Forslag til svar på indsigelser - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

Forslag til svar på indsigelser 

(svarene tilrettes på baggrund af den politiske behandling og udsendes efter Byrådets endelige vedtagelse) 

1 

PMU d. 2. juni 2009 

Indholdsfortegnelse 

Bymønster............................................................................................................................................................................................................2 

Helårsbeboelse.....................................................................................................................................................................................................4 

Byudvikling .........................................................................................................................................................................................................5 

Detailhandel.........................................................................................................................................................................................................6 

Bykatalog.............................................................................................................................................................................................................8 

Kulturarv............................................................................................................................................................................................................35 

Erhverv i det åbne land......................................................................................................................................................................................38 

Grundvand og vandindvinding ..........................................................................................................................................................................46 

Ferie-fritid..........................................................................................................................................................................................................47 

Vandløb og søer.................................................................................................................................................................................................51 

Veje og stier (Trafiksikkerhed)..........................................................................................................................................................................52 

Vindmøller.........................................................................................................................................................................................................56 

Miljøvurdering og klima....................................................................................................................................................................................65 

Rammer for lokalplanlægning...........................................................................................................................................................................68 

Øvrige ................................................................................................................................................................................................................71 

Natur og landskab..............................................................................................................................................................................................75 

Miljøcenter Århus..............................................................................................................................................................................................98 

NOTAT: Udkast til svar til alle indsigere vedr. helårsbeboelse........................................................................................................................99 

Kortbilag til nr. 143 – erhvervsarealer ved motorvejen, Sprogøvej og Farøvej i Hjørring .............................................................................106

Bymønster 

Nr. Udkast til svar på indsigelser 

(svarene tilrettes på baggrund af den politiske behandling og udsendes efter Byrådets 

endelige vedtagelse) 

136 Henvendelsen vedrører: 

Sønderlevs placering i bymønstret. 

Svar til indsiger: 

Hjørring Kommune kan og vil ikke nedlægge, hverken lokalsamfund eller skoler gennem 

kommuneplanen. Bymønstret er en rettesnor for, hvordan byerne i kommunen skal udvikle sig i et 

samspil og ikke en op- eller nedgradering af enkelte lokalsamfund. Byernes udviklingsmuligheder i de 

kommende år er vurderet for hver enkelt by, og bymønstret vil ikke udgøre hindringer for byernes 

udvikling. 

Der er i kommuneplanen en beskrivelse af bymæssige funktioner, men det er ikke funktioner der 

bestemmes og styres af kommuneplanen, da det som oftest er privatdrevede funktioner. Udvikling 

blandt håndværksvirksomheder og i boligområder er vurderet ud fra byens størrelse og byggeaktivitet i 

de seneste 12 år. Det vurderes, at der er ledige arealer til at opfylde ønsker om byudvikling i de næste 

4 år frem til den næste revision af kommuneplanen. 


”Er kommunens seneste tiltag ikke tænkt som et første stort skridt til at nedlægge flere velfungerende 

lokalsamfund, der stadig har skole og dagligvarebutik??” 


Hjørring Kommune kan og vil ikke nedlægge lokalsamfund gennem kommuneplanen. Bymønstret er en 

rettesnor for, hvordan byerne i kommunen skal udvikle sig i et samspil og ikke en op- eller 

nedgradering af enkelte lokalsamfund. Byernes udviklingsmuligheder i de kommende år er vurderet for 

hver enkelt by, og bymønstret vil ikke udgøre hindringer for byernes udvikling. Omkring skole og 

dagligvarebutik, så er det bymæssige funktioner, der beskrives i kommuneplanen, men som ikke styres 

af denne. 

2 


Sagsbehandler: BHM 

Hovedgruppe: Bymønster 

Hovedgruppenr.: 4 

Giver indsigelsen anledning 

til ændring? NEJ 





til ændring? NEJ


Vrensteds placering i bymønstret. 





hver enkelt by, og bymønstret vil ikke udgøre hindringer for byernes udvikling. 

Omkring understøtning af serviceniveau, så er der en beskrivelse af bymæssige funktioner som 

dagligvarebutik mv., men det er ikke funktioner der styres af denne ?. Udvikling blandt 

håndværksvirksomheder og i boligområder er vurderet ud fra byens størrelse og byggeaktivitet i de 

seneste 12 år. Det vurderes, at der er ledige arealer til at opfylde ønsker om byudvikling i de næste 4 

år frem til den næste revision af kommuneplanen. 

131 Samme svar som 33 (ovenfor) 

Henvendelsen vedrører: 

Vrensteds placering i bymønstret. 





hver enkelt by, og bymønstret vil ikke udgøre hindringer for byernes udvikling. 

Omkring understøtning af serviceniveau, så er der en beskrivelse af bymæssige funktioner som 

dagligvarebutik mv., men det er ikke funktioner der styres af denne. Udvikling blandt 

håndværksvirksomheder og i boligområder er vurderet ud fra byens størrelse og byggeaktivitet i de 

seneste 12 år. Det vurderes, at der er ledige arealer til at opfylde ønsker om byudvikling i de næste 4 

år frem til den næste revision af kommuneplanen. 

3 












Helårsbeboelse 




Flere Henvendelsen vedrører: 

Retningslinie 3.1.5 om helårsbeboelse i kystbyerne, hvor der fra Løkken-området udtrykkes kraftig 

modstand mod formuleringen i det oprindelige forslag. 


Ændring i form af tilpasning af retningslinie 3.1.5 vedr. helårsbeboelse i kystbyerne. Ændringen 

omfatter en præcisering af, at bestemmelser om helårsbeboelse kun optages i lokalplaner for nye 

boligområder i Løkken. Retningsliniens oprindelige formulering fastholdes for de øvrige kystbyer. 

Der sendes enslydende svar til alle indsigere vedr. helårsbeboelse med sammenfattet redegørelse og 

argumentation for den valgte løsning. 

Se uddybning i: 

NOTAT: Udkast til svar til 

alle indsigere vedr. helårsbeboelse 

4 


Sagsbehandler: HL/ES 

Hovedgruppe: Byudvikling 



til ændring? JA 

Ændring nr. 1

Byudvikling 





Byudvikling: Nyt Boligområde i Hjørring 

Forslag om at ændre anvendelse for del af område 108.5150.07 Rekreativt område til boligområde. 

Området, der er lokalplanlagt anvendes i øjeblikket til campingplads. 


Det vil ikke være muligt at imødekomme forslaget om at ændre arealanvendelsen i forbindelse med 

endelige vedtagelse af kommuneplanen, idet det vil forudsætte en offentlig høring af forslaget. Med 

andre ord skulle forslaget have været med i den gennemførte supplerende offentlige høring. 

Forslaget er noteret og indgår i overvejelser om mulige fremtidige byudviklingsarealer. Det vil evt. 

kunne omdannes ved et kommuneplantillæg. 


Stier i boligområder generelt. 

5 

Videresendes til selvstændigt sagsforløb. 


Indsigelsen vedrører trafiksikkerhed og indeholder forslag om at indtænke stiforbindelser i forbindelse 

med lokalplanlægningen. Trafiksikkerheden i Hjørring Kommune prioriteres højt, og henvendelsen 

imødekommes med en tilføjelse i kommuneplanen om, at stiforbindelser skal indtænkes i forbindelse 

med lokalplanlægningen, således at der kan skabes sammenhæng til eksisterende stier i de 

omkringliggende byområder. 


Sagsbehandler: PN 





Sagsbehandler: AMN 





Ændring nr. 2

Detailhandel 





Ønske om detailhandel på Rådhusgrønning. 


Det pågældende areal på østsiden af Hirtshals Rådhus, i daglig tale: Rådhus Grønningen, er i 

forbindelse med den politiske behandling af kommuneplanforslaget taget ud af bymidteområdet og i 

stedet udlagt til rekreativt område, der skal friholdes for bebyggelse. 



Ønske om detailhandel på Rådhusgrønning. 


Det pågældende areal på østsiden af Hirtshals Rådhus, i daglig tale: Rådhus Grønningen, er i 

forbindelse med den politiske behandling af kommuneplanforslaget taget ud af bymidteområdet og i 

stedet udlagt til rekreativt område, der skal friholdes for bebyggelse. 


Fremtidige anvendelsesmuligheder (detailhandel) for ejendom ved Ringvejen ved Sæbyvej i Hjørring 

(Berendsen Textil). 


Med ændringen af Planloven 1. juli 2007 ændres kategorien af særlig pladskrævende varegrupper til at 

omfatte: biler, lystbåde, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer 

samt møbler – for møbler forudsættes dog særlig redegørelse for, hvorfor en møbelbutik ikke kan 

etableres i bymidte eller bydelscenter. Tidligere omfattede kategorien også køkkenelementer. 

Jf. loven kan butik, der sælger særlig pladskrævende varegrupper, kun forhandler disse varer. Dog 

med en undtagelse for tømmerhandler/byggemarkeder, hvor der er mulighed for at forhandle varer, der 

anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. 

Der er således tale om en begrænset varegruppe og dermed et begrænset antal butikker. 

I Hjørrings Helhedsplan 2005 omfatter det område, hvor nye butikker, der sælger pladskrævende 

varegrupper, kan etableres foruden Frederikshavnsvej også østsiden af Ringvejen, herunder den 

6 


Sagsbehandler: NKB 

Hovedgruppe: Detailhandel 














aktuelle ejendom. 

