Vejledning til ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljørådgivning

Vejledning for ydelser ved arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen Maj 2009
Arbejdsmiljørådgivning
vedrørende
byggepladsen
……………………………
…………………………….
Danske
Arkitektvirksomheder

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning
vedrørende byggepladsen
Denne vejledning kan bruges som grundlag for
arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med byggeog
anlægsopgaver.
Rådgiverens ydelser og honorering aftales ud fra
”Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning
og bistand” (ABR89).
Aftalen bør indgås ved brug af den fælles
aftaleformular, som er udarbejdet af Danske Ark
og FRI. Aftalen bør baseres på vedlagte
beskrivelse af ydelser (bilag 1).
Der henvises i øvrigt til ”Ydelsesbeskrivelser for
Byggeri og planlægning april 2006” og
”Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning
december 2003 ”.
For en række specialområder har Danske Ark og
FRI udarbejdet særlige regler. De kan findes på
organisationernes hjemmesider
www.danskeark.dk og www.frinet.dk.
Danske Ark og FRI har i samarbejde med BID og
Dansk Byggeri udarbejdet ” Partnering i praksis”
og ”Totalentreprise”, hvortil der også henvises.
Forord
Danske Ark og FRI har i samarbejde med
Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og
anlægsvirksomheder og bygherreforeningen i
Danmark udarbejdet et fælles værdigrundlag for
arbejdsmiljø i byggeriet.
Det fælles værdigrundlag udspringer af det
samarbejde parterne over de seneste fem år har
haft om udformning af branchevejledningen om
byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed.
Samarbejdet er siden blevet udbygget for at
fremme kendskabet til lovgivningen og til god
arbejdsmiljøpraksis i byggeriets forskellige faser.
Denne reviderede vejledning er sammen med
ydelsesbeskrivelse for arbejdsmiljørådgivning
vedrørende byggepladsen Danske ARKs bidrag til
at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på
byggepladserne.
Vejledningen fastlægger rammerne for et godt
samarbejde mellem alle parterne ved at beskrive,
hvem der gør hvad, hvornår og hvordan.
Vejledningen knytter de 3 reviderede
hovedbekendtgørelser for byggeri og anlæg
sammen. Det betyder klare grænser mellem
bygherre, rådgiver, den projekterende og
entreprenøren. Grænser som ellers kan være
svære for bygherren og den projekterende eller
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
sikkerhedskoordinatoren at holde styr på. Med
vejledningen og ydelsesbeskrivelsen kan der nu
laves klare aftaler om sikkerhedsarbejdet ved
byggeri og anlæg.
Arbejdsmiljøet på danske byggepladser har fået
stigende betydning de senere år. Det er baggrunden
for at Danske ARK har været med til at vedtage det
fælles værdigrundlag. Arbejdsmiljø spiller en
afgørende rolle i forbindelse med det almindelige
projekterings- og rådgivningsarbejde. Men medlemmerne
af Danske ARK kommer desuden i fremtiden i
stigende grad til at påtage sig ansvaret for arbejdet
med at koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejde
på vegne af bygherren.
Værdigrundlaget, vejledningen og ydelsesbeskrivelsen
for arbejdsmiljørådgivning vedrørende
byggepladsen understreger, at arbejdsmiljø er et
vigtigt emne, som nu skal prioriteres fra start. Det er
ikke et område der først skal tænkes på i sidste
øjeblik af et projekteringsforløb.
Hvordan skal denne vejledning for ydelser for
arbejdsmiljørådgivning vedrørende
byggepladsen anvendes:
1. Træf altid klare aftaler med bygherren om
arbejdsmiljørådgivning i forbindelse med
projektet. Tag udgangspunkt i en
gennemgang af bilag 1. Fastlæg hvilke
arbejdsmiljøpligter, der skal overdrages fra
bygherren og hvilke andre ydelser
bygherren ønsker gennemført. Aftal
timeforbrug og pris.
2. Gør bygherren opmærksom på hans
forpligtelser i forhold til arbejdsmiljø og
fortæl, at disse pligter kan overdrages til
f.eks. rådgiveren.
3. Brug vejledningen som en checkliste trin
for trin for den aktuelle byggefase eller
hvis du er sikkerhedskoordinator.
4. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.1
er lovpligtigt for rådgivere og
projekterende og skal udføres ved alle
projekter..
5. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.2
er lovpligtigt for bygherren og hvis det
over-drages til f.eks. en
sikkerhedskoordinator er det lovpligtigt for
sikkerhedskoordinatoren. Markeret som
raster i vejledningen.
6. Alle punkter som er beskrevet i bilag 1 x.3
er andre ydelser, som er frivillige for
bygherren eller den projekterende at
udføre, men er god arbejdsmiljøpraksis
(altid i kursiv i vejledningen).
Hvis der er tvivl om et emne eller ord: brug
ordforklaring bagest eller kontakt Danske
ARK.
Side 2 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Indholdsfortegnelse:
0. Indledning og generelle oplysninger ......................................................................................................... 6
0.1 Rådgivere og projekterendes forpligtelser ............................................................................................. 6
0.1.1 Rådgiverens rolle og opgaver .......................................................................................................... 6
0.1.2 Totalrådgivning ................................................................................................................................ 6
0.1.3 Delt projektering og underrådgivning ............................................................................................... 6
0.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller............................................................................................ 7
0.3 Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning .......................................................................................... 7
0.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................... 7
1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering ................................................................................................... 7
1.1. Rådgiverens arbejdsmiljøpligter ........................................................................................................ 7
1.1.1 Rådgivning om bygherren´s arbejdsmiljøpligter .............................................................................. 7
1.1.2 Forundersøgelser og tilstandsvurderinger ....................................................................................... 7
1.1.3 Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i byggeprogrammet .............................................. 8
1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter ........................................................................................................... 8
1.2.1 Planlægning af overdragelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter ..................................................... 8
1.3 Andre ydelser for rådgivning ............................................................................................................... 8
1.3.1 Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og projekterende .......................................................... 8
1.3.2 Afgrænsning af projekteringsansvar ................................................................................................ 8
1.3.3 Tilvalg til byggeprogram ................................................................................................................... 9
1.3.4 Fastlæggelse af kompetencekrav til projektorganisationen ............................................................. 9
1.3.5 Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og miljø ........................................................................ 9
1.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................. 10
2. Projekteringsledelse.................................................................................................................................. 10
2.1 Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter ..................................................................................... 10
2.1.1 Tilsyn med projekterende ............................................................................................................... 10
2.1.2 Afklaring ved delt rådgivning .......................................................................................................... 10
2.1.3 Afklaring ved underrådgivning ....................................................................................................... 10
2.1.4 Afklaring ved andre genstande ...................................................................................................... 10
2.1.5 Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder .............................................................................. 10
2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter ......................................................................................................... 10
2.3 Andre ydelser for projekteringsledelsen .......................................................................................... 10
2.3.1 Deltagelse i projekteringsmøder .................................................................................................... 10
2.3.2 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved komplekse forhold ................................................... 10
2.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................. 11
3. Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering ............................... 11
3.1 Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter .................................................................................. 11
3.1.1 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ........................................................................................ 11
3.1.2 Brug af tekniske hjælpemidler ....................................................................................................... 11
3.1.3 Substitutionsvurdering af farlige stoffer og materialer ................................................................... 11
3.1.4 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet ........................................................................................ 11
3.1.5 Generelle forebyggelsesprincipper ................................................................................................ 12
3.1.6 Koordinering med sikkerhedskoordinator for projektering ............................................................. 12
3.1.7 Projekterendes oplysningspligter ................................................................................................... 12
3.1.8 Granskning af projekt ..................................................................................................................... 13
3.1.9 Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste ........................................................................... 13
3.1.10 Overholdelse af de gældende arbejdsmiljøregler for driften ved projektet .................................. 14
3.1.11 Reparations- og vedligeholdelsesplan ......................................................................................... 14
3.1.12 Beskrivelse og liste ...................................................................................................................... 14
3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering ........................ 14
3.2.1 Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter ................................................................................. 14
3.2.2 Kvalifikationer og kompetencer ...................................................................................................... 14
3.2.3 Sikkerhedskoordinering under projekteringen ............................................................................... 15
3.2.4 Identifikation af fælles områder ...................................................................................................... 15
3.2.5 Indretning af bygge- og anlægspladsen ........................................................................................ 16
3.2.6 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet ........................................................................................ 16
3.2.7 Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles områder ...................................................................... 17
3.2.8 Medvirken til et godt arbejdsmiljø .................................................................................................. 20
3.2.9 Indsamling og koordinering af oplysninger og arbejdsmiljøjournal ................................................ 20
3.2.10 Skilte- og afmærkningsplaner i PSS ............................................................................................ 20
3.2.11 Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter ..................................................................................... 20
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 3 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
2.2.12 Angivelse af forebyggende foranstaltninger ................................................................................ 20
3.3 Andre ydelser ved projektering og planlægning ............................................................................. 20
3.3.1 Supplerende beskrivelser og angivelser ........................................................................................ 20
3.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................. 20
4. Projekt- og udbudsmateriale .................................................................................................................... 21
4.1 Krav til arbejdsmiljø i udbudsmateriale ............................................................................................ 21
4.1.1 Samordnede beskrivelser af sikkerhed og sundhed ...................................................................... 21
4.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter ......................................................................................................... 21
4.2.1 Grundlag for PSS ........................................................................................................................... 21
4.2.2 Beskrivelse af specifikke retningslinier for entreprenørerne .......................................................... 21
4.3 Andre ydelser til udbudsmaterialet ................................................................................................... 22
4.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................. 22
5. Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering ......................................................................................... 22
5.1 Rådgiveres og projekterendes arbejdsmiljøpligter ......................................................................... 22
5.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter ......................................................................................................... 22
5.2.1 Udpegning af sikkerhedskoordinator ............................................................................................. 22
5.2.2 Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter ................................................................................. 22
5.2.3 Kvalifikationer og kompetencer ...................................................................................................... 23
5.2.4 Sikkerhedskoordinatorens opgaver ............................................................................................... 23
5.2.4.1 Endelig afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder ......................................... 23
5.2.4.2 Aftaler om afgrænsning ............................................................................................................... 23
5.2.4.3 Løbende afgrænsning ................................................................................................................. 23
5.2.4.4 Projektgennemgangsmøder sikkerhed og sundhed ................................................................... 24
5.2.4.5 Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af PSS ................................................................... 24
5.2.4.6 Sikkerhedsmøder ........................................................................................................................ 24
5.2.4.7 Sikkerhedskoordinering .............................................................................................................. 25
5.2.4.8 Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan ............................... 26
5.2.4.9 Ajourføring af kontrolprocedure (sikkerhedsrunderinger hos entreprenører) ............................. 26
5.2.4.10 Beredskabsforhold .................................................................................................................... 27
5.2.4.11 Koordination af projektændringer ............................................................................................. 27
5.2.4.12 Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra entreprenørerne ............................................. 27
5.2.4.13 Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger på byggepladsen ............................................. 27
5.2.4.14 Koordinering af brug af farlige stoffer og materialer ................................................................. 27
5.2.4.15 Koordineringsmøder med bygherrens driftsorganisation .......................................................... 27
5.2.4.16 Kontrol af entreprenørens arbejdsmiljøpligter .......................................................................... 27
5.2.4.17 Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet ....................................................................... 28
5.3 Andre ydelser i udførelsesfasen ........................................................................................................ 28
5.3.1 Koordinering med fagtilsyn og byggeledelse ................................................................................. 28
5.3.2 Beredskabschef ............................................................................................................................. 28
5.3.3 Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål ........................................................................................... 28
5.3.4 Sikkerhedsrunderinger ................................................................................................................... 28
5.4 Afklaring af ydelser i udførelsesfasen .............................................................................................. 28
6. Andre ydelser ............................................................................................................................................ 28
6.1 Rådgivende og projekterendes arbejdsmiljøpligter ........................................................................ 28
6.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter ......................................................................................................... 28
6.3 Andre ydelser ...................................................................................................................................... 28
6.3.1 Beskrivelse af entreprenørens generelle arbejdsmiljøpligter ......................................................... 28
6.3.2 Anmeldelse til Arbejdstilsynet. ....................................................................................................... 29
6.3.3 Logistikkoordinering og logistikplan ............................................................................................... 29
6.3.4 Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og tidsplaner .................................................................... 29
6.3.5 Holdningsbearbejdning på byggepladsen ...................................................................................... 29
6.3.6 Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet ............................................................................................ 30
6.3.7 Arbejdsmiljøledelse for byggeriet ................................................................................................... 30
6.3.8 Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi ........................................................................................ 30
6.3.9 Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre ........................................................................... 30
6.3.10 Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljømål for projektet ..................................................... 31
6.3.11 Arbejdsmiljøkontrol ...................................................................................................................... 31
6.3.12 Tekniske undersøgelser og miljø- og arbejdsmiljøundersøgelser ............................................... 31
6.3.13 Udbudsmaterialer til andre aktører i projektorganisationen ......................................................... 32
6.3.14 Skilte- og afmærkningsplaner ...................................................................................................... 32
6.4 Afklaring af ydelser ............................................................................................................................. 32
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 4 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug. ................................................................................ 33
Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov). ............................ 39
Bilag 3: Eksempel på check liste for forundersøgelser og tilstandsvurderinger .......................... 42
Bilag 4A: Check liste risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ........................................................ 48
Bilag 4B: Skema til risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ........................................................... 49
Bilag 5: Ordforklaring ........................................................................................................................... 52
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 5 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
0. Indledning og generelle oplysninger
0.1 Rådgivere og projekterendes forpligtelser
Arbejdsmiljølovgivningen pålægger rådgivere og
projekterende en række pligter. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 574 21. juni 2001 og
ændringsbekendtgørelse nr. 1422 af 27.
december 2008 om projekterendes og
rådgivendes pligter efter lov om arbejdsmiljø
Rådgivnings- og projekteringsydelser i
forbindelse med byggeri og anlæg omfatter
både arkitekt- og ingeniørfaglige ydelser, hvor
arbejdsmiljørådgivning indgår. Rådgivning om
arbejdsmiljø skal derfor integreres i det normale
rådgivnings- og projekteringsarbejde for at
gældende lovgivning om arbejdsmiljø kan
opfyldes.
Disse arbejdsmiljøpligter gælder for alle
projekter uden begrænsning i antal
beskæftigede på byggepladsen.
Når vejledningen for arbejdsmiljørådgivning
nævner ”den projekterende” gælder det også for
rådgivere. Hvor der nævnes ”projekt” gælder det
også for rådgivning. Hvor der nævnes rådgiver
gælder det også for projekterende, der står for
disse arbejdsmiljørådgivningsydelser.
Ved rådgivning om arbejdsmiljø forstås en
udtalelse eller erklæring om forhold, der har
betydning for sikkerhed og sundhed, afgivet på
opfordring og mod vederlag.
Pligter for rådgivende og projekterende påhviler
den der rådgiver om forhold af betydning for
arbejdsmiljøet.
Pligter for rådgivende og projekterende påhviler
virksomheder, der til eget brug, leverer et
projekt, der udgør det direkte grundlag for
projektet eller rådgiver om forhold af betydning
for arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørådgivning omfatter alle
rådgivnings- og projekteringsaktiviteter ved
opførelse, nedrivning, forandring, reparation,
eller vedligeholdelse af et bygge- og anlægsarbejde.
Reglerne gælder også for rådgivning og
projektering af det fremtidige arbejdsmiljø,
herunder drift, vedligeholdelse, reparation,
rengøring, samt tekniske hjælpemidler og
produktionsanlæg. Arbejdsmiljørådgivning om
disse emner er beskrevet specifikt i denne
vejledning.
I både projekterings- og udførelsesfasen har
sikkerhedskoordinatorer flere arbejdsmiljøpligter, når
bygherre har indgået aftale om overdragelse af sine
arbejdsmiljøpligter.
Når rådgivere, projekterende eller sikkerhedskoordinatorer
får overdraget lovpligtige arbejdsmiljøopgaver
fra bygherren eller påtager sig andre
arbejdsmiljørådgivningsopgaver jf. denne vejledning,
bliver disse også lovpligtige arbejdsmiljøopgaver.
Der er tale om et professionsansvar. Det betyder, at
rådgivere og projekterende ikke alene er forpligtet i
forhold til den viden, som virksomheden har på
området, men også i forhold til den viden, som
virksomheden forventes at have, for at kunne påtage
sig den pågældende opgave. En projekterende der
ikke har den nødvendige viden må enten skaffe sig
den eller lade en anden projekterende udføre de
dele af projektet, hvor virksomheden mangler den
nødvendige viden. Kan det ikke lade sig gøre skal
den projekterende afvise opgaven.
0.1.1 Rådgiverens rolle og opgaver
Rådgiveren skal som arbejdsmiljørådgiver hjælpe
bygherren med at overholde sine arbejdsmiljøpligter
og sikre at de integreres i projektet. Derfor skal der
træffes klare aftaler om overdragelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter og fordeling af arbejdsmiljøopgaverne
mellem de involverede parter.
0.1.2 Totalrådgivning
Totalrådgiveren står for alle ydelser som beskrevet i
vejledning for byggeri og planlægning. Det omfatter
også alle ydelser for arbejdsmiljørådgivning før
projektering, under projektering og planlægning,
samt i udbuds- og udførelsesfasen. Se nærmere i
punkterne 1-5.
0.1.3 Delt projektering og underrådgivning
Hvis flere projekterende leverer hver et delprojekt, er
hver enkelt ansvarlig for, at det leverede opfylder
arbejdsmiljøloven.
En projekterende, der lader dele af sit projekt
projektere hos underrådgivere, skal sikre, at det
samlede projekt opfylder arbejdsmiljøloven.
Hvis der i projektet indgår f.eks. bygherreleverancer,
maskiner, udstyr og lignende, der
allerede er projekteret eller produceret, skal den
projekterende under sin projektering og planlægning
sikre at disse indpasses i det samlede projekt.
Ved delt projektering og brug af underrådgivere skal
bygherren inden projektets begyndelse fastlægge
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 6 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
hvem der har projekteringsledelsen og det
øverste ansvar for at projektet opfylder de
gældende arbejdsmiljøpligter for rådgivende og
projekterende som beskrevet i pkt. 1, 2, 3 og 4.
0.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og roller
Bygherren har flere arbejdsmiljøpligter i henhold
til bekendtgørelse nr. 1416 af 27. December
2008 om bygherrens pligter. Bygherrens pligter
gælder når mere end 1 arbejdsgiver samtidig
beskæftiger flere end 2 personer. Bygherren
skal sikre at hans pligter altid bliver opfyldt.
Bygherren kan overdrage alle sine arbejdsmiljøpligter
til en sikkerhedskoordinator hos en
entreprenør eller en rådgiver, men kan aldrig
overdrage det juridiske ansvar. Overdragelse
skal være personlig og skal ske ved opstart af
projekterings- og planlægningsfasen og senere i
udførelsesfasen. Når arbejdsmiljøpligterne er
overdraget, varetager sikkerhedskoordinator det
praktiske koordinerende projekterings-, og
planlægningsarbejde i overensstemmelse med
denne vejledning.
Når overdragelse i udførelsesfasen sker til en
sikkerhedskoordinator, er denne ansvarlig for at
bygherrens arbejdsmiljøpligter opfyldes i
overensstemmelse med denne vejledning.
0.3 Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning
Udover de lovpligtige arbejdsmiljøopgaver kan
rådgiveren og den projekterende udføre andre
arbejdsmiljørådgivningsydelser. Ydelser som
kan tilbydes bygherren som en styrkelse af
projektet. Andre ydelser for arbejdsmiljørådgivning
er baseret på god praksis på
arbejdsmiljøområdet for bygge og anlæg.
0.4 Afklaring af ydelser
Rådgiveren og den projekterende fastlægger i
samarbejde med bygherren ydelser som
beskrevet i denne vejlednings bilag 1.
Afgrænsning og omfang aftales præcist med
angivelse af planlagt forbrug af timer og honorar
for timeforbruget.
Det skal stå klart om bygherren varetager sine
arbejdsmiljøpligter selv eller de overdraget til en
sikkerhedskoordinator.
Rådgiveren, projekteringsledelsen og de
projekterende har hver især deres
arbejdsmiljøpligter. For hver af disse skal det
specificeres, hvor mange arbejdstimer de skal
bruge på at udføre disse pligter.
Ved udbud af rådgivning, projekteringsledelse,
projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering
præciserer bygherren eller rådgiveren
omfanget og det planlagte forbrug af timer.
