- 

desamfund 11, Scleroseforeningen 7 og 

Dansk Handicap Forbund 6. 

Hverdagen 

Nu har den første eufori over den succes- 

fulde stiftelse af de mange afdelinger lagt 

sig, og afdelingerne skal til at fungere i 

hverdagen. Som forventet betyder det, at vi 

begynder at få henvendelser med en række 

praktiske og politiske spørgsmål, ligesom 

der også nogle steder opstår frustrationer, 

interne samarbejdsproblemer m.v. 

Vi prøver her centralt fra at bistå afdelin- 

gerne, så godt vi kan med at besvare disse 

spørgsmål og løse de interne problemer. Vi 

får hertil stor hjælp fra amtsafdelingerne. 

Som hjælpeværktøj for afdelingerne har 

vi også udarbejdet en afdelingshåndbog, 

hvori vi har prøvet at give svar på mange 

af de ting, afdelingerne hidtil har kon- 

taktet os om. 

Vi har også lavet en særlig håndbog, 

som kun omhandler de kommunale han- 

dicapråd. Begge håndbøger er sendt til 

afdelingerne og lagt på hjemmesiden. 

Vi har udsendt en lang række andre 

informationer til afdelingerne – faktisk 

så mange, at flere har tilkendegivet, at 

de er ved at drukne i informationer. 

Det understreger bare, at dette er en 

proces, hvor det hele tiden er vigtigt at 

alle parter medvirker til at få justeret 

”systemet”. Vi må finde frem de rigtige 

niveauer, afstemme forventninger o.l. 

Og så må det også bare konstateres, at 

TING TAGER TID! 

Økonomi og IT 

DSI fik i forbindelse med efterårets satspul- 

jeforhandlinger en bevilling til udvikling 

af vores lokale system – 1,5 mill. kr. i 4 år, 

samt en engangsbevilling på 400.000 kr. 

i 2006 til indkøb af IT-udstyr. Vi fik først i 

januar 2006 endeligt tilsagn fra Socialmi- 

nisteriet om, at bevillingen er godkendt, 

og at pengene var på vej til DSI. Der er 

udarbejdet et tilskudssystem for afdelin- 

gerne, og udbetalingerne er foretaget i 

februar. 

For så vidt angår indkøb af IT-udstyr er 

det besluttet at købe en bærbar PC til hver 

afdeling. DSI forhandler i øjeblikket med 

forskellige leverandører herom. 

Rullepølsen lever! 

Afslutningsvis må jeg beklageligvis kon- 

statere, at min personlige Sisyfos-vendetta 

mod den fuldstændig overdrevne brug af 

rullepølsemadder i det danske foreningsliv 

stadig ikke har båret frugt. Efter omtalen 

i det seneste Nyhedsbrev væltede det ind 

med sympatitilkendegivelser fra hele lan- 

det – tak for det. Men dårlige vaner for- 

går åbenbart ikke så let. Forleden var jeg 

til årsmøde i DSI-Fyn – og behøver jeg at 

nævne, hvad serveringen bestod af? 

Jeg kæmper videre!

Handicapråd med startvanskeligheder 

DSI-LOKALT. Nu er der kun en 

måned til, at de nye kommunale 

handicapråd skal være nedsat. Det 

giver lige nu anledning til mange 

spørgsmål og diskussioner landet 

over. 

Af Dorthe Stief Christensen, 

organisationskonsulent i DSI 

Handicaprådene skal etableres pr. 1. april 

2006 i de nye kommuner. Og i de gamle 

kommuner med, naturligvis. Også der, 

hvor man allerede har et frivilligt handi- 

capråd. Der skal oprettes et nyt råd efter 

den nye bekendtgørelse. 

Handicaprådets nedsættelse er eller har 

været på dagsordenen i kommunalbesty- 

relsen eller sammenlægningsudvalget (det 

er i de kommuner, der skal sammenlæg- 

ges, de politikere, der om et år bliver til de 

nye kommunalbestyrelser). DSI får derfor 

mange henvendelser fra både afdelinger 

og kommuner, der ønsker sekretariatets 

hjælp. 

Kommunerne ønsker især DSI’s hjælp 

til at udforme af en vedtægt for rådet. Der 

kommer spørgsmål om, hvordan rådet 

skal sammensættes, hvem der indstiller 

og hvilke grupperinger uden for DSI, der 

kan komme med i rådet. Vi har set en del 

eksempler på forslag til vedtægter, der 

bestemt ikke lever op til loven og inten- 

sionerne bag. Nogle kommuner forsøger 

at spise DSI af med så lidt som muligt, 

mens man andre steder har et frugtbart 

samarbejde med DSI-afdelingen. 

I DSI’s afdelinger er forretningsudval- 

gene i gang med at indhente kandidater 

fra de tilsluttede organisationer. Enkelte 

steder er kandidater og stedfortrædere 

allerede indstillet til kommunen. Det er 

kommunen, som rent formelt foretager 

udpegelsen. 

Herunder opridses nogle af de problem- 

stillinger, vi ser, og som det er vigtigt for 

DSI’s repræsentanter at være opmærksom- 

me på i forhandlingerne med kommunen 

ved etableringen af handicaprådet. 

Rådets placering 

Der er stadig kommuner, der nærmest pr. 

automatik placerer handicapspørgsmål 

i kommunens socialforvaltning. Vi ser 

derfor mange steder forslag om at placere 

handicaprådet der. Men et af grundprin- 

cipperne i dansk handicappolitik er, at 

handicappolitikken implementeres i alle 

politikområder og alle forvaltningsenhe- 

der i kommunen. Denne holdning kom- 

mer også til udtryk i bekendtgørelsen, 

hvor der skrives, at rådets medlemmer skal 

repræsentere forskellige sektorer, herunder 

børn og voksne med handicap. 

Man kan altså ikke komme udenom, at 

handicaprådet skal dække bredt og vare- 

tage alle kommunens politikområder. Det 

peger på en central placering i kommu- 

nen, og helst under borgmesterkontoret. 

Kun hermed kan alle gøres ansvarlige for 

at efterleve FN’s Standardregler om lige 

muligheder for handicappede fra 1993. 

Rådets sammensætning 

DSI har endnu ingen statistik over, hvor 

store handicaprådene bliver. Kommunen 

kan selv afgøre, hvor stort rådet skal være 

- fra 6 til 14 medlemmer i alt. Heraf skal 

handicaporganisationerne have halvdelen 

af pladserne. I kommuner, hvor DSI-afde- 

lingerne har mange kvalificerede kandida- 

ter, ønsker afdelingen naturligvis så stort 

et råd som muligt. Det er lykkedes en del 

DSI-afdelingen at forhandle sig frem til en 

acceptabel størrelse, så bredden af handi- 

capgrupper sikres. 

Flere steder har kommunen ønsket 

repræsentanter fra andre lokale grupperin- 

ger uden for DSI i rådet. DSI har til kom- 

munerne sagt, at man efter vores mening 

skulle se nøje på, om der nu er tale om 

reelle foreningsdannelser med medlems- 

demokrati osv. Men Socialministeriet har 

udtalt, at bekendtgørelsen ikke stiller krav 

om en særlig organisering af de lokale 

grupperinger udenfor DSI. Dog under- 

streger ministeriet, at repræsentanten for 

den lokale gruppering skal indstilles af 

grupperingen til kommunalbestyrelsen. 

Kommunen kan altså ikke egenhændigt 

blot udpege én, som de synes er passende. 

Det er grupperingen selv, der forestår ind- 

stillingen – og det kræver alt andet lige en 

eller anden form for organisering. 

I DSI’s samarbejde med kommunen bør 

afdelingen holde fast i, at DSI’s repræsen- 

tanter i handicaprådet dækker bredt og 

varetager de fælles interesser for kommu- 

nens borgere med et handicap. Det vil 

sige, at DSI også repræsenterer de fleste 

pårørendegrupper, skolebestyrelser, bru- 

gere af botilbud m.fl., da disse målgrupper 

ofte har tilknytning til en medlemsorga- 

nisation. 

Sekretariatet vil meget gerne have til- 

bagemeldinger fra jer derude: Fortæl om 

jeres samarbejdet - eller mangel på samme 

- med kommunen omkring etableringen af 

handicaprådet. Vi vil også meget gerne se 

forslag til vedtægter og forretningsorden, 

så vi kan danne os et billede af, hvordan 

danmarkskortet vedrørende handicapråd 

ser ud. 

Du kan finde de love og bekendtgørel- 

ser, der er nævnt i artiklen her på hjem- 

mesiden www.handicapraad.dk, der ved- 

ligeholdes af DSI. 

DSI-høring om 

handicap 

kompensation 

Mandag den 8. maj 2006 afholder DSI en 

høring om handicapkompensation, hvor 

vi sætter fokus på bestemmelsen om mer- 

udgifter efter servicelovens § 84. Det vil 

foregå i Folketingets Landstingssal fra kl. 

13 til 17. Statens budgetterede udgifter til 

merudgifter efter denne paragraf anvendes 

ikke tilnærmelsesvis. DSI mener, at mange 

borgere ikke får de merudgifter, som de er 

berettiget til. 

Da al handicapkompensation til voks- 

ne dækkes via servicelovens § 84, er det 

væsentligt, at bestemmelsen anvendes 

efter hensigten, og at borgerne oplyses om 

muligheden for hjælp efter denne bestem- 

melse. Hold øje med nærmere informatio- 

ner om høringen på DSI’s hjemmeside. 

KP 


Bliv klog på DSI – brug hjemmesiden 

INTERNET. Læs nyhedsbrevet på 

hjemmesiden. Se vore pressemeddelelser. 

Find håndbøger og pjecer 

skrevet til de lokale tillidsfolk. Få 

sendt en mail, når DSI har skrevet om 

et emne, der interesser dig. Gå på 

opdagelse på www.handicap.dk 

Af Jim Høyer, informationsmedarbejder i DSI 

”På vores hjemmeside kan du læse om 

handicappolitik - ikke om diagnoser og 

behandling”. Sådan skriver vi allerøverst 

på forsiden. Man skal nemlig helst ikke gå 

forgæves på handicap.dk – og det gør man, 

hvis man vil vide noget om diagnoser og 

behandling. Da er man bedre stillet ved at 

gå til en af vore medlemsorganisationer 

– som vi naturligvis linker videre til. 

