Lovlydig ungdom, bog af Flemming Balvig m.fl. - Stevns ...

kriminalitet, for her trådte alle mulige retfærdiggørelser – neutraliseringer
som det er blevet kaldt – i funktion: I dette konkrete tilfælde havde det
været offerets egen skyld, det var en slags nødværge osv.
Sammenlignet med de omfattende forprøver, der blev gennemført i forbindelse
med »Gladsaxeundersøgelsen« i 1979 og en anden undersøgelse
i 1970-erne som vedrørte yngre menneskers egne forklaringer på,
hvorfor de ikke havde begået forskellige former for lovovertrædelser,
fremgår det imidlertid klart, at et andet sæt af begrundelser/forklaringer
har vundet større udbredelse. Disse begrundelser/forklaringer giver mening
i sammenhæng med en forståelse af unge i dag som mere rationelt
(bevidst) vælgende og som mere selvfokuserende i den rationelle (bevidste)
kalkule. »Det ville da være dumt af mig« er en kommentar, som i
forskellige afskygninger ofte i de seneste undersøgelser kommer frem
som et første bud på, hvorfor man ikke har begået forskellige former for
kriminalitet. Først herefter kommer så, eventuelt, henvisninger til, at det
da i øvrigt også er forbudt, vil være synd for offeret osv. Adspurgt om,
hvorfor »det ville være dumt«, kredser svarene om, at du jo kan blive opdaget,
at det kan skade din fremtid, samt at du kan miste dine venner.
Specielt nogle af drengene taler nærmest om tyverier som en spekulant
taler om sine spekulationer: »Det ville være risikabelt«; »Risikoen er for
høj«; »Den risiko turde jeg godt løbe, hvis det skulle være« og »Det er et
lavrisikoområde«. Sidstnævnte karakteristik blev givet i en diskussion om
tyverier.
123
I opstilling 3.18 er gengivet de unges syn på motiverne til at fortsætte i
skolen. De unge er blevet bedt om at tage stilling til, om de er enige eller
uenige i følgende udsagn/påstand: »Hvis man ikke har lyst, er der ingen
grund til at fortsætte i skolen«. Der er her tale om en nærmest direkte
»oversættelse« af, hvad der menes med »fremtidsdisciplinering«, nemlig
at man ikke blot lader sig styre af sin lyst, interesse og hvad man her-ognu
synes er sjovt og spændende, men fastholder sig i det skoleforløb, der
er broen til fremtiden og ens – gode – voksentilværelse. De »lyststyredes«
andel er faldet fra omkring en tredjedel i 1989 (35 pct.) til omkring
en femtedel i 2005 (22 pct.) og 2010 (21 pct.).