1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering
1.1. Rådgiverens arbejdsmiljøpligter
1.1.1 Rådgivning om bygherren´s
arbejdsmiljøpligter
Rådgiveren skal altid rådgive bygherren om dennes
ansvar og arbejdsmiljøpligter efter arbejdsmiljøloven
i relation til projektets karakter og omfang (forventes
mere end 1 arbejdsgiver og mere end 2
beskæftigede samtidig).
1.1.2 Forundersøgelser og tilstandsvurderinger
Vurdering og rådgivning
Rådgiveren skal altid, uanset antallet af
beskæftigede på byggepladsen, vurdere og rådgive
bygherren om hvilke forundersøgelser og tilstandsvurderinger
af bygninger og anlæg, der bør gennemføres
af hensyn til sikkerhed og sundhed ved
projektets gennemførelse.
I rådgiverens vurdering indgår:
- minimering af risiko for at støde på uforudsete
problemer i bygge- og anlægsarbejdets omgivelser
og bygningsdele, der kan risikere at medføre
sundhedsskadelige belastninger og særlige risici
for udførende eller brugere,
- sikring af at de udførende kan få fyldestgørende
arbejdsmiljøoplysninger om projektet.
Programmering
Efter aftale med bygherren kan rådgiveren
udarbejde et undersøgelsesprogram, der beskriver
omfang samt type af undersøgelser og vurderinger,
metoder og rapportformat for forundersøgelserne og
tilstandsvurderingerne.
Det aftales med bygherren hvornår og hvem der skal
udføre forundersøgelserne og
tilstandsvurderingerne.
Forundersøgelser og tilstandsvurderinger skal
omhandle alle særlige risici og andre særlige forhold
med betydning for sikkerhed og sundhed i projektet
jf. bilag 1 i Bekendtgørelse 574 og 1422.
Undersøgelserne skal dække relevante bygninger,
bygningsdele, krybekældre og byggearealer og
arealer.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 7 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Undersøgelserne skal omfatte forhold der kan
give miljømæssige og arbejdsmiljømæssige
problemer i udførelsesfasen. Se nærmere
herom i bilag 3.
Udførelse af forundersøgelser og
tilstandsvurderinger
Rådgiveren eller den rådgiver/ projekterende
som udfører forundersøgelserne og
tilstandsvurderingen skal på en tilfredsstillende
måde udføre de aftalte og nødvendige
forundersøgelser og tilstandsvurderinger i
forhold til undersøgelsesprogrammet. Det skal
ske under behørig hensyntagen til projektets
fremdrift. Resultaterne af forundersøgelserne og
tilstandsvurderingen indarbejdes i byggeprogrammet.
Hvis undersøgelserne og
tilstandsvurderingen er gennemført under
projekteringen skal resultaterne fremgå af
udbudsmaterialerne.
Omkostninger til miljø- og arbejdsmiljøtekniske
undersøgelser.
Hvis undersøgelsesprogrammet foreskriver
gennemførelse af arbejdsmiljø- eller
miljøtekniske undersøgelser eller udtagning af
prøver til analyser inkl. rapportering indarbejdes
de særskilt i bilag 1. Omkostninger hertil betales
altid af bygherren. Se endvidere afsnit 6.3.12.
Asbestkortlægning
Med hensyn til asbest er det altid bygherrens
(driftsarbejdsgiverens) arbejdsmiljøpligt at
kortlægge og registrere asbestforekomster.
Bygherren skal oplyse rådgiveren og de
projekterende, hvorvidt der er lavet en
asbestregistrering.
Arbejdsmiljøvurdering af asbestkortlægningen
Hvis der foreligger en fyldestgørende
asbestregistrering, skal rådgiveren indarbejde
oplysninger herfra i byggeprogrammet.
Undersøgelsesprogram og koordinering
Hvis der ikke foreligger en asbestregistrering,
kan rådgiveren tilbyde at vurdere hvordan en
registrering kan indarbejdes i projektet på en
sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for både
brugere og udførende. Herunder også
udarbejdelse af et kortlægningsprogram og
koordinering med brugere under kortlægningen
og i udførelsesfasen.
Rapportering
Efter aftale med bygherren kan rådgiveren
beskrive resultaterne fra undersøgelserne og
tilstandsvurderingerne f.eks. i et kortfattet notat,
en rapport eller en check liste.
1.1.3 Lovpligtige beskrivelser af projektets
udførelse i byggeprogrammet
Rådgiveren kan i byggeprogrammet indarbejde:
- Resultaterne af tilstandsvurderinger og
forundersøgelser.
- Status på og krav til håndtering af asbest.
- Fordeling og overdragelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter, hvis bygherrens
arbejdsmiljøpligter er gældende.
Såfremt det er mere teknisk fornuftigt og praktisk
kan rådgiveren aftale med bygherren, at alle
ovennævnte arbejdsmiljøpligter udføres i
projekterings- og planlægningsfasen. Det bør i så
fald stå i byggeprogrammet, hvem og hvornår disse
arbejdsmiljøpligter bliver udført.
1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
Bygherren har ingen arbejdsmiljøpligter før
projektering, men bør aftale med sin rådgiver,
hvordan hans arbejdsmiljøpligter skal varetages i
projektet.
1.2.1 Planlægning af overdragelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter
Hvis bygherren ønsker at overdrage sine
arbejdsmiljøpligter kan rådgiveren planlægge og
sikre en effektiv overdragelse og fordeling af alle
bygherrens arbejdsmiljøpligter i hele projektperioden
mellem de involverede aktører.
Bygherrens arbejdsmiljøpligter skal overdrages til en
sikkerhedskoordinator når projekteringen
igangsættes jfr. 2.2 og i udførelsesfasen til en
sikkerhedskoordinator jf. 5.2. Rådgiveren fastlægger
i samarbejde med bygherren, hvorledes og til hvem
hver enkelt af bygherrens arbejdsmiljøpligter skal
overdrages. Rådgiveren beskriver i byggeprogrammet
hvordan bygherrens arbejdsmiljøpligter
er overdraget.
1.3 Andre ydelser for rådgivning
1.3.1 Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere
og projekterende
Rådgiveren kan på vegne af bygherren vurdere om
projekt- og udbudsmaterialer til rådgivere og
projekterende opfylder byggeprogrammets
bestemmelser. Vurderingen kan omfatte de
arbejdsmiljørådgivnings- og projekteringsydelser,
som skal gennemføres under projekteringsfasen,
planlægningsfasen og udførelsesfasen.
1.3.2 Afgrænsning af projekteringsansvar
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 8 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Efter aftale med bygherren kan rådgiveren
afgrænse og fordele projekteringsansvaret ved
projekter, hvor der indgår delprojektering,
underrådgivere og leverancer fra tredjepart.
1.3.3 Tilvalg til byggeprogram
Rådgiveren kan efter aftale med bygherren
indarbejde andre arbejdsmiljøkrav i
byggeprogrammet, herunder:
- Krav til overholdelse af projekterendes
pligter.
- Krav til udførelsesfasen.
- Beskrivelse af sikkerhedskoordinatorens
arbejdsmiljøpligter og beføjelser.
- krav til udbudsmaterialets indhold, driftsforhold
m.m.
- Kompetencekrav til de enkelte aktører i
projektorganisationen.
- Bygherrens arbejdsmiljøstrategi.
- Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål.
- Bygherrens retningslinjer for arbejdsmiljørigtig
projektering og udførelse.
- Brug af bygherrens skabeloner for PSS.
1.3.4 Fastlæggelse af kompetencekrav til
projektorganisationen
Rådgiveren kan efter aftale med bygherren
fastlægge kompetencekrav til hver enkelt aktør i
projektorganisationen. Kompetencekravene skal
tjene til at sikre, at der ansættes kompetente
nøglepersoner med de rigtige arbejdsmiljøfaglige
kvalifikationer i projektet. I det omfang
udbudsformen giver mulighed for det kan der
stilles kompetencekrav til:
1. Projekteringsleder
2. Projekteringsledelse
3. Projekterende
4. Totalrådgiver
5. Sikkerhedskoordinator(lovpligtigt)
6. Byggeleder
7. Entreprenører
Rådgiveren beskriver kompetencekravene i
byggeprogrammet. Disse kompetencekrav
indgår i kontrakterne.
1.3.5 Brugergrupper, det fremtidige
arbejdsmiljø og miljø
Brugergrupper
Bygherre ønsker at brugergrupper inddrages og
får indflydelse når der skal bygges eller
anlægges nyt, ombygges eller renoveres.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Bygherre har valgt denne opgave til rådgiver. Når
denne opgave er til valgt skal rådgiveren overholde
sine arbejdsmiljøpligter som projekterende.
Rådgivning om brugergrupper
Rådgiveren bør inddrage og koordinere relevante
brugergrupper i projektet på en hensigtsmæssig
måde. Rådgiveren kan gennemføre og udarbejde:
1. Brugergruppemøder efter behov, f.eks.
- Indledende
- Ønsker og krav
- Vurderende
- Besluttende
2 Rum skemaer med funktionskrav.
3 Enkle oversigtstegninger, der beskriver
omfang, sted, etageplaner eller
trafikplaner efter behov og projekt.
4. Beslutningsreferater fra brugergruppemøderne
med konsensus mellem bygherre
og brugergrupperne.
5. Rådgiveren skal sikre at alle beslutninger
kan gennemføres i forhold til den gældende
arbejdsmiljølovgivning, f.eks. bekendtgørelse
om indretning af faste
arbejdssteder m.fl., miljølovgivning,
bygningsreglementet m.fl. Rådgiveren kan
f.eks. anvende brugergruppernes
informationer om miljø- og
arbejdsmiljøproblemer fra APV fra lignende
arbejdspladser og funktioner samt vurdere
generelle arbejdsmiljøproblemer fra
Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejvisere eller
lignende for de konkrete arbejdsfunktioner i
projektet.
6. Miljøvurdering af materialer og hvilke
krav der skal stilles til miljørigtig projektering,
udførelse og drift.
7. Hvis ideoplægget, beslutningsreferatet med
ovennævnte dokumentation har relevante
arbejdsmiljøforhold for projektets drift eller/og
udførelse bør rådgiveren indarbejde dette i
byggeprogrammet.
8. Et afsluttende brugergruppemøde med
præsentation af projektforslag, hvor
ovennævnte dokumentation er indarbejdet.
Inddragelse og konsensus af alle grupper
Rådgiveren bør sikre, at alle typer brugergrupper
bliver inddraget. Rådgiveren bør sikre, at der er
konsensus mellem bygherre og brugergrupperne,
således at det endelig ideoplæg kan indarbejdes i
byggeprogrammet, så der ikke senere i projektet
kommer ændringsforslag eller opstår misforståelser.
Side 9 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
1.4 Afklaring af ydelser
Rådgiveren fastlægger i samarbejde med
bygherre indhold og omfang af den arbejdsmiljørådgivning
rådgiveren skal levere. Det
afklares før projekteringen går i gang. Det planlagte
forbrug af arbejdstimer og rådgivningens
indhold specificeres f.eks. ved brug af bilag 1.
2. Projekteringsledelse
Projekteringsledelse gennemføres som
beskrevet i ydelsesbeskrivelse for byggeri og
planlægning suppleret med denne vejledning for
arbejdsmiljørådgivning.
2.1 Projekteringsledelsens
arbejdsmiljøpligter
Projekteringsledelsens pligter gælder uanset
antal beskæftigede på byggepladsen.
2.1.1 Tilsyn med projekterende
Projekteringsledelsen skal føre tilsyn med de
projekterende, så det sikres at de hele tiden
opfylder deres arbejdsmiljøpligter.
2.1.2 Afklaring ved delt rådgivning
Ved delt rådgivning skal projekteringsledelsens
tilsyn føres, så det sikres at hver enkelt
projekterende opfylder arbejdsmiljøloven og
projekterendes arbejdsmiljøpligter indenfor
deres del af projektet. Projekteringsledelsen
skal desuden løbende sikre at det samlede
projekt opfylder alle arbejdsmiljølovens
bestemmelser.
2.1.3 Afklaring ved underrådgivning
Projekteringsledelsen skal sikre, at hver enkelt
underrådgiver opfylder arbejdsmiljøloven og
projekterendes arbejdsmiljøpligter.
Projekteringsledelsen skal desuden som nævnt
i 2.1.2 sikre at det samlede projekt overholder
arbejdsmiljølovgivningen.
2.1.4 Afklaring ved andre genstande
Omfatter projektet elementer, der allerede er
projekteret eller produceret (herunder bygherreleverancer,
maskiner, udstyr og komponenter),
skal projekteringsledelsen sikre at de
projekterende indpasser disse i det samlede
projekt, på en måde der overholder
arbejdsmiljølovgivningen.
2.1.5 Skilte- og afmærkningsplaner ved
vejarbejder
Den projekterende skal ved større vejarbejder og
ved byggerier med transportveje på offentlige veje
planlægge udarbejdelse af en særlig skilte- og
afmærkningsplan. Planen skal beskrive hvordan
sikkerhedsforanstaltninger, afmærkninger og skilte
samt tilsyn med og vedligeholdelse af vejene
påtænkes udført. Planen skal godkendes af
vejmyndigheden.
Ved visse mindre vejarbejder kan der indgås aftaler
direkte mellem vejmyndigheden og entreprenøren
om skilte og afmærkning.
I begge tilfælde udarbejdes planerne efter gældende
vejregler.
2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
Bygherren skal gennemføre en
sikkerhedskoordinering under projektering og
planlægning af projektet. Bygherren skal overdrage
denne pligt til en sikkerhedskoordinator. Når den er
overdraget skal sikkerhedskoordinator varetage
bygherrens pligt til sikkerhedskoordinering indtil
projektet overdrages til bygherrens
sikkerhedskoordinator i udførelsesfasen.
Overdragelse skal ske skriftligt.
Hvis arbejdsmiljøpligterne ikke bliver opfyldt i
projekterings- og planlægningsfasen skal de altid
opfyldes af bygherren eller dennes
sikkerhedskoordinator inden byggepladsstart. Dette
kan være tilfældet i overgangsfasen fra projekter
igangsat før 1. januar 2009.
Bygherren bør planlægge hvordan han vil inddrage
sine brugergrupper i program- og projekteringsfasen
for at sikre, at egne krav til arbejdsmiljøet indretning
m.v. bliver indarbejdet i projektet.
2.3 Andre ydelser for projekteringsledelsen
2.3.1 Deltagelse i projekteringsmøder
Projekteringsledelsen kan efter aftale med
bygherren deltage i projekteringsmøder og andre
koordineringsmøder om arbejdsmiljø.
2.3.2 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved
komplekse forhold
Projekteringsledelsen eller sikkerhedskoordinatoren
kan ved større, komplekse bygge- og
anlægsopgaver gennemføre supplerende
risikoanalyser og arbejdsmiljøvurderinger.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 10 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
2.4 Afklaring af ydelser
I samarbejde med bygherren fastlægges
ydelserne for projekteringsledelse, sikkerhedskoordinering
i projekteringsfasen for bygherre.
Omfang og planlagt forbrug af timer specificeres
ud fra bilag 1.
3. Projektering og planlægning samt
sikkerhedskoordinering under projektering
3.1 Projekterendes generelle
arbejdsmiljøpligter
Alle projekterende skal uanset antal
beskæftigede i deres beskrivelser af projektet
sikre at reglerne i arbejdsmiljøloven kan overholdes
i forbindelse med projektets gennemførelse.
Alle projekterende skal gennemføre følgende
arbejdsmiljøopgaver i forbindelse med
projektering og planlægning af et bygge- og
anlægsarbejde.
3.1.1 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering
Særlige risici, andre forhold og sundhedsskadelige
belastninger
Alle projekterende skal i projektmaterialet
vurdere og beskrive hvilke særlige risici, andre
forhold og sundhedsskadelige belastninger
(arbejdsmiljøpåvirkninger), der er forbundet med
det konkrete projekt. Vurderingen af særlige
risici og andre særlige forhold gennemføres
efter bilag 1 i bekendtgørelse nr. 574 og 1422
om projekterendes og rådgiveres pligter.
De projekterende anvender f.eks. check liste
bilag 4A og skema for risikoanalyse og
arbejdsmiljøvurdering bilag 4B, som findes i
nærværende vejledning.
Projekterende skal udfylde risikoanalyse i tekst
og angive forslag til forebyggelse for
entreprenøren og generelt for projektet.
Omgivelser, forundersøgelser og
tilstandsvurderinger
Alle projekterende skal vurdere og beskrive
eventuelle særlige forhold af betydning for
sikkerhed og sundhed, som vedrører et byggeog
anlægsarbejde. Det kan være forhold i
omgivelserne eller andre særlige forhold, som
fremgår af forundersøgelser og
tilstandsvurderinger jf. 1.2.2.
3.1.2 Brug af tekniske hjælpemidler
De projekterende skal vurdere ved hvilke
arbejdsprocesser en manuel håndtering af tunge
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
byrder kan indebære fare for sikkerhed og sundhed.
De projekterende skal sikre at egnede tekniske
hjælpemidler kan anvendes ved disse
arbejdsprocesser. Se pkt. 3.1.7 for oplysningspligt.
3.1.3 Substitutionsvurdering af farlige stoffer og
materialer
Alle projekterende skal sikre, at der ikke anvendes
eller forudsættes anvendt stoffer eller materialer, der
kan være farlige for eller forringe sikkerhed og
sundhed for de ansatte. Overalt hvor det er muligt
skal farlige stoffer erstattes af ufarlige eller mindre
farlige stoffer eller materialer jf. substitutionsbestemmelserne
i bekendtgørelse om arbejde med
stoffer og materialer. Til vurdering af anvendelse af
farlige stoffer og materialer kan de projekterende
bruge skema for risikoanalyse og
arbejdsmiljøvurdering bilag 4B.
Såfremt der er teknisk eller kvalitetsmæssigt krav
om, at bruge farlige eller generende stoffer skal den
projekterende dokumentere, at der er foretaget en
substitutionsvurdering af det pågældende stof.
Vurderingen skal kunne forevises Arbejdstilsynet,
sikkerhedskoordinatorer eller entreprenører.
Sikkerhedskoordinator skal vedlægge dokumentationen
som bilag i arbejdsmiljøjournalen i grundlag
for PSS.
3.1.4 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet
Den projekterende skal detaljeret angive i tidsplan i
projektmaterialet, hvordan de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden,
så arbejdet kan gennemføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
De projekterende skal ved detailplanlægningen af
projektet tage hensyn til de forudsatte arbejdsprocesser,
arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner,
særlige risici, og tidsmæssige sammenfald i
fælles områder.
Hvis der foreligger en fyldestgørende asbestregistrering,
er det de projekterendes opgave i
projekteringsfasen, at indarbejde de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold ved asbestsanering i
projektet. Det samme gælder i tilfælde hvor der
foreligger registrering af andre særlige
sundhedsmæssige problemer.
Tidsplanen skal altid indeholde en angivelse af
aktiviteter med særlige farer eller arbejder der skal
udføres i en bestemt rækkefølge.
I tidsplanen bør den projekterende sikre, at områder,
hvor der udføres aktiviteter som medfører særlige
Side 11 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
risici, så vidt det er muligt ikke samtidig skal
være arbejds- og færdselsområde for andre.
Den projekterende skal sikre at tidsplanen er
detaljeret nok til at den enkelte entreprenør og
evt. underentreprenør er i stand til at vurdere,
om den forudsatte tid til udførelsen er
tilstrækkelig.
3.1.5 Generelle forebyggelsesprincipper
Den projekterende skal i forbindelse med
undersøgelse og udarbejdelse af et projekt til et
bygge- og anlægsarbejde tage hensyn til de
generelle principper for forebyggelse på
byggepladsen herunder navnlig:
1. Forhindring af risici.
2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig
for så vidt angår udformningen af
arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr
og arbejds- og produktionsmetoder, i
særdeleshed med henblik på at begrænse
monotont arbejde og arbejde i en bestemt
rytme og at mindske virkningerne af sådant
arbejde på helbredet.
5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
6. Udskiftning af det, der er farligt med noget,
der er ufarligt eller mindre farligt.
7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre
den til en sammenhængende helhed, inden
for hvilken forebyggelsen omfatter teknik,
tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold,
sociale relationer og påvirkninger fra faktorer
i arbejdsmiljøet.
8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv
beskyttelse frem for foranstaltninger til
individuel beskyttelse.
9. Hensigtsmæssig instruktion af
arbejdstagerne.
Dette skal vurderes og indarbejdes i projektet i
forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller
organisatoriske valg med henblik på planlægningen
af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser,
som skal udføres samtidigt eller efter hinanden.
På baggrund af vurderingen skal den
projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde
angive i projektet, af hensyn til det sikkerhedsog
sundhedsmæssige ved de arbejdsprocesser,
arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner
m.v., som foreskrives, eller som forudsættes
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
anvendt, hvorledes de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden,
så arbejdet kan foregå sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal
dokumenteres i arbejdsmiljøjournal i PSS af de
projekterende.
