Kystn re operationer - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET
Fakultet for Strategi og Militære Operationer
VUT II/L-STK 2008/2009
Kaptajn Dan Steemann Christiansen
SØVÆRNET
– fordi det giver mening
SPECIALSTYRKER
ASUW-ENHEDER
ASW-ENHEDER
Kystnære Operationer
COMDATG + STAB
FLEKSIBLE STØTTESKIBE
ARK SKIBE
FREGATTER
MCM-ENHEDER
Maritim helikopter
14. april 2009
Med afsæt i en diskussion af begrebet ”Kystnære operationer” som et teoretisk begreb,
analyseres, hvad strategien for kystnære operationer betyder, og hvad der skal løses af
opgaver. Det identificerede opgavekompleks sammenlignes derefter med nuværende
doktrin, organisation og teknologi med det formål at få afklaret, hvordan eller hvad der skal
til, for at Søværnet kan løse opgaven.
Vejleder:
MJ S. Egesø, IMO-41

UKLASSIFICERET
Abstract.
This extended essay analyses the Danish Defence’s perspective on Littoral Warfare today
and in the future. As of today there is an overall balance between doctrine, technology and
organization, where the factors are related to the present level of ambition.
But the analysis shows that the requirements towards limited intervention ashore create an
unbalance.
This requires that the Navy has to have a joint mindset and -approach to operations on the
tactical level in order to create the necessary balance.
UKLASSIFICERET
2

UKLASSIFICERET
Indholdsfortegnelse.
RESUMÉ .............................................................................................................................6
KAPITEL 1 ...........................................................................................................................8
OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING ....................................................8
1.1. INDLEDNING. ...........................................................................................................8
1.2. FORMÅL OG RELEVANS.........................................................................................8
1.3. OVERORDNET PROBLEMSTILLING.......................................................................9
1.4 PROBLEMFORMULERING OG HOVEDSPØRGSMÅL. .........................................11
1.5 BEGREBSAPPARAT OG DEFINITIONER. .............................................................12
1.6 AFGRÆNSNINGER.................................................................................................13
1.7 TEORI. .....................................................................................................................14
1.7.1. Teoretisk grundlag. ...........................................................................................14
1.7.2. Undersøgelsesredskaber..................................................................................14
1.8 METODE OG STRUKTUR.......................................................................................15
1.8.1. Operationalisering af teori.................................................................................15
1.8.2. Analysemodel. ..................................................................................................15
1.9 KILDEKRITIK ...........................................................................................................17
KAPITEL 2 .........................................................................................................................18
MARITIME OPERATIONER ..............................................................................................18
2.1 Indledning.................................................................................................................18
2.1.1. Baggrund. .........................................................................................................18
2.2. Den maritime rolle i NATO. .....................................................................................18
2.3. Kystnære operationer..............................................................................................20
2.3.1. De kystnære karakteristika. ..............................................................................20
2.3.2. Kystnære operationer i NATO perspektiv. ........................................................20
2.3.3. Kystnære operationer i et dansk perspektiv......................................................21
2.3.4. Kystnære operationer i et britisk perspektiv......................................................21
2.3.5. Kystnære operationer i et amerikansk perspektiv.............................................21
2.3.6. Indsættelse i et kystnært område......................................................................22
2.4. Delkonklusion..........................................................................................................22
KAPITEL 3 .........................................................................................................................24
FORSVARETS NUVÆRENDE SITUATION I FORHOLD TIL KYSTNÆRE
OPERATIONER.................................................................................................................24
3.1. Indledning................................................................................................................24
3.1.1. Forsvaret i et historisk perspektiv. ....................................................................24
3.2. Målsætning..............................................................................................................24
3.3. Doktrin.....................................................................................................................24
3.3.1. Delkonklusion. ..................................................................................................25
3.4. Organisation............................................................................................................26
3.4.1. Søværnet..........................................................................................................26
3.4.1.1. Sejlende enheder...........................................................................................26
3.4.1.2. Søværnets Helikoptertjeneste........................................................................27
3.4.1.3. Søværnets Frømandskorps. ..........................................................................27
3.4.1.4. Logistik. .........................................................................................................27
3.4.1.5. Andre enheder...............................................................................................28
3.4.1.6. Delkonklusion Søværnet................................................................................28
3.4.2. Hæren...............................................................................................................29
3.4.2.1. Delkonklusion Hæren. ...................................................................................30
UKLASSIFICERET
3

UKLASSIFICERET
3.4.3. Flyvevåbnet. .....................................................................................................30
3.4.3.1. Delkonklusion Flyvevåbenet. .........................................................................31
3.5. Teknologi.................................................................................................................32
3.6. Søværnet ambitionsniveau......................................................................................32
3.7. Samlet delkonklusion. .............................................................................................33
KAPITEL 4 .........................................................................................................................35
OPGAVEANALYSE ...........................................................................................................35
4.1. Indledning................................................................................................................35
4.2. Opgaveanalyse. ......................................................................................................35
4.2.1. Opgavens formål og natur. ...............................................................................35
4.2.1.1. Som formuleret af foresat myndig..................................................................35
4.2.1.2. Modstandernes overordnede muligheder. .....................................................36
4.2.2. Enkeltopgaver...................................................................................................36
4.2.2.1. PME...............................................................................................................37
4.2.2.2. PS..................................................................................................................37
4.2.2.3. COIN..............................................................................................................37
4.2.2.4. MC. ................................................................................................................38
4.2.2.5. Delkonklusion, enkeltopgaver........................................................................38
4.2.3. Afhængighed. ...................................................................................................39
4.2.4. Tiden kontra opgaven. ......................................................................................40
4.2.4.1. Tid til forberedelse. ........................................................................................40
4.2.4.2. Tid til indsættelse...........................................................................................40
4.2.4.3. Tid til reorganisering. .....................................................................................40
4.2.5. Rum kontra opgaven. .......................................................................................41
4.3. Delkonklusion..........................................................................................................41
KAPITEL 5 .........................................................................................................................42
DE SITUATIONSDANNENDE FAKTORER.......................................................................42
5.1. Indledning................................................................................................................42
5.2. Situationens indflydelse på modstanderens og egne handlinger. ...........................42
5.2.1. Modstanderens situation...................................................................................42
5.2.2. Egen situation...................................................................................................43
5.2.2.1. Søværnets erfaringer.....................................................................................43
5.2.2.2. Internationale erfaringer.................................................................................44
5.2.2.3. Delkonklusion. ...............................................................................................44
5.2.3. Belysningsforhold, vejr og terræn. ....................................................................44
5.2.3.1. Delkonklusion. ...............................................................................................45
5.3. Modstanderens handlingsmuligheder......................................................................45
5.4. Egne mulige løsninger.............................................................................................46
5.4.1. Operationer til søs. ...........................................................................................47
5.4.2. Operationer til lands, som ikke kan henføres til pkt. 5.4.1. ...............................48
5.4.3. Operationer i luften, som ikke kan henføres til pkt. 5.4.1. .................................49
5.4.4. Andre opgaver. .................................................................................................49
5.5. Delkonklusion..........................................................................................................50
KAPITEL 6 .........................................................................................................................51
KONKLUSION OG ANBEFALING .....................................................................................51
6.1. Indledning................................................................................................................51
6.1.1. Problemstilling. .................................................................................................51
6.2. Sammenfatning af delkonklusioner. ........................................................................51
UKLASSIFICERET
4

UKLASSIFICERET
6.3. Konklusion...............................................................................................................52
6.5. Anbefaling. ..............................................................................................................54
KAPITEL 7 .........................................................................................................................55
PERSPEKTIVERING.........................................................................................................55
Tillæg A BIBLIOGRAFI
Bilag 1 Analysemodel
Bilag 2 Indsættelse i et kystnært område.
Bilag 3 Forsvarets nuværende situation.
Bilag 4 Søværnets ambitionsniveau.
Bilag 5 Angrebsdoktrin, luftmobil operation.
UKLASSIFICERET
5

UKLASSIFICERET
RESUMÉ
Dette speciale omhandler Forsvarets delstrategi for Søværnet i forhold til kystnære
operationer.
I f.m. implementeringen af nuværende forsvarsforlig gennemgik Forsvarets en meget stor
omstillingsproces med henblik på at kunne imødekomme fremtidens opgaver.
Forsvarets opgaver er i dag kendetegnet ved, at de løses i en international ramme, ofte i
et asymmetrisk miljø, hvor enhederne er indsat mod irregulære styrker.
Forsvaret har udgivet Forsvarets strategier – en del af forsvarets mission, vision og
strategier, som er baseret på FKO direktiv LE 121-0.
Forsvarets strategier er udviklet på baggrund af Forsvarets mission og vision, og går i
detaljen og fortæller, hvilke prioriteter der er vigtige for at nå visionen, og hvordan vi opnår
den.
Under delstrategi for søværnet nævnes følgende:
- Søværnet skal styrke evnen til multinationalt, globalt og kontinuerligt at deltage i
etablering og opretholdelse af kontrol med et kystnært operationsområde på alle trin
af konfliktskalaen.
- Søværnet skal bevare evnen til at lede kystnære operationer med global
rækkevidde for en afgrænset periode.
Specialet stiller spørgsmålstegn ved, om Søværnet kan løse denne opgave, eller om der
er behov for en joint tilgang til operationerne.
Specialet tager udgangspunkt i den danske definition af kystnære operationer og
analyserer, hvad strategien for disse operationer betyder, og hvad forsvaret skal kunne
løse af opgaver.
Analysen arbejder ud fra krigsføringens kredsløb med det formål at identificere, om der er
balance mellem doktrin, teknologi og organisation i forhold til den givne strategi og de i
specialet analyserede afledte opgaver.
Med udgangspunkt i Forsvarets kapaciteter som helhed og derefter Søværnets
ambitionsniveau, redegøres der for, hvad Forsvaret råder over som helhed, og hvad vi vil.
Den følgende analyse identificerer derefter, hvad Søværnet reelt bør kunne løse af
opgaver, og hvad Søværnet derefter kan løse.
Ved at påvirke krigsføringens kredsløb med faktorerne vil, kan, og bør, og supplerer det
med indhentede erfaringer, vil det være muligt at give svar på specialets hovedspørgsmål.
Den indledende analyse viste, at der i vid udstrækning er balance i kredsløbet i forhold til
nuværende organisation, teknologi, doktrin og Søværnets ambitionsniveau.
Opgaveanalysen viste derimod, at Søværnet ikke vil være i stand til at løse samtlige af de
opgaver, som kan henledes under kystnære operationer, og at svaghederne lå i
nuværende organisation. Det var især på området omkring magtprojektering ind over land,
at svaghederne blev identificeret.
Men for at specialet ikke skulle tage en urealistisk drejning og pege på en
kapacitetsopbygning som ikke vil være mulig, blev der set på, hvilke andre muligheder der
forelå for at bringe kredsløbet i balance. Her kom den multinationale ramme i spil. Det
måtte identificeres, hvad Danmark kunne dække ind under denne ramme, og hvad der
nødvendigvis måtte løses i en national ramme. Et af de områder var evnen til at beskytte
og om nødvendigt undsætte egne borgere.
UKLASSIFICERET
6

UKLASSIFICERET
Denne konstatering, holdt op mod Søværnets muligheder betød, at fokus i fremtiden især
bør ligge her.
Dette leder frem til specialets konklusion. Det danske ambitionsniveau med en
international værktøjskasse og en global patrulje kontinuerligt indsat i en multinational
ramme ses at være i balance i forhold til doktrin, teknologi og organisation. Men dette kun
så længe, der opereres til vands. Hvad angår operationer ind over land må Søværnet
fokusere på en doktrinudvikling, der tilgodeser dette, og i vid udstrækning have en joint
tilgang til operationerne. For kun gennem en joint tilgang til operationerne på land, vil
Søværnet kunne løse disse opgaver.
UKLASSIFICERET
7

UKLASSIFICERET
KAPITEL 1
OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING
1.1. INDLEDNING.
Formålet med dette kapitel er at afgrænse og diskutere emnet for det valgte speciale, så
der kan uddrages et hovedspørgsmål og en undertitel.
1.2. FORMÅL OG RELEVANS.
Det danske forsvar har ved implementeringen af det sidste forsvarsforlig været igennem
en omfattende transformationsproces m.h.p. at kunne møde fremtidens opgavekompleks.
En del tjenester er blevet centraliseret, og flere af forsvarets enheder er blevet nedlagt.
Ubådsvåbenet, feltartilleriets raketkastere og HAWK 1 eskadrillerne var nogle af de
kapaciteter, der blev nedlagt.
For værnenes vedkommende betød det ligeledes, at en del tjenestesteder blev lukket og
enheder sammenlagt.
Forsvaret blev ved sidste forlig transformeret om fra at være et mobiliseringsforsvar til en
mere deployerbar enhed.
Tyngden ligger i dag i helhedsperspektiver med vægten lagt på global indsættelse i det
fulde opgavespektrum og på alle trin af konfliktskalaen. 2
Det fulde opgavespektrum dækker over alt mellem absolut fred/fredelig interaktion og
absolut/generel krig. 3 Det betyder, at forsvaret skal kunne løse militære opgaver i rammen
af ”Peacetime Militaty Engagement (PME)”, ”Peace Support (PS)”, Counter Insurgency
(COIN) 4 ” og ”Major Combat (MC)”.
Såvel Hæren som Søværnet og Flyvevåbnet er i dag involveret i internationale operationer
rundt omkring i verden. Selv om de to sidstnævnte værn stadig må holde fokus på
nationale opgaver som miljøovervågning, fiskeriinspektion, søredning og
afvisningsberedskab m.m., så fylder internationale operationer mere og mere i den
militære dagligdag.
Selv om danske enheder har været indsat i krigs- og kriseområder gennem mange år, så
er det først med indsættelsen af enheder i Irak i 2003, at operationer som COIN er blevet
en del af den militære dagligdag i internationale operationer. Dermed ikke sagt, at
operationerne i eksempelvis Bosnien og Kosovo har været ufarlige. Men begivenhederne
den 11. september 2001 satte på mange områder punktum for den hidtidige anvendelse af
danske styrker. Fra at have været et forsvar, der generelt løste fredsbevarende - og
fredsskabende opgaver, blev det i nuværende forlig besluttet, at forsvaret skulle anvendes
aktivt og mere offensivt i den globale kamp mod terror.
Denne beslutning medførte blandt andet, at specialoperationsstyrker fra Jægerkorpset, og
Frømandskorpset, samt dele af Flyvevåbenet blev indsat i Afghanistan i 2002 som en del
af Operation Enduring Freedom 5 . Søværnet og Hæren deltog i Operation Iraqi Freedom 6 i
1
Luftværnsmissil, Homing All the Way Killer.
2
Forsvarets Strategier – en del af forsvarets mission, vision og strategier, s.11-19.
3
IMO handbook operational parameters, DEC 2008, pkt. 4.1.2.
4
Counter Insurgency kan oversættes til oprørsbekæmpelse.
5
Den amerikansk ledede operation i Afghanistan. Operationen må ikke forveksles med NATO’s ISAFmission
i landet.
UKLASSIFICERET
8

UKLASSIFICERET
2003 med ubåd og et landmilitært bidrag, hvor sidstnævnte dog først blev indsat efter
landkrigen var erklæret afsluttet. Selv om Danmark ikke har kampenheder i Irak mere, så
er der til gengæld en bataljonskampgruppe indsat i Helmand-provinsen som en del af
NATO’s ISAF-styrke. På den maritime side har Danmark i en periode ledet Task Force
150 (TF-150) ud for Afrikas Horn med opgave at udøve Maritime Security Operations
(MSO) som en del af Operation Enduring Freedom. 7 Opgaven har været udført af det
fleksible støtteskib ABSALON og dele af Frømandskorpset.
Og netop det maritime miljø i verden betyder i dag mere end nogensinde. Mere end 70 %
af jordens overflade er dækket af vand, størstedelen af verdens handel går over søvejen,
og omkring 90 % af verdens befolkning lever inden for 300 sømil af havet 8 . Dertil kan
nævnes, at over 150 af FN’s 192 medlemsstater er kyststater. Det antages derfor, at en
stor del af de globale økonomiske og politiske aktiviteter i dag og i fremtiden vil foregå
inden for et kystbælte på en 200-300 sømil. Da Danmark er en af verdens største
søfartsnationer, der står for en stor del af den globale transport af varer til søs, så må
kystnære operationer i et globalt perspektiv have danske nationale interesser (Se figur
1.1).
Og netop kystnære operationer har
Søværnet altid gennemført. Under den
kolde krig var opgaven at imødegå en
eventuel invasion fra øst i Østersøen.
Men datidens opgaver kan ikke sidestilles
med nutidens udfordringer. Under den
kolde krig opererede Søværnet ud fra en
kyst, som var eget territorium.
Man havde altså et sikret bagland med
forholdsvis korte forsyningslinier.
Sådan er situationen ikke i dag. I dag er
der tale om den omvendte verden.
Tager man eksempelvis TF-150 ud for
Figur 1.1. World trade shipping routes.
(Kilde: Præsentation IMO LEK 4-2,2-5, 13 JAN 2009)
Afrikas horn, så er der tale om en kystnær operation, der arbejder fra havet og ind og med
meget lange forsyningslinier.
Og det er her, at min undren kommer ind. Er forsvaret i stand til at leve op til de strategier,
som er beskrevet i ”Forsvarets strategier – en del af Forsvarets mission, vision og
strategier, og som omhandler kystnære operationer?
1.3. OVERORDNET PROBLEMSTILLING.
Undersøgelsen, som bærer overskriften ”Kystnære operationer”, vil tage sit udgangspunkt
i nuværende forligstekst, Forsvarets Strategier og det opgavekompleks, som Søværnet i
dag og i fremtiden skal løse sine opgaver i.
I Forsvarets strategier står der under delstrategi for søværnet følgende 9 :
- Søværnet skal styrke evnen til multinationalt, globalt og kontinuerligt at deltage i
etablering og opretholdelse af kontrol med et kystnært operationsområde på alle trin
af konfliktskalaen.
6
Det amerikansk ledede angreb på Irak i 2003.
7
http://www.forsvaret.dk/SOK/INTERNATIONALT/TF150/Pages/default.aspx
8
AJP 3.1, pkt. 0102.
9
Forsvarets strategier – en del af Forsvarets mission, vision og strategier, s. 18.
UKLASSIFICERET
9

UKLASSIFICERET
- Søværnet skal bevare evnen til at lede kystnære operationer med global
rækkevidde for en afgrænset periode.
Et af de første spørgsmål, som der ud fra delstrategien kan rejses er, hvad man i et dansk
perspektiv mener med begrebet ”Kystnære operationer”. Et overordnet spørgsmål kunne
være, om kystnære operationer er et rent søværns anliggende, eller om der er behov for at
tænke værnsfælles, det vil sige at have en ”joint” tilgang til begrebet 10 . Ser man på andre
internationale operationer, som danske enheder deltager i, så opererer samtlige i et ”joint”
miljø, hvor minimum to værn er repræsenteret. Og når der er tale om operationer i et
kystnært område, så kan land- og luftoperationer ikke udelukkes. Kan Danmark leve op til
det?
En indfaldsvinkel på begrebet kunne derfor være, om Søværnet for nuværende er i stand
til løse de opgaver, som kan identificeres og analyseres som liggende indenfor strategien.
Og hvis Søværnet så ikke kan løse opgaverne, hvad kræves der inden for organisation,
teknologi og doktrin, for at opgaverne kan løses. En konklusion kunne pege i retning af,
hvad der skal til for at Søværnet fuldt ud kan leve op til strategien for kystnære
operationer.
En anden vinkel kunne være at tage udgangspunkt i nuværende organisation, teknologi og
doktrin med henblik på at identificere, hvad Søværnet for nuværende kan løse af opgaver.
Her kunne konklusionen pege på, hvad Danmark ville kunne løse af opgaver selvstændigt,
og hvor vi i højere grad skal samarbejde med NATO-partnere eller andre allierede.
Spørgsmålet er derfor, hvilken af de to indgangsvinkler undersøgelsen bør tage.
Hvis man tager udgangspunkt i folkerettens princip om statens suverænitet og retten til
selvforsvar, herunder beskyttelse af egne borgere i og uden for landets grænser 11 , kan
fokus rettes mod, at Søværnet skal kunne løse alle opgaver selvstændigt. Det taler
således for, at undersøgelsen bør fokusere på, hvad Søværnet skal kunne, og hvad der
skal til for at opnå målet.
Modsat må det også overvejes, om det er realistisk at tro, at Danmark i fremtiden vil kunne
opbygge og vedligeholde de påkrævede kapaciteter, som skal til for at kunne løse alle
opgaver nationalt. Men hvis man udelukkende ser på nuværende muligheder inden for
doktrin, teknologi og organisation, så kan man hurtigt begrænse sig derhen, at man kun
ser på det man kan, og ikke på det man bør kunne.
Undersøgelsen bør derfor tage sigte mod, hvad der skal til for at kunne løse alle opgaver,
der kan identificeres at høre under begrebet kystnære operationer. Men da Danmark
realistisk set formentlig ikke vil kunne løse alle opgaver i den internationale ramme med
nationale enheder på samme tid, bør undersøgelsen derfor arbejde hen imod, hvad der i
så fald er realistisk. Her tænkes på, hvad Danmark kan gøre selvstændigt nu og i
fremtiden, og hvor Danmark bør satse på international interoperabilitet 12 .
Erfaringer i dag viser, at ikke kinetiske tiltag 13 er nødvendige og skal medinddrages i
enhver operation. Det er dog vigtigt her at skelne mellem Civilt-Militært samarbejde
10
Det er ikke hensigten med specialet, at vurdere om Danmark skal have en værnsfælles operativ
kommando. Begrundelsen er, at der i forligsteksten ikke lægges op til dette, hvorfor det derfor ses irrelevant.
11
Artikel 51 i FN pagten.
12
Her tænkes primært i rammen af NATO eller en koalition. Da Danmark ikke er medlem af WEU, vil EU ikke
blive taget i betragtning.
13
Når der tales om kinetiske tiltag, er der tale om brug af våbenmagt.
UKLASSIFICERET
10

