KVIK 04_2009.indd - Mikkel Sander

Årgang 64 - August 2009 - nr. 4 

KANINFEST 

lørdag den 15. august 

Velkomstdrink kl. 18 

Middag kl. 19 

Kaninspas? (hvem ved – kaninerne styrer!) 

Åben bar & DJ natten lang 

Pris 180 kr. 

Både nye og gamle medlemmer og gæster er 

velkomne! 

Tilmelding senest den 11. august. 

PS: Gå ikke glip af kanindåben kl. 15! 

Side 2

Vigtige numre 

Roforeningen KVIK 

Strandvænget 53 

2100 København Ø 

Tlf. 39 20 45 90 

Email: info@roforeningen.dk 

www.roforeningen.dk 

Danske Bank: 

Kontingent: 0297-7601476 

Arr. og fester: 0297-7691440 

Andet: 0297-2059959 

Post til nedenstående kan sendes til Roforeningen 

KVIK med attention til relevant person 

Udlejning 

Karina Petersen 25 66 93 61 

Ordensudvalg 

Jens Chr. Mathiesen 

Anders Christoffersen 

Peter Boris 

Infoudvalg 

Mikkel Sander (blad) 30 20 31 02 

- (web) 

red@roforeningen.dk/web@roforeningen.dk 

Materielforvalter 

Henvendelse til næstformanden 

Husudvalg 

Erik Ravn 40 14 07 78 

Helmuth Jäger 39 62 07 24 

KVIKs Venner (KV) 

Flemming Svensen (formand) 43 90 34 79 

Præsidium 

Finn Aabye, formand 

Heiner Nilsson 

Erik Ravn 


Side 3 

Bestyrelse 

Formand 

Bo Adelholm 36 75 09 61 

formand@roforeningen.dk 

Næstformand 

Jørgen Nielsen 24 24 67 50 

nestformand@roforeningen.dk 

Kasserer 

Tina Aaen - 

kasserer@roforeningen.dk 

Sekretær 

Birthe Kyhn 28 48 47 56 

sek@roforeningen.dk 

Langturschef 

Carsten Jørgensen 51 53 03 38 

langtur@roforeningen.dk 

Kaproningschef 

Antonie Lauritzen 26 24 66 70 

kapchef@roforeningen.dk 

Kajakchef 

Hans Pallesen 32 95 80 86 

kajak@roforeningen.dk 

Festudvalg 

Nikolas Lanstorp 28 43 75 03 

festudvalg@roforeningen.dk 

Roudvalg 

Nikolas Lanstorp 28 43 75 03 

roudvalg@roforeningen.dk 

Instruktionschef 

David Meyer 25 71 71 51 

instruktion@roforeningen.dk 

Ungdomsafdelingen 

Johan Topp 29 65 24 27 

uro@roforeningen.dk 

Hanne Ekman 33 70 11 45 

Peter Budtz 50 10 87 00


Indholdsfortegnelse 

Jo mere vi er sammen… Side 6 

Aktivitetstilbud i den kommende vintersæson Side 8 

Bådformænd Side 10 

Indstilling af outriggerbåde Side 12 

Kalender for Roforeningen KVIK Side 22 

Deadline den: 

20. september 2009 

Næste KVIK-blad 

Side 4 

Udkommer ca. den: 

5. oktober 2009 

Indlæg modtages i Word eller ren tekstformat pr. e-mail: red@roforeningen.dk. 

Vær venlig kun at bruge standardtekstformat, dvs. Times New Roman str. 14. 

Eventuelle billeder er meget velkomne, vedlæg dem som separate fi ler (jpg, gif, bmp).

Kære KVIK 

Helt uden for sæsonen dukkede julemanden 

op med en blød pakke. På grund af de 

globale kapitalinteresser og Adam Smith inspirerede 

økonomiske modeller, der hersker 

her til lands, måtte jeg punge ud for pakken, 

men set i lyset af der symbolske beløb (120 

kr) har jeg valgt at betragte det som en julegave. 

En slags første kompensation på det 

omsiggribende svigt, der foregik under ryatæpperne 

i 70erne og senere i "havregrynens 

årti" under fattig-fi rserne. 

Med skælvende hænder løsnede jeg den 80 

mm klar tape, der med særlig ihærdighed var 

viklet om pakken, som forventede afsenderen, 

at Post Danmarks underbetalte slaver i de dér 

løjerlige pædagogiske uniformer forsat er akkurat 

lige så underernærede som jeg selv var 

under den store tørke, der forsat hænger som 

et mørkt klæde over min forspildte barn- og 

ungdom og derfor er underlagt “det selvsuplerende 

løntilskuds“ tunge åg. 

