Fuld energi op til 360 joule - Physio-Control

LIFEPAK ®
DEFIBRILLATORER
Fuld energi op til 360 joule
til de pateinter som har brug for det.

Fuld energi op til 360 joule
til de pateinter som har brug for det.

Solid klinisk forskning viser, at højere energi kan forbedre
stød succes for hjertestoppatienter, når stød med lavere
energi ikke hjælper.
Alle Physio-Control defibrillatorer kan afgive
hele spektret af energi op til 360 joule—
uanset om det er en AED, der bruges af
en skolesygeplejerske eller en defibrillator/
monitor på et hospitals hjertestopvogn eller
akutmodtagelse.
Vi fremstiller vores defibrillatorer på denne
måde, fordi solid klinisk forskning viser, at
højere energi kan give bedre resultater for
ofre for hjertestop, når stød med lavere energi
ikke hjælper. Ingen kan på forhånd identificere
patienter, som er vanskelige at defibrillere, så vi
må sikre os, at den fulde energi er til rådighed,
hver gang der er brug for den.
Ved overgangen til bifasiske kurver for nogle
år siden valgte Physio-Control at bevare
energiniveauer op til 360 joule, sådan som vi
havde haft det på vores monofasiske enheder.
Andre fabrikanter valgte i stedet at nedsætte
energiniveauet for deres defibrillatorer. Vores
LIFEPAK defibrillatorer udnytter både den
forbedrede effektivitet ved bifasiske kurver og
deres signifikant lavere risiko for stødrelaterede
skader sammenlignet med monofasiske
kurver. Vi troede dengang, at der var en klar
klinisk fordel ved bifasiske defibrillatorer med
udvidet defibrilleringskapacitet og ingen kliniske
ulemper af betydning. Nu hvor der er gået
et årti, og der er udført omfattende klinisk
forskning, tror vi i endnu højere grad på dette.

Det er ikke muligt at forudsige
hvilke patienter der vil være vanskelige at defibrillere.
Nogle patienter er særligt vanskelige at defibrilleree 1,2 eller
DC-konvertere 3,4,5,6 —og det er umuligt at forudsige, hvem det
gælder for. Efter at de aktuelle retningslinjer for genoplivning
blev skrevet tilbage i 2005, er der blevet publiceret en hel del
flere data om patienter, der er blevet behandlet med bifasiske
stød og især bifasiske stød med fuld energi (op til 360 joule).
Fordi retningslinjerne i 2005 blev
udviklet uden fordelene ved denne nye
viden, afspejlede de den opfattelse, at
effektiviteten af første stød ved bifasisk
stød lå over 90%, hvilket gjorde det
sandsynligt, at et enkelt stød ville fjerne VF.
De aktuelle retningslinjer fra AHA anbefaler
at bruge 150 til 200 joule ved første
bifasiske stød og samme eller højere
energi for andet og efterfølgende stød. 7 De
aktuelle retningslinjer fra ERC siger, at “…
hvis det første stød ikke er vellykket, og
defibrillatoren kan afgive stød med højere
energi, er det fornuftigt at forøge energien
for efterfølgende stød.” 8
Mens nogle undersøgelser rapporterer
90% eller mere ophør af VF ved første
stød, er der andre, som rapporterer
mindre end 75%. 9,10,11,12 Desuden er
gentagne episoder med VF almindelige
hos patienter med VF hjertestop, hvor
undersøgelser rapporterer så høje
forekomster som 74%. 1,2 VF kan blive
vanskeligere at bringe til ophør i senere
episoder. 1 En lille undergruppe af
“vanskelige-at-defibrillere” patienter står
for størstedelen af de mislykkede stød. 1,2
For disse patienter er det især vigtigt
at have mulighed for fuld energi med
niveauer på op til 360 joule.
En lille undergruppe af “vanskeligeat-defibrillere”
patienter står for
størstedelen af de mislykkede stød. 1,2
For disse patienter er det især vigtigt
at have mulighed for fuld energi med
niveauer på op til 360 joule.

