Fodboldfest for de frivillige - DBU

nogle standarder for klubberne i SAS
Ligaen indenfor det sportslige område,
økonomi, stadionforhold, infrastruktur,
administration etc. kan medvirke til
en styrkelse af fundamentet for dansk
fodbolds bedste klubber til gavn for
samtlige aktører sponsorer, presse,
spillere, trænere, ledere og tilskuere og
således bidrage til , at dansk klubfodbold
på såvel kort som lang sigt vil
kunne fortsætte den positive udvikling,
der har kendetegnet dansk fodbold
gennem de seneste år.
Det forløb vi har været vidne til med
stadionkravene, som er en integreret
del af licenssystemet, har vist at
klubber og kommuner konstruktivt
har arbejdet og fortsat arbejder for at
opfylde de opstillede krav, og at der således
er perspektiver i at arbejde med
sådanne standarder og licensordninger.
FIFAs transferregler, herunder reglen
om kompensation for træning og udvikling
af spillere ved internationale
klubskifter, er blevet til i forhandlinger
med EU-kommissionen. Og Spillerforeningens
egen internationale organisation
FIFPro har indgået en aftale
med FIFA om at tilslutte sig FIFAs nye
transferregler.
Dansk fodbold har gennem årene
brugt mange ressourcer på at udvikle
talenter, som senere skifter til udenlandsk
fodbold. Reglerne om kompensationsbetaling
er derfor væsentlig for
dansk fodbold, idet den sammenlagt er
med til at forbedre de danske klubbers
internationale konkurrenceevne.
DBU har et ansvar overfor dansk
fodbold som helhed. Både overfor
spillerne og klubberne. De nye regler
handler konkret om, at danske klubber
i lighed med deres udenlandske konkurrenter
skal kunne kræve kompensation
for udvikling af unge talenter, når
de skifter til udenlandske klubber. Og
dermed være med til at sikre klubbernes
økonomiske formåen i forhold til
at ansætte og aflønne Spillerforeningens
egne medlemmer.
Spillerforeningen kan ikke melde sig
ud af det internationale samarbejde
i fodbolden og få særregler i forhold
til andre lande. Hvis Spillerforeningen
fastholder deres holdning og gen-
TEMA • Bestyrelse/Udvalg/Repræsentantskab
nemfører den anlagte retssag – og de
skulle vinde den – så går det først og
fremmest ud over dens egne medlemmer.
Det er også bekymrende, at de som
medlemmer af en sportslig organisation
ikke har forståelse for, at FIFA må
operere på demokratisk og solidarisk
vis og ikke kan tilgodese alle, og at
foreningen ikke vil anerkende en regel,
der er vedtaget i fællesskabets interesse,
og som tilmed er tiltrådt af EUkommissionen,
der med sin accept af
reglen har understreget, at idrætten og
fodbolden har særlige forhold, som der
kan tages hensyn til i EU-lovgivningen
ud fra almindelige rimelighedsbetragtninger.
Dansk fodbold var i 2003 med til
at sætte fair play begrebet i fokus, da
ligalandsholdets anfører, Morten Wieghorst,
i forbindelse med ligalandskampen
mod Iran i februar måned valgte
at brænde et forkert dømt straffespark
med vilje.
Vores arbejde med fair play og vor
involvering i det internationale fair
play arbejde har skabt respekt om
dansk fodbold ude i den store vide
verden. En respekt som resulterede i,
at dansk fodbold kort før jul fik overrakt
verdens fornemste fair play pris
’Trophee Pierre de Coubertin’. Og at
det ikke kun er tomme ord, men også
har haft en afsmittende virkning på
banen viste dansk fodbolds topplacering
i UEFAs fair play konkurrence. En
placering som udløste en ekstra plads
i årets UEFA Cup turnering til Esbjerg,
og en plads som alt andet lige gav Esbjerg
mulighed for at få international
erfaring.
Mange aktører på højt niveau trækker
ofte på skulderen af fair play. Eller
det der er værre. De mennesker har
på dette punkt desværre ikke forstået
deres rolle overfor fodboldungdommen.
Og man fristes næsten til at sige,
at med de kommercielle markedskræfters
indtog i fodboldens verden er det
blevet endnu mere vigtigt, at vi til stadighed
arbejder intensivt med fair play.
Jeg er enig med FC Københavns træner,
Hans Backe i, at det er væsentligt at
vise respekt overfor alle parterne i en
fodboldkamp, og at fair play er vigtigt
for faget fodbold, og med Esbjergs Ove
Pedersen i at mange advarsler og udvisninger
er udtryk for magtesløshed.
Dopingmisbrug bliver desværre mere
og mere udbredt indenfor idrætten, og
der dukker til stadighed nye præparater
op, som til tider kan få kampen
mod dopingmisbrug til at fremstå
håbløs.
Idrætten må ikke opgive kampen,
uanset hvor besværlig den ser ud. Fra
dansk fodbolds side støtter vi helhjertet
op om WADAs og Antidoping Danmarks
arbejde. Misbrug af præstationsfremmende
stoffer er sportsligt set at
sidestille med andre former for snyd i
konkurrence og dertil indebærer det en
sundhedsmæssig risiko for den enkelte
idrætsudøver. Derfor skal dopingmisbrug
bekæmpes og straffes.
Vi er enige i, at det præventivt og
af hensyn til en global forståelse for
bekæmpelsen af dopingmisbrug er en
forudsætning, at der er enighed om
en fælles og ensartet behandling og
retspraksis. Sanktionen skal selvfølgelig
være den samme, hvad enten man er
atletikudøver, cykelrytter eller fodboldspiller,
og vi kan tilslutte os, at såfremt
en idrætsudøver findes skyldig i bevidst
i præstationsfremmende øjemed
at have indtaget et forbudt stof, så er
hovedreglen to års udelukkelse.
Vi er også enige med Danmarks
Idræts-Forbund i, at vi i kampen mod
doping ikke må fravige de almindelig
anerkendte retssikkerhedsprincipper.
I konsekvens heraf kan vi ikke være
uenige med FIFA og andre internationale
idrætsorganisationer i, at individuel
sagsbehandling er en nødvendig
foranstaltning. Ikke mindst set i lyset
af, at ikke alle sager er ens, at der vil
være sager med både skærpende og
formildende omstændigheder, og at
WADAs kodeks af samme grund åbner
mulighed for både strengere og mildere
sanktioner.
Vi er tilfredse med, at FIFA nu tiltræder
WADAs antidopingkodeks. Vi er
for få dage siden officielt af FIFA blevet
informeret om, at FIFA er nået til
enighed med WADA. I aftalen indgår,
at WADA accepterer begrebet ’indivi-
DBU Bulletin marts 2004 • 35