3.1.6 Koordinering med sikkerhedskoordinator
for projektering
Den projekterende skal sørge for, at bygherrens
sikkerhedskoordinator for projektering, inddrages i
den projekterendes overvejelser og får adgang til de
relevante dele af projektmaterialet.
Sikkerhedskoordinator skal inddrages, når
projekteringen efter aftale med bygherre
igangsættes samt herefter i nødvendigt omfang
under projekteringen.
Til opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter har
de projekterende pligt til at indhente og videregive de
nødvendige oplysninger til bygherrens
sikkerhedskoordinator for projektering.
3.1.7 Projekterendes oplysningspligter
De projekterende skal uanset antal beskæftigede
specificere nedennævnte forhold i projektmaterialet.
Det kan f.eks. gøres i skema for risikoanalyse
og/eller i byggepladsplanen og/eller
arbejdsmiljøjournal i PSS:
• Alle eksisterende risici på arealet og i
eksisterende bygninger samt karakteren af
dem (fra forundersøgelser og tilstandsvurderinger).
• Særlige forhold ved projektets omgivelser,
f.eks. trafikforhold, andre tilstødende
byggeprojekter, arbejde på og tæt ved
trafikerede veje, krav til planlægning af
trafikafvikling (afmærknings- og skilteplan og
kontrol af disse).
• Andre væsentlige forhold såsom behov for
midlertidige støv- og støj vægge som
entreprenører skal indarbejde i deres
byggepladsindretning.
• Placering af eksisterende og planlagte
installationer i bygninger, jord og luft og
karakteren af dem.
• Særlige forhold i projektet der indskrænker den
enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende
normalt forekommende tekniske hjælpemidler,
arbejdsmetoder, materialer m.fl.
• Arbejdsprocesser med særlige risici, som
nødvendigvis skal gennemføres i områder,
som samtidig skal være arbejds-, færdsels- og
opholdsområde for andre arbejdsgivere,
Side 12 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
brugere eller/og ansatte. De særlige risici
og andre forhold er:
Særlige risici
1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko
for at blive begravet, at synke ned eller at
styrte ned på grund af aktiviteternes eller de
anvendte arbejdsprocessers art eller på
grund af arbejdspladsens eller bygværkers
omgivelser.
2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for
kemiske eller biologiske stoffer og
materialer, som enten udgør en særlig fare
for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,
eller hvor der er risiko for udslip heraf eller
indebærer lovkrav om sundhedskontrol.
3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for
ioniserende stråling, og som gør det
nødvendigt at udpege kontrollerede og
overvågede områder, som defineret i artikel
20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.
4. Arbejde i nærheden af
højspændingsledninger.
5. Arbejde, der indebærer fare for drukning.
6. Arbejde i brønde og tunneler samt
underjordisk arbejde.
7. Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er
risiko for kvælning.
8. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes
dykkerudstyr.
9. Arbejde i trykkammer.
10. Arbejde, som indebærer anvendelse af
sprængstoffer.
11. Arbejde under forhold, hvor der er risiko for
eksplosion i øvrigt.
12. Montering og demontering af tunge
præfabrikerede elementer.
13. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller
kan udvikles stoffer og materialer, der kan
indebære en brand- eller eksplosionsfare.
14. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller
kan udvikles stoffer og materialer, der er
sundhedsfarlige.
Andre særlige forhold
1. Arbejde i snævre rum eller under særligt
snævre pladsforhold i øvrigt.
2. Arbejde i svært tilgængelige rum og
lokaliteter.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
3. Arbejde under forhold, der kan medføre særlig
udsættelse for støv, støj eller vibrationer.
4. Arbejde under særligt uhygiejniske forhold.
5. Arbejde under forhold, der kan medføre
udsættelse for farlige mængder af statisk
elektricitet.
6. Beskyttelse mod luftforureninger og støv, krav til
entreprenører om etablering af ventilation.
7. Placering af orienteringsbelysning og nød
belysning både ind- og udvendigt.
8. Placering af flugtveje.
9. Særlige forhold i projektet der indskrænker den
enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende
almindeligt forekommende tekniske
hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v.
10. Beskrivelsen skal kræve, at entreprenørerne -
inden arbejdet påbegyndes – udarbejder
forebyggende sikkerhedsprocedurer eller
pladsspecifikke APV for alle særlige risici og
farer.
3.1.8 Granskning af projekt
Den projekterende skal ved en granskning sikre at
de udførende altid kan udføre arbejdet sikkerhedsog
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i
overensstemmelse med den gældende
arbejdsmiljølovgivning. Resultatet fra granskningen
anføres i arbejdsmiljøjournalen i PSS.
3.1.9 Fremtidig vedligeholdelse og reparation og
liste
Alle rådgivende og projekterende skal sikre med
sine angivelser i projektet, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
kan blive overholdt i forbindelse
med projektets vedligeholdelse og reparation.
Den projekterende skal som en del af projektmaterialet
levere en beskrivelse af bygningens eller
anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning,
foreskrevne materialer m.v.), i det omfang det har
betydning for sikkerheden og sundheden ved
arbejde med vedligeholdelse eller reparation af den
pågældende bygning eller anlæg. Beskrivelsen skal
herunder indeholde en liste over de særlige forhold,
der skal iagttages i relation til sikkerheden og
sundheden ved sådanne fremtidige arbejder.
Den projekterende skal på baggrund af vurderingen
af ovennævnte, give bygherrens sikkerhedskoordinator
de oplysninger og i givet fald den
beskrivelse, der skal foreligge med henblik på
sikkerhedskoordinatorens vurdering af
udarbejdelsen af den journal, som er tilpasset
bygværkets karakteristika, og som indeholder en
Side 13 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
liste over de emner vedrørende sikkerhed og
sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse
med eventuelle fremtidige arbejder.
Arbejdsmiljøjournalen skal indgå i den liste, der
udarbejdes af den projekterende.
3.1.10 Overholdelse af de gældende
arbejdsmiljøregler for driften ved projektet
De projekterende skal med deres angivelser af
projektet sikre sig, at indretningen af det
kommende projekt og derved driften kan drives i
overensstemmelse med de gældende
arbejdsmiljøregler.
De projekterende kan efter aftale med
bygherren udarbejde et notat eller rapport, der
dokumenterer, at de projekterende har inddraget
alle arbejdsmiljøforhold ved driften i
projekteringen. Se også pkt. 1.3.5 om det
fremtidige arbejdsmiljø.
3.1.11 Reparations- og vedligeholdelsesplan
Alle projekterende skal som minimum udarbejde
en reparations- og vedligeholdelsesplan der
beskriver, hvilke tekniske hjælpemidler der
forudsættes anvendt, og hvilke særlige risici og
andre særlige forhold, der har betydning for
sikkerhed og sundhed ved projektets
vedligeholdelse og reparation. Hvis der er
særlige forhold i bygge- og anlægsarbejdets
omgivelser, der kan udgøre en særlig risiko for
sundhedsskadelige påvirkninger ved det
gennemførte projekts vedligeholdelse skal det
også beskrives i reparations- og
vedligeholdelsesplanen.
3.1.12 Beskrivelse og liste
Derudover skal alle projekterende i reparationsog
vedligeholdelsesplanen udarbejde en
beskrivelse af anlæggets eller bygningens
karakteristika (konstruktion, udformning og
foreskrevne materialer), hvis det har betydning
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
reparation eller vedligeholdelse. Beskrivelsen
skal indeholde en liste over de særlige forhold,
der skal iagttages ved ovennævnte fremtidige
aktiviteter.
3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og
sikkerhedskoordinering under projektering
Hvis ikke disse arbejdsmiljøpligter bliver
gennemført i projekterings- og planlægningsfasen
skal de altid gennemføres af bygherre
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
eller dennes sikkerhedskoordinator inden
byggepladsstart.
3.2.1 Opfyldelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter
Overdragelse af pligter sker ved indgåelse af klar og
tydelig særskilt aftale herom som en del af
kontraktgrundlaget. Sikkerhedskoordinator skal
herefter sikre, at pligterne til enhver tid er opfyldt.
Pligterne skal varetages i overensstemmelse med
bygherrens interesser på en hæderlig, effektiv og
uvildig måde. Pligterne kan ikke overdrages videre til
3. mand.
Bygherren skal udpege en person til
sikkerhedskoordinator under projekterings- og
planlægningsfasen. Denne person er ansvarlig for
sikkerhedskoordination mellem alle projekterende.
Det gælder både ved delt rådgivning og ved
underrådgivning.
Sikkerhedskoordination omfatter følgende af
bygherrens arbejdsmiljøpligter 3.2.2 – 3.2.12.
3.2.2 Kvalifikationer og kompetencer
Bygherren skal ved ethvert projekt (bygge- og anlæg
samt vedligeholdelse) udpege en
sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen, hvor der
forventes at ville være mere end en arbejdsgiver og
2 beskæftigede samtidig på arbejdsstedet.
Bygherren skal kontrollere at sikkerhedskoordinator
opfylder kvalifikations- og kompetencekravene inden
arbejdsmiljøpligterne overdrages.
Sikkerhedskoordinatoren skal have følgende
kvalifikationer og kompetencer på de planlagte store
byggepladser med mere end en arbejdsgiver og over
10 beskæftigede samtidig:
1. Sagkyndig ekspertise indenfor bygge- og
anlægsområdet, herunder kendskab til
byggeriets aktører.
2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og
anlægsarbejde.
3. Fornøden viden om sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål i bygge- og
anlægsbranchen.
4. Gennemført en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
svarende til den der er målrettet
sikkerhedskoordinatorer eller tilsvarende.
For mellemstore byggepladser med mere end en
arbejdsgiver og mellem 5 og 10 personer samtidig
Side 14 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
skal sikkerhedskoordinator have kvalifikationer
og kompetencer 1-3.
For små byggepladser med mere end en
arbejdsgiver og under 5 personer beskæftiget
samtidig skal sikkerhedskoordinator have
kvalifikationer og kompetencer 1-2.
Sikkerhedskoordinatoren skal have erfaring med
sikkerhedskoordinering på tilsvarende størrelse
byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal
være engageret, gennemslagskraftig og i
besiddelse af gode formidlings- og
kommunikationsevner.
3.2.3 Sikkerhedskoordinering under
projekteringen
Sikkerhedskoordinator skal koordinere i
forbindelse med projektering, undersøgelse og
udarbejdelse af projektet og vurdering af den
periode, som skal afsættes til udførelse af de
forskellige arbejder eller arbejdsfaser og skal
tage hensyn til følgende generelle principper for
forebyggelse herunder navnlig:
1. Forhindring af risici.
2. Evaluering af risici, som ikke kan
forhindres.
3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig
for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen
samt valg af arbejdsudstyr og
arbejds- og produktionsmetoder, i
særdeleshed med henblik på at begrænse
monotont arbejde og arbejde i en bestemt
rytme og at mindske virkningerne af sådant
arbejde på helbredet.
5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
6. Udskiftning af det, der er farligt med noget,
der er ufarligt eller mindre farligt.
7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre
den til en sammenhængende helhed, inden
for hvilken forebyggelsen omfatter teknik,
tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold,
sociale relationer og påvirkninger fra
faktorer i arbejdsmiljøet.
8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv
beskyttelse frem for foranstaltninger til
individuel beskyttelse.
9. Hensigtsmæssig instruktion af
arbejdstagerne.
10. Opretholdelse af orden og tilfreds-stillende
hygiejniske forhold på byggepladsen.
11. Valg af placering af arbejdspladserne, idet der
tages hensyn til adgangsforholdene til disse
arbejdspladser og færdselsveje eller -områder
på byggepladsen.
12. Retningslinjer for håndtering af forskellige
byggematerialer.
13. Vedligeholdelse, kontrol før idriftsættelse og
regelmæssig kontrol med installationerne og
anordningerne med henblik på at fjerne
defekter, som kan påvirke arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed.
14. Afgrænsning og indretning af områder til
oplagring og opbevaring af materialer, navnlig
hvis det drejer sig om farlige stoffer eller
produkter.
15. Retningslinjerne for fjernelse af farlige
affaldsstoffer.
16. Oplagring og fjernelse eller bortledning af affald
og murbrokker.
17. Tilpasning af den faktiske tid, som skal
anvendes på de forskellige typer arbejde eller
arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på
byggepladsen skrider frem.
18. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og
selvstændige.
19. Samspillet med de aktiviteter, der foregår på,
eller i nærheden af det sted, hvor byggepladsen
befinder sig.
Sikkerhedskoordinator skal anvende sin arbejdsmiljø
viden og kendskab til de gældende arbejdsmiljøregler
til at sikre at forebyggelsesprincipperne
overholdes.
Sikkerhedskoordinator skal dokumentere at der er
foretaget en granskning af projektet og
forebyggelsesprincipperne er overholdt med en
redegørelse i arbejdsmiljøjournalen. Såfremt der er
forhold ved projektet som ikke kan overholde
forebyggelsesprincipperne skal de nødvendige
arbejdsmiljøforanstaltninger eller lignende ligeledes
fremgå af arbejdsmiljøjournalen.
3.2.4 Identifikation af fælles områder
Sikkerhedskoordinator skal identificere fælles
områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere
arbejdsgivere og deres ansatte. Sikkerhedskoordinator
skal endvidere identificere andre
væsentlige fælles områder med bygherrens drift ved
projektet m.v.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 15 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
3.2.5 Indretning af bygge- og anlægspladsen
Sikkerhedskoordinator skal nøje planlægge og
vurdere hvordan byggepladsen skal indrettes,
så indretningen er forsvarlig og hensigtsmæssig.
Byggepladsindretningen skal fremgå af
byggepladsplan(er) som skal indgå i grundlag
for PSS. Sikkerhedskoordinator skal tage højde
for nedenfor nævnte aspekter, når
byggepladsen indrettes:
• Alle arbejder med særlige farer og risici,
herunder krav til placering af sikkerhedsforanstaltninger
ved arbejder i højden og
arbejde under jorden, arbejder der
indebærer risiko for at genstande falder
ned eller for sammenstyrtning.
• Alle eksisterende risici på arealet og i
bygninger identificeres (afhængig af
bygningernes karakter som den fremgår
af forundersøgelser og
tilstandsvurderinger).
• Særlige risici i fælles områder ved
projektet, hvor personlige værnemidler er
påkrævet.
• Særlige forhold ved projektets omgivelser,
f.eks. trafikforhold, andre tilstødende
byggeprojekter, arbejde på eller tæt ved
trafikerede veje, som fordrer planlægning
af trafikafvikling med særlig afmærkning
og skiltning.
• Andre væsentlige forhold som f.eks.
opsætning af midlertidige støv- og støj
vægge, som skal inddrages i
byggepladsindretningen.
• Indretning af materialeplads(er) så der er
god plads og så de er tæt ved brugsstederne,
herunder oplagspladser,
materialecontainere, jorddepoter,
blandestationer, midlertidige værksteder,
affaldscontainere.
• Disponering af materialer ved etablering af
interne og eksterne adgangsveje i alle
niveauer samt planlægning af adskillelse
af gående og kørende.
• Forventet anvendelse og behov for
entreprenørerne brug af tekniske
hjælpemidler til transport og løft af
materialer, herunder kraner, hejs,
stilladser, trappetårne, tekniske løfteredskaber,
lifte m.v., som skal indgå i
byggepladsens indretning gennem hele
projektet.
• Placering af hovedtavle og et passende
antal undertavler (maximalt 50 meter
mellem hver).
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
• Placering og identifikation af eksisterende
installationer i bygninger, jord og luft og
installationernes karakter.
• Særlige forhold i projektet der indskrænker den
enkelte arbejdsgivers mulighed for at bruge
almindelige tekniske hjælpemidler,
arbejdsmetoder og materialer.
• Arbejdsprocesser med særlige risici, som
nødvendigvis skal gennemføres i områder som
samtidig skal være arbejds-, færdsels- og
opholdsområde for andre arbejdsgivere,
brugere eller/og ansatte.
• Tilslutningssteder til vand, varme, elektricitet.
• Rimelig inddækning og afskærmning mod
vejrlig (telte) og vind og træk i råhuse.
• Placering af skurvogne med velfærdsforanstaltninger.
• Beskyttelse mod luftforureninger og støv.
• Placering af orienteringsbelysning og nød
belysning både ind- og udvendigt.
• Placering af alarm-, brand-, rednings- og
førstehjælpsudstyr samt flugtveje og hensyn til
eksisterende installationer og flugtveje på
projektet.
Byggepladsen skal planlægges og indrettes i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589 om
indretning af byggepladser og lignende
arbejdssteder af 22. juni 2001 og 1423 af 27.
december 2008 og efterfølgende nr. 53 af 20. januar
2009 som træder i kraft 1. april 2010.
3.2.6 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet
Sikkerhedskoordinator skal i samarbejde med de
enkelte projekterende ved detailplanlægningen af
projektet tage hensyn til de forudsatte
arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer,
konstruktioner, særlige risici, og tidsmæssigt fælles
områder.
Sikkerhedskoordinator skal vurdere de perioder,
som skal afsættes til udførelse af de forskellige
arbejder eller arbejdsfaser er sikkerheds- og
sundhedsmæssige forsvarlige.
Sikkerhedskoordinator skal i forbindelse med
arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg
planlægge de forskellige arbejder eller arbejdsfaser,
som skal udføres efter hinanden så det er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og den
tid der er til rådighed er nok til at entreprenørerne
kan overholde de gældende arbejdsmiljøregler.
Side 16 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Sikkerhedskoordinator skal detaljeret angive i
tidsplan i grundlaget for PSS, hvorledes de
enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal
tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet
kan gennemføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Sikkerhedskoordinator skal også angive
væsentlige fælles områder i tidsplanen med
driften på projektet.
Særlige farer og bestemt rækkefølge
Hvis der foreligger en grundig og fyldestgørende
asbestregistrering, skal sikkerhedskoordinator i
samarbejde med de projekterende indarbejde
de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold
omkring asbestsanering i projektet.
Det samme gælder hvis der foreligger andre
særlige farer jfr. 2.2.8.
Tidsplanen skal altid markere aktiviteter med
særlige farer eller arbejder, der skal udføres i en
bestemt rækkefølge.
Sikring af fælles områder
I tidsplanen skal sikkerhedskoordinator sikre at
områder, hvor der udføres aktiviteter med
særlige farer og risici, så vidt muligt ikke
samtidig skal være arbejds- og færdselsområder
for andre.
Detaljeringsniveau
Sikkerhedskoordinator skal også sikre at
tidsplanen har en detaljeringsgrad, så den
enkelte entreprenør og evt. underentreprenør er
i stand til at vurdere om den forudsatte tid til
udførelsen er tilstrækkelig.
Tidsplan med i grundlag for PSS
Sikkerhedskoordinator skal inkludere tidsplanen
i grundlag for PSS.
3.2.7 Grundlag for PSS og afgrænsning i
fælles områder
Sikkerhedskoordinator skal udarbejde et
grundlag for PSS. Sikkerhedskoordinator skal
indsamle alle relevante oplysninger og data fra
de projekterende og benytte disse som en del af
grundlaget for PSS. Sikkerhedskoordinator kan
anvende bygherrens skabelon for PSS. For
mellemstore og små byggepladser skal der kun
udarbejdes et grundlag for PSS når arbejdet er
omfattet af følgende farlige aktiviteter:
1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig
risiko for at blive begravet, at synke ned
eller at styrte ned på grund af
aktiviteternes eller de anvendte
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
arbejdsprocessers art eller på grund af
arbejdspladsens eller bygværkers
omgivelser.
2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for
kemiske eller biologiske stoffer og materialer,
som enten udgør en særlig fare for
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller
indebærer lovkrav om sundhedskontrol.
3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for
ioniserende stråling, og som gør det
nødvendigt at udpege kontrollerede og
overvågede områder, som defineret i artikel
20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.
4. Arbejde i nærheden af
højspændingsledninger.
5. Arbejde, der indebærer fare for drukning.
6. Arbejde i brønde og tunneler samt
underjordisk arbejde.
7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes
dykkerudstyr.
8. Arbejde i trykkammer.
9. Arbejde, som indebærer anvendelse af
sprængstoffer.
10. Montering og demontering af tunge
præfabrikerede elementer.
Grundlaget for PSS skal indeholde:
1. Organisationsplan. Et udkast til organisationsplan
for alle byggepladsens aktører.
2. Byggepladsplaner. Byggepladsplaner skal som
minimum indeholde angivelse af:
- Arbejder med særlige farer og risici i fælles
områder.
- Alle eksisterende risici på arealet og i bygninger
på dette samt karakteren af dem.
