DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer
DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer
DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV Nr. 1, marts <strong>2006</strong><br />
Overmedicinering i fleksjobforlig<br />
BESKÆFTIGELSE. Vejen frem til et<br />
fleksjob er blevet styrket. Afklaringen<br />
styrkes. Flere vil få mulighed for at<br />
handle selv. Flere vil blive visiteret til<br />
førtidspension i stedet for ledighedsydelse.<br />
Men for mange faggrupper<br />
er fleksjob blevet en ringere løsning.<br />
Og kompensationsprincippet er igen<br />
blevet undermineret.<br />
Af Stig Langvad, formand for <strong>DSI</strong><br />
Der er mange, som det seneste halve års<br />
tid har debatteret fleksjob og tilkendegivet<br />
et stort behov for at ændre de gældende<br />
regler. Årsagen hertil er både ordningens<br />
succes - med knap 40.000 fleksjob på få<br />
år - og dens samtidige fiasko med knap<br />
15.000 ledige fleksjobvisiterede. Samtidig<br />
er antallet af tilkendelser af førtidspension<br />
ikke så lavt, som forudsat forud for før-<br />
tidspensionsreformen, der trådte i kraft<br />
1. januar 2003.<br />
Dertil kommer, at ordningen fylder en<br />
del i afrapporteringen fra Velfærdskom-<br />
missionen, der desværre udviser en meget<br />
ringe forståelse for ordningens værdi og<br />
betydning.<br />
Tonen i debatten har ofte været skinger<br />
og nedladende – og debatten fejlfokuse-<br />
ret. Der udvises ingen større forståelse<br />
for fleksjobordningens positive værdier.<br />
Ordningen er en beskæftigelsesfremmen-<br />
de foranstaltning, der giver personer med<br />
nedsat arbejdsevne en ligeværdig og nær-<br />
mest almindelig tilknytning til arbejds-<br />
markedet.<br />
Den skingre tone har vi hørt fra politike-<br />
re, Kommunernes Landsforening, Dansk<br />
Arbejdsgiverforening og LO m.fl. De fra-<br />
lægger sig tilsyneladende ansvaret for ord-<br />
ningens delvise fiasko og – nok værst – for<br />
de borgere, ordningen skal tilgodese, men<br />
som fortsat er ledige. Det gør de desværre,<br />
selvom de alle er meget vigtige aktører<br />
i forhold til at beslutte reglerne, visitere<br />
personer til job, ansætte personerne og<br />
aftale deres løn.<br />
Ordningens problemer<br />
Hvis fleksjobordningen skal blive en<br />
succes for alle de personer med nedsat<br />
arbejdsevne, som kan og bør friholdes fra<br />
passiv førtidspension, så skal ordningen<br />
forbedres. Det er klart. For <strong>DSI</strong> gælder det<br />
imidlertid om at ændre der, hvor det bat-<br />
ter i forhold til at sikre de visiterede et reelt<br />
fleksjob. Det gør man ikke ved at fokusere<br />
på pisk af og lavere indkomst til de visi-<br />
terede ledige. Det er ikke deres skyld. Det<br />
er uværdigt at gøre dem til syndebuk for<br />
andres manglende indsats og evner.<br />
Det er et problem, at for mange er visite-<br />
ret til fleksjob uden en forudgående og klar<br />
beskrivelse af deres kompetencer, arbejds-<br />
evne og realistiske jobmuligheder. Det er<br />
et problem, at fleksjob i et vist omfang<br />
reducerer antallet af naturlige fastholdel-<br />
sesforløb på virksomhederne. Det er et<br />
problem, at kommunerne ikke er i stand<br />
til at levere det antal fleksjob, de visiterer<br />
folk til, når nu kommunen har pligt til at<br />
levere jobbene. Og det er et problem, at<br />
det er muligt for kommunerne at lade visi-<br />
terede fleksjobbere gå ledige i årevis, uden<br />
at kommunen bliver straffet herfor.<br />
Det gode i forliget<br />
Det er godt, at kommunerne fremover<br />
pålægges et tydeligere ansvar for at afklare<br />
og dokumentere personernes kompeten-<br />
cer, arbejdsevne, skånebehov og jobmulig-<br />
heder før visitering. Er dokumentationen<br />
ikke i orden, rammes kommunerne frem-<br />
over på pengepungen.<br />
For at styrke den fleksjobvisiterede, får<br />
denne ret og pligt til seks ugers selvvalgt<br />
efteruddannelse, hvis ikke kommunen<br />
hurtigt finder et fleksjob. Det er også<br />
godt.<br />
Gå på opdagelse i <strong>DSI</strong>´s hjemmeside. Få en guidet tur på side 8-9.<br />
Det har ikke været nemt for den enkelte<br />
visiterede at finde det job, vedkommende<br />
selv drømte om. Derfor er det glædeligt,
at visiterede ved ledighed over seks måne-<br />
der fremover selv kan vælge en aktør til<br />
hjælp til jobsøgning – kommunen betaler.<br />
Efter 12 måneders ledighed skal kommu-<br />
nen give op og direkte henvise til anden<br />
aktør.<br />
Man har desuden fremover ret til at<br />
få udstedt et fleksjobbevis. Beviset skal<br />
beskrive, hvad personen kan og ikke kan i<br />
forhold til at varetage et job. Det forpligter<br />
kommunerne i forhold til deres forudgå-<br />
INDHOLD<br />
Overmedicinering i fleksjobforlig 1<br />
Formandens kommentar 3<br />
Temadag om beskæftigelse 3<br />
Handicappede glemmes<br />
i velfærdsdebat 4<br />
Kurser til alle 5<br />
Og hvordan syns vi så selv det går? 6<br />
Handicapråd med startvanskeligheder 7<br />
Bliv klog på <strong>DSI</strong> – brug hjemmesiden 8<br />
Sundhedspolitik i den nye struktur 10<br />
Kommunalreformens stedbarn 11<br />
De nye kommuners tilgængelighed 12<br />
Internet-database:<br />
Tilgængelige boliger 13<br />
<strong>DSI</strong> på REHAB <strong>2006</strong> 13<br />
Er rådgivningen flyttet eller nedlagt? 14<br />
Flere penge til forbedringer 14<br />
Tilgængelig natur på nettet 15<br />
Førtidspensionister i job 15<br />
International rehabilitering i Bahrain 16<br />
Udviklingsarbejder i Nepal 17<br />
Kommunale redegørelser i høring 18<br />
Nyt om navne i <strong>DSI</strong> 18<br />
Spassermagasin vinder<br />
nordisk tv-pris 19<br />
Materialebestilling 20<br />
SIDE 2 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
ende afklaring. Udformningen af beviset<br />
skal drøftes med <strong>DSI</strong>.<br />
Kommunerne skal i øvrigt fremover del-<br />
tage aktivt og smidigt med oplysninger<br />
mv., hvis en person flytter til en anden<br />
kommune under sagsforløbet. Og fleks-<br />
jobsager skal fremover revurderes hver 12.<br />
måned ved ledighed - for at se, om betin-<br />
gelserne fortsat er opfyldt, eller man evt.<br />
skal overveje en førtidspension.<br />
Ikke alle fleksjobaftaler introduceres<br />
godt nok i forhold til kolleger mv. Der<br />
skal skabes mere klarhed over de aftalte<br />
forventninger til den enkelte i forhold til<br />
den nedsatte arbejdsevne. Her har arbejds-<br />
giveren og fagforeningen en klar opgave,<br />
som fremover kan suppleres med en ny<br />
mulighed for at tilknytte mentorer til<br />
fleksjobansatte. Det er godt.<br />
Det dårlige i forliget<br />
Politikerne har indført et loft over fleks-<br />
jobtilskuddets størrelse på hhv. 2/3 eller<br />
1/2 af 387.000 kr. (256.000 eller 194.000<br />
kr.). Det lave beløb for deltidsansatte. Men<br />
alligevel skriver man i forligsteksten:<br />
”Loftet over det maksimale tilskud<br />
ændrer ikke på reglerne om lønfastsættelse<br />
for fleksjobvisiterede. Lønnen fastsættes<br />
fortsat med udgangspunkt i de kollektive<br />
overenskomster og i samarbejde med de<br />
faglige organisationer”.<br />
Ja, ord er taknemmelige. I realiteten vil<br />
loftet betyde, at f.eks. akademikere, mel-<br />
lemledere, ledere mv. fremover vil få en<br />
max. løn på godt 28.000 kr. månedligt<br />
incl. lønandelen fra arbejdsgiveren og<br />
egen pensionsopsparing. Det er måske<br />
meget for en politiker, men for mange er<br />
det langt fra den overenskomstbaserede<br />
løn. Det nedsætter incitamentet til fleks-<br />
job frem for en passiv tilværelse med en<br />
arbejdsmarkedsbaseret pensionsordning.<br />
Det er i dyb strid med principperne fra<br />
førtidspensionsreformen fra 2001 – og i<br />
strid med kompensationsprincippet.<br />
Der er ikke længere en ret til fuld selv-<br />
forsørgelse for hidtidige deltidsansatte.<br />
De skal fremover kunne lægefagligt doku-<br />
mentere, at deres deltidsjob skyldes deres<br />
helbred, før de kan visiteres til fleksjob<br />
på fuld tid.<br />
Kan de, der i dag har fleksjob på aftalte<br />
løn- og ansættelsesvilkår, være trygge i<br />
forhold til fremtiden? Forliget taler om<br />
overgangsregler for dem, der 1. juli <strong>2006</strong> er<br />
visiteret til fleksjob. <strong>DSI</strong> håber på tryghed<br />
og fremadrettede regler.<br />
Forkert medicin<br />
Forliget indeholder mere godt end dårligt.<br />
Men det dårlige var unødvendigt. Det er<br />
forkert medicin i forhold til udfordringen:<br />
Ledigheden blandt fleksjobvisiteredet. Og<br />
den dårlige medicin vil fremover skabe<br />
problemer for dem, der har fleksjob.<br />
For <strong>DSI</strong> var det vigtigt at holde fast i den<br />
grundlæggende tankegang i ordningen.<br />
Fleksjob var tænkt som ordinær beskæf-<br />
tigelse med særlig hensyntagen til den<br />
enkeltes nedsatte arbejdsevne - hvor det<br />
offentlige kompenserer økonomisk for den<br />
nedsatte erhvervsevne, mens arbejdsgive-<br />
ren betaler lønnen for den indsats, den<br />
ansatte leverer. Nu har politikerne ændret<br />
det til en overførelsesindkomstordning.<br />
Det mest utrolige er næsten, at arbejds-<br />
tagernes organisationer og partier står bag<br />
den dårlige medicin.<br />
Det er ikke den enkeltes fleksjobbers<br />
skyld, at arbejdsmarkedets parter og kom-<br />
munerne har vist et bemærkelsesværdig<br />
funktionsevnetab i deres praktisering af<br />
ordningen. At indføre indkomstloft, pisk<br />
og begrænsninger over den enkelte er at<br />
rette bager for smed.<br />
<strong>DSI</strong>-konference om velfærd<br />
<strong>DSI</strong>’s social- og arbejdsmarkedspolitiske<br />
udvalg står bag denne konference, hvor<br />
teamet er velfærd for alle, perspektiver for<br />
udviklingen inden for social- og arbejdsmarkedsområdet<br />
og konsekvenser for handicappolitikken.<br />
Konferencens fokus er rettet mod markedsgørelsen<br />
i form af bl.a. udliciteringer<br />
og privatiseringer på de to områder. Hvad<br />
er fordele og ulemper i denne udvikling?<br />
På programmet er der bl.a. en professor<br />
fra London Metropolitan University, der<br />
vil bidrage med de engelske erfaringer<br />
om privatisering og øget markedsgørelse.<br />
Derudover er oplæg fra bl.a. Velfærdskommissionen.<br />
Konferencen slutter med en<br />
paneldebat med politisk deltagelse.<br />
”Velfærd for alle – hvordan bliver fremtiden?”,<br />
Eigtveds Pakhus i København,<br />
den 29. marts <strong>2006</strong> kl. 10 – 16. Information<br />
om konferencen og tilmelding på<br />
www.handicap.dk/socialpolitik
Giv plads til hinanden<br />
Formandens kommentar<br />
Velkommen! Med de nye afdelingsbestyrelser har vi fået ca. 800<br />
nye tillidsfolk i <strong>DSI</strong> – og vi er ikke færdige med at ajourføre<br />
adressekartoteket. Velkommen i <strong>DSI</strong>-familien, hvor man ikke<br />
kun arbejder for sine egne interesser, men også for de 31 andre<br />
foreninger, som man måske knap nok kender endnu. Velkommen<br />
til de store udfordringer i det nye, lokale arbejde.<br />
En af de første opgaver for afdelingerne er udpegningen af <strong>DSI</strong>-<br />
repræsentanter til diverse råd. F.eks. Det Lokale Beskæftigelses-<br />
råd. Hertil bliver udpegningen måske ikke så svær, da der har<br />
siddet <strong>DSI</strong>’ere i de gamle koordinationsudvalg, hvorfor det ikke<br />
burde være svært at finde repræsentanter med erfaring. Der hvor<br />
kommuner sammenlægges, er der endda flere. Men først skal<br />
afdelingen jo finde frem til disse erfarne personer, der måske<br />
ikke sidder i afdelingens bestyrelse – og så vælge mellem dem.<br />
Ikke så nemt.<br />
Med handicaprådene er det vanskeligere. Også her må man<br />
kigge efter kandidater uden for FU og bestyrelse. Og hvad skal<br />
man så kigge efter? Man vil måske gerne dække kommunens<br />
forskellige geografiske områder. Man vil også gerne dække alle<br />
kommunens forvaltningsområder, hvorfor kandidaternes for-<br />
skellige erfaring og interesse spiller ind. Man skal desuden sikre<br />
en ligelig kønsfordeling. Men frem for alt skal afdelingen sikre<br />
bredden. <strong>DSI</strong> har lovet, at vi vil repræsentere alle handicapgrup-<br />
per i handicaprådet.<br />
Vi har opdelt de 32 organisationer i fire grupperinger: Men-<br />
talt handicappede/udviklingshæmmede, bevægelseshandicap-<br />
pede, kommunikationshandicappede (syn/høre/tale) og varigt<br />
medicinsk behandlede. Så hvis afdelingen kun skal udpege fire<br />
repræsentanter til handicaprådet – så skal der helst være en fra<br />
hver gruppe.<br />
Ansvaret for, at man finder nogle personer, der tilsammen opfyl-<br />
der så mange af ovenstående krav som muligt, ligger ifølge<br />
vedtægterne hos forretningsudvalget. Nogen skal jo få den svære<br />
kabale til at gå op. Det gør den ikke nødvendigvis ved, at man<br />
stemmer om det i bestyrelsen! Har man ikke et FU, så må for-<br />
manden komme med et udspil, som bestyrelsen så kan tage<br />
stilling til.<br />
Til de af jer, der ikke opnår en ønsket plads i et råd eller udvalg:<br />
Der skal nok blive brug for jer i en anden sammenhæng. Der er<br />
rigeligt med opgaver for <strong>DSI</strong> i de nye kommuner. Giv plads og<br />
støt hinanden.<br />
Temadag om beskæftigelsesindsatsen<br />
”Handicapindsatsen i det nye beskæftigel-<br />
sessystem – udfordringer og muligheder?”<br />
er titlen på en <strong>DSI</strong>-temadag, som afhol-<br />
des fredag den 10. marts <strong>2006</strong> kl. 10-16<br />
på Hotel Scandic i Kolding. Temadagen<br />
afholdes for <strong>DSI</strong>’s tillidsrepræsentanter på<br />
det beskæftigelsespolitiske område – dvs.<br />
medlemmer af koordinationsudvalgene og<br />
beskæftigelsesrådene. De burde alle have<br />
fået en invitation.<br />
Blandt oplægsholderne kan vi nævne<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie<br />
Hansen, der vil holde et oplæg om, hvor-<br />
dan handicapindsatsen bliver tilrettelagt<br />
i det nye beskæftigelsessystem, som følge<br />
af kommunalreformen. Karsten Schmidt,<br />
der er udpeget til regionsdirektør i Regi-<br />
on Syd, vil holde oplæg om det regionale<br />
beskæftigelsesråds udvidede rolle i det<br />
nye beskæftigelsessystem. Derefter vil der<br />
være en paneldebat mellem formiddagens<br />
oplægsholdere og en håndfuld repræsen-<br />
tanter fra <strong>DSI</strong>.<br />
Temadagen giver mulighed for, at til-<br />
lidsrepræsentanterne kan blive klogere<br />
på det nye systems indretning og stille<br />
spørgsmål til den kommende handica-<br />
pindsats. <strong>DSI</strong> håber på en informativ dag<br />
præget af debat.<br />
I fjerde kvartal af <strong>2006</strong> vil der blive<br />
afholdt en uddannelsesdag i hver af de<br />
fire beskæftigelsesregioner for <strong>DSI</strong>’s folk i<br />
beskæftigelsesrådene. Her vil der i mindre<br />
fora blive undervist om handicapindsat-<br />
sen i det nye beskæftigelsessystem. Dato-<br />
erne er endnu ikke fastlagt.<br />
Stig Langvad<br />
Mere information om uddannelsesdage-<br />
ne følger både her i <strong>DSI</strong>-nyhedsbrev og i<br />