- Jeg forlod dog hurtigt mine Peters Jul fantasier 

og kulørt papir og sart silkebånd og 

fremdrog min post-sabel. Inden længe stod 

jeg med mit originale Godfrey rosæde i hånden 

og befølte den bløde og skridsikre naturgummi. 

Således alle glæderne ved at anskaffe 

sig noget nyt.... hvad med det praktiske? Tja.. 

først holdt jeg lidt ferie ved middelhavet og 

så regnede det i Danmark, så jeg har slet ikke 

fået gjort brug af mit fi ne rosæde, og det bærer 

jo sin egen triste historie i sig selv. [Ok - jeg 

har set Tour de France og bællet softdrinks, 

men det var helt uopsætteligt]. Men jeg har da 

de bedste intentioner. 


Side 5 

Set i lyset af endnu en stor tørke; informationsfl 

ow vedrørende kaninernes dåb og fest, 

skal jeg bruge et par linjer på festlighederne 

15. august. Dåben starter omkring kl. 15:00, 

hvor Kong Neptun stiger op af vandet. Efter 

kaninerne og formanden er dækket med 

fi skeskrog og safterne fra en strandvasker, og 

publikum har fået dækket behovet for at se 

andres ulykke, vil der være et kort intermezzo 

helliget oprydning og desinfi cering, hvorefter 

der omkring kl. 18-19 vil være party-uartig 

til den lyse morgen. Det er i hvert fald mine 

forventninger - i skrivende stund er tilmeldningen 

allerede in progress på hjemmesiden. 

Forude lurer standerstrygningen - der er ikke 

100 km glas i 2009 sæsonen, så hvis du skal 

præmieres for din indsats, er det nu spurten 

skal sættets ind. 

Kærlig hilsen 

Mikkel [S024] 

Sådan ser den ud...!

Jo mere vi er sammen… 

-Om at skabe balance i tingene 

Det er til at få sved på panden af at prøve 

at følge med i aktiviteterne i Danmarks 

ældste idrætsklub. Der er hele tiden noget 

at melde sig til og på. Hele tiden noget 

at vælge imellem og være end del af. 

Vi har alene i år afholdt to Åbent Hus 

arrangementer, fl ere sved på panden og 

grillaftener, - en på Bagsværd og fl ere 

i Svanemøllen. Vi har holdt fester og 

spontane sammenkomster, vi har været 

på måneskinsture og vi har roet midt på 

hovedgaden i Vanløse. Lige om lidt skal 

vi på endnu en måneskinstur og vi skal til 

kulturhavnearrangement i Københavns Havn, 

til Lübeck og på kajak træf på Gudenåen, 

og vi skal til kaninfest og, og, og… 

Og der er stadig masser af gang i 

sommersæsonen og stadig meget vi skal 

nå inden standeren stryges sidst i oktober. 

I september er der f.eks et omfattende 

arrangement i Svanemøllen lørdag d. 12., 

og søndag d. 13. september kl. 13-16, stiller 

kaproningsafdelingen sig til fuld og aldeles 

rådighed for samtlige KVIK-medlemmer, 

nye som gamle. I skal blot møde op ude ved 

målområdet på Bagsværd Sø, medbringende 

picnickurv og siddetæppe og være iført jeres 

bedste (strammeste) rotøj. For I skal ud at 

ro en prøvetur i racer-outrigger sammen 

med KVIKs kaproerne på Bagsværd. I skal 

ud i ottere, dobbeltfi rer, dobbeltscullere… 

I skal ikke være bange for, at det ikke går, og at I 

måske vælter og falder i vandet. Det gør I ikke. 

I er ude med minimum 2 af vores eliteroere på 

hhv. junior-, senior- og masterplan i hver båd, 

så I kan være ganske rolige. Der vil blive sørget 

for behørig balance i tingene. Det er rosportens 

kardinalpunkt: balance. Og det er derfor, det er 


Side 6 

så vigtigt, at I kommer ud til Bagsværd denne 

søndag. For at få skabt balance i tingene. 

