58. 45. Hent Arbejde med forurenet jord - BAR Bygge & Anlæg

Branchevejledning om 

ARBEJDE MED 

FORURENET JORD

Indhold 

5 Indledning 

6 Hvad er forurenet jord? 

Klassificering af miljøricisi 

Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet 

Sammenhængen mellem miljø, sundhed og arbejdsmiljø 

Sundhedsfarer 

10 Ansvar og pligter 

Bygherre 

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder 

Koordinering 

Projekterende/rådgivere 

Entreprenøren 

Ansatte 

Ved ukendt forurening 

13 Sikkerhedsforanstaltninger 

Afspærring 

Tekniske foranstaltninger 

Personlige værnemidler 

Åndedrætsværn 

Heldragt 

Handsker 

Værnefodtøj 

Generelt 

Særligt for maskinførere 

Særligt for miljøtekniske umdersøgelsesboringer 

Velfærdsforanstaltninger og hygiejne 

Vaskeplads 

Omklædning 

Hygiejneregler 

Instruktion 

Opstartsmøde 

19 Sikkerhed for chauffører 

Personlig sikkerhed 

Vis hensyn til omgivelserne 

20 BILAG A - Oversigt over de mest almindelige forureningstyper ved forskellige typer 

industrigrunde 

24 BILAG B - De mest almindelige jordforurenende stoffers vigtigste virkning på mennesker 

26 BILAG C - Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin 

28 BILAG D - EKSEMPEL på instruktion 

34 BILAG E - SKABELON til instruktion 

Arbejde med forurenet jord 

Indhold 

3

Indledning 

Denne branchevejledning beskriver de overvejelser og foranstaltninger, 

der er nødvendige for, at arbejde med forurenet jord kan foregå sikkerheds- 

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Vejledningen giver en indføring i de vigtigste jordkemiske begreber og 

sammenhængen mellem forureningstyper og arbejdsmiljømæssige risici. 

Desuden beskriver vejledningen god praksis for alle, der kommer i nærheden 

af/kontakt med den forurenede jord. Det gælder således også 

chauffører og de folk, der arbejder andetsteds på eksempelvis en 

plads med punktvis forurening. Endelig er der i vejledning anvisninger 

på, hvordan forskellige opgaver konkret kan løses sikkerhedsmæssigt 

forsvarligt. 

Selv om vejledningen primært henvender sig til firmaer, der arbejder med 

forurenet jord, vil flere af vejledningens afsnit også indeholde referencer 

til de pligter og det ansvar, som både den projekterende og bygherren 

har. 

Vejledningen kan derfor også med fordel anvendes i forbindelse med 

forundersøgelser og projekteringen af byggeri eller anlægsarbejde samt i 

forbindelse med bygherrens daglige koordinering på byggepladsen. 

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet 

i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet 

har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke 

taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det 

pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den 

teknologiske udvikling. 


Indledning 

5

6 


Hvad er forurenet jord? 


Ved udgangen af 2006 var det registreret cirka 24.000 forurenede eller 

muligt forurenede lokaliteter hos miljømyndigheder. I ca. halvdelen af tilfældene 

er der tale om en konstateret forurening, mens der i den anden 

halvdel er tale om viden om mulige forurenende aktiviteter på grunden. 

Fx veje og banearealer, parkerings- og vaskepladser, lossepladser, nedlagte 

benzintanke og industrigrunde. 

Men der findes i princippet lige så mange typer af jordforurening, som 

der er kemikalier. Og forurenet jord kan findes alle steder, hvor der har 

været anvendt, oplagret eller spildt kemikalier. 

Forurenet jord kan også være et resultat af fortidens synder fx i form af 

nedgravet eller deponeret olie- og kemikalieaffald. 

Ikke alle former for forurening er lige sundhedsfarlige. Erfaringen viser, at 

især bestemte typer af industri efterlader sundhedsfarlig forurening. 

I bilag A findes en oversigt over de forureningstyper, man skal være særlig 

opmærksom på ved de forskellige industrigrunde. 

Klassificering af miljøricisi 

Graden eller typen af forurening opdeles i forskellige kategorier eller 

klasser efter dens miljømæssige risici, fx nedsivning til grundvandet. 

Miljøstyrelsens kategorisering efter jordflytningsbekendtgørelsen 

Kategori 1 jord 

Kategori 2 jord 

Forurening kraftigere end 

kategori 2 jord 

Regnes som ren eller rettere 

ikke forurenet jord. 

Regnes som lettere forurenet. 

Pr 1. jan. 2008 kom al jord i byzoner som 

udgangspunkt til at tilhøre denne kategori 

Forurenet jord

I Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland (Jordplan Sjælland), 

bilag A3 fra sep. 2010, opererer man med en opdeling i 5 klasser. 

Klasse 0,1 

Klasse 2,3 

Klasse 4 

Er (bortset fra jordbakterier) 

sundhedsmæssigt uproblematisk 

Kan sidestilles med kategori 2 

eller lettere forurenet jord 

Er kraftigere forurenet jord 

end kategori 2 

Vurderingen af den forurenede jord bygger således ikke på Arbejdsmiljøloven, 

men på miljøhensyn. 

I jordforureningsloven skelner man desuden mellem om et areal med 

potentielt forurenet jord er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. 

Vidensniveau 1 betyder, at der findes en faktisk viden om aktiviteter 

på arealet, der kan have været kilde til jordforurening. (se bilag A) 

Vidensniveau 2 betyder, at jorden er dokumenteret forurenet, hvilket 

ofte betyder, at der er gennemført fysiske undersøgelser, som kan 

godtgøre jordforureningen. 

Vidensgrundlaget (vidensniveau 1 eller 2) samt behovet for eventuelle 

sikkerhedsforanstaltninger skal indgå i planlægningen af et jordarbejde. 

Oplysningerne kan fås hos bygherren, i Matrikelregistret, hos regionen 

eller kommunen, samt på Danmarks Miljøportal. 

Jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet 

Sundhedsmæssige risici jf. jordforflytningsbekendtgørelsen 

Endelig opdeles jordforurening i forhold til miljølovgivningen efter nogle 

grænseværdier fastsat på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering 

for de, som skal bo på/bruge grunden. 

Selvom også disse er uden for arbejdsmiljølovens regi, er det foruden 

kategorier og klasser vigtigt at kende de to grænseværdier jordkvalitetskriteriet 

og afskæringskriteriet, da det ofte er disse betegnelser, der 

anvendes af rådgiver/projekterende. 