BeskæftigelsesNYT, der udsendes måned-<br />
ligt til tillidsrepræsentanterne på det<br />
beskæftigelsespolitiske område. Beskæfti-<br />
gelsesNYT kan i øvrigt læses på<br />
www.handicap.dk/arbejdsmarked<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 3
Handicappede glemmes i velfærdsdebat<br />
VELFÆRD. Velfærdskommissionen<br />
har overset borgere med handicap.<br />
Kommissionens 43 forslag tager<br />
ikke højde for særlige gruppers<br />
behov. Nogle af forslagene er i<br />
direkte modstrid med dansk handicappolitik.<br />
Af Kirsten Plambech, socialpolitisk<br />
konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Alle kommissionens 43 forslag mangler at<br />
blive analyseret ud fra en handicapvinkel.<br />
Og nogle af forslagene er i skarp modstrid<br />
med den danske handicappolitik om lige-<br />
stilling, lige muligheder og kompensation.<br />
Det gælder ikke mindst, når Velfærdskom-<br />
missionen foreslår brugerbetaling på læge-<br />
besøg og hjemmehjælp.<br />
<strong>DSI</strong> mødtes med Velfærdskommissio-<br />
nen den 3. januar <strong>2006</strong> – et foretræde på<br />
en halv times tid - hvor vi foreslog dem at<br />
supplere deres anbefalinger til regeringen<br />
med et tydeligt budskab om, at forslagene<br />
skal analyseres i forhold til handicappedes<br />
vilkår. Men de lyttede ikke til os.<br />
Kommissionen har nu reelt afsluttet sit<br />
arbejde med en rapport. Heri er <strong>DSI</strong>’s syns-<br />
punkter ikke reflekteret tilfredsstillende.<br />
Det beklager vi dybt.<br />
Nu er det op til politikerne at føre vel-<br />
færdsdebatten videre – og til os andre.<br />
Derfor arrangerer <strong>DSI</strong>’s social- og arbejds-<br />
markedspolitiske udvalg konferencen<br />
”Velfærd for alle” den 29. marts <strong>2006</strong>. Se<br />
mere herom andetsteds.<br />
Ud over at kritisere den manglende<br />
handicapvinkel, har <strong>DSI</strong> i vores hørings-<br />
svar kommenteret en lang række af Vel-<br />
færdskommissionens 43 konkrete forslag<br />
til fremtidens reformer. På mødet med<br />
Velfærdskommissionen fremførte vi vores<br />
hovedsynspunkter inden for uddannelse,<br />
beskæftigelse og brugerbetaling på sund-<br />
hedsydelser og sociale ydelser.<br />
Diskriminering<br />
På uddannelsesområdet sigter flere af for-<br />
slagene på at få de unge hurtigere igennem<br />
uddannelsessystemet. For eksempel ved<br />
at give bonus for hurtig start og færdig-<br />
gørelse på normeret tid.<br />
Men unge med handicap kan være læn-<br />
gere tid om at gennemføre et uddannelses-<br />
forløb. Det kan være på grund af helbre-<br />
det, det kan være at læsning og tilegnelse<br />
af stoffet tager længere tid, eller det kan<br />
være tidskrævende at få de nødvendige<br />
støtteforanstaltninger iværksat. Skal for-<br />
slag om bonusordninger realiseres, skal<br />
der tages hensyn til disse forhold. Ellers<br />
er der tale om diskriminering af unge med<br />
særlige behov.<br />
På beskæftigelsesområdet fokuserer<br />
kommissionen alt for ensidigt på tilba-<br />
getrækningsreglerne – altså på at bevare<br />
arbejdskraften længere på arbejdsmarke-<br />
det. I stedet for at få flere i arbejde. Det er<br />
<strong>DSI</strong> ikke ene om mene; det var et centralt<br />
emne på den høring, som Folketingets<br />
Politisk- Økonomiske Udvalg gennemførte<br />
den 23. januar <strong>2006</strong>.<br />
<strong>DSI</strong> mener, at kommissionen fokuserer<br />
for lidt på arbejdskraftpotentialet blandt<br />
mennesker med handicap. Vi mener des-<br />
uden, at forslagene om at forringe fleksjo-<br />
bordningen er uacceptable. Velfærdskom-<br />
missionen har bl.a. foreslået at begrænse<br />
Minister overvejer tænketank<br />
Færre regler og mere retssikkerhed. Under<br />
det motto har <strong>DSI</strong> nu bedt socialminister<br />
Eva Kjer Hansen om at nedsætte en tæn-<br />
ketank på retssikkerhedsområdet. Det sker<br />
som en opfølgning på <strong>DSI</strong>’s vellykkede<br />
retssikkerhedskonference den 23. novem-<br />
ber 2005 i Landstingssalen.<br />
<strong>DSI</strong> ønsker en højere prioritering af rets-<br />
sikkerheden i kommunerne, hvilket ikke<br />
behøver at betyde intensiv regulering af<br />
SIDE 4 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
arbejdet i forvaltningen. Der er brug for<br />
klare og mere enkle lovregler, som det<br />
er lettere at overholde og kontrollere. Vi<br />
ønsker større overskuelighed og bedre<br />
sammenhæng i lovgivningen. Retssik-<br />
kerhedsloven bør gennemgås ud fra dette<br />
synspunkt.<br />
Alt i alt mener <strong>DSI</strong>, der både på kort og<br />
lang sigt er en opgave forbundet med at<br />
bevare og forbedre retssikkerheden. Derfor<br />
det statslige tilskud til den maksimale<br />
dagpengesats. Men mennesker i fleksjob<br />
bør sikres samme levestandard som andre<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Brugerbetaling<br />
<strong>DSI</strong> finder det helt uacceptabelt at indføre<br />
generel brugerbetaling i det danske sund-<br />
hedsvæsen og på hjemmehjælp til prak-<br />
tiske opgaver. Mennesker med handicap<br />
har varige og hyppige behov for at benytte<br />
sundhedsvæsenet som følge af den ned-<br />
satte funktionsevne. Generel brugerbeta-<br />
ling vil ramme skævt og er ganske enkelt<br />
”skat på sygdom”.<br />
Praktisk hjemmehjælp indgår som en<br />
del af den samlede kompensation til den<br />
enkelte i form af hjælp og støtte i hverda-<br />
gen. En forudsætning for, at mennesker<br />
med handicap kan opretholde et aktivt og<br />
udadvendt liv, tage en uddannelse og være<br />
på arbejdsmarkedet - hvor praktisk hjem-<br />
mehjælp for mange andre først optræder<br />
som behov langt senere i livet. Derfor ram-<br />
mer også dette forslag helt skævt.<br />
Du kan finde det talepapir, vi brugte til<br />
mødet med Velfærdskommissionen, samt<br />
<strong>DSI</strong>’s høringssvar på www.handicap.dk/<br />
socialpolitik.<br />
forslaget om etablering af en tænketank,<br />
der f.eks. kan bestå af praktikere, forskere,<br />
universitetsfolk, repræsentanter fra Folke-<br />
tingets Ombudsmand og <strong>DSI</strong>.<br />
Noter fra debatten på <strong>DSI</strong>’s konference<br />
om retssikkerhed kan findes på <strong>DSI</strong> hjem-<br />
meside www.handicap.dk
Kurser til alle<br />
<strong>DSI</strong>-LOKALT. Hvordan repræsenterer<br />
man 32 handicaporganisationer,<br />
når man knap nok kan udtale alle de<br />
forskellige handicap? Hvem er det,<br />
vi skal forhandle med – og hvordan<br />
gør vi det bedst? <strong>DSI</strong> forsøger at give<br />
svarene på en række kurser for tillidsrepræsentanter.<br />
Af Dorthe Stief Christensen, organisationskonsulent<br />
i <strong>DSI</strong><br />
<strong>DSI</strong>’s hær af lokalt aktive består ikke læn-<br />
gere af Tordenskjolds soldater. Det nær-<br />
mer sig snarere Djengis Khans vilde horder<br />
– uden sammenligning i øvrigt. Vi kan<br />
således konstatere, at dette nyhedsbrev<br />
når ud til 800 nye abonnenter!<br />
I de 97 nye afdelinger ser vi med stor<br />
glæde mange nye ansigter. Ikke alle har<br />
erfaringer med handicappolitisk arbejde.<br />
Det betyder stor efterspørgsel efter under-<br />
visning i det at være tillidsrepræsentant i<br />
en organisation som <strong>DSI</strong>.<br />
Mange kender til det at arbejde frivil-<br />
ligt i en handicaporganisation, hvor man<br />
arbejder for en enkelt handicapgruppe og<br />
dens interesser. <strong>DSI</strong> er en paraplyorgani-<br />
sation som forpligter sig til at varetage<br />
alle handicapgruppers interesser. Det<br />
kræver ny viden – og det er her, <strong>DSI</strong>’s<br />
tillidsrepræsentantuddannelse kommer<br />
ind i billedet som et tilbud til de nye<br />
afdelinger.<br />
Ved at deltage i kurserne opnår man<br />
viden om <strong>DSI</strong> og de forskellige medlems-<br />
organisationer. På den måde bliver man<br />
bedre i stand til at varetage de fælles<br />
interesser for mennesker med handicap<br />
i afdelingerne, handicapråd og andre råd<br />
og udvalg.<br />
Underviserne er 11 garvede <strong>DSI</strong>-til-<br />
lidsmænd og –kvinder, der i efteråret har<br />
været på skolebænken for at blive intro-<br />
duceret for det undervisningsmateriale,<br />
de nu er i fuld gang med at formidle til<br />
kursister fra afdelingerne.<br />
De 11 på landevejen<br />
De 11, der netop nu er på landevejen for<br />
at afholde kurser for afdelingerne, er Arne<br />
Grønbech-Jensen, Holger Kallehauge,<br />
Irene Hjortshøj, Janus Tarp, Jens Petersen,<br />
Jørgen Bak, Jørgen Eckmann, Jørgen Steen,<br />
Solveig Hansen, Stella Steengaard og Ulla<br />
Lendal. Flere har erfaringer fra amtsafde-<br />
lingerne, <strong>DSI</strong>’s faste udvalg og deres virke<br />
i forskellige råd og nævn.<br />
I første omgang udbydes kurserne af<br />
amtsafdelingerne, som en af deres sidste<br />
opgaver inden de slukker og lukker ved<br />
årsskiftet. For at <strong>DSI</strong> kan efterkomme den<br />
store efterspørgsel efter kurser, uddannes<br />
nye undervisere i marts <strong>2006</strong>, så vi kan få<br />
de sidste aftaler på plads. Herefter bliver<br />
uddannelsen også et tilbud til medlemsor-<br />
ganisationerne og afdelinger, der enkeltvis<br />
eller i samarbejde ønsker yderligere under-<br />
visning.<br />
I Roskilde amt blev kurset afholdt som<br />
en temadag - lørdag den 13. februar - for<br />
afdelingerne i amtet. I Sønderjyllands amt<br />
har Ulla Lendal og Jens Petersen dannet<br />
makkerpar som undervisere, og har afholdt<br />
to af kurserne over to aftener. Sidste modul<br />
følger den 14. marts.<br />
Sådan fortsætter det hen over foråret,<br />
således at alle afdelinger i det ganske land<br />
i løbet af foråret/forsommeren skulle have<br />
modtaget et tilbud om deltagelse i kur-<br />
serne.<br />
Hvordan får de nye handicapråd et bredt<br />
handicappolitisk sigte i deres arbejde?<br />
Og hvordan sikrer rådene, at opmærk-<br />
somheden er rettet mod de kommunale<br />
ansvarsområder i bred forstand og de for-<br />
skellige handicapgruppers behov? Hvilke<br />
forventninger har de kommunale såvel<br />
som handicaporganisationernes repræsen-<br />
tanter til de kommende udfordringer og<br />
samarbejdet i rådene?<br />
Disse og andre spørgsmål vil der være<br />
mulighed for at få svar på og diskutere på<br />
fem regionale kurser. Kurserne er arran-<br />
geret af <strong>DSI</strong>, Det Centrale Handicapråd<br />
(DCH) og Kommunernes Landsforening<br />
(KL) og henvender sig til de personer, som<br />
fremover skal beskæftige sig med de kom-<br />
munale handicapråd.<br />
Formålet med kurset er at give med-<br />
lemmerne af de nye handicapråd - og<br />
rådenes sekretariater - et fælles billede af<br />
intentionen med handicaprådene samt<br />
inspiration til, hvordan man i det enkelte<br />
råd kan gribe arbejdet an. Kursets form er<br />
Kommende kurser<br />
Fyns amt: 7. marts, 10. april og 9.<br />
maj og i weekenden 6. – 7. maj<br />
eller 20. – 21. maj.<br />
Ringkøbing amt: 13., 14. og 27.<br />
marts for Struer, Lemvig og<br />
Holstebro afdelinger.<br />
18. marts for Ringkøbing/Skjern,<br />
Herning og Ikast/Brande afdelinger.<br />
Vejle amt: 16. marts og 6. april.<br />
Århus Amt: 4. og 29. april.<br />
København/Frederiksberg: 20.<br />
og 28. marts samt 5. april.<br />
Vestsjællands amt: 18. og 29.<br />
marts.<br />
Flere er på vej. Kontakt evt. amtsafdelingen,<br />
hvis du vil vide mere.<br />
Kurser for handicaprødder<br />
tilrettelagt, så der både formidles viden og<br />
gives plads til debat, erfaringsudveksling<br />
og personlige fortællinger.<br />
Ikke alle medlemmer af handicaprådene<br />
er udpeget endnu, men man kan godt til-<br />
melde sig kurserne, selvom udpegningerne<br />
ikke er afklarede.<br />
Det er gratis at deltage i selve kurset.<br />
Kørsel dækkes ikke af <strong>DSI</strong> centralt, men<br />
man kan forsøge at få kørselsudgifterne<br />
dækket af det nye handicapråd – evt. af<br />
kommunalbestyrelsen eller sammenlæg-<br />
ningsudvalget.<br />
De fem regionale kurser afholdes fra<br />
slutningen af marts til begyndelsen af<br />
april. Du kan læse mere om tid og sted,<br />
samt program for kurserne på hjemme-<br />
siden www.kommunalehandicapraad.dk<br />
- hvorfra du også kan tilmelde dig.<br />
Yderligere oplysninger om kurserne hos<br />
Dorthe Stief Christensen, tlf. 3675 1777<br />
eller 23 700 516, mail: dsc@handicap.dk.<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 5
Og hvordan syn’s vi så selv det går?<br />
<strong>DSI</strong>-LOKALT. Efteråret 2005 var i<br />
sandhed en historisk periode, da<br />
grundstenene til <strong>DSI</strong>’s fremtidige<br />
decentrale struktur blev lagt med<br />
oprettelsen af 97 afdelinger. Vi<br />
giver en kort status.<br />
Af Henrik Søndergaard, organisationskonsulent<br />
i <strong>DSI</strong><br />
Fra medio september til medio decem-<br />
ber 2005 blev der oprettet en <strong>DSI</strong>-afde-<br />
ling i 97 af de 98 nye kommuner. Kun på<br />
Læsø kunne det ikke lade sig gøre i første<br />
omgang – Læsø dækkes foreløbig af afde-<br />
lingen i Frederikshavn kommune.<br />
Det kan konstateres, at ca. 10 af de 97<br />
afdelinger foreløbig er temmelig ”skrøbe-<br />
lige” – forstået på den måde, at de kun har<br />
mellem 3 og 7 tilsluttede organisationer.<br />
Det siger selv, at der er brug for, at flere<br />
organisationer tilslutter sig de pågældende<br />
afdelinger for at disse kan blive bæredyg-<br />
tige. <strong>DSI</strong> har i den anledning opfordret<br />
medlemsorganisationerne til at prøve at<br />
finde interesserede tillidsfolk til de respek-<br />
tive afdelinger – vi håber det lykkes.<br />
Afdelingerne bruger selv en del kræf-<br />
ter på at finde flere lokale tillidsfolk, som<br />
kan være interesserede i at deltage. Mange<br />
afdelinger har med held brugt de lokale<br />
medier i denne proces, og at dømme efter<br />
Telemarketing<br />
På netportalen www.ijobnu.dk er<br />
mængden af ledige stillinger blevet<br />
forøget væsentligt, da firmaet Excel-<br />
lent søger efter mere end 100 telemar-<br />
ketingskonsulenter,internetsupporte- re og kundekonsulenter. Excellent er<br />
en af Danmarks største kundeservice-<br />
virksomheder (call center) med 500<br />
medarbejdere. Firmaet, der ligger på<br />
Frederiksberg, står overfor den posi-<br />
tive udfordring at skulle rekruttere ca.<br />
370 nye medarbejdere i <strong>2006</strong>, heraf<br />
110 i første kvartal. Excellent opfor-<br />
drer på det kraftigste mennesker med<br />
handicap til at søge ansættelse. Du<br />
kan læse mere om de forskellige jobs<br />
her: www.ijobnu.dk/sw44618.asp<br />
SIDE 6 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
de tilbagemeldinger vi får, så stiger antallet<br />
af tilsluttede organisationer støt og roligt i<br />
afdelingerne. De største afdelinger har nu<br />
22-23 tilsluttede organisationer.<br />
Forretningsudvalg<br />
Cirka 10 af afdelingerne besluttede sig for<br />
ikke at have et forretningsudvalg – enten<br />
fordi der var meget få organisationer, der<br />
tilsluttede sig afdelingen i første omgang,<br />