Hvorfor er det så vigtigt, at I f.eks. kommer ud på 

Bagsværd Sø d. 13. september kl. 13-16? Fordi, 

for det første synes jeg, at det er synd og 

skam, hvis der er nogen, som går glip af 

noget af alt det, som KVIK er så god til: At 

samle folk til en fælles ro-event med alt hvad 

det indebærer af oplevelser for den enkelte: 

grænseoverskridende udfordringer, udvidelse 

af horisonter, skærpelse af sanser og intellekt 

og ikke mindst glæden ved at overvinde sig 

selv og vide, at intet - jeg gentager: intet - er 

hverken for sent, for svært eller umuligt at lære. 

For det andet er det vigtigt, at vi søndag d. 

13. september kl. 13-16 befi nder os ude på 

grønsværen ved målområdet på Bagsværd 

Rostadion iført vores bedste og strammeste 

rotøj, medbringende vores velpakkede 

picnickurv og vores siddetæppe, for netop 

denne dag er af Dansk Naturfredningsforening 

udnævnt til Naturens Dag, og vi, de danske 

roklubber, med Dansk Forening for Rosport 

i spidsen, er af DN blevet opfordret til 

at være med til at vise, hvor veltilpasset 

rosporten er i forhold til vores fragile natur. 

Vi vil have mulighed for at eksponere en 

sport, der med rette kan kaldes en af denne 

verdens reneste sportsgrene, og det være i 

forhold til stort set alle aspekter i sporten. 

Bagsværd Rostadion har været hjemstedet for 

nationale og internationale regattaer i over 

80 år, og til daglig benytter vores landshold 

og andre kaproere søen som træningssø og 

tumleplads. Bagsværd Sø er perfekt beliggende 

som et fremtidigt internationalt rostadion, 

og ifølge Visionsplanen for Bagsværd Sø -

som I måske har hørt om, og som I kan se 

på DFfR.s hjemmeside, www.roning.dk, - har 

Bagsværd Sø mulighed for i fremtiden at opnå 

status som et af verdens smukkeste sports-og 

fritidsanlæg med bæredygtighed som første- 

og højeste prioritet. Det kan lade sig gøre 

fordi rosporten på kaproningsniveau kræver et 

absolut rent miljø, og hvor rent vand er et must. 

Lige nu kan vi se 10 cm ned i vandet på 

Bagsværd Sø, og lige nu er det for det meste 

kun roernes åretag som er med forsyne det 

grøngrumsede vand med ilt. Søgræs er i år 

ved at få overtaget, og noget kunne tyde på, 

at livet i det irgrønne og metertykke dynd- 

og slamlag, som dækker hele søens bund, er 

ved at genopstå i en anden form end det liv 

der var, før den massive forurening af søen 

ødelagde hele balancen i det daværende økosystem. 

Naturen er forunderlig, for lige meget 

hvor meget vi sviner, så vil vi altid komme 

til kort, og vi får tilbage hvad vi giver. Hvis 


Side 7 

vi ikke opfører os ordentligt, rydder op og 

renser ud efter os, så siger Bagsværd Sø: 

-Tak for denne gang. Nu kan I have det så 

godt. Nu er jeg blevet sur, og nu bliver jeg 

til mose! Med dynd og slam og massevis af 

myg og hvad som ellers følger i kølvandet 

på den udvikling. Slut med vandpjaskeri og 

badeture, dykænder og grågæs på farten, 

geder på lur og ællinger som får sig et 

livreddende lift på en åkande eller et åreblad. 

Så kan I lære det! Skam jer! 

Derfor skal vi sætte kryds i kalenderen d. 

13. september og mødes ude i målområdet 

på Danmarks Rostadion ved Bagsværd 

Sø kl 13. For at nyde nuet og samspillet 

mellem mennesker, sport og natur. For 

at kæmpe for bevarelse af dette områdes 

herlighedsværdi og unikke mangfoldighed. 

Kaproningschefen 

Antonie


Aktivitetstilbud i den kommende vintersæson. 

I KVIK har vi rigtig mange tilbud til medlemmerne i perioden fra sæsonafslutningen ultimo 

oktober måned frem til sæsonstarten i slutningen af marts måned. 

Der tilbydes: Gymnastik - Yoga - Bassintræning - Ergometertræning - Vægttræning og 

klargøring af Bådmateriellet. 

Bestyrelsen er i planlægningsperioden omkring alle disse tilbud, så det vil være muligt for fl est 

mulige at deltage hen over vintersæsonen. 

Derfor vil vi gerne høre om ønsker fra medlemsside til placeringen af tilbuddene? 

