Lovlydig ungdom, bog af Flemming Balvig m.fl. - Stevns ...

Fra småkriminel til lovlydig
111
Et langt stykke af vejen er det de samme forhold, der udviser selvstændig
sammenhæng med overgangen fra »Flertallet« til »De lovlydige« som
ved overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«, men der er forskelle i
styrken og med hensyn til hvilke aspekter, det drejer sig om.
Grad af involvering i en gadeorienteret livsstil er afgørende, men dog ikke
helt med samme styrke. Sådan var det også for 20 år siden. 62
Forholdet til skolen er også af afgørende betydning og her med samme
styrke som ved overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«. Over tid
synes skoleforhold at have tiltaget i betydning, fordi man for 20 års siden
ikke fandt skolemæssige forskelle mellem de småkriminelle og de helt
63
lovlydige, når man holdt andre faktorer konstant. Som vist skal man
helst op på, at de unge synes »vældig godt« om at gå i skole, for at relation
til skolen fungerer som en effektiv »beskyttelsesfaktor« mod småkriminalitet,
og det er i særdeleshed den sociale side af skolelivet – først
og fremmest forholdet til kammeraterne – der er meget afgørende.
I det hele taget synes de processer, der har at gøre med at blive accepteret
af sine (klasse)kammerater at være af største vigtighed. I disse processer
forsøger man at opføre sig, som man tror (klasse)kammeraterne
gør eller ønsker. Når man har en oplevelse af (klasse)kammeraterne som
lovlydige, så øges sandsynligheden betragteligt for, at man selv holde sig
fra butikstyverier, hærværk, vold osv. Jo mere udbredt, man forestiller sig
forskellige former for kriminalitet, desto større sandsynlighed er der for,
at man selv involverer sig i småkriminalitet og anden risikoadfærd – eller
foregiver at man gør det. Dette er næppe noget nyt, og det har siden den
første »Gladsaxeundersøgelse« indgået som en central teori om unges
64
mindre alvorlige kriminalitet. Det er imidlertid første gang, det er undersøgt,
og hvor der er fundet et empirisk belæg for denne teori.
Ifølge de gennemførte regressionsanalyser viser det sig for første gang,
at køn ikke gør nogen forskel. Også når man holder forhold til skole osv.
konstant er der lige mange drenge og piger i gruppen »De lovlydige« og
»Flertallet«. At være dreng med, hvad der ligger heri optræder ikke længere
som en særlig risikofaktor med hensyn til mindre alvorlig og mindre
omfattende kriminalitet – og at være pige ikke længere som en »beskyttelsesfaktor«
omkring hel eller næsten hel lovlydighed.
Derved adskiller overgangen fra »Flertallet« til »De lovlydige« sig ikke blot
i så henseende fra overgangen fra »De kriminelle« til »Flertallet«, men
62 Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard, 1990, ovf.cit., s. 79.
63 Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard, 1990, ovf.cit., s. 79.
64 Flemming Balvig, 1982, ovf.cit., s. 47-68.