Det, vi arbejder med og skriver om, er 

handicappolitik. Og vi mener selv, at vi på 

handicap.dk har samlet alle de informatio- 

ner, som vi tror, du har brug for. Uanset, 

om du er en helt almindelig nysgerrig dan- 

sker eller superengageret tillidsrepræsen- 

tant i en DSI-afdeling. 

Politikområder 

Vi har delt hjemmesiden op efter de politik- 

områder, DSI arbejder med. Disse temasider 

finder du gennem menuen til venstre: 

Socialpolitik, Tilgængelighed, Uddannelse, 

Sundhedspolitik osv. 


Først kommer dog en temaside om DSI 

selv. Her finder du generelle informationer 

om vores formål, opbygning og arbejde. 

Der er links til vedtægter, beretninger, 

handlingsplaner, principprogram, infor- 

mationspolitik osv. 

Derefter følger politikområderne. På 

hver temaside kan du ude i højre spalte 

se links til nyhedsbrevsartikler, politikpa- 

pirer eller høringssvar om det pågældende 

emne. Du kan desuden se, hvem der er 

konsulent på området i DSI’s sekretariat, 

hvem der sidder i det relevante DSI-udvalg, 

og læse referater fra deres møder. 

Men lige netop referater, dem skal du 

være tillidsrepræsentant for at kunne læse 

- det kommer vi tilbage til! 

DSI’s mange høringssvar kan læses på 

hjemmesiden, så snart de er sendt til mini- 

sterierne. Høringssvar er skrivelser fra den 

ene akademiker til den anden, så det kan 

være ganske drøj læsning... Men vi prøver 

at supplere høringssvarene med artikler i 

nyhedsbrevet og forskellige DSI-notater. 

Dem finder du også på temasiderne. 

Nederst på hver temaside er listet de fem 

nyeste dokumenter om det pågældende 

emne. Klikker du på linket derunder, ”alle 

dokumenter”, så får du en oversigt over 

alt, hvad vi har skrevet de sidste par år 

om emnet. 

Efter politikområderne følger ”Projek- 

ter”, hvor du bl.a. finder sider om børn og 

www.handicap.dk rummer mere end du tror. I 

menuen til venstre finder du vore temasider, den 

særlige side for tillidsfolk og muligheden for at 

registrere dig som bruger – eller logge ind, hvis 

du allerede er bruger. Klik på Danmarkskortet for 

at finde din lokale afdeling. 

unge, strukturreformen og forårets repræ- 

sentantskabsmøde. 

Søg og du skal finde 

De fleste af os går gerne på opdagelse efter 

det, vi håber at finde på en hjemmeside. 

Og det sker, at man farer vild. Men prøv 

vores søge-værktøj. Skriv i søgefeltet øverst 

til højre. Er du heldig, finder du det rigtige 

dokument på få sekunder. Ellers prøv at 

variere dit søgeord lidt. 

Hvis du søger et helt bestemt hørings- 

svar, et ministerbrev eller et referat – så kan 

du prøve menupunktet ”Oversigt”, oppe i 

top-menuen. Det svarer til det, der på andre 

hjemmesider hedder ”Sitemap” – en oversigt 

over alle hjemmesidens underpunkter. 

Det kan dog blive en lang vandring, hvis 

du skal lede efter noget i Oversigt. Prøv 

hellere søgefunktionen! 

97 nye hjemmesider 

Hver af DSI’s nye afdelinger har deres egen 

hjemmeside på handicap.dk. Ligesom de 

15 amtsafdelinger har det. Her kan afde- 

lingerne lægge indkaldelser og referater fra 

møderne, notater osv. Der er en kalender 

på hver afdelingsside, hvor afdelingen kan 

annoncere møder og arrangementer. 

Du finder afdelingerne ved at klikke på 

Danmarkskortet på forsiden, eller ved at 

vælge menupunktet ”DSI-lokalt” i menu- 

en i toppen.

Hvis du vil modtage HandiKlip, nyhedsmails eller 

kunne læse referater, så skal du registrere dig 

som bruger. Hvis du er aktiv i DSI eller en medlemsorganisation, 

så skal du vælge den nederste 

mulighed, en DSI-konto. Den giver dig ret til at 

læse alle referater på handicap.dk 

For tillidsfolk 

Hvis man er ny i en afdeling – eller bare 

har brug for nogle af de dokumenter, der 

er relevante for det lokale arbejde, så skal 

man gå til menupunktet ”For tillidsfolk” 

ude til venstre. 

På siden for tillidsfolk finder man 

diverse håndbøger og alskens blanketter 

og dokumenter, der har med afdelingernes 

administration at gøre. Her er også pje- 

ceserien ”Tillidsrepræsentant i DSI”, der er 

målrettet de forskellige råd og nævn. 

Siden indeholder også nogle eksterne 

links, da mange har valgt at gøre denne 

side til deres start-side. Herfra kan man 

hoppe ind i dybet af handicap.dk, eller 

ud i den vide handicapverden. 

Brugerservice - parkeringskort 

Mange kommer på handicap.dk for at få 

oplysninger og ansøgningsskemaer vedrø- 

rende parkeringskort og ledsagerkort. De 

finder (forhåbentlig) linket på forsiden til 

”Brugerservice”. 

Invalideorganisationernes Brugerservice 

(IBS), tildeler på vegne af Rigspolitichefen 

parkeringskort til invalidebilister. De for- 

midler desuden Falck-abonnementer til 

reduceret pris – og udsteder ledsagerkort 

til DSB. 

På www.handicap.dk/ibs finder man 

også en fortegnelse over de kulturinstitu- 

tioner, der giver ledsagere gratis adgang, 

hvis man har DSB’s ledsagerkort. 

Bliv bruger 

Hvis du vil mere end bare at se på hjem- 

mesider, så skal du lægge mærke til de to 

menupunkter nederst til venstre: ”Log 

ind” og ”Bliv bruger”. Først skal du regi- 

strere dig som bruger (én gang), derefter 

kan du logge dig ind, hver gang du ønsker 

Når du som bruger er logget ind, ser du menupunktet 

”Mine indstillinger”. Det bringer dig til 

denne side, hvor du kan skifte adgangskode, 

tegne abonnement på diverse e-mailtjenester, 

eller ændre i dine personlige indstillinger (ny 

e-mailadresse). Punktet Forum indstillinger skal 

først bruges, når vi opretter diskussionsfora på 

handicap.dk 

at læse referater, eller når du vil ændre i 

dine e-mailabonnementer. 

Ved brugerregistreringen skal du vælge 

mellem en ”almindelig” brugerkonto eller 

en ”DSI-konto”. Den sidste er kun for de 

aktive i DSI’s afdelinger og udvalg, samt 

vore medlemsorganisationer. Du skal have 

en ”DSI-konto” for at kunne læse referater 

på handicap.dk. 

”Almindelige” brugere kan se alle andre 

dokumenter end referater. Og de kan frit 

tilmelde sig HandiKlip og nyhedsmail. 

Men vi vil altså gerne have lov til at dis- 

kutere frit fra leveren, og skrive om det i 

referaterne. Centralt og lokalt. Derfor kan 

referaterne kun læses af ”os selv”. 

Hvis du allerede er registreret som 

”almindelig” bruger, og nu er blevet aktiv 

i en afdeling, så send en mail til jh@han- 

dicap.dk og fortæl i hvilken afdeling (eller 

organisation) du er aktiv – så ændrer jeg 

din konto. Du behøver IKKE oprette dig 

som bruger på ny! 

Hvis man vælger at registrere sig som til- 

lidsrepræsentant med en DSI-konto, så går 

der lige nogle dage, inden man kan åbne 

referaterne. Sekretariatet skal have lejlig- 

hed til at tjekke navnet i vores adressekar- 

totek, inden vi giver folk læserettigheder. 

Men du kan med det samme logge dig ind 

og tilmelde dig HandiKlip og nyhedsmail 

– se herunder. 

Log dig ind 

Når du er blevet bruger, kan du logge dig 

ind. Du ser derefter dit brugernavn stå 

nederst til venstre – efterfulgt af punktet 

”Mine indstillinger”. Klikker du der, har 

du mulighed for at skifte din adgangsko- 

de, tilmelde dig e-mailabonnementer, og 

ændre dine personlige indstillinger, dvs. 

dit navn og din e-mailadresse. 

Når du er logget ind kan du via ”Mine indstillinger” 

komme til siden med ”E-mail abonnementer”. 

Her finder du HandiKlip, der sender avisresumeer 

pr. mail hver morgen. Du kan også abonnere på 

nyhedsmails om de forskellige politikområder eller 

lokalafdelinger. 

Det sidste er vigtigt. Vi skifter tilsyneladen- 

de alle sammen e-mailadresser af og til, og 

der er desværre mange, der så bare opretter 

en ny brugerkonto – hvorfor HandiKlip 

sendes forgæves til en nedlagt adresse 

morgen efter morgen. Ajourfør selv din 

e-mailadresse ved at gå ind i ”Mine indstil- 

linger” og ”Personlige indstillinger”. 

Abonner på nyheder 

Når du er logget ind, og har klikket på 

”Mine indstillinger”, skal du vælge ”E- 

mail abonnementer”. Så kommer du til 

en side, der tilbyder flere tjenester: 

• Du kan få tilsendt en daglig mail med 

resumeer fra handicaprelaterede artik- 

ler i fem morgenaviser – det vi kalder 

HandiKlip. 

• Du kan abonnere på en nyhedsmail, der 

fortæller, når der er lagt nye dokumen- 

ter ud på en bestemt temaside. Du kan 

således følge med i, hvad DSI skriver 

af høringssvar, ministerbreve, notater 

og rapporter inden for f.eks. socialpoli- 

tik, tilgængelighed eller ulandsarbejde. 

Du vælger selv, hvor mange og hvilke 

emner, der interesserer dig. 

• Du kan også abonnere på en nyheds- 

mail, der fortæller, når din lokale afde- 

ling har lagt nyt materiale på deres 

hjemmeside. Altså en slags elektronisk 

nyhedsbrev fra afdelingen. 

• Nyhedsmails udsendes en gang om 

ugen, hvis der altså er nyheder på de 

sider, du har valgt. 

Giv dig tid til at gå på opdagelse. www. 

handicap.dk indeholder mere end du 

tror. 


Sundhedspolitik i den nye struktur 

SUNDHED. De nye tider betyder 

nye arbejdsområder for kommunerne. 

Det kan gå ud over de specialiserede, 

faglige miljøer. Men det 

giver også nye muligheder for sammenhæng 

i rehabiliteringen. 

