6 på jagt sammen med rutinerede jægere og gode hunde. Det behøver nødvendigvis ikke være hønsejagter alt sammen. Nogle steder kunne det lige så godt være jagt efter fasaner i november eller kokke i januar. Det må mulighederne i det enkelte terræn give, for oplevelsen kan være lige så stor ved at prøve kræfter med januars fasanhaner som med fl ygtige agerhøns på gul septemberstub. Forestiller man sig, at der kan afvikles to nyjægerjagter på hvert terræn ville det blive 20 jagter om året. Kan man have fi re – fem nyjægere med på hver jagt, vil 80 – 100 nyjægere kunne indføres i jagt med stående hund hvert år. Hvis hver nyjæger betaler 300 kr. for at være med, så vil der på hvert terræn være 2.500 – 3.000 kr. til udsætning og terrænpleje til hvert terræn. Det kan man godt lave en del god jagt for, hvis man altså er indstillet at være en del af dette set up. Ved at gå sammen på tværs af klubber og racer kan man med garanti også fi nde de bedste terræner og de dygtigste hunde og instruktører, og man vil være i stand til at lave fælles informationsmateriale, som man kan uddele på jagttegnskurser og i lokale jagtforeninger. Man vil også på den måde kunne præsentere de nye jægere for et bredere udsnit af hunderacerne, så den nye jæger har noget at sammenligne med, så han eller hun bedre kan træffe sit valg, når det bliver aktuelt at anskaffe sig jagthund. Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne lave hønsejagt i september. Fasanjagt i oktobers roer og kokkejagt langs hegn, i åben skov og i skrub i december og januar. Tænk hvad det ville betyde for vores egen overlevelse, hvis vi hvert år kunne præsentere vore hunde og vores jagtform for nyjægerne. Og et eller andet sted behøver det ikke at blive ved det. Man kunne jo også forsætte eksperimentet og arrangere Hubertusjagter, hvor nye medlemmer kunne komme med deres hund og få dokumentation for, at de er gode jægere. Glem alt om fi ne internationale Hubertusregler. Men kunne man få fældet en fugl over sin hund, samtidig med at man opfører sig jægermæssigt korrekt, så kunne man jo få et bevis på, at man havde bestået en Hubertusjagt. Det burde være noget, der kunne tiltrække mange af de medlemmer, der normalt ikke deltager i og interesserer sig for vore andre prøveaktiviteter. Den nye og den gamle jæger fortsætter turen ud over et par store brakmarker. Her skulle være chancer for fugle og med det vejr et oplagt mål for stående jagthund. Hunden arbejder energisk, og de to nyder solen, der er brudt frem, og slapper lidt af. Et stykke fremme trækker ruhåren an ud Der er meget at snakke om sådan en dag, hvor den nye og den erfarne jæger følges ad på jagt. www.fjd.dk mod græsmarken. Den føler sig lidt for og strammer så helt op. Lærermesteren forklarer igen sin elev, at hunden har stand. – Avance! og ruhåren ryger frem. Skræppen og vingebasken løfter en fl ok høns op i solen. Hunden sætter sig, og ”den gamle” forklarer sin elev om værdien af agerhønefl okken, overvintringsmuligheder og de parhøns, han håber, det kan give, til foråret. Efter et stykke tid er der igen stand. Og da hunden går frem, sender den en syv-otte fasaner lige i op i den blå himmel. De skyder begge. Fjer fl yver i luften, og to kokke tumler tilbage i brakken. Den ene ikke helt død, men ruhåren sørger for hurtig og sikker apportering af de to fugle. Nu mener dagens vært, at det må være nok. Tre fasaner på et par timers jagt. Det er perfekt, og han forklarer, at det ikke gælder om at skyde så mange fugle som muligt, når man jager med stående hund, men om at få de rigtige oplevelser, hvor både jæger og hund yder deres bedste. De sætter sig på diget og fi nder termofl asken frem. Der er meget at snakke om og værten fortæller om hunde, opdragelse og træning. Der er mange spørgsmål, som lærlingen gerne vil have besvaret. Han får ikke svar på det hele, meget må han vente med, for der er trods alt et stykke vej, inden han er fuldbefaren i jagten med den stående hund. Det var sådan, vi andre lærte at gå på jagt. Først traskede vi bag efter og slæbte på det vildt, jægerne skød. Vi slugte alle deres jagthistorier med åben mund og polypper, og vi prøvede at forstå, hvorfor de gjorde, som tilfældet var. Senere, da man selv fi k jagttegn, vandrede man over endeløse stubmarker, gennem våde roer eller fi k tonstunge støvler på novembers pløjemarker. Man skød, og man skød. I begyndelsen ofte mest ved siden af, men efterhånden blev man bedre til at høre efter de rutinerede jægere og afprøve deres ”teorier”, og så fi k man pludselig vildt med hjem. Agerhøns, et par fasaner, en hare og et bundt bekkasiner, og den dag man så i den lille skov skød sin første sneppe, da dansede man hjem over marken på skyggen af den sidste solstråle. Man var blevet jæger. Men det er ikke sådan, nye jægere i dag lærer at gå på jagt. Man følges ikke med sin far, onkel eller bedstefar. Man er ikke i mesterlære. Man har det hele fra skolebænken og dumper lige i det hele og har fået killerlicens. Det kan vi ikke lave om på, men vi kan agere på det og forsøge at sætte gang i en anden udvikling, der kan lære nogle af de nye om at gå på jagt i det åbne land. Det gælder om at få nye jægere til at opfatte jagt med stående hund som en helt unik oplevelse, og det skal vi helst have givet videre, inden de får skudt buk i Polen og kudu i Afrika.
Biler Cykler Fremmedlegeme Bidskade Hofteskade Hudsygdom Diarre Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på 70 10 10 65 og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp. Øjenskade Tandskader Benbrud Glasskår Labrador fra 75 kr om måneden 7
Change language