Hvis jordkvalitetskriteriet ikke er overskredet, betragtes grunden som 

uforurenet. Der er ud over almen hygiejne ingen grund til at tage særlige 

forholdsregler i den daglige omgang med jorden. 


Jordkvalitetskriteriet: 

er den grænseværdi, 

som angiver den højeste 

koncentration af kemiske 

stoffer, hvor vi ikke forventer 

negative effekter 

på miljøet eller på menneskers 

sundhed. Heller 

ikke, hvis man er udsat 

for stofferne gennem et 

helt liv. 

Afskæringskriteriet: 

er den grænseværdi, som 

angiver den koncentration 

af kemiske stoffer, hvor 

graden af forurening kræver 

der gøres en indsats. 


7


Uanset hvilken klassificering 

eller kategorisering, 

der er anvendt, er det 

vigtigt at være opmærksom 

på, at du kan støde 

på punktvis forurening, 

der er kraftigere end klassificeringen 

af grunden 

angiver. I sådanne tilfælde 

skal forholdsreglerne selvfølgelig 

tilpasses. 

Kategorier 

Kategori 1 

Kategori 2 

Forurening kraftigere 

end kategori 2 

8 Hvad er forurenet jord? 

Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet, 

men ligger under afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet. 

Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Dog skal jorden, 

hvis den flyttes bort fra ejendommen, anmeldes til kommunen. Der 

kan være krav om skærpet hygiejne, men normalt ellers ingen særlige 

arbejdsmiljøforanstaltninger. 

Hvis afskæringskriterierne for et eller flere stoffer er overskredet, betyder 

det, at forureningen skal kortlægges, jordflytning skal anmeldes til kommunen, 

og der skal søges tilladelse til bygge- og anlægsarbejde. 

I sådanne tilfælde vil det altid være nødvendigt med arbejdsmiljømæssige 

foranstaltninger. 

Sammenhængen mellem miljø, 

sundhed og arbejdsmiljø 

Som en grov tommelfingerregel kan kategorier, klasser og kvalitetskriterier 

ud fra miljøoplysningerne sammenstilles som i nedenstående 

skema. Der skal dog altid ske en konkret vurdering af behovet for 

arbejdsmiljøforanstaltninger. 

Er jorden kortlagt på vidensniveau 1 kræves hygiejneregler samt evt. 

beskyttelsesforanstaltninger efter en konkret vurdering. 

Klasser 

Klasse 0 og 1 

Klasse 2 og 3 

Klasse 4 

Kvalitets og afskæringskriteriet 

Jordkvalitetskriteriet ikke 

overskredet 

Et eller flere stoffer overskrider 

jordkvalitetskriteriet. 

Afskæringskriteriet ikke 

overskredet 

Afskæringskriteriet 

overskredet 

Arbejdsmiljøforanstaltninger 

Mulige hygiejnehensyn i 

forhold til jordbakterier 

Hygiejneregler og eventuelt 

beskyttelsesforanstaltninger 

Hygiejneregler samt beskyttelsesforanstaltninger

Sundhedsfarer 

Sundhedsfarer ved arbejde med forurenet jord afhænger selvfølgelig af, 

hvilke kemiske stoffer der er tale om, samt i hvilket omfang og koncentrationer 

de forekommer. Men hvor store risiciene er, beror også på stoffets 

form (fast form, gas eller væske). 

Særligt tre typer af stofgrupper: 

• Tungmetaller 

• Tjærestoffer 

• Benzin- og olieprodukter 

er typiske kilder til forurenet jord, og virkningerne kan opdeles i akutte 

og kroniske. 

Tungmetaller 

Tungmetaller kan bl.a. give varige skader på nervesystemet. 

Men enkelte tungmetaller kan også have andre sundhedsskadelige virkninger. 

Fx kan bly påvirke hukommelsen, indlæringsevnen, intelligensen 

samt give muskelsvækkelse og reproduktionsskader. Cadmium kan 

medføre nedsat funktion af nyrerne samt give knoglelidelser og medvirke til 

udvikling af knogleskørhed, krom er kræftfremkaldende (lungekræft) etc. 

Tjærestoffer 

Tjærestoffer er kræftfremkaldende (lunge- og blærekræft) og kan desuden 

ødelægge arveanlæg og immunforsvaret. Tjærestoffer kan optages gennem 

huden og kan ved langvarig kontakt give hudkræft. 

Benzin og olieprodukter 

Olie og benzin 

Både ”lette” og ”tunge” olieprodukter vil være bundet til støv- og jordpartikler. 

Olie irriterer hud og slimhinder. Jord med let olie vil kunne afgive 

små mængder dampe, som normalt også vil kunne lugtes. Indånding af 

benzindampe kan give skader på centralnervesystemet. 

Opløsningsmidler – særlig de klorerede opløsningsmidler 

Ved indånding af dampe samt ved indånding og indtagelse af støv- og 

jordpartikler kan stofferne give skader på centralnervesystemet og hjernen. 

Ved hudkontakt optræder irritation og eksem. De chlorerede opløsningsmidler 

kræver ekstra opmærksomhed, da der er særlige risici forbundet 

med disse. 

Øvrige 

Foruden de ovennævnte grupper er der flere enkeltstoffer, det er vigtigt 

at være opmærksom på. Det gælder bl.a. cyanid og fenoler. 

I bilag B kan du se en oversigt over de mest almindelige jordforurenende 

stoffers vigtigste virkning på mennesker. 


Sundhedsfarerne skyldes 

generelt stoffer, der i deres 

rene form kan klassificeres 

som: 

• Meget giftige 

• Giftige 

• Sundhedsskadelige 

• Ætsende 

• Lokalirriterende 

• Allergifremkaldende 

• Kræftfremkaldende 

• Skadelige for arveanlæg 

• Skadelige for fostre 

eller evnen til at kunne 

få børn 

Eller stoffer, der er optaget 

på Arbejdstilsynets liste over 

grænseværdier for stoffer og 

materialer. 


9

10 


Ansvar og pligter 


Bygherre 

På bygge- og anlægspladser - uanset størrelse - har bygherren pligt til 

at medvirke til, at der kan arbejdes forsvarligt. 

Kendte forekomster og eventuel klassifikation af forurenet jord skal fremgå 

af udbudsmaterialet. 

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder 

Under projekteringen har bygherren pligt til at indgå aftaler med de enkelte 

arbejdsgivere om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltninger 

i fællesområderne. 

