DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

More documents

Recommendations

Info

Sundhedspolitik i den nye struktur SUNDHED. De nye tider betyder nye arbejdsområder for kommunerne. Det kan gå ud over de specialiserede, faglige miljøer. Men det giver også nye muligheder for sammenhæng i rehabiliteringen. Af Thomas Jensen, sundhedspolitisk konsulent Kommunerne får nye opgaver, også på sundhedsområdet. Kommunerne får det overordnede ansvar for forebyggelse, sundhed og genoptræning. Alle sammen områder, som har stor betydning for DSI’s medlemmer. For DSI vil det være af afgørende betydning at følge kommunernes bestræbelser på at løfte den store sundhedsopgave, de har fået pålagt. Kommunerne har som Kommunal rehabilitering Rehabilitering i de nye kommuner, frygt eller forventning? Det er titlen på årets minikonference, som DSI, PTU og Dansk Handicap Forbund traditionen tro arran- gerer i forbindelse med Rehab Scandinavia 2006 - årets hjælpemiddelmesse. Kommunerne skal til næste år overtage forpligtelsen til at tage sig af genoptræ- ning/rehabilitering. Betyder det mulighed for at få en helhed i behandlingen, som vi har manglet – eller giver det en risiko for, at de faglige miljøer bliver splittet? Det sætter vi fokus på tirsdag den 25. april kl. 13–15 i Bella Center, København. Der vil først blive en række oplæg om rehabilitering og de nye tider, og derefter debat mellem tilskuerne og et panel af beslutningstagere og brugere. Der er gratis adgang til både messen og minikonferencen. SIDE 10 DSI-NYHEDSBREV udgangspunkt meget små forudsætnin- ger for at løse de nye opgaver, og de har brug for al den hjælp, de kan få. Det vil DSI meget gerne bidrage med. Sundhedsaftalerne Et sted, hvor både kommuner og regioner får brug for hjælp, er ved udformningen af sundhedsaftaler. Der står i Sundhedsloven, at kommuner og regioner skal fastlægge niveauet af sundhedsydelser ved hjælp af fælles sundhedsaftaler. For DSI vil det være naturligt, om man inddrog brugerne i disse aftaler, så man allerede fra starten vil kunne indgå nogle fornuftige aftaler. DSI prøvede i hele perio- den omkring tilblivelsen af Sundhedslo- ven at få formaliseret brugerinddragelse i forbindelse med sundhedsaftalerne, men desværre uden held. Kommunerne skulle inden den 15. februar have gjort sig klart, hvilke tilbud de ønsker selv at drive, og hvilke, de vil købe sig til eksternt. DSI har i den forbindelse rådet kommunerne til at træde var- somt. Selvom det umiddelbart kan virke tillokkende for kommunerne at drive alting selv, er der for brugerne alvorlige ting på spil. Det vil være katastrofalt at få ødelagt de gode, faglige miljøer, som eksisterer rundt omkring i dag, og som det har taget lang tid at opbygge. Kom- munerne skal ikke stirre sig blinde på den kortsigtede gevinst, men tænke sig godt om. Taler vi om det samme? Center for Små Handicapgrupper har udgivet en rapport om de problemer, som etniske minoriteter med sjældne handicap møder i social- og sundhedsvæsnet. Primært handler problemerne om kom- munikation, om at skabe et fælles grundlag for at tale om det samme. Rapporten berører mange generelle problemstillinger for etniske minoriteter med handicap, og den anbefalinger vil også kunne bruges af de større handicaporganisationers medlemmer og ansatte. CSH kan kontaktes på tlf. 3391 4020 eller csh@csh.dk Sundhedscentre I øjeblikket foregår der en opbygning af sundhedscentre rundt omkring i det ganske land. Det er tanken, at mange af kommunernes nye sundhedsopgaver skal løses herfra. For DSI er den præcise indretning af disse sundhedscentre ikke afgørende. Det afgørende er, at borgerne