Af Thomas Jensen, sundhedspolitisk konsulent 

Kommunerne får nye opgaver, også på 

sundhedsområdet. Kommunerne får det 

overordnede ansvar for forebyggelse, 

sundhed og genoptræning. Alle sammen 

områder, som har stor betydning for DSI’s 

medlemmer. 

For DSI vil det være af afgørende betyd- 

ning at følge kommunernes bestræbelser 

på at løfte den store sundhedsopgave, de 

har fået pålagt. Kommunerne har som 

Kommunal 

rehabilitering 

Rehabilitering i de nye kommuner, frygt 

eller forventning? Det er titlen på årets 

minikonference, som DSI, PTU og Dansk 

Handicap Forbund traditionen tro arran- 

gerer i forbindelse med Rehab Scandinavia 

2006 - årets hjælpemiddelmesse. 

Kommunerne skal til næste år overtage 

forpligtelsen til at tage sig af genoptræ- 

ning/rehabilitering. Betyder det mulighed 

for at få en helhed i behandlingen, som vi 

har manglet – eller giver det en risiko for, 

at de faglige miljøer bliver splittet? Det 

sætter vi fokus på tirsdag den 25. april kl. 

13–15 i Bella Center, København. 

Der vil først blive en række oplæg om 

rehabilitering og de nye tider, og derefter 

debat mellem tilskuerne og et panel af 

beslutningstagere og brugere. 

Der er gratis adgang til både messen og 

minikonferencen. 


udgangspunkt meget små forudsætnin- 

ger for at løse de nye opgaver, og de har 

brug for al den hjælp, de kan få. Det vil 

DSI meget gerne bidrage med. 

Sundhedsaftalerne 

Et sted, hvor både kommuner og regioner 

får brug for hjælp, er ved udformningen af 

sundhedsaftaler. Der står i Sundhedsloven, 

at kommuner og regioner skal fastlægge 

niveauet af sundhedsydelser ved hjælp af 

fælles sundhedsaftaler. 

For DSI vil det være naturligt, om man 

inddrog brugerne i disse aftaler, så man 

allerede fra starten vil kunne indgå nogle 

fornuftige aftaler. DSI prøvede i hele perio- 

den omkring tilblivelsen af Sundhedslo- 

ven at få formaliseret brugerinddragelse i 

forbindelse med sundhedsaftalerne, men 

desværre uden held. 

Kommunerne skulle inden den 15. 

februar have gjort sig klart, hvilke tilbud 

de ønsker selv at drive, og hvilke, de vil 

købe sig til eksternt. DSI har i den forbin- 

delse rådet kommunerne til at træde var- 

somt. Selvom det umiddelbart kan virke 

tillokkende for kommunerne at drive 

alting selv, er der for brugerne alvorlige 

ting på spil. Det vil være katastrofalt at 

få ødelagt de gode, faglige miljøer, som 

eksisterer rundt omkring i dag, og som 

det har taget lang tid at opbygge. Kom- 

munerne skal ikke stirre sig blinde på 

den kortsigtede gevinst, men tænke sig 

godt om. 

Taler vi om 

det samme? 

Center for Små Handicapgrupper har 

udgivet en rapport om de problemer, som 

etniske minoriteter med sjældne handi- 

cap møder i social- og sundhedsvæsnet. 

Primært handler problemerne om kom- 

munikation, om at skabe et fælles grund- 

lag for at tale om det samme. Rapporten 

berører mange generelle problemstillinger 

for etniske minoriteter med handicap, og 

den anbefalinger vil også kunne bruges af 

de større handicaporganisationers med- 

lemmer og ansatte. CSH kan kontaktes på 

tlf. 3391 4020 eller csh@csh.dk 

Sundhedscentre 

I øjeblikket foregår der en opbygning af 

sundhedscentre rundt omkring i det gan- 

ske land. Det er tanken, at mange af kom- 

munernes nye sundhedsopgaver skal løses 

herfra. For DSI er den præcise indretning 

af disse sundhedscentre ikke afgørende. 

Det afgørende er, at borgerne i kommu- 

nen får de rigtige ydelser, af den rigtige 

kvalitet. 

Men det er lige så afgørende, at den spe- 

cialiserede behandling, som skal foregå på 

hospitalet (regionens ansvar), også rent 

faktisk foregår på hospitalet. Sundheds- 

centrene skal ikke udvikle sig til mini- 

hospitaler! 

Endelig vil det være hensigtsmæssigt, 

om der også i forhold til sundhedscentre- 

ne bliver en stærk brugerinddragelse, f.eks. 

i form af brugerrepræsentanter i bestyrel- 

serne og/eller sundhedsbrugerråd. 

Rehabilitering 

En god ting ved, at kommunerne nu over- 

tager en stor sundhedsforpligtigelse, er at 

der dermed skabes gode muligheder for få 

en sammenhængende rehabiliteringsind- 

sats. Rehabilitering er blandt andet fysisk 

genoptræning, revalidering, tilpasning af 

omgivelser og tildeling af hjælpemidler. 

Skal rehabiliteringen give mening, er det 

af stor vigtighed, at den bliver tværsekto- 

riel. Den skal desuden sætte borgeren i 

centrum. Borgeren er med hele vejen i 

rehabiliteringsforløbet, og det er borgerens 

behov og ønsker, der skal være styrende 

for processen. 

Hvis kommunerne kan få skabt et godt 

samarbejde på tværs af forvaltningerne, vil 

det kunne resultere i gode, sammenhæn- 

gende rehabiliteringsforløb, til stor glæde 

for den enkelte borger – og så sandelig 

også for kommunekassen. Der vil være 

økonomiske gevinster ved godt rehabilite- 

rede borgere, som kan deltage i samfunds- 

livet på lige fod med alle andre. 

Der er gode muligheder på sundheds- 

området med den nye struktur, så nu er 

det op til kommunerne at omsætte disse 

muligheder i praksis, og ikke forfalde til 

vane- og kassetænkning. DSI medvirker 

meget gerne positivt til denne udviklings- 

opgave!

Kommunalreformens stedbarn 

UNDERVISNING. Voksenspecialundervisningen 

kommer desværre ikke 

helskindet gennem strukturreformen. 

Det ses af det udkast til ny bekendtgørelse, 

som DSI har fået til udtalelse. 

Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk 


Vi vidste jo godt, at der var dårligt nyt på 

vej. Som omtalt i sidste nummer af nyhedsbrevet 

lavede Rambøll Management en 

rapport om voksenspecialundervisningen, 

bestilt af Undervisningsministeriet. DSI 

mener ikke, at rapporten lever op til de 

krav til faglig indsigt og viden, som man 

med rette kan stille, når ministeriet betaler 

i omegnen af en halv million kroner for 

værket. Det har DSI fortalt både forfatterne 

og Undervisningsministeriet. 

Vi har især sagt, at rapporten er uegnet 

som grundlag for at foretage forandringer 

i struktureringen af voksenspecialundervisningen. 

Undervisningsministeriet 

tilkendegav som svar, at de faktisk ikke 

var uenige – de anså det ikke for hensigtsmæssigt 

at foretage forandringer i voksenspecialundervisningen 

på baggrund af 

rapporten. 

Men nu sidder vi med udkastet til ny 

bekendtgørelse om voksenspecialundervisningen. 

Og rapportens misforståelser 

lever videre i bedste velgående. 

Hospitalsindlagt uden undervisning 

Ifølge udkastet skal det ikke mere være 

muligt at modtage voksenspecialundervisning, 

mens man er indskrevet på hospitalet. 

Det er en alvorlig forringelse. 

Det har bl.a. betydning for mennesker, 

der bliver indlagt med akut blodprop eller 

andet, der giver afasi, hvor der er behov 

for taleundervisning og rådgivning allerede 

kort efter traumet er opstået. Det 

har også betydning for mennesker, der 

er i gang med et undervisningstilbud og 

som bliver indlagt, muligvis med behov 

for behandling, der slet ikke har med 

undervisningen at gøre. 

For sindslidende kan psykiatrisk hospitalsbehandling 

i dag kombineres med et 

undervisningsforløb. Her støtter behandlingen 

og undervisningen ofte hinanden. 

Vi har bemærket dette over for Undervisningsministeriet 

både på skrift og ved 

møder. Ministeriet argumenterer med, at 

30 millioner kroner bliver flyttet fra amternes 

undervisning til sygehusene. Men 

ministeriet vil ikke være med til at skabe 

lovhjemmel for, at der skal tilbydes undervisning 

på sygehusene, ligesom Undervisningsministeriet 

ikke vil henvende sig til 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at 

de overtager en opgave. 

Til gengæld har ministeriet lovet, at de 

vil se på muligheden for, at man fortsætter 

sit tilbud i undervisningssektorens regi, 

hvis man bliver indlagt, mens man er i 

gang med et forløb. Hvordan ministeriet 

vil tackle dette, ved vi endnu ikke. 

Kommuner uden viden 

Kommunerne skal overtage en meget stor 

del af voksenspecialundervisningen. På 

sidste års undervisningskonference, der 

arrangeres i fællesskab af DSI og Undervisningsministeriet, 

udtalte repræsentanten 

fra Kommunernes Landsforening, at kommunerne 

havde et ganske udmærket kendskab 

til brugerne af voksenspecialundervisningen 

gennem socialforvaltningernes 

kendskab til handicappede borgere. 

Hvad KL-repræsentanten ikke er klar 

over er, at ganske mange borgere benytter 

voksenspecialundervisningen uden at 

være i kontakt med socialforvaltningen. 

Der er tale om mennesker, der har behov 

for et specialundervisningstilbud, og som 

samtidig er i arbejde eller uddannelse. 

Disse borgere er blevet visiteret til voksenspecialundervisning 

af det enkelte 

uddannelsessted, fordi amtet har udlagt 

sin visitationskompetence hertil. Det er 

altså på den enkelte undervisningsinstitution, 

at man finder viden og ekspertise. 

Ifølge kommunalreformen kan kommunerne 

også udlægge visitationskompetencen. 

Både til egne tilbud og til tilbud, som 

de vil benytte i nabokommunerne. Men 

vores meldinger fra forskellige kommuner 

siger, at det vil de ikke gøre. 

Det er da også sin sag at lægge visitationskompetence 

ud til nabokommunens 

institutioner. Mange kommunalpolitikere 

vil givetvis mene, at man dermed giver 

nabokommunen et sugerør ned i egen 

kasse. 