eller fordi man fandt det mest hensigts-<br />
mæssigt, at hele afdelingsbestyrelsen tager<br />
del i det daglige arbejde.<br />
Det skal ikke være nogen hemmelighed,<br />
at vi fra centralt hold anbefalede afdelin-<br />
gerne at vælge et forretningsudvalg, for<br />
herved at forpligte nogle flere personer til<br />
at løse de praktiske og konkrete opgaver,<br />
så det ikke kun hænger på formanden.<br />
Vi har da også efterfølgende fået tilbage-<br />
meldinger fra nogle af formændene, der<br />
nu er blevet mere interesserede i et for-<br />
retningsudvalg. Så måske ændrer nogle<br />
af disse afdelinger deres beslutning på det<br />
årsmøde, de hver især skal afholde inden<br />
udgangen af 2. kvartal i år.<br />
Vi har i øvrigt på fuldstændig uviden-<br />
skabelig vis lavet en top 5 over, hvilke af<br />
medlemsorganisationerne som har fået<br />
valgt flest formænd for afdelingerne: PTU<br />
15, Landsforeningen LEV 14, Dansk Blin-<br />
desamfund 11, Scleroseforeningen 7 og<br />
Dansk Handicap Forbund 6.<br />
Hverdagen<br />
Nu har den første eufori over den succes-<br />
fulde stiftelse af de mange afdelinger lagt<br />
sig, og afdelingerne skal til at fungere i<br />
hverdagen. Som forventet betyder det, at vi<br />
begynder at få henvendelser med en række<br />
praktiske og politiske spørgsmål, ligesom<br />
der også nogle steder opstår frustrationer,<br />
interne samarbejdsproblemer m.v.<br />
Vi prøver her centralt fra at bistå afdelin-<br />
gerne, så godt vi kan med at besvare disse<br />
spørgsmål og løse de interne problemer. Vi<br />
får hertil stor hjælp fra amtsafdelingerne.<br />
Som hjælpeværktøj for afdelingerne har<br />
vi også udarbejdet en afdelingshåndbog,<br />
hvori vi har prøvet at give svar på mange<br />
af de ting, afdelingerne hidtil har kon-<br />
taktet os om.<br />
Vi har også lavet en særlig håndbog,<br />
som kun omhandler de kommunale han-<br />
dicapråd. Begge håndbøger er sendt til<br />
afdelingerne og lagt på hjemmesiden.<br />
Vi har udsendt en lang række andre<br />
informationer til afdelingerne – faktisk<br />
så mange, at flere har tilkendegivet, at<br />
de er ved at drukne i informationer.<br />
Det understreger bare, at dette er en<br />
proces, hvor det hele tiden er vigtigt at<br />
alle parter medvirker til at få justeret<br />
”systemet”. Vi må finde frem de rigtige<br />
niveauer, afstemme forventninger o.l.<br />
Og så må det også bare konstateres, at<br />
TING TAGER TID!<br />
Økonomi og IT<br />
<strong>DSI</strong> fik i forbindelse med efterårets satspul-<br />
jeforhandlinger en bevilling til udvikling<br />
af vores lokale system – 1,5 mill. kr. i 4 år,<br />
samt en engangsbevilling på 400.000 kr.<br />
i <strong>2006</strong> til indkøb af IT-udstyr. Vi fik først i<br />
januar <strong>2006</strong> endeligt tilsagn fra Socialmi-<br />
nisteriet om, at bevillingen er godkendt,<br />
og at pengene var på vej til <strong>DSI</strong>. Der er<br />
udarbejdet et tilskudssystem for afdelin-<br />
gerne, og udbetalingerne er foretaget i<br />
februar.<br />
For så vidt angår indkøb af IT-udstyr er<br />
det besluttet at købe en bærbar PC til hver<br />
afdeling. <strong>DSI</strong> forhandler i øjeblikket med<br />
forskellige leverandører herom.<br />
Rullepølsen lever!<br />
Afslutningsvis må jeg beklageligvis kon-<br />
statere, at min personlige Sisyfos-vendetta<br />
mod den fuldstændig overdrevne brug af<br />
rullepølsemadder i det danske foreningsliv<br />
stadig ikke har båret frugt. Efter omtalen<br />
i det seneste <strong>Nyhedsbrev</strong> væltede det ind<br />
med sympatitilkendegivelser fra hele lan-<br />
det – tak for det. Men dårlige vaner for-<br />
går åbenbart ikke så let. Forleden var jeg<br />
til årsmøde i <strong>DSI</strong>-Fyn – og behøver jeg at<br />
nævne, hvad serveringen bestod af?<br />
Jeg kæmper videre!
Handicapråd med startvanskeligheder<br />
<strong>DSI</strong>-LOKALT. Nu er der kun en<br />
måned til, at de nye kommunale<br />
handicapråd skal være nedsat. Det<br />
giver lige nu anledning til mange<br />
spørgsmål og diskussioner landet<br />
over.<br />
Af Dorthe Stief Christensen,<br />
organisationskonsulent i <strong>DSI</strong><br />
Handicaprådene skal etableres pr. 1. april<br />
<strong>2006</strong> i de nye kommuner. Og i de gamle<br />
kommuner med, naturligvis. Også der,<br />
hvor man allerede har et frivilligt handi-<br />
capråd. Der skal oprettes et nyt råd efter<br />
den nye bekendtgørelse.<br />
Handicaprådets nedsættelse er eller har<br />
været på dagsordenen i kommunalbesty-<br />
relsen eller sammenlægningsudvalget (det<br />
er i de kommuner, der skal sammenlæg-<br />
ges, de politikere, der om et år bliver til de<br />
nye kommunalbestyrelser). <strong>DSI</strong> får derfor<br />
mange henvendelser fra både afdelinger<br />
og kommuner, der ønsker sekretariatets<br />
hjælp.<br />
Kommunerne ønsker især <strong>DSI</strong>’s hjælp<br />
til at udforme af en vedtægt for rådet. Der<br />
kommer spørgsmål om, hvordan rådet<br />
skal sammensættes, hvem der indstiller<br />
og hvilke grupperinger uden for <strong>DSI</strong>, der<br />
kan komme med i rådet. Vi har set en del<br />
eksempler på forslag til vedtægter, der<br />
bestemt ikke lever op til loven og inten-<br />
sionerne bag. Nogle kommuner forsøger<br />
at spise <strong>DSI</strong> af med så lidt som muligt,<br />
mens man andre steder har et frugtbart<br />
samarbejde med <strong>DSI</strong>-afdelingen.<br />
I <strong>DSI</strong>’s afdelinger er forretningsudval-<br />
gene i gang med at indhente kandidater<br />
fra de tilsluttede organisationer. Enkelte<br />
steder er kandidater og stedfortrædere<br />
allerede indstillet til kommunen. Det er<br />
kommunen, som rent formelt foretager<br />
udpegelsen.<br />
Herunder opridses nogle af de problem-<br />
stillinger, vi ser, og som det er vigtigt for<br />
<strong>DSI</strong>’s repræsentanter at være opmærksom-<br />
me på i forhandlingerne med kommunen<br />
ved etableringen af handicaprådet.<br />
Rådets placering<br />
Der er stadig kommuner, der nærmest pr.<br />
automatik placerer handicapspørgsmål<br />
i kommunens socialforvaltning. Vi ser<br />
derfor mange steder forslag om at placere<br />
handicaprådet der. Men et af grundprin-<br />
cipperne i dansk handicappolitik er, at<br />
handicappolitikken implementeres i alle<br />
politikområder og alle forvaltningsenhe-<br />
der i kommunen. Denne holdning kom-<br />
mer også til udtryk i bekendtgørelsen,<br />
hvor der skrives, at rådets medlemmer skal<br />
repræsentere forskellige sektorer, herunder<br />
børn og voksne med handicap.<br />
Man kan altså ikke komme udenom, at<br />
handicaprådet skal dække bredt og vare-<br />
tage alle kommunens politikområder. Det<br />
peger på en central placering i kommu-<br />
nen, og helst under borgmesterkontoret.<br />
Kun hermed kan alle gøres ansvarlige for<br />
at efterleve FN’s Standardregler om lige<br />
muligheder for handicappede fra 1993.<br />
Rådets sammensætning<br />
<strong>DSI</strong> har endnu ingen statistik over, hvor<br />
store handicaprådene bliver. Kommunen<br />
kan selv afgøre, hvor stort rådet skal være<br />
- fra 6 til 14 medlemmer i alt. Heraf skal<br />
handicaporganisationerne have halvdelen<br />
af pladserne. I kommuner, hvor <strong>DSI</strong>-afde-<br />
lingerne har mange kvalificerede kandida-<br />
ter, ønsker afdelingen naturligvis så stort<br />
et råd som muligt. Det er lykkedes en del<br />
<strong>DSI</strong>-afdelingen at forhandle sig frem til en<br />
acceptabel størrelse, så bredden af handi-<br />
capgrupper sikres.<br />
Flere steder har kommunen ønsket<br />
repræsentanter fra andre lokale grupperin-<br />
ger uden for <strong>DSI</strong> i rådet. <strong>DSI</strong> har til kom-<br />
munerne sagt, at man efter vores mening<br />
skulle se nøje på, om der nu er tale om<br />
reelle foreningsdannelser med medlems-<br />
demokrati osv. Men Socialministeriet har<br />
udtalt, at bekendtgørelsen ikke stiller krav<br />
om en særlig organisering af de lokale<br />
grupperinger udenfor <strong>DSI</strong>. Dog under-<br />
streger ministeriet, at repræsentanten for<br />
den lokale gruppering skal indstilles af<br />
grupperingen til kommunalbestyrelsen.<br />
Kommunen kan altså ikke egenhændigt<br />
blot udpege én, som de synes er passende.<br />
Det er grupperingen selv, der forestår ind-<br />
stillingen – og det kræver alt andet lige en<br />
eller anden form for organisering.<br />
I <strong>DSI</strong>’s samarbejde med kommunen bør<br />
afdelingen holde fast i, at <strong>DSI</strong>’s repræsen-<br />
tanter i handicaprådet dækker bredt og<br />
varetager de fælles interesser for kommu-<br />
nens borgere med et handicap. Det vil<br />
sige, at <strong>DSI</strong> også repræsenterer de fleste<br />
pårørendegrupper, skolebestyrelser, bru-<br />
gere af botilbud m.fl., da disse målgrupper<br />
ofte har tilknytning til en medlemsorga-<br />
nisation.<br />
Sekretariatet vil meget gerne have til-<br />
bagemeldinger fra jer derude: Fortæl om<br />
jeres samarbejdet - eller mangel på samme<br />
- med kommunen omkring etableringen af<br />
handicaprådet. Vi vil også meget gerne se<br />
forslag til vedtægter og forretningsorden,<br />
så vi kan danne os et billede af, hvordan<br />
danmarkskortet vedrørende handicapråd<br />
ser ud.<br />
Du kan finde de love og bekendtgørel-<br />
ser, der er nævnt i artiklen her på hjem-<br />
mesiden www.handicapraad.dk, der ved-<br />
ligeholdes af <strong>DSI</strong>.<br />
<strong>DSI</strong>-høring om<br />
handicap<br />
kompensation<br />
Mandag den 8. maj <strong>2006</strong> afholder <strong>DSI</strong> en<br />
høring om handicapkompensation, hvor<br />
vi sætter fokus på bestemmelsen om mer-<br />
udgifter efter servicelovens § 84. Det vil<br />
foregå i Folketingets Landstingssal fra kl.<br />
13 til 17. Statens budgetterede udgifter til<br />
merudgifter efter denne paragraf anvendes<br />
ikke tilnærmelsesvis. <strong>DSI</strong> mener, at mange<br />
borgere ikke får de merudgifter, som de er<br />
berettiget til.<br />
Da al handicapkompensation til voks-<br />
ne dækkes via servicelovens § 84, er det<br />
væsentligt, at bestemmelsen anvendes<br />
efter hensigten, og at borgerne oplyses om<br />
muligheden for hjælp efter denne bestem-<br />
melse. Hold øje med nærmere informatio-<br />
ner om høringen på <strong>DSI</strong>’s hjemmeside.<br />
KP<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 7
Bliv klog på <strong>DSI</strong> – brug hjemmesiden<br />
INTERNET. Læs nyhedsbrevet på<br />
hjemmesiden. Se vore pressemeddelelser.<br />
Find håndbøger og pjecer<br />
skrevet til de lokale tillidsfolk. Få<br />
sendt en mail, når <strong>DSI</strong> har skrevet om<br />
et emne, der interesser dig. Gå på<br />
opdagelse på www.handicap.dk<br />
Af Jim Høyer, informationsmedarbejder i <strong>DSI</strong><br />
”På vores hjemmeside kan du læse om<br />
handicappolitik - ikke om diagnoser og<br />
behandling”. Sådan skriver vi allerøverst<br />
på forsiden. Man skal nemlig helst ikke gå<br />
forgæves på handicap.dk – og det gør man,<br />
hvis man vil vide noget om diagnoser og<br />
behandling. Da er man bedre stillet ved at<br />
gå til en af vore medlemsorganisationer<br />
– som vi naturligvis linker videre til.<br />
Det, vi arbejder med og skriver om, er<br />
handicappolitik. Og vi mener selv, at vi på<br />
handicap.dk har samlet alle de informatio-<br />
ner, som vi tror, du har brug for. Uanset,<br />
om du er en helt almindelig nysgerrig dan-<br />
sker eller superengageret tillidsrepræsen-<br />
tant i en <strong>DSI</strong>-afdeling.<br />
Politikområder<br />
Vi har delt hjemmesiden op efter de politik-<br />
områder, <strong>DSI</strong> arbejder med. Disse temasider<br />
finder du gennem menuen til venstre:<br />
Socialpolitik, Tilgængelighed, Uddannelse,<br />
Sundhedspolitik osv.<br />
SIDE 8 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
Først kommer dog en temaside om <strong>DSI</strong><br />
selv. Her finder du generelle informationer<br />
om vores formål, opbygning og arbejde.<br />
Der er links til vedtægter, beretninger,<br />
handlingsplaner, principprogram, infor-<br />
mationspolitik osv.<br />
Derefter følger politikområderne. På<br />
hver temaside kan du ude i højre spalte<br />
se links til nyhedsbrevsartikler, politikpa-<br />
pirer eller høringssvar om det pågældende<br />
emne. Du kan desuden se, hvem der er<br />
konsulent på området i <strong>DSI</strong>’s sekretariat,<br />
hvem der sidder i det relevante <strong>DSI</strong>-udvalg,<br />
og læse referater fra deres møder.<br />
Men lige netop referater, dem skal du<br />
være tillidsrepræsentant for at kunne læse<br />
- det kommer vi tilbage til!<br />
<strong>DSI</strong>’s mange høringssvar kan læses på<br />
hjemmesiden, så snart de er sendt til mini-<br />
sterierne. Høringssvar er skrivelser fra den<br />
ene akademiker til den anden, så det kan<br />
være ganske drøj læsning... Men vi prøver<br />
at supplere høringssvarene med artikler i<br />
nyhedsbrevet og forskellige <strong>DSI</strong>-notater.<br />
Dem finder du også på temasiderne.<br />
Nederst på hver temaside er listet de fem<br />
nyeste dokumenter om det pågældende<br />
emne. Klikker du på linket derunder, ”alle<br />
dokumenter”, så får du en oversigt over<br />
alt, hvad vi har skrevet de sidste par år<br />
om emnet.<br />
Efter politikområderne følger ”Projek-<br />
ter”, hvor du bl.a. finder sider om børn og<br />
www.handicap.dk rummer mere end du tror. I<br />
menuen til venstre finder du vore temasider, den<br />
særlige side for tillidsfolk og muligheden for at<br />
registrere dig som bruger – eller logge ind, hvis<br />
du allerede er bruger. Klik på Danmarkskortet for<br />
at finde din lokale afdeling.<br />
unge, strukturreformen og forårets repræ-<br />
sentantskabsmøde.<br />
Søg og du skal finde<br />
De fleste af os går gerne på opdagelse efter<br />
det, vi håber at finde på en hjemmeside.<br />
Og det sker, at man farer vild. Men prøv<br />
vores søge-værktøj. Skriv i søgefeltet øverst<br />
til højre. Er du heldig, finder du det rigtige<br />
dokument på få sekunder. Ellers prøv at<br />
variere dit søgeord lidt.<br />
Hvis du søger et helt bestemt hørings-<br />
svar, et ministerbrev eller et referat – så kan<br />
du prøve menupunktet ”Oversigt”, oppe i<br />
top-menuen. Det svarer til det, der på andre<br />
hjemmesider hedder ”Sitemap” – en oversigt<br />
over alle hjemmesidens underpunkter.<br />
Det kan dog blive en lang vandring, hvis<br />
du skal lede efter noget i Oversigt. Prøv<br />
hellere søgefunktionen!<br />
97 nye hjemmesider<br />
Hver af <strong>DSI</strong>’s nye afdelinger har deres egen<br />
hjemmeside på handicap.dk. Ligesom de<br />
15 amtsafdelinger har det. Her kan afde-<br />
lingerne lægge indkaldelser og referater fra<br />
møderne, notater osv. Der er en kalender<br />
på hver afdelingsside, hvor afdelingen kan<br />
annoncere møder og arrangementer.<br />
Du finder afdelingerne ved at klikke på<br />
Danmarkskortet på forsiden, eller ved at<br />
vælge menupunktet ”<strong>DSI</strong>-lokalt” i menu-<br />
en i toppen.