Området er i den nye kommuneplan reduceret med henblik på at styrke byens profil i forhold til 

oplandet og således, at der skal ske en yderligere koncentration langs Frederikshavnsvejs yderste del 

(fra Ringvejen til Motorvejen). 

Det har indgået i overvejelserne, at der i Hjørring de seneste 5 år er foregået nyetablering af butikker, 

der forhandler denne gruppe varer, i væsentligt omfang langs Frederikshavnsvej bl.a. med etablering 

af flere autoforhandlere samt Tømmerhandlere/byggemarkeder 

7 

PMU d. 2. juni 2009

Bykatalog 





Byudvikling i Hirtshals generelt 


Målene for udviklingen i bymidten Hirtshals bygger i hovedtræk videre på mål, der blev opstillet 

umiddelbart før kommunesammenlægningen. Næste skridt vil være at få lagt en mere detaljeret plan 

for udviklingen. Der skal i den kommende planperiode arbejdes med en helhedsplan for 

bymidtetrekanten således, at nye tiltag ikke sker løsrevet og uden øje for helheden, men efter en 

samlet plan. 

Opfordringen til at oprette et bygnings atlas, med henblik på herigennem at sikre bygningsmæssige 

værdier i bl.a. Hirtshals og sommerhusområderne er noteret. Der er i øjeblikket ikke taget stilling til et 

evt. kommuneatlas med bevaringsværdige bygninger. Der er sket en videreudvikling af 

kommuneatlasset, så de nu kan udarbejdes kulturarvsatlas i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Et 

kulturarvsatlas er blandt meget andet en detaljeret beskrivelse af en kommunes vigtigste kulturmiljøer 

samt af bebyggede strukturer og/eller alle enkeltbygninger opført før 1940. 

Indsiger ønsker ”i dag” fjernet i følgende tekst under Byudvikling i Hirtshals ”Byens helt specielle 

særkende i dag er byens stærke erhvervshavn og byens storslåede…..” . Bemærkningen tages til 

efterretning. 

Ændring af Hjørringsgades trafikale status behandles ikke i kommuneplanen, men følger de enkelte 

vejsager. Bemærkningen imødekommes derfor ikke. 

Ændringen i rammeområde 202.4410.12 Centerområde, Bymidten Hirtshals er ikke ny, men sket i 

forbindelse med Kommuneplan 2005, gl. Hirtshals Kommune. 

Visionsrådet mener, at den samlende tekst på forsiden vedr. Landskab, natur og kulturarv mangler at 

nævne flere landskabstyper under ”karakteristiske landskabsområder” 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring, dels fordi de foreslåede landskabstyper alle er 

8 


Sagsbehandler: KM 

Hovedgruppe: Bykatalog 


Giver indsigelsen 

anledning til ændring? JA 

Ændring nr. 3

nævnt, evt. med andre ord (f.eks. morænelandskaber = istidens geologiske dannelser), dels fordi de 

omtalte landskabstyper alle er nævnt i den indledende tekst under afsnittet LANDSKABET under 

overskrifterne: Skov- og bakkelandet, Landbrugslandet, Strandvoldslandskaberne og Kystlandet. 

Bemærkninger til Horne er behandlet sammen med øvrige indsigelser vedr. nyt arealudlæg i Horne. 

(Svar herfra integreres ved udsendelse af svar til indsiger.) 

Indsiger gør opmærksom på fejl i tekst vedr. Nordsøen Oceanarium. Tages til efterretning. 

Indsigers bemærkninger om kommuneplanens manglende brugervenlighed er noteret og bringes med i 

det fremtidige arbejde med kommuneplanen. 

Det er 1. udgave af den digitale kommuneplan for Hjørring Kommune, hvor fire gamle kommuneplaner 

er samlet og det måtte blive et omfangsrigt materiale. Det er naturligvis et mål at forbedre 

kommuneplanen og gøre den lettere tilgængelig for borgerne, eks. hvad der er nyt, samtidig med at 

alle relevante informationer er tilgængelige. 


Forespørgsel om køb/salg af areal til erhvervsformål ved Sprogøvej i Hjørring 


Kommuneplanen behandler alene de planlægningsmæssige forhold omkring de arealer langs 

Sprogøvej, hvor dine/indsiger ejendomme ligger, derfor videresendes forespørgslen vedr. køb og salg 

af arealer ved bl.a. Sprogøvej videre til Teknik- og Miljøområdet, adm. for køb og salg af fast ejendom. 


Arealer til byudvikling i Hørmested, indsigelse mod udtagelse af arealer. 


Det er et krav til den kommunale planlægning, at arealer til byudvikling skal svare til det forbrug af 

areal, der har været i kommunen i de seneste 12 år. For Hjørring Kommune udgør det forbrugte areal 

ca. 288 ha. I det oprindelige forslag er der udlagt nye områder til byudvikling svarende til ca. 328 ha. 

Det er derfor nødvendigt at reducere i de udlagte arealer til byudvikling, så det svarer til det forbrugte 

areal, og på den baggrund er 2 udlagte arealer til bolig- og erhvervsformål i Hørmested reduceret. 

Hørmested havde 1,8 ha ledige arealer til boligformål ved Vibevej og vest for Hørmestedvej, og efter 

reduktionen af boligarealet vest for Hørmestedvej (overfor Lærkevej) er der med Kommuneplan 2009 

0,6 ha ledige arealer til boliger. I byen var der 2,1 ha ledige arealer til erhvervsformål, og efter 

reduktionen af erhvervsarealet ved Spurvevej vest for Hørmestedvej i den nordlige del af byen er der 

med Kommuneplan 2009 1,2 ha ledige arealer til erhverv. 

9 



Hovedgruppe: 7 

Hovedgruppenr.: Bykatalog 








De pågældende arealer er ikke fuldstændig udtaget af planlægningen, men blot reduceret, og en 

byudvikling skal jf. Planloven ske ”inde-fra-og-ud” for at sikre sammenhængende byudvikling, dvs. i 

umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Det vurderes, at disse arealer til bolig- og 

erhvervsformål kan opfylde de behov, der måtte være for nybyggeri i planperioden. 


Arealudlæg til boliger som forhindring for eventuel kommende udvidelse af hallen i Astrup. 


Det er byrådets mål, at Astrup fortsat skal udvikles som en attraktiv bosætningsby. Der er god 

interesse for at bo og bygge i byen; det er en positiv situation for såvel skole, pasningsmuligtilbuddene, 

købmand som fritidslivet i byen. Byrådet ønsker at bakke den gode udvikling op med bl.a. nyt 

boligudlæg. Det er en udfordring fordi drikkevands- og naturinteresser omgrænser byen og danner 

grænser for den fremtidige byudvikling. Men det er muligt vest for Lundholmvej, hvor der 2,4 ha og der 

peges på et perspektivområde syd for, som grænser op til Astrup-Sønderskov Idrætsforenings arealer. 

Perspektivområdet udlægges ikke i kommuneplanen, og når der opstår behov for yderligere 

boligarealer, vil der blive foretaget en helhedsvurdering, hvor også Idrætsforeningen interesser vil 

indgå. 


Placering af arealudlæg til boliger i Bjergby. 


Bjergby er en populær bosætningsby, men det vurderes, at de eksisterende ledige arealer til 

boligbyggeri ved Gedemålsgårdvej, på den tidligere stadiongrund samt på Korshøjvænget kan opfylde 

behovene for arealer til boligformål i planperioden. 

Såfremt der efter planperioden vil blive behov for nye arealer til boligudbygning i Bjergby, vil arealerne 

nord for Skagen Landevej, vanskeligt kunne udlægges til byudvikling , da arealerne rummer særlige 

drikkevandsinteresser. Arealerne syd for Skagen Landevej rummer tillige særlige natur- og 

landskabsinteresser og kan med de nuværende retningslinier ikke udlægges til byudvikling. 


Erhvervsudlæg til genbrugsplads i Løkken. 


Det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej og Egevej er fuldt udbygget, og der udlægges derfor 

et nyt areal på 4 ha i forlængelse af Egevej med vejadgang via Industrivej/Løkkensholmsvej. Det 

udlagte areal er beliggende i en afstand på ca. 400 m fra det ønskede areal. 

10 

















Placering af en genbrugsplads skal ske på baggrund af en konkret sagsbehandling, hvor bl.a. 

lokalplanlægning, miljøforhold samt til- og frakørselsforhold indgår. Kommunen ønsker derfor at indgå i 

en dialog med AVV om en hensigtsmæssig placering af genpladsen. Det ønskede areal udlægges til 

erhvervsformål på nuværende tidspunkt. 


Beskrivelse af kultur og fritid i Hirtshals. 


Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejdes i beskrivelsen af Hirtshals. 



Beskrivelse af kultur og fritid i Hirtshals. 


Bemærkningerne tages til efterretning og indarbejde i beskrivelsen af Hirtshals. 


Byudvikling i Hjørring, fokus på byrum og pladser. 


Synspunkterne omkring en visionær byudvikling i Hjørring, hvor der sættes fokus på trivsel, lys og luft 

samt en udvikling af byen og bylivet er noteret og er i god overensstemmelse med Byrådets mål og 

strategier for byudviklingen i Hjørring. 