Koordinering 

Når der forventes mere end 1 arbejdsgiver samtidigt på byggepladsen, 

skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator både under projekteringen 

(koordinator P) og i udførelsesfasen (koordinator B). 

Ved mindre projekter bør det overvejes at lade samme person varetage 

begge koordinatorfunktioner. 

Koordinatorerne skal udarbejde og vedligeholde bygherrens plan for 

sikkerhed og sundhed (PSS). Arbejde med forurenet jord er omfattet af 

Arbejdstilsynets definition af særligt farligt arbejde, og derfor skal der 

altid udarbejdes en PSS uanset størrelsen på byggepladsen. 

I forbindelse med udarbejdelsen af PSS skal bygherren, inden han 

igangsætter arbejdet, sikre, at særlige risici forbundet med den forurenede 

jord: 

- Identificeres 

- Vurderes 

- I nødvendigt omfang imødegås og 

- Tydeligt afmærkes 

Om nødvendigt skal arbejdet med forurenet jord fysisk adskilles fra andet 

arbejde, eller det skal sikres, at der ikke foregår andet arbejde i fællesområdet 

samtidig. 

Konkret skal PSS’en indeholde alle nødvendige angivelser for de enkelte 

arbejdsgivere bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning, angivelse 

af placeringen af vand- og strømforsyning samt en tidsplan. 

PSS skal løbende opdateres under udførelsen. 

PSS skal desuden indeholde en beredskabsplan. Beredskabsplanen bør 

indeholde en beskrivelse af i hvilken rækkefølge og hvorfra, der slås 

alarm. Desuden skal opgavefordelingen under en eventuel redningsaktion 

beskrives. Den, der ringer 112, har ansvaret for at guide ambulancen til 

ulykkesstedet. Maskinfører slukker maskineri og sikrer fri passage for 

ambulance/politi. Arbejdsgiver sikrer adgang til psykologhjælp til dem, 

der må have brug for det etc.

Projekterende/rådgivere 

Det er den projekterende/rådgivere, der skal sikre, at projektet kan gennemføres 

forsvarligt. Det betyder, at der er den fornødne plads og mulighed 

for at anvende egnede tekniske hjælpemidler, og at særlige risici i 

forbindelse med arbejdet er beskrevet. 

Projekterende/rådgivere skal oplyse bygherren om, hvilke forundersøgelser 

og prøver der skal gennemføres. 

Når forureningen er kendt, har den projekterende/rådgivere således ansvaret 

for, at der i projektmaterialet beskrives: 

• Hvilken forurening der er tale om 

• Særlige risici for sundhedsskadelige påvirkninger der er forbundet 

med arbejdet 

• Resultatet af eventuelle undersøgelser af forureningen (fx omfang og 

udbredelse af forureningen) 

• Behandling/deponering af jorden 

Desuden bør projektmaterialet indeholde en procedure for håndtering af 

uventet forurening. 

Nogle forureningstyper kan være svære at lokalisere - og det vil være 

nødvendigt med prøvegravning frem for stikprøveboringer for at identificere 

en forurening. 

Entreprenøren 

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for: 

• At der anvendes egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og 

hensigtsmæssigt 

• At der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler samt for stoffer 

og materialer 

• At de ansatte instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert 

• At der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for arbejde 

med forurenet jord 

Hvis man under et jordarbejde støder på forureninger, der ikke fremgår 

af APV’en, skal konsekvenserne af de nye fund indgå i ajourføringen af 

APV’en. 

Er der tale om en kendt forurening, er det desuden vigtigt, der laves en 

ordentlig planlægning, inden afgivelse af tilbud. 

• Tjek projektmateriale 

• Separer evt. opgaven i zoner med forskellige niveauer af sikkerhedsforanstaltninger 



11


12 Ansvar og pligter 

Da arbejdet med forurenet jord er defineret som særligt farligt arbejde, 

skal arbejdsgiveren forud for arbejdets igangsættelse udarbejde en 

skriftlig vurdering for udførelsen af det konkrete arbejde. Vurderingen 

(bilag C) kan med fordel anvendes i instruktionen (bilag D) af formænd 

og medarbejdere og vil typisk indeholde oplysninger om: 

• Arbejdspladsindretning i form af tegning 

• Forureningens art og omfang 

• Planlagte sikkerhedsforanstaltninger 

• Hvilke personer, der skal udføre arbejdet, samt hvem der er ansvarlig 

for instruktion og evt. tilsyn 

• Hvilke maskiner, der anvendes, og hvordan man sikrer maskinførerne 

• Hvilke personlige værnemidler, der skal forefindes, hvor og hvornår 

de skal benyttes, og hvem der er ansvarlig for instruktion i brugen af 

dem 

• Hvilke tidspunkter arbejdet tænkes udført på 

• Arbejdsmiljøorganisationens opbygning 

• Eventuelle krav til uddannelse og træning 

• Forholdsregler ved ulykkestilfælde - se evt. beredskabsplan 

Er der tale om en forurening med stenkulstjære, skal den skriftlige vurdering 

endvidere forhåndsgodkendes af Arbejdstilsynet. 

Ansatte 

Som ansat skal man følge den modtagne instruktion, anvende udleverede 

personlige værnemidler og i øvrigt medvirke til at skabe et sikkerheds- 

og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Fx ved at melde tilbage 

formænd, koordinator og/eller byggeleder, hvis man støder på en uventet 

forurening. 

Ved ukendt forurening 

Støder man på en ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, indtil art og 

omfang er kortlagt, og eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger 

truffet 1 . 

Der findes ikke 100% sikre indikatorer, men vær særlig opmærksom ved 

farveskift i jorden, pludselige opståede lugte og selvfølgelig fysiske gener 

som kvalme og irritation af øjne og luftveje. 

1 jf Lov om affaldsdepoter - lov nr. 420 af 13. juni 1990 § 20

Sikkerhedsforanstaltninger 

Som udgangspunkt skal oprensning adskilles fra almindeligt gravearbejde. 

Det kan derfor være nødvendigt at udsætte et projekteret gravearbejde, 

indtil en egentlig oprensning af en forurenet grund har fundet sted. 

I forbindelse med planlægningen af sikkerhedsforanstaltningerne er det 

vigtigt at vurdere de forskellige arbejdsprocesser med henblik på risikoen 

for eksponering. På den måde kan man sikre, at sikkerhedsniveauet 

matcher risikoen. 