- Alle eksisterende og planlagte installationer i
bygninger, jord og luft samt karakteren af dem.
- Særlige farer og risici i fælles områder, hvor
personlige værnemidler er påkrævet.
- Alle adgangs- og transportveje for kørende og
gående samt flugtveje og markering af adskillelse
af gående og kørende.
- Trafikforhold udenfor byggepladsen og ved andre
nærliggende byggeprojekter og p-pladser.
- Materialepladser, oplagspladser, blande-stationer,
midlertidige værksteder og affaldscontainere.
- Fælles tekniske installationer som kraner,
stilladser, trappetårne, rækværker, afspærringer,
hejse, ventilation, elevatorer. For installationerne
specificeres krav til pladsforhold samt midlertidige
støj vægge og afskærmninger.
Side 17 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
- Fælles velfærdsforanstaltninger, skurby og
skurvogne.
- Tilslutningssteder til el-hovedtavle, elundertavler,
vand og kloak.
- Telefon, alarm-, brand-, rednings- og
førstehjælpsudstyr.
- Orienteringsbelysning indvendigt og udvendigt.
- Den planlagte placering af tekniske
hjælpemidler, der forventes anvendt på
byggepladsen.
Hvis byggeriet omfatter flere bygninger eller
flere etager/niveauer skal sikkerhedskoordinator
udarbejde en indendørs byggepladsplan for hver
bygning og for hver etage/niveau.
3. Tidsplan
Der skal foreligge en tidsplan med angivelse af:
- Hvornår den enkelte arbejdsgiver har
arbejdsopgaver på projektet.
- Hvor meget tid der er afsat til den
enkelte arbejdsopgave/arbejdsfase for
den enkelte arbejdsgiver.
- Perioder med særlig fare.
- Perioder med væsentlige fælles områder
med driften på projektet.
4. Fælles områder.
Angivelse af fælles områder hvor der vil blive
udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres
ansatte.
Angivelse af fælles områder med driften på
projektet.
5. Afgrænsning.
En tydelig afgrænsning og angivelse af, hvilken
entreprenør der på hvilket tidspunkt etablerer,
vedligeholder, kontrollerer og nedtager de
planlagte fælles sikkerhedsforanstaltninger, der
etableres i fælles områder, herunder også fælles
anliggender som f.eks. orden og ryddelighed,
snerydning, glatførebekæmpelse, og fjernelse af
affald m.fl.
Sikkerhedskoordinator skal altid specificere
hvordan afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger og håndtering af
særlige risici i fælles områder skal foretages.
Det skal ske i grundlaget for PSS.
Afgrænsningen gennemføres på baggrund af
relevante beskrivelser og vurderinger. De kan
f.eks. stamme fra de projekterendes
risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering pkt.
3.1.1., forundersøgelser og tilstandsvurderinger,
specifikationer af krav til indretning af
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
byggepladsen, tilrettelæggelse af projektet og planer
for fælles områder eller/og arbejdsmiljøjournal af
projektet.
Beskrivelsen af ansvar for sikkerhedsforanstaltninger
skal indeholde vilkår for
entreprenørernes overordnede ansvar i forhold til
etablering, vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af
sikkerhedsforanstaltninger de er blevet pålagt ved
afgrænsningen i PSS.
Beskrivelsen kan også specificere de sanktioner
entreprenørerne risikerer at blive mødt med, såfremt
de ikke opfylder deres ansvar. Blandt sanktionerne
kan være at sikkerhedskoordinatoren uden
yderligere varsel kan lade mangelfulde forhold
bringe i orden for entreprenørens regning.
Aftaler.
Beskrivelsen af afgrænsningen skal omfatte alle
aftaler om hvilken arbejdsgiver der opstiller,
tilpasser, vedligeholder, renholder, kontrollerer og
nedtager fælles sikkerhedsforanstaltninger og
koordinerer sikkerheden i fælles områder.
Beskrivelsen skal specificere hvornår fælles områder
er den enkelte arbejdsgivers ansvar.
Fælles områder.
Sikkerhedskoordinator skal organisere brugen af
fælles områder, samt klarlægge eventuelle
begrænsninger i brugen af fælles områder som kan
opstå ved projektet, herunder:
a. Aktiviteter med særlige risici og andre særlige
forhold som specificeret i bilag 1 til
bekendtgørelsen om projekterendes og
rådgiveres pligter.
b. Indskrænkninger i den enkelte arbejdsgivers
mulighed for at benytte almindelige tekniske
hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer.
c. Arbejdsprocesser med særlige risici, som
nødvendigvis skal udføres i områder, som
samtidig skal være arbejds-, færdsels- og
opholdsområde for andre arbejdsgivere,
brugere eller ansatte.
d. Etablering og vedligeholdelse af sikre, plane
ind- og udvendige færdsels- og transportveje
og materialepladser. Det inkluderer adskillelse
af gående og kørende trafik på byggeområdet
og sikring af at tekniske hjælpemidler kan
anvendes i nødvendigt omfang.
e. Særlige forhold i projektets omgivelser f.eks.
trafik eller andre tilstødende bygge-projekter.
f. Trafikforhold ved arbejde på vej og tæt ved
trafikerede veje.
Side 18 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
g. Særlige risici som følge af eksisterende
forhold, såsom nedgravede
højspændings- og gasledninger,
giftdepoter eller forurenet jord, asbest og
skimmelsvamp. Sådanne risici skal
identificeres, sikres og afmærkes.
h. Fælles velfærdsforanstaltninger.
i. Beredskabsplan og beredskabsudstyr.
j. Generel orden og ryddelighed samt
rengøring og støvsugning i fælles
områder.
k. Snerydning, glatførebekæmpelse og
støvbekæmpelse på transportveje.
l. Fjernelse af affald.
m. Fælles tekniske installationer, som kraner,
stilladser, materialehejse, lifte, ventilation,
elevatorer, gangbroer, arbejdsplatforme.
n. Fælles orienteringsbelysning på ind- og
udvendige færdsels- og transportveje.
Byggepladsstrøm, undertavler og nød
belysning, vand, spildevand og telefon.
Sådanne byggepladsinstallationer skal
etableres rettidigt og vedligeholdes i
nødvendigt omfang.
o. Eksisterende installationer i jorden,
herunder identifikation, efterkontrol, sikring
og afmærkning.
p. Materialepladser og oplagspladser.
q. Andre relevante fælles områder.
6. Særlige risici, farer og andre forhold.
En beskrivelse af alle arbejder med særlige
farer, særlige risici og andre særlige forhold
samt fælles områder (f.eks. kopi af risikoanalyse
og arbejdsmiljøvurdering)
7. Kontrolprocedure.
Der skal foreligge en skriftlig procedure for
løbende kontrol med tekniske installationer,
sikkerheds-foranstaltninger i fælles områder og
særlige risici. Proceduren skal følges af
entreprenøren når han gennemfører sine
sikkerhedsrunderinger.
Kontrolproceduren skal sikre at sikkerhedsforanstaltningerne
i fælles områder samt
håndtering af arbejder med særlige risici og
tekniske installationer altid er fuldt forsvarlige.
Kontrolproceduren skal specificere hver enkelt
entreprenørs ansvar for opstilling,
vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af
sikkerhedsforanstaltninger og tekniske
installationer i fælles områder. Specifikationen
skal inkludere en tidsplan, eventuelle krav til
fremgangsmåde og til dokumentation af, at
entreprenøren har levet op til sit ansvar.
Kontrolproceduren skal også beskrive hvordan
entreprenøren skal gennemføre kontrol med
arbejder med særlige farer og risici. Krav til
dokumentation af kontrollen skal også specificeres.
8. Instruktion.
Angivelse af arbejde der kræver særlig instruktion,
vejledning eller uddannelse og deltagelse i
opstartsmøder(instruktion for byggepladsens
arbejdsmiljø så alle er beføjede på byggepladsen).
9. Beredskabsforhold.
I det omfang der er arbejdsmiljøforhold og
arbejdsprocesser som kræver udarbejdelse af en
beredskabsplan skal det præciseres hvem der har
ansvaret herfor. Det skal i så fald også specificeres
hvem der forestår kontrol og samordning af
beredskabs, evakuerings- og øvelsesplaner. Og det
skal klarlægges hvilke forhold beredskabsplanen
omfatter.
Sikkerhedskoordinator skal planlægge, at der er de
nødvendige og frie flugtveje fra alle arbejdsområder
på byggepladsen, herunder arbejde i udgravninger,
krybekældre, kældre generelt, arbejder på højere
etager, arbejder i stueplan med få vinduer og døre
og arbejdsområder og flugtveje fælles med brugere
på projektet.
10. Trafik.
Trafikafviklingsplan inkl. plan for skiltning og
afmærkning samt vedligeholdelse og kontrol heraf.
11. Tekniske hjælpemidler.
Specifikation af særlige krav til brugen af manuelle
tekniske hjælpemidler i tilfælde hvor en manuel
håndtering indebærer fare for sikkerhed og sundhed
for de udførende.
12. Et færdiggjort risikoanalyseskema.
Grundlaget for PSS skal indeholde de endelige
fundne farlige aktiviteter, sundhedsskadelige
belastninger m.v. og sikkerhedskoordinatorens
valgte forebyggende foranstaltninger
13. Arbejdsmiljøjournal.
Sikkerhedskoordinator indarbejder
arbejdsmiljøjournalen fra pkt. 3.2.9.
14. Andre beskrivelser i grundlag for PSS.
Sikkerhedskoordinator skal ajourføre tekster, bilag
m.v. i grundlaget for PSS så den passer til det
aktuelle byggeprojekt.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 19 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
3.2.8 Medvirken til et godt arbejdsmiljø
Sikkerhedskoordinator skal granske projektet og
sikre at de udførende altid kan udføre arbejdet
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt og i overensstemmelse med den
gældende arbejdsmiljølovgivning.
3.2.9 Indsamling og koordinering af
oplysninger og arbejdsmiljøjournal
Sikkerhedskoordinator skal indsamle og
koordinere vurderinger og beskrivelser fra de
projekterende og samle dem. Det skal ske i
arbejdsmiljøjournal. Den samlede
dokumentation skal indgå i grundlaget for PSS.
Sikkerhedskoordinator udarbejder en journal,
som er tilpasset bygningens eller anlæggets
karakteristika, og som indeholder en liste over
de særlige forhold vedrørende sikkerhed og
sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse
med eventuelle fremtidige arbejder. Hvor der
ifølge bekendtgørelse om projekterende og
rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø
er krav om, at den projekterende skal udarbejde
en liste over de særlige forhold, der skal
iagttages i relation til sikkerheden og sundheden
ved fremtidige reparations- eller
vedligeholdelsesarbejder, kan journalen indgå i
den liste, der udarbejdes af den projekterende.
Arbejdsmiljøjournalen indeholder også en
redegørelse omkring forebyggelsesprincipperne
er overholdt og hvis det ikke er muligt at
overholde forebyggelsesprincipperne.
3.2.10 Skilte- og afmærkningsplaner i PSS
Hvor bygherrens pligter er gældende, og hvor
der er behov for trafikværn og andre fælles
sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de
beskæftigede, skal sikkerhedskoordinator
indarbejde skilte- og afmærkningsplanen i
grundlaget for PSS.
3.2.11 Sikring af bygherrens
arbejdsmiljøpligter
Bygherren skal altid sikre sig, at alle hans
arbejdsmiljøpligter kan opfyldes. Det gælder
også projekter som omfatter delt rådgivning,
underrådgivning og brug af andre genstande.
Hvor et bygge- og anlægsprojekt på bygherrens
område er delt op i delprojekter, skal der ved
sikkerhedskoordineringen af sikkerhed og
sundhed og under udarbejdelsen af projektet
tages hensyn til alle grundlag for PSS og
arbejdsmiljøjournaler. Bygherren bør dog altid
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
kun udarbejde et grundlag for PSS, hvor alle
delprojekter er indarbejdet.
2.2.12 Angivelse af forebyggende
foranstaltninger
Sikkerhedskoordinator skal specificere de krævede
lovmæssige forebyggende foranstaltninger mod
ulykker, særlige farer og risici og sundhedsskadelige
belastninger m.v., som entreprenørerne har ansvaret
for ved udførelsen af projektet i grundlaget for PSS.
Dette kan f.eks. anføres i risiko-analyseskema.
3.3 Andre ydelser ved projektering og
planlægning
3.3.1 Supplerende beskrivelser og angivelser
Derudover kan projektmaterialet efter aftale med
bygherren indeholde følgende supplerende
beskrivelser:
• En orientering om det planlagte bygge- eller
anlægsarbejde.
• En beskrivelse af eksisterende forhold.
• En beskrivelse af bygherrens arbejdsmiljøpolitik
og arbejdsmiljø mål.
• Velfærdsforanstaltninger, skurvogne.
• Supplerende byggepladsplaner med angivelse af:
- Forskellige tidsperioder.
- Etageplaner.
- Rokadeplaner.
- P-pladser.
• Supplerende metoder til forebyggelse af
sundheds-skadelige belastninger ved:
- Tunge manuelle løft, træk og skub og dårlige
arbejdsstillinger.
- Støjende og vibrerende aktiviteter.
- Støvende aktiviteter.
- Særligt uhygiejniske forhold.
- Svært tilgængelige rum og lokaliteter.
- Arbejde i snævre rum eller under særligt
snævre pladsforhold i øvrigt.
- Arbejde der medfører ergonomiske
belastninger, herunder håndtering af tunge
og store byggematerialer, arbejde under
trange forhold, transport og afsætning af
materialer, brug af inventar og hjælpemidler
der medfører høj/lav arbejdshøjde og lange
rækkeafstande.
• Andre supplerende oplysninger.
3.4 Afklaring af ydelser
I samarbejde med bygherren fastlægges ydelserne
for projektering og planlægning, varetagelse af
Side 20 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
bygherrens pligter og andre ydelser. Omfang
samt planlagt forbrug af timer specificeres. Se
nærmere i bilag 1.
Fastlæg i samarbejde med bygherren ydelserne
for ydelser for arbejdsmiljørådgivning for drift,
vedligeholdelse og reparation og andre ydelser
for driftsfasen. Præciser omfang, planlagt
forbrug af timer og andre ydelser nærmere i
bilag 1.
4. Projekt- og udbudsmateriale
Projekteringsledelsen skal uanset antal
beskæftigede sikre at alle relevante
beskrivelser om sikkerhed og sundhed er
indarbejdet i udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet skal være så detaljeret at den
enkelte arbejdsgiver er i stand til at vurdere
projektets sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.
4.1 Krav til arbejdsmiljø i udbudsmateriale
4.1.1 Samordnede beskrivelser af sikkerhed
og sundhed
Projekteringsledelsen skal kvalitetssikre og
samordne udbudsmaterialet inden udsendelse
så det er i overensstemmelse med ovennævnte
arbejdsmiljøpligter og arbejdsmiljølovens
bestemmelser.
Projekteringsledelsen skal tilse at udbuds- og
projektmaterialet altid beskriver:
• Resultater og vurderinger af forundersøgelser
og tilstandsvurderinger jf.1.2.2.
• Byggeprogram med arbejdsmiljøforhold jf.
1.1.3 og eventuelt tilvalg fra 1.3 og 3.3.
• Skilte- og afmærkningsplaner jf. 2.1.5.
• Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering jfr.
3.1.1.
• Hvilke krav stilles der til anvendelse af
tekniske hjælpemidler ved håndtering af
tunge byrder så tunge manuelle løft fjernes
eller som minimum reduceres jf. 3.1.2. Hvor
stilles disse krav.
• Beskrivelse af farlige stoffer og materialer
som påtænkes brugt med dokumentation
for at disse ikke kan substitueres med
mindre farlige stoffer og materialer jf. 3.1.3.
• Tidsplan for de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser, som sikrer at de er tilrettelagt i
forhold til hinanden på en sikker og
sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
Projektmaterialets tidsplan skal være så
detaljeret, at den enkelte arbejdsgiver kan se
om der er den fornødne tid til rådighed jf. 3.1.4.
• Angivelse af hvordan arbejdsmiljøreglerne kan
overholdes, når det gælder aktiviteter med
særlige farer og risici, aktiviteter som påvirkes af
risici i omgivelserne, aktiviteter som medfører
sundhedsskadelige belastninger samt aktiviteter
i fælles områder (jf. 3.1.5.).
• Et grundlag for PSS med alle tilhørende bilag
som bygherrens sikkerhedskoordinator for
projektering har udarbejdet.
• En arbejdsmiljøjournal.
4.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
4.2.1 Grundlag for PSS
Sikkerhedskoordinator skal samle alle relevante
oplysninger om sikkerhed og sundhed i grundlaget
for PSS.
Sikkerhedskoordinator skal sikre at udbuds- og
projektmaterialet beskriver følgende jf. 3.2.
• Identifikation af fælles områder.
• Plan for afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger
og aktiviteter med særlige farer i
fælles områder.
• Afgrænsning af tekniske installationer og
tekniske hjælpemidler.
• Byggepladsplaner som sikrer en forsvarlig
indretning af byggepladsen.
• Et grundlag for PSS med de nødvendige bilag
og angivelser.
• Kontrolprocedure for sikkerheds-foranstaltninger
i fælles områder, arbejder med særlige farer
samt for tekniske installationer og tekniske
hjælpemidler.
• En arbejdsmiljøjournal.
Sikkerhedskoordinator skal beskrive de specifikke
retningslinjer for overholdelse af de gældende
arbejdsmiljøregler i grundlaget for PSS eks. i
risikoanalyse.
4.2.2 Beskrivelse af specifikke retningslinier for
entreprenørerne
Ved små og mellemstore projekter, hvor der ikke er
farlige aktiviteter, kan sikkerhedskoordinator samle
oplysninger om sikkerhed og sundhed i et fælles
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 21 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
dokument f.eks. byggepladsbeskrivelsen eller i
en mini PSS.
Der skal stilles krav til følgende:
• Entreprenørernes planlægning, indretning
og udførelse af byggepladsen.
• Entreprenørernes ansvar og pligt til
instruktion.
• Entreprenørernes sikkerhedsorganisation.
• Førstehjælp og beredskab.
• Orden og ryddelighed.
• Kabler og byggepladstavler.
• Stilladser og arbejder i højden.
• Vinterforanstaltninger.
• Indhold af sikkerhedsprocedure og
metodebeskrivelser for arbejder med
særlige farer og risici.
• Særlige krav til udførelsesmetoder.
• Varmt arbejde.
• Parkeringsforhold.
• Skurvognsfaciliteter.
• Indhegning.
• Arbejdsbelysning, orienteringsbelysning
og nød belysning.
• Tekniske hjælpemidler.
• Entreprenørernes deltagelse i sikkerhedsog
sundhedsarbejdet.
• Andre relevante aspekter af det konkrete
projekt.
4.3 Andre ydelser til udbudsmaterialet
Ingen muligheder på nuværende tidspunkt.
4.4 Afklaring af ydelser
I samarbejde med bygherren fastlægges
ydelserne for udarbejdelse af udbudsmaterialet,
beskrivelser og andre ydelser. Omfang og
planlagt forbrug af timer specificeres ved brug af
bilag 1.
5. Udførelsesfasen og
sikkerhedskoordinering
I udførelsesfasen har bygherren flere
arbejdsmiljøpligter. Arbejdsmiljøpligter som
oftest overdrages til sikkerhedskoordinatoren.
Overdragelse skal ske skriftligt.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
5.1 Rådgiveres og projekterendes
arbejdsmiljøpligter
I udførelsesfasen har rådgivere og projekterende
normalt kun arbejdsmiljøpligter i forbindelse med
projektændringer eller afklaring af projektforhold.
Når bygherren gennemfører projektændringer skal
rådgivere og projekterende overholde deres
arbejdsmiljøpligter jf. punkt 2, 3 og 4 og dette skal
koordineres med sikkerhedskoordinator.
5.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
Bygherren har flere arbejdsmiljøpligter i henhold til
bekendtgørelse nr. 1416 af 27. December 2008 i
udførelsesfasen. Bygherren skal sikre, at hans
pligter bliver opfyldt. Det skal ske ved anvendelse af
en række instrumenter:
• Valg af en sikkerhedskoordinator.
• Sikkerhedskoordinering.
• Planlægning.
• Identifikation af relevante problemstillinger
vedrørende sikkerhed og sundhed.
• Adækvat tilsyn med at hans pligter bliver
opfyldt.
5.2.1 Udpegning af sikkerhedskoordinator
Til varetagelse af koordinering af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet under udførelsen af projektet skal
bygherren udpege en sikkerhedskoordinator.