Byudvikling i Hjørring, arealudlæg til boliger nord for Løkkensvej. 


Det forslåede byudviklingsområde nord for Løkkensvej, som berører jeres landbrugsejendom 

Løkkensvej 160, Hjørring udlægges ikke i Kommuneplan 2009. Som det fremgik af den orientering som 

kommunen har fremsendt til jer vedr. ændringer af 23. april 2009 til kommuneplanforslaget, har det 

været nødvendigt at reducere kommunens samlede arealudlæg. 

Byrådet ser dog stadig en byudvikling nord for Løkkensvej, som en interessant mulighed, når der igen 

opstår behov for at udlægge arealer til boligformål. Området vil derfor i kommuneplanen figurere som 

ét af tre perspektivområder på vestsiden af Hjørring og angive mulige retninger for en langsigtet 

11 







Ændring nr. 4 

















yudvikling. 

Såfremt jeres ejendom igen kommer i spil til byudvikling, vil kommunen naturligvis imødekomme jeres 

opfordring til en nærmere dialog. 

12 


Politisk godkendelse jf. Ændringer til forslag til Kommuneplan 2009 

af 22. april 2009 med reduktion af kommunens samlede arealudlæg. 

65 Samme som 44 (ovenfor) Samme som 44 (ovenfor) 


Byudvikling i Hjørring og Hirtshals, fokus på høje huse og boligområder. 


Høje huse i Hirtshals 

Byrådet ønsker kun enkelte høje huse i Hirtshals og er meget opmærksom på høje huses påvirkning af 

omgivelserne. 

Med henblik på at undgå gener for omkringliggende bebyggelse er der således i kommuneplanen 

opstillet en række betingelser og kvalitetskrav, som skal være opfyldt, før der kan gives tilladelse til 

opførelse af høje huse. Formålet er bl.a. at sikre udsigten fra de eksisterende boligblokke. 

Byrådet er enigt i at høje hus vil påvirke bybilledet, men vurderer at med det rette arkitektoniske udtryk, 

vil et sådan byggeri kunne tilføre byen ny kvalitet og bl.a. spændende boliger. 

Høje huse i Hjørring 

Det kommende boligbyggeri på kanten af Hjørring bymidte er tænkt som en udvidelse af byens vifte af 

boligtilbud med lejligheder tæt på byens puls, bl.a. med henblik på at skabe et koncentreret byliv og 

tiltrække nye borgere. Der er således ikke tale om at konkurrere med boligselskabernes tilbud. 

Det er byrådets vurdering, at et mangfoldigt og koncentreret byliv, kulturelle tilbud af høj kvalitet og 

moderne boligtilbud spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at tiltrække såvel nye arbejdspladser 

som arbejdskraft. 

Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der udover de projekter, som er omfattet af denne plan, vil 

være ønske om at opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade udarbejde en egentlig 

”højhuspolitik” for kommunen. På denne baggrund kan der tages stilling til om, der kan tillades flere 

høje huse/højhuse, og hvor de evt. kan placeres. 

Nye boligområder 

På baggrund af statslige udmeldinger har Byrådet været nødt til at reducere de forslåede arealudlæg til 






oligformål. Det har bl.a. betydet, at den nye grønne bydel nord for Løkkensvej i Hjørring ikke 

udlægges i denne plan. Det var intentionen at skabe en utraditionel bydel med stor mangfoldighed 

v.h.a. nye bebyggelsesformer, forskellige boligtyper, blandede funktioner samt klimamæssige tiltag og 

miljørigtigt byggeri. 

Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde med hvordan visionerne for fremtidige boligområder 

kan realiseres, når behovet for nye boligarealer opstår, jf. Strategi for byudvikling i Hjørring, bosætning 

(forudsætter KM’s forslag til ny tekst) 

Muligheden for at let adgang til offentlig transport indgår med stor vægt i overvejelserne, når der 

udlægges nye byudviklingsarealer jf. Retningslinie 3.2.7. Byudvikling og infrastruktur. 

Kulturen ind i byen 

Byrådet vil i de kommende år, på flere fronter arbejde for at udbygge og koncentrere Hjørrings kulturliv 

i bymidten for netop at skabe en oplevelsesrig midtby, hvor der også er mulighed for forskellige fysiske 

aktiviteter. Her vil det være oplagt at lade en skøjtebane indgå i overvejelserne, da den tiltrækker såvel 

skøjteløbere som tilskuere og dermed skaber liv og aktivitet. 

De grønne kiler 

Byrådet er meget opmærksomt på, at byens grønne værdier skal styrkes, så Hjørring også i fremtiden 

er en attraktiv, grøn by. Byrådet vil således sikre at byens grønne kiler og grønne områder friholdes for 

bebyggelse, jf. retningslinje 3.2.6 ”Byudvikling og nærrekreative områder”. 

3.2.6 Byudvikling i nærrekreative område 

Byudvikling skal planlægges med respekt for de grønne områder og grønne kiler i og ved 

Supplerende tekst til retningslinie 

3.2.6 Byudvikling i nærrekreative områder 

Mange af kommunes byer har en stærk grøn struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og 

grønne områder inde i byen. De grønne områder er vigtige af hensyn til plante- og dyrelivet 

spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og sundhed. 

Det vil ikke altid være muligt at undgå reduktion i byernes grønne områder, men i de tilfælde er det 

vigtigt, at der ses på alternative løsninger og erstatningsarealer, og at der i forbindelse med 

byudviklingen laves en samlet planlægning for byernes grønne strukturer. Der bør også arbejdes med 

mulighederne for etablering af bynære skove, samt mulighed for stier for gående og cyklende. 

13 


Højhuspolitik 

I Kommuneplanforslagets Rækkefølgebestemmelser for temaplaner og analyser lægges der op til en 

række opfølgende temaplaner og analyser, der kan kvalificere den næste revision af kommuneplanen 

yderligere, bl.a. udarbejdelse af højhuspoliti: 

”Der er med Kommuneplan 2009 taget de første skridt i retning af en højhuspolitik for Hjørring 

Kommune. Imidlertid er der i kommuneplanen tale om nedslag på enkelte områder i kommunen, og der 

skal derfor følges op med temaplanlægning for højhuse inden den næste revision af kommuneplanen.” 

Følgende fremgår af Byudvikling i Hjørring, retningslinie 3.4.4. Høje huse i Hjørring: 

”Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der udover de projekter, som er omfattet af denne plan, vil 

være ønske om at opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade udarbejde en egentlig 

”højhuspolitik” for kommunen.” 

Der skal således foretages en politisk vurdering og prioritering af, om højhuspolitikken skal udarbejdes 

inden næste revision af kommuneplan 2009. 

14 



Arealudlæg til erhverv ud mod motorvejen ved Sprogøvej og Farøvej i Hjørring 


Der skitseres to modeller for behandling af indsigelsen: 

Som udgangspunkt for valget mellem de to modeller gøres der opmærksom på, at det overordnede 

princip om, at byudvikling skal ske sammenhængende, inde fra og ud er centralt for udbygningen af 

erhvervsområderne ud mod motorvejen. 

Kravet om sammenhængende byudvikling stammer fra den statslige udmelding, hvor det bl.a. fremgår 

at: 

• Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende 

by og udad. 

• Al byvækst skal placeres i byzone i direkte tilknytning til eksisterende byer. 

• Udlæg af erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses og primært reserveres til 

transporttunge virksomheder. 

Det er således afgørende at være opmærksom på, at der til trods for udlæg af arealer helt ud til 

motorvejen ikke er garanti for, at alle arealer kan tages i anvendelse i planperioden. Dette vil afhænge 

af, hvornår arealerne tættest ved bymæssig bebyggelse er taget i brug. 

Model 1 (Se kortbilag bagerst) 

Arealudlægget reduceres med i alt 18,7 ha i overensstemmelse med det supplerende materiale af 22. 

april 2009, se kortbilag med model 1 sidst i dokumentet. 

Centrale punkter i model 1: 

• Mulighed for at sikre sammenhængende byudvikling, der kan vokse ud mod motorvejen i stor 

bredde. Dette betyder, at der er flere punkter, hvor byudvikling kan vokse fra og dermed større 

sandsynlighed for at sikre en sammenhængende byudvikling. 

• Udlægget indeholder en bred vifte af kommunalt ejede arealer. 

Indsigelsen imødekommes ikke og arealer tættest ved motorvejen overgår til perspektivområde, der 

kan inddrage ved den næste revision af kommuneplanen om 4 år. 

Model 2 (Se kortbilag bagerst) 

Arealudlægget reduceres med ca. 17 ha. Reduktionen sker som vist på kortbilag med model 2 nederst 

15 



Hovedgruppe: 7 

Hovedgruppenr.: Bykatalog 

Giver indsigelsen 

anledning til ændring? 

Kræver PMU’s behandling 

(Ja/Nej) 

OBS OBS OBS 

Politisk behandling, 

reduktion af areal skal 

fastholdes, men model 

afgøres politisk.

i dokumentet. 

Centrale punkter i model 2: 

• Mulighed for i løbet af den 4-årige periode kan ske udbygning næsten helt ud til motorvejen. 