Skal vi som i tidligere sæsoner planlægge gymnastik på mandage aftener fra kl. 18.00 til 19.30 

og måske på torsdage aftener ligeledes fra kl. 18.00 til 19.30, eller skal vi udskifte den ene 

gymnastikaften med en yoga-aften på onsdage aftener, som vi gjorde i sidste sæson? 

Vi vil sætte et minimum for deltagelse til aktiviteterne til 10 til 12 deltagere pr. gang. 

Bestyrelsen satser også på, at vi på enten onsdage eller torsdage aftener fi nder tid til 

bådklargøringen. 

Træningsaktiviteterne i ro-ergometrene og i vægtlokalet vil som sædvanligt fi nde sted om 

aftenen fra kl. 18.00 efter et skema som udarbejdes af trænerne. (På tirsdage aftener fra kl. 

17.00 til 19.00 vil træningslokalerne være forbeholdt ungdomsafdelingen). 

Har du kommentarer eller forslag til vores ovenstående planer, hører vi meget gerne fra dig, 

senest den 15. august. Ring eller skriv til næstformanden eller sekretæren; 

nestformand@roforeningen.dk eller sek@roforeningen.dk 

tlf. 4588 5322 tlf. 2848 4756 

Alternativt kan du komme med kommentarer på hjemmesidens debat-forum. 

Mange hilsener 

Jørgen Nielsen 

Side 8


Side 9


Bådformænd 

Rosæsonen 2009 er i “fuld sving”, og mange oplevelser venter os fortsat på vandet. 

Alligevel skal der tænkes fremad mod efterårets og vinterens opgaver. Jeg tænker i denne 

omgang på det meget vigtige vedligeholdelsesarbejde på inrigger-bådene i Strandvænget. 

Bådformænd søges 

Derfor denne annonce fra vort materieludvalg: 

Materieludvalget søger folk, som kan koordinere vintervedligeholdet på den enkelte båd i 

løbet af vinteren. 

Vi søger folk, som kan: 

• Kende forskel på en høvl og en hammer, (men ikke nødvendigvis mellem 

mejsel og stemmejern). 

• Motivere og aktivere. 

• Organisere alt fra: ”hvem har kage med?”, til ”hvem lakerer på onsdag?” 

• ……… 

Materieludvalget kan tilbyde: 

• Teknisk konsulentbistand, når nødvendigt. 

• Masser af vejledninger. 

• Kursus for de særligt interesserede. 

• En invitation til Standerhejsningsfesten 2010. 

Er du i top 20 med dine roede kilometre har du allerede meldt dig til jobbet. Er du interesseret, 

god med dine hænder og værktøj og/eller god til på en positiv måde at sætte andre i sving, 

synes vi afgjort, at du skal melde dig til at stå for en båd. 

Yderligere oplysninger fås hos: 

Jørgen Nielsen tlf. 24 24 67 50 nestformand@roforeningen.dk 

Peter Knipschildt tlf. 61 79 59 82 pmk@kabelmail.dk 

Birthe Kyhn tlf. 28 48 47 56 sek@roforeningen.dk 

Ansøgning senest den 15. september 2009 til nestformand@roforeningen.dk 

Side 10


Kajakskuret står færdigt 

Side 11

Indstilling af outriggerbåde 

Outriggerbåde: 

Outriggeren er lang og smal med svirvelen 

placeret på en rig uden for selve båden, hvilket 

har givet den navnet. 

Outriggeren er crawel-bygget, hvilket vil 

sige, at båden er helt glat på ydersiden. Båden 

er bygget op af et skelet beklædt med fi nér 

eller kunststof. I de seneste år er der næsten 

udelukkende fremstillet box-konstruktioner 

af kombinationer af kevlar/kulfi ber enten som 

krydsfi nér eller med honeycomb aluminium. 

Outriggeren er monteret med rullesæder, 

et trædebrædt imellem rullesæderne, et 

spændholdt med rosko og rigge monteret med 

svirvel. Riggene er fremstillet i aluminium 

eller kulfi ber som rør eller vingerigge. 

Outriggeren fi ndes både som enkeltrigget og 

dobbelt-rigget (scullerbåde). Enkeltrigget vil 

sige, at hver roer har én åre, og dobbeltrigget 

vil sige, at hver roer har to årer. 

Mandskabet i båden betegnes med nummer. 

1’eren sidder forrest, sidste mand er stroken, 

som angiver takten. 

