DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

More documents

Recommendations

Info

at visiterede ved ledighed over seks måne- der fremover selv kan vælge en aktør til hjælp til jobsøgning – kommunen betaler. Efter 12 måneders ledighed skal kommunen give op og direkte henvise til anden aktør. Man har desuden fremover ret til at få udstedt et fleksjobbevis. Beviset skal beskrive, hvad personen kan og ikke kan i forhold til at varetage et job. Det forpligter kommunerne i forhold til deres forudgå- INDHOLD Overmedicinering i fleksjobforlig 1 Formandens kommentar 3 Temadag om beskæftigelse 3 Handicappede glemmes i velfærdsdebat 4 Kurser til alle 5 Og hvordan syns vi så selv det går? 6 Handicapråd med startvanskeligheder 7 Bliv klog på DSI – brug hjemmesiden 8 Sundhedspolitik i den nye struktur 10 Kommunalreformens stedbarn 11 De nye kommuners tilgængelighed 12 Internet-database: Tilgængelige boliger 13 DSI på REHAB 2006 13 Er rådgivningen flyttet eller nedlagt? 14 Flere penge til forbedringer 14 Tilgængelig natur på nettet 15 Førtidspensionister i job 15 International rehabilitering i Bahrain 16 Udviklingsarbejder i Nepal 17 Kommunale redegørelser i høring 18 Nyt om navne i DSI 18 Spassermagasin vinder nordisk tv-pris 19 Materialebestilling 20 SIDE 2 DSI-NYHEDSBREV ende afklaring. Udformningen af beviset skal drøftes med DSI. Kommunerne skal i øvrigt fremover del- tage aktivt og smidigt med oplysninger mv., hvis en person flytter til en anden kommune under sagsforløbet. Og fleks- jobsager skal fremover revurderes hver 12. måned ved ledighed - for at se, om betin- gelserne fortsat er opfyldt, eller man evt. skal overveje en førtidspension. Ikke alle fleksjobaftaler introduceres godt nok i forhold til kolleger mv. Der skal skabes mere klarhed over de aftalte forventninger til den enkelte i forhold til den nedsatte arbejdsevne. Her har arbejdsgiveren og fagforeningen en klar opgave, som fremover kan suppleres med en ny mulighed for at tilknytte mentorer til fleksjobansatte. Det er godt. Det dårlige i forliget Politikerne har indført et loft over fleks- jobtilskuddets størrelse på hhv. 2/3 eller 1/2 af 387.000 kr. (256.000 eller 194.000 kr.). Det lave beløb for deltidsansatte. Men alligevel skriver man i forligsteksten: ”Loftet over det maksimale tilskud ændrer ikke på reglerne om lønfastsættelse for fleksjobvisiterede. Lønnen fastsættes fortsat med udgangspunkt i de kollektive overenskomster og i samarbejde med de faglige organisationer”. Ja, ord er taknemmelige. I realiteten vil loftet betyde, at f.eks. akademikere, mel- lemledere, ledere mv. fremover vil få en max. løn på godt 28.000 kr. månedligt incl. lønandelen fra arbejdsgiveren og egen pensionsopsparing. Det er måske meget for en politiker, men for mange er det langt fra den overenskomstbaserede løn. Det nedsætter incitamentet til fleksjob frem for en passiv tilværelse med en arbejdsmarkedsbaseret pensionsordning. Det er i dyb strid med principperne fra førtidspensionsreformen fra 2001 – og i strid med kompensationsprincippet. Der er ikke længere en ret til fuld selv- forsørgelse for hidtidige deltidsansatte. De skal fremover kunne lægefagligt doku- mentere, at deres deltidsjob skyldes deres helbred, før de kan visiteres til fleksjob på fuld tid. Kan de, der i dag har fleksjob på aftalte løn- og ansættelsesvilkår, være trygge i forhold til fremtiden? Forliget taler om overgangsregler for dem, der 1. juli 2006 er visiteret til fleksjob. DSI håber på tryghed og fremadrettede regler. Forkert medicin Forliget indeholder mere godt end dårligt. Men det dårlige var unødvendigt. Det er forkert medicin i forhold til udfordringen: Ledigheden blandt fleksjobvisiteredet. Og den dårlige medicin vil fremover skabe problemer for dem, der har fleksjob. For DSI var det vigtigt at holde fast i den grundlæggende tankegang i ordningen. Fleksjob var tænkt som ordinær beskæf- tigelse med særlig hensyntagen til den enkeltes nedsatte arbejdsevne - hvor det offentlige kompenserer økonomisk for den nedsatte erhvervsevne, mens arbejdsgiveren betaler lønnen for den indsats, den ansatte leverer. Nu har politikerne ændret det til en overførelsesindkomstordning. Det mest utrolige er næsten, at arbejds- tagernes organisationer og partier står bag den dårlige medicin. Det er ikke den enkeltes fleksjobbers skyld, at arbejdsmarkedets parter og kommunerne har vist et bemærkelsesværdig funktionsevnetab i deres praktisering af ordningen. At indføre indkomstloft, pisk og begrænsninger over den enkelte er at rette bager for smed. DSI-konference om velfærd DSI’s social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg står bag denne konference, hvor teamet er velfærd for alle, perspektiver for udviklingen inden for social- og arbejdsmarkedsområdet og konsekvenser for handicappolitikken. Konferencens fokus er rettet mod markedsgørelsen i form af bl.a. udliciteringer og privatiseringer på de to områder. Hvad er fordele og ulemper i denne udvikling? På programmet er der bl.a. en professor fra London Metropolitan University, der vil bidrage med de engelske erfaringer om privatisering og øget markedsgørelse. Derudover er oplæg fra bl.a. Velfærdskommissionen. Konferencen slutter med en paneldebat med politisk deltagelse. ”Velfærd for alle – hvordan bliver fremtiden?”, Eigtveds Pakhus i København, den 29. marts 2006 kl. 10 – 16. Information om konferencen og tilmelding på www.handicap.dk/socialpolitik