i kommunen får de rigtige ydelser, af den rigtige kvalitet. Men det er lige så afgørende, at den specialiserede behandling, som skal foregå på hospitalet (regionens ansvar), også rent faktisk foregår på hospitalet. Sundheds- centrene skal ikke udvikle sig til mini- hospitaler! Endelig vil det være hensigtsmæssigt, om der også i forhold til sundhedscentre- ne bliver en stærk brugerinddragelse, f.eks. i form af brugerrepræsentanter i bestyrel- serne og/eller sundhedsbrugerråd. Rehabilitering En god ting ved, at kommunerne nu overtager en stor sundhedsforpligtigelse, er at der dermed skabes gode muligheder for få en sammenhængende rehabiliteringsind- sats. Rehabilitering er blandt andet fysisk genoptræning, revalidering, tilpasning af omgivelser og tildeling af hjælpemidler. Skal rehabiliteringen give mening, er det af stor vigtighed, at den bliver tværsekto- riel. Den skal desuden sætte borgeren i centrum. Borgeren er med hele vejen i rehabiliteringsforløbet, og det er borgerens behov og ønsker, der skal være styrende for processen. Hvis kommunerne kan få skabt et godt samarbejde på tværs af forvaltningerne, vil det kunne resultere i gode, sammenhæn- gende rehabiliteringsforløb, til stor glæde for den enkelte borger – og så sandelig også for kommunekassen. Der vil være økonomiske gevinster ved godt rehabilite- rede borgere, som kan deltage i samfunds- livet på lige fod med alle andre. Der er gode muligheder på sundheds- området med den nye struktur, så nu er det op til kommunerne at omsætte disse muligheder i praksis, og ikke forfalde til vane- og kassetænkning. DSI medvirker meget gerne positivt til denne udviklings- opgave!
Kommunalreformens stedbarn UNDERVISNING. Voksenspecialundervisningen kommer desværre ikke helskindet gennem strukturreformen. Det ses af det udkast til ny bekendtgørelse, som DSI har fået til udtalelse. Af Signe Højsteen, uddannelsespolitisk konsulent i DSI Vi vidste jo godt, at der var dårligt nyt på vej. Som omtalt i sidste nummer af nyhedsbrevet lavede Rambøll Management en rapport om voksenspecialundervisningen, bestilt af Undervisningsministeriet. DSI mener ikke, at rapporten lever op til de krav til faglig indsigt og viden, som man med rette kan stille, når ministeriet betaler i omegnen af en halv million kroner for værket. Det har DSI fortalt både forfatterne og Undervisningsministeriet. Vi har især sagt, at rapporten er uegnet som grundlag for at foretage forandringer i struktureringen af voksenspecialundervisningen. Undervisningsministeriet tilkendegav som svar, at de faktisk ikke var uenige – de anså det ikke for hensigtsmæssigt at foretage forandringer i voksenspecialundervisningen på baggrund af rapporten. Men nu sidder vi med udkastet til ny bekendtgørelse om voksenspecialundervisningen. Og rapportens misforståelser lever videre i bedste velgående. Hospitalsindlagt uden undervisning Ifølge udkastet skal det ikke mere være muligt at modtage voksenspecialundervisning, mens man er indskrevet på hospitalet. Det er en alvorlig forringelse. Det har bl.a. betydning for mennesker, der bliver indlagt med akut blodprop eller andet, der giver afasi, hvor der er behov for taleundervisning og rådgivning allerede kort efter traumet er opstået. Det har også betydning for mennesker, der er i gang med et undervisningstilbud og som bliver indlagt, muligvis med behov for behandling, der slet ikke har med undervisningen at gøre. For sindslidende kan psykiatrisk hospitalsbehandling i dag kombineres med et undervisningsforløb. Her støtter behandlingen og undervisningen ofte hinanden. Vi har bemærket dette over for Undervisningsministeriet både på