Klagemulighederne 

Får man et tilbud, som man ikke er tilfreds 

med, kan man klage til kommunalbestyrelsen. 

Er der tale om, at kommunen ikke 

overholder ”sin retlige forpligtelse”, så kan 

man klage til Klagenævnet for Vidtgående 

specialundervisning. Er De forvirret? Det 

er vi også! 

Vi har spurgt Undervisningsministeriet 

og jurister, der skulle have forstand på 

dette. Vi kan godt få nogle eksempler på, 

hvad man kan klage til Klagenævnet over, 

men vi kan ikke få nogen generel beskrivelse, 

der gør det muligt at se præcist, hvor 

skellet går mellem, hvad man skal klage til 

kommunen over, og hvad man skal klage 

til Klagenævnet over. 

Klagenævnet behandler allerede sager 

vedrørende vidtgående specialundervisning 

for børn, og har lange diskussioner 

om, hvorvidt nævnet nu har kompetence 

til at behandle denne eller hin sag. Det vil 

der blive mere af, med en så uklart defineret 

klageadgang. 

Kort sagt: Voksenspecialundervisningen 

er blevet stedmoderligt behandlet, og det 

bliver fremover en stor opgave at arbejde 

med for handicaporganisationerne og DSI 

– lokalt og centralt. 


Regeringen må sikre de nye 

kommuners tilgængelighed 

TILGÆNGELIGHED. Det er nu, vi 

skal sikre tilgængeligheden i de nye 

kommuner. Flere partier i Folketinget 

bakker op ved at fremsætte beslutningsforslag 

og stille spørgsmål til 

Videnskabsministeren. DSI ønsker 

håndfaste krav om tilgængelighed. 

Af Monica Løland, konsulent i DSI 

”Med kommunalreformen har Danmark 

en enestående chance for at gøre landets 

kommuner åbne og tilgængelige for alle 

borgere, uanset fysiske eller psykiske han- 

dicap”. Sådan starter bemærkningerne til 

beslutningsforslag B 40 stillet af Det Radi- 

kale Venstre. Og hvor er det sandt. 

Alle borgere i samfundet, også de, der 

har funktionsnedsættelser i kortere eller 

længere perioder i deres liv, skal kunne 

deltage i samfundslivet på lige fod med 

andre. Tilgængeligheden skal sikre, at alle 

borgere får adgang til den kommunale ser- 

vice og kommunikation – og at alle får 

mulighed for at blive arbejdstagere i de 

kommunale forvaltninger. 

Det Radikale Venstres forslag hand- 

ler om, at regeringen skal sikre, at alle 

kommuner fra den 1. januar 2007 sik- 

rer tilgængelighed til rådhuse, til de nye 

jobcentre og til IT-systemer efter gældende 

standarder. 

Foruden at skulle følge bygningsregle- 

mentet lægger beslutningsforslaget op til, 

at man skal følge gældende standarder. På 

denne måde sikres tilgængelighed for flere 

Kulturminister Brian Mikkelsen ser det 

som en vigtig opgave at forbedre tilgæn- 

geligheden for handicappede i forbindelse 

med besøg på landets kulturinstitutioner. 

Mange museer, teatre m.v. er ofte placeret 

i ældre bygninger, hvor der ikke altid har 

været taget hensyn til tilgængeligheden. 

Ministeren har derfor tildelt 1,5 mio. kr. i 

alt til Odense Teater, Landsarkivet for Nør- 

rejylland og Statens Museum for Kunst, 

så der kan blive installeret handicaplifte 

og elevatorer. 


handicapgrupper, da byggeriets tilgænge- 

lighedsstandard DS 3028 ("Tilgængelighed 

for alle") også omfatter krav for nogle af 

de handicapgrupper, der ikke er dækket af 

bygningsreglementet, heriblandt blinde 

og svagsynede. 

Enhedslisten har fremsat et lignende 

beslutningsforslag (B 9) om tilgængelig- 

hed. B 9 handler om, at der ved offentligt 

udbud af IT-kontrakter skal stilles krav om, 

at de nye IT-systemer skal være tilgænge- 

lige for blinde, svagtseende og læsesvage 

i overensstemmelse med de standarder, 

staten har udarbejdet for området. DSI 

mener, at forslaget er relevant, men kra- 

vet bør dog omfatte alle grupper af bor- 

gere med funktionsnedsættelser og ikke 

kun begrænse sig til at omhandle blinde, 

svagtseende og læsesvage. 

Håndfaste krav om tilgængelighed 

Det er nu, det skal gøres. For det er nu, 

at sammenlægningsudvalgene planlæg- 

ger renovering af eksisterende rådhuse 

eller etablering af nye rådhuse og indkøb 

eller opdatering af IT-systemer. Det er vig- 

tigt at få tilgængeligheden ind allerede i 

opstartsfasen. 

Projekteringsgrundlag og kravspecifika- 

tioner bliver udarbejdet af højtestimerede 

konsulentfirmaer, der er gode til at stille 

mange og relevante krav til byggeri og IT- 

systemer. Husker de nu også vores krav? 

Husker de at stille krav om, at alle skal 

kunne få adgang til rådhuset? Og husker 

de at stille krav om, at kommunens IT- 

Ministeren har ligeledes ydet støtte til, at 

der i forbindelse med Handicapfilmfesti- 

val.dk 2006 bliver afholdt en konference 

”Kultur og Handicap”. Her skal en work- 

shop sætte fokus på, hvilke initiativer der 

kan være fremmende for at bedre han- 

dicappede kunstneres vilkår i Danmark, 

og en paneldebat skal synliggøre handi- 

cappedes vilkår i forhold til kunstneriske 

uddannelser. 

Brian Mikkelsen udtaler: ”Jeg håber, 

vore forbedringer på tilgængelighedsom- 

systemer, skal kunne benyttes af alle. 

Kravene til tilgængelighed skal være en 

del af projekteringsgrundlag og kravspe- 

cifikationer. 

Folketingets Socialudvalg bad i januar 

2006 videnskabsminister Helge Sander 

om at redegøre for regeringens indsats i 

forhold til tilgængelighed på IT-området 

i forbindelse med etableringen af de nye 

kommuner efter kommunalreformen. I 

spørgsmålet henvises der til beslutnings- 

forslag B 40, og DSI venter nu spændt på 

ministerens svar. Hvad har regeringen 

konkret foretaget sig for at sikre optimal 

tilgængelighed på området? 

Beslutningsforslagene er – hvis de ved- 

tages - et skridt på vejen mod et tilgænge- 

ligt samfund. Det er dog vigtig at huske, 

at utilgængeligt byggeri og utilgængelige 

IT-systemer er et generelt problem, der 

ikke begrænser sig til den kommunale 

verden. 

DSI ønsker derfor, at der stilles flere 

håndfaste krav om tilgængelighed til IT- 

systemer fra Videnskabsministeriets side. 

De har sektoransvaret på dette område. Til- 

svarende har Erhvervs- og byggestyrelsen 

sektoransvaret inden for byggeri, hvorfor 

DSI forventer, at man også her forbedrer 

lovgivningen på tilgængelighedsområdet 

gennem konkrete krav. 

Forbedret tilgængelighed på kulturinstitutioner 

rådet betyder, at flere såvel ældre som han- 

dicappede kan tage del i de oplevelser, som 

vore kulturinstitutioner stiller til rådighed. 

Det er ligeledes vigtigt, at der bliver sat 

spot på handicappedes uddannelsesmu- 

ligheder inden for de kunstneriske uddan- 

nelser. Inden for handicapidrætten har vi 

mange synlige rollemodeller. Vi må også 

have sat fokus på, hvordan vi får nogle 

rollemodeller inden for de kunstneriske 

uddannelser.” 

Kilde: Pressemeddelelse 20. januar 2006

Internet-database: Tilgængelige boliger 

TILGÆNGELIGHED. Boligselskabernes 

Landsforening har søsat en registreringsordning 

for tilgængeligheden 

til den almene boligsektor. Det 

er et godt initiativ, men ikke omfattende 

nok. 

Af Carsten Graversen, 

tilgængelighedspolitisk konsulent i DSI 

Med støtte fra Landsbyggefonden vil bolig- 

selskaberne registrere, hvor handicappede 

kan finde tilgængelige udlejningsboliger. 

Og udtalelser fra boligselskaberne tyder på, 

at de også vil bruge registreringerne til at 

øge tilgængeligheden: 

”Det er naturligt, at den almene sektor 

er den centrale udbyder af ældre- og han- 

dicapegnede boliger. Og halvdelen af det 

almene byggeri lever op til det. Men det 

er indlysende, at sektoren, som den ser ud 

i dag, ikke kan rumme et voksende antal 

ældre beboere, der helst skal bo i alminde- 

lige boliger i almindelige boligområder. Og 

vi kan ikke nybygge os til så meget mere 

god tilgængelighed. Det er helt afgørende, 

at den eksisterende boligmasse gøres mere 

tilgængelig.” 

Det sagde direktør i Boligselskabernes 

Landsforening, Gert Nielsen på en konfe- 

rence for nylig. Det er gode signaler fra bolig- 

selskaberne. Og der nok at tage fat på, hvilket 

Gert Nielsen også gjorde opmærksom på: 

”Næsten tre fjerdedel af de almene boli- 

ger er etagebyggeri med få elevatorer og 

ofte dårlige tilgangsveje. Dertil kommer, at 

rigtig mange lejligheder er meget små.” 

Projektet fra Landsbyggefonden og Bolig- 

selskabernes Landsforenings er et rigtig 

godt initiativ. Men de kriterier, der regi- 

streres efter, er desværre ikke opbygget 

som de øvrige registreringsordninger, 

DSI støtter og arbejder for. Vi finder dog 

mulighederne for at få registreret den 

store almene boligmasse - og som mål for 

fremtiden også gjort den tilgængelig - så 

væsentlige, at vi har valgt at indgå i pro- 

jektets følgegruppe. 

Varmemesteren registrerer 

Registreringen af tilgængeligheden skal 

foretages af den enkelte boligorganisation 

på baggrund af en udførlig guide. Udgangs- 

punktet er, at registreringerne skal være så 

enkle, at de umiddelbart kan foretages af 

boligorganisationens ejendomsfunktionæ- 

rer uden forudgående uddannelse. Der vil 

dog blive arrangeret kurser om registrering 

af tilgængelighed m.v. for de særligt inte- 

resserede. 