UKLASSIFICERET
(CIMIC) på de lavere niveauer og så samtænkning på strategisk niveau. 14 Spørgsmålet er
så, om CIMIC og samtænkning skal medinddrages i opgaven. Der er ingen tvivl om, at
CIMIC ikke kan udelukkes, og når regeringen inkluderer kapacitetsopbygning i forbindelse
med indsatsen mod pirateri, så må de militære forudsætningsskabende i forhold til emnet
medtages. 15
1.4 PROBLEMFORMULERING OG HOVEDSPØRGSMÅL.
Under specialets overskrift ”Kystnære operationer”, udledes følgende problemformulering:
Søværnet skal bevare evnen til multinationalt, globalt og kontinuerligt at deltage i
etablering og opretholdelse af kontrol med et kystnært operationsområde på alle trin af
konfliktskalaen. Søværnet skal bevare evnen til at lede kystnære operationer med en
global rækkevidde for en afgrænset periode. Kan Søværnet det?
Med afsæt i en diskussion af begrebet ”Kystnære operationer” som et teoretisk begreb,
analyseres, hvad strategien for kystnære operationer betyder, og hvad der skal løses af
opgaver.
Det identificerede opgavekompleks sammenlignes derefter med nuværende doktrin,
organisation og teknologi med det formål at få afklaret, hvordan eller hvad der skal til, for
at Søværnet kan løse opgaven. Derved svares der på spørgsmålet:
Hvad indbefatter de operative perspektiver i den danske strategi for kystnære
operationer?
For at kunne svare på dette spørgsmål, er der blevet identificeret et antal underspørgsmål,
som har til formål at danne grundlag for at kunne svare på hovedspørgsmålet.
I. Hvorledes defineres kystnære operationer i dansk terminologi?
En diskussion af begrebet i et dansk perspektiv er nødvendig. Især hvis det stilles overfor
det engelske begreb ”littoral warfare”, som bruges i blandt andet NATO-sammenhæng.
Spørgsmålet er, om der er forskel, og om eventuelle forskelle vil have en relevant
betydning i forbindelse med en sammenligning mellem danske – og udenlandske enheder.
II. Hvilke opgaver skal vi kunne løse?
En analyse af dette område er central og vil udgøre teorien, som undersøgelsens
redskaber skal kunne håndtere i en idealsituation. Krigsføringens kredsløb vil blive
anvendt som undersøgelsesredskab.
III. Er kystnære operationer et rent anliggende for Søværnet, eller er der noget, som taler
for en Joint tilgang?
Kystnære operationer er specifikt nævnt under delstrategi for Søværnet 16 . Men hvad er
kendetegnende ved operationerne, og hvorledes ser andre nationer nationalt på begrebet?
Og på hvilket niveau giver det mening at tale om jointness i et dansk perspektiv?
14
Forskellen mellem CIMIC og samtænkning er, at CIMIC, udelukkende er til støtte for militære operationer,
mens samtænkning samspil mellem det militære og civile til fordel for civilbefolkningen.
15
Regeringsgrundlag 2007, mulighedernes samfund, s.66.
16
Jf. note 4.
UKLASSIFICERET
11

UKLASSIFICERET
IV. Kan det danske forsvar løse opgaverne med nuværende organisation? Hvis ikke, hvad
kræver det så?
Hvis Danmark, som det anføres i delstrategien for Søværnet, vil kunne bevare evnen til at
lede kystnære operationer, er det så nødvendigt, at vi skal kunne løse alle opgaver
selvstændigt?
Kræver det, at der oprettes nye typer af enheder, eller kan almindelige enheder løse
opgaverne?
1.5 BEGREBSAPPARAT OG DEFINITIONER.
Følgende nøglebegreber bliver anvendt med henblik på forståelse af kapitel 1, og de vil
blive anvendt i forhold til den definition, som er beskrevet. Såvel danske som
engelsk/amerikanske udtryk vil blive anvendt på nationalsproget, og direkte oversættelser
vil kun blive anvendt, såfremt der i betydningen er overensstemmelse mellem det danske
og det engelsk/amerikanske.
Kystnære operationer >< Littoral Warfare:
Forsvarets strategier anvender udtrykket kystnære operationer i afsnittet om delstrategier
for Søværnet. I engelsk sprogbrug anvendes udtrykket Littoral Warfare, og spørgsmålet er,
om der er sammenfald mellem den danske definition og definitionen på Littoral Warfare.
Kan de umiddelbart sidestilles eller ej. USA anvender eksempelvis udtrykket til at skelne
mellem begreber som ”open – ocean war fighting (blue water) og Littoral warfare (brown
water). Dette skal blandt andet ses ud fra det forhold, at USA har kapaciteter til at gøre
begge dele. Ligheder og forskelle mellem de to begreber vil blive analyseret i opgaven,
selv om der sprogligt vil blive anvendt det danske udtryk.
Joint:
Med joint menes der værnsfælles og dækker derfor over en indsættelse af enheder fra
minimum to værn. Specialet arbejder primært ud fra det danske forsvars tre værn, Hæren,
Søværnet og Flyvevåbenet, men da specialoperationsstyrker kan indsættes selvstændigt,
vil disse derfor også få selvstændig status. Specialet vil ikke tage stilling til, om der er
behov for en værnsfælles operativ kommando, dvs. et joint hovedkvarter for operative
styrker. Begrebet joint er derfor kun en operativ indfaldsvinkel til en given opgave, udført af
et specifikt værn, her Søværnet.
Combined:
Dette udtryk dækker over indsættelse af enheder fra flere nationer i en operation, og
combined vil kunne optræde sammen med joint.
CIMIC og samtænkning.
CIMIC den koordination og det samarbejde, der - for at bidrage til løsning af den militære
opgave - skabes og vedligeholdes mellem den militære fører og civile aktører, herunder
den lokale befolkning og lokale autoriteter, og nationale, internationale og ikke-statslige
organisationer og agenturer. 17
Samtænkning sigter mod stabiliseringsindsatser, der imødekommer elementære
humanitære behov, hjælper sårbare og udsatte grupper og skaber direkte resultater for
lokalbefolkningen i deployeringsområdet. Som eksempler herpå kan nævnes reetablering
17 FKO DIR PL 190-1.
UKLASSIFICERET
12

UKLASSIFICERET
af infrastruktur, der sikrer adgang for egentlige humanitære hjælpeindsatser, reetablering
af offentlige bygninger, herunder bl.a. genetablering af lokal administration og
myndighedsudøvelse inklusive politi- og retsvæsen, skoler og sundhedscentre,
genetablering af vand og elforsyning og støtte til civile hjælpeorganisationer. 18
Det er vigtigt at sondre mellem CIMIC og samtænkning såvel konceptuelt som i praksis.
Hvor samtænkning kan ses som den fulde statslige pakke er CIMIC et element i den
militære del af den samlede pakke. CIMIC er et redskab for den militære fører, og CIMIC
understøtter som udgangspunkt kun militære operationer. Såfremt der i et indsatsområde
ikke er andre end militære enheder tilstede, kan CIMIC udføre opgaver, der reelt hører
under den civile del af samtænkning.
Da dette er et militært emne, vil kun CIMIC forhold blive behandlet. Samtænkning vil på
den anden side blive anvendt i forbindelse med perspektiveringen.
Afgrænset periode:
Forsvarets strategi arbejder i forbindelse med kystnære operationer med begrebet
afgrænset periode. Det skal derfor afklares, hvad der menes, når man siger afgrænset
periode eller kort tid. Ser man på Hærens operationer i dag, er der i eksempelvis
Afghanistan tale om lang tid. Operationen har kørt i mange år, hvor enhederne bliver
skiftet hvert halve år. Derfor defineres en afgrænset periode i dette speciale som et
tidsrum, hvor der ikke er behov for planlagte udskiftninger af personel. Opgaven
planlægges af og løses af det samme personel. Skal det overføres til et tidsrum, så vil det
være op til en 6 måneders periode.
1.6 AFGRÆNSNINGER.
Specialet begrænser sig til kun at omfatte operationer i rammen af Kystnære operationer
indenfor en kortere tidsramme. At der er tale om en kortere tidsramme, begrundes i
forsvarets eget ambitionsniveau, der er beskrevet under delstrategi for Søværnet. 19
Forhold i tilknytning til længerevarende og især hærtunge operationer som Irak og
eventuelt Afghanistan vil ikke blive medtaget. Kystnære operationer som et led i en
eventuel ”First Entry”, der kan overgå til en længerevarende operation, vil på den anden
side ikke blive udelukket. Dette begrundes i, at Danmark er aktiv i forbindelse med NATO
Responce Force (NRF). Således ville både NRF 4 (Spejdereskadron) og NRF 10
(Panserinfanteribataljon) kunne have været aktiveret og indsat i forbindelse med en
kystnær operation. Og det kan heller ikke afvises, at NRF 14 (Stab/Danske Division) vil
kunne blive indsat i samme, når enheden er klar og på beredskab fra januar 2010.
Økonomiske beregninger i forbindelse med en mulig udvidelse af operationskonceptet,
herunder beregninger for oprettelse af nye enheder og indkøb af nyt materiel, vil ligeledes
ikke indgå i undersøgelsen. Dette med den begrundelse, at undersøgelsen bliver foretaget
ud fra operative perspektiver og ikke ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt.
Forhold som blandt andet samtænkning med Udenrigsministeriet, IO og NGO vil som
udgangspunkt kun blive medinddraget, såfremt der er forhold, der direkte har indflydelse
på den operative opgave.
Det kan dertil give undersøgelsen mere dybde, hvis erfaringer og tendenser fra andre
lande blev inddraget. Her tænkes ikke primært på erfaringer og tendenser fra lande som
18
Afsnittet er taget ud af gældende forsvarsaftale.
19
Jf. note 4.
UKLASSIFICERET
13

UKLASSIFICERET
USA, Storbritannien eller Frankrig, da disse lande er for store til at lade sig sammenligne
med Danmark. Spørgsmålet er så, hvilke lande der ligner Danmark. Indledningsvis kunne
man pege på Norge og Sverige. Men netop på dette område ligner de os ikke. Begge
lande opererer i en joint ramme, og hvis man ser på Sverige, så er deres tilgang til
kystnære operationer primært set i nationalt forsvars øjemed. 20 Holland kunne være en
anden mulighed, men da landet råder over et marinekorps og luftmobile enheder, er deres
muligheder meget større. Danmark er på mange områder unik i forhold til dette emne.
Forsvarsmæssigt råder vi over meget begrænsede ressourcer samtidig med, at vi er en af
verdens største søfartsnationer. Hvis man kan tale om, at der skal være en form for
balance mellem interesser og evnen til at håndhæve disse, så er der i dansk et perspektiv
meget stor forskel. Derfor vil sammenligninger med andre blive på det principielle område,
og så kan doktrinære principper og indgangsvinkler fra lande som USA og Storbritannien
kan anvendes. Bare der tages forbehold for landenes muligheder og kapaciteter i forhold
til Danmark.
Erfaringer og tendenser vil derfor blive anvendt empirisk i analysen, når denne skal holdes
op mod teorien.
1.7 TEORI.
Den overordnede teori og hypotese i undersøgelsen er, at Danmark med nuværende
organisation, doktrin og teknologi ikke ses i stand til at leve op til de strategier, som er
beskrevet i ”Forsvarets strategier – en del af Forsvarets mission, vision og strategier og
som omhandler kystnære operationer.
1.7.1. Teoretisk grundlag.
Specialet tager udgangspunkt i følgende empiri:
• Forsvarsministeriets forligstekst af 10. juni 2004.
• Forsvarets Strategier – en del af forsvarets mission, vision og strategier, udgivet af
Forsvarskommandoen (FKO) i december 2007, baseret på FKO direktiv LE121-0.
• AJP 3.1, Maritime Operations, dated April 2004, incl. change 1, dated March 2006.
• Lærebog i Søkrig, Søværnets Officersskole, 3. udgave 2004.
1.7.2. Undersøgelsesredskaber.
Problemformuleringen og hovedspørgsmålet lægger op til en analyse med fokus på
forholdet omkring organisation, teknologi og doktrin. Til dette findes teorien om
krigsføringens kredsløb 21 anvendelig. Denne teori bygger på en indbyrdes sammenhæng
mellem doktrin – teknologi – organisation, tre komponenter der påvirker hinanden, og som
aldrig vil være i en optimal balance. Omkring dette indre kredsløb findes der et ydre
kredsløb, som består af samfundets ideologi, den politiske struktur og udviklingsniveauet.
Selv om det ydre kredsløb påvirker komponenterne i det indre, og dermed den dynamiske
tilpasningsproces, der konstant pågår i mellem dem, så vil kredsløbet ikke blive
medinddraget i væsentligt omfang som en variabel. Dette begrundes i, at der arbejdes ud
fra en gældende forligstekst og en overordnet fastlagt strategi.
Ved at anvende denne teori, vil det være muligt at få afdækket muligheder, begrænsninger
og behov.
20 http://www.youtube.com/watch?v=Bs_Zz4CC7go.
21 Forsvarsakademiets ”Carl Von Clausewitz - Om Krig”, Bind III side 959
UKLASSIFICERET
14

1.8 METODE OG STRUKTUR.
UKLASSIFICERET
1.8.1. Operationalisering af teori.
Ovennævnte teori vil indledningsvis blive anvendt til at belyse Forsvarets situation, som
den ser ud i dag. Modellen bliver anvendt til at vise, hvad Forsvaret som helhed råder over
af kapaciteter, hvilke muligheder det giver, og hvad primært Søværnet vil med kystnære
operationer. Det diskuteres derefter kort, om der er balance i trekanten, og om vi kan det,
vi gerne vil.
Disse faktorer bliver derefter holdt op mod, hvad Søværnet reelt bør løse af opgaver i
forhold til kystnære operationer. Der ses således på sammenhængen mellem det vi vil, det
vi kan, og det vi bør kunne. Trekanten bliver påvirket af faktorer med henblik på at se, om
der stadig er balance.
Doktrin
Erfaringer
Organisation
Har og vil
Sammenligningen skal give svar på, om vi i forhold til doktrin, teknologi og organisation
kan det, vi skal, og hvis vi bør kunne mere, end det vi vil, hvor er der så ikke balance i
trekanten.
Overordnet vil teori ikke blive blandet sammen med empiri og lessons learned/identified,
men faktorerne vil blive anvendt til at se på, hvad der fremadrettet bør gøres.
1.8.2. Analysemodel.
Som udgangspunkt for valg af analysemetode, anvendes den operative analysemodel 22 ,
der er opbygget med en opgaveanalyse, en analyse af de situationsdannende faktorer,
samt opstilling af mulige løsninger. Ud fra dette kan der foretages en analyse af de mulige
løsninger m. h. p. at vælge den bedst egnede løsning.
Modellen kan i denne undersøgelse ikke anvendes i sin rene form. Dels fordi der ikke
arbejdes med en konkret operativ opgave, og dels fordi en konkret modstander ikke kan
identificeres. Modellen i justeret form er vist nedenfor og beskrevet i prosa i bilag 1.
22 HO KOMP FØRV bilag 11, SEP 2007.
Opgave
UKLASSIFICERET
Skal/bør
Teknologi
15

UKLASSIFICERET
Model af anvendt analysemetode
Kapitel 1
Emne, teori, metode mv.
Afgrænsning og forudsætninger
Kapitel 2
Redegørelse af begrebet ”Kystnære operationer.”
Herunder en sammenligning af begrebet i forhold definitionen
”Littoral Warfare”.
Kapitel 3
(Hvad vi har og hvad vi vil)
Redegørende analyse af forsvarets nuværende doktrin,
teknologi og organisation i forhold til kystnære operationer.
Kapitel 4
(Hvad vi skal kunne)
Opgaveanalyse. Hvad skal
forsvaret kunne løse af
opgaver?
UKLASSIFICERET
Kapitel 5
(Hvad vi kan)
Analyse af de
situationsdannende faktorer.
Hvad kan forsvaret løse af
opgaver?
Kapitel 6
Sammenligning af kapitel 4 og 5, holdt op mod kapitel 3.
Konklusion.
Kapitel 7
Perspektivering.
16

UKLASSIFICERET
1.9 KILDEKRITIK
Nuværende forligstekst blev indgået i 2004 23 , og aftalen dækker over forsvarets ordning
fra 2005 – 2009. Forliget er derfor ikke nyt, og det vil blive afløst af en ny aftale i 2009.
Forudsætningerne for forliget er derfor af ældre dato, men om konklusionerne er
forældede kan derfor diskuteres.
Med indgåelse af forliget i 2004, blev det bestemt, at Forsvaret som følge af den
sikkerhedspolitiske udvikling, skulle styrke kapaciteten på to centrale områder:
1) Internationale deployerbare militære kapaciteter og 2) Evnen til at imødegå
terrorhandlinger og deres virkninger. Disse to områder kan dokumenteres at være ligeså
aktuelle i dag som i 2004. Danmark har i dag fokus på internationale operationer, hvilket
arrangementerne i Afghanistan og ud for Somalias kyst taler for.
Forliget giver FN en central rolle, og det understreges af FN’s rolle og udvikling skal
støttes. Selv om lovligheden af den danske aktive deltagelse i Operation Iraqi Freedom
stadig diskuteres, er der intet som taler imod, at Danmark i fremtiden vil nedtone FN’s
fremtidige rolle. De principielle beslutninger af forliget vurderes derfor stadig at være valide
i forhold til situationen i dag.
Forsvarets Strategier – en del af forsvarets mission, vision og strategier er udgivet i
december 2007, og vurderes på alle områder som værende opdateret empiri.
23 Aftale om forsvarets ordning fra 2005-2009 af 10. juni 2004.
UKLASSIFICERET
17

UKLASSIFICERET
KAPITEL 2
MARITIME OPERATIONER
2.1 Indledning.
Dette kapitel omfatter en diskussion af begrebet ”Kystnære operationer” i rammen af
maritime operationer generelt. Diskussionen vil omfatte betydningen i et dansk perspektiv,
samt en afklaring af dette i forhold til det engelsk/amerikanske begreb ”Littoral Warfare”.
Kapitlet skal munde ud i en endelig afklaring af begrebets betydning, og om der kan
drages paralleller til samarbejdspartneres definitioner. Slutteligt vil kapitlet diskutere, om
der i den danske opfattelse af doktrinen kan ses principielle ligheder med andre nationer,
hvor tyngden vil ligge hos de primære samarbejdspartnere, her USA og Storbritannien.
2.1.1. Baggrund.
Maritime operationer har næsten altid spillet en afgørende rolle i konflikter verden over.
Historisk set har hær- og flådeenheder kunnet kæmpe selvstændigt. Man da
flyvemaskinen blev opfundet og gjort anvendelig til krigsbrug over lange afstande, steg
behovet for flystøtte overalt og dermed behovet for en joint tilgang til operationer.
I dag er det utænkeligt at planlægge større operationer, uden der minimum er to værn
repræsenteret.
Eneste undtagelse er kystnære operationer. Her har der altid været behov for en joint
tilgang til operationer. 24
Afslutningen af den kolde krig betød ændringer for de væbnede styrker verden over. Indtil
Sovjetunionens (USSR) fald og opløsningen af Warszawa-pagten (WAPA) var verden
generelt delt i to, og selv om der var tale om en kold krig var sikkerhedssituationen i store
træk stabil og forudsigelig. På trods af at man levede i en bipolar verden med en konstant
nuklear trussel hængende over hovedet, så hjalp dette våbenkapløb paradoksalt nok med
at opretholde et status quo og en generel magtbalance i den resterende del af verden.
Men begivenhederne i starten af 1990’erne ændrede dette markant. Verden blev
foranderlig, og det eneste sikre var på mange områder usikkerhed og ændringer.
Til søs ændrede det maritime fokus sig fra håndtering af en global maritim trussel til
projektering af magt og indflydelse tættere på land. Dermed ikke sagt, at maritim
herredømme på åbent hav var blevet irrelevant, men det tidligere fokus på open-water
eller blue water har med årene ændret sig til et fokus på magtprojektering og indflydelse i
et kystnært område.
2.2. Den maritime rolle i NATO. 25
Maritim styrke spiller en afgørende rolle for enhver NATO-commander på det operative,
jointe niveau. Tilstedeværelsen af slagkraftige flådeenheder er med til at skabe
langsigtede løsninger, uanset om der er tale om PME eller MC.
Maritime operationer dækker alle aktioner eller foranstaltninger en flådeenhed kan
foretage sig på -, under- eller over havoverfladen afhængig af den pågældende opgave
eller mission.
24
http://www.historie.sdu.dk/rubicon/2002a/Hillingsoe.html. Den militære anvendelse af krigshistorie af
Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø.
25
AJP 3.1., sec III, s. 1-8 – 1-13.
UKLASSIFICERET
18

UKLASSIFICERET
De maritime operationer inkluderer mange forskellige opgaver, med det formål enten at
opnå eller udnytte Command of the Sea, Sea Control, Sea Denial og/ eller Maritime Power
Projection. 26
Command of the Sea betyder, at egne enheder frit kan bevæge sig på havet, hvorimod
modstandernes forhindres i det. I ultimativ forstand betyder det, at alle modstanderens
maritime enheder skal ødelægges.
Sea Control betyder, at enheder i specifikke områder og i specifikke perioder kan bevæge
sig frit og omfatter kontrol med luftrum, overfladen samt under overfladen. Det medfører
ikke, at modstandernes maritime skal ødelægges, og vil altid være en balancegang
mellem fri bevægelsesfrihed og en kalkuleret risiko. Under alle omstændigheder vil
luftoverlegenhed være en forudsætning for en robust Sea Control.
Sea Denial betyder, at en part nægter sin modstander kontrol med det samme område.
Sea Denial er ikke et koncept, der i afgjort betydning er forskellig fra Sea control, men det
er anvendeligt, hvis Sea control bevidst fravælges eller af nød ikke kan opnås.
Maritime Power Projection er brugen af maritim magt til at opnå indflydelse på land. Og
netop Maritime Power Projection er en vigtig maritim del af kystnære operationer. Maritime
Power Projection udnytter Sea Control til at få adgang ind i et kystnært område m.h.p. at
løse en given, og ofte offensiv opgave, som kan dække hele operationsspektret fra PME til
MC.
NATO arbejder generelt med et antal områder indenfor maritim krigsførelse, som hver for
sig eller sammen kan være en del af Maritime Power Projection. 27 Disse dækker over Antiair
Warfare (AAW), det vil sige forsvar mod luftbårne trusler, og er en del af det samlede
jointe luftforsvar. Antisubmarine Warfare (ASW) er en kompleks type af operation, der går
ud på at forhindre modstanderen i at bruge sine ubåde, og hvor koordination og
indsættelse inkluderer kapaciteter i alle dimensioner. Antisurface Warfare (ASUW) dækker
over kamp mod overfladetrusler. Hvor de to første er mere defensive i deres natur omfatter
ASUW mange offensive elementer, eksempelvis m.h.p. at opnå Sea control.
Naval Mine Warfare (NMW) dækker over såvel minelægning som imødegåelse af
modstanderens søminer, sidstnævnte betegnet som Mine Counter Measures (MCM).
Begge dele i såvel offensive- som defensive situationer. Strike Warfare dækker over de
maritime operationer, der retter sig mod mål på land af såvel strategisk- som operativ- eller
taktisk betydning.
Electronic and Acoustic Warfare (EAW) er krigsførelse i de elektromagnetiske – og
akustiske områder og dækker over såvel offensive – som defensive foranstaltninger.
Amphibious Warfare er en kompleks operation, der er offensiv i sin natur og som
inkluderer alle typer af enheder på samme tid og i samme rum. Kampmåden er meget
fleksibel, da den hverken kræver havnefaciliteter eller flyvepladser offensivt for at blive
gennemført. De fleksible muligheder giver derfor modstanderen adskillige udfordringer på
såvel operativt – som taktisk niveau.
Det sidste område, som vil blive nævnt er Naval Cooperation and Guidance for Shipping,
der omhandler koordination mellem civil skibstrafik og militære enheder under kriser og
konflikter.
Operationer og konflikter til søs kan for det meste ikke ses isoleret. Men ofte er det på
land, at det endelige end-state (sluttilstand) opnås, også selv om det maritime bidrag er
det dominerende. Den maritime rolle vil derfor ofte være at se som en støttende faktor i en
joint opgaveløsning.
26 Definitioner jf. AJP 3.1, pkt. 0120 (2).
27 AJP 3.1., kap. 1, sec. V, s.1-22 – 1-25.
UKLASSIFICERET
19