Bygherren kan overdrage alle sine arbejdsmiljøpligter
til sikkerhedskoordinatoren, men kan aldrig
overdrage det juridiske ansvar. Når opgaverne er
overdraget til sikkerhedskoordinatoren, er denne
ansvarlig for at disse opgaver opfyldes i fuld
overensstemmelse den gældende
arbejdsmiljølovgivning og med den i projektets
indeholdte ydelsesbeskrivelse.
5.2.2 Opfyldelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter
En sikkerhedskoordinator, der kontraktligt får
overdraget disse arbejdsmiljøpligter helt eller delvis,
skal sikre at de overdragne arbejdsmiljøpligter til
enhver tid er opfyldt.
Arbejdsmiljøpligterne skal varetages i
overensstemmelse med bygherrens interesser. Det
skal ske uden at arbejdet på projektet lægges
hindringer i vejen og på en hæderlig, effektiv og
uvildig måde.
Arbejdsmiljøpligterne kan ikke overdrages videre til
tredjepart.
Side 22 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
5.2.3 Kvalifikationer og kompetencer
Bygherren skal kontrollere at sikkerhedskoordinator
opfylder kvalifikations- og
kompetencekravene inden arbejdsmiljøpligterne
overdrages.
Sikkerhedskoordinatoren skal have følgende
kvalifikationer og kompetencer på store byggepladser
mere end en arbejdsgiver og over 10
beskæftigede samtidig:
1. Sagkyndig ekspertise indenfor bygge- og
anlægsområdet, herunder kendskab til
byggeriets aktører.
2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og
anlægsarbejde.
3. Fornøden viden om sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål i bygge- og
anlægsbranchen.
4. Gennemført en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
svarende til den der er målrettet
sikkerhedskoordinatorer eller tilsvarende.
For mellemstore byggepladser med mere end
en arbejdsgiver og mellem 5 og 10 personer
samtidig skal sikkerhedskoordinator have
kvalifikationer og kompetencer 1-3.
For små byggepladser med mere end en
arbejdsgiver og under 5 personer beskæftiget
samtidig skal sikkerhedskoordinator have
kvalifikationer og kompetencer 1-2.
Sikkerhedskoordinatoren skal have erfaring med
sikkerhedskoordinering på tilsvarende
byggepladser. Sikkerhedskoordinatoren skal
være engageret, gennemslagskraftig og i
besiddelse af gode formidlings- og
kommunikationsevner.
5.2.4 Sikkerhedskoordinatorens opgaver
5.2.4.1 Endelig afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder
Sikkerhedskoordinatoren skal altid inden byggeog
anlægsarbejdet starter foretage en endelig
afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger og
særlige risici i fælles områder. Afgrænsningen
skal også omfatte tekniske installationer.
Afgrænsningen skal baseres på de
projekterendes risikoanalyse og
arbejdsmiljøvurdering samt resultater fra
forundersøgelser og tilstandsvurderinger samt
resultater fra de gennemførte
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
projektgennemgangsmøder. Afgrænsningen skal
forholde sig til den planlagte indretning af
byggepladsen, tilrettelæggelse af projektet og fælles
områder samt andre relevante aspekter af projektet.
Sikkerhedskoordinatoren skal beskrive alle endelige
afgrænsninger i en færdiggjort PSS.
5.2.4.2 Aftaler om afgrænsning
Afgrænsningen skal omfatte beskrivelser af
indgåede aftaler om hvilke entreprenører der
opstiller, løbende tilpasser, vedligeholder, rengører,
kontrollerer og nedtager sikkerheds-foranstaltninger
og tekniske installationer i fælles områder.
5.2.4.3 Løbende afgrænsning
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage
afgrænsning af nye sikkerhedsforanstaltninger og
nye særlige risici i fælles områder og behovet for nye
tekniske installationer. Afgrænsningen skal tydeligt
fremgå af PSS og angive, hvilken entreprenør der
etablerer, vedligeholder, kontrollerer og nedtager de
planlagte sikkerhedsforanstaltninger og tekniske
installationer i fælles områder på hvilket tidspunkt.
Beskrivelsen af afgrænsningen skal omfatte alle
aftaler om hvilke arbejdsgivere der opstiller, løbende
tilpasser, vedligeholder, renholder, kontrollerer og
nedtager sikkerhedsforanstaltninger. Desuden skal
den specificere, hvem der koordinerer sikkerheden i
fælles områder. Beskrivelsen skal også omfatte i
hvilket tidsrum sikkerhedsforanstaltninger påhviler
den enkelte arbejdsgiver.
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage
afgrænsning af nye fælles områder som opstår ved
projektet som følge af:
- Aktiviteter med særlige risici.
- Særlige forhold som indskrænker den enkelte
arbejdsgivers mulighed for at anvende
almindelige forekommende tekniske
hjælpemidler, arbejdsmetoder og materialer.
- Arbejdsprocesser med særlige risici, som
nødvendigvis skal udføres i områder, som
samtidig skal være arbejds-, færdsels- og
opholdsområde for andre arbejdsgivere, brugere
eller ansatte.
- Særlige forhold i projektets omgivelser f.eks.
trafik eller tilstødende byggeprojekter.
- Særlige risici som følge af eksisterende
installationer i jord, nedgravede højspændingsog
gasledninger, giftdepoter, forurenet jord,
asbest, skimmelsvamp og lignende.
- Fælles velfærdsforanstaltninger.
- Beredskabsplan og beredskabsudstyr.
Side 23 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
- Indsatser for at sikre orden og ryddelighed.
- Snerydning og glatførebekæmpelse.
- Fjernelse af affald.
- Støjende og vibrerende aktiviteter.
- Støvende aktiviteter.
- Fælles tekniske installationer, som kraner,
stilladser, materialehejse, lifte, ventilation,
elevatorer, gangbroer, arbejdsplatforme m.fl.
- Eksisterende installationer i jorden, herunder
identifikation, efterkontrol, sikring og
afmærkning.
- Brug af egnede tekniske hjælpemidler til
forebyggelse af tunge manuelle løft, træk og
skub.
- Materialepladser og oplagspladser.
- Andre relevante fælles områder.
5.2.4.4 Projektgennemgangsmøder sikkerhed
og sundhed
Når der er indgået aftaler med entreprenørerne
skal sikkerhedskoordinatoren færdiggøre PSS.
Det skal ske i samarbejde med entreprenørerne
ved et projektgennemgangsmøde eller ved 1.
sikkerhedsmøde. Første sikkerhedsmøde eller
projektgennemgangsmøder holdes før arbejdet
på byggepladsen starter.
Sikkerhedskoordinatoren skal gennemgå
projektets arbejdsmiljømæssige forhold,
herunder grundlaget for PSS, afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder,
byggepladsplaner, tidsplanen, særlige risici og
farer, færdselsveje, entreprenørernes pligter,
kontrolprocedure, entreprenørernes roller og
opgaver.
5.2.4.5 Udarbejdelse, færdiggørelse og
ajourføring af PSS
Sikkerhedskoordinatoren skal altid udarbejde og
færdiggøre PSS inden byggepladsstart. Det
gælder også i situationer, hvor der ikke er lavet
et grundlag for PSS i udbudsmaterialet eller i
projekteringen.
PSS skal indeholde de samme elementer som
beskrevet i pkt. 3.2.7 ” Grundlag for PSS”, men
skal nu være baseret på endelige oplysninger.
Sikkerhedskoordinatoren skal ajourføre PSS
straks projektet ændres. Det omfatter i hvert fald
følgende:
- Overgangen mellem de forskellige
hovedfaser i projektet.
- Alle ændringer i byggepladsens
organisation.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
- Forskydninger i byggeriets tidsplan med
betydning for sikkerhed og sundhed.
- Ændringer af byggepladsens indretning og
tekniske hjælpemidler.
- Ændringer i afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder
- Ændringer af tekniske installationer.
- Andre ændringer som er vedtaget på et
sikkerhedsmøde.
- Arbejdsmiljøjournal.
5.2.4.6 Sikkerhedsmøder
Sikkerhedskoordinatoren skal sikre, at alle
arbejdsgivere og underentreprenører deltager i
sikkerhedsmøderne. Hvis arbejdsgiveren har over 5
ansatte i over 14 dage deltager sikkerhedsgruppen i
sikkerhedsmødet (Arbejdsleder og sikkerhedsrepræsentant).
Arbejdsgivere med mindre end 5
ansatte deltager med en repræsentant for
arbejdsgiveren.
Sikkerhedskoordinatoren skal på bygherrens vegne
indkalde alle involverede arbejdsgiveres
repræsentanter og medlemmer af alle
sikkerhedsgrupper.
Sikkerhedskoordinatoren skal afholde og lede
sikkerhedsmøder på byggepladsen mindst hver 14.
dag. Sikkerhedsmøderne skal være fremadrettede
og dreje sig om de sikkerhedsforanstaltninger, der
skal afklares i de fælles områder i den kommende
periode. Møderne afholdes normalt altid før eller lige
efter byggemøderne. Sikkerhedsmødet skal
gennemføres i henhold til den fastlagte dagsorden
for sikkerhedsmøder.
Sikkerhedskoordinatoren skal udarbejde et referat
senest 2 dage efter mødets afholdelse og sende det
til alle deltagere på mødet, bygherre og evt. tillidsrepræsentanter
på byggepladsen samt evt.
kontaktpersoner for driften på projektet.
Der skal altid holdes ekstraordinært sikkerhedsmøde,
hvis der sker en alvorlig arbejdsulykke, eller i
tilfælde af forgiftning eller andre sundhedsskader på
byggepladsen. Der skal også holdes ekstraordinært
sikkerhedsmøde hvis der har været alvorlige
situationer, som kunne have udviklet sig til en
arbejdsulykke eller særlig behov for koordinering
med driften på projektet.
Sikkerhedskoordinatoren kan sørge for at
referaterne hænges op i mandskabsskurene og
bruges af arbejdsgiverne til instruktion i de næste 2
ugers sikkerhedskoordinering, arbejder med særlige
risici og farer m.v.
Side 24 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
5.2.4.7 Sikkerhedskoordinering
Sikkerhedskoordinatoren skal gennemføre
sikkerhedskoordinering mellem sikkerhedsmøderne
efter behov og ved regelmæssige
besøg f.eks. 2 -5 gange om ugen på
byggepladsen og ved kontakt til entreprenørerne
og medlemmerne af sikkerhedsgrupperne.
Behovet fastlægges i samarbejde med
bygherren i bilag 1.
Hvis sikkerhedskoordinatoren konstaterer eller
får kendskab til, at der er brister eller mangler i
sikkerheden i fælles områder eller tekniske
installationer eller sikkerheden generelt, skal
sikkerhedskoordinatoren kontakte den
ansvarlige entreprenør og sikre at forholdene
bliver udbedret.
Sikkerhedskoordinatoren skal efter behov og
minimum en gang ugentligt gennemføre en
passende sikkerhedsrundering på byggepladsen
for at kontrollere og følge op på sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, aftaler fra sikkerhedsmødet
bliver overholdt og en passende kontrol af
samarbejdet i fælles områder i øvrigt. Kontrollen
skal dokumenteres. Resultaterne kan overføres
til et sikkerhedsrunderingsskema som udsendes
til alle aktører en gang ugentligt.
Sikkerhedskoordinator skal også kontrollere at
principperne for forebyggelse anvendes af
entreprenørerne.
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende
identificere nye fælles områder, hvor der vil blive
udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres
ansatte.
Sikkerhedskoordinator skal tilrettelægge
samarbejdet mellem arbejdsgiverne, herunder
arbejdsgivere der efterfølger hinanden på
byggepladsen, og koordineringen af de
aktiviteter der har til formål at beskytte de
ansatte imod sundhedsrisici og forebygge
ulykker.
At sikre at arbejdsgiverne på byggepladsen
anvender de forebyggende foranstaltninger der
er foreskrevet i PSS, risikoanalyse og journal
m.fl.
At sikre at arbejdsgiverne anvender PSS når
dette er påkrævet og denne er tilgængelig for de
beskæftigede og arbejdsgiverne på
byggepladsen.
Sikkerhedskoordinator skal sikre at kun
medarbejdere der er beføjede – har deltaget i
opstartsmøde eller lignende – får adgang til
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
byggepladsen. Sikkerhedskoordinatoren skal før
byggepladsstart og gennem projektet afholde
opstartsmøder med entreprenørernes beskæftigede
efter behov. Opstartsmøder varer som regel 15 - 30
minutter. Sikkerhedskoordinatoren forestår de
nødvendige opstartsmøder i byggeperioden.
Sikkerhedskoordinator skal være personlig tilstede
på byggepladsen og kontakt med de enkelte
arbejdsgivere. Dette gælder ikke for små og
mellemstore byggepladser.
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende foretage en
vurdering af byggepladsindretningen, så den er
sikkerhedsmæssigt forsvarlig og hensigtsmæssig.
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre
byggepladsplaner. Ved indretningen af
byggepladsen skal sikkerhedskoordinatoren altid
inddrage følgende:
• Alle arbejder med særlige farer og risici som
fremgår af risikoanalyse og
arbejdsmiljøvurdering. Det inkluderer krav til
placering af sikkerhedsforanstaltninger ved
arbejde i højden og arbejde under jorden. Det
inkluderer også beskyttelse mod nedfaldende
genstande, sammenstyrtning og lignende.
• Alle eksisterende risici i arealet og i bygninger og
karakteren af dem (fra forundersøgelser og
tilstandsvurderinger).
• Særlige risici i fælles områder hvor personlige
værnemidler er påkrævet.
• Særlige forhold ved projektets omgivelser, f.eks.
trafik, tilstødende byggeprojekter, trafikforhold,
arbejde på og tæt ved trafikerede veje, herunder
planlægning af trafikafvikling, afmærkning, skilte.
• Andre væsentlige forhold fra risikoanalyser og
arbejdsmiljøvurderinger: Eksempelvis opsætning
af interims støv- og støj vægge som skal med i
indretningen af byggepladsen.
• Indretning af materialeplads(er) så der er god
plads og så de er tæt ved brugs-stederne,
herunder oplagspladser, materialecontainere,
jorddepoter, blandestationer, midlertidige
værksteder og affaldscontainere.
• Disponering af materialer ved etablering af
interne og eksterne transportveje og
adgangsveje i alle niveauer samt planlægning af
adskillelse af gående og kørende.
• Entreprenørernes behov for koordinering i
forhold til brug af tekniske hjælpemidler til
transport og løft af materialer, herunder kraner,
hejs, stilladser, tekniske løfteredskaber og lifte.
• Placering af hovedtavle og et passende antal af
el-tavler(med højst 50 meters mellemrum).
Side 25 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
• Placering af eksisterende installationer i
bygninger, jord og luft og karakteren af dem.
• Særlige forhold i projektet der indskrænker
den enkelte arbejdsgivers mulighed for at
anvende normalt forekommende tekniske
hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer
m.v.
• Arbejdsprocesser med særlige risici, som
nødvendigvis skal gennemføres i områder,
som samtidig skal være arbejds-, færdselsog
opholdsområde for andre arbejdsgivere,
brugere eller/og ansatte.
• Tilslutningssteder til el, vand, varme.
• Rimelig inddækning og afskærmning mod
vejrlig (telte).
• Placering af skurvogne med
velfærdsforanstaltninger.
• Beskyttelse mod luftforurening og støv.
• Placering af orienteringsbelysning og nød
belysning både ind- og udvendigt.
• Placering af alarm-, brand-, rednings- og
førstehjælpsudstyr samt flugtveje.
Ajourføring af byggepladsplaner
Byggepladsen skal planlægges og indrettes i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 589
om indretning af byggepladser og lignende
arbejdssteder af 22. juni 2001.
Byggepladsplaner skal som minimum angive:
- Arbejder med særlige farer og risici i fælles
områder.
- Alle eksisterende risici på arealet og i dets
bygninger og karakteren af dem.
- Alle eksisterende og planlagte installationer i
bygninger, jord og luft og karakteren af dem.
- Særlige risici i fælles områder ved projektet,
hvor personlige værnemidler er påkrævet.
- Alle adgangs- og transportveje for kørende
og gående samt flugtveje og markering af
adskillelse af gående og kørende.
- Trafikforhold udenfor byggepladsen og i
forhold til andre nærliggende byggeprojekter
og p-pladser.
- Materialepladser, oplagspladser, blandestationer,
midlertidige værksteder og
affaldscontainere.
- Fælles tekniske installationer som kraner,
stilladser, rækværker, afspærringer, hejse,
ventilation, elevatorer.
- Krav til pladsforhold, midlertidige støv- og
støj vægge og anden afskærmning
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
- Fælles velfærdsforanstaltninger, skur by og
skurvogne.
- Tilslutningssteder til el-hovedtavle, el
undertavler, vand og kloak.
- Telefon, alarm-, brand-, rednings- og
førstehjælpsudstyr.
- Orienteringsbelysning indvendigt og udvendigt.
- Planlagt placering af tekniske hjælpemidler der
skal bruges på byggepladsen.
Hvis byggeriet omfatter flere bygninger eller flere
etager/niveauer skal sikkerhedskoordinatoren
udarbejde, færdiggøre og ajourføre en indendørs
byggepladsplan for hver bygning og for hver
etage/niveau.
5.2.4.8 Løbende tilrettelæggelse af
arbejdsprocesserne og ajourføring af tidsplan
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende tilrettelægge
arbejder i fælles områder for hver enkelt
entreprenør, så de kan gennemføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre
tidsplanen med angivelse af:
- Hvornår den enkelte arbejdsgiver har
arbejdsopgaver på projektet.
- Hvor meget tid der er afsat til den enkelte
arbejdsopgave/arbejdsfase for hver enkelt
arbejdsgiver.
- Perioder med særlig fare.
- Væsentlige fælles områder mellem
håndværkerne og drift på projektet.
5.2.4.9 Ajourføring af kontrolprocedure
(sikkerhedsrunderinger hos entreprenører)
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende ajourføre
kontrolproceduren i forhold til ovennævnte nye
afgrænsninger og særlige risici. Kontrolproceduren
skal sikre at sikkerhedsforanstaltningerne i fælles
områder, arbejder med særlige risici og de tekniske
installationer altid er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Kontrolproceduren skal beskrive hvilken entreprenør
der har ansvaret i hvilken tidsperiode for opstilling,
vedligeholdelse, kontrol og nedtagning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder.
Specielle krav til fremgangsmåder samt til
dokumentation af den gennemførte kontrol skal også
anføres. En tilsvarende kontrolprocedure skal
foreligge for de tekniske installationer.
Kontrolproceduren skal også beskrive hvordan
entreprenøren skal gennemføre kontrol med
Side 26 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
arbejder med særlige farer og risici samt
hvordan den udførte kontrol skal dokumenteres.
5.2.4.10 Beredskabsforhold
Sikkerhedskoordinatoren skal gennemføre
løbende kontrol og samordning af beredskabs-,
evakuerings- og øvelsesplaner. Det er
endvidere sikkerhedskoordinatorens ansvar at
sådanne planer bliver udarbejdet for de
arbejdsprocesser og arbejdsmiljøforhold, hvor
det kræves. De nærmere detaljer i løsningen af
denne opgave aftales med bygherre.
Sikkerhedskoordinatoren skal altid sikre, at der
er de nødvendige og frie flugtveje fra alle
arbejdsområder på byggepladsen, herunder
arbejder i udgravninger, krybekældre, kældre
generelt, arbejder på højere etager, arbejder i
stueplan med få vinduer og døre og
arbejdsområder og flugtveje fælles med
brugere.
5.2.4.11 Koordination af projektændringer
Efter aftale med bygherre skal sikkerhedskoordinatoren
ved projektændringer koordinere
disse med de projekterende eller projekteringsledelsen.
Sikkerhedskoordinatoren skal på
vegne af bygherren sikre, at projektændringerne
indarbejdes i projektet af de projekterende og at
arbejdsmiljøpligterne for projekterende opfyldes
jf. punkt 2, 3 og 4. Sikkerhedskoordinatoren skal
også sikre, at bygherrens arbejdsmiljøpligter i
udførelsesfasen opfyldes jf. punkt 5.
5.2.4.12 Vurdering af arbejdsmiljømateriale
og APV fra entreprenørerne
Sikkerhedskoordinatoren skal afgrænse og
koordinere arbejder med særlige farer.
Sikkerhedskoordinatoren kan f.eks. granske
entreprenørernes APV eller anden skriftlig
vurdering. Sikkerhedskoordinatoren vurderer om
den enkelte entreprenørs arbejder har betydning
for sikkerhed og sundhed i fælles områder og
hvilke fælles sikkerhedsforanstaltninger der er
behov for.
Efter behov skal sikkerhedskoordinatoren
indarbejde entreprenørernes APV eller skriftlige
vurderinger i PSS.