Der er udarbejdet et redskab - en regi- 

streringsmanual – der tager udgangspunkt 

i tilgængelighedsbehovene for kørestols- 

brugere og gangbesværede. Men der åbnes 

op for, at boligorganisationerne også kan 

registrere tilgængelighed for en række 

andre handicapgrupper. 

Dansk Center for Tilgængelighed var 

involveret i udviklingen af registrerings- 

grundlaget, og nu hvor Statens Byggeforsk- 

ningsinstitut (SBi) har overtaget centrets 

opgaver, vil SBi bemande den telefon- og 

internetsupport, der skal støtte registre- 

ringen. 

DSI på Rehab 2006 

DSI er til stede med en stand under årets 

hjælpemiddelmesse, Rehab Scandinavia 

2006. Messen foregår i år i Bella Center 

i København, fra tirsdag den 25. april til 

den torsdag den 27. april 2006. Der er gra- 

tis adgang hver dag fra kl. 9.00 til 17.00. 

DSI vil i år uddele materiale, der infor- 

merer om vores nye tilstedeværelse i lan- 

dets kommuner. Du finder os i Hal C, 

stand 2053. Vores naboer vil være Oste- 

oporoseforeningen & Gigtforeningen, 

Dansk Landsforening af Laryngectome- 

rede/Strubeløse, Amputationskredsen, 

Dansk Fibromyalgi Forening, Danmarks 

Psoriasisforening, Lungeforeningen Bose- 

rup Minde, DSI-Ungdom, jobprojektet Ban 

Vejen samt Jobportalen ijobnu.dk. En 

række andre DSI-organisationer vil være 

at finde andre steder i Hal C. 

Registreringerne ender i en offentlig til- 

gængelig database, hvor handicappede, 

kommuner m.fl. kan søge efter tilgænge- 

lige almene boliger ud fra fleksible søge- 

kriterier. Desuden ventes det, at almene 

boligselskaber vil præsentere oplysnin- 

gerne om tilgængelighed på deres egne 

hjemmesider. 

Hjemmesiden etableret 

Projektet forestås af SBi, og der er tilknyt- 

tet en følgegruppe med repræsentanter fra 

De Vanføres Boligselskab/Boligkontoret 

Danmark, Erhvervs- og Boligstyrelsen, 

Socialministeriet, DSI, KL, Amtsrådsfor- 

eningen og Frederiksberg og Københavns 

kommuner. 

I første halvdel af 2005 blev registrerin- 

gen af de mange boliger løbet i gang med 

møder og kurser. Samtidig blev databasen 

og adgangen via en internetportal gjort 

køreklar. Fra efteråret 2005 har det været 

muligt at søge på www.handicapbolig.dk, 

men der har i begyndelsen selvsagt været 

forholdsvis få registreringer. I november 

2006 evaluerer SBi projektet. 

Man kan på portalen se, at der foreløbig 

er registret i forhold til tre grupper: køre- 

stolsbrugere, gang-, arm & håndhandicap- 

pede samt synshandicappede. 

Boligselskaberne skal have ros for at 

have taget initiativ til at registrere tilgæn- 

geligheden for mennesker med handicap- 

pede. Men DSI har gennem følgegruppen 

pointeret, at ordningen også bør omfatte 

de øvrige handicapgrupper. 


Er rådgivningen flyttet eller nedlagt? 

TILGÆNGELIGHED. Vi skrev i sidste 

nyhedsbrev, at Dansk Center for Tilgængelighed 

var flyttet over til Statens 

Byggeforsknings Institut. Det er 

ikke sandt. DCFT er nedlagt. Men 

hvad med rådgivningen omkring tilgængelighed? 



Med udgangen af 2005 blev Dansk Cen- 

ter for Tilgængelighed (DCFT) nedlagt. I 

stedet kanaliserede Folketinget satspulje- 

midler reserveret tilgængelighedsarbejdet 

over til Statens Byggeforskningsinstitut 

(SBi). SBi skulle overtage den del af cen- 

trets arbejde, der havde med byggeri og 

boliger at gøre. 

DSI havde på den baggrund forventet, 

at SBi simpelthen ville køre centret videre 

i sit eget regi. Men det sker ikke. SBi vil 

”integrere” centrets arbejde, men centret 

er nedlagt. Centrets prisbelønnede hjem- 

meside vil ikke blive vedligeholdt. 

SBi vil forske 

SBi udsendte i begyndelsen af januar 2006 

en pressemeddelelse, hvor man blandt 

andet skrev: ”SBi skal forske i hvordan 

bygninger, udearealer og transportmidler 

gøres tilgængelige for flest mulige men- 

nesker.” 

Pressemeddelelsen vakte bekymring i 

DSI, da SBi slet ikke nævnte de rådgiv- 

nings-, formidlings- og udviklingsopgaver, 

der hidtil har været løst af Dansk Center 

for Tilgængelighed. Hvem skal rådgive 

bygherrer, arkitekter og ingeniører? Det er 

væsentligt for handicaporganisationerne, 

at disse funktioner videreføres i offentligt 

regi. 

DSI har skrevet til SBi og givet udtryk 

for vores utryghed. For DSI er det absolut 

afgørende, at formidlings- og især rådgiv- 

ningsfunktionen om den brede tilgænge- 

lighed opretholdes og forbedres. DSI har 

bedt SBi om at uddybe, hvilke funktioner 

SBi regner med at varetage inden for den 

bevilling, der er givet af forligsparterne 

bag satspuljeforliget. 

Flere penge til forbedringer 

TILGÆNGELIGHED. Spejderhytter 

og andet byggeri i fritids-, kultur- og 

sportslivet kan få støtte til at lave 

ramper, handicaptoiletter eller andre 

forbedringer, der sikrer tilgængeligheden. 

AF Carsten Graversen, 


Nu er det muligt at få støtte i Lokale og 

Anlægsfonden (LOA) til projekter, der sik- 

rer tilgængeligheden til et givent byggeri 

inden for fritids-, kultur- og sportsområ- 

det. Hidtil har en udvidelse af kvadrat- 

meterantallet været en betingelse for at 

kunne opnå støtte, men nu kan man få 

støtte til ramper, handicaptoiletter, bedre 

adgangsforhold og andre forbedringer, 

som kan gøre de mange klubhuse og være- 

steder rundt om i landet tilgængelige for 

mennesker med handicap. 

Det kan eksempelvis være en spejderhyt- 

te, hvor personer med handicap hidtil ikke 


har haft adgang på grund af manglende 

handicaptoilet. Betingelsen for støtte er, 

ifølge LOA, at ansøgeren som minimum 

opfylder Bygningsreglementets krav til 

tilgængelighed. 

LOA er en fond i regi af Kulturministe- 

riet, der har til formål at udvikle og støtte 

byggeri inden for idræts-, kultur- og fri- 

tidsområdet. Lokale- og Anlægsfondens 

puljestøtteordning er til projekter under 

kr. 800.000 og over kr. 100.000, og man 

kan maksimalt få 100.000 kr. i støtte. 

Puljestøtteordningen kan fremover 

støtte tilgængelighedsforbedringer, da det 

medfører en ”indirekte udvidelse af akti- 

vitetsområderne”, hvis mennesker med 

handicap får adgang til en facilitet. For at 

opnå støtte skal det kunne dokumente- 

res, at der vil være handicappede grupper 

blandt de kommende brugere, evt. ved at 

denne gruppe kan være medunderskriver 

på puljeansøgningen. 

Der gives i denne kategori ikke støtte 

til offentlige bygninger, da tilgængelig- 

hed til kommunale og andre offentlige 

SBi søger rådgiver 

Lige inden deadline har vi set, at SBi har 

opslået en stilling som rådgiver i tilgæn- 

gelighed. Man søger en, der har erfaringer 

og viden inden for tilgængelighedsområ- 

det og gerne kendskab til byggebranchen 

– måske en ingeniør eller arkitekt. Ansøg- 

ningsfristen er 3. april 2006. 

Så der sker altså noget positivt 

DSI er blevet anmodet af SBi om at ind- 

træde i en følgegruppe, der løbende skal 

rådgive om påtænkte aktiviteter og prio- 

riteringer inden for tilgængelighed. Indtil 

videre er DSI afventende, indtil vi har fået 

et bedre overblik over, hvilke aktiviteter, 

SBi vil gennemføre på området. 

SBi kan kontaktes på telefon 4586 5533 

eller info@sbi.dk. 

bygninger udelukkende betragtes som en 

opgave for det offentlige. Derudover gæl- 

der de almindelige regler for ansøgninger 

til Klublokale- og Værestedspuljen, som de 

fremgår af det ansøgningsskema, der kan 

hentes på www.loa-fonden.dk

Tilgængelig natur på nettet 

TILGÆNGELIGHED. DSI og Friluftsrådet 

har i nogle år arbejdet på at 

forbedre handicappedes muligheder 

for komme ud i naturen. 



Friluftsrådet og DSI startede projekt ”Han- 

dicappede og friluftsliv” i 2003 som et 

samarbejdsprojekt, hvis mål var at tilve- 

jebringe et grundlag for en registrering af 

handicappede menneskers muligheder for 

at dyrke friluftsliv. 

Efter ønske fra handicaporganisationer- 

ne blev projektet afgrænset til at omfatte 

de helt almindelige naturområder og fri- 

luftsaktiviteter, som mange mennesker 

med funktionsnedsættelser på grund af 

manglende tilgængelighed og information 

ofte har været afskåret fra at benytte. 

Det drejer sig bl.a. om haveanlæg, sti- 

anlæg ved søer og i skove mv., strandstier, 

bade- og bådebroer, naturanlæg, udsigts- 

platforme, fugleskjul, primitive overnat- 

ningspladser/sheltere, historiske anlæg 

samt fiskepladser, herunder også ”put 

and take”. 

Målgruppen for projektet er handicap- 

pede i bredeste forstand: kørestolsbrugere, 

gang-, arm- og håndhandicappede, syns- 

handicappede, hørehandicappede, astma 

og allergi, udviklingshandicappede og 

mennesker med læsevanskeligheder. 

Arbejdsprocessen har været styret af det 

nødvendige tætte samarbejde mellem Fri- 

luftsrådet og DSI - samt frivillige fra både 

Friluftsrådets og DSI´s medlemsorganisa- 

tioner. Det har været en lang proces, men 

den har i sidste ende resulteret i, at alle 

handicapgrupper og de forskellige frilufts- 

organisationer har haft mulighed at påvir- 

ke og deltage i hele processen, så resultatet 

netop kunne opfylde deres ønsker. 