skrift og ved møder. Ministeriet argumenterer med, at 30 millioner kroner bliver flyttet fra amternes undervisning til sygehusene. Men ministeriet vil ikke være med til at skabe lovhjemmel for, at der skal tilbydes undervisning på sygehusene, ligesom Undervisningsministeriet ikke vil henvende sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at de overtager en opgave. Til gengæld har ministeriet lovet, at de vil se på muligheden for, at man fortsætter sit tilbud i undervisningssektorens regi, hvis man bliver indlagt, mens man er i gang med et forløb. Hvordan ministeriet vil tackle dette, ved vi endnu ikke. Kommuner uden viden Kommunerne skal overtage en meget stor del af voksenspecialundervisningen. På sidste års undervisningskonference, der arrangeres i fællesskab af DSI og Undervisningsministeriet, udtalte repræsentanten fra Kommunernes Landsforening, at kommunerne havde et ganske udmærket kendskab til brugerne af voksenspecialundervisningen gennem socialforvaltningernes kendskab til handicappede borgere. Hvad KL-repræsentanten ikke er klar over er, at ganske mange borgere benytter voksenspecialundervisningen uden at være i kontakt med socialforvaltningen. Der er tale om mennesker, der har behov for et specialundervisningstilbud, og som samtidig er i arbejde eller uddannelse. Disse borgere er blevet visiteret til voksenspecialundervisning af det enkelte uddannelsessted, fordi amtet har udlagt sin visitationskompetence hertil. Det er altså på den enkelte undervisningsinstitution, at man finder viden og ekspertise. Ifølge kommunalreformen kan kommunerne også udlægge visitationskompetencen. Både til egne tilbud og til tilbud, som de vil benytte i nabokommunerne. Men vores meldinger fra forskellige kommuner siger, at det vil de ikke gøre. Det er da også sin sag at lægge visitationskompetence ud til nabokommunens institutioner. Mange kommunalpolitikere vil givetvis mene, at man dermed giver nabokommunen et sugerør ned i egen kasse. Klagemulighederne Får man et tilbud, som man ikke er tilfreds med, kan man klage til kommunalbestyrelsen. Er der tale om, at kommunen ikke overholder ”sin retlige forpligtelse”, så kan man klage til Klagenævnet for Vidtgående specialundervisning. Er De forvirret? Det er vi også! Vi har spurgt Undervisningsministeriet og jurister, der skulle have forstand på dette. Vi kan godt få nogle eksempler på, hvad man kan klage til Klagenævnet over, men vi kan ikke få nogen generel beskrivelse, der gør det muligt at se præcist, hvor skellet går mellem, hvad man skal klage til kommunen over, og hvad man skal klage til Klagenævnet over. Klagenævnet behandler allerede sager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn, og har lange diskussioner om, hvorvidt nævnet nu har kompetence til at behandle denne eller hin sag. Det vil der blive mere af, med en så uklart defineret klageadgang. Kort sagt: Voksenspecialundervisningen er blevet stedmoderligt behandlet, og det bliver fremover en stor opgave at arbejde med for handicaporganisationerne og DSI – lokalt og centralt. DSI-NYHEDSBREV SIDE 11
Page 1 and 2: DSI-NYHEDSBREV Nr. 1, marts 2006 Ov
Page 3 and 4: Giv plads til hinanden Formandens k
Page 5 and 6: Kurser til alle DSI-LOKALT. Hvordan
Page 7 and 8: Handicapråd med startvanskelighede
Page 9: Hvis du vil modtage HandiKlip, nyhe
Page 13 and 14: Internet-database: Tilgængelige bo
Page 15 and 16: Tilgængelig natur på nettet TILG
Page 17 and 18: Udviklingsarbejder i Nepal INTERNAT
Page 19 and 20: KULTUR. TV kan synliggøre handicap

DSI-Nyhedsbrev 1-2006 (PDF) - Danske Handicaporganisationer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?