De aktuelle retningslinjer fra AHA anbefaler at
bruge 150 til 200 joule ved første bifasiske stød
og samme eller højere energi for andet og
efterfølgende stød. 7

Mislykkede stød
er dyre.
2005 AHA retningslinjerne understreger vigtigheden af kvaliteten
af HLR og minimering af afbrydelserne i brystkompressionerne.
Når stød mislykkes ved ikke at afslutte VF, forlænges den tid,
hvori patienten lider under VF, og der kræves yderligere
afbrydelser i HLR for igen at forsøge defibrillering.
Data indikerer, at længere tid brugt på
at udføre HLR hænger sammen med en
højere overlevelsesrate 13 indtil udskrivelse
fra hospital. Dog gælder, at større antal
mislykkede stød og større antal krævede
afbrydelser i HLR direkte vil nedsætte
den procent af tiden, der bruges på at
udføre HLR.
Vellykket genoplivning hænger sammen
med højere koronart perfusionstryk
(CPP), men CPP falder hurtigt, når brystkompressionerne
afbrydes, uanset om
afbrydelsen sker for at ventilere som vist
herunder eller for at analysere EKG’et og
afgive et stød.
Når der er pause i kompressionerne, tager det flere kompressioner, før CPP er genoprettet
Koronart perfusionstryk (mmHg)
Kompressioner Kompressioner Kompressioner
Figur 1. CPP falder hos svin, når der er pause i kompressionerne for at ventilere, og det tager flere kompressioner af næste cyklus, før CPP er
genoprettet. Bearbejdet fra Berg et al. Circulation 2001;104:2465-2470.

Vores tilgang er baseret på
solid evidens baseret data.
Her er, hvad den siger os...
• Visse patienter er klart vanskeligere at defibrillere 1,2 end andre—dog kan ingen
endnu udpege dem på forhånd. Kliniske undersøgelser rapporterer succes for
bifasiske stød i forskellige patientpopulationer til at ligge fra under 65% til over 90%.
• Mislykkede stød har store omkostninger, længerevarende ventrikulær
fibrillation (VF) og kræver yderligere afbrydelser i HLR for afgivelse af yderligere
defibrilleringsstød.
• Joule-for-joule er der ikke nogen solide data, der viser nogen forskel i effektivitet
mellem forskellige bifasiske kurver op til 200 joule.
Derfor...
Bifasiske stød stigende til 360 joule kan forbedre stødsucces. 2,14

Der er håb
for svært behandlelige patienter.
Når stød med lav energi mislykkes, giver det større succes at forøge energien til 360
joule. Kliniske data understøtter brug af fuld energi for både VF 1,2,14 og AF 3,6 patienter. I
AF-undersøgelser, der så på variable energier for første stød, blev stød med 360 joule
anbefalet, når det første stød med 200 joule mislykkedes, 6 da endnu et stød med 200
joule sjældent er effektivt. 15
Fordele ved stigende energi ved patienter, der kræver flere stød
Et tredobbelt-blindet,
83%
14 multi-center, randomiseret, kontrolleret
forsøg viste signifikant højere hyppighed af konvertering af VF og
konvertering til en organiseret rytme, når energien blev optrappet
til 360 joule i stedet for at bevare samme niveau som første stød
hos patienter, der krævede mere end ét stød.
100
80
60
40
20
0
71%
Hyppigere konvertering af VF ved højere energi
71%
Fast
Lavere Energi
150J - 150J - 150J
83%
Optrapning
Højere Energi
200J - 300J - 360J
100
80
60
40
20
0
Forbedret konvertering til en organiseret rytme
25%
Fast
Lavere Energi
150J - 150J - 150J
37%
Optrapning
Højere Energi
200J - 300J - 360J
Figur 2. For patienter, der kræver mere end ét stød, kan en protokol med stigende energi give signifikant større hyppighed for konvertering af VF og
tilbagevenden til en organiseret rytme, det primære mål. Stiell, et al, Circulation 2007;115:1511-1517

