Lovlydig ungdom, bog af Flemming Balvig m.fl. - Stevns ...

129
Hvorfor akkurat den største udfordring ligger her bør være fremgået af de
gennemførte undersøgelser og analyser. Alligevel skal vi opsummere og
underbygge ved en række grafer, som man normalt nok ville placere i et
bilag eller blot beskrive indholdet af i nogle få linjer. Ved at bringe dem
her, er det forhåbningen, at de kan fastholde og stimulere opmærksomheden
om det mest centrale.
Opstilling 3.21 viser, hvordan eleverne i 8. klasse i hele landet i foråret
2010 svarede på spørgsmålet: »Hvad synes du om at gå om at gå i skole?«
Opstilling 3.21. ANNO 2010: Eleverne i 8. klasse procentfordelt efter,
hvad de synes om at gå i skole (hele landet).
100
90
80
70
60
50
40
55
30
20
10
0
8
16
21
Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt
SYNES OM AT GÅ I SKOLE
Der burde ikke findes den skole eller den klasse, hvor man ikke om eleverne
kender deres svar på dette spørgsmål. 71 Der bør ikke findes den
kommune, hvor man ikke ved, hvordan det aktuelt ser ud på skolerne.
Der bør ikke findes de forældre, der ikke kender deres eget barns svar på
spørgsmålet. Der findes mange lange og ofte komplicerede spørgeskemaer
til rådighed, og trivselsundersøgelser i skolen er langt fra ualmindelige.
Der er imidlertid som regel og som udgangspunkt ingen grund til at
gøre det så kompliceret. Hellere enkelt; hyppigt; let at opgøre; let at forstå.
Som det vil fremgå af det følgende, er denne enkle temperaturmåling
rig på indhold. Den giver os ret så solide bud på, hvordan det i øvrigt
sandsynligvis står til for en række centrale forhold.
Anno 2010 var det godt halvdelen af eleverne i 8. klasse, der syntes
»temmelig godt« om at gå i skole (55 pct.), hver femte syntes »vældig
71 Spørgsmålets og svarmulighedernes præcise ordlyd findes i appendiks B,
spørgsmål 14.