2.3. Kystnære operationer.
UKLASSIFICERET
2.3.1. De kystnære karakteristika 28 .
I kontrast til åbent hav, er det kystnære område påvirket af et unikt sæt af miljømæssige
forhold, som der skal tages forbehold for i forbindelse med planlægning af operationer.
Geografi:
Det geografiske omfang af en kystlinje kan variere over alt fra flad strand med sandbund til
klippefyldt øhav eller dybe fjorde med meget varierede vanddybder.
De generelle forhold gør, at varslings- og reaktionstider for en enhed, der befinder sig til
søs og har fokus ind mod kysten, nedsættes betragteligt. Jo tættere på kysten en enhed
befinder sig desto større og mere kompliceret bliver håndteringen af situationen, som igen
nedsætter reaktionshastigheden. Dertil kommer, at sårbarheden overfor en modstanders
våbensystemer forøges, jo tættere man er på land.
Modsat vil en forsvareres muligheder for et effektivt forsvar af en kystlinje forøges, jo mere
uoverskuelig kysten er.
Hydrografi:
Minetruslen er generelt høj i et kystnært område. Foranstaltninger til detektering af miner
bliver i højere grad hæmmet af bunden, kysten og forskellige vandlag, så som fersk- og
brakvand fra floder og lign.
Gennemførelse af eksempelvis amfibiske operationer kræver derfor et meget stort
kendskab og afleder derfor mange rekognosceringsbehov.
Atmosfære:
Vejrets omskiftelighed har ligeledes stor betydning, da ændringer i fugtighed og lign. ofte
påvirker den elektromagnetiske udbredelse fra sensorer og andet. Igen kræver det et
indgående kendskab til områder og afleder mange rekognosceringsbehov.
Befolkning:
Som nævnt i punkt 1.2., bor hovedparten af verdens befolkninger i kystnære områder.
Derfor vil der ofte være en forøget signaltrafik, som man skal kunne håndtere og beskytte
sig imod, og nedkæmpelse af mål på land kræver en stor grad af nøjagtighed.
Militære faktorer:
En indsættelse i et kystnært område udsætter ens enheder for trusler fra alle tre
komponenter, land, luft og sø. En enhed, der opererer i et sådant område må derfor være i
stand til at imødegå alle disse trusler på samme tid. Dette betyder nødvendigvis, at
enheder i offensive operationer bør reduceres i størrelse jo tættere på kysten de kommer,
samtidig med, at deres defensive kapaciteter forøges.
Dette afleder endnu et dilemma. Små enheder er i forhold til større formationer mere
afhængige af hyppig- eller tæt opsluttet logistik, som igen afføder et behov for defensive
foranstaltninger til opretholdelse af ”Sea Lines of Communications (SLOC).”
2.3.2. Kystnære operationer i NATO perspektiv.
Der findes ikke nogen officiel NATO definition på, hvad kystnære operationer er.
I et NATO perspektiv beskrives et kystnært område således:
The littoral means: In military operations, a coastal region consisting of the seaward area
from the open ocean to the shore that must be controlled to support operations ashore,
and the landward area inland from the shore that can be supported and defended directly
from the sea. Control of the area in the littorals is often essential to dimensional
28 AJP 3.1, pkt. 0131.
UKLASSIFICERET
20

UKLASSIFICERET
superiority. Maritime operations in the littorals can support other components of the joint
force in many ways that are described later in this publication. One example is the seizure
of an adversary’s port, naval base or coastal air base to allow entry of other joint force
elements. (This definition does not have any implication on rules of international law of the
sea and rights and duties of states arising from rules of international law of the sea.) 29
NATO beskriver således det kystnære område som værende det område til vands, der
skal være under kontrol for at støtte en operation på land, samt det område på land, der
kan støtte og forsvares direkte fra havet. Der er altså sammenhæng mellem det til lands
og det til søs, og NATO beskriver dertil, at kontrollen med det kystnære ofte er essentiel i
f.m. at opnå overlegenhed i alle dimensioner.
Men ved brug af ordet ofte, udelukker NATO således ikke, at magt på land kan projekteres
og forsvares fra åbent hav.
Der arbejdes med to typer af indsættelser, offensiv og defensiv med tilhørende opgaver
m.m. (Se bilag 2).
2.3.3. Kystnære operationer i et dansk perspektiv. 30
Generelt og i daglig anvendelse sætter Søværnet lighedstegn mellem Littoral Warfare og
Kystnære Operationer. En Bløder definitionen er noget i retning af: ”Det område fra
stranden og ud, hvorfra man kan påvirke situationen i land”. Dette område bliver større og
større i takt med blandt andet våbenudvikling og rækkevidde af fly og helikoptere.
I daglig tale har Danmark den definition, at når man opererer ind over kontinentalsoklen
(ca. 200 m vanddybde), så er det kystnært. Dette relaterer sig primært til, hvilke doktriner
der anvendes i danske maritime operationer, samt hvilke begrænsninger det medfører i
tilfælde af våbenanvendelse. En afgørende faktor er, at man skal kunne gennemføre
offensive operationer ind i land.
2.3.4. Kystnære operationer i et britisk perspektiv.
British Maritime Doctrin beskriver det kystnære område som “Coastal sea areas and that
portion of the land which is susceptible to influence or support from the sea.”
Briterne arbejder således også med både et område på land og et til søs. Der anvendes i
forhold til NATO ikke termen ”defence”, idet der bruges termerne ”influence og support.”
Men i forhold til betydningen af termerne, udelukker de britiske ikke anvendelse af magt. 31
2.3.5. Kystnære operationer i et amerikansk perspektiv.
Det amerikanske søværn (US NAVY) definerer littorals som – those regions relating to or
existing on a shore or coastal region, within direct control of and vulnerable to the power of
Naval expeditionary forces 32 .
US NAVY beskriver dertil littoral warfare som – the ability to mass overwhelming joint and
allied force and deliver it ashore to influence, deter, contain and overcome the enemy.
Den amerikanske definition af kystnære områder dækker således over både land- og
vandområder. Det vigtige er, at områderne enten er under direkte kontrol af en maritim
styrke eller i det mindste sårbare over for denne. Udbredelsen af landområdet må derfor
29
AJP 3.1, s. 1-2, note 2.
30
Omkring det danske perspektiv er informationerne indhentet fra KK L. Gullaksen og OK K. Horn, FIIN:
SPS-TAKUV201.
31
Annex A til kapitel 1, IMO HOP DEC 2008.
32
Naval Doctrine Publication 1, Naval Warfare, Washington D.C.: Department of the Navy, 1994.
UKLASSIFICERET
21

UKLASSIFICERET
afhænge af, hvor dybt inde på land den pågældende maritime styrke enten kan række
med sine våbensystemer eller deployere en given luft-, land-, eller luftmobil enhed.
I et amerikansk perspektiv er det muligt at projektere magt fra søen og ind over land uden
man nødvendigvis skal operere i et kystnært område område. 33 De har med andre ord
midler til rådighed, som gør, at man fra et blue-water område kan operere direkte ind i
land. På den anden side erkendes det, at man i nogen udstrækning nødvendigvis bliver
nødt til at kunne operere i et kystnært område. En amfibisk landsætning vil skulle igennem
et sådant område og hvis landstyrke skal modtage logistisk støtte fra søsiden, kommer
man heller ikke uden om at skulle operere kystnært.
Beskrivelsen af kystnære operationer hænger fint sammen med definitionen på kystnære
områder. Beskrivelsen dækker over en såvel joint som en combined-joint ramme og
angiver krav om at kunne agere offensivt med henblik på at opnå effekter lige fra at kunne
udøve indflydelse til en reel militær sejr. Der er altså tale om operationer inden for det
fulde spektrum af konflikter, hvor influence kan være en fredelig interaktion i f.m.
Peacetime Military Engagement (PME) og hvor overcome kan dække over både Counter
Insurgency (COIN) og Major Combat (MC) i et krigsscenarie. Dermed må littoral warfare i
et amerikansk perspektiv dække over brug af såvel kinetiske som ikke kinetiske midler.
2.3.6. Indsættelse i et kystnært område.
Indsættelse i et kystnært område kan ske enten offensivt eller defensivt (Se bilag 2, figur
2.1.). Uanset om der er tale om defensive eller offensive indsættelser, indbefatter de hver
især en joint tilgang til operationerne (Se bilag 2, figur 2.2. og figur 2.3.)
En mere detaljeret gennemgang af opgaverne vil blive foretaget i kapitel 4.
2.4. Delkonklusion.
Et kystnært område stiller meget store krav til den part, som opererer fra havet og ind mod
land. Generelt er kystnære områder en fordel for den forsvarende part, der gennem en
joint indsættelse af sine midler, til lands, til vands og i luften, og under udnyttelse af de
naturlige forhold (vejr, geografi m.m.) kan udgøre en seriøs trussel mod en offensiv
operation.
En offensiv operation i et kystnært område må håndtere en lang række faktorer, som ikke
kan udelukkes og som kan være modsatrettede. For selv om en offensiv operation er
agerende i sin natur, må pågældende part afsætte mange defensive ressourcer af til at
beskytte sig, fordi forsvaret på mange områder har fordelene på sin side.
En offensiv operation, der eksempelvis omfatter en amfibisk landsætning, bør være så
robust og logistisk udholden, at den kan løse sin opgave, samtidig med, at dens størrelse
skal afpasses modstanderens muligheder for at anvende sine midler koordineret og i alle
dimensioner.
Ser man på de forskellige landes og NATO’s opfattelser af, hvordan kystnære operationer
skal opfattes, så er der mange ligheder mellem dem. Uafhængigt af, om man anvender
dansk-, britisk-, amerikansk- eller NATO-definition af, hvad det kystnære område omfatter
og hvad kystnære operationer er, så er der tale om et område, der inkluderer land, vand
(både på og under overfladen) og luft.
33 Navy Tactics, doctrine and training requirements for littoral warfare, by John F.G. Wade, US NAVY, June
1996, s. 21.
UKLASSIFICERET
22

UKLASSIFICERET
Der er altså tale om en operationsform, hvor alle fire dimensioner i en eller anden
udstrækning gør sig gældende. Størrelsen afhænger således af, hvilke kapaciteter den
pågældende styrke råder over.
Hverken NATO eller USA udelukker, at magtprojektering på land kan støttes fra blue
water. Det er således ikke altid nødvendigt at have maritime enheder fysisk placeret i den
våde del af det kystnære område for at gennemføre en kystnær operation. Det kan
begrundes i, at USA har midlerne til at gøre det, og NATO kan få midlerne til rådighed.
Kystnære operationer dækker alt indenfor konfliktspektret fra PME over PS til MC, og vil i
et fuldspektrum scenarie skulle kunne håndtere flere eskalationstrin på èn gang.
Kystnære operationer kan løses af et enkelt værn, men kræver en joint tilgang til
opgavekomplekset og en joint tilgang til indsættelse af alle rådige midler.
Ser man på ovenstående beskrivelser af kystnære områder og lign., så er de ikke særlig
entydige, og de bliver da også opfattet forskelligt af de forskellige NATO nationer. Større
NATO nationer, som har en reel ”Blue Water” kapacitet, definerer ofte ”Coastal” tidligere
end f.eks. en nation som Danmark der historisk har opereret i disse kystnære miljøer i
rigtig mange år.
UKLASSIFICERET
23

UKLASSIFICERET
KAPITEL 3
FORSVARETS NUVÆRENDE SITUATION I FORHOLD TIL
KYSTNÆRE OPERATIONER.
3.1. Indledning.
Dette kapitel omfatter en redegørende analyse af Forsvarets nuværende organisation,
doktrin og teknologi i forhold til kystnære operationer, samt den målsætning, som
Søværnet har opstillet i forhold hertil.
Redegørelsen omfatter kapaciteter indenfor alle tre værn med udgangspunktet i
nuværende forsvarsforlig, der blev indgået aftale om i juni 2004, og skal munde ud i en
delkonklusion, der angiver de kapaciteter, som Forsvaret som helhed råder over i dag og
hvad Forsvaret vil med dem.
3.1.1. Forsvaret i et historisk perspektiv.
For mange kan det lyde som om, at omstillingsprocessen betød, at værnene, som er
selvstændige myndigheder skulle i gang med at finde metoder og indhente erfaringer
m.h.p. at operationalisere joint-begrebet på de lavere niveauer. Det skal bare bemærkes,
at en joint tilgang til operationer på et taktisk niveau på ingen måder er nyt i dansk
forsvarsøjemed. Som en kystnation har Danmarks forsvar og magtprojektering altid været
afhængig af en fælles indsats fra både Søværnet og Hæren. Går man tilbage i historien,
så afgav Hæren hvert år soldater til Flåden, når denne blev gjort klar til togter om foråret,
som så skulle operere som marineinfanteri (De såkaldte soldatske) 34 . Samvirket har
ligeledes haft afgørende betydning under krige. Det kan eksempelvis nævnes, at
forudsætningerne for udfaldet fra Fredericia d. 6. juli 1849 blev skabt af Flåden, der i al
hemmelighed fik overført General Ryes og General de Mezas tropper fra Djursland og ind i
fæstningen ved Fredericia. 35 Dertil kan nævnes, at panserskibet Rolf Krake d. 28. marts
1864 med succes sikrede Hærens venstre fløj under belejringen af Dybbøl. 36
I nyere tid kan det nævnes, at Bornholms Værn fra sin oprettelse i 1951 og frem til sin
nedlæggelse i år 2000 fungerede som et Marineregiment, og som i høj grad var afhængig
af sit samvirke med Søværnet. 37
Det må derfor understreges, at nutidens udfordringer ikke kun skal løses ved at tænke i
nye baner, men at et kig i historiebøgerne og en genanvendelse af gamle dyder, som dog
skal tilpasses nutiden, kan give svar på en del spørgsmål.
3.2. Målsætning.
Forsvarets overordnede målsætning for kystnære operationer er beskrevet i punkt 1.3.,
overordnet problemstilling.
3.3. Doktrin.
Begrebet doktrin betyder principper og metoder og angiver således, hvordan og hvorledes
operationer i store træk gennemføres.
34
http://www.marineregimentet.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
35
http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/Fredericia/artikler/udfaldet.html
36
http://www.1864.dk/lo1864.htm
37
http://www.marineregimentet.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
UKLASSIFICERET
24

UKLASSIFICERET
Ser man på det i et joint perspektiv og overfører det til kystnære operationer vil en doktrin
ofte følge dele eller hele nedenstående mønster. 38
- Efterretningsindhentning.
- Etablering af luftherredømme eller luftoverlegenhed.
- Etablering af Sea Control.
- Offensiv indsættelse mod mål på landjorden.
- Indsættelse af landstyrker.
- Erobring af landområder.
Søkrigens doktriner anvender dertil et antal operationsprincipper, også kaldet
krigsføringens grundprincipper, som på mange måder følger hvad de andre værn
anvender. Disse er: 39
- Målet.
- Moral.
- Offensiven.
- Overraskelse.
- Koncentration.
- Økonomi med kræfterne.
- Sikkerhed.
- Fleksibilitet.
- Administration.
- Samarbejde.
I store træk udgør ovennævnte mønster og grundprincipper doktrinen for maritime
operationer, hvor det så er opgaven, truslen, tiden og lign., som kan bestemme, hvad der
skal vægtes i tid og rum. Spørgsmålet er så, om dette er nok i forhold til at kunne tale om
en specifik doktrin for indsættelse i kystnære operationer? Især hvis man ser på det
faktum, at der nu tales om en anden og offensiv doktrin end den søværnet tidligere har
anvendt. Det må antages, at mange af principperne stadig er gældende, men der mangler
en decideret doktrin for operationstypen, set i et offensivt perspektiv.
3.3.1. Delkonklusion.
Selv om fokus i dag ligger på internationale operationer, som omfatter meget mere end
klassiske kampoperationer, så er principperne stadig gældende. Nogle principper
tillægges i dag mere vægt end tidligere, men det ændrer generelt ikke på de overordnede
fremgangsmåder. Eksempelvis betyder moral og etik utrolig meget, når man taler om
CIMIC og om at vinde harts and minds i et indsættelsesområde, hvor der eksempelvis skal
gennemføres kapacitetsopbygning. Man det vil aldrig blive på bekostning af de andre
principper. For selv om fokus ligger på at skabe en bedre verden i vores forstand, så skal
vores enheder stadig kunne sikre sig selv, have logistisk udholdenhed og kæmpe og
vinde, når det gælder.
En joint tilgang til operationer ses nødvendig, og hvis det overføres til et dansk perspektiv
må spørgsmålet være, hvor det bør finde sted. Skal det ske på det taktiske niveau eller på
operative niveau.
Der ses et behov for en samlet doktrin for kystnære operationer.
38 Lærebog i søkrig. Kap. 4, Søkrigens doktriner, s.1. KK P. Tolderlund, 3.udgave 2004.
39 Lærebog i søkrig. Kap. 4, Søkrigens doktriner, s.3. KK P. Tolderlund, 3.udgave 2004.
UKLASSIFICERET
25

UKLASSIFICERET
3.4. Organisation.
Indgåelsen af forsvarsforliget i 2004 betød, at Forsvaret skulle omstruktureres, og fokus
skulle flyttes fra et mobiliseringsbaseret territorialforsvar til internationale operationer.
Alle militære enheder skulle omstilles, så enhederne i samarbejde med allierede blev i
stand til at operere effektivt under forhold med høj intensitet og under vanskelige og
omskiftelige vilkår. Formålet med dette er, at danske enheder skal være i stand til at skabe
forudsætninger for stabilisering, og derfor i højere være i stand til at håndtere hele
konfliktspektret fra PME til MC. Med andre ord et forsvar, der med kort varsel kan
indsættes i fuldspektrum operationer. 40
3.4.1. Søværnet. 41
Forsvarsforliget omfattede ændringer for Søværnet, som betød, at nogle kapaciteter blev
nedlagt, mens andre blev opbygget. Søværnet skulle fastholde sine specialiserede
kapaciteter til at gennemføre kystnære operationer. De nationale opgaver blev fastholdt,
mens evnen til at deltage i NATO’s stående flådestyrker, herunder NRF skulle
prioriteres. 42
Søværnets organisation fremgår af bilag 3, figur 3.1.
Søværnets Operative Kommando (SOK) har det overordnede ansvar for Søværnets
enheder, der er enkadreret i to administrative sejlende enheder, benævnt 1.- og 2.
eskadre. SOK råder derudover Søværnets Helikoptertjeneste, Søværnets Frømandskorps,
et antal marinedistrikter og en skolestruktur.
3.4.1.1. Sejlende enheder.
1. eskadre. 43
Eskadren løser sine opgaver i såvel nationalt farvand som ved Færøerne og Grønland.
Enheden producerer følgende til Søværnet generelt:
- Enheder til løsning af nationale militære opgaver.
- Enheder til løsning af civilt-relaterede maritime opgaver.
- Internationalt deployerbare enheder til løsning af internationale opgaver.
De sejlende enheder er opdelt i otte divisioner, benævnt Division 11 – Division 17, samt
Division 19, som kort er beskrevet i bilag 3. Dertil er det 1. eskadre, som er udpeget til at
afgive personel i f.m. kapacitetsopbygningsopgaver. 44
2. eskadre 45 .
Enheden, der betegner sig som ”Eskadren i spidsen for global maritim sikkerhed”, består
udelukkende af egentlige krigsskibe, som er i stand til at operere overalt i verden, på såvel
åbent hav, som under kystnære forhold.
Eskadren er ligesom 1. eskadre enkadreret i et antal divisioner, og er som 1. eskadre kort
beskrevet i bilag 3.
De to eskadrer er meget forskellige, og løser også meget forskellige typer af opgaver.
Derfor vil det ikke give mening at begynde at sammenligne de to. Men sammenlagt vil
40 Forligsteksten af 10. juni 2004, pkt. 1, Internationale opgaver.
41 http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/SVNorg/Pages/default.aspx
42 Forligsteksten af 10. juni 2004, pkt. 4, Søværnet.
43 http://forsvaret.dk/1ESK/Om%201%20Eskadre/skibene/Pages/default.aspx
44 Oplysning givet af KL Jan Olav Skogøj, STK-II 2008/09, syndikat Corbett.
45 http://forsvaret.dk/2ESK/Pages/default.aspx
UKLASSIFICERET
26