Gentagen af samme stødniveau efter et mislykket første stød giver faldende udbytte
I en stor kohorte af før-hospital hjertestoppatienter fandt
forskere en succesrate på 92% for et første stød med 200
joule kontra en væsentlig lavere succesrate (61%) for det andet
stød med 200 joule. 1
Effektiviteten for energier op til 360 joule er også blevet
påvist i en undersøgelse af refraktær AF, 3 som viste en trend
i retning af yderligere succes ved hver efterfølgende stigende
stødenergi op til 360 joule.
100
80
60
40
20
0
92%
1. stød
200 joule
61%
2. stød
200 joule
83%
3. stød
360 joule
Figur 3. Gentagelse af mislykkede stød mindsker konvertering af VF.
Koster et al. Resuscitation 2008:78; 252-257.
Påstand om, at 360 joule ikke er nødvendigt, mangler solidt klinisk grundlag
Skønt der er blevet gjort meget ud af producentspecifikke
defibrillatorkurver, har konkurrenterne ikke nogen statistisk
signifikante kliniske data, der understøtter deres påstande
om, at deres bifasiske stød med lavere energi er lige så
effektive som Physio-Control’s 360 joule bifasiske stød. Faktisk
konstaterede to undersøgelser af AF-patienter, at to patienter,
som ikke kunne konverteres med 200 joule med en anden
producents enhed, blev vellykket konverteret med 360 joule 4,5
med brug af en enhed fra Physio-Control. I disse undersøgelser
var der ingen af de patienter, der ikke kunne konverteres med
360 joule, som det lykkedes at konvertere med de maksimalt
200 joule fra den anden enhed.
FDA i USA evaluerer nu betydningen af 14 rapporter om
hændelser siden 2006, hvor en 200 joule bifasisk defibrillator var
ineffektiv, og et efterfølgende stød fra en anden 360 joule bifasisk
defibrillator resulterede i øjeblikkelig defibrillering/konvertering.
I en såkaldt Initial Communication har FDA opfordret
sundhedspersonale til at rapportere tilsvarende hændelser. 17
Konvertering af fibrillering kræver, at hjertet udsættes for
tilstrækkelig meget strøm i tilstrækkelig lang tid. Den større
kondensator i vores LIFEPAK bifasiske defibrillatorer rummer
en større mængde strøm i længere tid, hvilket giver en højere
gennemsnitlig strøm og afgiver mere energi sammenlignet med
andre fabrikanters produkter. 16
Hvor der er foretaget joule-for-joule sammenligninger—såsom i tre
uafhængige randomiserede kliniske undersøgelser 4,5,15 —har Physio-
Control ® ADAPTIV bifasisk kurve og ZOLL ® bifasisk kurve vist sig
at være lige effektive ved samme energiindstilling op til de maksimalt
200 joule for ZOLL enheden. Der kunne ikke sammenlignes kurver
ved højere energiniveauer, fordi andre fabrikanters enheder havde
begrænset energi. (Tilsvarende undersøgelser er ikke blevet udført
for at sammenligne Physio-Control’s kurver og kurver fra Philips, ®
som er endnu en fabrikant, hvis enheder er begrænset til 200 joule.)
To undersøgelser af patienter med atriel fibrillering
konstaterede, at visse patienter, som ikke kunne
konverteres med 200 joule med en enhed fra en anden
fabrikant, kunne konverteres med 360 joule med brug af
en enhed fra Physio-Control. 4,5
FDA i USA evaluerer nu betydningen af 14 rapporter
om hændelser siden 2006, hvor en 200 joule bifasisk
defibrillator var ineffektiv, og et efterfølgende stød fra
en anden 360 joule bifasisk defibrillator resulterede i
øjeblikkelig defibrillering/konvertering.