Hvis du vil modtage HandiKlip, nyhedsmails eller<br />
kunne læse referater, så skal du registrere dig<br />
som bruger. Hvis du er aktiv i <strong>DSI</strong> eller en medlemsorganisation,<br />
så skal du vælge den nederste<br />
mulighed, en <strong>DSI</strong>-konto. Den giver dig ret til at<br />
læse alle referater på handicap.dk<br />
For tillidsfolk<br />
Hvis man er ny i en afdeling – eller bare<br />
har brug for nogle af de dokumenter, der<br />
er relevante for det lokale arbejde, så skal<br />
man gå til menupunktet ”For tillidsfolk”<br />
ude til venstre.<br />
På siden for tillidsfolk finder man<br />
diverse håndbøger og alskens blanketter<br />
og dokumenter, der har med afdelingernes<br />
administration at gøre. Her er også pje-<br />
ceserien ”Tillidsrepræsentant i <strong>DSI</strong>”, der er<br />
målrettet de forskellige råd og nævn.<br />
Siden indeholder også nogle eksterne<br />
links, da mange har valgt at gøre denne<br />
side til deres start-side. Herfra kan man<br />
hoppe ind i dybet af handicap.dk, eller<br />
ud i den vide handicapverden.<br />
Brugerservice - parkeringskort<br />
Mange kommer på handicap.dk for at få<br />
oplysninger og ansøgningsskemaer vedrø-<br />
rende parkeringskort og ledsagerkort. De<br />
finder (forhåbentlig) linket på forsiden til<br />
”Brugerservice”.<br />
Invalideorganisationernes Brugerservice<br />
(IBS), tildeler på vegne af Rigspolitichefen<br />
parkeringskort til invalidebilister. De for-<br />
midler desuden Falck-abonnementer til<br />
reduceret pris – og udsteder ledsagerkort<br />
til DSB.<br />
På www.handicap.dk/ibs finder man<br />
også en fortegnelse over de kulturinstitu-<br />
tioner, der giver ledsagere gratis adgang,<br />
hvis man har DSB’s ledsagerkort.<br />
Bliv bruger<br />
Hvis du vil mere end bare at se på hjem-<br />
mesider, så skal du lægge mærke til de to<br />
menupunkter nederst til venstre: ”Log<br />
ind” og ”Bliv bruger”. Først skal du regi-<br />
strere dig som bruger (én gang), derefter<br />
kan du logge dig ind, hver gang du ønsker<br />
Når du som bruger er logget ind, ser du menupunktet<br />
”Mine indstillinger”. Det bringer dig til<br />
denne side, hvor du kan skifte adgangskode,<br />
tegne abonnement på diverse e-mailtjenester,<br />
eller ændre i dine personlige indstillinger (ny<br />
e-mailadresse). Punktet Forum indstillinger skal<br />
først bruges, når vi opretter diskussionsfora på<br />
handicap.dk<br />
at læse referater, eller når du vil ændre i<br />
dine e-mailabonnementer.<br />
Ved brugerregistreringen skal du vælge<br />
mellem en ”almindelig” brugerkonto eller<br />
en ”<strong>DSI</strong>-konto”. Den sidste er kun for de<br />
aktive i <strong>DSI</strong>’s afdelinger og udvalg, samt<br />
vore medlemsorganisationer. Du skal have<br />
en ”<strong>DSI</strong>-konto” for at kunne læse referater<br />
på handicap.dk.<br />
”Almindelige” brugere kan se alle andre<br />
dokumenter end referater. Og de kan frit<br />
tilmelde sig HandiKlip og nyhedsmail.<br />
Men vi vil altså gerne have lov til at dis-<br />
kutere frit fra leveren, og skrive om det i<br />
referaterne. Centralt og lokalt. Derfor kan<br />
referaterne kun læses af ”os selv”.<br />
Hvis du allerede er registreret som<br />
”almindelig” bruger, og nu er blevet aktiv<br />
i en afdeling, så send en mail til jh@han-<br />
dicap.dk og fortæl i hvilken afdeling (eller<br />
organisation) du er aktiv – så ændrer jeg<br />
din konto. Du behøver IKKE oprette dig<br />
som bruger på ny!<br />
Hvis man vælger at registrere sig som til-<br />
lidsrepræsentant med en <strong>DSI</strong>-konto, så går<br />
der lige nogle dage, inden man kan åbne<br />
referaterne. Sekretariatet skal have lejlig-<br />
hed til at tjekke navnet i vores adressekar-<br />
totek, inden vi giver folk læserettigheder.<br />
Men du kan med det samme logge dig ind<br />
og tilmelde dig HandiKlip og nyhedsmail<br />
– se herunder.<br />
Log dig ind<br />
Når du er blevet bruger, kan du logge dig<br />
ind. Du ser derefter dit brugernavn stå<br />
nederst til venstre – efterfulgt af punktet<br />
”Mine indstillinger”. Klikker du der, har<br />
du mulighed for at skifte din adgangsko-<br />
de, tilmelde dig e-mailabonnementer, og<br />
ændre dine personlige indstillinger, dvs.<br />
dit navn og din e-mailadresse.<br />
Når du er logget ind kan du via ”Mine indstillinger”<br />
komme til siden med ”E-mail abonnementer”.<br />
Her finder du HandiKlip, der sender avisresumeer<br />
pr. mail hver morgen. Du kan også abonnere på<br />
nyhedsmails om de forskellige politikområder eller<br />
lokalafdelinger.<br />
Det sidste er vigtigt. Vi skifter tilsyneladen-<br />
de alle sammen e-mailadresser af og til, og<br />
der er desværre mange, der så bare opretter<br />
en ny brugerkonto – hvorfor HandiKlip<br />
sendes forgæves til en nedlagt adresse<br />
morgen efter morgen. Ajourfør selv din<br />
e-mailadresse ved at gå ind i ”Mine indstil-<br />
linger” og ”Personlige indstillinger”.<br />
Abonner på nyheder<br />
Når du er logget ind, og har klikket på<br />
”Mine indstillinger”, skal du vælge ”E-<br />
mail abonnementer”. Så kommer du til<br />
en side, der tilbyder flere tjenester:<br />
• Du kan få tilsendt en daglig mail med<br />
resumeer fra handicaprelaterede artik-<br />
ler i fem morgenaviser – det vi kalder<br />
HandiKlip.<br />
• Du kan abonnere på en nyhedsmail, der<br />
fortæller, når der er lagt nye dokumen-<br />
ter ud på en bestemt temaside. Du kan<br />
således følge med i, hvad <strong>DSI</strong> skriver<br />
af høringssvar, ministerbreve, notater<br />
og rapporter inden for f.eks. socialpoli-<br />
tik, tilgængelighed eller ulandsarbejde.<br />
Du vælger selv, hvor mange og hvilke<br />
emner, der interesserer dig.<br />
• Du kan også abonnere på en nyheds-<br />
mail, der fortæller, når din lokale afde-<br />
ling har lagt nyt materiale på deres<br />
hjemmeside. Altså en slags elektronisk<br />
nyhedsbrev fra afdelingen.<br />
• Nyhedsmails udsendes en gang om<br />
ugen, hvis der altså er nyheder på de<br />
sider, du har valgt.<br />
Giv dig tid til at gå på opdagelse. www.<br />
handicap.dk indeholder mere end du<br />
tror.<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 9
Sundhedspolitik i den nye struktur<br />
SUNDHED. De nye tider betyder<br />
nye arbejdsområder for kommunerne.<br />
Det kan gå ud over de specialiserede,<br />
faglige miljøer. Men det<br />
giver også nye muligheder for sammenhæng<br />
i rehabiliteringen.<br />
Af Thomas Jensen, sundhedspolitisk konsulent<br />
Kommunerne får nye opgaver, også på<br />
sundhedsområdet. Kommunerne får det<br />
overordnede ansvar for forebyggelse,<br />
sundhed og genoptræning. Alle sammen<br />
områder, som har stor betydning for <strong>DSI</strong>’s<br />
medlemmer.<br />
For <strong>DSI</strong> vil det være af afgørende betyd-<br />
ning at følge kommunernes bestræbelser<br />
på at løfte den store sundhedsopgave, de<br />
har fået pålagt. Kommunerne har som<br />
Kommunal<br />
rehabilitering<br />
Rehabilitering i de nye kommuner, frygt<br />
eller forventning? Det er titlen på årets<br />
minikonference, som <strong>DSI</strong>, PTU og Dansk<br />
Handicap Forbund traditionen tro arran-<br />
gerer i forbindelse med Rehab Scandinavia<br />
<strong>2006</strong> - årets hjælpemiddelmesse.<br />
Kommunerne skal til næste år overtage<br />
forpligtelsen til at tage sig af genoptræ-<br />
ning/rehabilitering. Betyder det mulighed<br />
for at få en helhed i behandlingen, som vi<br />
har manglet – eller giver det en risiko for,<br />
at de faglige miljøer bliver splittet? Det<br />
sætter vi fokus på tirsdag den 25. april kl.<br />
13–15 i Bella Center, København.<br />
Der vil først blive en række oplæg om<br />
rehabilitering og de nye tider, og derefter<br />
debat mellem tilskuerne og et panel af<br />
beslutningstagere og brugere.<br />
Der er gratis adgang til både messen og<br />
minikonferencen.<br />
SIDE 10 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
udgangspunkt meget små forudsætnin-<br />
ger for at løse de nye opgaver, og de har<br />
brug for al den hjælp, de kan få. Det vil<br />
<strong>DSI</strong> meget gerne bidrage med.<br />
Sundhedsaftalerne<br />
Et sted, hvor både kommuner og regioner<br />
får brug for hjælp, er ved udformningen af<br />
sundhedsaftaler. Der står i Sundhedsloven,<br />
at kommuner og regioner skal fastlægge<br />
niveauet af sundhedsydelser ved hjælp af<br />
fælles sundhedsaftaler.<br />
For <strong>DSI</strong> vil det være naturligt, om man<br />
inddrog brugerne i disse aftaler, så man<br />
allerede fra starten vil kunne indgå nogle<br />
fornuftige aftaler. <strong>DSI</strong> prøvede i hele perio-<br />
den omkring tilblivelsen af Sundhedslo-<br />
ven at få formaliseret brugerinddragelse i<br />
forbindelse med sundhedsaftalerne, men<br />
desværre uden held.<br />
Kommunerne skulle inden den 15.<br />
februar have gjort sig klart, hvilke tilbud<br />
de ønsker selv at drive, og hvilke, de vil<br />
købe sig til eksternt. <strong>DSI</strong> har i den forbin-<br />
delse rådet kommunerne til at træde var-<br />
somt. Selvom det umiddelbart kan virke<br />
tillokkende for kommunerne at drive<br />
alting selv, er der for brugerne alvorlige<br />
ting på spil. Det vil være katastrofalt at<br />
få ødelagt de gode, faglige miljøer, som<br />
eksisterer rundt omkring i dag, og som<br />
det har taget lang tid at opbygge. Kom-<br />
munerne skal ikke stirre sig blinde på<br />
den kortsigtede gevinst, men tænke sig<br />
godt om.<br />
Taler vi om<br />
det samme?<br />
Center for Små Handicapgrupper har<br />
udgivet en rapport om de problemer, som<br />
etniske minoriteter med sjældne handi-<br />
cap møder i social- og sundhedsvæsnet.<br />
Primært handler problemerne om kom-<br />
munikation, om at skabe et fælles grund-<br />
lag for at tale om det samme. Rapporten<br />
berører mange generelle problemstillinger<br />
for etniske minoriteter med handicap, og<br />
den anbefalinger vil også kunne bruges af<br />
de større handicaporganisationers med-<br />
lemmer og ansatte. CSH kan kontaktes på<br />
tlf. 3391 4020 eller csh@csh.dk<br />
Sundhedscentre<br />
I øjeblikket foregår der en opbygning af<br />
sundhedscentre rundt omkring i det gan-<br />
ske land. Det er tanken, at mange af kom-<br />
munernes nye sundhedsopgaver skal løses<br />
herfra. For <strong>DSI</strong> er den præcise indretning<br />
af disse sundhedscentre ikke afgørende.<br />
Det afgørende er, at borgerne i kommu-<br />
nen får de rigtige ydelser, af den rigtige<br />
kvalitet.<br />
Men det er lige så afgørende, at den spe-<br />
cialiserede behandling, som skal foregå på<br />
hospitalet (regionens ansvar), også rent<br />
faktisk foregår på hospitalet. Sundheds-<br />
centrene skal ikke udvikle sig til mini-<br />
hospitaler!<br />
Endelig vil det være hensigtsmæssigt,<br />
om der også i forhold til sundhedscentre-<br />
ne bliver en stærk brugerinddragelse, f.eks.<br />
i form af brugerrepræsentanter i bestyrel-<br />
serne og/eller sundhedsbrugerråd.<br />
Rehabilitering<br />
En god ting ved, at kommunerne nu over-<br />
tager en stor sundhedsforpligtigelse, er at<br />
der dermed skabes gode muligheder for få<br />
en sammenhængende rehabiliteringsind-<br />
sats. Rehabilitering er blandt andet fysisk<br />
genoptræning, revalidering, tilpasning af<br />
omgivelser og tildeling af hjælpemidler.<br />
Skal rehabiliteringen give mening, er det<br />
af stor vigtighed, at den bliver tværsekto-<br />
riel. Den skal desuden sætte borgeren i<br />
centrum. Borgeren er med hele vejen i<br />
rehabiliteringsforløbet, og det er borgerens<br />
behov og ønsker, der skal være styrende<br />
for processen.<br />
Hvis kommunerne kan få skabt et godt<br />
samarbejde på tværs af forvaltningerne, vil<br />
det kunne resultere i gode, sammenhæn-<br />
gende rehabiliteringsforløb, til stor glæde<br />
for den enkelte borger – og så sandelig<br />
også for kommunekassen. Der vil være<br />
økonomiske gevinster ved godt rehabilite-<br />
rede borgere, som kan deltage i samfunds-<br />
livet på lige fod med alle andre.<br />
Der er gode muligheder på sundheds-<br />
området med den nye struktur, så nu er<br />
det op til kommunerne at omsætte disse<br />
muligheder i praksis, og ikke forfalde til<br />
vane- og kassetænkning. <strong>DSI</strong> medvirker<br />
meget gerne positivt til denne udviklings-<br />
opgave!