Muligheden afhænger dog af, at der sikres sammenhængende byudvikling. Modellen har 

karakter af ”spydspids”, hvor der er risiko for, at der opstår blokeringer inden udbygningen når 

frem til motorvejen, da der ikke må springes arealer over. 

• Privat ejede arealer holdes inde i kommuneplanen. 

Indsigelsen imødekommes og der udtages i stedet kommunalt ejede arealer. Der gøres opmærksom 

på, at denne løsning ses som uhensigtsmæssig i fht. salg af kommunale erhvervsarealer. 

For begge modeller gælder det, at området vil være omfattet af følgende rammer for 

lokalplanlægning: 

109.3120.04 Erhvervsområde ved Sprogøvej og Farøvej m.m., Hjørring 

Specifik anvendelse 

”Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, herunder lettere industri. 

Området skal gennem beplantning langs vejene og på industrigrundene sikres en åben og grøn 

karakter. 

Der må ikke etableres boliger i området. 

Der er udlagt en byggelinie på 80 m langs motorvejen fra Frederikshavnsvej til Sæbyvej. 

Byudviklingen i området skal ske inde-fra og ud. Dvs. at bebyggelsen langs motorvejen sker i takt med, 

at erhvervsområdet trinvist udvides mod øst. 

Gennem lokalplanlægning skal der stilles særlige krav til bebyggelsen mht. udformning og arkitektur, 

bearbejdning/beplantning af ubebyggede arealer, belysning, skiltning m.v. for at opnå en harmonisk 

helhed i samspil med landskabet, men også at undgå gener for trafikken på motorvejen.” 


Byudvikling i Hjørring, udstykning ved Halvorsmindevej. 


Den pågældende ejendom – Halvorsmindevej 128, Hjørring (matr.nr. 16 a, Bagterp By, Skt. Hans) – er 

ikke omfattet af en lokalplan. Ejendommen ligger i rammeområde 104.1140.03, som er udlagt til 

boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse i max. 1,5 etage og med en maksimal 

bebyggelsesprocent på 25. Ejendommen kan så vidt anvendes til boligudstykning, da der ikke er 

konflikter i forhold til andre arealinteresser. 

16 







Ved en udstykning skal både det eksisterende byggeri og det kommende byggeri overholder 

rammebestemmelserne. Ejendommen er 5742 m², og det opførte etageareal er 482 m², hvilket 

betyder, at der er ca. 3800 m², som kan udstykkes. I kommuneplanen er fastsat krav om, at grunde 

udlagt til åben-lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og den 

bebyggelige del af grunden ekskl. eventuel adgangsareal (koteletben) skal udgøre min. 600 m². Det vil 

sige, at der kan udstykkes 5 parcelhusgrunde det pågældende sted. En udstykning med 5 

parcelhusgrunde i Hjørring vurderes ikke at være lokalplanpligtig. 

Ansøgning om udstykning af boliggrunde er ikke et kommuneplananliggende, og det anbefales derfor, 

at du fremsender en ansøgning om udstykning inkl. redegørelse for vejadgang til grundene til Hjørring 

Kommune – Plankontoret. 


Anmodningen om en tilføjelse vedr. Vendsyssel Kunstmuseum i Beskrivelse af Hjørring, Kultur og fritid. 


Anmodningen imødekommes og indskrives i kommuneplanen. 


Hjørring, udtagelse af arealer til boliger ved Odbjergvej. 


Det pågældende areal ved Odbjergvej er et eksisterende rammeområde i gl. Hjørring Kommunes 

Helhedsplan, og der er dermed ikke tale om et nyudlæg i forhold til Kommuneplan 2009. 

Det er korrekt, at der er en igangværende lokalplanproces, og at lokalplan kun kan vedtages, såfremt 

Byrådet beslutter at ekspropriere vejadgang til området, eller at ansøger kan fremkomme med en 

alternativ adgangsvej. 

Lokalplanprocessen er et selvstændigt forløb, der skal finde sin egen afslutning jf. ovenstående, og 

arealet ved Odbjergvej forbliver dermed i kommuneplanen. 


Forslag om skaterbane i Hjørring 


Forslaget er noteret. 

17 


















18 

Flere 

behandl 

et 

under 

denne 

Byrådet vil i de kommende år, på flere fronter arbejde for at skabe en oplevelsesrig og koncentreret 

bymidte, hvor der også er mulighed for forskellige fysiske aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. Det er 

intentionen, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt således, at der er mennesker, liv og 

oplevelse. Byrådet har fokus på, at de unge er en vigtig del af bylivet, og det vil være oplagt at lade en 

skatebane/skatehal indgå i overvejelserne, når der skal arbejdes med udviklingen af bymidten. 


Kommunen har modtaget en række indsigelser og bemærkninger til planerne for en ny boligudbygning 

på nordvestsiden af Horne by. 


Kommunen har modtaget en række indsigelser og bemærkninger til planerne for en ny boligudbygning 

på nordvestsiden af Horne by. Kommuneplanforslaget har bl.a. skabt debat om behovet for 

boligudbygning, om den forslåede placering er rigtig, om muligheden for alternative placeringer, 

trafiksikkerhed og skolevej, samt hvad den foreslåede byudvikling vil betyde for Horne som 

lokalsamfund herunder grundlaget for skole, pasningstilbud, købmand m.v. 

• Ole Anker Jensen, Vandværksbakken 14, som ejer nedlagt minkfarm Kringelhøjvej 13, er 

positiv over for boligudbygningen. 

• Horne Beboerforening fremsender på baggrund af bestyrelsesmøde den 27. april 2009 

bestyrelsens anbefaling af, at arealudlægget vest for Tingvej fastholdes i den endelige 

vedtagelse af Kommuneplan 2009. 

• Ejerlauget Tingvej har i deres indsigelse udtrykt direkte modstand mod en boligudbygning vest 

for Tingvej. Man mener, at udbygningen er problematisk på en lang række områder og 

argumenterer således for nødvendigheden af at arbejde med en alternativ beliggenhed. 

• Der er blandt indsigelserne en skepsis overfor en sammenknytning af landsbyen Horne og 

Hirtshals, som man mener ikke vil gavne Horne eller understøtte servicetilbuddene her. 

• Gennem en underskriftsindsamling gør borgere fra Tingvej og de tilstødende sideveje 

indsigelse mod, at Tingvej skal fungere, som en midlertidig vejadgang til det forslåede 

boligudlæg. Man er bekymret for, at den øgede trafik vil belaste kvarteret og påvirke 

trafiksikkerheden for børnene. 

• Borgergruppen Horne fremlægger forslag til og argumenterer for en alternativ placering af et 

byudviklingsområde på sydsiden af Stendyssevej og øst for Elmegårdsbakken. 

• Martin Bast, Tingvej 14 udtrykker bekymring for boligudbygningens konsekvenser for hans 

minkfarm beliggende Kringelhøjvej 11 b, matr. nr. 4 ck Horne by, Horne, som ligger i området 

for den langsigtede boligudbygning (perspektivområdet). 

Den 5. maj 2009 indbød Horne-borgere til et debatmøde, hvor borgere og repræsentanter for byråd og 

18 







Ændring pr. 22. april. 

OBS OBS OBS 

Særlig afklaring inden 

indsigelserne er 

færdigbehandlet og 

fremsendes 

Ændring nr. 6

kommunens adm. drøftede baggrunden for det foreslåede arealudlæg vest for Tingvej, et lokalt forslag 

til en alternativ boligudbygning, som blev præsenteret på mødet, samt hvad de tilstedeværende 

borgere på denne baggrund så som byudviklingsmuligheder for Horne. 

Byudvikling i den nordvestlige del af kommunen 

Byudviklingsmulighederne i såvel Hirtshals som Horne er stærkt begrænsede, da begge byer ligger 

omgivet af forskellige, men meget betydende naturbeskyttelsesinteresser på flere sider. Byrådet finder 

det afgørende, at der også i denne del af kommunen kan tilbydes varierede og spændende 

bosætningsmuligheder. Der er et begrænset antal ledige byggegrunde i begge byer, og Byrådet finder 

at der er behov for at supplere med nye attraktive byggegrunde. Med arealudlægget vest for Tingvej, 

som 1. etape af en langsigtet boligudbygning fra Horne ned mod Hirtshals, ønsker Byrådet at skabe en 

byudvikling i den nordvestlige del af kommunen, som er til gavn for både Horne og Hirtshals, og 

området som helhed. 

Byudvikling i Horne 

Det er Byrådets mål, at Horne også fremover er en attraktiv bosætningsby med et varieret boligudbud, 

skole, pasningsmuligheder, fritidstilbud, købmand mv. For at understøtte udviklingen i Horne og 

modvirke en negativ befolkningsudvikling, er det væsentlig, at byen forsat har gode og varierede 

boligtilbud og kan tiltrække nye borgere. 

Få ”huller” i beskyttelsesinteresserne 

Hornes attraktive beliggenhed tæt på kysten, på toppen af markante istidslandskaber, med væsentlige 

natur- og landskabskvaliteter og områder med beskyttede fortidsminder, beskyttede diger, 

udsigtsfredninger m.v. betyder samtidig, at der er store begrænsninger for byens udviklingsmuligheder. 