5.2.4.13 Opfølgning, kontrol og
sikkerhedsrunderinger på byggepladsen
Sikkerhedskoordinatoren skal løbende sikre sig
at kontrolproceduren følges.
Sikkerhedskoordinatoren skal eksempelvis
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
kontrollere entreprenørernes dokumentation for
sikkerhedsrunderinger, der er gennemført på
byggepladsen og arbejdsprocesserne udføres efter
de sikkerhedsmæssige forskrifter. Dette gælder ikke
på små og mellemstore byggepladser.
Sikkerhedskoordinatoren kontrollerer også at der er
en forsvarlig afvikling af trafikken ved vej-arbejder og
ved byggerier med transportveje på offentlige arealer
samt at skilte- og afmærkningsplanen følges.
5.2.4.14 Koordinering af brug af farlige stoffer og
materialer
Sikkerhedskoordinatoren skal vurdere brugen af
farlige stoffer og materialer i fælles områder.
Er der f.eks. sikkerheds- og sundhedsproblemer som
følge af træ støv fra mørkt træ, store mængder af
træ støv fra lyst træ, dampe, spredning af partikler
og kvartsstøv eller brug af meget farlige stoffer skal
sikkerhedskoordinatoren sikre at entreprenørerne
etablerer de(n) nødvendige ventilation, damp- eller
støvtæt inddækning, andre afværgeforanstaltninger
og afgrænsning af brugen af de farevoldende stoffer.
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med
bygherre indsamle entreprenørernes datablade til
brug i tilfælde af spild eller ulykker.
5.2.4.15 Koordineringsmøder med bygherrens
driftsorganisation
Sikkerhedskoordinatoren skal efter aftale med
bygherre løbende koordinere med bygherrens
driftsorganisation - især hvis det er nødvendigt at
projektet gennemføres med en uforstyrret drift uden
unødvendige stop eller standsning af byggeriet eller
driften.
5.2.4.16 Kontrol af entreprenørens
arbejdsmiljøpligter
Sikkerhedskoordinatoren skal kontrollere at
entreprenørens egne arbejdsmiljøpligter bliver
overholdt. Det inkluderer:
• Der udarbejdes pladsspecifikke APV og
handlingsplaner.
• Der gennemføres arbejdsmiljøinstruktion af
beskæftigede på byggepladsen.
• Der foreligger sikkerhedsprocedure for farlige
aktiviteter.
• Det sikres at tekniske hjælpemidler, udstyr og
maskiner er i forsvarlig stand.
• Farlige maskiner og værktøjer håndteres
forsvarligt, herunder at nødvendige personlige
værnemidler bruges konsekvent.
Side 27 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
• Entreprenørernes sikkerhedsgrupper på
byggepladsen får den nødvendige tid til at
løse deres arbejdsmiljømæssige opgaver.
5.2.4.17 Anmeldelse af byggepladsen til
Arbejdstilsynet
Sikkerhedskoordinatoren skal anmelde
byggepladsen til Arbejdstilsynet når bygherrens
pligter er gældende og når:
• arbejdets forventede varighed overstiger 30
arbejdsdage og mindst 20 beskæftigede
samtidig eller
• hvis den formodede arbejdsmængde
overstiger 500 manddage.
5.3 Andre ydelser i udførelsesfasen
5.3.1 Koordinering med fagtilsyn og
byggeledelse
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med
bygherren løbende informere fagtilsyn og
byggeledelse om sikkerhedsarbejdet.
Sikkerhedskoordinatoren kan efter behov
deltage i byggemøder eller/og fag tilsynsmøder.
5.3.2 Beredskabschef
Sikkerhedskoordinatoren kan udnævnes af
bygherre til beredskabschef på byggepladsen.
Sikkerhedskoordinatoren kan (evt. i samarbejde
med bygherre) vurdere om der er behov for
samordning af beredskabsplaner, beredskabsprocedurer,
evakueringsplaner og beredskabsøvelser,
hvor der er fælles områder med
brugere.
5.3.3 Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljømål
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale
løbende vurdere om bygherrens arbejdsmiljøpolitik
og arbejdsmiljø mål bliver opfyldt.
5.3.4 Sikkerhedsrunderinger
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med
bygherre gennemføre særlige
sikkerhedsrunderinger på projektet og
dokumentere dette i et notat eller skema.
Efter aftale med bygherre kan
sikkerhedskoordinator på mellemstore og små
byggepladser, gennemføre regelmæssige
sikkerhedsrunderinger. Dette dokumenteres i
notater eller skema.
5.4 Afklaring af ydelser i udførelsesfasen
Træf aftale om varetagelse af bygherre
arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinatorens
opgaver samt andre ydelser i udførelsesfasen.
Præciser omfang, planlagt forbrug af timer og
indholdet i andre ydelser ved at bruge bilag 1.
6. Andre ydelser
Rådgivere, projekteringsledere,
projekteringsledelser, projekterende og
sikkerhedskoordinatorer kan efter forudgående aftale
med bygherre levere andre ydelser. De kan også på
bygherrens vegne foranledige at de leveres af andre.
Omfanget kan præciseres yderligere udover denne
vejledning.
6.1 Rådgivende og projekterendes
arbejdsmiljøpligter
Ingen lovpligtige arbejdsmiljøopgaver.
6.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
Ingen lovpligtige arbejdsmiljøopgaver.
6.3 Andre ydelser
6.3.1 Beskrivelse af entreprenørens generelle
arbejdsmiljøpligter
Beskrivelsen bør indeholde entreprenørernes ansvar
for overholdelse af arbejdsmiljøloven med
bekendtgørelser og anvisninger samt for at alt udstyr
og maskiner er i forsvarlig og lovlig stand. Dette
såvel i fælles områder, som i entreprenørens eget
arbejdsområde.
Beskrivelsen bør indeholde en konkret anvisning for
hver af de identificerede risici for ulykker, farlige
aktiviteter, sundhedsskadelige belastninger eller
andre særlige vanskeligheder. Beskrivelsen bør
indarbejdes i udbudsmaterialet så entreprenørerne
har mulighed for at inddrage oplysningerne i deres
tilrettelæggelse, planlægning og udførelse af
arbejdet.
Beskrivelsen kan også omfatte, at entreprenørerne
skal udarbejde metodebeskrivelser af
sikkerhedsmæssige forhold og de forebyggende
tiltag entreprenøren påtænker at gennemføre for at
sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig
udførelse.
Beskrivelsen bør forklare hvordan entreprenørerne
skal instruere deres ansatte og beskæftigede om
byggepladsens sikkerheds- og sundhedsforhold,
herunder indretning af byggepladsen, PSS, brug af
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 28 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
personlige værnemidler og forhold på
byggepladsen samt referater fra
sikkerhedsmøder.
Beskrivelsen bør give alle sikkerhedsgrupper på
byggepladsen tid til at løse deres
arbejdsmiljømæssige opgaver, herunder at:
- Kontrollere at arbejdsforhold og processer
er fuldt forsvarlige.
- Kontrollere at maskiner, redskaber, stoffer
og materialer anvendes forsvarligt.
- Orientere om sikkerhedsbestemmelser.
- Deltage i undersøgelser af ulykker og tilløb
til ulykker.
- Deltage i planlægning af nye og ændrede
arbejdsforhold og processer.
- Imødegå risici og indberette afvigende
forhold til de ansvarlige.
6.3.2 Anmeldelse til Arbejdstilsynet.
Rådgiveren kan efter aftale med bygherren
anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet når
der kun er en arbejdsgiver og arbejdet forventes
at vare mere end 30 arbejdsdage og involvere
mindst 20 beskæftigede samtidig. Anmeldelse
kan også ske hvis den formodede
arbejdsmængde overstiger 500 manddage.
6.3.3 Logistikkoordinering og logistikplan
Sikkerhedskoordinatoren kan udarbejde en
logistikplan. En sådan plan kan omfatte styring
af logistik for byggematerialer, bemanding samt
tidsplan for brug af materiel. Planen kan bane
vej for en effektiv byggeproces.
Koordinering af tekniske hjælpemidler
Sikkerhedskoordinatoren kan ved sikkerhedsmøder
- udover de normale pligter med
afgrænsning af fælles områder - koordinere
brugen af tekniske hjælpemidler (herunder
kraner, mobilkraner, lifte, hejse og
teleskoplæssere) mellem de enkelte
entreprenører.
Detaljeret logistikplan
Sikkerhedskoordinatoren kan udarbejde en
detaljeret logistikplan som indeholder følgende:
- Entreprenør.
- Aktivitet.
- Varighed.
- Start- og sluttidspunkt.
Sikkerhedskoordinatoren kan fastlægge hvilke
forudsætninger der skal være opfyldt før
entreprenørerne kan gå i gang:
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
- Godkendelser.
- Forudgående entrepriser/aktiviteter.
- Materiel.
- Mandskab.
- Materialer.
- Bestilling og levering.
- Lagerplads.
- Arbejdsmiljø.
- Bemærkninger.
Logistikmøder og sikkerhedsmøder
Sikkerhedskoordinatoren kan efter behov
gennemføre logistikmøder med de implicerede
entreprenører. På mødet planlægges ovennævnte
logistikforudsætninger. Sikkerhedskoordinatoren
følger løbende op på at planen følges og forudsætningerne
holder. På sikkerhedsmøderne vurderer
sikkerhedskoordinatoren i samarbejde med entreprenørerne
om der er behov for at korrigere forudsætningerne.
Vurderingen rækker 5-6 uger frem.
6.3.4 Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og
tidsplaner
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med
bygherren udarbejde enkle og informative
præsentationer af dele af PSS, byggepladsplaner og
tidsplaner. Præsentationerne kan styrke
forebyggelse og holdningsbearbejdning på
byggepladsen.
Som eksempler kan nævnes:
- Overskuelige og ajourførte byggepladsplaner i
A3-format til udlevering på sikkerhedsmøderne
til ophængning i mandskabsskure.
- 2-3 ugers tidsplaner med angivelse af arbejder
med særlige farer og risici til ophængning i
mandskabsskure.
- Samlet præsentation af sikkerhedsforanstaltninger
til ophængning i mandskabsskure.
- Samling af tekst og bilag fra PSS i A2 eller A1
format.
6.3.5 Holdningsbearbejdning på byggepladsen
Sikkerhedskoordinatoren kan efter aftale med
bygherren tage initiativ til forebyggelse af ulykker og
sundhedsskadelige belastninger samt til
holdningsbearbejdning på byggepladsen.
Sikkerhedskoordinatoren kan f.eks.:
A. Udarbejde informationsmateriale.
B. Iværksætte kampagner og/eller
arbejdsmiljøkonkurrencer.
C. Etablere byggepladstavler med relevant
arbejdsmiljømateriale, herunder
beredskabsplaner, byggepladsplaner, billeder
med gode og dårlige arbejdsmiljøforhold.
Side 29 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
D. Udsende nyhedsbreve om
sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.
E. Uddele bøder for manglende fremmøde til
sikkerhedsmøder og instruktion af
beskæftigede på 1000
kroner/gang/person.
F. Uddele bøder for manglende brug af
personlige værnemidler.
G. Bruge trusler om bortvisning af
beskæftigede som bryder de fastlagte
sikkerhedsregler.
6.3.6 Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet
Sikkerhedskoordinatoren kan afholde
arbejdsmiljøseminarer med entreprenører,
projekterende, bygherre, rådgivere og andre
relevante aktører. Seminarets mål er at skabe
en fælles holdning til sikkerheds- og
sundhedsarbejdet hos alle involverede aktører.
Arbejdsmiljøseminaret kan tage udgangspunkt i
følgende:
- Bygherrens arbejdsmiljøpolitik og
arbejdsmiljø mål for projektet.
- PSS, byggepladsplan(er) og tidsplaner.
- Kontrolprocedurer og
sikkerhedsrunderinger.
- Krav til sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
- Deltagelse i sikkerhedsmøder.
- Instruktion af beskæftigede.
- Forebyggelse af ulykker og
sundhedsskadelige belastninger.
6.3.7 Arbejdsmiljøledelse for byggeriet
Rådgiveren kan gennemføre
arbejdsmiljøledelse af et byggeri ved
anvendelse af et styresystem for alle byggeriets
faser som også specificerer kravene til
dokumentation. Det omfatter udarbejdelse af et
styresystem, implementering i alle byggeriets
faser, en intern kontrol samt ekstern audit af at
systemet fungerer.
Arbejdsmiljøledelsessystemet kan opbygges
efter OHSAS 1800 eller andre
arbejdsmiljøledelsessystemer.
Hvis bygherren ønsker arbejdsmiljøledelse af sit
byggeri præciseres de enkelte ydelser i bilag 1.
Arbejdsmiljøledelse kan omfatte:
1. Arbejdsmiljøstrategi for bygherre inkl.
arbejdsmiljøpolitik, arbejdsmiljø mål og
fastsættelse af kompetencekrav til
eksterne aktører.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
2. Præcis overdragelse af bygherre
arbejdsmiljøpligter til eksterne aktører.
3. Krav til arbejdsmiljørigtig projektering og
planlægning, herunder overholdelse af
rådgivende og projekterendes
arbejdsmiljøpligter.
4. Inddragelse af brugergrupper, miljørigtig
projektering, forundersøgelser, risikoanalyser
og arbejdsmiljøvurderinger af projektet samt
effektiv afgrænsning af sikkerhed i fælles
områder.
5. Krav til planlægning, indhold i PSS og udbud,
herunder indretning af byggeplads og
tidsplanlægning.
6. Krav til arbejdsmiljørigtig udførelse, herunder
sikkerhedsmøder, sikkerhedskoordinering,
løbende ajourføring af PSS, byggepladsplaner,
sikkerhedskoordinatorens opgaver,
projektgennemgangsmøder.
7. Opfølgning og kontrol, herunder sikkerhedsrunderinger
på byggepladsen, kontrol af
entreprenører og ekstern audit af systemet.
8. Evaluering af byggeprocessen.
6.3.8 Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi
Det er en stor fordel for bygherre at have en
overordnet strategi for arbejdsmiljøarbejdet.
Rådgiveren kan udarbejde en strategi, der består af
en overordnet og synlig arbejdsmiljøpolitik,
specifikke arbejdsmiljø mål, krav til aktører,
rådgivere, projekterende, udførende og
sikkerhedskoordinator. Strategien kan også
fastlægge krav til indholdet i bygge- eller
konkurrenceprogrammer.
Rådgiveren kan udarbejde strategien, så den viser
alle samarbejdsparter at bygherre vil have styr på
arbejdsmiljøet og sikkerheden ved sit byggeri.
Rådgiveren kan også beskrive, hvordan bygherre i
alle byggeriets faser vil overdrage sine
arbejdsmiljøpligter på en hensigtsmæssig måde. Så
er det klart for alle hvem der udfører disse
arbejdsmiljøpligter i både projekterings-,
planlægnings- og udførelsesfasen.
6.3.9 Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for
bygherre
Rådgiveren kan udarbejde en overordnet arbejdsmiljøpolitik
for bygherre. Arbejdsmiljøpolitikken bør
give alle aktører et indblik i hvilken betydning
arbejdsmiljøet har for bygherre. Den bør som
minimum indeholde krav om:
• At gældende arbejdsmiljølovgivning skal
overholdes på alle bygherrens projekter og
byggepladser.
Side 30 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
• At projekterende og rådgivere skal leve op
til deres forpligtelser.
• At leverandører og udførende skal leve op
til deres forpligtelser.
• At arbejdsmiljøet for de kommende
brugere vil blive optimalt.
Rådgiveren bør angive en specifik
arbejdsmiljøpolitik i byggeprogram, udbudsmaterialer
og grundlaget for PSS.
6.3.10 Formulering og fastlæggelse af
arbejdsmiljømål for projektet
Rådgiveren kan til hvert projekt formulere
konkrete arbejdsmiljø mål. Arbejdsmiljø målene
fastsættes ud fra de konkrete arbejdsmiljøproblemer
der forventes at kunne opstå ved
projektet. Arbejdsmiljø målene bør være
målbare.
Rådgiveren bør sikre at bygherrens
overordnede arbejdsmiljøpolitik hænger
sammen med de fastlagte arbejdsmiljø mål.
Rådgiveren kan indarbejde arbejdsmiljø målene
i byggeprogram og grundlag for PSS.
6.3.11 Arbejdsmiljøkontrol
Arbejdsmiljøkontrol af hvem
Rådgiveren kan efter aftale med bygherren
gennemføre en uvildig arbejdsmiljøkontrol af de
involverede aktører samt af projektgrundlaget:
- Rådgiveres arbejdsmiljøpligter jf. 1.
- Byggeprogrammets beskrivelser af
Arbejdsmiljø forhold jf. 1.1.3.
- Projekteringsledelsens pligter og
sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen
jf. 2, 3 og 4.
- Projekterendes pligter jf.3 og 4.
- Udbudsmaterialet jf. 4.
- Bygherrens overdragede pligter jf. 1,2,3, 4
og 5.
- Sikkerhedskoordinatorens opgaver jf. 5.2.4
- De fysiske arbejdsforhold på byggepladsen.
- Andre ydelser jf. 6.3.
Metoder til arbejdsmiljøkontrol
Rådgiveren kan gennemføre arbejdsmiljøkontrollen
som:
- Stikprøve.
- Som gennemgang af væsentlige
Arbejdsmiljøforhold.
- En total granskning af alle pligter.
Rådgiveren kan kontrollere arbejdsmiljøet ved
interview, sikkerhedsrunderinger, gennemgang
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
af dokumentation samt ved opfølgning på mangler
fra tidligere arbejdsmiljøkontroller. Rådgiveren bør
udarbejde en check liste for hver type
arbejdsmiljøkontrol. Rådgiveren bør vedlægge
dokumentation for afvigelser såfremt det er muligt
(f.eks. billeder, referencer til PSS og lignende).
Dokumentation
Rådgiveren bør udarbejde en rapport, som
indeholder i hvert fald:
• Check listen.
• Resultaterne af arbejdsmiljøkontrollen.
• Forslag til forbedringer for de enkelte
arbejdsmiljøforhold.
• En samlet overordnet handlingsplan hvis der
er flere væsentlige mangler i
arbejdsmiljøarbejdet.
Rådgiveren kan bistå bygherren i overholdelse af
hans arbejdsmiljøpligter. Det omfatter kontrol af
sikkerhedskoordinering i både projekterings- og
udførelsesfasen, projekterende opfyldelse af sine
arbejdsmiljøpligter samt andre kontraktkrav.
Rådgiveren bør udarbejde en kontrolplan. Planen
skal beskrive hvilke aktører der skal kontrolleres,
metoder for kontrollen og rapportering af
resultaterne. Det bør aftales med bygherre, hvordan
og hvem der skal håndtere eventuelle afvigelser
fundet ved kontrollen.
Opfølgning på afvigelser og mangler
Rådgiveren kan aftale med bygherre at rådgiveren
følger op på mangler og afvigelser. Rådgiveren
sikrer at manglerne og afvigelserne bliver rettet
tilfredsstillende og i overensstemmelse med de
gældende arbejdsmiljøregler og kontraktkrav.
6.3.12 Tekniske undersøgelser og miljø- og
arbejdsmiljøundersøgelser
Rådgiveren eller den projekterende kan efter aftale
med bygherren planlægge, udføre, analysere og
rapportere tekniske undersøgelser, miljø- og
arbejdsmiljøtekniske undersøgelser. Der kan være
tale om følgende tekniske undersøgelser:
1. Forekomster af giftdepoter, forurening i jord, i
byggefelter og under bygninger.
2. Asbestregistrering ( bygherrens pligt ).
3. Forekomster af PCB, epoxy- og
isocyanatholdige bygningsdele.
4. Forekomster af kræftfremkaldende stoffer i
bygninger, herunder tjærebehandlet træ.
5. Forekomster af skimmelsvampe og råd i
konstruktioner og bygningsdele.
6. Forekomster af efterladenskaber fra fugle og
dyr (duer, rotter og lignende).
Side 31 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
7. Arbejde med eller i nærheden af
spildevand, der kan indeholde vira,
sygdomsfremkaldende bakterier og
svampe.
8. Forekomster af gamle
isoleringsmaterialer, der kan være
kræftfremkaldende.
9. Forekomster af malede bygningsdele
med blyholdig maling eller andre
bygningsdele med blyindhold.
10. Andre sundhedsskadelige forekomster.
11. Bærende konstruktioners stabilitet.
12. Fundamenters og jordbunds bæreevne,
herunder også i udgravninger.
13. Lofts- og arbejdshøjder.
14. Tekniske undersøgelser i krybekældre.
15. Tekniske undersøgelser i snævre rum
og skunk rum.
16. Risiko for nedstyrtende bygningsdele.
17. Bæreevne i tage.
18. Brandskader på bygninger og
bygningsdele.