UKLASSIFICERET
eskadrerne kunne løse et væld af forskelligartede opgaver overalt i verden fra
uddannelsesvirksomhed til MC.
3.4.1.2. Søværnets Helikoptertjeneste.
Søværnets Helikoptertjeneste har base på Flyvestation Karup. Selv om den geografisk er
samplaceret med Helicopter Wing Karup og logistisk understøttes af denne enheds
mekanikere og lign., er det en selvstændig enhed i Søværnet.
Søværnets Helikoptertjeneste anvender helikoptertypen Westland Lynx og anvendes
blandt andet ombord på Søværnets skibe i Nordatlanten, hvor de anvendes til
inspektionsvirksomhed, søredning og lignende. I forbindelse med ABSALONS indsættelse
i TF 150 blev helikopteren aktivt anvendt i kampen mod pirateri, og var i denne forbindelse
også bevæbnet 46 . Det skal dog bemærkes, at helikopteren i den danske konfiguration ikke
er at betegne som en kamphelikopter 47 , selv om den bliver udstyret med et maskingevær.
Søværnet råder over i alt otte Westland Lynx helikoptere, som er omkring 25 år gamle, og
i nærmere fremtid står for en udskiftning. Det nye valg af helikoptere er endnu ikke kendt.
3.4.1.3. Søværnets Frømandskorps.
Frømandskorpset er den maritime del af de danske specialoperationsstyrker (SOF).
Korpset har siden sin oprettelse efter 2. Verdenskrig specialiseret sig i specialoperationer
med udgangspunkt i det maritime miljø, og omfatter blandt andet boarding- og
entringsopgaver, taktiske fartøjsoperationer, landbaserede operationer med infiltration fra
vandsiden og taktiske dykkeroperationer 48 . Frømandskorpset har dertil deltaget i TF-
FERRET i forbindelse med Operation Enduring Freedom i Afghanistan i samarbejde med
Jægerkorpset.
Frømandskorpset udgør i dag den eneste kapacitet, som Søværnet selvstændigt kan
indsætte til operationer på land. Enheden er højt uddannet og meget specialiseret, hvilket
giver den operative fører fleksibilitet. På den anden side må det påpeges, at en svaghed er
deres lave antal, som gør enheden til en knap ressource. Derfor bør det i forbindelse med
en operation overvejes, om andre og måske mere billige enheder kan løse samme
opgave. Frømandskorpset har i dag militærpolitiet underlagt.
3.4.1.4. Logistik.
Søværnets operative enheder understøttes af to Operative Logistiske Støttecentre
(OPLOG), som er placeret i henholdsvis Frederikshavn og Korsør.
Centrene understøtter Søværnets daglige operationer, men kan kontinuerligt have to hold
af ca. 30 personer udsendt m.h.p. at støtte internationale operationer som eksempelvis
TF-150. 49
En effektiv operativ logistik til støtte for internationale operationer kræver plads og havne
faciliteter. Doktrinen følger NATO publikation MC 319, hvor et af grundprincipperne er, at
logistik altid er et nationalt ansvar. Dette på trods af, at et fundamentalt princip i NATO går
46 http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2005/lynxarmering.htm
47 En kamphelikopter er beregnet til bl.a. offensive operationer, og kan medfører en lang række forskellige
våbensystemer. Den amerikanske AH-64, Apache er et eksempel på en sådan helikopter.
48
http://forsvaret.dk/FKP/Hvad%20er%20en%20fr%C3%B8mand/Fr%C3%B8mand%20i%20S%C3%B8v%C3
%A6rnet/Pages/default.aspx
49 http://forsvaret.dk/OPLOGFRH/Om%20OPLOG%20FRH/Pages/n_omoplogfrh.aspx
UKLASSIFICERET
27

UKLASSIFICERET
ud på et kollektivt ansvar i forbindelse med logistisk støtte i multinationale maritime
operationer.
OPLOG’s kapaciteter m.h.p. støtte til internationale operationer ses i denne sammenhæng
at være tilpasset nuværende behov. En ændring af disse vil aflede nye krav om forøgede
logistiske kapaciteter i missionsområderne.
3.4.1.5. Andre enheder.
I forbindelse med, at Danmark blev tilmeldt NRF, var der behov for at få tilvejebragt en
strategisk løftekapacitet, der kunne hurtigt og samlet kunne transportere materiel og
enheder over lange afstande. Projektet blev benævnt ARK-projektet. Skibene skulle dertil
være permanent til rådighed for blandt andet alliancens NATO lande.
Således kunne man sikre, at enhederne havde nødvendig løftekapacitet til rådighed, så
NATO kunne få frihed til at agere, fleksibilitet og troværdigt. 50 Yderligere var et af målene
med projektet, at man havde sikre og stabile charterpriser på skibstransport i tilfælde af en
krise/krig.
Danmark har i dag og på fuld tid chartret to RO-RO skibe til løsning af disse opgaver. 51
Skibene har hver en kapacitet på 2500 meter kørertøjer eller mellem 600 og 900
containere. En bataljonskampgruppe (ca. 700 personel), som den der i dag opererer i
Helmand/Afghanistan vil sandsynligvis kunne blive løftet på én gang. 52
3.4.1.6. Delkonklusion Søværnet.
Søværnet har altid løst sine opgaver i et kystnært område. Forligstekstens krav om, at de
specialiserede kapaciteter til opretholdelse denne ekspertise kan derfor indledningsvis ses
et krav om en forlængelse af det man altid har gjort. Det at operere langt væk fra Danmark
er heller ikke noget nyt, som Søværnet har skullet tage stilling til.
Men Søværnets ekspertise har i nyere tid været fokuseret på en defensiv indsættelse i
kendt farvand og med korte forsyningslinier. Søværnet har altså skullet tage stilling til,
hvorledes man skulle håndtere den nye situation og de nye krav, som i bund og grund har
vendt situationen 180 grader, og hvor den offensive indsættelse bliver det gennemgående
tema.
Det må konkluderes, at Søværnet i stor udstrækning har formået at gøre det. Med
indførelsen af støtteskibene af ABSALON-klassen har Søværnet fået en kapacitet i sin
operative værktøjskasse, der både kan operere på åbent hav, men som især ses egnet til
kystnære operationer. Ud over, at skibene kan operere i længere perioder uden at skulle
have logistisk støtte.
Skibene kan indsættes i ASW, ASUW og AAF og kan indsætte enheder fra luften. Dertil
kan skibene landsætte enheder af op til kompagni-værdi med køretøjer under anvendelse
af RO-RO kapaciteten.
Når de tre korvetter af NIELS JUEL-klassen i 2012 bliver afløst af de tre nye store
patruljeskibe styrkes Søværnets muligheder for at deltage i internationale operationer,
hvilket er en central del af opgaven i forsvarsforliget fra 2004.
Patruljeskibene vil ligesom støtteskibene kunne løse et bredt spektrum af traditionelle
maritime opgaver, som embargooperationer, beskyttelse og eskortering af den civile
skibsfart, støtte til Hærens operationer i kystnære områder, eftersøgnings - og
50 http://forsvaret.dk/SOK/Internationalt/ark/Pages/default.aspx
51 TOR ANGLIA og TOR FUTURA.
52 IMO HOP DEC 2008, s. 7-8. En brigade (4500 personel) fylder ca. 14.000. Lane meters.
UKLASSIFICERET
28

UKLASSIFICERET
redningsopgaver med ombordværende helikopter, suverænitetsopgaver, samt
overvågning af havmiljøet.
Disse skibe vil i et kystnært område kunne støttes og operere sammen med Søværnets
øvrige skibe, især FLYVEFISKEN-klassen, ligesom THETIS-klassen vil kunne blive indsat.
De større skibes evne til at medtage helikoptere er med til at sikre en opretholdelse af
fleksibilitet, idet det er muligt at indsætte midler hurtigt fra luften.
Søværnet ses at være i stand til at operere med et Task Element (Et enkelt skib)
kontinuerligt, og i perioder være i stand til at opstille såvel en Task Unit (2-3 skibe) som en
Task Group (2-8 skibe) i kortere perioder.
Søværnet råder dog ikke mere over ubåde. I forhold til kystnære operationer, og med de
forhold som gør sig gældende, mangler Søværnet i dag en kapacitet. Ubådenes betydning
i et kystnært område må derfor søges opvejet af andre kapaciteter. Her kan blandt andet
nævnes skjult overvågning og informationsindhentning. En opgave som ubåden Sælen
løste i forbindelse med operation Iraqi Freedom.
Den strategiske løftekapacitet er sikret i form af ARK-projektet, og er derfor med til at løfte
en af Hærens tunge logistiske opgaver.
Frømandskorpsets personel giver ligeledes en fleksibilitet, idet enhederne giver den
operative chef et middel, der kan operere og løse specialopgaver såvel på land som til
søs.
På det logistiske område er Søværnet i stand til at holde enheder operative langt fra
Danmark, indledningsvis med en kapacitet, der er i overensstemmelse med behovet.
Søværnet har i dag og i fremtiden behov for maritime helikoptere. At de nuværende
helikoptere grundet alder snart skal udskiftes ses naturligt. Valg af fremtidig helikopter er
p.t. ukendt og vil være afhængig af de opgaver, som kapaciteten i fremtiden skal kunne
løse.
3.4.2. Hæren.
Danske hærstyrker er opstillet i rammen af Danske Division (DDIV) under Hærens
Operative kommando (HOK), og består primært af 2 brigader (BDE), divisionsstaben med
tilhørende divisionstropper, samt tropper direkte underlagt under HOK (Se bilag 3, figur
3.2. med underpunkter).
Divisionsstaben med underliggende divisionstropper består af 1278 fast personel og 944
på kontrakt.
Grundstammen i DDIV’s kampenheder udgøres af 1. Brigade, der er opstillet som en
stående brigade med 3353 fast personel og 570 på kontrakt. Enheden er organiseret som
en normal panserinfanteribrigade.
2. Brigade er primært en uddannelsesbrigade, der uddanner og opstiller enheder til
internationale operationer, og består af 987 fast personel.
Brigaden uddanner hvert et antal af Hærens Basis Uddannelses enheder (HBU).
Efterfølgende formeres disse i to bataljoner til gennemførelse af Hærens
Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) 53 , hvorefter de udsendes i internationale operationer.
Brigaden fører således ikke sine egne enheder, idet enhederne i internationale operationer
underlægges HOK.
53 Grundstammen udgøres af personel, der tegner reaktionsstyrkekontrakt.
UKLASSIFICERET
29

UKLASSIFICERET
3.4.2.1. Delkonklusion Hæren.
Hæren består i dag af en række komponenter, der sammenlagt kan løse en bred vifte af
opgaver i hele konfliktspektret gående fra PME til MC. På den baggrund lever Hæren
således op til de krav, som de politiske partier blev enige om i forsvarsforliget. Ved at have
en brigade og støttetropper bestående primært af fast personel, vil man hurtigt kunne
indsætte styrker m.h.p. at hindre kriser i at opstå eller udvikle sig.
Men ser man på kapaciteterne hver for sig kan man stille spørgsmålstegn ved evnen til at
støtte en kystnær operation med kort varsel. For det første er hærens kampenheder
forholdsvis tunge. En indsættelse af disse kræver derfor tid, større logistiske
transportkapaciteter og tid til opstilling og uddannelse. For ser man på organisationen som
helhed, så er kapaciteterne spredt mellem brigaderne, divisionstropperne og HOK
tropperne. Noget tyder på, at Hæren i dag i højere grad er gearet til at tænke combined
end joint og med fokus på kontinuerlige operationer. Så selv om Hæren lever op til en
overordnet målsætning og at kunne levere efterspurgte kapaciteter til løsning af opgaver i
hele konfliktspektret, så synes der at mangle kapaciteter, der umiddelbart kan deployeres
og indsættes i en organisatorisk ramme fra havet. Eneste kapacitet, der indledningsvis kan
peges på her er Jægerkorpset og SSR, men da Hæren ikke råder over en taktisk luftbåren
løftekapacitet, vil en indsættelse kræve en joint operation.
Hæren vil kunne støtte kystnære operationer, og vil kunne indsættes fra havet og ind i land
i forbindelse med en kystnær operation, men det vil kræve tung løftekapacitet og tid. Ser
man erfaringsmæssigt på det, kan det danske landmilitære bidrag i Irak i 2003 nævnes.
Fra varslet blev givet i medio april gik der to måneder før enheden var operativ i den
nordlige del af Basra-regionen. 54
3.4.3. Flyvevåbnet. 55
Flyvevåbenet blev ligesom Hæren og Søværnet omstruktureret ved sidste forlig, så fokus
kunne lægges på internationale operationer. Herunder fik værnet tilgang af nye transportfly
af typen C-130 J og det blev besluttet at indkøbe nye helikoptere af typen EH-101. Dette
m.h.p. at forøge kapaciteterne til støtte for landmilitære operationer og humanitære
indsatser. Ambitionsniveauet for indsættelse af kampfly i internationale operationer blev
sat til otte F-16 i højt beredskab og otte F-16 i et lavere beredskab.
I lighed med Søværnet, men i modsætning til Hæren, løser Flyvevåbenet i dagligdagen en
række nationale opgaver. Dertil kommer en række internationale opgaver.
Sammenhængen mellem disse kan ses i bilag 3, figur 3.4.
Da Flyvevåbenet i forbindelse med forliget overtog Hærens helikopterenheder, blev der
iværksat nogle tiltag, som skulle optimere samvirket mellem de to værn, Hæren og
Flyvevåbenet. 56
I Hæren arbejder man med begrebet udvidet stab, der dækker over funktioner, som
normalt ikke indgår i den faste stab. Her tænkes blandt andet på forbindelsesofficerer fra
54 Folketinget besluttede i Folketingsbeslutnings B-165 af 6. maj 2003 at sende et landmilitært bidrag til Irak.
Enheden overtog sine operative opgaver d. 12 juni 2003 (Kilde: Egen tilstedeværelse).
55 Afsnit 3.4.3. indeholder en lang række fakta om Flyvevåbenet. At skulle henvise til kilder, hver gang der
forekommer en faktuel oplysning vil gøre, at noteapparatet kommer til at fylde forholdsvis meget i
hoveddokumentet. Derfor er noter hvad angår Flyvevåbenets organisation samlet selvstændigt i bilag 3.
56 Nedenstående oplysninger er indhentet hos KN Jacob ”JOR” B. Meldal, som er Operationsofficer,Air,
Royal Danish Army Special Operation force, Fiin JGK-S3506.
UKLASSIFICERET
30

UKLASSIFICERET
Flyvevåbenet og lign., så har Jægerkorpset i dag en repræsentant fra Flyvevåbenet
placeret i den faste stab, og værnskoordinationen er nu en fast del af stabens arbejde.
Af yderligere tiltag, som ovennævnte kontaktperson har fortalt er, at man arbejder på at
kunne få Flyvevåbenets C-130 til at kunne gennemføre genoptankning af køretøjer, så
man udover at kunne genoptanke helikoptere ligeledes kan støtte hærenheder med
drivmidler. Dette er dog ikke uden problemer. For der er reelt tale om en
kapacitetsopbygning til hærenheder, og det vil Flyvevåbenet ikke betale for.
Flyvevåbenet er organiseret jf. bilag 3, figur 3.3. samt underpunkter.
3.4.3.1. Delkonklusion Flyvevåbenet.
Flyvevåbenet har i modsætning til Hæren altid løst mange operative opgaver i en
international ramme. Piloterne er i blandt andet uddannet i udlandet (primært USA), så det
at kunne virke i en combined ramme er noget, som går helt tilbage til Flyvevåbenets
oprettelse.
Selv om Flyvevåbenet stadig skal løse en stor del nationale opgaver, kan det
indledningsvis konkluderes, at værnet i høj grad er gearet til at løse internationale
opgaver, både til støtte for en JFC, men også til støtte for nationale enheder indsat i en
international operation.
Flyvevåbenet råder i dag over en lang række kapaciteter, der samlet set kan løses alle
opgaver i hele konfliktspektret. Der skal dog tages højde for, at flere kapaciteter stadig er
under opbygning. Her tænkes blandt andet på TTT kapaciteterne og de nye muligheder C-
130J kan give. Flyvevåbenet råder ikke over dobbeltkapaciteter. Det som skal bruges
hjemme ses også at kunne bruges ude.
Flyvevåbenets primære kapacitet er stadig kampflyet, der med sit antal gør, at det
kontinuerligt kan være indsat i internationale operationer, såfremt der er behov. Og det er i
forhold til en kontinuerlig indsættelse i internationale operationer, at Flyvevåbenets
begrænsninger skal findes. Danmark er en meget lille nation, hvilket gør, at et værn som
Flyvevåbenet, der er så dyrt at opstille, drive og vedligeholde, ikke vil være i stand til at
holde alle kapaciteter kontinuerligt indsat i internationale operationer. Dette forstærkes
med, at Flyvevåbenet samtidig løser en række nationale opgaver, der ikke kan
tilsidesættes. Vi har med andre ord ikke midlerne til rådighed for at kunne holde en samlet
kapacitet operativ indsat over en længere periode.
Derfor ses Flyvevåbenet, med undtagelse af kampflyene, kun at være i stand til stille dele
af de samlede nødvendige kapaciteter til rådighed for en international mission og kun i
begrænsede perioder.
Flyvevåbenets tilgang af helikoptere til TTT har i høj grad forøget Hærens evne og
muligheder for at kunne agere fleksibelt i internationale operationer. Men det skal holdes
for øje, at der kun er tale om transport af enheder og ikke deciderede offensive luftmobile
operationer i en national ramme. Flyvevåbenet råder ikke over kamphelikoptere, hvorfor
en taktisk luftmobil operation i et fjendtligt område under anvendelse af danske TTT
helikoptere kun bør ske i samarbejde med andre nationer.
Flyvevåbenet råder dertil heller ikke over organisatorisk strategisk løftekapacitet, men da
især Hæren i en årrække har anvendt leasede maskiner til dette formål, ses denne
kapacitet for nuværende som værende dækket ind. Dette er så blevet optimeret ved
Flyvevåbenets indgåelse af Luft Ark. Det skal dog påpeges, at denne kapacitet, fordi den
er leaset, ikke kan anses for at være en permanent del af den operative værktøjskasse.
UKLASSIFICERET
31

UKLASSIFICERET
3.5. Teknologi.
Danske enheder, uanset om de kommer fra Søværnet, Hæren eller Flyvevåbnet, har
behov for at råde over den nyeste og bedste teknologi, der findes på markedet, og som
tager højde for interoperabilitet. For Søværnet og Flyvevåbenet har en combined ramme
altid været en del af de operationer, som er blevet gennemført. Såvel Søværnet som
Flyvevåbenet har altid opereret i en international ramme, hvor interoperabilitet har været
afgørende. For Hærens vedkommende er dette først blevet af afgørende betydning efter
murens fald og med transformeringsprocessen fra et nationalt territorialforsvar til forsvar
med fokus på internationale opgaver. I dag opererer danske hærenheder i et tæt
samarbejde med allierede helt ned på enkeltmandsniveau. Her kan blandt andet nævnes
projekt HRN-3, der omhandler moderne C3I systemer til hærens enheder under
hensyntagen til disses interoperabilitet med andre værn og andre nationer.
Derfor ses teknologien, og dennes muligheder for kommunikation på tværs af værnene
ikke som den afgørende faktor på operativt niveau. I NATO er det normalt foresats (lead
nation) ansvar at sørge for, at kommunikationen til underlæggende enheder virker. 57
Det, som kan sætte begrænsninger kan derfor være rådigheden over specifikke
kapaciteter. Det forudsættes derfor, at når en given kapacitet indsættes i en combinedjoint
operation, så er de teknologiske forudsætninger for interoperabilitet på plads. For
ellers giver det ingen mening at indsætte dem i pågældende ramme.
Det næste punkt, som er afgørende er, om Søværnets kapaciteter lever op til de krav, som
der kan stilles i en kystnær operation. En analyse fra 2003 af David D. Rudko angiver at et
Littoral Combat Ship (LCS) must: incorporate endurance, speed, payload capacity, seakeeping,
shallow-draft and mission reconfigurability into a small ship design. 58
3.6. Søværnet ambitionsniveau. 59
Søværnet arbejder i dag med begrebet ”Global Patrulje”, som indbefatter, at der til
stadighed skal være et patruljefartøj indsat i internationale operationer. Verdens
brændpunkter ligger i dag langt væk fra Danmarks territoriale farvande, hvorfor det er
vigtigt, at Søværnet til stadighed er til stede med kapaciteter.
Med et udgangsområde omkring Den
Persiske Golf vil et patruljefartøj kunne nå
store dele af Det Indiske Ocean, det østlige
Middelhav og det vestlige Stillehav inden
for en uge. (Se figur ”Global Patrulje”)
Søværnet ser i fremtiden ikke, at det jointe
niveau kommer til at spille nogen rolle på
det operative niveau. Danmark deltager
ikke massivt i operationer, så tankegangen
vil være svær at se virke i en nær fremtid.
Det jointe ses flettet sammen i et HQ et
Figur ”Global Patrulje.”
Kilde: CH/SOK briefing ved STK-II 21.jan2009
UKLASSIFICERET
givent sted, hvor Danmark stiller en del,
eller noget af det, som skal bruges.
Figur 4.1. i bilag 4 viser Søværnets
ambitionsniveau, hvad angår værktøjskassen til fremtidens indsættelse i internationale
57 AJP-01(C), pkt. 0255,b.
58 http://www.globalsecurity.org/military/systems/ship/lcs.htm
59 Nedenstående er taget fra CH/SOK briefing ved STK-II den 21. januar 2009.
32

UKLASSIFICERET
operationer. Kernen vil bestå af fem større platforme, ABSALON-klassen med de to
støtteskibe og så de fremtidige fregatter. Et af disse skibe vil kontinuerligt være indsat i
internationale operationer, og kan så i perioder støttes af ASUW-, MCM-, og/eller ASWenheder.
ARK-skibene vil kunne foretage strategisk transport af primært hærenheder.
Til støtte for dette vil enhederne råde over specialoperationsstyrker fra Frømandskorpset
og maritime helikoptere.
Frømandskorpset arbejder i dag med udviklingen af et koncept for Special Operation Task
Group (SOTG), der blandt andet fokuserer på indsættelser i forbindelse med kystnære
operationer. Konceptet blev afprøvet under øvelse DANEX 08, hvor blandt andet SSR og
andre ikke maritime enheder også deltog. Konceptet og erfaringerne bliver behandlet mere
indgående i kapitel 5.
3.7. Samlet delkonklusion.
Delkonklusionerne i dette kapitel kan ikke stå alene, men skal anvendes i forbindelse med
den videre analyse. Kapitlet har givet et overblik over, hvilke kapaciteter Forsvaret som
helhed råder over. Men når det skal anvendes i forhold til kystnære operationer, vil de kun
kunne anvendes i en støttende rolle. For det vi i teorien kan, skal holdes op mod det vi vil.
Disse faktorer, der giver en formåen i forhold til ambitionsniveauet, skal så holdes op mod
det vi skal eller det vi burde gøre.
De tre værn i det danske forsvar råder hver især over kapaciteter, der samlet set giver en
bred vifte af muligheder for at operere i en combined joint ramme i forbindelse med
indsættelse i kystnære operationer.
Hver for sig er alle værn i stand til at opretholde en logistisk udholdenhed, svarende til den
opgave og det ambitionsniveau, der er givet fra foresat myndighed.
Tiltagene i forbindelse med implementeringen af nuværende forsvarsforlig har alle arbejdet
hen mod et forsvar, der har vægt på internationale operationer, og som i stor udstrækning
fokuserer på en joint tilgang til operationer.
I forhold til operationer generelt, har Danmark endnu ikke indsat alle sine kapaciteter
samlet. Med de kapaciteter, som Danmark råder over, er der ingen tvivl om, at Forsvaret
vil kunne løse en joint operation selvstændigt, om end den vil være begrænset i såvel tid
som omfang. Søværnet vil altså være i stand til at gennemføre en ”Limited Intervention” 60 i
en joint ramme, såfremt der ses behov for det.
Søværnets ambitionsniveau i forhold til nuværende og kommende kapaciteter ses at være
i balance. Med tilgangen af tre nye fregatter vil man have en kapacitet der er 5:1 i forhold
til behovet, og det vil Søværnet kunne opretholde kontinuerligt. 61 Og skibenes design,
begge klasser inklusiv, ses at kunne leve op til de krav, som man kan stille til et LCS.
Selv om der foregår koordination på tværs af værnene udestår der stadig nogle
komplikationer i rammen af en joint tilgang til operationer. Her tænkes primært på
værnsspecifikke kapaciteter, som i bund og grund kun kommer et andet værn til gode.
Danmark står derfor stadig overfor mindre grad af værnsmæssige interessekonflikter, som
60 Ved Limited Intervention forstås der operationer, med begrænsede målsætninger/objekter. Dette kan være
befrielsesaktioner eller sikring under en NEO. Operationerne kan være aggressive i deres natur, men vil altid
være planlagt gennemført inden for en kort periode og med specifikke formål og mål for øje. Limited
Intervention forårsager generelt ikke nogen stor politisk risiko; de er ofte svaret på en regerings ønske om at
minimere risikoen. Limited Intervention kan både planlægges som kampoperationer og med formål at undgå
kamp.
61 Under forudsætning af, at der som minimum er èn besætning pr. skib.
UKLASSIFICERET
33