Afspærring 

Arbejdsområdet med forurenet jord skal afspærres tydeligt og effektivt. 

Det skal fremgå ved skiltning, at jorden er forurenet, og at uvedkommende 

forbydes adgang. Kun personer beskæftiget inden for det pågældende 

område må opholde sig der. 

For disse personers vedkommende skal færdsel ud og ind foregå gennem 

en vaskeplads, indrettet som sluse i umiddelbar nærhed af skurvognene. 

Maskiner og lastvogne skal benytte en særskilt indkørsel, og der skal 

være mulighed for, at de kan rengøres, inden de forlader området. 


Sikkerhedsforanstaltninger 

13



Tekniske foranstaltninger 

Det skal i videst mulig omfang træffes tekniske foranstaltninger for at 

undgå påvirkninger fra den forurenede jord. Det kan bl.a. være: 

• Overtryksventilering af førerkabiner, hvor det er vigtigt at sikre sig, at 

indblæsningsluften i førerkabinen er helt ren og temperaturreguleret, 

så der er en tilpas temperatur uanset årstiden 

• Opstilling af telte med overtryksventilation således, at der kan etableres 

et rent arbejdsområde på det forurenede areal 

• Overrisling ved støvende arbejder 

• Etablering af membraner, der sikrer, at dampe m.v. ikke trænger ud i 

udgravningen 

• Arbejdsprocesser, der kan flyttes fra området, skal foretages uden for 

det forurenede område 

• Oprensning og sikring af området, før anlægsarbejder m.m. påbegyndes 

Personlige værnemidler 

Ved arbejde i forurenet jord skal der anvendes personlige værnemidler 

svarende til risikoen for eksponering ved den konkrete arbejdsproces. 

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at anskaffe, udlevere og vedligeholde 

personlige værnemidler og særligt arbejdstøj samt sikre, at de 

anvendes.

Åndedrætsværn 

Ved arbejde i og ved udgravninger skal der anvendes turbomaske med 

minimum A2/P3-filter eller friskluftforsynet åndedrætsværn svarende til 

den konkrete forurening. 

(Friskluftforsynede åndedrætsværn får luften gennem kompressor forsynet 

med en olie- og vandudskiller, der skal tjekkes jævnligt.) Det er vigtigt, at 

kompressorens indtag er et sted, hvor man kan være sikker på, at luften 

er frisk. 

Heldragt 

Som udgangspunkt skal der anvendes støvafvisende og kemikaliebestandig 

heldragt uden lommer og opslag. Hvis dragten skal genanvendes 

skal den kunne spules. Under dragten bæres svedabsorberende 

undertøj og arbejdstøj, som forhindrer gener fra sved og kulde. 

Afhængig af forureningstype og vejrforhold kan der efter en konkret vurdering 

anvendes en lettere kemikaliedragt til engangsbrug. Vurderingen 

skal fremgå af den skriftlige sikkerhedsinstruktion. Engangsdragter udskiftes 

i forbindelse med de faste pauser. I våde omgivelser suppleres 

engangsdragten med vandtæt overtrækstøj. 

Handsker 

Der skal anvendes egnede beskyttelseshandsker. Spørg evt. din handskeleverandør, 

hvilket materiale, der bedst modstår de(n) konkrete 

kemikalietype(r). Husk en underhandske af bomuld, der suger sveden fra 

hænderne, så hudens naturlige forsvarsevne ikke nedsættes. 

Værnefodtøj 

Der skal anvendes kemikaliebestandige sikkerhedsgummistøvler. 

Generelt 

Arbejde iført personlige værnemidler kræver, at arbejdstiden tilrettelægges 

efter den belastning de personlige værnemidler udgør i sammenhæng 

med arbejdet. Der kan fx indlægges pauser i arbejdet i passende antal 

og længde. Som hovedregel kan man maksimalt arbejde 6 timer om dagen 

med turbomaske og heldragt. 

Alle skal have grundig instruktion i brug, vedligeholdelse samt rengøring 

af personlige værnemidler. 

Særligt for maskinførere 

I overtryksventilerede førerhuse skal der altid være en filtermaske med 

de relevante filtre til rådighed ved svigt af friskluftforsyningen og til færdsel 

til og fra maskinen. 

Maskinførere skal arbejde i heldragt, og der skal stilles handsker inkl. 

underhandsker samt støvler til rådighed. 


Sikkerhedsforanstaltninger 15



Særligt for miljøtekniske undersøgelsesboringer 

Ud fra et forsigtighedsprincip bør man ved boringens start iføre sig 

åndedrætsværn med filter mod dampe og gasser, handsker, støvler og 

heldragt. 

Viser en gasdetektor tilstrækkelig lave koncentrationer i opholdszonen, 

kan åndedrætsværnet udelades. 

Velfærdsforanstaltninger og hygiejne 

Vaskeplads 

I umiddelbar tilslutning til det forurenede område skal der etableres en 

vaskeplads, så arbejdstøj og værnemidler kan rengøres. Vaskepladsen 

skal indrettes som sluse, så al færdsel til og fra det forurenede område 

foregår herigennem. 

Omklædning 

I forbindelse med vaskepladsen skal der etableres særlige velfærdsforanstaltninger 

i form af omklædningsrum med særskilte skabe til henholdsvis 

arbejdstøj og daglig tøj samt baderum og håndvask med varmt 

og koldt vand. 

Disse omklædnings- og vaskeforhold må kun anvendes af personer, 

som er beskæftiget inden for det forurenede område. 

Der skal ligeledes være adgang til toilet. 

Vaske- og skurfaciliteter skal rengøres mindst en gang dagligt.

Montage 

Der må ikke ryges, spises eller drikkes i udgravninger med klasse 3 og 4 

jord. 

Dragter, handsker og støvler skal skylles, før de tages af. Det kan være 

nødvendigt at få hjælp fra kollegaen, så kontakten med forurenet jord 

undgås. 

Mobilt skab med vand og førstehjælpsudstyr 

placeres i umiddelbar nærhed af 

arbejdsstedet. 

Alle spisepauser skal holdes i mandskabsskuret i ”ren zone” efter, at anvendte 

heldragter, støvler, handsker og øvrige personlige værnemidler er 

taget af i ”uren zone”. 

Der vaskes altid hænder før (og efter) toilet besøg. Inden spise- og drikkepauser 

vaskes både hænder, underarme og ansigt. Der skal være fugtighedscreme 

til rådighed. 