Kommunalreformens stedbarn<br />
UNDERVISNING. Voksenspecialundervisningen<br />
kommer desværre ikke<br />
helskindet gennem strukturreformen.<br />
Det ses af det udkast til ny bekendtgørelse,<br />
som <strong>DSI</strong> har fået til udtalelse.<br />
Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk<br />
konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Vi vidste jo godt, at der var dårligt nyt på<br />
vej. Som omtalt i sidste nummer af nyhedsbrevet<br />
lavede Rambøll Management en<br />
rapport om voksenspecialundervisningen,<br />
bestilt af Undervisningsministeriet. <strong>DSI</strong><br />
mener ikke, at rapporten lever op til de<br />
krav til faglig indsigt og viden, som man<br />
med rette kan stille, når ministeriet betaler<br />
i omegnen af en halv million kroner for<br />
værket. Det har <strong>DSI</strong> fortalt både forfatterne<br />
og Undervisningsministeriet.<br />
Vi har især sagt, at rapporten er uegnet<br />
som grundlag for at foretage forandringer<br />
i struktureringen af voksenspecialundervisningen.<br />
Undervisningsministeriet<br />
tilkendegav som svar, at de faktisk ikke<br />
var uenige – de anså det ikke for hensigtsmæssigt<br />
at foretage forandringer i voksenspecialundervisningen<br />
på baggrund af<br />
rapporten.<br />
Men nu sidder vi med udkastet til ny<br />
bekendtgørelse om voksenspecialundervisningen.<br />
Og rapportens misforståelser<br />
lever videre i bedste velgående.<br />
Hospitalsindlagt uden undervisning<br />
Ifølge udkastet skal det ikke mere være<br />
muligt at modtage voksenspecialundervisning,<br />
mens man er indskrevet på hospitalet.<br />
Det er en alvorlig forringelse.<br />
Det har bl.a. betydning for mennesker,<br />
der bliver indlagt med akut blodprop eller<br />
andet, der giver afasi, hvor der er behov<br />
for taleundervisning og rådgivning allerede<br />
kort efter traumet er opstået. Det<br />
har også betydning for mennesker, der<br />
er i gang med et undervisningstilbud og<br />
som bliver indlagt, muligvis med behov<br />
for behandling, der slet ikke har med<br />
undervisningen at gøre.<br />
For sindslidende kan psykiatrisk hospitalsbehandling<br />
i dag kombineres med et<br />
undervisningsforløb. Her støtter behandlingen<br />
og undervisningen ofte hinanden.<br />
Vi har bemærket dette over for Undervisningsministeriet<br />
både på skrift og ved<br />
møder. Ministeriet argumenterer med, at<br />
30 millioner kroner bliver flyttet fra amternes<br />
undervisning til sygehusene. Men<br />
ministeriet vil ikke være med til at skabe<br />
lovhjemmel for, at der skal tilbydes undervisning<br />
på sygehusene, ligesom Undervisningsministeriet<br />
ikke vil henvende sig til<br />
Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at<br />
de overtager en opgave.<br />
Til gengæld har ministeriet lovet, at de<br />
vil se på muligheden for, at man fortsætter<br />
sit tilbud i undervisningssektorens regi,<br />
hvis man bliver indlagt, mens man er i<br />
gang med et forløb. Hvordan ministeriet<br />
vil tackle dette, ved vi endnu ikke.<br />
Kommuner uden viden<br />
Kommunerne skal overtage en meget stor<br />
del af voksenspecialundervisningen. På<br />
sidste års undervisningskonference, der<br />
arrangeres i fællesskab af <strong>DSI</strong> og Undervisningsministeriet,<br />
udtalte repræsentanten<br />
fra Kommunernes Landsforening, at kommunerne<br />
havde et ganske udmærket kendskab<br />
til brugerne af voksenspecialundervisningen<br />
gennem socialforvaltningernes<br />
kendskab til handicappede borgere.<br />
Hvad KL-repræsentanten ikke er klar<br />
over er, at ganske mange borgere benytter<br />
voksenspecialundervisningen uden at<br />
være i kontakt med socialforvaltningen.<br />
Der er tale om mennesker, der har behov<br />
for et specialundervisningstilbud, og som<br />
samtidig er i arbejde eller uddannelse.<br />
Disse borgere er blevet visiteret til voksenspecialundervisning<br />
af det enkelte<br />
uddannelsessted, fordi amtet har udlagt<br />
sin visitationskompetence hertil. Det er<br />
altså på den enkelte undervisningsinstitution,<br />
at man finder viden og ekspertise.<br />
Ifølge kommunalreformen kan kommunerne<br />
også udlægge visitationskompetencen.<br />
Både til egne tilbud og til tilbud, som<br />
de vil benytte i nabokommunerne. Men<br />
vores meldinger fra forskellige kommuner<br />
siger, at det vil de ikke gøre.<br />
Det er da også sin sag at lægge visitationskompetence<br />
ud til nabokommunens<br />
institutioner. Mange kommunalpolitikere<br />
vil givetvis mene, at man dermed giver<br />
nabokommunen et sugerør ned i egen<br />
kasse.<br />
Klagemulighederne<br />
Får man et tilbud, som man ikke er tilfreds<br />
med, kan man klage til kommunalbestyrelsen.<br />
Er der tale om, at kommunen ikke<br />
overholder ”sin retlige forpligtelse”, så kan<br />
man klage til Klagenævnet for Vidtgående<br />
specialundervisning. Er De forvirret? Det<br />
er vi også!<br />
Vi har spurgt Undervisningsministeriet<br />
og jurister, der skulle have forstand på<br />
dette. Vi kan godt få nogle eksempler på,<br />
hvad man kan klage til Klagenævnet over,<br />
men vi kan ikke få nogen generel beskrivelse,<br />
der gør det muligt at se præcist, hvor<br />
skellet går mellem, hvad man skal klage til<br />
kommunen over, og hvad man skal klage<br />
til Klagenævnet over.<br />
Klagenævnet behandler allerede sager<br />
vedrørende vidtgående specialundervisning<br />
for børn, og har lange diskussioner<br />
om, hvorvidt nævnet nu har kompetence<br />
til at behandle denne eller hin sag. Det vil<br />
der blive mere af, med en så uklart defineret<br />
klageadgang.<br />
Kort sagt: Voksenspecialundervisningen<br />
er blevet stedmoderligt behandlet, og det<br />
bliver fremover en stor opgave at arbejde<br />
med for handicaporganisationerne og <strong>DSI</strong><br />
– lokalt og centralt.<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 11
Regeringen må sikre de nye<br />
kommuners tilgængelighed<br />
TILGÆNGELIGHED. Det er nu, vi<br />
skal sikre tilgængeligheden i de nye<br />
kommuner. Flere partier i Folketinget<br />
bakker op ved at fremsætte beslutningsforslag<br />
og stille spørgsmål til<br />
Videnskabsministeren. <strong>DSI</strong> ønsker<br />
håndfaste krav om tilgængelighed.<br />
Af Monica Løland, konsulent i <strong>DSI</strong><br />
”Med kommunalreformen har Danmark<br />
en enestående chance for at gøre landets<br />
kommuner åbne og tilgængelige for alle<br />
borgere, uanset fysiske eller psykiske han-<br />
dicap”. Sådan starter bemærkningerne til<br />
beslutningsforslag B 40 stillet af Det Radi-<br />
kale Venstre. Og hvor er det sandt.<br />
Alle borgere i samfundet, også de, der<br />
har funktionsnedsættelser i kortere eller<br />
længere perioder i deres liv, skal kunne<br />
deltage i samfundslivet på lige fod med<br />
andre. Tilgængeligheden skal sikre, at alle<br />
borgere får adgang til den kommunale ser-<br />
vice og kommunikation – og at alle får<br />
mulighed for at blive arbejdstagere i de<br />
kommunale forvaltninger.<br />
Det Radikale Venstres forslag hand-<br />
ler om, at regeringen skal sikre, at alle<br />
kommuner fra den 1. januar 2007 sik-<br />
rer tilgængelighed til rådhuse, til de nye<br />
jobcentre og til IT-systemer efter gældende<br />
standarder.<br />
Foruden at skulle følge bygningsregle-<br />
mentet lægger beslutningsforslaget op til,<br />
at man skal følge gældende standarder. På<br />
denne måde sikres tilgængelighed for flere<br />
Kulturminister Brian Mikkelsen ser det<br />
som en vigtig opgave at forbedre tilgæn-<br />
geligheden for handicappede i forbindelse<br />
med besøg på landets kulturinstitutioner.<br />
Mange museer, teatre m.v. er ofte placeret<br />
i ældre bygninger, hvor der ikke altid har<br />
været taget hensyn til tilgængeligheden.<br />
Ministeren har derfor tildelt 1,5 mio. kr. i<br />
alt til Odense Teater, Landsarkivet for Nør-<br />
rejylland og Statens Museum for Kunst,<br />
så der kan blive installeret handicaplifte<br />
og elevatorer.<br />
SIDE 12 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
handicapgrupper, da byggeriets tilgænge-<br />
lighedsstandard DS 3028 ("Tilgængelighed<br />
for alle") også omfatter krav for nogle af<br />
de handicapgrupper, der ikke er dækket af<br />
bygningsreglementet, heriblandt blinde<br />
og svagsynede.<br />
Enhedslisten har fremsat et lignende<br />
beslutningsforslag (B 9) om tilgængelig-<br />
hed. B 9 handler om, at der ved offentligt<br />
udbud af IT-kontrakter skal stilles krav om,<br />
at de nye IT-systemer skal være tilgænge-<br />
lige for blinde, svagtseende og læsesvage<br />
i overensstemmelse med de standarder,<br />
staten har udarbejdet for området. <strong>DSI</strong><br />
mener, at forslaget er relevant, men kra-<br />
vet bør dog omfatte alle grupper af bor-<br />
gere med funktionsnedsættelser og ikke<br />
kun begrænse sig til at omhandle blinde,<br />
svagtseende og læsesvage.<br />
Håndfaste krav om tilgængelighed<br />
Det er nu, det skal gøres. For det er nu,<br />
at sammenlægningsudvalgene planlæg-<br />
ger renovering af eksisterende rådhuse<br />
eller etablering af nye rådhuse og indkøb<br />
eller opdatering af IT-systemer. Det er vig-<br />
tigt at få tilgængeligheden ind allerede i<br />
opstartsfasen.<br />
Projekteringsgrundlag og kravspecifika-<br />
tioner bliver udarbejdet af højtestimerede<br />
konsulentfirmaer, der er gode til at stille<br />
mange og relevante krav til byggeri og IT-<br />
systemer. Husker de nu også vores krav?<br />
Husker de at stille krav om, at alle skal<br />
kunne få adgang til rådhuset? Og husker<br />
de at stille krav om, at kommunens IT-<br />
Ministeren har ligeledes ydet støtte til, at<br />
der i forbindelse med Handicapfilmfesti-<br />
val.dk <strong>2006</strong> bliver afholdt en konference<br />
”Kultur og Handicap”. Her skal en work-<br />
shop sætte fokus på, hvilke initiativer der<br />
kan være fremmende for at bedre han-<br />
dicappede kunstneres vilkår i Danmark,<br />
og en paneldebat skal synliggøre handi-<br />
cappedes vilkår i forhold til kunstneriske<br />
uddannelser.<br />
Brian Mikkelsen udtaler: ”Jeg håber,<br />
vore forbedringer på tilgængelighedsom-<br />
systemer, skal kunne benyttes af alle.<br />
Kravene til tilgængelighed skal være en<br />
del af projekteringsgrundlag og kravspe-<br />
cifikationer.<br />
Folketingets Socialudvalg bad i januar<br />
<strong>2006</strong> videnskabsminister Helge Sander<br />
om at redegøre for regeringens indsats i<br />
forhold til tilgængelighed på IT-området<br />
i forbindelse med etableringen af de nye<br />
kommuner efter kommunalreformen. I<br />
spørgsmålet henvises der til beslutnings-<br />
forslag B 40, og <strong>DSI</strong> venter nu spændt på<br />
ministerens svar. Hvad har regeringen<br />
konkret foretaget sig for at sikre optimal<br />
tilgængelighed på området?<br />
Beslutningsforslagene er – hvis de ved-<br />
tages - et skridt på vejen mod et tilgænge-<br />
ligt samfund. Det er dog vigtig at huske,<br />
at utilgængeligt byggeri og utilgængelige<br />
IT-systemer er et generelt problem, der<br />
ikke begrænser sig til den kommunale<br />
verden.<br />
<strong>DSI</strong> ønsker derfor, at der stilles flere<br />
håndfaste krav om tilgængelighed til IT-<br />
systemer fra Videnskabsministeriets side.<br />
De har sektoransvaret på dette område. Til-<br />
svarende har Erhvervs- og byggestyrelsen<br />
sektoransvaret inden for byggeri, hvorfor<br />
<strong>DSI</strong> forventer, at man også her forbedrer<br />
lovgivningen på tilgængelighedsområdet<br />
gennem konkrete krav.<br />
Forbedret tilgængelighed på kulturinstitutioner<br />
rådet betyder, at flere såvel ældre som han-<br />
dicappede kan tage del i de oplevelser, som<br />
vore kulturinstitutioner stiller til rådighed.<br />
Det er ligeledes vigtigt, at der bliver sat<br />
spot på handicappedes uddannelsesmu-<br />
ligheder inden for de kunstneriske uddan-<br />
nelser. Inden for handicapidrætten har vi<br />
mange synlige rollemodeller. Vi må også<br />
have sat fokus på, hvordan vi får nogle<br />
rollemodeller inden for de kunstneriske<br />
uddannelser.”<br />
Kilde: Pressemeddelelse 20. januar <strong>2006</strong>
Internet-database: Tilgængelige boliger<br />
TILGÆNGELIGHED. Boligselskabernes<br />
Landsforening har søsat en registreringsordning<br />
for tilgængeligheden<br />
til den almene boligsektor. Det<br />
er et godt initiativ, men ikke omfattende<br />
nok.<br />
Af Carsten Graversen,<br />
tilgængelighedspolitisk konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Med støtte fra Landsbyggefonden vil bolig-<br />
selskaberne registrere, hvor handicappede<br />
kan finde tilgængelige udlejningsboliger.<br />
Og udtalelser fra boligselskaberne tyder på,<br />
at de også vil bruge registreringerne til at<br />
øge tilgængeligheden:<br />
”Det er naturligt, at den almene sektor<br />
er den centrale udbyder af ældre- og han-<br />
dicapegnede boliger. Og halvdelen af det<br />
almene byggeri lever op til det. Men det<br />
er indlysende, at sektoren, som den ser ud<br />
i dag, ikke kan rumme et voksende antal<br />
ældre beboere, der helst skal bo i alminde-<br />
lige boliger i almindelige boligområder. Og<br />
vi kan ikke nybygge os til så meget mere<br />
god tilgængelighed. Det er helt afgørende,<br />
at den eksisterende boligmasse gøres mere<br />
tilgængelig.”<br />
Det sagde direktør i Boligselskabernes<br />
Landsforening, Gert Nielsen på en konfe-<br />
rence for nylig. Det er gode signaler fra bolig-<br />
selskaberne. Og der nok at tage fat på, hvilket<br />
Gert Nielsen også gjorde opmærksom på:<br />
”Næsten tre fjerdedel af de almene boli-<br />
ger er etagebyggeri med få elevatorer og<br />
ofte dårlige tilgangsveje. Dertil kommer, at<br />
rigtig mange lejligheder er meget små.”<br />
Projektet fra Landsbyggefonden og Bolig-<br />
selskabernes Landsforenings er et rigtig<br />
godt initiativ. Men de kriterier, der regi-<br />
streres efter, er desværre ikke opbygget<br />