19. Skjulte installationer i jord og bygninger.
20. Andre farlige og sundhedsskadelige dele
af bygninger og bygningsdele.
6.4 Afklaring af ydelser
I samarbejde med bygherren fastlægges omfanget
af andre ydelser som rådgiver skal levere. Det
nærmere omfang og det planlagte forbrug af
arbejdstimer kan specificeres ved brug
af bilag 1.
Indarbejdelse i projektet
Projekteringsledelsen og de projekterende skal
indarbejde resultaterne fra undersøgelserne i
projektet.
6.3.13 Udbudsmaterialer til andre aktører i
projektorganisationen
Rådgiveren kan efter aftale med bygherren
udarbejde tilpassede ydelsesbeskrivelser og
vejledninger for arbejdsmiljørådgivning til
projekterende og rådgivere, totalrådgivere,
totalentreprenører og sikkerhedskoordinatorer.
Vejledningerne skal sikre, at de
arbejdsmiljøpligter som bygherren ønsker
overdraget bliver beskrevet tydeligt. De skal
endvidere beskrive de projekterende,
rådgivendes og sikkerhedskoordinatorens
arbejdsmiljøpligter tydeligt.
6.3.14 Skilte- og afmærkningsplaner
Rådgiveren eller den projekterende kan tilbyde
at udarbejde en afmærknings- og skilteplan for
bygherren eller entreprenøren, hvor de har pligt
til at udarbejde denne.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 32 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
1. Arbejdsmiljørådgivning før projektering
1.1 Rådgiverens arbejdsmiljøpligter
1.1.1 Rådgivning om bygherrens arbejdsmiljøpligter X
1.1.2 Forundersøgelser og tilstandsvurderinger X
1.1.3 Lovpligtige beskrivelser af projektets udførelse i
byggeprogrammet
X
1.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
1.2.1 Planlægning af overdragelse af AS´
arbejdsmiljøpligter
1.3 Andre ydelser
1.3.1 Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og
projekterende
1.3.2 Afgrænsning af projekteringsansvar
1.3.3 Tilvalg til byggeprogram
1.3.4 Fastlæggelse af kompetencekrav til
projektorganisationen
1.3.5 Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og
miljø
1.4 Afklaring af ydelser
Sum
2. Projekteringsledelse
2.1 Projekteringsledelsens arbejdsmiljøpligter X
2.1.1 Tilsyn med projekterende X
2.1.2 Afklaring ved delt rådgivning X
2.1.3 Afklaring ved underrådgivning X
2.1.4 Afklaring ved andre genstande X
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 33 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
2.1.5 Skilte- og afmærkningsplaner ved vejarbejder
2.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
2.3 Andre ydelser
2.3.1 Deltagelse i projekteringsmøder
2.3.2 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved
komplekse forhold
2.4 Afklaring af ydelser
Sum
3.0 Projektering og planlægning samt sikkerhedskoordinering under projektering
3.1 Projekterendes generelle arbejdsmiljøpligter
3.1.1 Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering X
3.1.2 Brug af tekniske hjælpemidler X
3.1.3 Substitutionsvurdering af farlige stoffer og
materialer
X
3.1.4 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet X
3.1.5 Generelle forebyggelsesprincipper X
3.1.6 Koordinering med sikkerhedskoordinator for
projektering
X
3.1.7 Projekterendes oplysningspligter X
3.1.8 Granskning af projekt X
3.1.9 Fremtidig vedligeholdelse og reparation og liste X
3.1.10 Overholdelse af de gældende
arbejdsmiljøregler for driften ved projektet
X
3.1.11 Reparations- og vedligeholdelsesplan X
3.1.12 Beskrivelse og liste X
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 34 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
3.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter og sikkerhedskoordinering under projektering
3.2.1 Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter
3.2.2 Kvalifikationer og kompetencer
3.2.3 Sikkerhedskoordinering under projekteringen
3.2.4 Identifikation af fælles områder
3.2.5 Indretning af bygge- og anlægspladsen
3.2.6 Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet
3.2.7 Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles
områder
3.2.8 Medvirken til et godt arbejdsmiljø
3.2.9 Indsamling og koordinering af oplysninger og
arbejdsmiljøjournal
3.2.10 Skilte- og afmærkningsplaner i PSS
3.2.11 Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter
3.2.12 Angivelse af forebyggende foranstaltninger
3.3 Andre ydelser
3.3.1 Supplerende beskrivelser og angivelser
3.4 Afklaring af ydelser
Sum
4. Projekt- og udbudsmateriale
4.1 Krav til arbejdsmiljø i udbudsmaterialet X
4.1.1 Samordnede beskrivelser af sikkerhed og
sundhed
X
4.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
4.2.1 Grundlag for PSS
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 35 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
4.2.2 Beskrivelse af specifikke retningslinjer for
entreprenørerne
4.3 Andre ydelser til udbudsmaterialet
4.4 Afklaring af ydelser
Sum
5. Udførelsesfasen og sikkerhedskoordinering
5.1 Rådgiveres og projekterendes
arbejdsmiljøpligter
X
5.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
5.2.1 Udpegning af sikkerhedskoordinator
5.2.2 Opfyldelse af bygherrens arbejdsmiljøpligter
5.2.3 Kvalifikationer og kompetencer
5.2.4 Sikkerhedskoordinatorens opgaver
5.2.4.1 Endelig afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder
5.2.4.2 Aftaler om afgrænsning
5.2.4.3 Løbende afgrænsning
5.2.4.4 Projektgennemgangsmøder sikkerhed og
sundhed
5.2.4.5 Udarbejdelse, færdiggørelse og ajourføring af
PSS
5.2.4.6 Sikkerhedsmøder
5.2.4.7 Sikkerhedskoordinering
5.2.4.8 Løbende tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne
og ajourføring af tidsplan
5.2.4.9 Ajourføring af kontrolprocedure
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 36 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
(sikkerhedsrunderinger hos entreprenører)
5.2.4.10 Beredskabsforhold
5.2.4.11 Koordination af projektændringer
5.2.4.12 Vurdering af arbejdsmiljømateriale og APV fra
entreprenørerne
5.2.4.13 Opfølgning, kontrol og sikkerhedsrunderinger
på byggepladsen
5.2.4.14 Koordinering af brug af farlige stoffer og
materialer
5.2.4.15 Koordineringsmøder med AS` driftsorganisation
5.2.4.16 Kontrol og granskning af entreprenørernes
dokumentation
5.2.4.17 Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet
5.3 Andre ydelser i udførelsesfasen
5.3.1 Koordinering med fag tilsyn og byggeledelse
5.3.2 Beredskabschef
5.3.3 Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål
5.3.4 Sikkerhedsrunderinger
5.4 Afklaring af ydelser i udførelsesfasen
Sum
6. Andre ydelser
6.1 Rådgivende og projekterendes
arbejdsmiljøpligter
6.2 Bygherrens arbejdsmiljøpligter
6.3 Andre ydelser
6.3.1 Beskrivelse af entreprenørens generelle
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 37 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 1: Beskrivelse af ydelser og timeforbrug.
Punkt Beskrivelse af ydelser X.1
Lovpligtigt
for
Rådgivere /
projekterende
X.2 Lovpligtigt
for bygherre og
overdraget til
rådgiver / projekterende
sæt X
X.3
Andre ydelser
(tilvalg sæt X)
Planlagt
forbrug
Aktuelt
forbrug
Bemærkninger, afklaringer,
præciseringer, særlige forudsætninger
arbejdsmiljøpligter
6.3.2 Anmeldelse til Arbejdstilsynet
6.3.3 Logistikkoordinering og logistikplan
6.3.4 Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og
tidsplaner
6.3.5 Holdningsbearbejdning på byggepladsen
6.3.6 Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet
6.3.7 Arbejdsmiljøledelse for byggeriet
6.3.8 Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi
6.3.9 Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for bygherre
6.3.10 Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljø
mål for projektet.
6.3.11 Arbejdsmiljøkontrol
6.3.12 Tekniske undersøgelser og miljø- og
arbejdsmiljøundersøgelser
6.3.13 Udbudsmaterialer til andre aktører i
projektorganisationen
6.3.14 Skilte- og afmærkningsplaner
6.4 Afklaring af ydelser
Sum
SUM total
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 38 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov).
Ydelser for
arbejdsmiljørådgivning
1. Arbejdsmiljørådgivning
før
projektering
2. Projekteringsledelse
3. Projektering
og
planlægning
samt
sikkerhedskoordinering
under
projektering
4. Projekt- og
udbudsmaterialer
Lovpligtigt for rådgivere/
projekterende
- Rådgivning om bygherrens
arbejdsmiljøpligter
- Forundersøgelser og
tilstandsvurderinger
- Lovpligtige beskrivelser af projektets
udførelse i byggeprogrammet
- Tilsyn med projekterende
- Afklaring ved delt rådgivning
- Afklaring ved underrådgivning
- Afklaring ved andre genstande
- Skilte- og afmærkningsplaner ved
vejarbejder
- Risikoanalyse og
arbejdsmiljøvurdering
- Brug af tekniske hjælpemidler
- Substitutionsvurdering af farlige
stoffer og materialer
- Tidsplan og tilrettelæggelse af
projektet
- Generelle forebyggelsesprincipper
- Koordinering med
sikkerhedskoordinator for
projektering
- Projekterendes oplysningspligter
- Granskning af projekt
- Fremtidig vedligeholdelse og
reparation og liste
- Overholdelse af de gældende
arbejdsmiljøregler for driften af ved
projektet
- Reparations- og
vedligeholdelsesplan
- Beskrivelse og liste
- Samordnede beskrivelser af
sikkerhed og sundhed
Lovpligtigt for bygherren og
overdraget til rådgivere/ projekterende
- Planlægning af overdragelse af
bygherrens
Andre ydelser
- Vurdering af udbudsmateriale til rådgivere og
projekterende
- Afgrænsning af projekteringsansvar
- Tilvalg til byggeprogram
- Fastlæggelse af kompetencekrav til
projektorganisationen
- Brugergrupper, det fremtidige arbejdsmiljø og
miljø
- - Deltagelse i projekteringsmøder
- Risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering ved
komplekse forhold
- Opfyldelse af bygherrens
arbejdsmiljøpligter
- Kvalifikationer og kompetencer
- Sikkerhedskoordinering under
projekteringen
- Identifikation af fælles områder
- Indretning af bygge- og anlægspladsen
- Tidsplan og tilrettelæggelse af projektet
- Grundlag for PSS og afgrænsning i fælles
områder
- Medvirken til et godt arbejdsmiljø
- Indsamling og koordinering af oplysninger
og arbejdsmiljøjournal
- Skilte- og afmærkningsplaner i PSS
- Sikring af bygherrens arbejdsmiljøpligter
- Angivelse af forebyggende
foranstaltninger
- Grundlag for PSS
- Beskrivelse af specifikke retningslinjer for
entreprenørerne
- Supplerende beskrivelser og angivelser
5. Udførelses- - Udpegning af sikkerhedskoordinator - Koordinering med fag tilsyn og byggeledelse
-
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 39 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov).
Ydelser for
arbejdsmiljørådgivning
fasen og
sikkerhedskoordinering
Lovpligtigt for rådgivere/
projekterende
Lovpligtigt for bygherren og
overdraget til rådgivere/ projekterende
- Opfyldelse af bygherrens`
arbejdsmiljøpligter
- Kvalifikationer og kompetencer
- Sikkerhedskoordinatorens opgaver
- Endelig afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger i fælles
områder
- Aftaler om afgrænsning
- Løbende afgrænsning
- Projektgennemgangsmøder sikkerhed og
sundhed
- Udarbejdelse, færdiggørelse og
ajourføring af PSS
- Sikkerhedsmøder
- Sikkerhedskoordinering
- Løbende tilrettelæggelse af
arbejdsprocesserne og ajourføring af
tidsplan
- Ajourføring af kontrolprocedure
(sikkerhedsrunderinger hos
entreprenører)
- Beredskabsforhold
- Koordination af projektændringer
- Vurdering af arbejdsmiljømateriale og
APV fra entreprenørerne
- Opfølgning, kontrol og
sikkerhedsrunderinger på byggepladsen
- Koordinering af brug af farlige stoffer og
materialer
- Koordineringsmøder med AS`
driftsorganisation
- Kontrol og granskning af
entreprenørernes dokumentation
- Anmeldelse af byggepladsen til
Arbejdstilsynet
Andre ydelser
- Beredskabschef
- Arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljø mål
- Sikkerhedsrunderinger
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 40 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 2: Ydelser for arbejdsmiljørådgivning (indarbejdes senere efter behov).
Ydelser for
arbejdsmiljørådgivning
Lovpligtigt for rådgivere/
projekterende
Lovpligtigt for bygherren og
overdraget til rådgivere/ projekterende
Andre ydelser
6. Andre ydelser - - - Beskrivelse af entreprenørens generelle
arbejdsmiljøpligter
- Anmeldelse til Arbejdstilsynet
- Logistikkoordinering og logistikplan
- Brugervenlige PSS, byggepladsplaner og
tidsplaner
- Holdningsbearbejdning på byggepladsen
- Arbejdsmiljøseminarer ved byggeriet
- Arbejdsmiljøledelse for byggeriet
- Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi
- Fastlæggelse af arbejdsmiljøpolitik for AS
- Formulering og fastlæggelse af arbejdsmiljø mål
for projektet.
- Arbejdsmiljøkontrol
- Tekniske undersøgelser og miljø- og
arbejdsmiljøundersøgelser
- Udbudsmaterialer til andre aktører i
projektorganisationen
- Skilte- og afmærkningsplaner
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 41 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 3: Eksempel på check liste for forundersøgelser og tilstandsvurderinger
Registrering af eksisterende bygning og areal – forundersøgelse
Tilstandsvurdering af
ejendom
Bærende konstruktioners stabilitet
Afsnit i
Beskrivelse
Inddraget
af
(initialer)
KS
(initialer)
KS
Dato
Fundamenter og kældre:
- Sundhedsskadelige
efterladenskaber fra dyr og
mennesker.
- Fundamenters og jordbunds
bæreevne.
- Overfladebehandlingens
indhold af sundhedsskadelige
stoffer.
- Loftshøjde i kælderrum.
- Råd og svamp.
Ydervægge:
- Skjulte installationer.
- Asbestholdige materialer.
- Overfladebehandlingens
indhold af sundhedsskadelige
stoffer.
- Risiko for nedstyrtning af
gesimser mv.
- Råd og svamp.
Vinduer og udvendigt træværk:
- Overfladebehandlingens
indhold af sundhedsskadelige
stoffer.
- Råd og svamp.
Tage:
- Stenkulstjære i behandlet træ.
- Asbestholdige materialer.
- Sundhedsskadelige
efterladenskaber fra dyr og
mennesker.
- Råd og svamp.
- Bæreevne og stabilitet.
Installationer:
- Asbestholdig isolering.
- Krybekældre og trange rum.
Indvendige bygningsdele:
- Asbestholdige materialer.
- Overfladebehandlingens
indhold af sundhedsskadelige
stoffer.
- Råd og svamp.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 42 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Omfang af eventuel brandskade.
Kortlægning af grundens arealer
Forureninger af grunden.
Giftdepoter på grunden.
Gamle installationer på grunden.
Strømførende installationer på
grunden.
Andre forsyningsinstallationer på
grunden.
Nedbrydning og statik
Oplysning om
sundhedsskadelige eller
uhygiejniske efterladenskaber fra
dyr og mennesker.
Oplysning om statikken i dårlige
bygningsdele.
Oplysning om forekomsten af
indskuds ler.
Oplysning om forekomsten og
omfanget af indvendig asbest.
Oplysning om forekomsten og
omfanget af udvendig asbest.
Nedbrydningens tidsmæssige
placering i forhold til
genopbygningsopgaver.
Statikken beregnet og angivet i
den tilbageblivende del af
bygningen.
Afsnit i
beskrivelse
Inddraget
af
(initialer)
KS
(initialer)
KS
Dato
Tidsplan
Der er taget hensyn til/afsat tid
til:
Afsnit i
beskrivelse
Asbestsanering.
Nedbrydning (bør ikke foregå
samtidig med andre
arbejdsopgaver).
Krybekældre/ingeniørgange:
Mulighed for frit lagte rum.
Tidsbegrænset arbejde i lukkede
rum.
Afrensning af facader bør ikke foregå samtidig med:
Højtryksspuling.
Sandblæsning
Laserafrensning.
Brug af skrappe kemiske
Inddraget
af
(initialer)
KS
(initialer)
KS
Dato
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 43 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
afrensningsmidler.
Arbejdet bør ikke foregå over
hovedhøjde ved efterisolering af
facader.
Arbejdet bør ikke foregå over
hovedhøjde ved efterisolering af
tag.
Tidsbegrænsning af arbejde i
trange rum ved isolering af tag
rum.
Hensigtsmæssig tidsfølge ved
færdiggørelsesarbejder.
Slibning af gulve bør ikke foregå
samtidig med andre
arbejdsopgaver.
VVS- og elinstallationer:
Støvende arbejde ikke samtidig
med andre arbejdsopgaver.
Installationsarbejder foretages
når der er bedst mulige
pladsforhold.
Vinterinddækning af åbninger i
mur mv.
Hensyn til beboere i
ejendommen og/eller
virksomheder i drift.
Genopbygning
Person løftere
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Afsnit i
beskrivelse
Oplysning om person løfter type
hvis personløfter forudsættes
anvendt.
Bygningens (facadens)
bæreevne i forhold til person
løfterens evt. befæstigelser.
Kælder
Oplysning om eksisterende krybekældre/ingeniørgange:
Rummets højde/bredde.
Adgangsforhold.
Arbejdets omfang.
Behov for vagtmand.
Evakuerings- og
beredskabsplan.
Oplysning om særlig ventilation
hvis der er behov herfor.
Afsat plads til teknisk transport.
Statik.
Understøbning:
Mulighed for gode
Inddraget
af
(initialer)
KS
(initialer)
KS
Dato
Side 44 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
arbejdsstillinger.
Mulighed for tekniske
hjælpemidler.
Facader
Oplysning om skjulte
installationer.
Opmærksomhed om skjulte
installationer.
Tidsplanen tager hensyn til
støvende og støjende arbejder.
Afrensning af facader:
Substitutionsovervejelser om
produkter og metoder.
Hensyn til bevaringsværdige
dele.
Skånsom metode ved
asbestholdige overflader.
Altaner, sålbænke, murkroner:
Substitutionsovervejelser om
grunder.
Substitutionsovervejelser om top
lag.
Efterisolering:
Mindst muligt støvende produkt.
Ikke arbejde over hovedhøjde.
Maling udvendigt:
Afrensning af overflader uden at
genere andre arbejdsopgaver.
Substitutionsovervejelser om
malerprodukter.
Sandblæsning:
Uden at genere andre
arbejdsopgaver.
Mulighed for hensigtsmæssige
arbejdsstillinger.
Vinduer, porte og yderdøre
Renovering af gamle vinduer mv.:
Oplysning om eksisterende
sundhedsskadelige malingrester.
Uden at genere andre
arbejdsopgaver.
Substitutionsovervejelser om
afrensningsmetode.
Udskiftning af vinduer mv.:
Hensyn til mulighederne for
fremtidig pudsning og
vedligehold.
Gode adgangsforhold til
indbygningssted.
Mulighed for brug af løftegrej til
transport og montage.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 45 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Mulighed for brug af
færdigbehandlede komponenter.
Tag
Asbestholdig tagbeklædning:
Skånsom afrensning.
Skånsom nedtagning/oplagring
inden deponering.
Tag stillads.
Trykimprægneret træ.
Udskiftning af tag:
Oplysning om bæredygtigt
underlag.
Oplysning om dyre
efterladenskaber.
Behov for midlertidig afstivning.
Mulighed for løftegrej til spær,
plader mv.
Isolering:
Mindst muligt støvende produkt.
Isolering foretages inden taget
lukkes.
Færdiggørelsesarbejder
Hensigtsmæssig placering i tid af
de enkelte arbejdsopgaver.
Nedbrydning samtidig med genopbygning:
Støv- og støjsvage
nedbrydningsmetoder.
Hensigtsmæssige indvendige
adgangs- og transportveje.
Flugtveje, beredskab mv.:
Særligt behov for
brandslukningsudstyr.
Særligt behov for flugtveje.
Gulve:
Mulighed for brug af
færdigbehandlede nye
materialer.
Overvejelser om
substitutionsmuligheder for
maling, lak, gulv lim mv.
Slibning kan ske uden at genere
andre arbejdsopgaver.
Maling indvendigt:
Overvejelser om
substitutionsmuligheder for
maling, fugemidler, klæbere.
Tørmørtel / betonprodukter:
Hensigtsmæssig blandeplads.