UKLASSIFICERET
i nogen grad kan hæmme en effektiv og fuld udnyttelse af joint effekter i gennemførelse af
operationer. En af årsagerne kan være, at vi stadig tænker combined, før vi tænker joint,
hvilket i sagens natur er i overensstemmelse med det operationsmønster, som enhederne
i dag løser deres opgaver i.
UKLASSIFICERET
34

UKLASSIFICERET
KAPITEL 4
OPGAVEANALYSE
4.1. Indledning.
Dette kapitel omfatter en analyse af de opgaver, som kystnære operationer ud fra en
dansk definition afleder. Der tages ikke hensyn til, hvad Forsvaret i dag vil løse af opgaver
og hvilke kapaciteter man samlet set råder over. Dette er afklaret i kapitel 3. Kapitlet vil
fokusere på hele paletten af opgaver, som kan henføres under operationsformen, så det
bliver muligt at konkludere, hvad man ultimativt skal kunne, og hvad det betyder.
Der tages udgangspunkt i det samlede konfliktspektrum, hvor operationstyper som
Maritime Interdiction Operations (MIO), Maritime Security Operations (MIO), Disaster
Relief Operations (DRO) og Non Combat Evacuation Operations (NEO) kan komme på
tale.
4.2. Opgaveanalyse.
4.2.1. Opgavens formål og natur.
4.2.1.1. Som formuleret af foresat myndig.
Søværnets opgave i forhold til kystnære operationer er beskrevet i nuværende forligstekst,
og dertil beskrevet i Forsvarets strategier – en del af Forsvarets mission, vision og
strategier (Se punkt 1.3.).
Formålet med, at Søværnet skal fastholde sin ekspertise i forhold til kystnære operationer
må ses i det globale sikkerhedsmæssige perspektiv, at Danmarks forsvar begynder langt
væk fra de territoriale grænser, og at stabilitet og sikkerhed i fjerne egne er med til at
opretholde vores sikkerhed. Da Danmark er en stor søfartsnation, der udfører en
væsentlig del af den globale transport af varer, er det af stor national-strategisk betydning,
af vi bidrager til beskyttelsen af vores interesser.
Vores aktiviteter er derfor en kombination af beskyttelse af egne ressourcer og en aktiv
indsat for global fred og stabilitet. Og da de fleste maritime problemområder ligger i
kystnære områder, hvor skibstrafik nødvendigvis må igennem, eksempelvis Afrikas Horn,
er det naturligt, at Forsvaret har fokus på disse områder.
Det er ikke kun i forhold til civil skibsfart, at kystnære operationer får afgørende betydning.
Krigen i Sydlibanon i 2006 var et eksempel på dette, hvor mange danske statsborgere var
blevet fanget i kampområdet og derfor måtte evakueres. Nødhjælp til tredje lande er
ligeledes eksempler, der kan peges på. En fredelig udvikling af situationen i Somalia
afhænger afgørende af, at nødhjælp kan komme ind. Og de ressourcer, som kræves er så
store, at sikker adgang via søvejen reelt er den eneste bæredygtige løsning. Både på kort
og på lang sigt.
Da det ikke kun er Danmarks interesser, som står på spil, men berører hele verden, er der
således lagt op til, at Danmarks indsats skal løses i samarbejde med allierede, herunder
vores NATO-partnere. Der er således ikke lagt op til, at Danmark skal kunne løse hele
paletten af opgaver, men hvad vi beslutter os for at gøre, må være en afvejning af, hvad
der er muligt og hvad vi bliver nødt til at gøre. En nøjere analyse af opgavespektret kan
derfor godt pege på, at der er områder som vi bør løse, selv om det indledningsvis ikke er i
UKLASSIFICERET
35

UKLASSIFICERET
overensstemmelse med nuværende ambitionsniveau. Og det kan så aflede et antal
konsekvenser for doktrin, organisation og teknologi.
4.2.1.2. Modstandernes overordnede muligheder.
I dag kan det være svært at pege på, hvem der er vores modstandere og hvilke
kapaciteter de råder over. Men med udgangspunkt i hele konfliktspektret, skal danske
enheder kunne håndtere alt fra PME til MC. Vi skal altså være klar til at imødegå alt fra
civile uroligheder, over oprørere der kæmper irregulært til en konventionel modstander,
der råder over konventionelle kapaciteter til lands, til vands og i luften. Pågældendes
muligheder afhænger altså af scenariet, og vil derfor også medføre, at egne kapaciteter til
indsættelse tilpasses hertil.
4.2.2. Enkeltopgaver.
Når der tales om enkeltopgaver, er det vigtigt at skelne mellem en overordnet
enkeltopgave og så handlinger, som reelt også er enkeltopgaver. En enkeltopgave kunne
eksempelvis være evakuering af civile. Til en sådan opgave vil der kunne afledes et antal
handlinger eller specifikke enkeltopgaver, eksempelvis MCM, der vil være en specifik
enkeltopgave og derfor en del af den overordnet evakueringsopgave. Så når der
overordnet tales om en enkeltopgave, så vil den ofte kræve, at et antal forskellige
handlinger bliver gennemført. 62
Opgavetyperne afhænger generelt af, hvilket scenarie der er tale om, og vil derfor blive
analyseret i forhold hertil. 63
Som det er anført i kapitel 2, opereres der generelt med to typer af indsættelser,
henholdsvis den offensive og den defensive. Hvis man ser på figur 2.2. og 2.3. i bilag 2, så
fremgår det, at indsættelserne primært er set i forhold til en mere overordnet ramme og at
de påkrævede handlinger primært er kinetiske, dvs. præget af magtudøvelse.
Så selv om afsnittet og figurerne i AJP 3.1. angiver en overordnet tilgang til operationer i et
kystnært område, kan der synes at mangle en mere blød og ikke-kinetisk tilgang til en
fuldspektrum indsættelse, hvor alt fra PME til MC i teorien skal kunne håndteres på
samme tid.
Maritime operationer i et kystnært område opererer dog med nogle forudsætninger, som
skal være opfyldt for at løse en given opgave. Dette er uafhængigt af, om der er tale om
PME eller MC, idet metoderne til opnåelse af tilstanden kan være forskellige.
En forudsætning for alle typer af indsættelser og opgaver er derfor som minimum, at der er
etableret Sea Control, og at dette kan opretholdes. Dertil skal det logiske setup til
stadighed være operativt, således den nødvendige logistiske udholdenhed opretholdes.
Figur 2.1. i bilag 2 viser dette. Det skal dog bemærkes, at skemaet under ”offensive
employment” grafisk viser Maritime Power Projection sidestillet med Command of the Sea
og Sea Denial. Men som det er redegjort for i punkt 2.2., så udnytter Maritime Power
Projection netop Sea Control til at få adgang til et kystnært område.
Enkeltopgaverne listet under nedenstående punkter kan overlappe hinanden, da det ikke
skal udelukkes, at opgaverne hver for sig, og især i en fuldspektrum operation, kan
optræde flere steder.
62 Se pkt. 2.2. Den maritime rolle i NATO.
63 IMO HOP, DEC 2008, s.1-5.
UKLASSIFICERET
36

UKLASSIFICERET
4.2.2.1. PME.
Den største trussel i et PME scenarie er generelt af politisk karakter, da der er tale om et
militært engagement i fredstid. Direkte kamp forudses ikke, idet mindre episoder eventuelt
kan forekomme, og som kan medføre magtanvendelse i forbindelse med selvforsvar. Men
en eskalering forudses ikke.
Opgaverne varierer, men kan omfatte:
- Forureningsbekæmpelse.
- Eskorte af og levering af nødhjælp. Omfatter eksempelvis hungersnød og hjælp til
katastroferamte områder (DRO).
- Søredning.
- Kapacitetsopbygning i et land.
- INFO OPS.
- CIMIC.
4.2.2.2. PS.
PS betyder ofte, at der enten har været kamphandlinger eller at kamphandlinger kan være
forestående. Der forventes således, at der er en form for fredsaftale, om end den kan
være skrøbelig. Større kamphandlinger forventes ikke, men truslen i forhold til PME må
forventes at være øget.
Opgaverne kan være af samme type som under PME, og kan derudover omfatte:
- Styrkeadskillelse og overvågning af en evt. DMZ (Demilitarized Zone). Kan
indbefatte show of presence, show of force, AS og lign.
- Opretholdelse af lov og orden, herunder imødegåelse af pirateri.
- Embargo.
- Evakuering af civile (NEO).
- MCM.
4.2.2.3. COIN.
COIN optræder ofte i situationer, hvor en eller flere af parterne ikke har opgivet sin kamp,
men fortsætter den i det skjulte blandt den civile befolkning.
Truslen mod egne enheder, især personellet på land er øget, ligesom aktioner til søs kan
forventes. Større og længerevarende kamphandlinger forventes ikke, idet angreb
forventes at være i form af raids og lign.
Dele af ovenstående enkeltopgaver vil stadig kunne forekomme, og kan derudover
omfatte:
- Offensive aktioner til land og til vands i form af strike-operationer. Formålet kan
være at arrestere modstandernes nøglepersonel eller at befri gidsler m.m.
- Eskorte- og beskyttelse af civil trafik.
- Amfibiske operationer. Formålet kan være at opnå kontrol med et givent område
med henblik på at rense det for modstandere og påbegynde en civil genopbygning.
Kan være en initialoperation for en længerevarende stabiliseringsoperation for
hærstyrker.
- Opretholdelse af og beskyttelse af SLOC.
- Combat Search And Rescue (CSAR).
UKLASSIFICERET
37

UKLASSIFICERET
4.2.2.4. MC.
MC adskiller sig markant fra ovennævnte opgaver og vil generelt kræve en massiv
tilstedeværelse i området. Enkelte af ovenstående opgaver kan stadig blive relevante, men
hovedparten af opgaverne vil kræve en kinetisk tilgang. Truslen mod eget personel er stor
og omfattende kamphandlinger må forudses. Opgaverne kan opdeles i offensive og
defensive operationer, som kan overlappe hinanden.
Defensive operationer:
- Air: AAW, inklusiv imødegåelse af Anti-ship missiler, fly, helikoptere og UAV’er
(ubemandede fly)
- Overfladetrusler: ASUW, inklusiv regulære orlogsfartøjer, hurtiggående speedbåde,
kystartilleri og raketkastere. Dertil minelægning.
- Undervandstrusler: ASW, MCM, SOF.
- Land: Artilleristøtte til landstyrker, evakuering, logistisk støtte m.m.
Offensive operationer:
- Air: AAW, inklusiv OCA (Offensive counter Air), AI (Air Interdiction), CAS (close Air
support). Luftmobile operationer (helikoptere), samt luftbårne operationer (Fly).
- Overflade: ASUW, MCM, amfibiske operationer m.h.p. at etablere et brohoved.
- Under vand: ASW, overvågning, SOF.
- Land: Artilleristøtte til landstyrker, landsætning af opfølgestyrker (hærenheder),
logistisk støtte, m.m.
4.2.2.5. Delkonklusion, enkeltopgaver.
De listede enkeltopgaver dækker kun et udsnit af de opgaver, som en maritim enhed i
kystnære operationer skal kunne løse. At opgaverne overlapper hinanden beskriver
generelt, at enheden indsat skal kunne løse sine opgaver i en fuldspektrum ramme. Dette
fordi de forskellige kampagnetemaer i konfliktspektret også overlapper hinanden. I samme
operation og i samme område kan opgaverne således variere i forhold til hinanden. Man
kan derfor ikke se isoleret på en enkelt operationstype i et kampagnetema. 64 Enhederne
må derfor være fleksible, og hvis det ikke er sket organisatorisk, så skal den pågældende
chef være rede eller nødsaget til at kunne agere alternativt for at kunne løse sin opgave.
Områder som ASW, ASUW m.m. er kun anført under punkt 4.2.2.4. MC, men det betyder
på ingen måder, at de ikke optræder andre steder. Det er nævnt, at opgaver kan
overlappe, men områder som blandt andet ASW og ASUW er meget kinetiske i deres
natur. Derfor er det vigtigt at understrege, at selv om områderne kun er nævnt i dette
punkt, så kommer de til udtryk under alle forhold. Selv om der ikke udspiller sig
kamphandlinger, så kræver Sea Control, at enheder i specifikke områder og i specifikke
perioder kan bevæge sig frit. Og det omfatter kontrol med luftrum, overfladen samt under
overfladen. Så uanset om det kommer til kamp og lign. eller ej, så må kapaciteterne
nødvendigvis være til stede.
Skal der peges på to andre aspekter, der kommer til udtryk på alle områder, så vil CIMIC
forhold og evnen til at gennemføre INFO OPS spille en væsentlig rolle. Dette begrundes i,
at lige meget hvor militære enheder befinder sig, så vil det civile element spille en rolle.
Dette både i forhold til egne regeringer og lign., men i højere grad i forhold til stedlige
statsapparater, lokale ledere, samt internationale organisationer m.fl.
64 Note 3.
UKLASSIFICERET
38

UKLASSIFICERET
4.2.3. Afhængighed.
Som omtalt under punkt 4.2.2. omfatter enkeltopgaverne alle dimensioner. Forhold til
vands, på land og i luften har alle indflydelse på kystnære operationers gennemførelse.
Dette har især betydning for enheder, der tilhører et specifikt værn. I modsætning til
enheder som USMC, der kan betegnes som en specialstyrke, indeholdende alle
komponenter i sin organisation, så må en operativ chef holde for øje, at den overordnede
opgaveløsning ofte kun kan løses, når kræfternes samspil mellem to eller flere værn og
eventuelt tildelte specialoperationsstyrker kommer i anvendelse.
Dermed ikke sagt, at en kystnær operation altid kræver tilstedeværelse af flere værn. De
fleste landes maritime styrker råder selv over komponenter, der gør dem i stand til
selvstændigt at operere til vands, til lands og i luften.
Men afhængighed kan spille ind på flere områder. På det overstatslige niveau giver FN
resolutioner og – mandater ofte forudsætningerne for, at enheder kan indsættes, med
mindre der er tale om selvforsvar. Men måden enheder løser deres opgaver på, og hvad
de må og ikke må er afhængige af det mandat og de aftaler, som man kan blive enige om.
Af andre forhold kan nævnes de juridiske. Ser man eksempelvis på ABSALON’s
pågribelse af pirater i slutningen af 2008, der havde forsøgt at kapre et hollandsk fragtskib,
så endte de indledningsvis i et juridisk vakuum. Havde Holland ikke overtaget dem m.h.p.
retsforfølgelse, så kunne man have stået i den situation at skulle løslade dem igen.
Ser man på kystnære operationer i en combined ramme, så afhænger meget af, at der er
interoperabilitet mellem de deltagende nationer. Dette gør sig især gældende på
kommunikationsområdet. De fleste lande råder ofte over egne midler, og det kræver
derfor, at der bliver gennemført foranstaltninger, så man kan gennemføre kommunikation.
NATO anvender, som nævnt i punkt 3.5. det princip, at foresat er ansvarlig for at
kommunikationen virker. Så under normale forhold vil det ikke give problemer på operativt
eller taktisk niveau, hvad angår kommunikation mellem større enheder. Problemerne
opstår generelt på de lavere niveauer, når der er tale om kommunikation mellem mindre
enheder, eksempelvis helikopterbesætninger og mindre landstyrker af forskellig
nationalitet.
Overordnet må det nødvendigvis antages, at der er sammenhæng mellem en enheds
mandat og dens opgave, ligesom der er overensstemmelse mellem opgavens karakter og
midlerne til rådighed.
Skal afhængighed ses i forhold til internationale kystnære operationer kan der peges på
følgende områder, som vil gøre sig gældende:
- Logistisk udholdenhed er en nøglefaktor for indsatte enheder. Da de logistiske
afstande ofte kan være meget lange, er enhederne derfor afhængige af sikre SLOC
og enhedernes evner til at kunne operere gennem længere tid uden genforsyning.
Såfremt der opereres med mindre enhedstyper som eksempelvis FLYVEFISKENklassen,
kan der blive behov for at fremskyde logistiske skibe for at opretholde de
operationelle kapaciteter indsat længst muligt. Dette afføder så et behov for
beskyttelse, som så skal kunne dækkes ind. Behovet for landbaserede og
stationære logistiske installationer (Forward-based/in-theater) er ligeledes
nødvendige, for at en enhed kan operere gennem længere tid. Dette fordi
afstandene til hjemlandene ofte er meget store.
- Nationale restriktioner for anvendelse af forskellige enheder kan ligeledes sætte
begrænsninger for en operativ maritim chef. Vedkommendes opgaveløsning er
derfor meget afhængig af, at de enheder som stilles til rådighed, er bemyndiget til at
kunne indsættes i de påkrævede opgaver. Selv om det må antages, at der er
UKLASSIFICERET
39

UKLASSIFICERET
sammenhæng mellem midler, mandater og opgaver, så viser NATO’s indsats i
Afghanistan eksempelvis, at nationale restriktioner kan være en begrænsende
faktor. 65
4.2.4. Tiden kontra opgaven.
Tidsperspektivet kommer altid til at spille en afgørende rolle. Når man taler om tid, vil det
dække over mere end bare tidsforbruget i forbindelse med en operation. Tid kommer ind
både før, under, og efter en operation.
Selv om en nation råder over alle kapaciteter og har dem indsat i et specifikt område,
kræver en ny opgave tid til forberedelse inden den kan iværksættes.
For nationer, der ikke har enheder indsat betyder det, at man, såfremt man pålægges en
given opgave, skal kunne reagere og iværksætte inden for en kortere tidsperiode. Tid kan
opdeles i tid til forberedelse og deployering, tid til indsættelse og tid til reorganisering.
4.2.4.1. Tid til forberedelse.
Opgavens type og omfang får altid betydning for tiden til indsættelse. Helt naturligt kræver
større indsættelser mere tid, og en deployering til søs vil altid tage længere tid, end hvis de
nødvendige kapaciteter kan læsses på et fly og deployeres ad luftvejen.
Beredskabet for sådanne lande bliver derfor afgørende, og skal hele tiden holdes op mod,
hvad man vil have og kan have klar, og hvad der kræver en større klargøringstid.
4.2.4.2. Tid til indsættelse.
Operationers varighed varierer fra dage til år. Jo længere en operation varer, jo større
udholdenhed skal pågældende enhed have. Små enheder kræver som udgangspunkt
logistisk støtte oftere end de større, hvilket er naturligt, da det som hovedregel drejer sig
om plads.
Tid får derfor betydning for mange faktorer, som skal tages i betragtning, når en operation
påbegyndes. Det kan betyde, at den logistiske støtte enten skal fremskydes m.h.p. at opnå
udholdenhed, eller at en pågældende kapacitet kun stilles til rådighed i en kortere periode.
4.2.4.3. Tid til reorganisering.
Et lands samlede kapaciteter vil altid få betydning for det ambitionsniveau der sættes. Da
det kun er få lande, USA, UK m.m., som råder over betydelige ressourcer, der kontinuerligt
kan være indsat, må mindre lande som Danmark nøje afpasse sine ambitioner med sine
ressourcer. Selv om nyere materiel generelt kan operere over længere tid uden der skal
gennemføres større vedligeholdelsesarbejder, så afhænger en kontinuerlig indsats stadig
af, at det kan afløses i perioder. Og selv om materiellet kan operere i længere tid, så er der
personellet at tage hensyn til. For et er, at man har materiellet, men har man ikke
personellet, så giver det ingen effekt i operationsområdet.
Sammenfattende omkring tiden kan det konkluderes, at der er mange faktorer, som spiller
ind, når tidsaspektet kommer ind i billedet.
Kapaciteter, både hvad angår materiel og personel, får afgørende indflydelse på, hvad et
land kan gøre i tid og rum, og medfører ofte, at mange lande må prioritere og koordinere
deres indsatser. For tidsaspektet i nutidens og fremtidens operationer vil formentlig være i
et sådant omfang, at en kontinuerlig indsats med alle nødvendige kapaciteter ikke kan
65 http://www.berlingske.dk/article/20061130/verden/111300039/
UKLASSIFICERET
40