Godadgang.dk 

Formidlingen af de registrerede steder har 

været en vigtig del af projektet. Ønsket var 

at finde en mulighed, hvor der i forvejen 

var informationer af samme karakter, så 

Førtidspensionister i job 

Rådgivningsfirmaet DISCUS har for 

Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet en undersø- 

gelse om førtidspensionister i løntilskuds- 

job. Formålet er at bidrage med viden og 

indsigt, så der kan handles mere kvalifi- 

ceret i retning af at skabe muligheder for, 

at flere førtidspensionister kan komme i 

job. 

Undersøgelsen består dels af en lands- 

dækkende spørgeskemaundersøgelse og 

dels supplerende interviews med tilfældigt 

udvalgte førtidspensionister i løntilskuds- 

job. Undersøgelsens resultater er bemær- 

kelsesværdige på en række punkter: 

Der er flow i skånejobbene. Antallet af 

skånejob har de seneste fem år ligget ret 

konstant omkring 6.000, men en syven- 

dedel af alle skånejob er etableret inden 

for det seneste år. Og en tredjedel har haft 

flere skånejob. 

Der er vækst i skånejob på private og 

mindre virksomheder. Jo nyere skånejob- 

bet er, jo oftere etableres det på arbejds- 

pladser med under 50 medarbejdere, og 

på private frem for på offentlige arbejds- 

pladser. 

Der er en stor egenaktivitet. Tre ud af ti har 

selv kontaktet arbejdspladsen. Kommunen 

har fundet knap halvdelen af skånejob- 

bene. De øvrige fik hjælp af venner og 

familie, tidligere arbejdsplads o.a. 

Egenaktiviteten er stigende. Ved de 

nyest etablerede skånejob har flere selv 

fundet jobbet. 

Trivslen er høj. De ansatte i skånejob har 

en meget høj trivsel. Næsten alle er til- 

fredse med deres arbejde og har det godt 

med deres kolleger og leder. Trivslen er en 

vigtig del af motivationen; størst betyd- 

ning har det at få indhold i hverdagen, at 

opnå sociale relationer til kolleger og at 

tjene sin egen løn. 

De fleste får en mindre økonomisk 

gevinst ud af at have et skånejob. En tien- 

dedel får ikke noget ud af det. En tyvende- 

del taber direkte penge på at have jobbet. 

der i fremtiden ville være noget at bygge 

videre på. Da Foreningen Tilgængelighed 

for Alle (FTA) startede sin landsdækkende 

mærkeordning af turismevirksomheder, 

var det nærmest en selvfølge, at de regi- 

strerede steder skulle formidles i en sam- 

let internetportal www.godadgang.dk - for 

både turismemærkeordningen og projekt 

”Handicappede og friluftslivet”. 

På www.godadgang.dk er der i dag såle- 

des mulighed for at finde oplysninger om 

tilgængelighed for mange forskellige steder 

og faciliteter, f.eks. både konferencesteder, 

inden- og udendørsattraktioner, spiseste- 

der, naturområder samt meget andet. 

I princippet er ”Handicappede og fri- 

luftsliv” et projekt, som vil kunne vide- 

reudvikles og udbygges mange år endnu. 

DSI vil i fremtiden være ansvarlig for at 

føre projektet videre. Det vil sige, at DSI, 

i samarbejde med FTA, vil stå for den 

fremtidige vedligeholdelse af www.god- 

adgang.dk samt registreringsarbejdet mv. 

i det omfang, der kan skabes et økonomisk 

grundlag for det. 

Der er stor forskel på, hvilken timeløn den 

enkelte får. 

Rapporten kan hentes på denne hjem- 

meside: www.discus.dk/viden 

31 projekter 

Beskæftigelsesministeriet har lance- 

ret 31 nye projekter, der skal skaffe 

flere handicappede i job. Regeringen 

har afsat 42 mio. kr. til initiativet 

over det næste halvandet år. Indsat- 

sen skal rettes mod nogle af de grup- 

per, der har sværest ved at komme i 

arbejde, dvs. de synshandicappede, 

de hørehandicappede, ordblinde, 

senhjerneskadede og sindslidende. 

Læse mere om projekterne på www. 

ams.dk/handicap/31.asp 


International rehabilitering i Bahrain 

INTERNATIONALT. De nationale 

problemer bliver sat i relief, når man 

mødes med handicaporganisationer 

fra f.eks. den arabiske verden. 

Rapport fra en generalforsamling i 

Bahrain. 

Af Thomas Jensen, sundhedspolitisk 


International Rehabilitation (RI) aner- 

kendes i internationalt regi som en af de 

store internationale handicaporganisa- 

tioner – om end vi nok vil sige, at RI har 

for mange ”hvidkitlede” i ledelsen. I sep- 

tember afholdt RI sin generalforsamling i 

Bahrain, og RI’s danske medlemsorgani- 

sation, Rehabiliteringsforum Danmark, 

sendte to deltagere. Områdeleder ved 

Marselisborgcentret Jan Sau Johansen var 

den ene – og undertegnede den anden. 

DSI er medstifter af Rehabiliteringsforum 

Danmark, som DSI´s formand Stig Lang- 

vad i øvrigt er formand for. 

Selve generalforsamlingen varede to 

dage, og derefter var der tre dages kon- 

ference om en række handicaprelaterede 

emner, med udgangspunkt i den arabiske 

region, men med global relevans. 

Den såkaldte regionale konference var 

et stort arrangement, med deltagelse 

af ca. 700 mennesker fra mere end 70 

lande. Overskriften på konferencen var: 

”Disability Rights in a Changing World”. 


Konferencen havde fokus på menneske- 

rettigheder og specielt på kvinders ret- 

tigheder. 

Der blev fortalt meget om det vigtige 

arbejde omkring menneskerettigheder, 

som foregår i FN’s ad-hoc komite i New 

York. Der er ingen tvivl om, at den store 

indsats er hårdt tiltrængt. Det fik man til 

fulde demonstreret ved nogle af talernes 

indlæg, som demonstrerede hvor skidt det 

står til med handicappedes rettigheder i 

den arabiske verden. 

Gud forbyde det 

En FN-rapportør fra Syrien, gav følgende 

eksempel: I forsøget på at finde ud af, 

hvor mange handicappede mennesker, 

der er i den arabiske verden, og hvori 

deres handicap består, havde FN udarbej- 

det et spørgeskema, som de havde bedt 

de respektive regeringer om at udsende 

til deres befolkninger. I den første linje af 

følgebrevet, som den Yemenitiske rege- 

ring havde forfattet, stod der: ”Er der, Gud 

forbyde det, mennesker med handicap i 

Deres husstand?”. 

Der blev efterfølgende konstateret 

påfaldende få mennesker med handicap 

i Yemen. 

Dette er blot ét eksempel som illustrerer, 

at selvom vi har vores at kæmpe med i 

Vesten, så er der nogen, der har det meget, 

meget værre. Netop derfor er arbejdet i 

FN så vigtigt. 

Retssag om retten til job 

Når DSI den 9. og 10. juni 2006 afholder 

et seminar om EU's direktiv om ligebe- 

handling på arbejdspladsen, er målet at 

oplyse i klar tale om direktivets indhold, 

betydning og muligheder for borgere med 

handicap. 

Totalrådgivning? 

Det lykkedes for Rehabiliteringsforum 

Danmark, sammen med 6-7 andre orga- 

nisationer, at få et møde i stand med Bah- 

rains socialminister, hvor vi diskuterede 

planerne for et såkaldt ”walk-in center”. 

Her vil man samle behandlingen og råd- 

Formålet er at gøre direktivet om ligebe- 

handling på arbejdsmarkedet mere kendt 

og dermed også praktisk anvendeligt og 

brugt. 

På seminaret veksles mellem oplæg om 

direktivets filosofiske, tankemæssige og 

givningen for 13 forskellige diagnosegrup- 

per. 

Set med danske øjne er denne tanke- 

gang nærmest middelalderlig, og meget 

fjernt fra det, som vi normalt gør. Man 

ville bl.a. kurere personer med epilepsi ved 

hjælp af psykiatere og bruge psykiatere til 

at forhindre, at kvinder føder børn med 

autisme! 

Men der er ingen tvivl om, at viljen til at 

gøre det ”rigtige” er til stede, og vi havde 

et vist held til at få skabt nogle gode kon- 

takter til socialministeren. Hun var bl.a. 

meget interesseret i Marselisborgcentret 

i Århus, og udtrykte stor interessere i at 

komme til Danmark og se, hvordan vi 

praktiserer rehabilitering. 

Gode globale kontakter 

Både generalforsamlingen og den efterføl- 

gende konference var et glimrende sted til 

at møde mennesker og skabe kontakter. De 

fleste var meget interesserede i at høre om, 

hvordan vi griber tingene an i Danmark, 

og mange var imponerede over, hvordan 

vi havde fået begrebet ”rehabilitering” på 

den politiske dagsorden. 

For mange af deltagerne befinder vi os 

på et helt andet stade end de gør. Vi har 

fået opfyldt mange af de ”basale” behov, 

som de kæmper så hårdt for at opnå. 

Vi deltog i adskillige workshops med 

deltagelse af mennesker fra så forskel- 

lige steder som Korea, Tyskland, Kuwait, 

Canada, Finland etc. Alle var meget enga- 

gerede. 

Rehabilitation Internationals general- 

sekretær, Thomas Lagerwall, kommer i 

marts måned til Danmark og besøger i 

den forbindelse DSI, hvor vi vil fortsætte 

de konstruktive samtaler, der blev påbe- 

gyndt i Bahrain. 

politiske grundlag. Der vil endvidere blive 

fokuseret på, om der sker diskrimination 

i Danmark. 

Der vil ikke kun blive snakket om ret- 

ten til beskæftigelse, men også mere bredt 

diskuteret rettighedstankegangen som et

Udviklingsarbejder i Nepal 

INTERNATIONALT. En udviklingsarbejder 

opfordrer alle handicaporganisationer 

til at engagere sig 

i ulandsarbejdet, der finansieres 

gennem DSI’s programaftale med 

Danida. 

Af Hanne Tranberg, Dansk Landsforening 

For Laryngectomerede. 