Forøg sandsynligheden for
defibrillering ved at øge energien.
Yderligere grundlag for at forøge energien op til 360 joule findes i en
nylig analyse af virkningen af bifasiske stød på baggrund mange data
fra hjertestop uden for hospital. 2 Resultatet indikerer, at den eneste
metode til sikkert af forøge mængden af strøm, der afgives til hjertet
af det næste stød, er at forøge energiindstillingen. Stød med samme
styrke flytter ikke patienterne længere op i sandsynlighedskurven.
Undersøgelsen afslører, at to almindelige antagelser, der ofte
benyttes til at understøtte ideen om defibrillering med begrænset
og lav energi, ikke er korrekte. Især konstaterede forskerne,
at afgivelse af et stød ikke i nævneværdig grad nedsætter
impedansen eller forøger strømstyrken for det næste stød. 2
Undersøgelsen viste desuden, at sandsynligheden for
defibrillering forøgedes parallelt med hver højere energidosis
(82% ved 200 joule, 86% ved 300 joule, 90% ved 360 joule) hos
patienter, som modtog stød med hver af de tre energiniveauer.
Denne observation stemmer overens med det veletablerede
dosis/respons-forhold ved defibrillering 18 og en stor mængde
tidligere kliniske data.
Kliniske undersøgelser af både AF 15 og VF 14 viser ingen tegn på
skade på hjertet ved bifasiske stød med fuld energi, selv når
forskerne specifikt så efter sådan skade ved at se på hjertets
enzymniveauer, hjertets uddrivningsfraktion og EKG med
forhøjet ST-segment.
Forskerne konstaterede, at afgivelse af et stød ikke i
nævneværdig grad nedsætter impedansen eller forøger
strømstyrken for det næste stød.
Sandsynligheden for defibrillering forøgedes parallelt
med hver højere energidosis (82% ved 200 joule, 86%
ved 300 joule, 90% ved 360 joule) hos patienter, som
modtog stød med hvert af de tre energiniveauer.
Sandsynligheden for defibrillering forøges
med hver energidosis
100
80
60
40
20
0
82%
86%
90%
200J 300J 360J
Figur 4. For patienter med VF øges sandsynligheden for, at defibrillering
forøges med hver energidosis. Walker, et al, Resuscition 2009;80:773-777.

Sørges der for
ensartet defibrilleringsbehandling?
Alle patienter med hjertestop bør have adgang til stigende energi op
til 360 joule, uanset hvor i sundhedssystemet de befinder sig. Forestil
dig en patient, som får hjertestop på gaden, overføres til et hospitals
kateteriseringslaboratorium og genoplives med 360 joule. Derefter
overføres vedkommende til intensivafdelingen og får igen hjertestop,
hvor der kun findes en 200 joule defibrillator.
Vi tror på, at der bør være adgang til 360
joule overalt - før hospitalet og på hospitalet.
Og fleksibiliteten til at afgive den dosis, som
den enkelte patient behøver.
Det er klinikerne, der skal bestemme dosis—ikke fabrikanterne.
Physio-Control LIFEPAK defibrillatorer/monitorer giver dig
fleksibilitet til at gå op til fuld energi på 360 joule, når der er brug
for det—uanset om hjertestoppet rammer en atlet på en skoles
sportsplads, et trafikoffer, som behandles på ulykkesstedet af
paramedicinere, eller en hospitalspatient på opvågningsstuen
efter kirurgi.
Mens vores konkurrenter benytter sig af komplicerede
diskussioner om kurver for at begrunde deres udstyrs
begrænsede energiniveau, bygger vi på den store mængde
kliniske data om bifasiske stød ved mere end 200 joule, hvoraf de
fleste er forekommet efter 2005 retningslinjerne.
Anskaffelse af en defibrillator er en investering, der skal vare i
mange år. At vælge LIFEPAK defibrillatorer/monitorer med fuld
energi giver den fleksibilitet, som du har brug for, efterhånden
som retningslinjer og protokoller udvikles til at afspejle den nyeste
erkendelse og forskning.
Gå ind på www.360-joules.com

