Jagthunden februar 2013.indd - Fjd

En GDH går gennem isen
En GDH går morgentur med sin ejer langs
Roskilde Fjord. Det er en kold og grå vintermorgen
i ugen op til juledagene. Efter en
længer periode med frost, er det nu lige over
frysepunktet, men der er stadig is på fjorden.
Som de plejer, skyder de genvej gennem
lystbådehavnen for at komme hurtigt hjem
i varmen. Hundeejeren (der er nyjæger)
luner sig ved at tænke på efterårets jagter,
hvor hunden har fundet og apporteret sin
første and. Så ejeren er vældig tilfreds med
hunden.
Hunden går uden snor, for alle de mange
både er for længst halet på land, og der er
ingen mennesker at se i havnen.
Da de når hen til kajen ved skibsprovianteringen,
hvor der er så dybt, at de store
både kan lægge til, tager GDHen pludselig
stand tæt ved kajkanten. Det er ”tom stand”,
tænker ejeren, for hun ved, at der ikke er
fugle i havnen, når der er is på vandet - de
bliver fodret længere oppe ad kysten, hvor
der er åbent vand. Alligevel går hun hen
til kanten, og ser ned på isen. Men der står
sandelig en lille sød and dernede! Den har
kraftig slagside og slæbende vinge. ”Jamen
lille and dog, du har det vist ikke så godt”,
siger hundeejeren med venlig stemme.
Hunden mener åbenbart, at den venlige
tiltale af anden, er en opfordring til at apportere
fuglen, så den springer uden tøven de
2½ meter fra kajen ned på isen i havnebassinet.
I første omgang går det godt. Hunden
lander næsten på alle fi re ben, rejser sig
hurtigt og begynder at eftersætte anden. Den
er nu ikke så ”vingeskudt”, som den ser ud
og løber hen over isen med hunden i halen.
Så bryder isen under hunden, der forsvinder
under isen – på 3-4 meter vand. Væk er
hunden - og hundeejeren skriger.
Nødskrigene tilkalder havnefogeden og
medhjælper, der kommer styrtende ud fra
havnekontoret. Og så starter den store eftersøgning
efter en formodet druknet hund.
Man kan ikke komme ned i havnebassinet
- der er ingen stige eller lejder lige her - så
de fi nder et par lange kæpper og begynder
at slå isen i stykker oppe fra kajkanten. Men
hunden fi nder de ikke.
Efter nogle minutters desperat eftersøgning
opdager havnefogeden så hunden. Den står
på en stensætning nede under en af kajerne,
der er af træ. Komme ned efter den kan de
ikke – så nu starter en aktion med at få den
lokket til at gå på stensætningen, hen til
et sted, hvor stensætningen bider sig fast i
www.fjd.dk
KLUBBEN FOR GAMLE DANSKE HØNSEHUNDE
land, og den kan komme op. Op kommer
den, noget chokeret.
Så går de hjem og tørrer pelsen og får en
frikadelle. Og hundeejeren får en Gammel
Dansk til morgenkaffen for at fejre, at hun
stadig har hund.
De to helte fi k hver en fl aske god vin til
juleanden – som de selv kan fange i havnebassinet.
Og moralen er (der er faktisk to):
GDH, and og usikker is skal holdes adskilt
Når der er påbud om ”Hund i snor på
havnen”, så skal men rette sig efter det – om
ikke andet for hundens skyld.
God jul fra Elliot - der efter en time i den
varme kurv, var klar igen
45