Dansk Landsforening For Laryngectome- 

rede, Strubeløse (DLFL) har været aktiv i 

Nepal siden 1995. Det første projektsam- 

arbejde blev indledt med den nepalesiske 

forening for strubeløse i 1996. Siden er det 

blevet fornyet to gange, således at samar- 

bejdet foreløbigt har varet i 10 år. 

Da DSI i 2001 udarbejdede sin lande- 

strategi for Nepal, deltog DLFL i arbejdet. 

Vi fik i den forbindelse kontakt med en 

del handicaporganisationer, der alle gerne 

ville indgå i projektsamarbejde med DSI’s 

medlemsorganisationer. 

DLFL indledte derefter et samarbejde 

med National Federation of Disabled, 

Nepal (NFDN), en nepalesisk paraplyor- 

ganisation og med en forældreforening 

til handicappede børn, Parents Asso- 

ciation for Mentally Retarded Children 

(PAFMR). 

I perioden 1. september til 30.novem- 

ber 2005 var jeg udsendt som udviklings- 

arbejder i Kathmandu, dels for at støtte 

igangsættelsen af en ny projektaktivitet i 

PAFMR, dels for at medvirke til styrkelse 

af samarbejdet mellem DSI’s medlemsor- 

ganisationer, den ansatte DSI-koordinator 

i Nepal og de respektive nepalesiske part- 

nerorganisationer. 

Jeg havde tidligere været i Nepal en 

halv snes gange på monitoreringsbesøg à 

2-3 uger, og mente at kende til nepalesisk 

nyt middel til fremme af lige muligheder 

for mennesker med handicap. 

På seminaret tager drøftelserne bl.a. 

udgangspunkt i en konkret afskedigel- 

sessag af en person med handicap, som 

kan illustrere direktivets muligheder og 

paradokser, når direktivet tages i brug af 

levevis. Jeg følte mig tryg ved nu at skulle 

være der på egen hånd og føre min egen 

husholdning i tre måneder. 

Politisk uro 

Samtidig med at jeg ankom til Kathmandu, 

dekreterede maoisterne en tre måneders 

våbenhvile, som regeringen/kongen des- 

værre ikke bekræftede. Der var derfor tem- 

melig megen politisk uro den første måned 

af mit ophold. Uroen blev ikke mindre af, 

at regeringen på samme tidspunkt hævede 

prisen på petroleum betydeligt. Det med- 

førte en del studenterdemonstrationer og 

sammenstød mellem demonstranter og 

politi, som foretog masseanholdelser. 

PAFMRs kontor var beliggende imellem 

en del studenterkollegier. Det betød, at jeg 

skulle bevæge mig med yderste forsigtig- 

hed og helst vende om, når jeg fornem- 

mede optræk til uroligheder. Jeg var dog 

ikke på noget tidspunkt urolig eller følte 

mig truet og kunne uhindret gennemføre 

mine arbejdsdage. 

DLFL og PAFMR havde på forhånd lavet 

en aftale om mine arbejdsopgaver. Den 

væsentligste bestod i at følge et nyetableret 

rådgivningskontor og vejlede rådgiveren 

i arbejdet for på den måde at medvirke til 

at udvikle en ”model”, som de øvrige tre 

nyetablerede kontorer kunne følge. 

Da jeg ankom til kontoret, blev det hur- 

tigt klart, at ingen havde tænkt mange 

tanker om rådgivningskontorerne, efter at 

ansøgningen var sendt af sted til DLFL og 

DSI i april. Der var dog planlagt et ugekur- 

sus for de udpegede rådgivere og indgået 

lejeaftale for to af de fire kontorer, der for- 

ventedes startet i september. 

Det var ikke besluttet, hvilken alders- 

gruppe, rådgivningen rettede sig mod, 

eller hvilket indhold vejledningen skulle 

bl.a. handicaporganisationerne og deres 

medlemmer. 

Seminaret afholdes for DSI’s medlemsor- 

ganisationer og en lang række andre aktø- 

rer, f.eks. arbejdsgiver- og fagforeninger, 

dommere mv. Det er dem, der bør vide 

noget om rettighedstankegangen generelt 

have. Bestyrelsen tog punktet på dagsor- 

denen og hurtigt derefter begyndte en lille 

arbejdsgruppe (med mig som sekretær) at 

formulere målsætning og indhold. 

Gør det gerne igen 

For at kunne udføre mine arbejdsopgaver 

bedst muligt, arbejdede jeg ihærdigt på 

at tilegne mig det nepalesiske sprog, men 

mine sprogevner forblev begrænsede, og 

jeg måtte ofte ty til engelsk. De tre måne- 

der gik alt for hurtigt, og vi blev ikke fær- 

dige med beskrivelsen af rådgivningscen- 

trene, men jeg tror, vi kom så langt, at den 

kan gøres færdig og udmøntes i praksis i 

løbet af foråret. 

At arbejde sammen med mennesker 

med en kultur, der er så forskellig fra den 

danske, var en udfordring. Det var nød- 

vendigt hele tiden at være bevidst om, at 

det var mig, der var den fremmede, og at 

jeg ikke kunne forvente, at mine normer 

gjaldt. Nepalesisk opfattelse af demokra- 

ti er meget forskellig fra vores, og deres 

arbejdstempo er noget langsommere. Men 

i PAFMR viste de vilje til at ændre deres 

arbejdsgange i retning af det, vi forstår 

ved demokrati. 

Trods de store forskelle på nepalesisk og 

dansk levevis og arbejdsmåde har opholdet 

givet mig en indsigt i og forståelse for de 

anderledes livsbetingelser, som vil gavne i 

det videre partnerskab og samarbejde. 

Jeg vil hermed opfordre andre organi- 

sationer til at engagere sig i udviklingsar- 

bejdet. Det er spændende, udfordrende og 

til tider tidkrævende. Men det giver nogle 

værdifulde personlige erfaringer. 

Jeg er parat til at tage endnu et ophold 

som udviklingsarbejder! 

- og helt konkret noget om ligebehand- 

lingsdirektivet. 

Invitationer og nærmere oplysninger vil 

tilgå organisationerne (og kunne læses på 

hjemmesiden) i løbet af foråret. 


Kommunale redegørelser i høring hos DSI 

SOCIALPOLITIK. Den gang regeringen 

indførte nye principper for, hvordan 

amter og kommuner skal fordele en række 

sociale udgifter mellem sig – det vi kalder 

grundtakstmodellen – da pålagde man 

dem hvert år at redegøre for udviklingen 

på området. Det gjorde man, fordi man 

gerne ville holde øje med, at finansierings- 

reformen ikke udviklede sig til kassetænk- 

ning, gråzoner og myndigheder, der ikke 

kunne samarbejde. 

Redegørelserne skal indsendes til de 

regionale udviklingsråd (hvor DSI er 

repræsenteret), der så udarbejder hver 

deres redegørelse, der sendes til Socialmi- 

nisteriet. Nu er det atter tid. Kommuner 

og amter skal udarbejde redegørelser over 

udviklingen i 2005. 

De kommunale redegørelser skal i høring 

hos relevante brugerorganisationer, inden 

de sendes videre. Det har det haltet noget 

FN-konvention 

INTERNATIONALT: Arbejdet med kon- 

ventionen om handicappedes menne- 

skerettigheder er nu så langt fremme, at 

der foreligger et egentligt udkast til en 

konvention. 

De vigtigste udestående spørgsmål drejer 

sig om definitioner bl.a. af begrebet han- 

dicap, om rets- og handleevne, tvangsan- 

vendelse, internationalt samarbejde samt 

overvågning og gennemførelse. Konven- 

tionen giver ingen nye rettigheder, men 

tydeliggør, at alle menneskerettigheder 

også gælder for mennesker med handi- 

cap. 

Konventionsforhandlingerne ventes 

afsluttet i januar 2007. Derefter skal tek- 

sten vedtages af FN’s Generalforsamling 

og underskrives af de enkelte landes uden- 

rigsministre eller ambassadører. Endelig 

skal konventionen ratificeres (vedtages) i 

hvert enkelt lands parlament. Når dette er 

sket i 25-30 lande vil konventionen træde 

i kraft, formentlig i 2009. 

For yderligere information: Se www. 

handicap.dk/menneskerettigheder 


med i de foregående år. Men i år bliver det 

lettere for kommunerne at finde DSI som 

høringspart. Med de nye DSI-afdelinger er 

DSI kommet tættere på kommunerne. 

Kommunerne skal inden 1. marts 2006 

have fremsendt deres redegørelse til det 

regionale udviklingsråd med brugerorga- 

nisationernes kommentarer. DSI har sendt 

et brev til samtlige kommuner, hvor vi har 

gjort opmærksom på de nye DSI afdelin- 

ger, og hvordan de kan kontaktes. 

Da vi ved, det kan være en stor opgave 

at læse og analysere de kommunale rede- 

gørelser, ansatte vi i DSI en studentermed- 

hjælper, der kan bistå afdelingerne og 

DSI’s repræsentanter med denne opgave. 

Han hedder Anders Boye og kan kontaktes 

ved at ringe til DSI. 

Nu ligger redegørelserne hos De regio- 

nale Udviklingsråd, der inden 1. maj 2006 

skal indsende deres redegørelser til Social- 

Nyt om navne i DSI 

Jesper Fønss er ny projektmedarbejder for 

Registreringsprojekt vedr. tilgængelighed 

til virksomheder (se omtalen i forrige 

Nyhedsbrev). Jesper er nyuddannet cand. 

scient.pol. og har haft ansættelse i Viden- 

skabsministeriet. 

De fire studentermedarbejdere Anders Ber- 

telsen, Maria Lærke, Eline Sanders og Han- 

nah Schmidt er faste afløsere i reception 

og omstilling. De giver desuden en hånd 

med ved andre opgaver i kopi, forsendelse, 

køkken og forefaldende kontorarbejde. 

Anders Boye Mortensen, studerende på 

RUC, er som omtalt andet steds ansat til 

at bistå afdelingerne med høringssvar 

omkring grundtaktsreformen. 

Jytte Heidelbach er deltidsansat i Invali- 

deorganisationernes Brugerservice, hvor 

hun bl.a. bistår med administrationen af 

Falck-abonnementer. 

Anna Høybye er ansat som projektkon- 

sulent på et nyt ugandisk Aids-projekt, 

ministeriet. Endelig skal socialministeren 

afgive en samlet redegørelse til Folketinget 

inden sommerferien. 