som de øvrige registreringsordninger,<br />
<strong>DSI</strong> støtter og arbejder for. Vi finder dog<br />
mulighederne for at få registreret den<br />
store almene boligmasse - og som mål for<br />
fremtiden også gjort den tilgængelig - så<br />
væsentlige, at vi har valgt at indgå i pro-<br />
jektets følgegruppe.<br />
Varmemesteren registrerer<br />
Registreringen af tilgængeligheden skal<br />
foretages af den enkelte boligorganisation<br />
på baggrund af en udførlig guide. Udgangs-<br />
punktet er, at registreringerne skal være så<br />
enkle, at de umiddelbart kan foretages af<br />
boligorganisationens ejendomsfunktionæ-<br />
rer uden forudgående uddannelse. Der vil<br />
dog blive arrangeret kurser om registrering<br />
af tilgængelighed m.v. for de særligt inte-<br />
resserede.<br />
Der er udarbejdet et redskab - en regi-<br />
streringsmanual – der tager udgangspunkt<br />
i tilgængelighedsbehovene for kørestols-<br />
brugere og gangbesværede. Men der åbnes<br />
op for, at boligorganisationerne også kan<br />
registrere tilgængelighed for en række<br />
andre handicapgrupper.<br />
Dansk Center for Tilgængelighed var<br />
involveret i udviklingen af registrerings-<br />
grundlaget, og nu hvor Statens Byggeforsk-<br />
ningsinstitut (SBi) har overtaget centrets<br />
opgaver, vil SBi bemande den telefon- og<br />
internetsupport, der skal støtte registre-<br />
ringen.<br />
<strong>DSI</strong> på Rehab <strong>2006</strong><br />
<strong>DSI</strong> er til stede med en stand under årets<br />
hjælpemiddelmesse, Rehab Scandinavia<br />
<strong>2006</strong>. Messen foregår i år i Bella Center<br />
i København, fra tirsdag den 25. april til<br />
den torsdag den 27. april <strong>2006</strong>. Der er gra-<br />
tis adgang hver dag fra kl. 9.00 til 17.00.<br />
<strong>DSI</strong> vil i år uddele materiale, der infor-<br />
merer om vores nye tilstedeværelse i lan-<br />
dets kommuner. Du finder os i Hal C,<br />
stand 2053. Vores naboer vil være Oste-<br />
oporoseforeningen & Gigtforeningen,<br />
Dansk Landsforening af Laryngectome-<br />
rede/Strubeløse, Amputationskredsen,<br />
Dansk Fibromyalgi Forening, Danmarks<br />
Psoriasisforening, Lungeforeningen Bose-<br />
rup Minde, <strong>DSI</strong>-Ungdom, jobprojektet Ban<br />
Vejen samt Jobportalen ijobnu.dk. En<br />
række andre <strong>DSI</strong>-organisationer vil være<br />
at finde andre steder i Hal C.<br />
Registreringerne ender i en offentlig til-<br />
gængelig database, hvor handicappede,<br />
kommuner m.fl. kan søge efter tilgænge-<br />
lige almene boliger ud fra fleksible søge-<br />
kriterier. Desuden ventes det, at almene<br />
boligselskaber vil præsentere oplysnin-<br />
gerne om tilgængelighed på deres egne<br />
hjemmesider.<br />
Hjemmesiden etableret<br />
Projektet forestås af SBi, og der er tilknyt-<br />
tet en følgegruppe med repræsentanter fra<br />
De Vanføres Boligselskab/Boligkontoret<br />
Danmark, Erhvervs- og Boligstyrelsen,<br />
Socialministeriet, <strong>DSI</strong>, KL, Amtsrådsfor-<br />
eningen og Frederiksberg og Københavns<br />
kommuner.<br />
I første halvdel af 2005 blev registrerin-<br />
gen af de mange boliger løbet i gang med<br />
møder og kurser. Samtidig blev databasen<br />
og adgangen via en internetportal gjort<br />
køreklar. Fra efteråret 2005 har det været<br />
muligt at søge på www.handicapbolig.dk,<br />
men der har i begyndelsen selvsagt været<br />
forholdsvis få registreringer. I november<br />
<strong>2006</strong> evaluerer SBi projektet.<br />
Man kan på portalen se, at der foreløbig<br />
er registret i forhold til tre grupper: køre-<br />
stolsbrugere, gang-, arm & håndhandicap-<br />
pede samt synshandicappede.<br />
Boligselskaberne skal have ros for at<br />
have taget initiativ til at registrere tilgæn-<br />
geligheden for mennesker med handicap-<br />
pede. Men <strong>DSI</strong> har gennem følgegruppen<br />
pointeret, at ordningen også bør omfatte<br />
de øvrige handicapgrupper.<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 13
Er rådgivningen flyttet eller nedlagt?<br />
TILGÆNGELIGHED. Vi skrev i sidste<br />
nyhedsbrev, at Dansk Center for Tilgængelighed<br />
var flyttet over til Statens<br />
Byggeforsknings Institut. Det er<br />
ikke sandt. DCFT er nedlagt. Men<br />
hvad med rådgivningen omkring tilgængelighed?<br />
Af Carsten Graversen,<br />
tilgængelighedspolitisk konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Med udgangen af 2005 blev Dansk Cen-<br />
ter for Tilgængelighed (DCFT) nedlagt. I<br />
stedet kanaliserede Folketinget satspulje-<br />
midler reserveret tilgængelighedsarbejdet<br />
over til Statens Byggeforskningsinstitut<br />
(SBi). SBi skulle overtage den del af cen-<br />
trets arbejde, der havde med byggeri og<br />
boliger at gøre.<br />
<strong>DSI</strong> havde på den baggrund forventet,<br />
at SBi simpelthen ville køre centret videre<br />
i sit eget regi. Men det sker ikke. SBi vil<br />
”integrere” centrets arbejde, men centret<br />
er nedlagt. Centrets prisbelønnede hjem-<br />
meside vil ikke blive vedligeholdt.<br />
SBi vil forske<br />
SBi udsendte i begyndelsen af januar <strong>2006</strong><br />
en pressemeddelelse, hvor man blandt<br />
andet skrev: ”SBi skal forske i hvordan<br />
bygninger, udearealer og transportmidler<br />
gøres tilgængelige for flest mulige men-<br />
nesker.”<br />
Pressemeddelelsen vakte bekymring i<br />
<strong>DSI</strong>, da SBi slet ikke nævnte de rådgiv-<br />
nings-, formidlings- og udviklingsopgaver,<br />
der hidtil har været løst af Dansk Center<br />
for Tilgængelighed. Hvem skal rådgive<br />
bygherrer, arkitekter og ingeniører? Det er<br />
væsentligt for handicaporganisationerne,<br />
at disse funktioner videreføres i offentligt<br />
regi.<br />
<strong>DSI</strong> har skrevet til SBi og givet udtryk<br />
for vores utryghed. For <strong>DSI</strong> er det absolut<br />
afgørende, at formidlings- og især rådgiv-<br />
ningsfunktionen om den brede tilgænge-<br />
lighed opretholdes og forbedres. <strong>DSI</strong> har<br />
bedt SBi om at uddybe, hvilke funktioner<br />
SBi regner med at varetage inden for den<br />
bevilling, der er givet af forligsparterne<br />
bag satspuljeforliget.<br />
Flere penge til forbedringer<br />
TILGÆNGELIGHED. Spejderhytter<br />
og andet byggeri i fritids-, kultur- og<br />
sportslivet kan få støtte til at lave<br />
ramper, handicaptoiletter eller andre<br />
forbedringer, der sikrer tilgængeligheden.<br />
AF Carsten Graversen,<br />
tilgængelighedspolitisk konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Nu er det muligt at få støtte i Lokale og<br />
Anlægsfonden (LOA) til projekter, der sik-<br />
rer tilgængeligheden til et givent byggeri<br />
inden for fritids-, kultur- og sportsområ-<br />
det. Hidtil har en udvidelse af kvadrat-<br />
meterantallet været en betingelse for at<br />
kunne opnå støtte, men nu kan man få<br />
støtte til ramper, handicaptoiletter, bedre<br />
adgangsforhold og andre forbedringer,<br />
som kan gøre de mange klubhuse og være-<br />
steder rundt om i landet tilgængelige for<br />
mennesker med handicap.<br />
Det kan eksempelvis være en spejderhyt-<br />
te, hvor personer med handicap hidtil ikke<br />
SIDE 14 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
har haft adgang på grund af manglende<br />
handicaptoilet. Betingelsen for støtte er,<br />
ifølge LOA, at ansøgeren som minimum<br />
opfylder Bygningsreglementets krav til<br />
tilgængelighed.<br />
LOA er en fond i regi af Kulturministe-<br />
riet, der har til formål at udvikle og støtte<br />
byggeri inden for idræts-, kultur- og fri-<br />
tidsområdet. Lokale- og Anlægsfondens<br />
puljestøtteordning er til projekter under<br />
kr. 800.000 og over kr. 100.000, og man<br />
kan maksimalt få 100.000 kr. i støtte.<br />
Puljestøtteordningen kan fremover<br />
støtte tilgængelighedsforbedringer, da det<br />
medfører en ”indirekte udvidelse af akti-<br />
vitetsområderne”, hvis mennesker med<br />
handicap får adgang til en facilitet. For at<br />
opnå støtte skal det kunne dokumente-<br />
res, at der vil være handicappede grupper<br />
blandt de kommende brugere, evt. ved at<br />
denne gruppe kan være medunderskriver<br />
på puljeansøgningen.<br />
Der gives i denne kategori ikke støtte<br />
til offentlige bygninger, da tilgængelig-<br />
hed til kommunale og andre offentlige<br />
SBi søger rådgiver<br />
Lige inden deadline har vi set, at SBi har<br />
opslået en stilling som rådgiver i tilgæn-<br />
gelighed. Man søger en, der har erfaringer<br />
og viden inden for tilgængelighedsområ-<br />
det og gerne kendskab til byggebranchen<br />
– måske en ingeniør eller arkitekt. Ansøg-<br />
ningsfristen er 3. april <strong>2006</strong>.<br />
Så der sker altså noget positivt<br />
<strong>DSI</strong> er blevet anmodet af SBi om at ind-<br />
træde i en følgegruppe, der løbende skal<br />
rådgive om påtænkte aktiviteter og prio-<br />
riteringer inden for tilgængelighed. Indtil<br />
videre er <strong>DSI</strong> afventende, indtil vi har fået<br />
et bedre overblik over, hvilke aktiviteter,<br />
SBi vil gennemføre på området.<br />
SBi kan kontaktes på telefon 4586 5533<br />
eller info@sbi.dk.<br />
bygninger udelukkende betragtes som en<br />
opgave for det offentlige. Derudover gæl-<br />
der de almindelige regler for ansøgninger<br />
til Klublokale- og Værestedspuljen, som de<br />
fremgår af det ansøgningsskema, der kan<br />
hentes på www.loa-fonden.dk
Tilgængelig natur på nettet<br />
TILGÆNGELIGHED. <strong>DSI</strong> og Friluftsrådet<br />
har i nogle år arbejdet på at<br />
forbedre handicappedes muligheder<br />
for komme ud i naturen.<br />
Af Carsten Graversen,<br />
tilgængelighedspolitisk konsulent i <strong>DSI</strong><br />
Friluftsrådet og <strong>DSI</strong> startede projekt ”Han-<br />
dicappede og friluftsliv” i 2003 som et<br />
samarbejdsprojekt, hvis mål var at tilve-<br />
jebringe et grundlag for en registrering af<br />
handicappede menneskers muligheder for<br />
at dyrke friluftsliv.<br />
Efter ønske fra handicaporganisationer-<br />
ne blev projektet afgrænset til at omfatte<br />
de helt almindelige naturområder og fri-<br />
luftsaktiviteter, som mange mennesker<br />
med funktionsnedsættelser på grund af<br />
manglende tilgængelighed og information<br />
ofte har været afskåret fra at benytte.<br />
Det drejer sig bl.a. om haveanlæg, sti-<br />
anlæg ved søer og i skove mv., strandstier,<br />
bade- og bådebroer, naturanlæg, udsigts-<br />
platforme, fugleskjul, primitive overnat-<br />
ningspladser/sheltere, historiske anlæg<br />
samt fiskepladser, herunder også ”put<br />
and take”.<br />
Målgruppen for projektet er handicap-<br />
pede i bredeste forstand: kørestolsbrugere,<br />
gang-, arm- og håndhandicappede, syns-<br />
handicappede, hørehandicappede, astma<br />
og allergi, udviklingshandicappede og<br />
mennesker med læsevanskeligheder.<br />
Arbejdsprocessen har været styret af det<br />
nødvendige tætte samarbejde mellem Fri-<br />
luftsrådet og <strong>DSI</strong> - samt frivillige fra både<br />
Friluftsrådets og <strong>DSI</strong>´s medlemsorganisa-<br />
tioner. Det har været en lang proces, men<br />
den har i sidste ende resulteret i, at alle<br />
handicapgrupper og de forskellige frilufts-<br />
organisationer har haft mulighed at påvir-<br />
ke og deltage i hele processen, så resultatet<br />
netop kunne opfylde deres ønsker.<br />
Godadgang.dk<br />
Formidlingen af de registrerede steder har<br />
været en vigtig del af projektet. Ønsket var<br />
at finde en mulighed, hvor der i forvejen<br />
var informationer af samme karakter, så<br />
Førtidspensionister i job<br />
Rådgivningsfirmaet DISCUS har for<br />
Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet en undersø-<br />
gelse om førtidspensionister i løntilskuds-<br />
job. Formålet er at bidrage med viden og<br />
indsigt, så der kan handles mere kvalifi-<br />
ceret i retning af at skabe muligheder for,<br />
at flere førtidspensionister kan komme i<br />
job.<br />
Undersøgelsen består dels af en lands-<br />
dækkende spørgeskemaundersøgelse og<br />
dels supplerende interviews med tilfældigt<br />
udvalgte førtidspensionister i løntilskuds-<br />
job. Undersøgelsens resultater er bemær-<br />
kelsesværdige på en række punkter:<br />
Der er flow i skånejobbene. Antallet af<br />
skånejob har de seneste fem år ligget ret<br />
konstant omkring 6.000, men en syven-<br />
dedel af alle skånejob er etableret inden<br />
for det seneste år. Og en tredjedel har haft<br />
flere skånejob.<br />
Der er vækst i skånejob på private og<br />
mindre virksomheder. Jo nyere skånejob-<br />
bet er, jo oftere etableres det på arbejds-<br />
pladser med under 50 medarbejdere, og<br />
på private frem for på offentlige arbejds-<br />
pladser.<br />
Der er en stor egenaktivitet. Tre ud af ti har<br />
selv kontaktet arbejdspladsen. Kommunen<br />
har fundet knap halvdelen af skånejob-<br />
bene. De øvrige fik hjælp af venner og<br />
familie, tidligere arbejdsplads o.a.<br />
Egenaktiviteten er stigende. Ved de<br />
nyest etablerede skånejob har flere selv<br />
fundet jobbet.<br />
Trivslen er høj. De ansatte i skånejob har<br />
en meget høj trivsel. Næsten alle er til-<br />
fredse med deres arbejde og har det godt<br />
med deres kolleger og leder. Trivslen er en<br />
vigtig del af motivationen; størst betyd-<br />
ning har det at få indhold i hverdagen, at<br />
opnå sociale relationer til kolleger og at<br />
tjene sin egen løn.<br />
De fleste får en mindre økonomisk<br />
gevinst ud af at have et skånejob. En tien-<br />
dedel får ikke noget ud af det. En tyvende-<br />
del taber direkte penge på at have jobbet.<br />
der i fremtiden ville være noget at bygge<br />
videre på. Da Foreningen Tilgængelighed<br />
for Alle (FTA) startede sin landsdækkende<br />
mærkeordning af turismevirksomheder,<br />
var det nærmest en selvfølge, at de regi-<br />
strerede steder skulle formidles i en sam-<br />
let internetportal www.godadgang.dk - for<br />
