'SHIP OHØJ Ø I SIGTE' - Mikkel Sander

Kære KVIK
Rosæsonen 2012 er i zenith og raser mod
endnu et højdepunkt, der minder om de incrementale
landevindinger, som “Die Partei”
fejrede ved hver eneste valghandling i den
hedengangende Tyske Demokratiske Republik.
Dengang muren endnu stod, kunne
der jo præsteres løbende forbedringer år
efter år på tredie decimal... men så kom hippierne
som bekendt og ødelagde det hele
med deres enerverende kærlighedsbudskab.
Roforeningen KVIK er blevet større og mere
rummelig, thi der er just åbnet for “Værestedet“
i det gamle Bestyrelseslokale. Således
er det nu muligt at parkere hele kadavaret
i den gamle sofa og lade blikket fanges på
det lærred, der er ophængt med ditto projektor,
hvor der skulle være mulighed for
at få et tv-signal transponeret. Der skulle
endda også være et lille trådløst netværk, så
du kan opdatere facebook fra din lille lækre
macbook.
Omme bag ved lærredet [det store hvide
bedrag, hvorpå satandjævlen udfolder sine
snedige kunster] står der gamle bøger [en
arkaisk kommunikationprotokol hvori semiotiske
tegn afbilledet på et hvidt materiale
bestående af vegetabilske fibre formidler
ekkoer fra en glemt tid hinsidiges Angry Bird
æraen]. Jeg har nappet en par af disse med
hjem mhp. udbredelse i nutiden, som det
kan ses rundt om i nærværende KVIK blad.
Årgang 67 - maj 2012 - nr. 3
Side 5
Man bemærker øjeblikkeligt sit personlige
forfald både som biologisk organisme og
som ånd på jagt efter sin tabte gudddommelighed,
når man læser om fordums harniskklædte
kæmper, der roede fra Göteborg
til Oslo, en tur på små 500 km, i korte bukser,
på beskøjter og brakvand.
Min selvværd har det for øvrigt ikke for godt,
da nogle af de unge kvinder fra eliten kommentede
min manglende smidighed. [FYI]
ERRATUM
Sidste nummer var fyldt med beklagelige
fejl, for talrige (som himmelhvælvets stjerner)
til at summere her. Tak til alle de trofaste
læsere, der bekræfter redacteur’en i, at KVIK
bladet trods alt læses.
Som Rochefen bemærker andetsteds i
nærværende udgivelse, er opfyldningen af
vores rofarvand begyndt. Stenfiskere dropper
millioner tons materiale, og spunspladerne
bankes i havbunden som galdt det fiktive
milliardgevinster i et uigennemskueligt
pyramidespil. Husk dette, hvis du vil den vej
rundt på din rotur. Inden længe indlemmer
vi Middelgrunden i vores faste rofarvand.
Kh
Mikkel Sander