Til kaproning bruges de outriggere, som er 

vist her med navn og tegning. Desuden er 

angivet længde, bredde og minimumsvægt 

samt bedste tider i verden i 2007 (2000 m). 


Side 12


Betegnelse/type Antal roere/årer 

1x = single-sculler En roer med to årer 

2x = dobbelt-sculler To roere med to årer hver 

2- = toer uden styrmand To roere med én åre hver 

2+ = toer med styrmand To roere med én åre hver 

4- = fi rer uden styrmand Fire roere med én åre hver 

4+ = fi rer med styrmand Fire roere med én åre hver 

4x = dobbelt-fi rer Fire roere med to årer hver 

8+ = otter med styrmand Otte roere med én åre hver 

Båd-type Længde/bredde Vægt 

(min) 

Side 13 

Bedste tid i verden 2007 (2000 m) 

1x 8 m / 28 cm 14 kg 6:35.40 

2x 10 m / 34 cm 27 kg 6:03.25 

2- 10 m / 34 cm 27 kg 6:14.27 

2+ 10 m / 37 cm 32 kg 6:42.16 

4- 12 m / 44 cm 50 kg 5:41.35 

4+ 13 m / 46 cm 51 kg 5:58.96 

4x 12 m / 47 cm 52 kg 5:37.31 

8+ 18 m / 55 cm 96 kg 5:19.85 

Guldfi reren: 

OL mestre og verdensmestre – nogle af dem fl ere gange: 

Thomas Poulsen, Thomas Ebert, Eskild Ebbesen og 

Victor Feddersen – har stadig verdensrekorden i HL 4- 

på 5:45.60 (Luzern 1999). 

Karsten Nielsen fra Sorø, dobbelt verdensmester 

i letvægts singlesculler, har netop fået slået sin 

verdensrekord på 6.47.97 fra 1999 i St. Cathrins med 15 

hundrededele!!

Indstilling af bådene: 


Båden skal passe til roerens vægt. Dvs, at der skal være ca. 23 cm fra vandlinien til svirvlens 

laveste punkt (fi g.1). 

Svirvelafstanden på 1x indstilles på 160 cm (fi g.1). En 2x på 159 cm og 4x stilles på 158 cm. 

Enåresbådene stilles på 85 cm fra svirvelakselen til midten af båden. 

Svirvlens udadhældning kontrolleres/stilles på 1-2 o . Hvis man har stillet årens smigvinkel på 

2 o , vil den være 3 o i indsatsen og 1 o i afslutningen med en udadhældning på 1º. Derved stikker 

man ikke så dybt i indsatsen og holder bedre på vandet i afslutningen. 

Bjørn Hasløv, Guldvinder i 4- ved OL i Tokyo i 1964, hævder, at en af årsagerne til deres 

succes var, at de havde 2º udadhældning. 

Udadhældningen stilles ved at bukke svirvelakslen med et specialinstrument eller ½ m langt 

vandrør. Ikke for mange gange, fordi en aluminiumsrig kun kan bukkes en gang, højst to gange, 

før den knækker. De fl este svirvelaksler er stærkere end aluminiumsriggen. På kulfi berrigge er 

udadhældningen forhåbentlig i orden fra fabrikantens side, ellers må man bruge skæve skiver. 

Hvis man forsøger at bukke svirvelakselen på en kulfi ber vingerig, knækker den! 

Hvis udadhældningen er meget forskellig i styrbord og bagbord, skummer man i den ene side 

og graver i den anden. Specielt i en 1x kan man let komme til at vælte ved kraftige tag. 

Righøjden, som er afstanden fra laveste punkt på sædet til underdelen af svirvlen (fi g.1 og 

2), er på 15-20 cm. Den ideelle righøjde bestemmes bedst ved, at man sidder i roligt vand og 

trykker hænderne ned midt på lårene. Der skal da være knapt ét åreblads bredde ned til vandet. 

På denne måde kompenserer man også, hvis båden ikke passer til ens vægt. 

Figur 2. 

Side 14 

Figur 1.

I langt de fl este lande ror man med venstre 

hånd øverst, når hænderne passerer hinanden 

midt på. Derfor stiller man righøjden 1-2 cm 

højere i styrbords side. 

Figur 3. 

Man hælder i virkeligheden båden lidt til 

bagbord, hvis man holder hænderne over 

hinanden. Man kan undgå denne hældning 

ved at trække højre hånd lidt foran venstre. 