både turismemærkeordningen og projekt<br />
”Handicappede og friluftslivet”.<br />
På www.godadgang.dk er der i dag såle-<br />
des mulighed for at finde oplysninger om<br />
tilgængelighed for mange forskellige steder<br />
og faciliteter, f.eks. både konferencesteder,<br />
inden- og udendørsattraktioner, spiseste-<br />
der, naturområder samt meget andet.<br />
I princippet er ”Handicappede og fri-<br />
luftsliv” et projekt, som vil kunne vide-<br />
reudvikles og udbygges mange år endnu.<br />
<strong>DSI</strong> vil i fremtiden være ansvarlig for at<br />
føre projektet videre. Det vil sige, at <strong>DSI</strong>,<br />
i samarbejde med FTA, vil stå for den<br />
fremtidige vedligeholdelse af www.god-<br />
adgang.dk samt registreringsarbejdet mv.<br />
i det omfang, der kan skabes et økonomisk<br />
grundlag for det.<br />
Der er stor forskel på, hvilken timeløn den<br />
enkelte får.<br />
Rapporten kan hentes på denne hjem-<br />
meside: www.discus.dk/viden<br />
31 projekter<br />
Beskæftigelsesministeriet har lance-<br />
ret 31 nye projekter, der skal skaffe<br />
flere handicappede i job. Regeringen<br />
har afsat 42 mio. kr. til initiativet<br />
over det næste halvandet år. Indsat-<br />
sen skal rettes mod nogle af de grup-<br />
per, der har sværest ved at komme i<br />
arbejde, dvs. de synshandicappede,<br />
de hørehandicappede, ordblinde,<br />
senhjerneskadede og sindslidende.<br />
Læse mere om projekterne på www.<br />
ams.dk/handicap/31.asp<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 15
International rehabilitering i Bahrain<br />
INTERNATIONALT. De nationale<br />
problemer bliver sat i relief, når man<br />
mødes med handicaporganisationer<br />
fra f.eks. den arabiske verden.<br />
Rapport fra en generalforsamling i<br />
Bahrain.<br />
Af Thomas Jensen, sundhedspolitisk<br />
konsulent i <strong>DSI</strong><br />
International Rehabilitation (RI) aner-<br />
kendes i internationalt regi som en af de<br />
store internationale handicaporganisa-<br />
tioner – om end vi nok vil sige, at RI har<br />
for mange ”hvidkitlede” i ledelsen. I sep-<br />
tember afholdt RI sin generalforsamling i<br />
Bahrain, og RI’s danske medlemsorgani-<br />
sation, Rehabiliteringsforum Danmark,<br />
sendte to deltagere. Områdeleder ved<br />
Marselisborgcentret Jan Sau Johansen var<br />
den ene – og undertegnede den anden.<br />
<strong>DSI</strong> er medstifter af Rehabiliteringsforum<br />
Danmark, som <strong>DSI</strong>´s formand Stig Lang-<br />
vad i øvrigt er formand for.<br />
Selve generalforsamlingen varede to<br />
dage, og derefter var der tre dages kon-<br />
ference om en række handicaprelaterede<br />
emner, med udgangspunkt i den arabiske<br />
region, men med global relevans.<br />
Den såkaldte regionale konference var<br />
et stort arrangement, med deltagelse<br />
af ca. 700 mennesker fra mere end 70<br />
lande. Overskriften på konferencen var:<br />
”Disability Rights in a Changing World”.<br />
SIDE 16 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
Konferencen havde fokus på menneske-<br />
rettigheder og specielt på kvinders ret-<br />
tigheder.<br />
Der blev fortalt meget om det vigtige<br />
arbejde omkring menneskerettigheder,<br />
som foregår i FN’s ad-hoc komite i New<br />
York. Der er ingen tvivl om, at den store<br />
indsats er hårdt tiltrængt. Det fik man til<br />
fulde demonstreret ved nogle af talernes<br />
indlæg, som demonstrerede hvor skidt det<br />
står til med handicappedes rettigheder i<br />
den arabiske verden.<br />
Gud forbyde det<br />
En FN-rapportør fra Syrien, gav følgende<br />
eksempel: I forsøget på at finde ud af,<br />
hvor mange handicappede mennesker,<br />
der er i den arabiske verden, og hvori<br />
deres handicap består, havde FN udarbej-<br />
det et spørgeskema, som de havde bedt<br />
de respektive regeringer om at udsende<br />
til deres befolkninger. I den første linje af<br />
følgebrevet, som den Yemenitiske rege-<br />
ring havde forfattet, stod der: ”Er der, Gud<br />
forbyde det, mennesker med handicap i<br />
Deres husstand?”.<br />
Der blev efterfølgende konstateret<br />
påfaldende få mennesker med handicap<br />
i Yemen.<br />
Dette er blot ét eksempel som illustrerer,<br />
at selvom vi har vores at kæmpe med i<br />
Vesten, så er der nogen, der har det meget,<br />
meget værre. Netop derfor er arbejdet i<br />
FN så vigtigt.<br />
Retssag om retten til job<br />
Når <strong>DSI</strong> den 9. og 10. juni <strong>2006</strong> afholder<br />
et seminar om EU's direktiv om ligebe-<br />
handling på arbejdspladsen, er målet at<br />
oplyse i klar tale om direktivets indhold,<br />
betydning og muligheder for borgere med<br />
handicap.<br />
Totalrådgivning?<br />
Det lykkedes for Rehabiliteringsforum<br />
Danmark, sammen med 6-7 andre orga-<br />
nisationer, at få et møde i stand med Bah-<br />
rains socialminister, hvor vi diskuterede<br />
planerne for et såkaldt ”walk-in center”.<br />
Her vil man samle behandlingen og råd-<br />
Formålet er at gøre direktivet om ligebe-<br />
handling på arbejdsmarkedet mere kendt<br />
og dermed også praktisk anvendeligt og<br />
brugt.<br />
På seminaret veksles mellem oplæg om<br />
direktivets filosofiske, tankemæssige og<br />
givningen for 13 forskellige diagnosegrup-<br />
per.<br />
Set med danske øjne er denne tanke-<br />
gang nærmest middelalderlig, og meget<br />
fjernt fra det, som vi normalt gør. Man<br />
ville bl.a. kurere personer med epilepsi ved<br />
hjælp af psykiatere og bruge psykiatere til<br />
at forhindre, at kvinder føder børn med<br />
autisme!<br />
Men der er ingen tvivl om, at viljen til at<br />
gøre det ”rigtige” er til stede, og vi havde<br />
et vist held til at få skabt nogle gode kon-<br />
takter til socialministeren. Hun var bl.a.<br />
meget interesseret i Marselisborgcentret<br />
i Århus, og udtrykte stor interessere i at<br />
komme til Danmark og se, hvordan vi<br />
praktiserer rehabilitering.<br />
Gode globale kontakter<br />
Både generalforsamlingen og den efterføl-<br />
gende konference var et glimrende sted til<br />
at møde mennesker og skabe kontakter. De<br />
fleste var meget interesserede i at høre om,<br />
hvordan vi griber tingene an i Danmark,<br />
og mange var imponerede over, hvordan<br />
vi havde fået begrebet ”rehabilitering” på<br />
den politiske dagsorden.<br />
For mange af deltagerne befinder vi os<br />
på et helt andet stade end de gør. Vi har<br />
fået opfyldt mange af de ”basale” behov,<br />
som de kæmper så hårdt for at opnå.<br />
Vi deltog i adskillige workshops med<br />
deltagelse af mennesker fra så forskel-<br />
lige steder som Korea, Tyskland, Kuwait,<br />
Canada, Finland etc. Alle var meget enga-<br />
gerede.<br />
Rehabilitation Internationals general-<br />
sekretær, Thomas Lagerwall, kommer i<br />
marts måned til Danmark og besøger i<br />
den forbindelse <strong>DSI</strong>, hvor vi vil fortsætte<br />
de konstruktive samtaler, der blev påbe-<br />
gyndt i Bahrain.<br />
politiske grundlag. Der vil endvidere blive<br />
fokuseret på, om der sker diskrimination<br />
i Danmark.<br />
Der vil ikke kun blive snakket om ret-<br />
ten til beskæftigelse, men også mere bredt<br />
diskuteret rettighedstankegangen som et
Udviklingsarbejder i Nepal<br />
INTERNATIONALT. En udviklingsarbejder<br />
opfordrer alle handicaporganisationer<br />
til at engagere sig<br />
i ulandsarbejdet, der finansieres<br />
gennem <strong>DSI</strong>’s programaftale med<br />
Danida.<br />
Af Hanne Tranberg, Dansk Landsforening<br />
For Laryngectomerede.<br />
Dansk Landsforening For Laryngectome-<br />
rede, Strubeløse (DLFL) har været aktiv i<br />
Nepal siden 1995. Det første projektsam-<br />
arbejde blev indledt med den nepalesiske<br />
forening for strubeløse i 1996. Siden er det<br />
blevet fornyet to gange, således at samar-<br />
bejdet foreløbigt har varet i 10 år.<br />
Da <strong>DSI</strong> i 2001 udarbejdede sin lande-<br />
strategi for Nepal, deltog DLFL i arbejdet.<br />
Vi fik i den forbindelse kontakt med en<br />
del handicaporganisationer, der alle gerne<br />
ville indgå i projektsamarbejde med <strong>DSI</strong>’s<br />
medlemsorganisationer.<br />
DLFL indledte derefter et samarbejde<br />
med National Federation of Disabled,<br />
Nepal (NFDN), en nepalesisk paraplyor-<br />
ganisation og med en forældreforening<br />
til handicappede børn, Parents Asso-<br />
ciation for Mentally Retarded Children<br />
(PAFMR).<br />
I perioden 1. september til 30.novem-<br />
ber 2005 var jeg udsendt som udviklings-<br />
arbejder i Kathmandu, dels for at støtte<br />
igangsættelsen af en ny projektaktivitet i<br />
PAFMR, dels for at medvirke til styrkelse<br />
af samarbejdet mellem <strong>DSI</strong>’s medlemsor-<br />
ganisationer, den ansatte <strong>DSI</strong>-koordinator<br />
i Nepal og de respektive nepalesiske part-<br />
nerorganisationer.<br />
Jeg havde tidligere været i Nepal en<br />
halv snes gange på monitoreringsbesøg à<br />
2-3 uger, og mente at kende til nepalesisk<br />
nyt middel til fremme af lige muligheder<br />
for mennesker med handicap.<br />
På seminaret tager drøftelserne bl.a.<br />
udgangspunkt i en konkret afskedigel-<br />
sessag af en person med handicap, som<br />
kan illustrere direktivets muligheder og<br />
paradokser, når direktivet tages i brug af<br />
levevis. Jeg følte mig tryg ved nu at skulle<br />
være der på egen hånd og føre min egen<br />
husholdning i tre måneder.<br />
Politisk uro<br />
Samtidig med at jeg ankom til Kathmandu,<br />
dekreterede maoisterne en tre måneders<br />
våbenhvile, som regeringen/kongen des-<br />
værre ikke bekræftede. Der var derfor tem-<br />
melig megen politisk uro den første måned<br />
af mit ophold. Uroen blev ikke mindre af,<br />
at regeringen på samme tidspunkt hævede<br />
prisen på petroleum betydeligt. Det med-<br />
førte en del studenterdemonstrationer og<br />
sammenstød mellem demonstranter og<br />
politi, som foretog masseanholdelser.<br />
PAFMRs kontor var beliggende imellem<br />
en del studenterkollegier. Det betød, at jeg<br />
skulle bevæge mig med yderste forsigtig-<br />
hed og helst vende om, når jeg fornem-<br />
mede optræk til uroligheder. Jeg var dog<br />
ikke på noget tidspunkt urolig eller følte<br />
mig truet og kunne uhindret gennemføre<br />
mine arbejdsdage.<br />
DLFL og PAFMR havde på forhånd lavet<br />
en aftale om mine arbejdsopgaver. Den<br />
væsentligste bestod i at følge et nyetableret<br />
rådgivningskontor og vejlede rådgiveren<br />
i arbejdet for på den måde at medvirke til<br />
at udvikle en ”model”, som de øvrige tre<br />
nyetablerede kontorer kunne følge.<br />
Da jeg ankom til kontoret, blev det hur-<br />
tigt klart, at ingen havde tænkt mange<br />
tanker om rådgivningskontorerne, efter at<br />
ansøgningen var sendt af sted til DLFL og<br />
<strong>DSI</strong> i april. Der var dog planlagt et ugekur-<br />
sus for de udpegede rådgivere og indgået<br />
lejeaftale for to af de fire kontorer, der for-<br />
ventedes startet i september.<br />
Det var ikke besluttet, hvilken alders-<br />
gruppe, rådgivningen rettede sig mod,<br />
eller hvilket indhold vejledningen skulle<br />
bl.a. handicaporganisationerne og deres<br />
medlemmer.<br />
Seminaret afholdes for <strong>DSI</strong>’s medlemsor-<br />
ganisationer og en lang række andre aktø-<br />
rer, f.eks. arbejdsgiver- og fagforeninger,<br />
dommere mv. Det er dem, der bør vide<br />
noget om rettighedstankegangen generelt<br />
have. Bestyrelsen tog punktet på dagsor-<br />
denen og hurtigt derefter begyndte en lille<br />
arbejdsgruppe (med mig som sekretær) at<br />
formulere målsætning og indhold.<br />
Gør det gerne igen<br />
For at kunne udføre mine arbejdsopgaver<br />
bedst muligt, arbejdede jeg ihærdigt på<br />
at tilegne mig det nepalesiske sprog, men<br />
mine sprogevner forblev begrænsede, og<br />
jeg måtte ofte ty til engelsk. De tre måne-<br />
der gik alt for hurtigt, og vi blev ikke fær-<br />
dige med beskrivelsen af rådgivningscen-<br />
trene, men jeg tror, vi kom så langt, at den<br />
kan gøres færdig og udmøntes i praksis i<br />
løbet af foråret.<br />
At arbejde sammen med mennesker<br />
med en kultur, der er så forskellig fra den<br />
danske, var en udfordring. Det var nød-<br />
vendigt hele tiden at være bevidst om, at<br />
det var mig, der var den fremmede, og at<br />
jeg ikke kunne forvente, at mine normer<br />
gjaldt. Nepalesisk opfattelse af demokra-<br />
ti er meget forskellig fra vores, og deres<br />
arbejdstempo er noget langsommere. Men<br />
i PAFMR viste de vilje til at ændre deres<br />
arbejdsgange i retning af det, vi forstår<br />
ved demokrati.<br />
Trods de store forskelle på nepalesisk og<br />
dansk levevis og arbejdsmåde har opholdet<br />
givet mig en indsigt i og forståelse for de<br />
anderledes livsbetingelser, som vil gavne i<br />
det videre partnerskab og samarbejde.<br />
Jeg vil hermed opfordre andre organi-<br />
sationer til at engagere sig i udviklingsar-<br />
bejdet. Det er spændende, udfordrende og<br />
til tider tidkrævende. Men det giver nogle<br />
værdifulde personlige erfaringer.<br />
Jeg er parat til at tage endnu et ophold<br />
som udviklingsarbejder!<br />
- og helt konkret noget om ligebehand-<br />
lingsdirektivet.<br />
Invitationer og nærmere oplysninger vil<br />
tilgå organisationerne (og kunne læses på<br />
hjemmesiden) i løbet af foråret.<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 17
Kommunale redegørelser i høring hos <strong>DSI</strong><br />
SOCIALPOLITIK. Den gang regeringen<br />
indførte nye principper for, hvordan<br />
amter og kommuner skal fordele en række<br />
sociale udgifter mellem sig – det vi kalder<br />
grundtakstmodellen – da pålagde man<br />
dem hvert år at redegøre for udviklingen<br />
på området. Det gjorde man, fordi man<br />
gerne ville holde øje med, at finansierings-<br />
reformen ikke udviklede sig til kassetænk-<br />
ning, gråzoner og myndigheder, der ikke<br />
kunne samarbejde.<br />
Redegørelserne skal indsendes til de<br />