Det foreslåede byudviklingsareal vest for Tingvej og et mindre, kuperet areal nordøst for Horne 

Ungdomsskole er således de eneste steder, hvor det er muligt at byudvikle uden at komme i konflikt 

med de tunge beskyttelsesinteresser. Det nordvendte areal ved ungdomsskolen er dog vanskeligt at 

bebygge p.g.a. terrænforholdene, og arealer længere mod nordøst ligger i kystnærhedszone A, og kan 

derfor ikke anvendes til byudvikling. 

Forslag til alternativt arealudlæg 

En boligudbygning på sydsiden af Stendyssevej og øst for Elmegårdsbakken, som Borgergruppen 

Horne anbefaler med forslaget ”Bæredygtig byudvikling i Horne”, ligger i et område, som er udpeget 

særlig som værdifuldt landskab og økologisk forbindelse. 

En byudvikling i det pågældende område strider mod med kommuneplanforslagets retningslinier for 

økologiske forbindelser og de særligt værdifulde landskaber. Byrådet ønsker at overholde overordnede 

retningslinier for beskyttelse af landskab og økologiske forbindelser. 

19 


Og Retningslinie 2.3.7 Økologiske forbindelser: 

”De økologiske forbindelser skal beskyttes mod indgreb i form af byudvikling, veje og andre tekniske 

anlæg, der kan danne barrierer for spredningen af dyr og planter 

Ved etableringen af nye anlæg med barrierevirkning, skal virkningen reduceres mest muligt ved hjælp 

af faunapassager eller projekttilpasninger. 

Det skal sikres at arealanvendelsen og tilstanden forbedrer levesteder og spredningsmuligheder for dyr 

og planter i de økologiske forbindelser.” 

Jf. Retningslinie 2.1.1. De særligt værdifulde landskaber: 

”De særligt værdifulde landskaber, skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der 

kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt 

undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, 

skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og 

karaktertræk”. 

Udpegningen af de særligt værdifulde landskaber bygger på en omfattende landskabelig kortlægning 

fra 1980’erne, der er stadfæstet i regionplanerne siden og nu fastholdes i kommuneplanen. 

er videreført uændret fra Regionplan 2005 og bygger på en kortlægning fra 1980’erne, og i disse 

områder skal bebyggelse undgås. 

Arealudlægget vest for Tingvej 

Byudviklingsområdet vest for Tingvej er uden konflikter væsentlige beskyttelsesinteresser. 

Arealudlægget er i god overensstemmelse med Byrådets overordnede principper for byudvikling dvs., 

• Uden for vandindvindingsområder 

• Grønne kiler fastholdes 

• Med kort afstand til jernbane 

• Indefra og ud, samt 

• at der skabes attraktivitet 

Nord for arealudlægget, dvs. i perspektivområdet for de fremtidige etaper af boligudstykningen, ligger 

en minkfarm med under 10.000 tæver (550 tæver) hvilket betyder, at der ved udvidelse af farmen skal 

holdes en afstand på 200 m til byzone. Afstanden måles fra den hal, der udvides med, og afhængigt af 

placering på ejendommen vil der være god mulighed for at opnå en afstand på 200 m til 

arealudlægget, der er aktuelt med denne plan. 

Det skønnes, at det ny arealudlæg vil kunne rumme ca. 40-45 boliger, og det er forventningen, at 

20 


oligudbygningen i perspektivområdet først vil ske på langt sigt, dvs. ud over denne plans periode på 

12 år. Når 2. etape for boligudbygningen udlægges, vil det lukke for udvidelsesmulighederne for 

minkfarmen, som ikke kan opnå den krævede afstand på 200 m til byzoneareal. Muligheden er 

således, at drive minkfarmen med den størrelse, den har på det tidspunkt eller sælge ejendommen til 

byudvikling. 

Grønt boligområde 

Det er hensigten at skabe et bæredygtigt, grønt boligområde, hvor bl.a. håndtering af overfladevand, 

sikring af grønne strøg og energivenligt byggeri indtænkes. Området ligger hensigtsmæssigt tæt på 

Hirtshalsbanen med gode betingelser for at anvende offentlig transport og mindske Co2 belastningen; 

undersøgelser viser, at folks lyst/tendens til at tage toget i stedet for at køre i bil er afhængig af 

afstanden til station/trinbræt. Skal folk gå mere end ½ km vælger mange at køre. 

Planlægningen for området skal sikre gode cykelstiforbindelser til station/trinbræt, Horne og Hirtshals 

og en sammenbygning med det rekreative stinet i Horne. I en helhedsplan for arealudlægget og 

perspektivområdet nord for skal der arbejdes med et grønt strøg ned gennem hele boligbebyggelsen, 

som anlægges under hensyntagen til Tingstedets fællesareal, de beskyttede stendiger på området og 

adgangen til Horne Søerne. 

Byrådets holdning/sammenfatning 

Byrådet fastholder arealudlægget vest for Tingvej i kommuneplanen, da man ønsker at styrke 

bosætningsmulighederne i såvel Horne som Hirtshals, og der ikke umiddelbart er andre egnede arealer 

i de to byer. 

På borgermødet den 5. maj 2009 blev der fremsat ønske om, at boligområdet skal rumme forskellige 

boligtyper og henvende sig til flere forskellige målgrupper. Det tager byrådet til efterretning. 

Byrådet vil gennem lokalplanlægningen, som det eksempelvis er gjort i forbindelse med bebyggelse på 

Stenbjerg i Hirtshals, stille særlige krav til bebyggelsens tilpasning til landskab og terræn, til 

arkitekturen samt materialer og farver, så den opnås en harmonisk bebyggelse. 

Byrådet ønsker, at imødekomme borgernes bekymringer vedr. en midlertidig vejadgang fra Tingvej til 

1. etape af boligområdet. Man vil således i forbindelse med lokalplanlægningen for området undersøge 

muligheden for at etablere vejadgang fra Tornbyvej. Viser det sig ikke muligt, vil Tingvej igen komme i 

spil som vejadgang til 1. etape; og i begge tilfælde vil der skulle arbejdes med 

trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Det er vurderingen, at 1. etape skal orienteres mod Horne 

og dermed ikke have vejadgang fra Sdr. Ringvej, som det er tilfældet for fremtidige etaper. 

Byrådet vil tillige arbejde for forbedringer, der skaber en mere sikker skolevej til Horne Skole. 

21 


22 


57 Samme som 18 ovenfor Samme som 18 ovenfor 









Byudvikling i Hundelev. 


Det er noteret, at indsiger er tilfreds med Hundelevs status som lokalby og de forslåede arealudlæg til 

byudvikling. 

Det grønne område tilhørende Fælleden udlægges ikke til byudvikling. På den måde kan området, 

præcis som indsiger ønsker, fungere som en grøn kile, der kan tilføje det nye boligområde og det 

øvrige Hundelev nogle værdifulde rekreative kvaliteter. 

Det er ligeledes noteret, at der er en interesse for at kunne opføre lav-energi byggeri i de nye områder. 

Helt konkret vil en lokalplan kunne rumme bestemmelser omkring lav-energi. 

Det areal der foreslås udpeget til skovrejsning nord for Hundelev er på ca. 3-400 m 2 . Arealet er dermed 

for lille til at der vil kunne opnås støtte til skovrejsning. Der vil ikke blive udpeget skovrejsningsområder, 

der størrelsesmæssigt er under grænsen for, hvornår der kan opnås tilskud (under 5 ha). 

Hensigten med at udlægge arealer til jordbrugsparceller er at give landsbyerne i de tyndt befolkede 

områder i landdistrikterne en særlig mulighed for at tiltrække nye beboere ved at tilbyde et alternativ til 

byerne. Når staten ikke tillader jordbrugsparceller hvor som helst, skyldes det at det er en boligform, 

der har et stort arealforbrug. Jf. lovgivningen kan jordbrugsparceller ikke placeres i nærheden af byer, 

hvor der i forvejen er stor efterspørgsel på byggegrunde - det vil sige byer med egentlig byudvikling jf. 

retningslinie 3.2.4. Det er desuden en vigtig betragtning at jordbrugsparceller (igen jf. lovgivningen) 

skal udgøre en varig grænse mellem byen og det åbne land. Det vil sige, at det i en lokalby ikke er 

muligt at byudvikle på ydersiden af jordbrugsparcellerne. 

Derfor er udlægning af arealer til jordbrugsparceller en afvejning af, hvilke muligheder og ønsker der er 

for den fremtidige udvikling af Hundelev, specielt taget i betragtning, at byudviklingsmulighederne er 

Sagsbehandler: CJ 





meget begrænset af drikkevands- og landskabsinteresser. 

Der vurderes, at der er tilstrækkeligt areal udlagt til erhverv i planperioden. 


Byudvikling i Hundelev. 


Det er Byrådets mål, at Hundelev fortsat skal være en levende og attraktiv by for bosætning. I det 

oprindelig forslag til Kommuneplan 2009 var der udlagt et areal til byudvikling nordøst for Nyvangen. 

Området er beliggende i indvindingsopland og kildepladszone i forhold til Hundelev Vandværk og på 

grund af denne konflikt med drikkevandsinteresserne indgår arealet ikke i kommuneplanen længere. 

I stedet udlægges der ca. 1,6 ha til byudvikling syd for Fælledvej og ca. 4.000 m2 syd for Sejlstrupvej. 