Det kræver imidlertid, at man bøjer højre arm 

eller drejer skuldrene, og det kan give andre 

problemer. Det vigtigste er imidlertid, at man 

gør nogenlunde det samme som sin makker 

eller makkere, så man ikke føler, at han eller 

hun hælder båden. Langt de fl este ror med 

hænderne over hinanden (fi g 3). 


Side 15 

FM 

Rengøring 

NÅR DET SKAL GØ 

RES ORDENTLIGT 

v/ Freddi Madsen 

Strandmarksvej 72. 1, tv 

2650 Hvidovre 

Telefon 36 49 33 85

Spændholdtets afstand fra svirvlens 

anlægsfl ade stilles således, at tommelfi ngrene 

(for enden af håndtaget) lige akkurat ikke 

kan komme forbi det nederste af ribbenene, 

når man sidder i afslutningen med årebladet 

dækket af vand. Spændholdtets hældning 

stilles på 40-45 o , og skodybden på ca. 18 cm 

(mål fra hælen op til laveste sted på sædet). 

Hældningen og skodybden indstilles således, 

at skinnebenene er lodrette i indsatsen. 

Indstillingen af hældningen og skodybden kan 

også medvirke til at opnå lige lange åretag i 

både med fl ere roere. Hvis skoen sidder dybt 

i båden i en fl adere vinkel, er det lettere at 

komme langt frem i indsatsen. 

Enåresbådene stilles, så åren er vinkelret 

på bådens længdeakse, når man sidder med 

strakte arme i afslutningen. 

Når man kender sin afstand fra svirvlens 

anlægsfl ade til skosnuderne, sætter man 

albuen mod det sted på spantet, der fl ugter 

med styrbord/bagbord svirvelanlægsfl ader, og 

ser, hvor i forhold til fi ngerene skosnuderne 

er placeret. Det er en hurtig metode til at 

kontrollere spændholdtets stilling, hvis man 

skal ud i en fremmed båd. Det forudsætter 

dog, at årernes overlæg er ca 17 cm. 

Indstilling af årens smigvinkel 

Der fi ndes forskellige specialinstrumenter 

til måle årens smig, hvad enten man måler 

3-4 cm fra årebladets yderkant, eller man 

måler direkte på svirvlens anlægsfl ade. Som 

reference fi nder man et sted på skvatbordet, 

som er vandret i forhold til bådens længdeakse. 

Pas på ikke at bruge rullebanen som reference, 

idet den ofte er hævet i afslutningen. 

Big Blade årer stilles på 1-2½º (fi g. 3) - 


Side 16 

Maconårerne på 6-7º (fi g. 4). Se side 4 

Men prøv at ro en tur! Hvis vinklen er for 

stor, skummer åren af, hvis den er for lille, 

graver den. 

Da Big Blade årerne kom frem i 1991 (med 

midterribbe), var vinkelen mellem årebladet 

og manchetten 4 o . Senere blev den 2 o . 

Disse årer, som er langt de almindeligste i 

roklubberne, har hvide manchetter, og man 

stiller smigvinklen ved at måle på bladet 3-4 

cm fra årebladets yderkant. 

Fra 1996 kom fl ere nye bladtyper fra Concept 

II (Dreissigacher), og samtidigt skiftede 

manchetten og klemringen form og farve. 

Manchetten er nu (2008) sort eller gulgrøn og 

vinklen mellem årebladet og manchetten er 0 o , 

så man nu blot måler årens smigvinkel ved at 

måle direkte på svirvlens anlægsfl ade. Det er 

meget praktisk, fordi Concept II bladformer - 

Smoothie, Smoothie Fat Blade, Smoothie Fat 

Blade Vortex (alle uden ribber) - har former, 

som gør det svært at vide, hvor på årebladet 

man skal måle smigvinklen. Manchetterne er 

ikke lige ”tykke”. Husk at spænde møtrikken 

på havelågen til, så der ikke er for meget 

slup. 

Figur 5.

Vinklen på Concept II svirvlen ændres ved 

at skifte nogle (blå) indsatse i top og bund, 

som til sammen giver 8 o (1-7, 2-6, 3-5, 4-4) 

eller omvendt. På Fig. 5 bliver smigvinklen 

2º, hvis indsatserne vendes om forudsat 

naturligvis, at svirvelakslen er vinkelret på 

bådens længdeakse. 