Det kan være nødvendigt at tage bad på arbejdspladsen efter at have 

arbejdet i den forurenede jord, fx når arbejdsdagen er slut. 

Hvis man på trods af de trufne foranstaltninger, får hudkontakt med giftige, 

kræftfremkaldende, ætsende eller allergifremkaldende stoffer, skal rensning 

ske omgående. 


Sikkerhedsforanstaltninger 17



Instruktion 

Før arbejde i forurenet jord skal alle, der færdes i det forurenede område 

eller i øvrigt kan komme i forbindelse med forurenet jord, nøje instrueres. 

Det er vigtigt at indskærpe, at personlige værnemidler skal anvendes 

selv ved kortere ophold. Ved arbejde af længere tids varighed skal instruktionen 

og træningen i brug af værnemidler gentages. 

Desuden skal der særlig fokus på oplæring og instruktion af nyansatte, 

og i den første tid skal der føres et tæt tilsyn med, at nyansatte kan udføre 

deres arbejde forsvarligt og fx overholde hygiejnereglerne. 

Se bilag D for eksempel og bilag E for 

skabelon til udarbejdelse af instruktion. 

Opstartsmødet 

Er opgaven stor eller forureningen alvorlig, kan det i forhold til instruktionen 

anbefales at entrere med ekstern rådgivning fx fra det regionale beredskabscenter. 

En anden mulighed er at bruge opstartsmødet. 

Også når transport af jorden ikke er en selvstændig entreprise, anbefales 

det, hvis det er muligt, at lade vognmand eller transportfirma deltage i 

opstartsmødet. 

På opstartsmødet gennemgås: 

• Tidsplanen 

• Behov for koordinering 

• Hvilke stoffer der er tale om 

• Hvad man kan pådrage sig, hvis man indtager, indånder eller får stofferne 

på huden 

• Hvordan man sikrer sig, at åndedrætsværn er tætte 

• Hvornår man skal skifte dragter, handsker og støvler samt efter hvilke 

kriterier de skal kasseres 

• Forholdsregler ved ulykkestilfælde og forgiftninger 

• Vigtigheden af god personlig hygiejne

Sikkerhed for chauffører 

Skriftlig instruktion af chauffører skal indeholde information om både den 

personlige sikkerhed og sikring mod skader på det ydre miljø. 

Det er vigtigt at få klarlagt, hvem der har instruktionspligten. Er der tale 

om egne chauffører, er det naturligvis entreprenøren, der har ansvaret. Er 

der tale om en indlejet vogn med chauffør, er det ligeledes entreprenørens 

ansvar. Er der derimod tale om en særskilt underentreprise, er det 

vognmanden, som har ansvaret. I sidstnævnte tilfælde vil vognmanden 

desuden være forpligtet til at udarbejde en skriftlig vurdering af arbejde 

med farlige stoffer og materialer. 

Personlig sikkerhed 

Af instruksen eller den særlige vurdering skal fremgå: 

• Hvilke værnemidler chaufføren skal have til rådighed. Fx åndedrætsværn 

(filtertype og holdbarhed), beskyttelsesdragt, støvler og handsker. 

Det skal endvidere oplyses, hvornår og under hvilke forhold disse 

SKAL bruges, samt hvor og hvornår brugte værnemidler afleveres/ 

kasseres 

• At chaufføren som udgangspunkt ikke må forlade bilen under lastning 

og at vinduer og døre skal holdes lukkede 

• Hvilket beskyttelsesudstyr chaufføren skal have på, hvis han er nødt 

til at forlade bilen fx for at lægge presenning på 

• Hvordan han skal forholde sig, hvis han bliver tilsmudset eller kommer i 

berøring med den forurenede jord 

• Hvilke symptomer man skal være opmærksom på, fx hovedpine, 

svimmelhed, diarré og synsforstyrrelser 

Endelig skal der være oplysninger om, hvilke farlige stoffer jorden indeholder 

til brug for læge eller skadestue, hvis chaufføren føler sig dårlig 

eller bliver syg. 

Vis hensyn til omgivelserne 

Af instruksen kan desuden fremgå: 

• Om jorden skal køres i tør eller befugtet tilstand (afhænger af om det 

ikke må støve eller ikke må sive) 

• Om den skal overdækkes med presenning eller køres i containere, og 

i givet fald hvem der skal lægge presenningen på, chaufføren eller folkene 

på pladsen 

• Hvilken rengøring, der skal foretages af bilen (dæk og sidefjælde m.m.), 

inden det forurenede område forlades, og hvem der skal foretage 

denne rengøring 

• Hvordan og af hvem bilen skal rengøres, inden den må bruges til andre 

formål 

Endelig er det yderst vigtig, at chaufføren har fået en grundig instruks 

om, hvem han kan ringe til, hvis der under transporten opstår uheld 

eller spild. 

Er der den mindste tvivl, tilkaldes det lokale brandvæsen (112). 


Sikkerhed for chauffører 19


Bilag A 

Oversigt over de mest almindelige forureningstyper 

ved forskellige typer industrigrunde 

Industri Forureningstype 

Asfaltvirksomheder Olieprodukter 

Tjærestoffer, herunder phenoler og PAH-forbindelser 

Opløsningsmidler, fx benzen, toluen, xylen, naftalener 

Autolakerere/autoværksteder Her kan findes olie, benzin, bly, opløsningsmidler og zink 

Benzin- og olieanlæg, 

oliedepoter 

Beton- og cementvarefabrikker 

20 Bilag A 

Alt fra olietanke i haven over tankstationer til olieraffinaderier 

kan forurene jorden med benzin og olieprodukter. De 

består af flere hundrede forskellige kemiske stoffer, hvoraf 

hovedparten er kulbrinter. De almindeligste er alkaner som 

pentan, hexan m.fl. og aromater som benzen, toulen, xylen 

- mange af dem bedre kendt som organiske opløsningsmidler. 

Tungmetaller, opløsningsmidler og olieprodukter 

Elektronikindustri Metaller, fx bly, zink, nikkel, cadmium, kobber, tin og kviksølv. 

Opløsningsmidler 

Blødgørere (phtalalater) i PVC 

Fyringsolie 

Elværker og transformerstationer 

Tungmetaller, især bly 

Opløsningsmidler, olieprodukter, polychlorerede biphenyler 

(PCB) 

Farmaceutisk industri Opløsningsmidler, fx toluen, benzen, hexan, methanol, 

ethanol, acetone og formaldehyd 

Kviksølv 

Forskellige medicinske råprodukter og færdigvarer, fx 

hormoner og antibiotika m.fl.