Arealerne er udlagt på baggrund af ønsker fra såvel borgerne i Hundelev som fra politikere. Desuden 

betyder arealudlægget til boligudvikling ikke nødvendigvis flere tomme byggegrunde, da den endelige 

planlægning med udarbejdelse af lokalplan ikke sker, før der er behov for udstykning af flere grunde. 

Matr. nr. 17-am og 17-h er omfattet af lokalplan nr. 35 For et område til boligbebyggelse i Hundelev. 

Lokalplanen fastlægger anvendelsen af matriklerne til offentligt formål og kun til park el. lign rekreative 

anlæg. Matriklerne kan således ikke bebygges. 


Byudvikling i Hundelev, arealudlæg ved Nyvangen. 


I forbindelse med den offentlige høring kom Miljøcenter Århus med en bemærkning vedr. 

arealudlægget til byudvikling nordøst for Nyvangen. Området er beliggende inden for både 

indvindingsopland og kildepladszonen i forhold til Hundelev Vandværk. Miljøcenter Århus påpegede 

det problematiske i byudvikling i et indvindingsopland og kunne ikke acceptere et arealudlæg til 

byudvikling med den pågældende placering. 

Indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for byudvikling. Da der er andre muligheder for 

byudvikling i Hundelev, hvor udviklingen kan ske uden risiko for drikkevandet, vurderes det at være 

mest hensigtsmæssigt at udpege et andet byudviklingsområde, som ikke er i konflikt med 

drikkevandsinteresserne. 

Indsiger foreslår et alternative areal i forlængelse af Lysningen, men dette område er ligeledes 

beliggende i indvindingsopland og kildepladszone og derfor ikke egnet til byudvikling. 

23 







Ændring pr. 22. april. 






Ændring pr. 22. april.

+ forklare sagsforløbet i svarbrevet (Orlemann) 


Byudvikling i Hundelev, grønt område til skole/sportsplads. 


Hundelev skole er beliggende nord for Sejlstrupvej. Der udlægges ikke arealer til en udvidelse af 

sportspladsen ved Hundelev skole i denne kommuneplan. En eventuel udvidelse af sportspladser skal 

ske på baggrund af en konkret sagsbehandling, hvor projektet vil skulle koordineres med Børne- & 

Kulturområdet. I et sådant sagsforløb vil områdets afgrænsning og tilknytning til byen skulle fastlægges 

(herunder beslutning om placering i by- eller landzone). 


Byudvikling i Hundelev, arealudlæg syd for Fælledvej. 


Byudviklingsmulighederne i Hundelev begrænses af drikkevands- og landskabsinteresser. Dette taget i 

betragtning er det udlagte område syd for Fælledvej den mest hensigtsmæssige udviklingsretning. 

Området reduceres dog således, at det grønne område Fælleden, som blandt andet omfatter to søer, 

ikke er en del af byudviklingsområdet. På den måde sikres en grøn kile, som kan give bidrage med 

gode rekreative kvaliteter. 

Området er allerede afgrænset af et beplantningsbælte mod indsigeres ejendom. I forbindelse med 

udarbejdelse af en lokalplan for området vil det være en relevant overvejelse om beplantningsbæltet 

skal bevares som en afskærmning mod indsigeres ejendom. Bemærkningen er taget til efterretning. 


Byudvikling i Hundelev, arealudlæg syd for Sejlstrupvej. 


I det oprindelige forslag var udlagt et areal på 1,9 ha nordøst for Nyvangen. Området udtages igen, da 

det er omfattet af drikkevandsinteresser, der ikke kan forenes med byudvikling. Der er i stedet udlagt to 

andre arealer, et syd for Fælledvej og et syd for Sejlstrupvej. 

24 











til ændring? JA, tilpasning af 

materiale pr. 22. april 2009. 

109 

Bemærkning taget til efterretning. Området syd for Sejlstrupvej på 1,9 ha, som bliver foreslået udlagt til 

boligformål i Ændringer til Forslag til Kommuneplan 2009 fra 23. april 2009 reduceres til ca. 0,4 ha. 

Området udlægges til centerformål med mulighed for boliger, offentlige formål, mindre erhverv. Inden 

for dette område vil der således kunne opføres et sognehus med kontorfaciliteter. 

Henvendelsen vedrører: Sagsbehandler: CJ 






til ændring? JA, tilpasning af 

materiale pr. 22. april 2009. 

Ændring nr. 8

Byudvikling i Lønstrup, Kystvejen. 


Det er taget til efterretning, at I som ejere af ejendommen matr. nr. 6-on Lønstrup By, Lønstrup er 

positive overfor byudviklingsområdet, som udlægges nord for Kystvejen i Lønstrup, og som jeres 

ejendom indgår i. 


Advokat Hans Ladefogeds klient ejer et areal umiddelbart syd for lokalplanområdet. Området blev af 

forskellige årsager ikke medtaget i ansøgningen om udpegning af nye sommerhusområder i 

forbindelse med Landsplandirektivet i 2006. Arealet er stadig beliggende i landzonen, og kan derfor 

ikke bebygges. 

Hans Ladefogeds klient mener, at det er meget uhensigtsmæssigt, at klientens areal på den måde 

bliver ”klemt inde” mellem det nuværende sommerhusområde vest for Hunderup Bæk og det nye 

sommerhusområde. 

Indsiger foreslår derfor, at arealet overføres til byzone, hvorved der kan skabes et sammenhængende 

sommerhus- og boligområde, som kan være med til at udvikle Lønstrup. Ydermere mener indsiger, at 

det giver mulighed for at etablere et sammenhængende vej- og stisystem mellem det nyetablerede 

sommerhusområde og det øvrige Lønstrup. 


Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by efter princippet om byudvikling 

indefra og ud, og planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem 

by og land. 

Indsigers areal ligger ca. 1,4 km øst for byzonen i Lønstrup. Det vil sige, at der ikke er nogen direkte 

tilknytning til den eksisterende by, og at det ikke er muligt at skabe et sammenhængende byområde, 

hvis arealet inddrages i byzonen. Inddragelse af arealet i byzonen vil derfor stride mod principperne for 

byudvikling. 


Byudvikling i Lønstrup. 


Byudviklingsmulighederne i Lønstrup er meget begrænset af kystnærhedszonen, og det vurderes, at 

byudviklingsbehovet tilgodeses bedst ved at udlægge et boligareal i området mellem M. Kabelsvej og 

Kystvejen. Arealudlægget til boligformål skal være med til at fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt 

25 
















miljø for helårsbeboelse i Lønstrup. 

Den grønne struktur i området er meget central, og det indgår derfor også i rammerne for 

lokalplanlægningen, at der skal fastholdes en grøn forbindelse fra boldbanerne øst for området mod 

nordvest til Lønstrup By. Forbindelse kan eksempelvis være et fælles friareal, der friholdes for 

bebyggelse eller, som det foreslås, en stiforbindelse bundet op på områdets øvrige stier. 

Det fremsatte forslag om at etablere en indfaldsvej til Lønstrup med henblik på at aflaste M Kabelsvej 

vurderes ikke som en hensigtsmæssig anvendelse af den begrænsede arealressource. Derfor indgår 

en ny indfaldsvej til Lønstrup ikke i vejudbygningsplanerne for planperioden. 

Det vurderes, at der er et behov for yderligere parkeringsmuligheder i Lønstrup. Forslaget om 

etablering af parkeringspladser i en del af byudviklingsområdet tages derfor til efterretning og vil indgå i 

overvejelserne omkring områdets anvendelse i forbindelse med lokalplanlægning. 

26 


Der udlægges et området til erhverv syd for Nydalsvej på ca. 1 ha. Området får vejadgang fra 

Nydalsvej. Den specifikke anvendelse af området er fastlagt til erhvervsformål, nærmere bestemt 

håndværksvirksomheder, servicevirksomheder til turisterhvervet og lignede. Der er altså primært tale 

om mindre lokalt relateret erhverv. Bemærkning om en afskærmende beplantning ved 

erhvervsområdet er taget til efterretning. 




Kirkeomgivelser og byudvikling generelt og Horne specifikt. 


Nyt boligområde ved Horne: 

Rammebestemmelserne for det nye boligområde ved Horne, om at bebyggelse må opføres i max. 2 

etager og med en højde på max. 8,5 m, er fastsat med udgangspunkt i det nye bygningsreglement. I 

den kommende lokalplanproces skal der arbejdes med udformning af bebyggelsen, herunder en evt. 

differentiering af bygningernes højde, taghældning og etageantal. Bemærkningen er hermed taget til 

efterretning. 

Kirkeindsigtsområder: 

Anbefalingen om i næste kommuneplan at foretage gennemgang af afgrænsningerne af 

kirkeindsigtsområderne for de kirker, som ikke er omfattet af retningslinje 2.2.6, er taget til efterretning. 






Vindmølleområder: 

Det er korrekt, at der i forbindelse med konkrete vindmølleprojekter vil blive udarbejdet VVMredegørelser 

og miljøvurderinger. 

Tolne Kirke: 

Det nævnte rammeområde 705.5150.08, som ligger i den sydlige udkast af Mosbjerg, ligger ikke i 

umiddelbar nærhed af hverken Tolne Kirke eller Mosbjerg Kirke. 

Astrup Kirke: 

Rammeområde 702.4130.08 er et centerområde, dvs. et område med flere anvendelser. 