Samtidig med lanceringen af Big Blade 

årerne, blev også svirvlen ændret (Concept 

II). Hvis man bruger de gamle svirvler, som 

er mere fyldige foroven, kommer man til 

at dreje åren i afslutningen, så den graver 

meget, og man trækker båden ned. Dette er 

mere markant med Big Blade årerne, der er 

5-6 cm bredere end Macon årerne. Langt de 

fl este outriggerbåde er monteret med de nye 

Concept II svirvler (eller efterligninger), 

men jeg har set i fl ere roklubber, at kun ca 

halvdelen af inriggerne har fået nye svirveler 

samtidigt med Big Blade årerne. 


Figur 4. 

Side 17 

Gearing af årerne. 

Begrebet har ændret sig lidt efter fremkomsten 

af årer, der kan indstilles i længden. Den 

ideelle indstilling vil være, at man har et 

overlæg på 17-18 cm (2 x indre gearing 

minus svirvelafstand), og en svirvelafstand og 

årelængde således, at det ikke føles tungt at ro 

i konkurrencetempo (32-34 tag/min). De nye 

Concept II årer er kortere og lettere, således 

at elitekaproerne nu ror med 36-38 tag/min. 

På enåresbåde skal overlap være ca. 30 cm. 

(Indre gearing minus afstand fra svirvelaksel 

til midten af båden). 

Med de gamle årer kunne man kun ændre 

gearing ved at fl ytte klemringen. Man ændrede 

derved overlægget, og man blev nødt til at 

begynde forfra med at stille spændholt m.v. 

for at sidde rigtigt. Rotaget blev alligevel 

anderledes, og man måtte starte forfra med 

at bygge kondition op i de nye muskler, man 

havde taget i brug. Konklusion: Ændring 

af gearing skal kun ske ved at ændre årens 

længde, eventuelt bladets størrelse. – aldrig 

ændre på indre gearing!!!


Side 18


Bådindstillinger fra VM i Eton 2006, mål i cm 

John Faulkner har været så venlig at overlade mig bådindstillingerne på de 8 bedste både fra 

VM i Eton 2006. Jeg har beregnet middeltallene for de enkelte bådtyper. 

Bådtype Svirvelafstand Årelængde Indv. gear Overlæg Bladlængde 

LW1X 159,6 286,6 88,8 18,0 42-46 

W1X 160,1 288,0 88,0 16,0 43-46 

LM1X 159,7 288,6 88,3 16,9 44-46 

M1X 159,9 289,5 88,7 17,4 44-46 

LW2X 159,1 287,6 87,9 16,8 42-46 

W2X 159,4 288,0 88,3 17,1 44-45 

LM2X 158,8 288,8 88,3 17,7 44-45 

M2X 158,8 289,9 88,6 18,4 44-46 

LW4X 158,6 288,1 87,6 16,6 44(46) 

W4X 159,2 288,6 87,4 15,7 44 

LM4X 158,1 288,6 88,3 18,4 44-46 

M4X 159,9 290,7 87,8 15,6 43,5-46 

W2- 86,4 373,4 116,4 30,0 52-56 

LM2- 85,9 374,2 116,0 30,1 52-56 

M2- 85,8 376,7 116,3 30,5 54-56 

W4- 84,8(½) 373,1 115,1 30,3 52-55 

LM4- 85,0 375,4 115,3 30,3 55-56 

M4- 84,7 375,4 114,8 30,1 56(58) 

LM8+ 83,9 374,3 114,5 30,6 54-55 

M8+ 83,9 375,3 113,5 29,6 55-56 

Side 19

Det ses, at for scullerbådene 1x, 2x og 4x er 

indstillingerne forbløffende ens – kvinder, 

mænd, lette, tunge. Det synes som om man 

regulerer ”tungheden” med bladlængde (42- 

46 cm), samt overlægget (15.6-18,4 cm). 

I Eton var 2/3 af årebladene Smoothie, nogle 

få med vortex kant. Vortex kanten skulle give 

lidt turbulens, så årerne lettere slipper vandet. 

Resten af årerne var de traditionelle Big 

Blades med midterribbe. Det synes dog, som 

om mange er gået tilbage til årene med ribber, 

når man ser på World Cup regatterne i 2008. 

Forslag til bådindstillinger 

Indstillingerne fra Eton 2006 er for verdens 

8 bedste, som er store, stærke og bevægelige. 

De fl este af os har ikke størrelsen og styrken 

til at ro med så tung en indstilling, og med 

alderen mister man også bevægeligheden. 