UKLASSIFICERET
gennemføres af et land alene. Tidsaspektet kræver derfor, at mindre nationer bør tænke
joint og combined for at få helheden til at hænge sammen.
4.2.5. Rum kontra opgaven.
Indsættelse i operationer, herunder de kystnære, har i dag mere end nogensinde fået et
globalt perspektiv. Anvendelse af maritime enheder sker i dag ikke kun i territorialt regi,
men dækker generelt hele det globale område. Dette stiller i sig selv store krav til
udholdenhed og hænger meget sammen med tidsperspektivet.
Det betyder, at man som udgangspunkt ikke kun kan operere ud fra nationale baser, og
man er derfor afhængig af fremskudte installationer for at kunne virke kontinuerligt.
Et lands kapaciteter og ydeevne i et territorialt farvand kan ikke sammenlignes med
ydeevnen i en international operation. Afstandene alene gør, at de udholdenhedsmæssige
foranstaltninger må styrkes betragteligt i forhold til hjemlige operationer.
Ses det i en helhedsbetragtning, så vil en enhed i en international operation kræve langt
flere ressourcer end en enhed, der opererer territorialt. Ikke forstået på den måde, at
enheden skal bruge flere reservedele eller skal have mere personel ombord. Men der kan
være behov for noget andet materiel, og når man eksempelvis er indsat ud for Afrikas
Horn, vil man ikke kunne lægge til nærmeste kaj og samtidig forvente den samme service
med mindre der er fremskudt den nødvendige støtte. Afstandene alene gør derfor, at et
mindre land enten må forøge sine kapaciteter for at opnå samme styrke som man kan
territorialt, eller tage konsekvensen og nedsætte sine ambitioner.
4.3. Delkonklusion.
Ser man på opgaverne isoleret, kan man pege på mange områder, som ikke på nogen
måder er nye i forhold til tidligere, primært under den kolde krig. Alligevel har
opgaveanalysen peget på nogle områder, som i dag er anderledes end tidligere. Faktorer
som afhængighed, tid og rum spiller i dag en meget større rolle end tidligere. Dermed ikke
forstået, at disse faktorer ikke har haft betydning før i tiden. Dansk forsvar har under den
kolde krig været afhængig af samvirket i NATO. Reaktionstiden for at imødegå et angreb
fra øst har været af vital betydning, og et effektivt forsvar har altid været afhængig af en
værnsfælles og koordineret indsats.
Men opgaverne i dag er blevet meget mere komplicerede. Den umiddelbare
konventionelle trussel mod NATO og Danmark er væk, og opgaverne er flyttet væk fra det
territoriale nærområde til mere fjerne egne.
Dette komplekse miljø og de lange afstande har på mange områder ikke ændret på
opgavetyperne, men det globale perspektiv har skærpet kravene.
De opgaver, som man reelt bør kunne løse internationalt kræver i dag betydelige flere
ressourcer end hvis de skulle gennemføres i et territorialt farvand.
Og dette i sig selv stiller meget store krav til de enkelte nationer. Ser man på opgaverne i
rammen af trekanten doktrin, organisation og teknologi i et territorialt øjemed, vil man
forventeligt kunne se en balance. Men lægger man nutidens og fremtidens opgaver ned
over samme trekant vil der sandsynligvis opstå ubalance.
Denne ubalance er primært skabt af nye parametre i forhold til afhængighed, tid og rum.
Det betyder, at man som udgangspunkt ikke vil have den samme ydeevne med mindre der
bliver ændret på hele eller dele af trekanten. Det kan betyde to ting. Enten må man tilføre
kapaciteter eller nedsætte ambitionsniveauet. Ellers bliver der ikke balance mellem det
man bør kunne, det man vil, og det man kan.
UKLASSIFICERET
41

UKLASSIFICERET
KAPITEL 5
DE SITUATIONSDANNENDE FAKTORER
5.1. Indledning.
Dette kapitel omfatter en analyse af de situationsdannende faktorer, og hvilke muligheder
nuværende organisation giver det danske forsvar. Analysen skal føre frem til en afklaring
af, hvad det danske forsvar kan i dag. Kapitlet danner grundlag for at kunne analysere,
hvad der skal til for at Forsvaret kan løse de i kapitel 4 identificerede opgaver.
5.2. Situationens indflydelse på modstanderens og egne handlinger.
5.2.1. Modstanderens situation.
I forhold til situationen under den kolde krig, er det i dag svært at se, hvem der er vores
modstander. Den umiddelbare konventionelle trussel er væk og det er svært at pege på,
om der er nogen, som kan true vores eksistens og overlevelse.
Skal man tale om en modstander så det giver mening, må man derfor se anderledes på
det. Og kan man pege på områder, der er en trussel mod Danmark, om end indirekte, så
må det være her man kan tage sit udgangspunkt.
Hvis man som udgangspunkt siger, at Danmark aktivt vil deltage i at fremme demokrati og
forbedre den verden vi lever i, så kan modstanderne findes de steder, hvor vores
opfattelse af en bedre verden kommer i konflikt med virkeligheden.
Ser man på problemområder for Danmark og på trusler mod vores interesser, kan
følgende bruges som indgangsvinkel til en belysning af vores modstandere.
Narkotika er et generelt problem i den vestlige verden. Den produceres primært i
tredjeverdens lande, hvor blandt andet Afghanistan står for hovedparten af verdens
opiumsproduktion. At løse problemet nationalt giver derfor ingen mening, da kernen i
problemet kun kan løses, hvor narkotikaen dyrkes. Sådan ses det i forbindelse med
operationerne i Afghanistan. I forhold til emnet kan der derfor peges på narkotikadyrkning
og – smugling.
Menneskehandel og smugling af disse er et andet globalt problem, der hvert år kræver
mange dødsofre. Disse kommer fra fattige lande, hvor sult, korruption, krig og overgreb er
en del af hverdagen.
Pirateri er ligeledes blevet en del af det internationale trusselsbillede, som ud fra
økonomiske interesser forstyrrer den internationale skibsfart med henblik på at kræve
løsepenge.
International terrorisme, både den politiske og den religiøse, er yderligere områder, hvor
den vestlige verden kan identificere et antal modstandere.
Der kunne utvivlsomt nævnes flere, men fælles for dem er, at de på hver deres måde truer
den vestlige og demokratiske livsstil. Et andet fællestræk er, at de ikke kan bekæmpes
indenfor de vestlige landes grænser, men må bekæmpes på eget territorium, eller hvor
root-courses identificeres. Angrebene og aktiviteterne kan kun nedkæmpes der hvor de
har deres udspring.
Et andet fællestræk er, at parterne på den ene side ikke overholder nogen internationale
love, konventioner eller lignende, mens de på den anden side påberåber sig reglernes
beskyttelse, når de fanges og lignende.
UKLASSIFICERET
42

UKLASSIFICERET
Modstanderne dækker således over et bredt spektrum af netværk, som hver især opererer
selvstændigt og ofte uden tilknytning til hinanden. Dette må betegnes som værende nogle
af deres styrker i forhold til vesten, der på den anden side bliver nødt til at favne bredt,
samtidig med at konventioner og love skal overholdes.
Skal der peges på nogle svagheder, så vil den største trussel være befolkningens støtte i
de områder de opererer i. Forsvinder den vil de fleste modstandere have svært ved at
opererer. Dette kræver bare, at vesten skal kunne tilbyde et holdbart og langsigtet
alternativ. Vi skal med andre ord vinde harts and minds og levere et alternativ.
5.2.2. Egen situation.
Danmarks nuværende situation er beskrevet i kapitel 3.
5.2.2.1. Søværnets erfaringer.
Søværnet har ligesom de andre værn været igennem en omstillingsproces ved indgåelsen
af det gældende forsvarsforlig. Men på trods af det, må Søværnets erfaringsgrundlag
m.h.p. nutidens og fremtidens operationer betegnes at være forholdsvist stort.
Internationale operationer er ikke noget nyt begreb. Følgende erfaringer vil blive
fremhævet, da de ses relevante i forhold til, hvad der skal løses af opgaver.
- Fleksibilitet og beredskab.
Søværnet har et ambitionsniveau om at holde en patrulje konstant indsat i
internationale operationer. Ændring i opgaver eller optrapning af konflikter og
lignende kan derfor stille store krav til evnen i at kunne omstille sig og evt. forstærke
allerede indsatte enheder.
Men ser man på Søværnets større skibe, ABSALON – og THETIS-klassen, så har
Søværnet gode erfaringer med hurtigt at kunne omstille sig og indsættes under
andre forhold. Det kan nævnes, at inspektionsskibet THETIS, der normalt sejler i
Nord Atlanten med meget kort varsel blev indsat til støtte for World Food
Programme i 2008 ud for Somalias kyst, 66 hvor også medarbejdere fra Søværnets
Frømandskorps og Søværnets Militærpoliti, som Marshalling Team
(beskyttelsesteam), var ombord på skibet.
ABSALONS’s indsættelse i TF-150 skete også før tiden. 67 Selv om det var planlagt,
at ABSALON skulle overtage kommandoen den 14. september 2008, var skibet
allerede operativt indsat 12 dage før.
Ovennævnte er bare to eksempler på, at Søværnet har opbygget et
erfaringsgrundlag og en ekspertise, som gør, at man hurtigt kan reagere på nye
opgaver og derefter ageret.
- Specialoperationer.
På baggrund af opgaver, som eksempelvis TF-150 stiller Søværnet, er
Frømandskorpset og Søværnets Militærpoliti (nu underlagt Frømandskorpset) i
gang med opstilling og afprøvning af koncept for en Maritim Special styrke enhed
(Naval Special Operations Task Group - SOTG). 68
Såvel øvelse DANEX 08 og indsættelserne i forbindelse med TF-150 har givet
specialoperationsstyrkerne nogle gode erfaringer at arbejde videre med. (Se dertil
bilag 4, figur 4.2.)
66 https://admin.forsvaret.dk/SOK/Internationalt/WPF/Pages/default.aspx
67 https://admin.forsvaret.dk/SOK/Internationalt/TF150/Pages/default.aspx
68 https://admin.forsvaret.dk/danex08/OmDANEX/OmFKP/Pages/default.aspx
UKLASSIFICERET
43

UKLASSIFICERET
Frømandskorpset har i forbindelse med DANEX 08 arbejdet tæt sammen med SSR.
- Logistik. 69
De seneste års operationer med såvel større som mindre skibe har vist, at der er
behov for en mobil logistisk støtte i AOO (Area of Operation). Denne skal enten
være landbaseret eller på støtteskib og skal derudover støttes af udrykkehold på
skærpet beredskab hjemme fra Danmark. Lagerkapaciteten på skibe af NIELS
JUEL-klassen og FLYVEFISKEN-klassen er ligeledes utilstrækkelig, hvorfor der er
behov for dette andet steds.
Internationalt logistisk samarbejde skal prioriteres og udvikles.
5.2.2.2. Internationale erfaringer.
Afhængig af, hvilke nationer der er tale om, vil man finde mange forskellige erfaringer, som
enten direkte kan overføres i et dansk perspektiv eller som kun kan anvendes principielt
eller delvis.
USA har erkendt, at fokus i fremtiden vil være i kystnære områder. Det er erfaret, at der
mangler en decideret doktrin for sådanne operationer og især hvad angår forhold på
land. 70 Dertil kommer, at USA har påbegyndt bygningen af op mod 60 LCS’s, som skal
kunne imødekomme fremtidens krav i kystnære operationer. 71
Ser man derefter på Holland, kan en erfaring, som måske ikke direkte kan overføres til
kystnære operationer alligevel anvendes principielt. Tragedien i Srebrenica i juli 1995, hvor
et lille kontingent af hollandske soldater ikke kunne forhindre massakren på 8.000
bosniske muslimske drenge og mænd, viste tydeligt, hvor vigtigt det er at have den
nødvendige kampkraft til rådighed, så situationer som Srebrenica i fremtiden kan undgås.
Overføres dette til kystnære operationer er der noget som taler for, at styrker indsat over
land, uanset kampagne tema, skal kunne støttes med overlegen kampkraft, såfremt
landstyrkernes tilstedeværelse i sig selv ikke er nok. Om støtten så kommer fra
kamphelikoptere eller fly er for så vidt underordnet.
5.2.2.3. Delkonklusion.
Der kunne fremhæves mange flere indhentede erfaringer fra forskellige nationer, men da
disse i sidste ende skal kunne give mening i et dansk perspektiv ses ovennævnte at være
dækkende.
Det vigtigste erfaringer, der kan uddrages kan derfor sammenfattes til:
- Evnen til at reagere hurtigt.
- Evnen til at kunne opretholde logistisk udholdenhed.
- Evnen til at projektere magt ind over land, herunder at kunne levere den
nødvendige ildstøtte.
- Og sidst men ikke mindst, at ens kapaciteter har de egenskaber, som gør, at man
kan operere kystnært.
5.2.3. Belysningsforhold, vejr og terræn.
De kystnære karakteristika er beskrevet i punkt 2.3.1. Som sådan giver disse forhold ikke
så mange nye udfordringer til Søværnet, da det generelt altid har opereret under sådanne
forhold.
69 OPLOG briefing ved STK-II, JAN 09.
70 http://www.stormingmedia.us/82/8249/A824983.html
71 http://www.globalsecurity.org/military/systems/ship/lcs.htm
UKLASSIFICERET
44

UKLASSIFICERET
Selv om Søværnet tidligere har haft tyngde i de hjemlige – og Nordatlantiske farvande og
indsættelse i varmere områder kun har været i kortere perioder, så er fokus nu rettet mod
varmere egne af verden. De operationer som Søværnet har løst og i dag løser i varmere
klimazoner har til vands ikke givet nævneværdige problemer. Dette begrundes i
ABSALONS succes i TF-150 og THETIS indsættelse til støtte for World Food Programme i
2008 ud for Somalias kyst. Der hvor de største udfordringer kommer til at ligge ses at
være i forhold til terræn på land. Dette terræn kan varierer fra kolde områder til ”hot and
dry” og ”hot and wet.” De to sidste stiller i sig selv store krav til akklimatisering, og faktorer
som sygdomme og lignende må tages i betragtning. Dette vil især gøre sig gældende, hvis
en indsættelse over land bliver gennemført med styrker på beredskab, altså styrker der,
når behovet opstår, bliver indsat med kort varsel fra Danmark.
5.2.3.1. Delkonklusion.
De største udfordringer ses at ligge i forhold til operationer ind over land. Danmark har før
indsat enheder med kort varsel i andre klimazoner. Indsættelsen i Irak i 2003 viste tydeligt,
at kampkraften først nåede sit maksimale niveau efter ca. 3 ugers akklimatisering. 72
Brug af beredskabsenheder vil derfor betyde, at der kun kan påregnes på indsættelser af
kortere varighed (dage) uden akklimatisering med mindre disse kan være i beredskab i
missionsområdet. Dette for, at der bør fokuseres på Limited Intervention, når der tales om
operationer på land, især hvor reaktionstiden er en afgørende faktor.
Til vands ses forholdene ikke at give de store udfordringer. Det viser erfaringerne.
5.3. Modstanderens handlingsmuligheder.
Selv om fokus i dag er rettet mod irregulære styrker, som opererer skjult og ofte uden en
central kommandostruktur (se pkt. 5.2.1.), så må en mulig modstanders evne til at
gennemføre deciderede maritime – og landoperationer ikke udelukkes.
Mulighederne, om end de ikke vil kunne udgøre en umiddelbar trussel mod den danske
stats overlevelse, ses derfor stadig at kunne ligge inden for hele konfliktspektret.
Det er derfor nødvendigt at se truslerne i forhold til alt gående fra PME på den ene ende,
over PS og COIN til MC i den anden ende. Og dette indbefatter således mulighederne for
at gennemføre følgende operationer mod en dansk enhed indsat i kystnære operationer:
- Forurening af områder, primært olie til søs.
- Tyveri af nødhjælp, pirateri og kidnapninger. Dette både til søs og på land.
- Forstyrrelser mod kapacitetsopbygning.
- INFO OPS, PSYOPS, propaganda og lignende.
- Indgriben overfor NEO.
- Insurgency til lands til vands og i luften.
- Regulære militære operationer i form af AAW, ASUW, ASW, MCM, OCA, DCA og
offensive landoperationer.
Sammenlagt giver det en bred vifte af trusler, som ikke udelukker hinanden, men som i
bund og grund kan forme et fuldspektrum scenarie og derfor aflede et antal krav til egne
styrker. Det må på den anden side antages, at disse trusler i hvert enkelt tilfælde er blevet
analyseret og vurderet, så den pågældende styrkesammensætning i hvert enkelt tilfælde
er i overensstemmelse med mulige trusler.
72 Egne erfaringer som stabsofficer på Irak hold 1.
UKLASSIFICERET
45

UKLASSIFICERET
5.4. Egne mulige løsninger.
Egne mulige løsninger bliver indledningsvis holdt op mod hver enkelt trussel og der tages
på nuværende tidspunkt ikke hensyn til, om Søværnet vil kunne håndtere alle trusler på en
gang, alene eller i en multinational ramme. Der ses alene på, om værktøjskassen som
helhed er dækkende og ikke på den samlede sammenhæng mellem opgaver i tid og rum
og Søværnets evne i en helhed. Dette gennemføres i kapitel 6.
Under henvisning til organisation i bilag 3 vil mulighederne, altså det Søværnet kan, blive
opgjort i forhold til operationer på land, til vands og i luften. Mulighederne vil indlednings
fokusere på Søværnet alene og derefter tage en joint indgangsvinkel for at se, om støtte
fra de andre værn vil kunne gøre, at pågældende opgave kan løses.
Der ses kun på umiddelbare kapaciteter til indsættelse, idet støttekapaciteter som
eksempelvis ACW og CSW fra Flyvevåbenet og DANILOG fra Hæren ses som
forudsætninger for operationernes gennemførelse.
UKLASSIFICERET
46

5.4.1. Operationer til søs.
UKLASSIFICERET
Opgavetype
(Jf. pkt. 4.2.2.)
Kapacitet
Søværnet
Behov for støtte
Værnsfælles
muligheder
Konklusion
Forureningsbekæmpelse. DIV 16+17
Evt. fly. ATW AAL Kan løses selvstændigt, og
HEL
optimeres af ATW AAL.
Eskortetjeneste. 2. Eskadre.
HEL
Kan løses selvstændigt.
Søredning. DIV 11+(21)+22 Kan løses selvstændigt.
Kapacitetsopbygning. 1. Eskadre. Evt. CIMIC CIMICKMP/DDIV Kan løses selvstændigt.
CIMICKMP er LCC tung, men
støtte kan ikke udelukkes.
Styrkeadskillelse. DIV 11+ 2.
Evt. fly. FW SKP Kan løses selvstændigt, og
Eskadre.
optimeres af FW SKP.
Lov og orden, pirateri. DIV 11 + 2. Evt. fly. FW SKP Kan løses selvstændigt, og
Eskadre.
HEL.
SOF.
optimeres af FW SK.
Embargo. DIV 11 + 2.
Eskadre
NEO. DIV 11 + 2. Evt. fly.
ATW AAL
Kan løses selvstændigt i
Eskadre
Evt. HEL
HW KAR
begrænset omfang. Større
Landstyrker. ENH/DDIV operationer kræver en joint
Civile færger.
indsats, evt. støttet af chartrede
civile færger.
MCM. DIV 23 Kan løses selvstændigt.
Amfibiske operationer. 2. Eskadre.
Fly.
FW SKP
Opgaven kan ikke løses
HEL, SOF.
HEL
ATW AAL selvstændigt. Der ses også et
Landstyrker HW KAR problem i at løse det i en national
SOF
ENH/DDIV joint ramme. Der er behov for en
Amfibiske fartøjer JGK
combined støtte hvad angår
amfibiske fartøjer fra andre
nationer.
UKLASSIFICERET
47

UKLASSIFICERET
Beskyttelse SLoC. DIV 11 + 2. Evt. Fly. FW SKP Kan løses selvstændigt, og
Eskadre.
optimeres af FW SKP.
CSAR. DIV 11 + 2. Evt. fly. FW SKP Kan løses selvstændigt, og
Eskadre.
HEL, SOF.
optimeres af FW SKP.
AAW (Offensiv). HEL Fly.
FW SKP
Kræver støtte fra minimum
HEL.
ATW AAL
HW KAR
Flyvevåbenet.
AAW (Defensiv). DIV 11 + 2. Evt. fly. FW SKP Kan løses selvstændigt og
Eskadre.
optimeres af FW SKP.
ASUW (Offensiv).
DIV 11 + 2.
Kan løses selvstændigt, hvad
(Minus amfibiske
Eskadre.
angår opgaver alene til søs.
operationer)
HEL, SOF.
ASUW (Defensiv). DIV 11 + 2. Evt. fly. FW SKP Kan løses selvstændigt og
Eskadre.
HEL, SOF.
optimeres af FW SKP.
ASW (Offensiv). DIV 11 + 2.
Eskadre.
HEL, SOF.
Kan løses selvstændigt.
ASW (Defensiv). DIV 11 + 2.
Eskadre.
HEL, SOF.
Kan løses selvstændigt.
5.4.2. Operationer til lands, som ikke kan henføres til pkt. 5.4.1.
Opgavetype
Kapacitet
Søværnet
Behov for støtte
Værnsfælles
muligheder
Konklusion
Landsætning af LCC.
DIV 22 Evt. fly. ATW ALL Kan løses selvstændigt i forhold til
(Opfølgestyrker)
den kapacitet støtteskibene har.
Kan optimeres med ATW ALL.
Støtte landoperationer. Skibsartilleri. Evt. fly
FW SKP
Opgaven ses i sig selv som
SOF.
Evt. HEL
ATW AAL støtteopgave. Søværnet råder ikke
UKLASSIFICERET
48

Strike operationer ind i
land.
(Eksempelvis
befrielsesoperationer
m.m.)
HEL.
RO-RO.
DIV 11 + 2.
Eskadre.
HEL.
SOF.
UKLASSIFICERET
Evt. fly.
Evt. HEL.
Evt. landstyrker.
UKLASSIFICERET
FW SKP
ATW AAL
HW KAR
JGK
ENH/DDIV
over infanterienheder og vil som
sådan optræde som støtte og
force-multiplier i forhold hertil.
Kan i begrænset omfang løses
selvstændigt.
5.4.3. Operationer i luften, som ikke kan henføres til pkt. 5.4.1.
Deciderede luftoperationer ses ikke relevant at medføre her. Søværnet råder ikke over egne fly, hvorfor en opgørelse af
muligheder ikke bliver relevant. Søværnets rolle ses derfor som en støttende faktor, med henblik på koordination m.m.
5.4.4. Andre opgaver.
Opgavetype Kapacitet Behov for støtte Værnsfælles
Konklusion
Søværnet
muligheder
INFO OPS Ingen Ja Forsvarsakademiet Se nedenstående
bemærkninger(*).
CIMIC Ingen Ja CIMICKMP/DDIV Selv om Søværnet ikke råder over
deciderede CIMIC enheder, vil
personellet kunne gennemføre Key
Leader Engagement m.m.(**) I
denne ramme ses personellet fra
1. Eskadre m.h.p.
kapacitetsopbygning anvendt.
(*): Danmark råder i dag ikke over deciderede INFO OPS ENH. Forsvarsakademiet råder over nogen ekspertise, men generelt
vil det være et område, hvor Danmark er afhængig af et internationalt samarbejde.
(**): Selv om CIMICKMP/DDIV råder over en specifik ekspertise, vil rene maritime forhold skulle løses af personel fra
Søværnet.
49

