DFF Nyhedsbrev nr. 71, marts 2008 - Dansk Filmfotograf Forbund

More documents

Recommendations

Info

Svært at se der er en digital afløser af Ivan Schmidt, Nordisk Film ShortCut – Technical manager for Norway, Sweden and Denmark Ivan Schmidt ved at starte Cinevatoren op til endnu en udskydning. Foto: Jan Weincke Det bliver nok en vanskelig opgave at finde en digital arkiveringsform som er lige så enkel, sikker og billig, som den vi i dag kender og bruger, for arkivering af analog filmmateriale. Hvad er det den nye teknologi ”digital arkivering på harddiske, datatape eller HD-tape” er oppe imod? Hvis de analoge film opbevares korrekt kan de ligge i flere hundrede år, uden at man behøver at bekymrer sig om der findes billede og lyd når filmen så endelig skal bruges. Hvordan opnår vi samme enkelte arkiverings metoder, hvis vi arkiverer filmen digitalt? Hvis man har den analoge film liggende i en filmdåse og man ikke har mulighed for at opbevare den korrekt, så kan man åbne filmdåsen, se og lugte om filmen har det vel. Hvordan opnår vi den samme sikkerhed hvis der er tale om en harddisk, datatape eller et tilsvarende digitalt lagrings media? Opbevaring af analog film i Nordisk Films arkiv, koster for en spillefilm, bestående af 5 dåser med billednegativ og 5 dåser med lydnegativ, 325 kr. pr. år. Udover dette beløb kan der tilkomme en mere omkostning for at få materialet registreret ind på lageret, men den årlige opbevaringspris er kun 325 kr. pr. år. Kan vi for samme beløb opbevare en spillefilm på harddisk, datatape eller HD-tape? Efter bare 10 - 20 år, kan vi så være sikre på at der er noget på de diske/ tape vi har liggende, og kan man i det hele taget få fat i nogle maskiner der kan afspille de omtalte tape og computer som det er muligt at tilslutte de diske som vi bruger for data opbevaring? Det er skræmmende så hurtigt På nuværende tidspunkt ligger der mere ende 50.000 ruller billede negativer på NF ShortCuts filmlager, hvilket svarer til omkring 13.000 - 14.000 timer (scannet 25 fps) og det er kun en lille del af det filmmateriale der findes i Danmark. Ivan Schmidt de digitale formater og tape bliver forældet. Den største ulempe ved at arkivere analoge film er, at materialet fysisk fylder meget og det vejer meget. Dette kan den digitale verden håndtere, men kan den digitale verden også håndtere de fordele der er ved analog opbevaring af filmmateriale, enkelt, sikkert og billigt. Side 6 Nyhedsbrevet nr. 71 Marts 2008 På nuværende tidspunkt ligger der mere ende 50.000 ruller billede negativer på NF ShortCuts filmlager, hvilket svarer til omkring 13.000 - 14.000 timer (scannet 25 fps) og det er kun en lille del af det filmmateriale der findes i Danmark. Hvis NF Short- Cut skal opbevare de 50.000 ruller negativ digitalt og korrekt, det vil blandt andet sige i fuld opløsning, så skal negativerne som minimum scannes i 2K for 16mm negativerne og i 4K for 35mm negativerne. Film som har mere end 100 år på bagen kan kopieres til nyt filmmateriale eller overspilles til alle de nye digitalformater, ved brug af de nyeste digitale udstyrsenheder. De nye negativer som fremstilles, kan altså blive bedre end det negativ som vi havde til at starte med. På nuværende tidspunkt, har jeg svært ved at se, at der er en digital afløser for opbevaring af levende billeder, både for det der allerede er lavet, men også det der bliver lavet i fremtiden.
Er titlen på en rapport, der netop er blevet offentliggjort af Academy of Motion Picture Arts and Sciences – altså Oscar organisationen og dermed Hollywoods tunge drenge. Det er en rapport der slår fast, med skræmmende præcision, at det kan godt være at film i dag optages digitalt, postproduceres digitalt og snart også vises digitalt i biograferne. Men langtidsbevaring af digitale medier er en helt anden snak. Det kan være billigere at producere og distribuere digitalt, men det bliver til gengæld uforholdsmæssigt meget dyrere at bevare digitale film, i forhold til den analoge film vi kender. Dertil kommer, at den bærende tanke i traditionel filmbevaring – køligt og tørt klima betyder lang bevaringshorisont – ingen mening giver i en digital fremtid. De digitale data skal holdes ved lige, de skal migreres til nye platforme med jævne mellemrum, det anslås at skulle ske hvert femte eller tiende år. Enten fordi data er skrøbelige eller fordi de medier der skal tolke dem – afspille dem – hele tiden ændrer sig. Men hvorfor skulle det være så svært? I efterhånden mange år har Statens Arkiver modtaget digitale filer til bevaring, tv-udsendelser bliver i dag hentet fra æteren af Statsbiblioteket og lagt på servere til bevaring. Skulle film være noget andet? Nej, for så vidt ikke, og så alligevel. Forskellen er antallet at bits der skal bevares og dermed økonomien i bevaring. For filmbilledet i D-cinema standard eller den endnu højere anbefalede bevaringsstandard, rummer uendeligt mange flere informationer end et tv-program endsige et dokument. F.eks. beregner Statsbiblioteket at de 100.000 timer radio og TV der er indsamlet i 2006 fylder 88 terabyte. En spillefilm i 2K opløsning fylder ca. 4 Terabyte. Alt andet lige vil de årlige 25 danske spillefilm datamæssigt fylde mere end 100.000 timers radio og TV. Mængden får et ubehageligt økonomisk perspektiv når vi i dag regner med, at bevaring Det digitale dilemma - af områdedirektør for Museum & Cinematek Dan Nissen Dan Nissen Foto: Kim Hattesen af en terabyte data koster 50.000 Dkr. pr år. Og så taler vi kun om bevaring af de færdige værker. Ikke fraklip, ekstramateriale osv., alt det der skal/kan Herhjemme har Filminstituttets museumsarkiv i dag etableret de bedst tænkelige forhold for bevaring af analoge film. Dan Nissen bruges til fremtidige udgivelser. Og vi ved, at med den digitale teknik, er det lettere og billigere at optage meget. Den nævnte rapport har som eksempel en film, hvor alt optaget location materiale ligger på 5.000 HDCAM SR bånd. Forsøg på at bevare dette i ukomprimeret og ukrypteret form har et dataomfang som det kun giver mening at bevare for de største film og rigeste selskaber, og det vel endda knap nok. Derfor er der mange Hollywood produktioner, der, selvom de er optaget digitalt og måske endda distribueres digitalt, for bevaring skydes som filmnegativ. Det er ikke styret af veneration for mediet eller traditionel tænkning, men er en klar og rational beslutning, styret af økonomiske overvejelser samt bevaringssikkerhed. Herhjemme har Filminstituttets museumsarkiv i dag etableret de bedst tænkelige forhold for bevaring af analoge film. Arkivet i Glostrup lægger filmkopier på hylde på +5C/30% relativ luftfugtighed, og for negativerne på -5C/30%. Nyt materiale kan her bevares i så lang tid vi overhovedet kan forestille os. Mere end et par hundrede år faktisk. Nitratarkivet i St. Dyrehave er indrettet til -5C/30% og også de gamle skrøbelige og brandfarlige film kan her overleve, idet nedfrysning bremser den nedbrydning, der har været i gang siden filmen så dagens lys. Hvis en film er støttet af DFI og kommer ud som filmkopi står der i Pligtafleveringsloven, at der skal afleveres en master, ny kopi og separat lydside. Det bedste materiale til bevaring. Men mange film, især dokumentarfilm, kommer aldrig i nærheden af en analog film, men afleveres som digibeta eller HDCAM. Det bliver i årene fremover en organisatorisk og Fortsat fra forrige side: arbejdsmæssig udfordring for Filmarkivet, at håndtere migrering af den voksende mængde af digitale bånd, og det bliver især en økonomisk ud- Nyhedsbrevet nr. 71 Marts 2008 Side 7
Page 1 and 2: Mere end 50 år i dansk film Bog an
Page 3 and 4: Forleden hørte jeg beskæftigelses
Page 5: ind i mellem, kan en harddisk stivn
Page 9 and 10: Denne årlige Generalforsamling i I
Page 11 and 12: Shadows” under et besøg i min
Page 13 and 14: grænser og sprog. Dialogen er mini
Page 15 and 16: Nordisk Film har købt 50% af Zentr
Page 17 and 18: Skuespillere, filminstruktører, mu
Page 19 and 20: Carlsberg og en anden gang , da et

DFF Nyhedsbrev nr. 71, marts 2008 - Dansk Filmfotograf Forbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?