Det er sidste gang, kommunerne skal 

udarbejde denne type redegørelser. Med 

amternes afskaffelse bortfalder grund- 

takstmodellen. Men kommunerne slip- 

per ikke for at udarbejde redegørelser: De 

skal i stedet udarbejde en årlig redegørelse 

om behovet for sociale tilbud og tilbud 

om specialundervisning. Disse redegø- 

relserne skal sendes til de (nye) regionale 

udviklingsråd, som der i den fremtidige 

struktur vil være fem af. Også her bliver 

DSI repræsenteret. Men mere om dette på 

et senere tidspunkt. 

KP 

som Danida finansierer og DSI admini- 

strerer. Anna, der er cand.scient.pol., har 

erfaring fra andre udviklingsprojekter i 

flere afrikanske lande. Hun er i øvrigt gift 

med Dansk Handicap Forbunds udsendte 

udviklingsarbejder og bor i Kampala. 

DSI’s Ulandsafdeling vil fremover blive 

bemandet på følgende vis: Direktør Poul 

Erik H. Petersen fungerer som leder af 

afdelingen indtil 1. maj, hvor Karen Reiff 

tiltræder som ny leder. Karen er ulands- 

konsulent i DSI, men har pt. orlov og 

er udsendt for Dansk Flygtningehjælp i 

Darfur. Ulandskonsulent Flemming Als- 

bjørn, der er vikar for Karen, fratræder ved 

udgangen af april. Studentermedarbejder 

Jens Lund afslutter sit studie og overgår 

1. marts til ansættelse på fuld tid som 

ulandskonsulent. Ulandskonsulent Lis- 

beth Rasmussen og sekretær Anne Birthe 

Jensen fortsætter uændret i nuværende 

stillinger.

KULTUR. TV kan synliggøre handicappedes 

livsvilkår, styrker og problemer. 

Derfor udlovede Nordisk 

Handicappolitisk Råd i efteråret en 

pris til den nordiske udsendelse eller 

programserie, der var bedst til at 

synliggøre handicappede og handicapspørgsmål. 

Af Jim Høyer, informationsmedarbejder i DSI 

Nordisk Handicappolitisk Råd - under Nor- 

disk Råd - bad sidste sommer tv-selskaber 

og handicaporganisationer i hele Norden 

om at nominere de mest synliggørende 

tv-produktioner. 32 tv-produktioner blev 

indsendt og bedømt af en komite med 

repræsentanter fra handicaporganisatio- 

ner og kultursektoren i de nordiske lande. 

Og prisen blev uddelt den 2. december 

2005 på konferencen ”Demokrati for alle” 

i København. 

Vinderen blev - i en klasse for sig selv, 

som juryen skriver - det svenske CP-maga- 

sinet, otte halvtimers samfundskritiske, 

humoristiske og provokerende program- 

mer sendt efteråret 2004 i SVT. Dem kom- 

mer vi tilbage til. 

Juryen udtalte, at gode tv-programmer 

om og med handicappede ikke er dem, 

der fortæller, at det er synd for handicap- 

pede. Det er de programmer, der i stedet 

engagerer og giver helt nye indfaldsvin- 

ker. Det var ikke alle indsendte bidrag, 

der levede op til dette - men juryen havde 

ikke problemer med at finde gode udsen- 

delser. 

Vinder af prisen “TV som synliggør“ blev CP-Magasinet fra SVT 

Vest. Her er programværterne Olle Palmlöf (gående) of Jonas 

Franksson (siddende) foran Spasserhæren, et af programseriens 

gennemgående indslag. 

Spassermagasin vinder nordisk tv-pris 

Hædrende omtale til TV-Glad 

Danske TV-Glad fik en hædrende omtale 

af juryen. Dels for de mange engagerende 

programmer, og dels for selve tv-statio- 

nens koncept, hvor udsendelserne tilret- 

telægges og produceres af udviklingshæm- 

mede. Juryen mente, at det er enestående 

på europæisk/globalt plan, hvordan man 

har bygget et arbejdsmiljø op, hvor de 

ansatte med handicap kaldes ”glade” - og 

ikke betegnes ved nogen diagnose. De få 

ikke-handicappede ansatte kaldes i øvrigt 

”smølfer”. 

Blandt de mange fremragende doku- 

mentarudsendelser, der var indsendt, fandt 

juryen den norske ”Reddet til en langsom 

død” værdig til en særlig omtale. Program- 

met handler om hjerneskaderehabilitering 

i henholdsvis Norge og Danmark. Fra Rigs- 

hospitalet ser vi komapatienter få livet 

tilbage, fra en norsk sygeseng på et pleje- 

hjem ser vi en ganske ung kvinde sygne 

længere og længere hen, uden tilbud om 

behandling. Barske sager. 

Og vinderen blev… 

- Når jeg hører dig tale, bliver jeg helt ked 

af, at jeg kun har ét handicap! 

Kan man sige sådan til den svenske fami- 

lieminister, når hun fortæller om alle de 

gode ting, Sverige gør for handicappede? 

Ja, uanset om det nu er god tone eller ej, 

så var det stilen, når CP-magasinet holdt 

mikrofonen. 

Navnet er ikke så formelt som det måske 

lyder på dansk; det må nok oversættes med 

Spasser-magasinet. CP-magasinet var en 

serie tv-programmer, hvor handicappet og 

en ikke-handicappet vært og tilrettelæg- 

gere tog pulsen på svensk handicappoli- 

tik og hverdagen for især yngre svenskere 

med handicap. Man dækkede alle former 

for handicap. Som det fremgår, blev det 

ofte gjort med et tungen i kinden og et 

glimt i øjet. 

Magasinet lod os lytte med til Sveriges 

første synstolkede pornofilmsfremvisning. 

Foreningen Unga Synskadade ville gerne 

diskutere, om ikke al kultur burde være 

tilgængelig for alle. Så derfor fremvis- 

ningen, hvor en erfaren tolk supplerede 

lydsporet: 

- Han har hat på sig, och morka sol- 

glasögon... 

Men CP-Magasinet var også grundigt 

researchede indslag, hvor den enkelte han- 

dicappede kom til orde, og de ansvarlige 

politikere grillet. F.eks. om arbejdsforhold 

på beskyttede værksteder, og en fejlslagen 

svensk uddannelsespolitik, der efterlader 

yngre handicappede med værdiløse eksa- 

mensbeviser. Og mange andre emner, der 

ikke ville været kommet i søgelyset, havde 

det ikke været for CP-Magasinet. 

Jeg havde fornøjelsen at repræsentere 

DSI i juryen, og letter gerne på hatten for 

holdet bag CP-magasinet. Det ville være 

herligt, om DR engang kunne lokkes til at 

vise udvalgte indslag fra de svenske pro- 

grammer. 

Om CP-magasinet: 

http://svt.se/cpmagasinet 

Om TV-Glad: www.tv-glad.dk 


Afsender: 

DSI 

Kløverprisvej 10B, 

2650 Hvidovre 

Bestilling af pjecer m.v. 

___ stk. DSI’s arbejdsmarkedshåndbog. Udsendes til alle DSI- 

valgte på arbejdsmarkedsområdet. (September 2005). 

40 sider. Gratis. [www] 

___ stk. ”Folk tror, at når man er handicappet, så kan man 

ingenting”. Rapport fra DSI’s ungeseminar 2004. 

(September 2005). 96 sider. 100 kr. + porto. [www] 

___ stk. DSI-afdelingen. Nyt samlingspunkt for handicapor- 

ganisationerne i kommunen. (August 2005) Folder, 8 

sider. Gratis. [www] 

___ stk. Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale 

område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap 

og deres nærmeste. (Juni 2005). Gratis. 16 sider. Distri- 

bueres til de enkelte medlemmer af organisationerne! 

[www] 

___ stk. Hvordan skaber vi bedre boligtilbud til mennesker med 

handicap? Præsentation og anbefalinger fra pilotpro- 

jektet ”Boliger til mennesker med handicap”, udg. i 

samarbejde med bl.a. Socialt Udviklingscenter SUS. 

Gratis. 

___ stk. DSI’s Miniprogram. Pjece om støttemuligheder til 

ulandsprojekter. 26 sider om det ulandsarbejde, DSIorganisationerne 

udfører. Gratis. 

___ stk. Fakta-ark om DSI (A4). Beskriver kort DSI’s mål og virke, 

struktur, medlemsorganisationer osv. Gratis. 

___ stk. DSI Vejviser 2004/5. Beskriver kort hver medlemsorganisation 

og det pågældende handicap. (December 

2003) 80 sider. Gratis. [www] 

___ stk. Handlingsplan for DSI 2005-2006. Gratis. [www] 

___ stk. DSI’s årsberetning 2004. Godkendt på hovedbestyrel- 

sesmøde i april 2005. Gratis. [www] 

DSI-NYHEDSBREV nr. 1/06, marts 2006 – ISSN 0907-2292 

Nyhedsbrevet udkommer ca. 4 gange årligt, og bliver sendt til DSI’s 

tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Layout 

og produktion: Grafikom a|s. Ansvarsh. redaktør: Jim Høyer. 

Magasinpost 12693 

___ stk. Beretninger fra DSI’s repræsentanter i eksterne råd og 

nævn m.v. April 2004 – marts 2005. Gratis. [www] 

___ stk. Beretninger fra DSI’s amtsafdelinger og lokalafdelinger. 

Forår 2004 – 2005. Gratis. [www] 

___ stk. Tillidsrepræsentant i DSI – Mål & Metoder. Pjece for 

tillidsfolk i DSI. Uddeles normalt af amtsafdelingerne 

sammen med foldere om de råd og nævn, DSI udpeger 

repræsentanter til. Gratis. [www] 

___ stk. FN’s Standardregler. Den officielle danske oversættelse, 

udgivet af Socialministeriet. Gratis. [www] 

Abonnement på HandiKlip. Daglig e-mail med omtale af rele- 

vante artikler fra morgenaviserne. Gratis. Tilmeld dig selv via 

hjemmesiden: www.handicap.dk/handiklip 

[WWW] betyder, at oplysningerne kan findes på DSI’s hjemme- 

sider og kan udskrives derfra. Se på www.handicap.dk 

Ved større bestillinger af rapporter m.v. vil vi opkræve et beløb 

svarende til portoen. 

Mit navn og min adresse er trykt øverst på denne side. 

Navn og adresse er: 

Hele siden klippes ud (eller kopieres) og sendes i en kuvert. 

DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre. 

Telefon 3675 1777, Fax 3675 1403. 

e-post: dsi@handicap.dk, www.handicap.dk 

B

DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?