Centerområder markeres med lilla i rammekortet. I rammebestemmelserne fastlægges områdets 

anvendelse til butikker, liberale erhverv, off. og privat servicevirksomhed samt boliger. Kirken hører 

under anvendelseskategorien offentlig servicevirksomhed. 

Tornby Kirke: 

På grund af for store arealudlæg samlet set i kommunen, udlægges dette boligområde i den sydlige del 

af Tornby ikke i denne kommuneplan. 

Vennebjerg Kirke: 

På grund af kystinteresser udlægges det nævnte erhvervsområde i Lønstrup ikke. 


Byudvikling og detailhandel i Lønstrup, nord for Lønstrupvej. 


Kommunen kan ikke imødekomme ønsket om at inddrage arealet bestående af matr. nr. 68 Lønstrup 

By, Mårup og 10-v Vennebjerg By, Vennebjerg beliggende nord for Lønstrupvej i Lønstrup til 

byudvikling. Området var i det oprindelige forslag udpeget som perspektivområde, men da området er 

beliggende i Kystnærhedszone A, udgår det som følge af en aftale med Miljøcenter Århus. Baggrunden 

for aftalen med miljøcenteret er hensynet til kysten, herunder blandt andet udsigten til Rubjerg Knude. 

Generelt er det byrådets ønske at hæge om oplevelserne af byernes udseende ved indfaldsvejene og 

velkomsten til Lønstrup kan blive harmonisk med den klare grænse som den nedlagte bane udgør. t. 

Desuden giver planlovens detailhandelsbestemmelser ikke mulighed for, at der kan planlægges for et 

butikscenter det pågældende sted. I henhold til planloven skal detailhandel lokaliseres i bymidte, hvor 

det kan understøtte den eksisterende handel og må i Lønstrup kun være til området daglige forsyning. 

Bemærkning efter PMUs møde d. 25. maj 2009: 

27 







Arealet er i kystnærhedszone A og indgik ikke i Regionplan 2005, 

hvilket indebærer, at byudvikling på arealet ikke er muligt. 


Byudvikling, arealudlæg til erhverv i Lønstrup. 


Der udlægges et området til erhverv syd for Nydalsvej på ca. 1 ha, som erstatning for det oprindelige 

udlæg ved Nejstvej, der blev taget ud på grund af hensynet til kysten. Arealet er klart afgrænset af en 

beplantning ud mod det åbne land, en beplantning der følger den gamle jernbanes forløb. 

Området forventes at få vejadgang via Nydalsvej. Det vil sige, at trafikken i området sandsynligvis vil 

forøges. Dog er den specifikke anvendelse af området fastlagt til erhvervsformål, nærmere bestemt 

håndværksvirksomheder, servicevirksomheder til turisterhvervet og lignede. Der er altså primært tale 

om mindre lokalt relateret erhverv med en begrænset produktion. 




Der er ingen ledige arealer til erhverv i form af eksempelvis håndværksvirksomheder, der ikke kan 

integreres i bymidten eller i et boligområde. Der udlægges derfor et nyt areal på ca. 1 ha ved 

Nydalsvej, der skal kunne imødekomme sådanne behov i planperioden. 

Byudviklingsmulighederne i Lønstrup er meget begrænset af kystnærhedszonen. Det oprindelige 

forslag om et arealudlæg til erhverv på sydsiden af Nejstvej blev taget ud af planen på baggrund af en 

aftale med Miljøcenter Århus. Baggrunden for aftalen er hensynet til kysten, som betyder, at 

byudviklingen skal ske vest for den nedlagte jernbanestrækning/eksisterende bebyggelse langs 

jernbanestrækningen, således at byens grænse til det åbne land i fremsiden vil afgrænses af den 

nedlagte jernbanestrækning/eksisterende bebyggelse langs jernbanestrækningen. 

Hjørring Kommune tager indsiger bemærkninger til efterretning, men da der mangler arealer til erhverv, 

har Hjørring Kommune ud fra en overordnet planlægningsmæssig betragtning fundet det mest 

hensigtsmæssigt at udlægge et areal til erhverv på sydsiden af Nydalsvej, som erstatning for det 

oprindelige forslag. 




28 















Giver indsigelsen anledning

Byudviklingsmulighederne i Lønstrup er meget begrænset af kystnærhedszonen, og 

byudviklingsbehovet tilgodeses bedst ved at udlægge et boligareal i området mellem M. Kabelsvej og 

Kystvejen. Arealudlægget til boligformål skal være med til at fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt 

miljø for helårsbeboelse i Lønstrup. 

Matrikel nr. 6-bz Lønstrup By, Mårup er en del mindre del af det samlede byudviklingsområde på i alt 6 

ha. Deklarationen på matriklen er ikke nødvendigvis uforenelig med byudvikling, da deklarationen 

enten kan ophæves i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, eller lokalplanen kan friholde 

området for bebyggelse i tråd med deklarationen. Arealudlægget betyder heller ikke nødvendigvis, at 

der skal være offentlig adgang til matrikel nr. 6-bz Lønstrup By, Mårup. 

I forbindelse med en lokalplanlægning af området vil der blive taget stilling til, hvordan området kan 

disponeres på den mest hensigtsmæssige måde, herunder også placeringen af bebyggelse og 

friarealer. 

Med hensyn til dit forslag om at udlægge 6 jordbrugsparceller i den sydlige ende af Poulstrup, jf. 

vedlaget illustrationsplan, og som du tidligere har ansøgt gl. Hjørring Kommune om, kan kommunen 

ikke imødekomme dit forslag. Nordjylland Amt nedlagde i 2004 veto mod kommuneplantillæg nr. 67 og 

forslag til lokalplan 390.8 ”Jordbrugsparceller ved Poulstrup”. Med en placering syd for Tollestrupvej 

vurderede amtet, at jordbrugsparcellerne ikke var en naturlig afrunding af Poulstrup, men opfattedes 

29 



130 

Foreløbig skitse for disponering af området forelægges PMU d. 2. juni 2009 

Samme som 152 ovenfor Samme som 152 ovenfor 



Byudvikling i Poulstrup, jordbrugsparceller. 





Det er kommunens vurdering på baggrund af den hidtidige efterspørgsel, at der ikke er behov for 

nyudlæg til boligformål i Kommuneplan 2009. 

Poulstrup har en god beliggenhed, men har hidtil haft en forholdsvis anonym bosætningsprofil. Det er 

byrådets mål, at der i de kommende år skal arbejdes for at udnytte byens kulturarvsværdier og de 

landskabelige værdier for at skabe en attraktiv bosætningsprofil. I det fremtidige arbejde med at styrke 

udviklingen og bosætningen i Poulstrup kunne overvejelser omkring jordbrugsparceller evt. indgå. Der 

er dog ikke fastlagt en tidsplan for, hvornår dette arbejde går i gang. 

Jf. kommuneplanens supplerende bemærkninger til retningslinie 3.2.4 Jordbrugsparceller er det 

hensigten, at særligt betrængte lokalbyer og landsbyer kan styrkes ved etablering af 

jordbrugsparceller. Poulstrup tilhører dog ikke umiddelbart denne gruppe. 

til ændring? Nej

som en særskilt bebyggelse i strid med regionplanens retningslinie 2.4.8. Det er kommunens 

forventning at Miljøcenter Århus, som er statens repræsentant i forhold til kommuneplanlægning, på 

tilsvarende vis vil gøre indsigelse mod etablering af jordbrugsparceller det pågældende sted under 

henvisning til kommuneplanens retningslinie 3.2.4. Jordbrugsparceller. 


Byudvikling i Poulstrup, jordbrugsparceller? 


Forslaget understøtter fint Byrådets strategier for udviklingen i Poulstrup, hvor der bl.a. skal arbejdes 

med at udnytte potentialerne i kulturarvsværdierne, herunder bebyggelse i Bedre Byggeskik. 

Det fremgår af rammeområderne langs Hovedgaden (904.1110.01, 904.4130.04 og 904.110.02), at 

Byrådet vil arbejde for, at byens værdifulde huse langs Hovedgaden og Birkager præget af ”Bedre 

Byggeskik” bevares og vedligeholdes med respekt for husenes oprindelige udformning, 

Også den kommende områdefornyelse i Poulstrup har fokus på Hovedgadens arkitektoniske værdier. 

Det er intentionen i forbindelse med områdefornyelsesprojektet at undersøge muligheden for at 

udarbejde en guide/vejledning vedr. renovering og vedligeholdelse af Bedre Byggeskik huse. Der vil 

efterfølgende kunne drages nytte af erfaringer herfra i forbindelse med en evt. ny lokalplan for byen. 


Udvikling i Sindal, Tolne-Mosbjerg, Dvergetved 


Grønne områder i Sindal: 

Sindal er præget af ådale og grønne kiler, der strækker sig ind mellem boligområderne, hvilket gør 

landskabet til en aktiv del af boligområderne. Sindal by er som helhed karakteriseret ved flere helt 

bynære rekreative områder, som er en helt væsentlig kvalitet ved byen, og som skal bevares og 

videreudvikles i forbindelse med fremtidig bolig- og erhvervsudvikling. Den foreslåede ændring ved 

Anlægget er i strid med Byrådets mål om, at de grønne kiler i byens struktur skal fastholdes i 

forbindelse med nye udstykninger. 