Farve- og lakindustrien Malervarer består af bindemidler, farvepigmenter og opløsnings- 

eller fortyndingsmidler. Farve- og lakindustrien forurener 

typisk med: 

Organiske opløsningsmidler: Benzin, terpention, aromater 

som toulen og xylen, alkoholer som butanol og metanol, 

klorholdige opløsningsmidler som trikloretylen. 

Metaller: Arsen, krom, kobber, cadmium, bly og zink fra 

pigmenterne. 

Galvaniseringsanstalter Forureningen består som regel af opløsningsmidler, syre 

og metaller som krom, kobber, zink, cadmium, bly, arsen, 

sølv eller nikkel. 

Gasværker Fremstilling af bygas foregik ved, at stenkul blev opvarmet 

i en ovn, så gas og tjære fordampede. Gassen blev herefter 

afkølet med vand. Tjæren kondenserer sammen med 

det meget ammoniakholdige vand. Gassen blev renset for 

bl.a. svovlbrinte i et filter af myremalm, den såkaldte rensemasse. 

Et biprodukt fra denne produktion er bl.a. cyanider. 

På gasværksgrunde finder man især fenoler, PAH’er, cyanider, 

ammoniak, svovlforbindelser og flygtige aromater 

som benzen, toulen og xylen. 

Garverier Der kan anvendes over 600 forskellige kemikalier til garvning. 

De vigtigste er metallerne: Krom, arsen, bly, kobber, 

zink og cadmium. Desuden kan man finde cyanider, 

opløsningsmidler, anilin, chlor-phenoler og natriumsulfid, 

alt afhængig af hvilken garvningsproces der blev brugt på 

stedet. 

Kemisk industri Forureningen består af mange kemiske forbindelser, 

afhængig af den pågældende produktion, fx bekæmpelsesmidler, 

pigmenter og medicinalvarer. Som regel finder 

man også organiske opløsningsmidler. 

Korn- og foderstof Metaller, fx kviksølvforbindelser 

Olieprodukter, fx benzin, fyrings- og dieselolie 

Pesticider 


Bilag A 21



Maskinstationer, 

gartnerier, frugtplantager 

Maskinværksteder 

og maskinfabrikker 

22 Bilag A 

Pesticider 

Cyanider 

Tungmetaller 


Chlorphenoler 

Olieprodukter 

Metalforarbejdning Metaller, fx chrom, kobber, nikkel og zink 

Cyanider 

Opløsningsmidler, fx trichlorethylen, tetrachlorethylen og 

dichlorethylen, terpentin 

Olieprodukter, fx mineralolie, benzin, petroleum og fyringsolie 

Chlorphenoler 

Metalstøberier Metaller som fx bly, chrom, cadmium, kobber, nikkel 

Isocyanater 

Formaldehyd 

Phenol - og phenolharpikser 

Toluensulfonsyre 

Plastindustri Opløsningsmidler, acrylater, olie, tungmetaller og blødgørere 

Produkthandler Olieprodukter, fx benzin, skære-, smøre- og hydraulikolie 

Metaller, fx bly, zink, cadmium, kobber og nikkel 

Tjærestoffer, PAH 

Køler- og bremsevæske, fx glycoler og alkoholer 

Opløsningsmidler, fx chlorerede opløsningsmidler 

Renserier For en del år siden brugte man trikloretylen og tetrakloretylen. 

Senere gik man over til perkloretylen. Desuden 

freon og olie-produkter 

Teglværker Metallerne barium og mangan 

Olieprodukter


Tekstilindustri Tungmetaller 

Formaldehyd 


Phenoler 

Olieprodukter 

Tjærepladser Tjære er en flydende rest fra gas- eller koksfremstilling på 

basis af stenkul. 

Tjærepladser findes typisk, hvor der har foregået tjæring 

af fiskeredskaber. 

Tjærestoffer, herunder PAH og phenoler 

Olieprodukter, fx terpentin og petroleum 

Tungmetallerne bly, kobber og zink 

Trykkerier Tungmetaller 


Olieprodukter 

Phtalater, også kaldet blødgører 

Træimprægnering Forureningen afhænger af, hvilken imprægningsmetode 

der har været anvendt. Tjære og cresol er tidligere blevet 

anvendt til imprægnering af bl.a. jernbanesveller. Ved 

saftfortrængningsmetoder og trykimprægnering anvendes 

et eller flere af følgende stoffer: Kobber, arsen, flourider eller 

krom. Stofferne opløses i vand. 

Vacumimprægnering foregår derimod udelukkende med 

organiske stoffer eller organiske metalforbindelser opløst i 

terpentin eller lignende. 

Varmeværker Fyringsolie 

Tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH’er) 

Metaller, fx kviksølv, bly, zink, kobber og cadmium 


Bilag A 23


Bilag B 

De mest almindelige jordforurenende stoffers væsentligste 

virkning på mennesker 

Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning 

Organiske opløsningsmidler: 

• Butanol 

• Hexan 

• Pentan 

• Terpentin 

• Trikloretylen 

• Tetrakloretylen 

• Toluen 

• Xylen 

• Acetone 

24 Bilag B 

Tør hud, eksem, 

omtågethed, hovedpine, 

svimmelhed 

Olie Irriterer hud og slimhinder Hudkræft 

Benzin Tør hud, svimmelhed, 

hjertebanken 

Metaller: 

• Bly Mavebesvær, smerter, 

træthed, blodmangel 

Hjerneskader, kronisk 

hovedpine, koncentrationsbesvær, 

leverskader 

Hjerne- og nerveskader, 

kræft 

Skader på hjerne, nyre, 

foster, knogler og, kræft 

• Cadmium Skader på nyre og lunge 

• Krom Eksem Allergi og kræft (krom VI) 