regionale udviklingsråd (hvor <strong>DSI</strong> er<br />
repræsenteret), der så udarbejder hver<br />
deres redegørelse, der sendes til Socialmi-<br />
nisteriet. Nu er det atter tid. Kommuner<br />
og amter skal udarbejde redegørelser over<br />
udviklingen i 2005.<br />
De kommunale redegørelser skal i høring<br />
hos relevante brugerorganisationer, inden<br />
de sendes videre. Det har det haltet noget<br />
FN-konvention<br />
INTERNATIONALT: Arbejdet med kon-<br />
ventionen om handicappedes menne-<br />
skerettigheder er nu så langt fremme, at<br />
der foreligger et egentligt udkast til en<br />
konvention.<br />
De vigtigste udestående spørgsmål drejer<br />
sig om definitioner bl.a. af begrebet han-<br />
dicap, om rets- og handleevne, tvangsan-<br />
vendelse, internationalt samarbejde samt<br />
overvågning og gennemførelse. Konven-<br />
tionen giver ingen nye rettigheder, men<br />
tydeliggør, at alle menneskerettigheder<br />
også gælder for mennesker med handi-<br />
cap.<br />
Konventionsforhandlingerne ventes<br />
afsluttet i januar 2007. Derefter skal tek-<br />
sten vedtages af FN’s Generalforsamling<br />
og underskrives af de enkelte landes uden-<br />
rigsministre eller ambassadører. Endelig<br />
skal konventionen ratificeres (vedtages) i<br />
hvert enkelt lands parlament. Når dette er<br />
sket i 25-30 lande vil konventionen træde<br />
i kraft, formentlig i 2009.<br />
For yderligere information: Se www.<br />
handicap.dk/menneskerettigheder<br />
SIDE 18 <strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV<br />
med i de foregående år. Men i år bliver det<br />
lettere for kommunerne at finde <strong>DSI</strong> som<br />
høringspart. Med de nye <strong>DSI</strong>-afdelinger er<br />
<strong>DSI</strong> kommet tættere på kommunerne.<br />
Kommunerne skal inden 1. marts <strong>2006</strong><br />
have fremsendt deres redegørelse til det<br />
regionale udviklingsråd med brugerorga-<br />
nisationernes kommentarer. <strong>DSI</strong> har sendt<br />
et brev til samtlige kommuner, hvor vi har<br />
gjort opmærksom på de nye <strong>DSI</strong> afdelin-<br />
ger, og hvordan de kan kontaktes.<br />
Da vi ved, det kan være en stor opgave<br />
at læse og analysere de kommunale rede-<br />
gørelser, ansatte vi i <strong>DSI</strong> en studentermed-<br />
hjælper, der kan bistå afdelingerne og<br />
<strong>DSI</strong>’s repræsentanter med denne opgave.<br />
Han hedder Anders Boye og kan kontaktes<br />
ved at ringe til <strong>DSI</strong>.<br />
Nu ligger redegørelserne hos De regio-<br />
nale Udviklingsråd, der inden 1. maj <strong>2006</strong><br />
skal indsende deres redegørelser til Social-<br />
Nyt om navne i <strong>DSI</strong><br />
Jesper Fønss er ny projektmedarbejder for<br />
Registreringsprojekt vedr. tilgængelighed<br />
til virksomheder (se omtalen i forrige<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>). Jesper er nyuddannet cand.<br />
scient.pol. og har haft ansættelse i Viden-<br />
skabsministeriet.<br />
De fire studentermedarbejdere Anders Ber-<br />
telsen, Maria Lærke, Eline Sanders og Han-<br />
nah Schmidt er faste afløsere i reception<br />
og omstilling. De giver desuden en hånd<br />
med ved andre opgaver i kopi, forsendelse,<br />
køkken og forefaldende kontorarbejde.<br />
Anders Boye Mortensen, studerende på<br />
RUC, er som omtalt andet steds ansat til<br />
at bistå afdelingerne med høringssvar<br />
omkring grundtaktsreformen.<br />
Jytte Heidelbach er deltidsansat i Invali-<br />
deorganisationernes Brugerservice, hvor<br />
hun bl.a. bistår med administrationen af<br />
Falck-abonnementer.<br />
Anna Høybye er ansat som projektkon-<br />
sulent på et nyt ugandisk Aids-projekt,<br />
ministeriet. Endelig skal socialministeren<br />
afgive en samlet redegørelse til Folketinget<br />
inden sommerferien.<br />
Det er sidste gang, kommunerne skal<br />
udarbejde denne type redegørelser. Med<br />
amternes afskaffelse bortfalder grund-<br />
takstmodellen. Men kommunerne slip-<br />
per ikke for at udarbejde redegørelser: De<br />
skal i stedet udarbejde en årlig redegørelse<br />
om behovet for sociale tilbud og tilbud<br />
om specialundervisning. Disse redegø-<br />
relserne skal sendes til de (nye) regionale<br />
udviklingsråd, som der i den fremtidige<br />
struktur vil være fem af. Også her bliver<br />
<strong>DSI</strong> repræsenteret. Men mere om dette på<br />
et senere tidspunkt.<br />
KP<br />
som Danida finansierer og <strong>DSI</strong> admini-<br />
strerer. Anna, der er cand.scient.pol., har<br />
erfaring fra andre udviklingsprojekter i<br />
flere afrikanske lande. Hun er i øvrigt gift<br />
med Dansk Handicap Forbunds udsendte<br />
udviklingsarbejder og bor i Kampala.<br />
<strong>DSI</strong>’s Ulandsafdeling vil fremover blive<br />
bemandet på følgende vis: Direktør Poul<br />
Erik H. Petersen fungerer som leder af<br />
afdelingen indtil 1. maj, hvor Karen Reiff<br />
tiltræder som ny leder. Karen er ulands-<br />
konsulent i <strong>DSI</strong>, men har pt. orlov og<br />
er udsendt for Dansk Flygtningehjælp i<br />
Darfur. Ulandskonsulent Flemming Als-<br />
bjørn, der er vikar for Karen, fratræder ved<br />
udgangen af april. Studentermedarbejder<br />
Jens Lund afslutter sit studie og overgår<br />
1. marts til ansættelse på fuld tid som<br />
ulandskonsulent. Ulandskonsulent Lis-<br />
beth Rasmussen og sekretær Anne Birthe<br />
Jensen fortsætter uændret i nuværende<br />
stillinger.
KULTUR. TV kan synliggøre handicappedes<br />
livsvilkår, styrker og problemer.<br />
Derfor udlovede Nordisk<br />
Handicappolitisk Råd i efteråret en<br />
pris til den nordiske udsendelse eller<br />
programserie, der var bedst til at<br />
synliggøre handicappede og handicapspørgsmål.<br />
Af Jim Høyer, informationsmedarbejder i <strong>DSI</strong><br />
Nordisk Handicappolitisk Råd - under Nor-<br />
disk Råd - bad sidste sommer tv-selskaber<br />
og handicaporganisationer i hele Norden<br />
om at nominere de mest synliggørende<br />
tv-produktioner. 32 tv-produktioner blev<br />
indsendt og bedømt af en komite med<br />
repræsentanter fra handicaporganisatio-<br />
ner og kultursektoren i de nordiske lande.<br />
Og prisen blev uddelt den 2. december<br />
2005 på konferencen ”Demokrati for alle”<br />
i København.<br />
Vinderen blev - i en klasse for sig selv,<br />
som juryen skriver - det svenske CP-maga-<br />
sinet, otte halvtimers samfundskritiske,<br />
humoristiske og provokerende program-<br />
mer sendt efteråret 2004 i SVT. Dem kom-<br />
mer vi tilbage til.<br />
Juryen udtalte, at gode tv-programmer<br />
om og med handicappede ikke er dem,<br />
der fortæller, at det er synd for handicap-<br />
pede. Det er de programmer, der i stedet<br />
engagerer og giver helt nye indfaldsvin-<br />
ker. Det var ikke alle indsendte bidrag,<br />
der levede op til dette - men juryen havde<br />
ikke problemer med at finde gode udsen-<br />
delser.<br />
Vinder af prisen “TV som synliggør“ blev CP-Magasinet fra SVT<br />
Vest. Her er programværterne Olle Palmlöf (gående) of Jonas<br />
Franksson (siddende) foran Spasserhæren, et af programseriens<br />
gennemgående indslag.<br />
Spassermagasin vinder nordisk tv-pris<br />
Hædrende omtale til TV-Glad<br />
<strong>Danske</strong> TV-Glad fik en hædrende omtale<br />
af juryen. Dels for de mange engagerende<br />
programmer, og dels for selve tv-statio-<br />
nens koncept, hvor udsendelserne tilret-<br />
telægges og produceres af udviklingshæm-<br />
mede. Juryen mente, at det er enestående<br />
på europæisk/globalt plan, hvordan man<br />
har bygget et arbejdsmiljø op, hvor de<br />
ansatte med handicap kaldes ”glade” - og<br />
ikke betegnes ved nogen diagnose. De få<br />
ikke-handicappede ansatte kaldes i øvrigt<br />
”smølfer”.<br />
Blandt de mange fremragende doku-<br />
mentarudsendelser, der var indsendt, fandt<br />
juryen den norske ”Reddet til en langsom<br />
død” værdig til en særlig omtale. Program-<br />
met handler om hjerneskaderehabilitering<br />
i henholdsvis Norge og Danmark. Fra Rigs-<br />
hospitalet ser vi komapatienter få livet<br />
tilbage, fra en norsk sygeseng på et pleje-<br />
hjem ser vi en ganske ung kvinde sygne<br />
længere og længere hen, uden tilbud om<br />
behandling. Barske sager.<br />
Og vinderen blev…<br />
- Når jeg hører dig tale, bliver jeg helt ked<br />
af, at jeg kun har ét handicap!<br />
Kan man sige sådan til den svenske fami-<br />
lieminister, når hun fortæller om alle de<br />
gode ting, Sverige gør for handicappede?<br />
Ja, uanset om det nu er god tone eller ej,<br />
så var det stilen, når CP-magasinet holdt<br />
mikrofonen.<br />
Navnet er ikke så formelt som det måske<br />
lyder på dansk; det må nok oversættes med<br />
Spasser-magasinet. CP-magasinet var en<br />
serie tv-programmer, hvor handicappet og<br />
en ikke-handicappet vært og tilrettelæg-<br />
gere tog pulsen på svensk handicappoli-<br />
tik og hverdagen for især yngre svenskere<br />
med handicap. Man dækkede alle former<br />
for handicap. Som det fremgår, blev det<br />
ofte gjort med et tungen i kinden og et<br />
glimt i øjet.<br />
Magasinet lod os lytte med til Sveriges<br />
første synstolkede pornofilmsfremvisning.<br />
Foreningen Unga Synskadade ville gerne<br />
diskutere, om ikke al kultur burde være<br />
tilgængelig for alle. Så derfor fremvis-<br />
ningen, hvor en erfaren tolk supplerede<br />
lydsporet:<br />
- Han har hat på sig, och morka sol-<br />
glasögon...<br />
Men CP-Magasinet var også grundigt<br />
researchede indslag, hvor den enkelte han-<br />
dicappede kom til orde, og de ansvarlige<br />
politikere grillet. F.eks. om arbejdsforhold<br />
på beskyttede værksteder, og en fejlslagen<br />
svensk uddannelsespolitik, der efterlader<br />
yngre handicappede med værdiløse eksa-<br />
mensbeviser. Og mange andre emner, der<br />
ikke ville været kommet i søgelyset, havde<br />
det ikke været for CP-Magasinet.<br />
Jeg havde fornøjelsen at repræsentere<br />
<strong>DSI</strong> i juryen, og letter gerne på hatten for<br />
holdet bag CP-magasinet. Det ville være<br />
herligt, om DR engang kunne lokkes til at<br />
vise udvalgte indslag fra de svenske pro-<br />
grammer.<br />
Om CP-magasinet:<br />
http://svt.se/cpmagasinet<br />
Om TV-Glad: www.tv-glad.dk<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV SIDE 19
Afsender:<br />
<strong>DSI</strong><br />
Kløverprisvej 10B,<br />
2650 Hvidovre<br />
Bestilling af pjecer m.v.<br />
___ stk. <strong>DSI</strong>’s arbejdsmarkedshåndbog. Udsendes til alle <strong>DSI</strong>-<br />
valgte på arbejdsmarkedsområdet. (September 2005).<br />
40 sider. Gratis. [www]<br />
___ stk. ”Folk tror, at når man er handicappet, så kan man<br />
ingenting”. Rapport fra <strong>DSI</strong>’s ungeseminar 2004.<br />
(September 2005). 96 sider. 100 kr. + porto. [www]<br />
___ stk. <strong>DSI</strong>-afdelingen. Nyt samlingspunkt for handicapor-<br />
ganisationerne i kommunen. (August 2005) Folder, 8<br />
sider. Gratis. [www]<br />
___ stk. Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale<br />
område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap<br />
og deres nærmeste. (Juni 2005). Gratis. 16 sider. Distri-<br />
bueres til de enkelte medlemmer af organisationerne!<br />
[www]<br />
___ stk. Hvordan skaber vi bedre boligtilbud til mennesker med<br />
handicap? Præsentation og anbefalinger fra pilotpro-<br />
jektet ”Boliger til mennesker med handicap”, udg. i<br />
samarbejde med bl.a. Socialt Udviklingscenter SUS.<br />
Gratis.<br />
___ stk. <strong>DSI</strong>’s Miniprogram. Pjece om støttemuligheder til<br />
ulandsprojekter. 26 sider om det ulandsarbejde, <strong>DSI</strong>organisationerne<br />
udfører. Gratis.<br />
___ stk. Fakta-ark om <strong>DSI</strong> (A4). Beskriver kort <strong>DSI</strong>’s mål og virke,<br />
struktur, medlemsorganisationer osv. Gratis.<br />
___ stk. <strong>DSI</strong> Vejviser 2004/5. Beskriver kort hver medlemsorganisation<br />
og det pågældende handicap. (December<br />
2003) 80 sider. Gratis. [www]<br />
___ stk. Handlingsplan for <strong>DSI</strong> 2005-<strong>2006</strong>. Gratis. [www]<br />
___ stk. <strong>DSI</strong>’s årsberetning 2004. Godkendt på hovedbestyrel-<br />
sesmøde i april 2005. Gratis. [www]<br />
<strong>DSI</strong>-NYHEDSBREV nr. 1/06, marts <strong>2006</strong> – ISSN 0907-2292<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong>et udkommer ca. 4 gange årligt, og bliver sendt til <strong>DSI</strong>’s<br />
tillidsfolk, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Layout<br />
og produktion: Grafikom a|s. Ansvarsh. redaktør: Jim Høyer.<br />
Magasinpost 12693<br />
___ stk. Beretninger fra <strong>DSI</strong>’s repræsentanter i eksterne råd og<br />
nævn m.v. April 2004 – marts 2005. Gratis. [www]<br />
___ stk. Beretninger fra <strong>DSI</strong>’s amtsafdelinger og lokalafdelinger.<br />
Forår 2004 – 2005. Gratis. [www]<br />
___ stk. Tillidsrepræsentant i <strong>DSI</strong> – Mål & Metoder. Pjece for<br />
tillidsfolk i <strong>DSI</strong>. Uddeles normalt af amtsafdelingerne<br />
sammen med foldere om de råd og nævn, <strong>DSI</strong> udpeger<br />
repræsentanter til. Gratis. [www]<br />
___ stk. FN’s Standardregler. Den officielle danske oversættelse,<br />
udgivet af Socialministeriet. Gratis. [www]<br />
Abonnement på HandiKlip. Daglig e-mail med omtale af rele-<br />
vante artikler fra morgenaviserne. Gratis. Tilmeld dig selv via<br />
hjemmesiden: www.handicap.dk/handiklip<br />
[WWW] betyder, at oplysningerne kan findes på <strong>DSI</strong>’s hjemme-<br />
sider og kan udskrives derfra. Se på www.handicap.dk<br />
Ved større bestillinger af rapporter m.v. vil vi opkræve et beløb<br />
svarende til portoen.<br />
Mit navn og min adresse er trykt øverst på denne side.<br />
Navn og adresse er:<br />
Hele siden klippes ud (eller kopieres) og sendes i en kuvert.<br />
DE SAMVIRKENDE INVALIDEORGANISATIONER<br />
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre.<br />
Telefon 3675 1777, Fax 3675 1403.<br />
e-post: dsi@handicap.dk, www.handicap.dk<br />
B