Mulighed for lukket system.
Mulighed for mekanisk
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 46 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
ventilation.
Vinterinddækning:
Inddækning af åbninger i mur
mv. i vinterhalvåret.
VVS- og el-installationer:
Mulighed for brug af løftegrej til
transport og montage.
Hensyn til trange arbejdsforhold.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 47 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 4A: Check liste risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering
A: Særlig fare og risiko for alvorlige arbejdsulykker
1. Arbejder i højder over 2 meter eller med særlig fare for nedstyrtning og gennemstyrtning samt
muligheder for tab af materialer og værktøj.
2. Gravearbejde og arbejde i dybe udgravninger under 1,7 meter.
3. Arbejde med farlige stoffer og materialer, som forurenet jord, asbest, epoxy, kræftfremkaldende stoffer,
gammel isolering, blyholdig maling med flere.
4. Arbejde i nærheden af højspænding.
5. Arbejde i nærheden af vand, sø, havn, vandløb.
6. Arbejde i brønde og tunneler samt arbejder efter kloakbekendtgørelsen.
7. Montering og demontering af tunge betonelementer og andre tunge elementer.
8. Arbejde i trykkammer, med sprængstoffer og ioniserende stråling.
B: Særlige risici og sundhedsskadelige belastninger
9. Arbejde i snævre rum, krybekældre, ingeniørgange og lignende.
10. Arbejde i svært tilgængelige rum, skunk rum og lignende.
11. Arbejde der medfører påvirkninger fra støv, støj og vibrationer.
12. Arbejde under uhygiejniske forhold, efterladenskaber fra fugle og dyr, risiko for kontakt med svampe,
rensningsanlæg eller andre steder med smittefare fra virus og bakterier.
13. Arbejde med risiko for statisk elektricitet.
14. Særlige forhold i projektet som indskrænker den enkelte arbejdsgivers mulighed for at anvende
almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder, materialer m.v.
15. Aktiviteter med mulighed for støjgener, vibrations gener, afgivelse af lugte eller gasser som kan genere,
støvfremkaldende aktiviteter og lignende.
16. Arbejdsprocesser der medfører tunge manuelle løft af materialer og udstyr og lignende, hvor der skal
bruges tekniske hjælpemidler.
17. Arbejdsprocesser der medfører uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
C: Aktiviteter i fælles områder
18. Fysiske, geografiske eller tidsmæssige fælles områder mellem 2 fag eller arbejdsgivere, hvor der er
behov for sikkerhedskoordinering og afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger.
19. Arbejdsprocesser med særlige risici som nødvendigvis skal gennemføres i områder, som samtidig skal
være færdsels- eller opholdsområde for andre.
20. Kritiske aktiviteter i forhold til naboer, beboere, patienter, driftsfølsomme aktiviteter på byggepladsen,
herunder sygehuse, institutioner, plejehjem, gymnasier, m.fl., hvor der skal tages særlige miljø- og
arbejdsmiljøhensyn.
D: Særlige forhold som har indflydelse på arbejdsmiljøet
21. Tids kritiske arbejdsprocesser med behov for særlige arbejdsmiljøforanstaltninger og koordinering.
22. Særlige forhold i projektets omgivelser, f.eks. trafik eller andre byggeprojekter, der grænser op til dette
projekt.
23. Særlige risici som følge af eksisterende forhold på arealet/i bygningen – såsom installationer i jorden,
giftdepoter og lignende.
24. Kritiske arbejdsprocesser som indebærer risiko for brand eller miljøuheld i et sådant omfang, at det
resulterer i at der er pligt til etablering af særlige beredskabsforanstaltninger, herunder flugtveje, nød
belysning m.v..
25. Særlige konstruktioner eller arbejdsoperationer med fare for sammenstyrtning eller kollaps eller
lignende som kræver afspærring af arbejdsområdet.
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 48 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 4B: Skema til risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering
RISIKOANALYSE- OG ARBEJDSMILJØVURDERING OG FÆLLES OMRÅDER FOR ……………………………………………..
Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning
Byggeaktivitet
opdelt i etaper
Entreprise
A: Særlige farer
og risiko for
alvorlige ulykker
B: Særlige
risici og
sundhedsskadelige
belastninger
C: Fælles
områder
D: Særlige
forhold med
indflydelse på
arbejdsmiljøet
Forebyggende Initiativer
(entreprenør)
Metode /
beskrivelse
projekterende
Afgrænsning og
ansvar for fælles
områder
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 49 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 4C: Eksempel på risikoanalyse og arbejdsmiljøvurdering for tagrenovering
Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning
Byggeaktivitet
opdelt i etaper
Entreprise
A: Særlige farer
og risiko for
alvorlige ulykker
B. Særlige
risici og
sundhedsskadelige
belastninger
C: Fælles
områder
D: Særlige
forhold med
indflydelse på
arbejdsmiljøet
Forebyggende
Initiativer (entreprenør)
Metode
/beskrivelse
(rådgiver)
Afgrænsning og
ansvar for fælles
områder
Byggepladsindretning
og start
på arbejderne
Fællesområde
parkering,
affaldscontainer
Adskillelse af gående og
kørende
HE Ingen Ingen Adgangsveje
, lagerplads
og affaldscontainere
PSS-
Afgrænsning
HE
Udskiftning af fuger Murer
Øjenskader ved
fugefræsning
Støv, støj og
vibrationer
Ingen
Instruktion om brug af
personlige værnemidler,
høreværn, briller og
støvmaske.
Begrænsning af støvgener
Støv fra
fugefræsning
PSS-
Afgrænsning
Murer
Renovering af
murkroner
Murer
Nedstyrtning og
genstande som
falder ned
Ingen Stillads Ingen Stillads med rækværk eller
anden sikring mod
nedstyrtning. Afspærring i
arbejdsområde
PSS-
Afgrænsning
Murer
Stillads og
afdækning
Murer/tømrer
Tab af stilladsdele.
Fald fra stiger til
stillads
Tunge løft af
stilladsdele
Under og
ved stillads
Indgangsfelter til
institution kræver
særlig
beskyttelse
Afspærring under opstilling af
stillads, brug af hjælpemidler til
tunge løft. Etablering af tæt
afdækning ved indgangsfelter
til institution
PSS-
Afgrænsning
Murer/tømrer Aftales
nærmere
tidsmæssigt
Demontering af tag Tømrer Nedstyrtning og
genstande som
falder ned ved
stillads og
containere
Dårlige
arbejdsstillinger
på tag og lægter.
Skimmelsvamp
og
efterladenskaber
Arbejdsområde
ved
og under
stillads og
container
Stillads med rækværker.
Tæt afdækning ved stillads
dæk, afspærring ved container
samt afspærring af vinduer i
institution. Ved konstatering af
skimmelsvamp eller
efterladenskaber standses
arbejdet midlertidigt
Vinduer må ikke
åbnes i arbejdsområderne
PSS-
Afgrænsning.
Sikkerhedsprocedure
og
beredskabsplan
Tømrer
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 50 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Aktivitet Risikoanalyse/sundhedsskadelige belastninger Forebyggende indsats og afgrænsning
Byggeaktivitet
opdelt i etaper
Entreprise
A: Særlige farer
og risiko for
alvorlige ulykker
B. Særlige
risici og
sundhedsskadelige
belastninger
C: Fælles
områder
D: Særlige
forhold med
indflydelse på
arbejdsmiljøet
Forebyggende
Initiativer (entreprenør)
Metode
/beskrivelse
(rådgiver)
Afgrænsning og
ansvar for fælles
områder
Efterisolering Tømrer Nedstyrtning Støv fra gammel
isolering.
Dårlige
arbejdsstillinger
Arbejdsområder
under og
ved stillads
Ingen
Stillads med rækværker og tæt
afdækning. Effektiv støvmaske
og dragt. Der foretages
vanding eller procesudsugning
til bekæmpelse af støvgener
PSS-
Afgrænsning
Tømrer
Nye lægter/stern og
underbeklædning
Tømrer Nedstyrtning Dårlige
arbejdsstillinger
Ingen
Stillads med rækværker og tæt
afdækning
PSS-
Afgrænsning
Tømrer
Velux vinduer og
kviste
Tømrer Nedstyrtning Tunge løft af
vinduer
Ingen
Stillads med rækværker.
Vinduer adskilles inden
montering
PSS-
Afgrænsning
Nye tagrender Blikkenslager Nedstyrtning Ingen Ingen Stillads med rækværker PSS-
Afgrænsning
Nyt skifertag Tømrer Nedstyrtning Dårlige
arbejdsstillinger
Demontering af
stillads
Murer Tab af stilladsdele Tunge løft af
stilladsdele
VVS installationer VVS Ingen Asbest og støv
fra gl. isolering.
Dårlige arbejdsstillinger
og
snævre
arbejdsforhold
El-installationer El Ingen Dårlige arbejdsstillinger
og
snævre
arbejdsforhold
Under og
ved stillads
Ingen
Ingen
Ingen
Strøm afbrydes
efter aftale med
Institution
Stillads med rækværker.
Der etableres skærebord på
stillads dæk
Afspærring under nedtagning
af stillads, brug af
hjælpemidler til tunge løft.
Effektiv støvmaske og dragt.
Inden installationer renoveres
vurderer HE om der er risiko
for asbest i installationer
PSS-
Afgrænsning
PSS-
Afgrænsning
PSS-
Afgrænsning.
Sikkerhedsprocedure
og
beredskabsplan
Ingen EL
Plads-afrigning HE Ingen Ingen Ingen Ingen HE
Tømrer
Blikkenslager
Tømrer
Murer
VVS
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 51 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Bilag 5: Ordforklaring
Afgrænsning
Aftale om en sikkerhedsforanstaltning i et fælles
område, som fastlægger hvem, hvordan, hvad,
hvornår og hvor længe foranstaltningen skal
opstilles, vedligeholdes, rengøres, kontrolleres
og nedtages.
Andre genstande
Bygherreleverancer, maskiner, udstyr m.v., der
allerede er projekteret eller produceret.
Arbejdsmiljøkoordination
Koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
i planlægnings- og projekteringsfasen.
Arbejdsmiljøpligter
Lovbestemte pligter som en aktør har på et
projekt i forhold til AT-bekendtgørelserne.
Arbejdsgiver
Arbejdsgiveren er ejer eller øverste ledelse af en
virksomhed, som har det arbejdsmiljømæssige
ansvar.
Arbejdsleder
En person på en byggeplads som leder og
fordeler arbejdet for håndværkerne uden aktivt at
deltage væsentligt i det fysiske arbejde. En
sjakbajs er ikke en arbejdsleder.
Arbejdsmiljøjournal
Dokument som samler relevante
arbejdsmiljøinformationer om projektet.
Arbejdsmiljørådgivning
Rådgivning som udføres af en projekterende, en
arkitekt, en rådgiver, en byggeleder eller en
sikkerhedskoordinator i forhold til sikkerheds- og
sundhedskrav ved et bygge- og anlægsprojekt.
Rådgivning som er omfattet af de 3 hovedbekendtgørelser
indenfor byggeri, bygherrens
pligter, projekterendes og rådgiveres pligter,
indretning af byggepladser og lignende
arbejdssteder.
Arbejdsmiljøvurdering:
Vurdering af sundhedsskadelige belastninger og
særlige risici ved projektet, hvor der kan ske en
arbejdsskade på kort eller langt sigt. Det er også
en vurdering af arbejdsmiljøet i fælles områder
og andre væsentlige arbejdsmiljøforhold ved
projektet. Bilag 4A og 4B kan bruges til en
effektiv arbejdsmiljøvurdering.
Ansvar
Hvem er i henhold til den gældende
arbejdsmiljølov ansvarlig. Ansvar kan gælde flere
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
samtidig og derfor skal sikkerhedskoordinator/AS
afgrænse ansvaret og præcisere eventuelle
grænseflader så alle ved hvem der har ansvar for
hvad.
APV
ArbejdsProcesVurdering eller
ArbejdsPladsVurdering for faste arbejdssteder.
Entreprenøren skal gennemføre en APV for de
aktiviteter der skal gennemføres på byggepladsen.
APV skal beskrive de sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger, der skal
gennemføres af håndværkerne ved udførelsen af
aktiviteten.
Beredskabsplan
En plan for beredskab, der angiver telefonnumre
på kontaktpersoner, placering af brandslukkere
og andet beredskabsudstyr samt hvem der skal
alarmeres i tilfælde af en beredskabshændelse.
Beredskabsøvelse
En øvelse der kan anvendes til vurdering af om
beredskabet er i orden.
Beredskabschef
En beredskabschef er øverst ansvarlig for
beredskabet på en byggeplads.
Bygherre
Øverste ansvarlig for et byggeris sikkerheds- og
sundhedsarbejde, hvis der er beskæftiget over 2
mand og mere end 1 arbejdsgiver samtidig.
Bygherreleverancer
Genstande leveret til et byggeri af bygherre som
også skal koordineres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt. Omfatter både involveret
mandskab og selve genstanden.
Byggepladsplan
En plan der beskriver byggepladsens indretning
og organisering, herunder udendørs og
indendørs forhold.
Byggepladsindretning
En logistisk metode til at sikre at materialer,
udstyr, affald og mandskab kan transporteres og
anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarligt på byggepladsen.
Farlige stoffer og materialer
Alle stoffer og materialer med en MAL-kode og
omfattet af bekendtgørelse om kemiske agenser
eller kræftbekendtgørelsen betragtes som farlige
stoffer og materialer. Det betyder at der stilles
særlige krav til uddannelse, instruktion,
håndtering og sikkerhedsforanstaltninger.
Side 52 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
Forundersøgelser
Undersøgelser der skal afdække risici ved
projektet.
Fælles område
Et område hvor der samtidigt opholder sig 2
arbejdsgivere og et område hvor 2 arbejdsgivere
kan skade eller genere hinanden eller et arbejde
som medfører gener for andre, f.eks. en AS i
drift.
Kontrolprocedure
Procedure der beskriver hvordan kontrollen af en
sikkerhedsforanstaltning, farlig aktivitet eller
teknisk foranstaltning skal gennemføres,
herunder omfang, metode, længde, hyppighed,
hvem, hvornår, hvor længe, hvordan.
Opstartsmøder
Møde for beskæftigede af 15-30 minutters
varighed inden start på arbejdet på
byggepladsen.
Overdragelse
En kontraktlig eller fysisk aflevering af en
arbejdsopgave/sikkerhedsforanstaltning til en
anden aktør.
PSS
En PSS er en plan eller et aktivt værktøj til at
koordinere og samle information om
Arbejdsmiljø opgaverne i fælles områder på
byggepladsen mellem de enkelte arbejdsgivere.
PSS indeholder bl.a. byggepladsplaner,
tidsplaner, afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger,
oplysninger om farlige
aktiviteter, kontrolprocedure m.fl. PSS skal
foreligge inden byggepladsstart og skal løbende
ajourføres.
Risikoanalyse
Metode til identifikation af farlige aktiviteter og
mulige ulykker på byggepladsen. En
risikoanalyse bruges også til at identificere fælles
områder med farlige aktiviteter. Som minimum
skal de 10 farlige aktiviteter nævnt i bygherrebekendtgørelsen
angives. Jo flere oplysninger jo
større mulighed har entreprenøren for at
planlægge og forebygge arbejdsulykker på
byggepladsen. Brug bilag 4A og 4B til en effektiv
risikoanalyse.
Rådgiver
En rådgiver som ikke projekterer, men
udelukkende varetager bygherrens interesser
sikkerheds- og sundhedsmæssigt.
Sikkerhedskoordinator
En sikkerhedskoordinator er AS’s forlængede
arm på byggepladsen. En sikkerhedskoordinator
skal altid varetage AS’s arbejdsmiljøinteresser på
en hæderlig og uvildig måde.
Sikkerhedskoordinering
Sikkerhedskoordinering er metoderne til at sikre
at bygherrens arbejdsmiljøpligter bliver opfyldt,
herunder afgrænsning af
sikkerhedsforanstaltninger, PSS, indretning af
byggepladsen, byggepladsplaner,
tidsplanlægning, sikkerhedsmøder, kontakt på
byggepladsen, sikkerhedsrunderinger m.fl.
Sikkerhedsrundering
Metode til at kontrollere at
sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder, ved
farlige aktiviteter og i forhold til særlige risici og
tekniske foranstaltninger bliver udført i praksis på
en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig
måde. Gennemføres normalt af entreprenører
med opfølgning af sikkerheds-koordinatorer men
AS kan frit vælge aktører til kontrollen.
Sikkerhedsrepræsentant
En sikkerhedsrepræsentant er medarbejdervalgt.
En sikkerhedsrepræsentant skal varetage
sine kollegaers arbejdsmiljøinteresser i
samarbejde med arbejdslederen/arbejdsgiveren.
En sikkerhedsrepræsentant har pligt til at deltage
i sikkerhedsmøderne på byggepladsen.
Sikkerhedsforanstaltning
Når der er en risiko f.eks. for nedstyrtning fra et
dæk eller bro skal der opsættes en sikkerhedsforanstaltning
som forebyggelse mod
nedstyrtning. Det kan være et stillads, et
rækværk, eller en afspærring. Sikkerhedskoordinatoren
skal sikre, at der er sikkerhedsforanstaltninger
ved alle risici i fælles områder.
Sikkerhedsgruppe
På byggepladsen skal arbejdsgiveren etablere en
sikkerhedsgruppe når der er 5 mand eller
derover beskæftiget i over 14 dage. De 5 mand
kan også være ind lejede medarbejdere. De 5
mand vælger en sikkerhedsrepræsentant og
arbejdsgiveren udpeger en arbejdsleder eller sig
selv som ledelsesrepræsentanten i sikkerhedsgruppen.
Sikkerhedsgruppen har pligt til at
deltage i sikkerhedsmøderne.
Sikkerhedsmøde
Sikkerhedskoordinator indkalder til et
sikkerhedsmøde på byggepladsen hver 14. dag.
Mødet bruges fremadrettet til at koordinere
sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Alle
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 53 af 54

Vejledning for ydelser ved Arbejdsmiljørådgivning for byggepladsen
arbejdsgivere og sikkerhedsgrupper har
mødepligt.
Skilte- og afmærkningsplaner
Når der arbejdes på trafikeret vej skal den
projekterende/entreprenøren udarbejde en skilteog
afmærkningsplan. Hvem der skal udarbejde
skilte- og afmærkningsplanen afhænger af
projektets størrelse og hvem AS har overdraget
arbejdsopgaven til. Skilte og afmærkninger skal
på hverdage kontrolleres 2 gange og 1 gang på
andre dage.
risikoen for arbejdsulykker ved arbejde i
bygningen. Under en nedrivning er det
eksempelvis vigtigt at få vurderet, hvordan de
enkelte bygningsdele hænger sammen, så de
nødvendige afstivninger kan sættes op inden
nedrivningen igangsættes. Det er også vigtigt at
få vurderet hvor løse bygningsdelene er, så de
ikke styrter sammen under nedrivningen.
Substitution
Hvis der i projektet indgår et farligt materiale eller
stof skal den projekterende erstatte stoffet eller
materialet med et stof eller materiale der er
mindre farligt.
Sundhedsskadelige belastninger
Er belastninger, som kan give arbejdsskader på
kort eller langt sigt til den, som udfører arbejdet.
Det kan være skader på bevægeapparatet,
allergi, eksem og overfølsomhed, lungeskader
ved indånding, kræft eller skader på gener,
høreskader, hjerneskader, biologiske
påvirkninger, psykiske skader m.fl. bygherre skal
iværksætte fælles sikkerhedsforanstaltninger,
hvis arbejdet foregår i fælles områder. Hvor
arbejdet udføres i en afgrænset arbejdsområde
skal arbejdsgiveren sørge for de nødvendige
sundhedsforanstaltninger.
Særlige risici
Er aktiviteter som kan medføre alvorlige
sundhedsskadelige belastninger eller ulykker.
Tekniske hjælpemidler
Tekniske hjælpemidler skal anvendes f.eks. når
der skal foretages montage af gipsplader på
loftet. Der skal anvendes en kran eller rullevogn
til at transportere gipspladerne til montagestedet
og der skal anvendes en plade løfter til montage
af selve gipspladen i loftet. Den projekterende
skal altid oplyse om at der skal anvendes
tekniske hjælpemidler til løft, træk eller skub af
tunge bygningsdele.
Tidsplan
En tidsplan er et værktøj til at planlægge og
angive, hvordan de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til
hinanden, så arbejdet kan gennemføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
Tilstandsvurdering
En tilstandsvurdering af en bygning skal
anvendes af den projekterende til at vurdere
Rev. 7.4 af 08 Maj 2009
Side 54 af 54