• Kviksølv Kemisk lungebetændelse, 

kvalme, opkastninger, 

eksem 

• Nikkel Eksem Allergi, kræft 

• Barium Lungeskader 

Skader på hjerne, nerve, 

nyre, tandkød og tænder 

• Mangan Skader på hjerne, lunger og 

manganitis 

Acrylater Irriterer hud og luftveje, eksem Hjerne- og nerveskader 

Ammoniak Irriterer og ætser hud, 

luftveje og øjne

Stof/stofgruppe Akut virkning Kronisk virkning 

Arsen Opkastning, chok, eksem Bronkitis, leverskader, kræft 

Benzen Omtågethed, hovedpine Blodmangel, blodkræft 

Cresol Irriterer hud, luftveje og 

øjne 

Fenol Stærkt ætsende, hovedpine, 

svimmelhed, kvalme, 

synsforstyrrelser, åndenød 

Skader på hjerte, nerver, 

lever og nyre 

Mavebesvær, søvnbesvær, 

kramper og lammelser, 

nyreskader 

PAH Irriterer hud og slimhinder Lever- og nyreskader, kræft 

Stenkulstjære Irriterer hud og slimhinder Hud- og lungekræft 

Cyanider Irriterer hud, næseblødning, 

kan blokere iltoptagelsen 

Flourider Irriterer hud, luftveje og 

øjne 

Formaldehyd Irriterer hud, luftveje og 

øjne 

Polychlorerede biphenyler 

(PCB) 

Skader på hjertet, hud, 

hjerne og nerver 

Skader på knogler, nyre og 

tandemalje 

Kræft i næse og knoglemarv 

Kræft, lever- og fosterskader 

Phtalater Astma, allergi, fosterskader, 

autisme hos børn 

Pesticider Forgiftning, irriterer hud, 

luftveje og øjne 

Lever- og nyreskader, kræft 


Bilag B 25


Bilag C 

Forarbejdet til den skriftlige vurdering trin for trin 

Udgangspunktet er altid analyseresultaterne af bygherre/rådgivers forundersøgelser 

TRIN TJEK BEMÆRKNINGER 

1 Kontroller om jorden er klassificeret 

i henhold til analyseresultaterne 

2 Undersøg om der er udarbejdet 

en graveplan eller en 

jordhåndteringsplan, der 

klassificerer jordpartierne 

3 Lav en risikovurdering i forhold 

til de aktuelle klasse 

4-stoffer. Risikovurderingen 

skal indeholde en beskrivelse 

af sundhedsfaren ved stoffet 

samt muligheden for eksponering 

ved de forskellige 

arbejdsprocesser. 

26 Bilag C 

- Optræder der støv 

- Hudkontakt 

- Indtagelse 

- Dampe 

4 Foretag de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger 

for 

hver enkel arbejdsproces 

- Sikkerhedsprocedurer 

- Værnemidler 

- Krav til hygiejne 

- Indretning af byggepladsen 

Vær især opmærksom på de 

stoffer, der har ført til placering 

i klasse 4. 

Klasse 3 stoffer kan sædvanligvis 

håndteres uden 

særlige krav til personlige 

værnemidler. Dog skal der 

ved støvende arbejde 

anvendes filtrende åndedrætsværn 

med mindst A2/ 

P2-filter 

Resultatet af risikovurderingen 

er udgangspunkt for valg 

af sikkerhedsforanstaltninger

I Bilag D finder du et eksempel på, hvordan en sikkerhedsinstruktion i 

forhold til arbejde med forurenet jord kan se ud. 

Eksemplet handler om udgravning til en ny afvandingskanal, men instruktionen 

er baseret på en skabelon, der i princippet kan anvendes, uanset 

hvilken type opgave der er tale om. 

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler, der er nødvendige, 

vil dog være forskelligt. 

Niveauet afhænger af hvilken forurening, der er tale om, hvilken koncentration 

den forekommer i samt hvilken risiko for udsættelse, der er forbundet 

med den enkelte arbejdsproces. 

Den tomme skabelon finder du i bilag E til udfyldelse/kopiering eller den 

kan downloades i en elektronisk version fra BAR Bygge & Anlægs hjemme- 

sider www.bar-ba.dk og www.styrpaastofferne.dk 


Bilag C 27


Bilag D 

EKSEMPEL på instruktion 

EMNE EKSEMPEL 

Sagsnummer/lokalitet 

Projektbeskrivelse 

Opgavetype og arbejdsprocesser 

Undersøgelsesboringer 

og prøveresultater 

Klassificering af analyseresultater 

og typer af 

forurening 

Sundhedsfarer ved den 

aktuelle forureningstype 

(fx ved hudkontakt, indåndingsfarer 

og indtag) 

Generelle 

sikkerhedsforanstaltninger 

28 Bilag D 

Sagsnummer: 2011-02-976, Bygge Allé 1, 0000 Skurby 

Gravearbejde i forbindelse med etablering af ny afvandingskanal 

mellem anlægsbassinet og Byggerihavnen langs 

Bygge Allé. 

Undersøgelser viser, at jorden er forurenet med tung olie 

og tungmetallerne bly, zink og cadmium. 

Jævnfør rådgiverrapport 12345-A-1 er der lavet 8 boringer, 

som er undersøgt for forurening. 

Prøverne viser forurening i klasse 4 med olie, PAH, bly, 

cadmium, cyanid og nikkel. 

For hver boring/gravefelt er der opstillet anbefalinger til 

sikkerhedsforanstaltninger i henhold til fundne værdier. 

Se pladstegning for boringernes placeringer. 

Se bilag B 

Det er vigtigt at undgå eller minimere kontakten med den 

forurenede jord, og arbejdet planlægges og tilrettelægges 

ud fra dette. 

Det forurenede arbejdsområde skal afspærres tydeligt og 

effektivt. 

Kun personer, som er beskæftiget inden for området, må 

have adgang til det. Enhver, der bevæger sig ind på det forurenede 

område, skal følge de retningslinjer, som er opstillet 

med hensyn til værnemidler og adfærd - dette gælder naturligvis 

også for tilsyn og arbejdsledelsen. 

Alt arbejde, der kan udføres uden for det forurenede område, 

flyttes væk. Fx reparation af maskiner, svejsning af rør 

og kabler m.m. 

Så stor en del af arbejdet som muligt skal udføres med 

maskiner i stedet for manuel håndtering. Maskinerne bør 

rengøres ofte.

EMNE EKSEMPEL 

Ved arbejde med risiko for hudkontakt kan der lægges fx 

presenninger eller grus ud for at minimere kontakt med den 

forurenede jord. Hvis den forurenede jord bliver tør, skal 

den befugtes med vand for at minimere støvdannelsen. 

Det er vigtigt under arbejdet på grunden hele tiden at være 

opmærksom på, hvordan jorden ser ud og lugter. Der kan 

befinde sig ukendte forureninger i jorden, og det er derfor 

vigtigt at reagere, hvis man støder på noget, som er anderledes. 