Referencer
1. Koster RW, et al., Recurrent ventricular fibrillation during advanced life support care of patients with prehospital cardiac
arrest Resuscitation 2008;78:252-257.
2. Walker RB, et al. Defibrillation probability and impedance change between shocks during resuscitation from out-of-hospital
cardiac arrest. Resuscitation 2009; 80:773-777.
3. Khaykin Y, et al. Biphasic versus monophasic cardioversion in shock-resistant atrial fibrillation: A Randomized Clinical Trial.
J Cardiovasc Electrophysiol 2003; 14:868-72.
4. Kim ML, et al. Comparison of rectilinear biphasic waveform energy versus truncated exponential biphasic waveform energy
for transthoracic cardioversion of atrial fibrillation. Am J Cardiol 2004: 94: 1438-1440.
5. Alatawi F, et al. Prospective, randomized comparison of two biphasic waveforms for the efficacy and safety of transthoracic
biphasic cardioversion of atrial fibrillation. Heart Rhythm 2005: 2 (4): 382-387.
6. Rashba EJ, et al. Efficacy of transthoracic cardioversion of atrial fibrillation using a biphasic, truncated exponential shock
waveform at variable initial shock energies. Am J Cardiol 2004;94:1572-1574.
7. 2005 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care,
Part 5: Electrical Therapies. Circulation 2005;112(suppl IV):IV-37.
8. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2005. Resuscitation 2005; Vol 67, Supplement 1.
9. Stothert JC, et al. Rectilinear biphasic waveform defibrillation of out-of-hospital cardiac arrest. Prehospital Emergency Care
2004; 8(4):388-92.
10. Edelson D, et al. Effects of compression depth and pre-shock pauses predict defibrillation failure during cardiac arrest.
Resuscitation 2006; 71:137-145.
11. Walsh S, et al. Efficacy of distinct energy delivery protocols comparing two biphasic defibrillators for cardiac arrest.
American Journal of Cardiology 2004; 94:378-80.
12. Kramer-Johansen J, et al. Pauses in chest compression and inappropriate shocks: A comparison of manual and semiautomatic
defibrillation attempts. Resuscitation 2007; 73:212-220.
13. Christenson J, et al. Chest compression fraction determines survival in patients with out-of-hospital ventricular fibrillation.
Circulation 2009:120:1241-1247.
14. Stiell IG, et al. The BIPHASIC Trial: A randomized comparison of fixed lower versus escalating higher energy levels for
defibrillation in out-of-hospital cardiac arrest. Circulation 2007 115: 1511-1517.
15. Neal S, et al. Comparison of the efficacy and safety of two biphasic defibrillator waveforms for the conversion of atrial
fibrillation to sinus rhythm. Am J Cardiol 2003; 92(7):810-14.
16. R.G. Walker et al. Comparison of six clinically used external defibrillators in swine. Resuscitation 57 (2003) 73_/83.
17. FDA DSMICA. Energy levels in external biphasic defibrillators: initial communication. Medical Devices Safety Alerts and
Notices; November 12, 2009.
18. Tacker WA. Fibrillation causes and criteria for defibrillation. In: Tacker WA, editor. Defibrillation of the heart: ICDs, AEDs, and
manual. St. Louis, MO: Mosby; 1994. 1-14.
For yderligere information kontakt veligst deres lokale Physio-Control representant eller besøg vores hjemmeside www.physio-control.dk
Physio-Control Headquarters
11811 Willows Road NE
Redmond, WA 98052
Tel 425 867 4000
Fax 425 867 4121
www.physio-control.com
Physio-Control Europe
Medtronic International
Trading Sàrl
Case postale 84
Route du Molliau 31
CH-1131 Tolochenaz
Switzerland
www.medtronic.com
Tél +41 (0)21 802 70 00
Fax +41 (0)21 802 79 00
Physio-Control, Inc., 11811 Willows Road NE, Redmond, WA 98052 USA
Physio-Control Danmark
Medtronic A/S
Arne Jacobsens Allé 17
DK-2300 KØBENHAVN S
Denmark
Tel. +45-32 48 18 00
Fax. +45-32 48 18 01
©2010 Physio-Control, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Alle navne i dette er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende deres respektive ejere. Specifikationer kan ændres uden varsel.
Ikke alle produkter kan leveres overalt i verden. Fabrikantens overensstemmelseserklæring oplister produkter og tilbehør, som kan leveres i EU.
GDR 3307841_A