Jagthunden februar 2013.indd - Fjd

Tekst: Flemming Østergaard. Foto: Werner Beeke m. fl .
Faunastriber og vildtagre
det er nu
Faunastriber må anlægges over alt på dyrkede arealer - dog ikke i marker der er udlagt som permanent afgrøde.
Striberne må højest være 10 m brede og højest udgøre 10% af markens areal.
Der er ingen tvivl om, at faunastriber,
vildtagre og insektvolde hjælper hele
faunaen i agerlandet. Om ikke for andet, så
skaber det en variation, der giver muligheder
for såvel insekter som vilde planter.
Hvis du påtænker at lave faunastriber på
dit terræn, så er det nu du skal i gang – det
skal nemlig planlægges i god tid.
Første trin på stigen er en snak med
landmanden. Kan det over hovedet lade sig
gøre? Vil han være med, og hvor kan det
etableres. Selv om striberne må ligger over
alt i marken, så vil det rent praktisk nok
være i kanten, det er bedst.
Striberne behøver heller ikke være så forfærdelig
brede. De må godt nok være op til
10 m i bredden, men 2 – 4 m er tilstrækkelig.
Det er meget bedre, de er lange, så dyr
og fugle kan udnytte effekten af striberne i
et større område.
Det næste, man skal spekulere over, er,
hvad man vil anlægge. Skal det være mere
permanente striber, der giver dækning og
redeskjul. Skal det være striber, der kan give
føde til nyklækkede kyllinger, eller skal
det være striber, som mere tager sigte på at
holde på vildtet i efteråret.
Der er ingen tvivl om, at noget af det
vigtigste er dækning og redeskjul. Bræmmer
med gammel græs på et par meters bredde
langs hegn, giver hønsefuglene mulighed for
tidligt om foråret at vælge disse til reden.
På den måde undgår man, at de går ud i
græsmarker, hvor de med stor sandsynlighed
vil blive offer for senere græsslåning.
Græsbræmmerne kan anlægges om foråret
eller efter høst.
Vil man have faunastriber, der skal huse
insekter fra medio juni, så skal de anlægges
tidligt. Dvs, samtidig med, at landmanden
sår vårbyg. Skal striberne først og fremmest
være med til at holde på eksempelvis
agerhøns og fasaner i efteråret, så anlægges
striberne i sidste halvdel af april.
Uanset på hvilket tidspunkt, man anlægger
striberne, så skal såbedet laves ordentligt.
Efter pløjning må det gerne harves
et par gange, så det er rent for det værste
ukrudt (læs kvikgræs). Det er også meget
nemmere at så i et veltillavet såbed.
Det er vigtigt, at man sår tyndt, så tyndt,
at der bliver luft mellem planterne. På den
måde kan solen komme til og opvarme
jorden. Det er en forudsætning for, at der vil
www.fjd.dk
være insekter i striben.
Hvis man sår tilstrækkelig tyndt, vil der
også være så mange bare pletter i striben, at
man ikke behøver tænke på barjordsstriber.
Agerhøns og fasaner skal nok selv lave
balepladser.
Hvad skal man så? Det er selvfølgelig
smag og behag og det afhænger også af
jordbundstypen. Vil man etablere græsstriber,
skal man bruge forskellige tuegræsser.
Det virker bedst.
I faunastriben kan man så honingurt, hør
og boghvede. Honningurt vokser hurtigt og
blomstrer allerede et par måneder efter, den
er sået. Den er en af de bedste planter til at
tiltrække bier og sommerfugle. Den har lang
blomstringstid og er en fi n signalplante med
sin blå farve.
Man kan fi nt blande lidt kløver og fodermarvkål
i, så der bliver til bundgrønt og
nogle grønne overstandere om efteråret.
Få mere inspiration på www.fjd.dk - Tips til
biotoppleje og udsætning.
Det må man
Faunastriber, insektvolde og barjordsstriber
må etableres på alle dyrkede marker
undtagen i permanente afgrøder. Faunastriber
må være op til 10 m i bredden,
barjordsstriber 2 m og skal ligge i kanten
af marken. Insektvolde skal kunne pløjes
bort.
De faunavenlige tiltag skal ikke anmeldes
på EB-skemaet. De tæller ikke i gødningsregnskabet.
Såbed skal anlægges omhyggeligt og være så rent
som muligt. Foto: Svend Erik Jensen.
Så tyndt, så solen kan komme ned og opvarme jorden.
Så vil insekterne være der. Arkivfoto
13