Giv plads til hinanden Formandens kommentar Velkommen! Med de nye afdelingsbestyrelser har vi fået ca. 800 nye tillidsfolk i DSI – og vi er ikke færdige med at ajourføre adressekartoteket. Velkommen i DSI-familien, hvor man ikke kun arbejder for sine egne interesser, men også for de 31 andre foreninger, som man måske knap nok kender endnu. Velkommen til de store udfordringer i det nye, lokale arbejde. En af de første opgaver for afdelingerne er udpegningen af DSI- repræsentanter til diverse råd. F.eks. Det Lokale Beskæftigelses- råd. Hertil bliver udpegningen måske ikke så svær, da der har siddet DSI’ere i de gamle koordinationsudvalg, hvorfor det ikke burde være svært at finde repræsentanter med erfaring. Der hvor kommuner sammenlægges, er der endda flere. Men først skal afdelingen jo finde frem til disse erfarne personer, der måske ikke sidder i afdelingens bestyrelse – og så vælge mellem dem. Ikke så nemt. Med handicaprådene er det vanskeligere. Også her må man kigge efter kandidater uden for FU og bestyrelse. Og hvad skal man så kigge efter? Man vil måske gerne dække kommunens forskellige geografiske områder. Man vil også gerne dække alle kommunens forvaltningsområder, hvorfor kandidaternes forskellige erfaring og interesse spiller ind. Man skal desuden sikre en ligelig kønsfordeling. Men frem for alt skal afdelingen sikre bredden. DSI har lovet, at vi vil repræsentere alle handicapgrup- per i handicaprådet. Vi har opdelt de 32 organisationer i fire grupperinger: Men- talt handicappede/udviklingshæmmede, bevægelseshandicap- pede, kommunikationshandicappede (syn/høre/tale) og varigt medicinsk behandlede. Så hvis afdelingen kun skal udpege fire repræsentanter til handicaprådet – så skal der helst være en fra hver gruppe. Ansvaret for, at man finder nogle personer, der tilsammen opfyl- der så mange af ovenstående krav som muligt, ligger ifølge vedtægterne hos forretningsudvalget. Nogen skal jo få den svære kabale til at gå op. Det gør den ikke nødvendigvis ved, at man stemmer om det i bestyrelsen! Har man ikke et FU, så må for- manden komme med et udspil, som bestyrelsen så kan tage stilling til. Til de af jer, der ikke opnår en ønsket plads i et råd eller udvalg: Der skal nok blive brug for jer i en anden sammenhæng. Der er rigeligt med opgaver for DSI i de nye kommuner. Giv plads og støt hinanden. Temadag om beskæftigelsesindsatsen ”Handicapindsatsen i det nye beskæftigel- sessystem – udfordringer og muligheder?” er titlen på en DSI-temadag, som afholdes fredag den 10. marts 2006 kl. 10-16 på Hotel Scandic i Kolding. Temadagen afholdes for DSI’s tillidsrepræsentanter på det beskæftigelsespolitiske område – dvs. medlemmer af koordinationsudvalgene og beskæftigelsesrådene. De burde alle have fået en invitation. Blandt oplægsholderne kan vi nævne Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie Hansen, der vil holde et oplæg om, hvordan handicapindsatsen bliver tilrettelagt i det nye beskæftigelsessystem, som følge af kommunalreformen. Karsten Schmidt, der er udpeget til regionsdirektør i Regi- on Syd, vil holde oplæg om det regionale beskæftigelsesråds udvidede rolle i det nye beskæftigelsessystem. Derefter vil der være en paneldebat mellem formiddagens oplægsholdere og en håndfuld repræsen- tanter fra DSI. Temadagen giver mulighed for, at til- lidsrepræsentanterne kan blive klogere på det nye systems indretning og stille spørgsmål til den kommende handica- pindsats. DSI håber på en informativ dag præget af debat. I fjerde kvartal af 2006 vil der blive afholdt en uddannelsesdag i hver af de fire beskæftigelsesregioner for DSI’s folk i beskæftigelsesrådene. Her vil der i mindre fora blive undervist om handicapindsatsen i det nye beskæftigelsessystem. Dato- erne er endnu ikke fastlagt. Stig Langvad Mere information om uddannelsesdage- ne følger både her i DSI-nyhedsbrev og i BeskæftigelsesNYT, der udsendes måned- ligt til tillidsrepræsentanterne på det beskæftigelsespolitiske område. Beskæfti- gelsesNYT kan i øvrigt læses på www.handicap.dk/arbejdsmarked DSI-NYHEDSBREV SIDE 3
Page 1: DSI-NYHEDSBREV Nr. 1, marts 2006 Ov
Page 5 and 6: Kurser til alle DSI-LOKALT. Hvordan
Page 7 and 8: Handicapråd med startvanskelighede
Page 9 and 10: Hvis du vil modtage HandiKlip, nyhe
Page 11 and 12: Kommunalreformens stedbarn UNDERVIS
Page 13 and 14: Internet-database: Tilgængelige bo
Page 15 and 16: Tilgængelig natur på nettet TILG
Page 17 and 18: Udviklingsarbejder i Nepal INTERNAT
Page 19 and 20: KULTUR. TV kan synliggøre handicap

DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?