UKLASSIFICERET
5.5. Delkonklusion.
Det må konkluderes, at Søværnet i vid udstrækning har formået at omstille sig til de nye
udfordringer, som værnet står overfor i dag og som det vil stå overfor i fremtiden.
Søværnet har vist, at det inden for et kortere tidsrum kan sammensætte og deployere
nødvendige kapaciteter til løsning af en given opgave.
Søværnet ses samlet således i stand til at løse de fleste opgaver, som en enhed indsat i
kystnære operationer kan komme ud for.
De rene maritime opgaver vil Søværnet uden problem og behov for ekstern støtte kunne
løse. Mulighederne for at have flystøtte til rådighed, vil altid være optimering af
opgaveløsningen, og det vil kun være i forbindelse med MC, at behovet vil være ubetinget.
Der hvor Søværnet har de største udfordringer ligger i forhold til magtprojekteringen ind
over land. Her tænkes på såvel offensive operationer, som NEO. Her har Søværnet et
behov for at kunne operere joint for at kunne løse opgaven i en national ramme. Selv om
Søværnet arbejder på udviklingen af et koncept for en NAVAL SOGT er de forskellige
operationstyper under DANEX-øvelserne blevet øvet i en joint ramme. Erfaringer fra disse
øvelser peger på, at netop disse typer operationer, som indbefatter magtprojektering over
land i vid udstrækning kun kan gennemføres ved en joint tilgang.
Ser man eksempelvis på principskitsen figur 4.2. i bilag 4, så ses det, at indsatshold om
muligt er opsiddet i lette køretøjer. Her mangler Søværnet en kapacitet for at kunne
gennemføre dette. En landsætning af disse køretøjer ses for tiden kun mulig ved brug af
Flyvevåbnets C-130 eller andre nationers kapaciteter. Skitsen viser heller ikke, om der
skal bruges enheder til skærm eller lignende. Det kan så betyde, at Søværnet ikke
påregner at ville løse større operationer på land, med mindre disse kan udføres uden
anden støtte end overvågning og CAS/AI. Det vil altså sige operationer, som kan
gennemføres inden for maksimalt en time, eller før en modstanders forstærkninger kan nå
frem. Spørgsmålet er om det er nok. Figur 5.1. i bilag 5 viser eksempelvis JGK
angrebsdoktrin for en undsættelsesoperation. Til forskel for figur 4.2. viser den behov for
flere helikoptere, samt enheder i blokeringsstillinger med henblik på at danne skærm og
derved sikre angrebsstyrken arbejdsro.
Hvad angår en amfibiske operationer må det konkluderes, at Søværnet ikke selvstændigt
eller i en national ramme vil kunne gennemføre en sådan. Danmark råder ikke over
marineinfanteri med de kapaciteter som en sådan enhed kræver.
Det samme gør sig gældende indenfor INFO OPS og CIMIC. Selv om der er kapaciteter til
rådighed, fordelt i rundt omkring i Forsvaret, rådes der ikke over en organisatorisk enhed,
der kan planlægge, tilrettelægge og gennemføre en INFO OPS som en samlet kampagne.
Hvad angår CIMIC, ses Søværnet i dag kun i stand til at gennemføre samarbejde inden for
det rent maritime område. Her er der behov for støtte, såfremt arbejdet skal omfatte mere
end bare det, som befinder sig på vandet.
UKLASSIFICERET
50

UKLASSIFICERET
KAPITEL 6
KONKLUSION OG ANBEFALING
6.1. Indledning.
Formålet med dette kapitel er at sammenfatte alle delkonklusioner i en samlet konklusion
med henblik på at besvare de i punkt 1.4. opstillede spørgsmål og komme med en
anbefaling.
6.1.1. Problemstilling.
Søværnet skal bevare evnen til multinationalt, globalt og kontinuerligt at deltage i
etablering og opretholdelse af kontrol med et kystnært operationsområde på alle trin af
konfliktskalaen. Søværnet skal bevare evnen til at lede kystnære operationer med en
global rækkevidde for en afgrænset periode. Kan Søværnet det?
Med afsæt i en diskussion af begrebet ”Kystnære operationer” som et teoretisk begreb,
analyseres, hvad strategien for kystnære operationer betyder, og hvad der skal løses af
opgaver.
Det identificerede opgavekompleks sammenlignes derefter med nuværende doktrin,
organisation og teknologi med det formål at få afklaret, hvordan eller hvad der skal til, for
at Søværnet kan løse opgaven. Derved svares der på spørgsmålet:
Hvad indbefatter de operative perspektiver i den danske strategi for kystnære
operationer?
I. Hvorledes defineres kystnære operationer i dansk terminologi?
II. Hvilke opgaver skal vi kunne løse?
III. Er kystnære operationer et rent anliggende for Søværnet, eller er der noget, som taler
for en Joint tilgang?
IV. Kan det danske forsvar løse opgaverne med nuværende organisation? Hvis ikke, hvad
kræver det så?
6.2. Sammenfatning af delkonklusioner.
I dansk terminologi defineres en kystnær operation som en operation, der gennemføres fra
srtanden og ud, hvorfra man kan påvirke situationen på land.
Søværnet skal som princip kunne operere i en fuldspektrum operation og derved være i
stand til at løse alle typer af opgaver, som er beskrevet i kapitel 4.
En kystnær operation er i et dansk perspektiv ikke et rent anliggende for Søværnet.
Søværnet vil uden problemer kunne lede en sådan operation, men da opgavetyperne
involverer et bredt antal af udfordringer og spænder fra PME til MC, så kræver det en joint
tilgang.
Overordnet set, mangler der en konkret doktrin for kystnære operationer i den nye
internationale ramme. Men ser man på Søværnets nuværende organisation, rådig
teknologi og doktrinært tager udgangspunkt i den globale patrulje, så er der i vid
UKLASSIFICERET
51

UKLASSIFICERET
udstrækning balance i krigsføringens kredsløb. Hvis der skal tilføres flere enheder, vil
Søværnet være i stand til at kunne operere med op til Task Group.
Men holder man dette op mod de afledte opgaver, som blev identificeret i kapitel 4, og
inkluderer faktorer som afhængighed, tid og rum, vil der kunne peges på et par områder,
hvor Søværnet står overfor mangler.
De største udfordringer ligger i forhold til magtprojektering ind over land, hvor den største
mangel ligger i forhold til amfibiske operationer. Dette er end ikke Forsvaret som helhed i
stand til at gennemføre.
Dernæst kommer evnen til at gennemføre mindre operationer på, herunder
befrielsesaktioner og lignende. Her ses der ikke at være balance i forholdet mellem doktrin
og organisation. Et andet område er INFO OPS og til dels CIMIC, hvor sidstnævnte dog vil
være et område, hvor Hæren vil kunne støtte med dele.
6.3. Konklusion.
Som helhed kan Forsvaret ikke løse opgaverne med nuværende organisation. Men for at
dette kan overføres til hovedspørgsmålet, må man gøre sig klart, hvad der ligger inden for
det realistiske. Det vil eksempelvis ikke give mening at anbefale oprettelsen af et
selvstændigt marinekorps med alt hvad det indebærer, da dette i sig selv formentlig vil
tage år at opbygge og lægge beslag på det meste af forsvarsbudgetterne. Man bliver nødt
til at se realistisk på forholdende mellem det vi har, det vi vil og det vi kan, når det skal
holdes op det vi bør.
Analysen har påpeget, at de opgaver vi bør kunne løse, skaber ubalance mellem doktrin,
organisation og teknologi. Da det ikke er realistisk at få balance i trekanten gennem
nationale kapacitetsopbygninger, må man derfor se på, hvordan man ellers kan gøre det.
Indledningsvis kan man se på, hvad Danmark på den ene side bør kunne gøre i en
multinational ramme, og hvad Danmark nødvendigvis bør kunne selv. Derved opnår man,
at det at tilføre det multinationale samarbejde i trekanten kan skabe nogen balance. Der,
hvor man så kan sætte ind er på de områder, hvor Danmark selvstændigt må gøre noget.
Spørgsmålet er så at få identificeret de områder, hvor Danmark selvstændigt skal kunne
gøre noget.
Ser man på det faktum, at Danmark er en af verdens største søfartsnationer, der hvert år
tjener mange penge til støtte for landet som helhed, så må man også selvstændigt tage
ansvar for beskyttelsen af disse interesser. Det vil ikke være rimeligt at pålægge andre
nationer denne opgave. Vi kan naturligvis ikke eskortere samtlige danske handelsskibe og
er derfor afhængige af et multinationalt samarbejde. Men såfremt der sker kapringer eller
lignende af danskejede skibe, og hvor danske søfolk enten bliver kidnappet eller slået
ihjel, så må det nødvendigvis være vores ansvar at løse problemet. Vi kan ikke tillade os
at lade andre nationers soldater sætte livet på spil for Danmarks. Det skal vi selv kunne
gøre.
Vi må derfor nøje afveje, hvad vi i en multinational sammenhæng bør have indsat
kontinuerligt og hvad vi bør kunne forøge med. Slutteligt skal vi se på, hvad vi bør have på
beredskab, såfremt der sker ting, som kræver en selvstændig indsættelse.
Udviklingen af SOTG er et skridt i den rigtige retning, men ses ikke at være dækkende i
det lange løb. At Frømandskorpset har opereret med SSR ses på den ene side som et
tegn på jointness, men da der reelt er tale om en hjemmeværnsenhed, kan den principielt
ikke anvendes i internationale operationer. Et andet aspekt er dertil, at enheder til sikring,
skærm og lignende bør være kampenheder. Det er SSR ikke. Den er kun en
UKLASSIFICERET
52

UKLASSIFICERET
rekognosceringsenhed. I samme forbindelse bør man se på evnen til at levere ildstøtte.
Enheder indsat til fods vil være forholdsvis stationære og mulighederne for at kunne
forlægge tyngde må derfor findes andre steder. En mulighed er flystøtte. Den findes
allerede i Flyvevåbenet, hvor man arbejder på at have otte kampfly på højt beredskab.
En anden mulighed er at se på, om der skal indgå kamphelikoptere i det danske forsvar.
Om det skal være maritime kamphelikoptere eller ej kan diskuteres, men såfremt denne
kapacitet tilgår, vil enhederne indsat på landjorden få tilført en fleksibel og slagkraftig
våbenplatform, som ikke kun vil kunne levere ildstøtte, men også kunne eskortere og
beskytte TTT.
TTT kan, når enhederne i HW KAR bliver operative, løfte hvad der svarer til to
infanteridelinger i et løft. Med C-130’s muligheder for hot landing vil Forsvaret sammenlagt
være i stand til at løfte, hvad der svarer til en underafdeling i kampkraft.
Selv om det ikke ses realistisk at have en komplet SOTG jf. ovenstående indsat
kontinuerligt, så er det på den anden side muligt at have enheder klar på beredskab
herhjemme. Alle værn har hver for sig enheder klar og de strategiske løftekapaciteter er til
stede.
Det danske ambitionsniveau med en international værktøjskasse og en global patrulje
kontinuerligt indsat i en multinational ramme ses at være i balance i forhold til doktrin,
teknologi og organisation. Men dette kun så længe, der opereres til vands.
Sker der noget, som kræver indsættelse på land, så rammer man et område, hvor
Danmark for nuværende kan få svært ved at gennemføre en operation på taktisk niveau i
en national joint ramme. I modsætning til Søværnets ambitioner (se pkt. 3.6.), bør der
fokuseres på jointness på taktisk niveau.
De operative perspektiver i den danske strategi for kystnære operationer må derfor
fastlægges til:
- Danmark skal fastholde sit ambitionsniveau med en global patrulje, som et
kontinuerligt bidrag til opretholdelse af global sikkerhed på havet og i kystnære
operationer i en multinational ramme.
- Danmark skal fastholde og videreudvikle den internationale værktøjskasse med
henblik på at kunne levere efterspurgte kapaciteter på det rette sted og i rette tid.
- Danmark skal optimere evnen til at kunne operere i en joint national ramme, der
involverer kapaciteter fra alle værn.
- Danmark skal fokusere på kapacitetsopbygning på de områder, hvor en national
selvstændig indsættelse er påkrævet. Tyngden bør ligge i forhold til Limited
Intervention med fokus ind over land.
- Danmark skal fokusere på at opbygge en ekspertise, der i en joint national ramme
kan indsættes i kystnære operationer under ledelse af Søværnet på taktisk niveau.
Dette stiller følgende krav til fremtiden inden for doktrin, organisation og teknologi:
Doktrin:
Der udvikles en national doktrin for kystnære operationer, der vil kunne operere i en
multinational ramme, men som også omfatter et nationalt joint aspekt, der blandt andet
indbefatter Limited Intervention.
UKLASSIFICERET
53

UKLASSIFICERET
Organisation:
Der fokuseres på en kapacitetsopbygning, der optimerer interoperabilitet mellem værnene,
således Danmark i fremtiden kan iværksætte mindre joint operationer på taktisk niveau og
med kort varsel. Dette kan stadig indbefatte multinational involvering, men denne bør kun
have karakter af støtte, i form af baser, operationsplatforme og lignende.
Teknologi:
Der fokuseres på at optimere interoperabilitet mellem værnene på taktisk niveau,
dækkende områder som C2, multi-role kapaciteter og lignende.
Derved vil Søværnet kunne leve op til Forsvarets Strategier, delstrategi for Søværnet, som
er anført i pkt. 1.3.
6.5. Anbefaling.
Det anbefales, at en joint tilgang til operationer bliver forankret organisatorisk i Forsvaret.
Der vil ikke være tale om en værnsfælles operativ kommando, men der ses et behov for et
værnsfælles operativt koordinationscenter. Får at centret i så stor udstrækning som mulig
kommer fri af eventuelle værnsrivaliseringer, kan det placeres i Forsvarskommandoen.
Dette center vil have til formål at koordinere på tværs af værnene, og opgaverne kan
blandt andet omfatte koordination af værnsfælles doktrinudvikling og koordination af
værnsfælles operative behov, herunder eksempelvis samtænkning af logistik.
Konceptudvikling af SOTG bør videreudvikles, og fokus bør lægges på en joint tilgang til
operationer. Tyngden her bør ligge inden for de områder, hvor de andre værn kan byde
ind med kapaciteter, som Søværnet kan drage nytte af.
Søværnet skal inden for en årrække have nye maritime helikoptere. Det anbefales i denne
forbindelse ses på, om den fremtidige kapacitet også skal omfatte deciderede
kamphelikoptere for at SOTG kan råde over den nødvendige fleksible ildkraft, en Limited
Intervention kan påkræve. Det erkendes midlertidig, at en sådan kapacitet ikke vil have
samme fleksibilitet som en normal maritim helikopter og derfor ikke være den mest
optimale helikopter i den globale patrulje. Men en kamphelikopterenhed på beredskab,
maritim eller ej, vil kunne forstærke en Task Group eller lignende og give den nødvendige
ildstøtte, hvis der bliver behov. Enheden vil dertil kunne støtte Hæren i dennes
operationer.
CIMIC-området er et sted, hvor Søværnet i dag står mindre stærkt. Da evnen til at kunne
gennemføre ikke-kinetiske operationer i dag er af stor betydning, må Søværnet
nødvendigvis fokusere på det område. Især hvis Søværnet skal leve op til delstrategien for
Søværnet. Det anbefales derfor, at det dedikerede personel fra 1. Eskadre kommer med i
samtænkningsudviklingen, så dette bliver præget af jointness, og ikke kun fokuserer på
Hæren og Afghanistan.
Limited Intervention med deltagelse af alle tre værn bør øves i en operativ ramme på
taktisk niveau, hvis det danske forsvar som helhed skal kunne udnytte sine samlede
kapaciteter.
UKLASSIFICERET
54

UKLASSIFICERET
KAPITEL 7
PERSPEKTIVERING
Specialet har i analysen af opgavekomplekset i forbindelse med kystnære operationer
påvist et antal områder, hvor behov og krav kan skabe en ubalance i krigsføringens
kredsløb. Dette er mundet ud i en anbefaling. I forhold til dette sættes følgende i
perspektiv:
- Når Søværnet skal kunne styrke evnen til multinationalt, globalt og kontinuerligt at
deltage i etablering og opretholdelse af kontrol med et kystnært operationsområde
på alle trin af konfliktskalaen og bevare evnen til at lede kystnære operationer med
global rækkevidde for en afgrænset periode, hvorfor er der så ikke fokus på
samtænkning i forhold til nuværende opgaver i det østlige Afrika? Alt synes at dreje
sig om Afghanistan. Men hvis problemerne skal løses omkring pirateriet, så skal
man have fat i root-courses. Disse ligger inde i Somaliland. Det er på land og ikke
på søen at problemet kan løses. Og hvis Center of Gravity ligger i den politiske vilje,
så må det være her, at man lægger tyngde.
- Når ovenstående tages i betragtning, så kan det undere, at Danmark i f.m. det
nordiske initiativ omkring Østafrika har sat sig på Land Component Command
(LCC) og ikke Maritime Component Command (MCC). 73 Hæren er i dag dybt
involveret i Afghanistan, mens Søværnet er allerede indsat om Afrikas Horn.
Hvorfor har man så ikke sørget for at få lead på det maritime område?
- Søværnet får i fremtiden tre nye fregatter, som skal afløse korvetterne. Dette er nye
skibstyper, som vil kræve nye besætninger, ny uddannelse og egen logistik. Hvorfor
har man valgt det? Hvis man i stedet havde anskaffet nye støtteskibe af ABSALONklassen,
så ville man forøge en eksisterende kapacitet, der er allerede er operativ.
Man ville dertil kun have behov for èn type besætning. Dette ville give fleksibilitet på
alle områder. Og alt andet lige, så er ABSALON-klassen en større og mere alsidig
klasse end de nye fregatter.
73 Foredrag ved Oberst Henrik Vedel i Nairobi i f.m. STK-II afrikarejse den 28 marts 2009.
UKLASSIFICERET
55

UKLASSIFICERET
BIBLIOGRAFI
Forsvarsministeriets forligstekst af 10. juni 2004.
Forsvarets Strategier – en del af forsvarets mission, vision og strategier, udgivet af
Forsvarskommandoen (FKO) i december 2007, baseret på FKO direktiv LE121-0.
AJP 3.1, Maritime Operations, dated April 2004, incl. change 1, dated March 2006.
Lærebog i Søkrig, Søværnets Officersskole, KK P. Tolderlund, 3. udgave 2004.
Hærens Officersskole kompendium i Føringsvirke, bilag 11, september 2007.
Institut for Militære Studier (IMO) værktøjsmappe, STK 2008-09.
- IMO Handbook Operational Parameters (IMO HOP)
Regeringsgrundlag 2007, mulighedernes samfund, VK regeringen III, November 2007,
s.66.
Forsvarsakademiets ”Carl Von Clausewitz - Om Krig”, Bind III side 959
Aftale om forsvarets ordning fra 2005-2009 af 10. juni 2004.
UKLASSIFICERET
Tillæg A
Naval Doctrine Publication 1, Naval Warfare, Washington D.C.: Department of the Navy,
1994.
Navy Tactics, doctrine and training requirements for littoral warfare, by John F.G. Wade,
US NAVY, June 1996, s. 21.
AJP-01(C), March 2007
Internetsider.
http://www.forsvaret.dk/SOK/INTERNATIONALT/TF150/Pages/default.aspx.
http://www.youtube.com/watch?v=Bs_Zz4CC7go.
http://www.historie.sdu.dk/rubicon/2002a/Hillingsoe.html. Den militære anvendelse af
krigshistorie af Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø.
http://www.marineregimentet.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/Fredericia/artikler/udfaldet.html
http://www.1864.dk/lo1864.htm
http://www.marineregimentet.dk/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/SVNorg/Pages/default.aspx
http://forsvaret.dk/1ESK/Om%201%20Eskadre/skibene/Pages/default.aspx
http://forsvaret.dk/2ESK/Pages/default.aspx
http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2005/lynxarmering.htm
http://forsvaret.dk/FKP/Hvad%20er%20en%20fr%C3%B8mand/Fr%C3%B8mand%20i%2
0S%C3%B8v%C3%A6rnet/Pages/default.aspx
http://forsvaret.dk/OPLOGFRH/Om%20OPLOG%20FRH/Pages/n_omoplogfrh.aspx
56

UKLASSIFICERET
http://forsvaret.dk/SOK/Internationalt/ark/Pages/default.aspx
http://www.globalsecurity.org/military/systems/ship/lcs.htm
http://www.berlingske.dk/article/20061130/verden/111300039/
https://admin.forsvaret.dk/SOK/Internationalt/WPF/Pages/default.aspx
https://admin.forsvaret.dk/SOK/Internationalt/TF150/Pages/default.aspx
https://admin.forsvaret.dk/danex08/OmDANEX/OmFKP/Pages/default.aspx
http://www.stormingmedia.us/82/8249/A824983.html
http://www.globalsecurity.org/military/systems/ship/lcs.htm
UKLASSIFICERET
57