Som udgangspunkt kan man starte med: 

Ung eliteroer 1x 

Svirvelafstand 160 cm 

Indre gearing 88½ cm 

Overlæg (2 x 88½ minus 160 cm = 17 cm) 

Årelængde 288 cm 

Unge eliteroere 2x 


Indre gearing 88,0 cm 

Overlæg (2 x 88 minus 159 cm = 17 cm) 

Årelængde 288,5 cm 

Unge eliteroere 4x 


Indre gearing 87,5 

Overlæg (2x87,5 minus 158 cm = 17 cm 



Side 20 

170 cm veteran kvinde 


Indre gearing 86,5 cm 

Overlæg (2 x 86,5 minus 156 cm = 17 cm) 


En 175 cm elitekvinde, en 185 cm veteran 

mand, en letvægtskvinde kan fi nde en 

indstilling imellem ovenstående værdier for 

at kunne ro ubesværet i konkurrencetempo og 

for at få en optimal tagvinkel på ca 70 o . 

Indstillingerne kan også bruges til at få to uens 

høje, uens stærke roere til at sætte årerne i og 

tage årerne ud samtidigt, hvilket er vigtigere 

end at være parallelle. 

Eksempel i veteran 2x 

1’er: lille veteran med lille rækkevidde 

Svirvelafstand: 156 cm 

Indre gearing 86.5 

Overlæg 2 x 86.5 minus 156 cm = 17 cm 

Årelængde: 284 cm 

2’er: stor veteran med stor rækkevidde 

Svirvelafstand: 159 cm 

Indre gearing: 88.5 cm 

Overlæg: 2 x 88.5 minus 159 cm = 18 cm 

Årelængde: 285 cm 

Eliteroere kan naturligvis også have gavn af 

at ændre bådindstilling i forhold til forskel 

i rækkevidde, men de unge roere er mere 

smidige og kan derved lettere ændre deres 

taglængde. 

Per Aasmul (maj 2009) 

per@aasmul.dk


KVIKs uovervindelige dameotter på vej mod endnu et mesterskab med, set fra agter: stroke: 

Majbritt, 7: Fie, 6: Sarah, 5: Karin Kjeldahl, 4:Nina Brandt, 3: Lille Sarah, 2: Christina Aagaard 

og 1, på spids: Lea. Styrmand, Mejse. 

Side 21


Kalender for Roforeningen KVIK 

August 

6. Sved-på-panden-roning (Hellerup Dame) 

8. Frederiksminde Kaproning 

8-9. Kulturhavn 2009! 

9. Møde om årets racerkanintræning 

15. Lillebælts Blå Bånd 

15. Kanindåb 

15. Kaninfest 

17. Sved-på-panden-roning (Roklubben SAS) 

17. Medlemsmøde i KVIK 

22-23 Ringkøbingfjordens Gyldne Helt 

23. Rotur i kanalerne med Holte Roklub 

27. Sved-på-panden-roning (Hellerup Dame) 

29. Skolekaproning + Kval til EM og Baltic Cup 

30. 8Gp 2. afdeling 

30. Kanojak Trim (kajak) 

September 

4. Sved-på-panden-roning (Roklubben SAS) - med 

stor afslutningsfest i KR 

4-6. Lübeck-turen 2009 

7. Svanemøllematchen 

12. Aalborg Regatta 

12-13. Tour de Gudenå (kajak) 

13. Picnic-roning på Bagsværd Sø 

19. Aarhus Open 

26. Mølleåens Blå Bånd (kajak) 

Oktober 

3. Danske Mesterskaber 

17. Copenhagen Harbour Race 

24. Standerstrygning og fest 

26. Vinter gymnastik starter 

28. Yoga sæson starter 

28. Bådformænd søges 

Side 22


Majbrit, Fie, Lea og Karin Kjeldahl på vej ud for at tildele vores konkurrenter endnu et 

knusende nederlag. 

Side 23

"RUST BLI'R KUN ET 

PROBLEM, HVIS DU IKKE 

GØR NOGET VED DET" 

DINITROL CENTER HVIDOVRE 

H. J. Holst Vej 82 

2610 Rødovre 

36 70 03 54 

DINITROL metoden er godkendt 

af Teknologisk Institut 

og anbefales af FDM 

Dinitrol Center Hvidovre giver 10 % rabat, samt tilbud om 

lånebil, til alle medlemmer af Roforeningen KVIK

KVIK 04_2009.indd - Mikkel Sander

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?