Hygiejneregler Hvis de opstillede forholdsregler skal virke effektivt, er det 

vigtigt, at den enkelte ansatte er bevidst om reglerne og 

opretholder en høj standard af personlig hygiejne. 

• Der må ikke spises, ryges eller drikkes inden for 

det afspærrede område 

• Der skal vaskes hænder før toiletbesøg 

• Alle pauser skal holdes uden for det afspær- 

rede område, og hænder, underarme og ansigt 

vaskes inden pauserne. 

• Altid rene hænder i rene handsker 

I tilslutning til det forurenede område etableres der skurfaciliteter 

(indgange) med ren og uren zone. Der etableres 

en vaskeplads, så gummistøvler og dragter, der skal genbruges, 

kan rengøres. Her opstilles endvidere affaldscontainere 

til brugte værnemidler. Dragter og handsker skal 

altid være hele - ellers skal de udskiftes. 

Da forureningen med cyanid er meget kraftig, skal den 

opstillede miljøvogn bruges af alle, som er i kontakt med 

den forurenede jord. 

Ren zone: Kun adgang for omklædning om morgenen og 

via uren zone-indgangen. 

Uren zone: Her er der adgang med beskidt arbejdstøj. 

Gennemgang til ren zone går via bruseren. Ved pauser skal 

alle igennem uren zone. 

• Pauser og toiletbesøg: Ind gennem uren zone, 

kassere overtrækdragt og handsker. Vaske hænder, 

underarme og ansigt og hals. Ind gennem brusekabi- 

nen til ren zone. 


Bilag D 29


EMNE EKSEMPEL 

Hygiejneregler • Rygepauser: Vask hænder og ansigt ved vaskestatio- 

nen. Kassér handsker. 

• Fyraften: Ind gennem uren zone, kassér overtræks- 

dragt og handsker. Ind i brusekabinen og tag bruse- 

bad med hårvask. 

Ind i ren zone og gangtøj på og så hjemad. 

Mere information Læs branchevejledning om arbejde i forurenet jord fra 

www.bar-ba.dk, som udleveres af Steen Sand. 

30 Bilag D

Arbejde i gravefelt med Boring 1 - Boring 3 

I dybden 0,5 - 2,0 m.u.t. Kraftig olieforurening med let og tung olie og PAH 

samt forurening med cyanid, bly og nikkel. Jorden er klasse 4. 

Åndedrætsværn Halvmaske med A2/P3-filter. 

Beklædning Gul Tyvek kemikaliedragt 

Handsker Dyppet blå handske (nitril) 

Øjenværn Ikke nødvendigt 

Fodtøj Gule kemikaliegummistøvler 

Maskiner Overtryksventilering med kulfilter og partikelforfilter 

Åndedrætsværn Halvmaske med P3-filter. Hvis der samtidig er olielugt, kan 

der bruges A2/P3-filter 

Beklædning Støvtæt overtræksdragt 



Fodtøj Gule kemikaliegummistøvler 

Åndedrætsværn Ikke nødvendigt 

Beklædning Almindeligt arbejdstøj 

Handsker Almindelige arbejdshandsker 


Fodtøj Almindeligt sikkerhedsfodtøj 


Personlige værnemidler hvis du er i direkte kontakt med jorden i ovenstående interval: 

Personlige værnemidler hvis du er maskinfører i kontakt med jorden: 

Ved udstigning i udgravningen: 

Personlige værnemidler hvis du ikke er i kontakt med jorden fra nævnte interval: 

Akutte uheld: Kontakt byggeleder. Ring 112, hvis ambulance er nødvendigt. 

Efter et par dage: Hvis man føler ubehag, eller hvis man pludseligt bliver sløj, kontakt 

egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder. 

Bilag D 

31


32 Bilag D 


I dybden 1,0 - 3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie og PAH 

samt forurening med bly, cadmium, cyanid og nikkel. Jorden er klasse 4. 

























egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder.


I dybden 2,0 - 3,5 m.u.t. Olieforurening med tung olie 

samt mindre metalforurening med bly, cadmium og cyanid. Jorden er klasse 4. 

Åndedrætsværn Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter 


Handsker Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril) 




Åndedrætsværn Hvis der er olielugt, kan der bruges A2/P3-filter 


Handsker Almindelige arbejdshandsker/dyppet blå handske (nitril) 















egen læge og informer om dette arbejde. Informer teamleder, som informerer byggeleder. 

Bilag D 33


Bilag E 

SKABELON til instruktion 

- download skabelonen som Word fil på www.bar-ba.dk 

EMNE EKSEMPEL 

Sagsnummer/lokalitet 

Projektbeskrivelse 

Opgavetype og arbejdsprocesser 

Undersøgelsesboringer 

og prøveresultater 

Klassificering af analyseresultater 

og typer af forurening 

Sundhedsfarer ved den 

aktuelle forureningstype 

(fx ved hudkontakt, indåndingsfarer 

og indtag) 

Generelle 

sikkerhedsforanstaltninger 

Hygiejneregler 

Mere information 

34 Bilag E

Vil du vide mere? 

arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information. Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & Anlæg står bag følgende hjemmesider: 

Websites fra BAR Bygge & Anlæg 

www.bygergo.dk – viser tekniske hjælpemidler 

www.byggeproces.dk – om alle faser i byggeriet 

www.byggesikkerhed.dk 

(på dansk, engelsk, tysk og polsk) 

www.forebyg.nu – om at undgå ulykker 

www.haandbogen.info - arbejdsmiljøleksikon (på dansk, engelsk, polsk og tysk) 

www.styrpaastofferne.dk – om kemi i byggeriet 

www.trivsel.bar-ba.dk – om psykisk arbejdsmiljø 

Trykte materialer kan også fås hos din organisation eller købes hos: 

Arbejdsmiljøbutikken 

Videncenter for arbejdsmiljø 

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø 

Tlf.: 3916 5230, fax: 3916 5201 

e-mail: ekspedition@vfa.dk 

www.arbejdsmiljobutikken.dk 

ISBN: 978-87-7952-165-0 

Varenummer 13 21 14 

Juli 2011 

Omslag: Henrik Bang 

Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard 

Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & Anlæg 

Bygmestervej 5 

2400 København NV 

Tlf 3614 1400 

Fax 3614 1409 

e-mail sekr@bar-ba.dk 

www.bar-ba.dk

58. 45. Hent Arbejde med forurenet jord - BAR Bygge & Anlæg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?