UKLASSIFICERET
Kapitelopbygning.
UKLASSIFICERET
Bilag 1
Analysemodel
Kapitel 1 gennemføres med henblik på at indsnævre problemfeltet. Begrebet ”Kystnære
operationer” præsenteres kort med henblik på at gennemføre en dybere analyse i et
senere kapitel. Der gennemføres en diskussion af mulige indfaldsvinkler i forhold til
begrebet i rammen af Forsvarets delstrategi for Søværnet. Dette skal så lede frem til en
konkret problemformulering med et antal underspørgsmål, der skal lede frem til
besvarelsen af opgaven. Kapitlet indeholder dertil en afklaring af enheder og begreber
med det formål at lette læserens generelle forståelse.
Kapitel 2 omfatter en diskussion af begrebet ”Kystnære operationer” i rammen af maritime
operationer generelt. Diskussionen vil omfatte betydningen i et dansk perspektiv, samt en
afklaring af dette i forhold til det engelsk/amerikanske begreb ”Littoral Warfare”. Kapitlet
skal munde ud i en endelig afklaring af begrebets betydning, og om der kan drages
paralleller til samarbejdspartneres definitioner. Slutteligt vil kapitlet diskutere, om der i den
danske opfattelse af doktrinen kan ses principielle ligheder med andre nationer, hvor
tyngden vil ligge hos de primære samarbejdspartnere, her USA og Storbritannien.
Kapitel 3 omfatter en redegørende analyse af Forsvarets nuværende organisation, doktrin
og teknologi i forhold til kystnære operationer, samt målsætning. Redegørelsen omfatter
kapaciteter indenfor alle tre værn. Dette skal munde ud i en delkonklusion, der angiver de
kapaciteter, som Forsvaret som helhed råder over i dag og hvad Forsvaret vil med dem.
Hvad angår Hæren og Flyvevåbenet vil der kun blive gået i dybden indenfor organisation.
Dette begrundes i, at specialet omfatter kystnære operationer og ikke ser på Hærens og
Flyvevåbenet muligheder isoleret.
Kapitel 4 omfatter en analyse af de opgaver, som kystnære operationer ud fra en dansk
definition afleder. Rammen for analysen vil være punkt 1 i den operative analysemodel.
Grunden til, at modellens punkt 1 anvendes er, at den omfatter forhold, som ses
anvendelige i undersøgelsen. Disse er blandt andet forhold som opgave kontra tid, opgave
kontra rum, afhængighed. Dertil kommer, at den dertil behandler forhold fra foresattes
opgavestilling. Jeg vurderer derfor, at analysemodellens punkt 1 vil afdække de
nødvendige forhold, som undersøgelsen skal have identificeret for at kunne nå frem til en
samlet konklusion.
Men i modsætning til en normal opgaveanalyse, hvor der med udgangspunkt i en konkret
opgave analyseres frem til, hvad opgaven går ud på og hvad den omfatter, så skal
analysen munde ud i det eller de opgaver, som kan føres ind under Kystnære operationer.
Det betyder, at modellen anvendes i en tillempet form, hvor eksempelvis enkeltopgaver vil
blive en del af opgaveanalysens delkonklusioner. 74
Kapitel 5 omfatter en analyse af de situationsdannende faktorer, og hvilke muligheder
nuværende organisation giver det danske forsvar. Der tages igen udgangspunkt i den
74 Jf. den justerede opgaveanalyse i bilag 1.
58

UKLASSIFICERET
operative analyse model, idet der arbejdes ud fra modellens punkt 2 75 . Dette begrundes
med, at der i modellens punkt 2 indgår terræn, vejr- og lysforhold og egne mulige
løsninger.
Analysen skal føre frem til en afklaring af, hvad det danske forsvar kan i dag, hvilke
muligheder det har og hvilke begrænsninger det står overfor. Kapitlet skal danne grundlag
for at kunne analysere, hvad der skal til for at Forsvaret kan løse de i kapitel 4
identificerede opgaver.
Kapitel 6 omfatter en sammenligning af kapitel 4 og 5, og skal munde ud i en konklusion,
som peger på, hvad der kræves af Forsvaret, for at man kan leve op til kravene for at
kunne gennemføre kystnære operationer.
Kapitlet og undersøgelsen som helhed vil slutteligt komme med en anbefaling af, hvad
forsvaret bør gøre i forhold til kystnære operationer. Anbefalingen vil være en nøje
afvejning af, hvad der reelt skal til og hvad der vurderes at være realistisk muligt.
Kapitel og specialet afsluttes med en perspektivering af kystnære operationer som en del
af dansk indsættelse i internationale operationer i forhold til samtænkning.
Kapitel 7 sætter specialet i perspektiv i forhold til konkrete dispositioner i Forsvaret.
75 Da der ikke foreligger en konkret modstander, vil pkt. 2(a)1 arbejde ud fra en generel betragtning, baseret
på empiri fra internationale operationer og militære vurderinger.
UKLASSIFICERET
59

UKLASSIFICERET
Operativ analysemodel til brug i kapitel 4 og 5.
Punkter til overvejelse jf. metode for
individuelle overvejelser
OPGAVEANALYSEN
1. OPGAVE.
UKLASSIFICERET
Metode og uddybning.
Tilpasset form til brug i specialet.
Kapitel 4
a. Opgavens formål og natur a. Opgavens formål og natur
(1) Som formuleret af foresat myndighed. (1) Forsvarets strategi.
Opgaven i form af den strategi, som er
formuleret af Forsvaret som helhed.
Udgangspunktet er delstrategi for
(2) Som indeholdt i foresat myndigheds
manøvreidé, herunder naboenheder og
reservers opgaver og muligheder.
(3) Modstanderens (MS) overordnede
muligheder.
b. Enkeltopgaver.
Omfatter opgaven flere enkeltopgaver.
c. Afhængighed.
Er opgavens løsning afhængig af løsning
af andre opgaver.
Søværnet.
Dette afsnit afklares i kapitel 3, og skal
klarlægge forsvarets ambitionsniveau. Vil
ikke være en del af kapitel 4.
(3) Modstanderens (MS) overordnede
muligheder.
Generel trusselsvurdering. Hvad er det, som
Søværnet forventer at stå overfor?
b. Enkeltopgaver.
Hvilke opgaver skal Søværnet kunne løse?
Dette punkt bliver dertil en del af kapitel 4’s
delkonklusioner.
c. Afhængighed.
Egen opgaveløsnings afhængighed af
sideordnede- og foresatte myndigheders
opgaveløsning eller støtte? Her tænkes
såvel nationalt som internationalt.
d. Tiden contra opgaven. d. Tiden kontra opgaven.
I hvilket tidsperspektiv skal Søværnets
opgaveløsning ses i.
e. Rum contra opgaven. e. Rum kontra opgaven.
Hvad betyder det, når der tales om et
globalt perspektiv og hvad får det af
konsekvenser for Søværnet?
f. Delkonklusioner. f. Delkonklusioner.
Hvad betyder opgavekomplekset i forhold til
den strategi som Søværnet har fået tildelt?
Hvad er de afledte opgaver?
Hvilke krav kan der indledningsvis opstilles
til egne muligheder og kan der peges på
begrænsninger?
Kan delkonklusionerne afvejes og
prioriteres i forhold til hinanden?
60

Punkter til overvejelse jf. metode for
individuelle overvejelser
2. SITUATIONEN OG DE MULIGE
LØSNINGER.
a. Situationens indflydelse på MS og
egne handlinger.
(1) MS/parternes SIT, jf. foresat myndigheds
vurdering og egne efterretninger.
- Styrke, placering og sammensætning.
- Gruppering og doktrin:
Anvendelse af styrker (frontenheder,
reserver og kampstøtte)
- Svagheder, inden for materiel,
organisation og moral.
(2) Egen SIT.
- Styrke og sammensætning, ildstøtte,
luftværnsstøtte, flystøtte, ingeniør- og
ABC-støtte, logistisk støtte, bevægelighed,
krigens love, moral m.v.
- Gruppering af indsatte styrker,
naboenheder og reserver, samt disses opgaver
og muligheders indflydelse på
løsningen af egne opgave.
- Svagheder, herunder sårbarheden
overfor MS ildstøttemidler og kampenheder.
(3) Belysningsforhold og vejr.
(4) Terræn.
- Passabilitet
- Hindremuligheder (herunder
kanaliserende hindringer).
- Vejnet.
- Observation.
- Skjul og dækningsmuligheder.
- Underbringelsesmuligheder.
- Muligheder for anvendelse af Ckampstoffer.
(5) Relative styrkeforhold.
UKLASSIFICERET
UKLASSIFICERET
Metode og uddybning.
Tilpasset form til brug i specialet.
Kapitel 5
a. Situationens indflydelse på MS og
egne handlinger.
En generel vurdering.
Det er her ikke at beskrive en konkret
modstander.
Vurderingen vil bero sig på erfaringer samt
vurderinger mod mulige
indsættelsesområder.
Disse punkter er afklaret i kapitel 3, og vil
derfor udgå her som en reel analyse og kun
blive opsummeret.
Egen situation vil indeholde lessons
learned, både nationalt og internationalt i
forhold til kystnære operationer.
Men da lessons learned generelt kan være
omfangsrigt, vil fokus sættes på de
områder, hvor de nye opgaver udfordrer
Søværnet mest.
Søværnet skal generelt kunne operere
globalt.
Afsnittet vil derfor være en kort opgørelse
af, hvilke klimafaktorer, der kan spille ind.
De kystnære karakteristika er blevet
gennemgået i kapitel 2.
Dette punkt udgår. Som udgangspunkt vil vi
altid indsætte vores enheder, når
styrkeforholdet er således, at vi ved, at vi
kan vinde.
Forhold omkring styrkeforhold vil blive
anvendt i kapitel 6 i forbindelse med
sammenligningen af kapitel 4 og 5.
b. MS handlingsmuligheder. Der tages udgangspunkt i erfaringer fra
61

Punkter til overvejelse jf. metode for
individuelle overvejelser
c. Egne mulige løsninger.
Opgavens grundlæggende idé.
- Målet med den pålagte opgave.
- Midlernes samspil for at nå målet.
(KAENH, ISTAR, ART-støtte, LV,
FLY, IG-støtte samt evt. logistisk
støtte).
UKLASSIFICERET
UKLASSIFICERET
Metode og uddybning.
Tilpasset form til brug i specialet.
internationale operationer samt vurderinger
fra Søværnet.
Punktet skal støtte sammenligningen
mellem det vi skal/bør kunne og det vi for
nuværende kan.
Ud fra delkonklusioner fra den tidligere
gennemførte analyse opgøres her, hvad
Søværnet kan løses af opgaver.
Afsnittet vil skabe grundlag for
sammenligningen kapitel 6.
62

UKLASSIFICERET
Figur 2.1. Employment in the Littorals.
AJP 3.1, pkt. 0132.
Figur 2.2. Offensive Employment in the Littorals
AJP 3.1., Table 1-1, s. 1-16.
Figur 2.3. Defensive Employment in the Littorals.
AJP 3.1., Table 1-2, s. 1-19.
UKLASSIFICERET
Bilag 2
Indsættelse i et kystnært område
63

UKLASSIFICERET
SØVÆRNETS STRUKTUR
Figur 3.1.
Kilde: http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/SVNorg/Pages/default.aspx
UKLASSIFICERET
Bilag 3
Forsvarets nuværende situation
64

UKLASSIFICERET
1. Eskadre organisation.
Division 11:
Divisionen råder over fire inspektionsskibe af THETIS-klassen. De er bygget m.h.p. sejlads
i Nordaltanten og kan operere i lange perioder uden at skulle søge havn. Bevæbningen
gør, at skibene kan gennemføre Anti Submarine Warfare (ASW), Anti Surface Warfare
(ASUW) og Anti Air Warfare (AAW). Dertil kan skibene medfører helikopter.
Division 12:
Divisionen råder over to patruljefartøjer Standard Flex af typen FLYVEFISKEN-klassen.
Skibene egner sig grundet deres størrelse generelt kun til operationer i et kystnært
område, men kan på grund af sin container-modul opbygning løses flere forskellige slags
opgaver, alt afhængig af situationen.
Division 13:
Divisionen består af fem orlogskuttere til overvågning af danske farvande.
Division 14:
Divisionen består af fire skoleskibe til uddannelsesbrug.
Division 15:
Divisionen består af tre isbrydere.
Division 16 og 17:
Divisionerne består af syv miljøskibe.
Division 19:
Divisionen består af to inspektionsfartøjer (2009) af typen KNUD RASMUSSEN-klassen.
Skibene er beregnet til inspektionssejlads på Grøndland, og er kun let bevæbnet m.h.p.
selvforsvar.
2. Eskadre organisation.
Division 21:
Divisionen består i dag af tre korvetter af NIELS JUEL. Enhederne forventes udfaset i
2012 og bliver afløst af tre nye fregatter.
Korvetterne er bevæbnet til at gennemføre ASW, ASUW og AAW og med indførelsen af
fregatterne vil nuværende kapaciteters formåen blive forøget, og dertil kan skibene
medføre helikoptere.
Division 22:
Divisionen består af to støtteskibe af typen ABSALON-klassen. Skibene er fleksible og kan
ud over at gennemføre ASW, ASUW og AAW, medføre op til 200 passagerer samt en last
på 1700 tons, hvilket svarer til en let opklaringseskadron eller 6-7 kampvogne. Dertil kan
skibene fungere som hospitalsskibe eller som indledende hovedkvarter for en landmilitær
enhed (HQ/LCC). Skibene kan medføre to helikoptere hver af typen EH-101, eller et større
antal mindre helikoptere.
Skibenes flexdæk gør skibene i stand til at virke som role on-role off (RO-RO) platforme.
Med en kapacitet på 9000 sømil, kan skibene operere i op til en måned uden
genforsyning.
Division 23:
Divisionen består af fire minerydningsfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen. Enhederne er af
samme type som i Division 12. Skibene kan gennemføre ASW, ASUW, AAW, og kan
derudover gennemføre minerydning (MCM) og minelægning.
Division 24:
Divisionen består af fire missilfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen. Enhederne er af samme
type som i Division 12 og 23 og kan gennemføre ASW, ASUW og AAW.
UKLASSIFICERET
65

Figur 3.2.
Kilde: HOK.
UKLASSIFICERET
HÆRENS STRUKTUR
2005 – 2006/-07/-08/-09
Jægerkorpset
DANILOG
Indsat i INTOPS
Totalforsvarsregioner
Hjemmeværnet
Totalforsvarsstyrke
: Fast personel
:HBU & HRU
: Hjemsendt personel på kontrakt
: Hjemmeværnet
Hærens Operative
Kommando
Divisionstropper
Garnisonsstøtte
elementer
UKLASSIFICERET
Danske Division
1. Brigade
Skoler
Stab
2. Brigade
DDIV hovedkvarter og divisionstroppers organisation.
- Hovedkvarter med føringskapacitet.
- Førings- & Målopklaringsafdeling.
- Luftværnsmissilafdeling.
- Ingeniørbataljon.
- Elektronisk opklaringskompagni.
- Telegrafbataljon.
- CIMIC kompagni.
- Militærpolitikompagni.
Hovedkvarteret er derudover udpeget til at være HQ/LCC/NRF 14 76 fra januar 2010.
1. Brigade organisation.
- Et stabskompagni med føringskapacitet.
- En panserbataljon, primært bevæbnet med kampvogne af typen Leopard 2.
- To panserinfanteribataljoner, primært bevæbnet med infanterikampkørertøjer af
typen CV 90/35. 77
- En opklaringsbataljon.
76 Hovedkvarter for Land Component Command, Nato Response Force 14.
77 Infanterikampkørertøjerne er under indfasning og forventes operative fra medio 2009.
66

UKLASSIFICERET
- En artilleriafdeling, primært bevæbnet med pansrede selvkørende haubitzere af
typen M 109.
- En panseringeniørkompagni.
- Et militærpolitikompagni.
- En logistikbataljon.
Tropper direkte underlagt HOK.
- Hærens specialoperationsstyrker (SOF).
- Logistisk center til støtte for enheder i internationale operationer.
- Enheder indsat i internationale operationer.
- Totalforsvarsregionerne, inklusiv Hjemmeværnets Særlig Støtte og
Rekognosceringskompagni (SSR).
UKLASSIFICERET
67

Figur 3.3.
Kilde: FTK.
FW FW SKP
SKP
ATW ATW AAL
AAL
HW HW KAR
KAR
ACW
ACW
CSW
CSW
EAS
EAS
UKLASSIFICERET
FLYVEVÅBNETS STRUKTUR.
TACDEN
TACDEN
UKLASSIFICERET
Academy
Academy
CCSS
CCSS
Flyvevåbenets opgaver
National Tasks Deployable Capabilities
Air Policing Expeditionary Air Staff
Search and Rescue (SAR) Fighters
Pollution control Air Transport
Air Transport Helicopters
Fishery Inspection Deployable Control and Reporting
Support to the Police Combat Support
Figur 3.4.
Kilde: FTK.
Flyvevåbnets organisation.
TACDEN:
TACDEN er den engelske betegnelse for Flyvertaktisk Kommando (FTK).
Fighter Wing Skrydstrup (FW SKP):
FW SKP er den primære kapacitet i Flyvevåbenet, og består af 62 kampfly af typen F-16.
Det primære fokus er i dag på FBX rollen (Fighter Bomber), men piloterne kan dog
gennemføre visse Air Defence missionstyper samt luft rekognoscering. F-16 flyet er et
relativt ældre fly og har derfor været igennem et Mid-Life Update program, der består af en
række trin, der gør flyet mere og mere kapabelt. Flyene kan i dag levere præcisionsvåben i
dagslys såvel som i mørke.
68

UKLASSIFICERET
Air Transport Wing Aalborg (ATW AAL):
Flyvevåbenets lufttransport kapaciteter består p.t. tre C-130J-30, og et fjerde på vej. Dertil
tre Challenger 604.
C-130J er tilmeldt NATO, mens Challenger alene flyver nationale opgaver, herunder
miljøovervågning, VIP flyvninger og flyvninger i det nordatlantiske område.
Det fjerde C-130J-30 fly, der leveres, klargøres i øvrigt til at kunne foretage Air-to-Air
Refuelling til helikoptere. Om de øvrige får samme kapacitet på sigt er uvist.
Taktisk nedkastelse af forsyninger i lav højde er i dag mulig med C-130, ligesom
mulighederne for hot landing (Landing på ikke etablerede landingspladser, eksempelvis
strande m.m.). Flyve i mørke med C-130 er dertil mulig i dag.
Flyvevåbenet har ligesom Søværnet etableret et Luft ark, med en kontrakt for 4 år. Denne
består af 2xIL76 (gods 40 tons) og 1 x B-737-300. 78 Dette betyder, at Flyvevåbenet i
fremtiden råder over strategisk løftekapacitet, som vil kunne støtte såvel Søværnet som
Hæren i fremtiden, og derved reducere de pågældende værns økonomiske udgifter. Som
det er i dag chartrer såvel Søværnet som Hæren selv fly m.h.p. INTOPS.
Helicopter Wing Karup (HW KAR):
Helicopter Wing Karup er hjemsted for Flyvevåbenets helikopter kapaciteter, som består af
de aldrende S-61 Sea King, der indgår i SAR beredskabet, de nye EH-101, der ligeledes
indgår i SAR beredskabet, og FENNEC der primært varetager beredskabet i forhold til
særlig hjælp til politiet.
EH 101 skal derudover løse Taktisk Troppe Transport (TTT) opgaver, hvilket er den anden
rolle helikopteren oprindeligt var indkøbt til. Af de i alt 14 helikoptere var det tanken at de 6
skulle konfigureres til TTT, mens de resterende 8 skulle være i SAR konfigurationen.
TTT opgaven er hovedsageligt tiltænkt som støtte til HRN, og er dimensioneret til at kunne
flytte et infanteri kompagni (ca. 130 mand).
FENNEC helikopterne blev ved sidste forsvarsforlig overført fra Hæren til Flyvevåbenet,
hvor de siden indførelsen havde opereret som DDIV panserværnshelikopterkompagni.
kort. Helikopteren flyver ikke længere med bevæbning og er derfor primært en let
observations- og transport helikopter.
Air Control Wing (ACW):
ACW varetager luftrumsovervågning og -kontrol i dansk luftrum.
Det sker med udgangspunkt i Control and Reporting Centre (CRC) Karup.
CRC’en indgår som en del af NATOs Integrated Air Defence System.
CRC’en er dertil et væsentligt element i suverænitetshåndhævdelsen af dansk luftrum.
Den formelle styring sker fra Combined Air Operation Centre (CAOC) Finderup – baseret
bl.a. på luftbilledet fra CRC og radarhovederne – mens CRC’en forestår den taktiske
indsættelse af afvisningsberedskabet.
Udover den hjemlige opgaveløsning opstiller ACW et antal deployerbare kapaciteter.
Den største kapacitet der kan udsendes er den mobile CRC, som er en komplet CRC med
mobile varslingradarer. Denne kapacitet er dog stadig under opbygning.
78 CH FTK briefing ved STK-II.
UKLASSIFICERET
69

UKLASSIFICERET
Opbygningen sker efter et modul princip, hvilket gør det muligt at skræddersy det
pågældende bidrag til den aktuelle situation. Man vil således kunne udsende alt fra et
Link-16 79 kontrol center, over mobile radarer til en komplet CRC.
Combat Support Wing (CSW):
CSW opstiller en række støttefunktioner for Flyvevåbenet og består af enheder, der er
tiltænkt udsendt med Flyvevåbenets primære bidrag. Enhederne kan dertil udsendes
selvstændigt og omfatter:
- Force Protection (FP) (660SQN)
- Combat Service Support (CSS) (680SQN)
- Medical Support (MED) (690 + 691SQN)
- Communication (COM) (615SQN)
Expeditionary Air Staff (EAS)
EAS er en nyoprettede operativ kapacitet.
- Der er tale om en mindre enhed, der er tænkt til at kunne agere nationalt
føringselement ved rene danske udsendelser, eller til at indgå i operative stabe.
- EAS skal kunne støtte således:
- Operativt niveau Joint Force Commander (HQ/JFC).
- Taktisk niveau Joint Force Air Component Commander (HQ/JFACC).
Combined/deployed Air Operation Centre (CAOC/DAOC).
Royal Danish Air Force Contribution to Mission
(HQ/RDAF/AOCC(L).
79 Link-16 er et system, der gør det muligt at indgå i netværksbaserede operationer. Link-16 ses i dag som
en forudsætning for at deltage i combined operationer med US m.fl.
UKLASSIFICERET
70

SØVÆRNET
– fordi det giver mening
SPECIALSTYRKER
ASUW-ENHEDER
ASW-ENHEDER
UKLASSIFICERET
COMDATG + STAB
FLEKSIBLE STØTTESKIBE
ARK SKIBE
Figur 4.1. Den fremtidige internationale værktøjskasse.
Kilde: CH/SOK briefing ved STK-II 21. januar 2009.
Figur 4.2. SOTG(M).
Kilde: http://forsvaret.dk/danex08/OmDANEX/OmFKP/Pages/default.aspx
UKLASSIFICERET
Bilag 4
Søværnets ambitionsniveau
FREGATTER
MCM-ENHEDER
Maritim helikopter
71

FENNEC, C2
B
F
FENNEC, YELLOW
UKLASSIFICERET
Angrebsdoktrin
FENNEC, YELLOW
CH‐47, RED CH‐47, BLUE
BL
TGT GOLD
TGT SILVER
Figur 5.1.JGK Angrebsdoktrin.
Kilde: CH JGK briefing ved STK-II.
S
B
C/S C/S
PL ANGUS
Detainiee
Holding
Area
F
B
CH‐47, BLACK, AIR
BLACK
(QRF)
PL BOBBY
PZ
ZENITH
UKLASSIFICERET
SOF
CH‐47, GREEN
THOR
BLACK, LAND
ACP
1
ZULU 1
FOB
ACP
1
ACP
1
Bilag 5
JGK angrebsdoktrin
UAS
270600Z-270000Z
CORRIDOR 290
ALFA 120
ZULU 2
TOC
ACP
2
ACP
2
72