Forretnings- og boligområder i Sindal: 


areal, der har været i kommunen i de seneste 12 år. Den primære detailhandel er lokaliseret i den 

oprindelige handelsgade Nørregade, der fungerer som levende bymidte med sivegade og lokal 

udvalgsvarehandel. Det er en udfordring at fastholde de eksisterende butikker i Nørregade samtidig 

med at dagligvareforsyningen, der kan bidrage med strøghandel, primært er lokaliseret i området Ved 

Banen. Den relativt store koncentration af dagligvarebutikker i området Ved Banen er dog med til at 

30 












evare handel i byen og kan dermed også være en fordel for den samlede detailhandel i byen. Der 

udlægges ikke nye centerområder i Sindal i Kommuneplan 2009. 

For at sikre attraktive boligområder i Sindal er strategien, at der skal ske en omprioritering og 

reducering af de nuværende arealudlæg til boligformål, således boligudbygning kan ske, hvor 

efterspørgslen på boliger er. På den baggrund er et kommunalt ejet areal på 7,5 ha udlagt til 

boligformål ved Teglgården i den østlige del af byen udtages af planlægningen og tilbageføres til 

landzone. Der er fortsat arealer til boliger i den sydøstlige del af Sindal ved Teglgårdsvej og 

Rugvænget samt i den nordvestlige del ved Solsikkevej. Der udlægges ikke nye boligområder i Sindal i 

Kommuneplan 2009. 

Ferieområdet i Tolne-Mosbjerg: 

Bemærkningen er taget til efterretning. 

Cykelsti Tolne Efterskole – Tolne by – Mosbjerg by: 

Strækningen mellem Tolne Efterskole og Tolne by er anlagt, og strækningen mellem Tolne by og 

Mosbjerg by indgår i kommunens cykelstiplan. 

Gadebelysning i Dvergetved: 

Gadebelysning er ikke et kommuneplananliggende, men bemærkningen er taget til efterretning og vil 

indgå i kommunens overvejelser, og ansøger vil efterfølgende modtage et konkret svar på 

forespørgslen. 


Byudvikling i Tårs ved Boller Sø. 

Afhængigt af hvad Byrådet beslutter, skal det evt. tilføjes i svaret, 

at der vil ske en opfølgende temaplanlægning for områdebyerne 


Det pågældende areal er omfattet af lokalplan 210.6, hvor det ligger i delområde 3, som kun må 

anvendes til offentligt formål og offentligt grønt område, og der må ikke opføres bebyggelse. 

Lokalplanens formål er at sikre arealet nærmest Boller Sø til offentligt grønt område. 

Arealet ligger i et særligt værdifuldt landskab og skal dermed så vidt muligt friholdes for inddragelse af 

arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal 

så vidt muligt undgås. Reguleringen af særligt værdifulde landskaber anses som meget restriktiv. 

Desuden er dele af arealet beliggende indenfor henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinje, jf. 

31 







Naturbeskyttelsesloven. 

Byudvikling skal ifølge Planloven ske efter princippet ”inde-fra-og-ud” for at sikre sammenhængende 

byudvikling, og dette administreres meget restriktivt fra Statens side. Det pågældende areal ligger 

perifert i forhold til eksisterende bebyggelse og grænser ikke op til eksisterende byzoneområde. 

Byudviklingen ville således blive usammenhængende, og ikke efter princippet ”inde-fra-og-ud”. Det 

pågældende areal kan ikke udlægges til byudvikling. 

32 



Byudvikling i Tårs, arealudlæg, stier. 


Boligområde ved Tørvekæret: 

Det pågældende boligområde ved Tørvekæret nord for Sæbyvej er et eksisterende lokalplanlagt 

boligområde. Der udtages i Kommuneplan 2009 i alt 4 ha til boligformål ved Tårnbakkevej og 

Klosterbakken. Synspunktet om at området nord for Sæbyvej ikke er attraktivt til boligformål og 

bekymring for gener fra svinefarm er taget til efterretning. 

Område ved Bollervej og Boller Sø: 

Området syd for Bollervej og ned mod Boller Sø er omfattet af en eksisterende lokalplan, som 

udlægger områder til offentligt grønt område, og der kan dermed ikke udlægges boligområde her. 

Cykelstier: 

Cykelstier langs Trangetvej og Tykskovvej indgår i kommunens cykelstiplan. 

Grønne områder og forskønnelse: 

Det fremsatte ønske om grønne områder og byforskønnelse er i overensstemmelse med Byrådets mål 

og strategi om, at forskønnelse og trafikale forbedringer skal være med til at gøre byen attraktiv for 

bosætning. Der skal arbejdes med byforskønnelse med udgangspunkt i forskønnelse af Bredgade med 

fokus på en ny vejprofil, beplantning og belysning. Det skal ligeledes overvejes, hvor de grønne 

strukturer kan trækkes længere ind i byen og dermed bidrage til forskønnelsen. Bemærkningen er 

taget til efterretning. 

Bypedel: 

En bypedel er ikke et kommuneplan-anliggende, men umiddelbart kan kommunen ikke gå ind for 

idéen. 

Svaret udbygges evt. med temaplan for områdebyerne, afhænger af politisk beslutning. 


Byudvikling i Vrå: arealudlæg, grønne områder, forskønnelse, fritidsaktiviteter. 


Udstykninger til boligformål: 

Der er ikke udlagt nye arealer til boligformål, idet de eksisterende udlagte boligområder ved 

33 








Hovedgruppe: Bykataloget 




Højskolebakken og Gartnervænget på i alt ca. 4 ha forventes at kunne dække behovet i planperioden. 

Det kommunalt ejede og lokalplanlagte boligareal øst for Gartnervænget vil komme i spil og 

byggemodnet, når der er solgt yderligere af de ledige grunde. På nuværende tidspunkt vurderes det 

ikke at være aktuelt. 

Forskønnelse af byen: 

Byrådets strategi er, at der skal arbejdes målrettet med at anvende byforskønnelse til at binde 

bymidten sammen. Næste etape af byforskønnelsen skal ske på den vestlige side af jernbanen, hvor 

Vrå Højskole og Kunstbygningen er med til at profilere byen og tiltrække mange gæster, men hvor 

byen trænger til et løft. Bemærkningen er taget til efterretning. 

Vedligeholdelse af ”Lunden”: 

Vedligeholdelse af ”Lunden” er ikke et kommuneplan-anliggende, men bemærkningen er taget til 

efterretning, og kommunen vil tage kontakt til foreningen med henblik på en afklaring af 

problemstillingen. 

Erhvervsudvikling: 

I rammebestemmelserne for det nye areal til erhvervsformål ved Sigenvej (udvidelse af rammeområde 

400.3130.13) fastlægges områdets anvendelse til erhvervsformål, herunder bebyggelse til industri og 

større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, dvs. der ikke udelukkende er tale om 

landbrugsrelaterede virksomheder. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer. 

Kulturaktiviteter omkring Vrå Højskole og Kunstbygningen: 

De kommunale tilskud til Kunstbygningen-Engelundssamlingen og Vendsyssel Kunstmuseum 

reguleres ikke i kommuneplanen, men bemærkningen er taget til efterretning og vil blive videresendt til 

Fritid- og Kulturområdet, som står bag tildelingerne og er ansvarlige for området. 

34 

Videresendelse 


Kulturarv 





Udpegningsgrundlag for nye kulturmiljøer – Bevarende lokalplaner 

Foreningen foreslår, at arbejdet med at tilvejebringe udpegningsgrundlaget for de nyudpegede 

kulturområder i kommuneplanen bør iværksættes snarest. 


Synspunktet er noteret og det kan oplyses opgaverne vil indgå i prioriteringen af temaprojekter 

sammen med andre afledte opgaver som følge af kommuneplanen. 

Synspunktet giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Konkret foreslår foreningen at det nyudpegede kulturmiljø, bestående af Gl. Hjørring, en del af 

Østergade, Brinck Seidelinsgade og Amtmandstoften behandles i en bevarende lokalplan. Der er 

udarbejdet bevarende lokalplan for Gl. Hjørring. 

Der er truffet beslutning om, at der skal udarbejdes bevarende lokalplan for Brinck Seidelinsgade – 

Amtmandstoften. Opgaven indgår i prioriteringen af de samlede lokalplanopgaver. Synspunktet om 

bevarende lokalplan for Østergade er noteret. 

Synspunkterne giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Synspunktet om at der bør udarbejdes bygningsatlas over bevaringsværdige bygninger i kommunen er 

noteret. Det vil indgå som en mulighed i overvejelserne om at tilvejebringe udpegningsgrundlaget for 

en del af de nyudpegede kulturmiljøområder. 



Forslag om udvidelse af kulturmiljø Odden til også at omfatte den restaurerede mejeribygning i Mygdal. 


Kulturmiljøet Odden er udpeget som herregårdslandskab. Mejeribygningen vil ikke være en del af 

udpegningsgrundlaget. 

Mejeribygningen rummer ganske rigtigt en række bevaringsværdige elementer og den gennemførte 

35 



Hovedgruppe: Kulturarv 





Hovedgruppe: Kulturarv 




enovering er udført med bygningshistorisk og arkitektonisk respekt. Mejeriet indgår i de potentielle 

bevaringsværdige bygninger, som afventer en nærmere vurdering. Dette arbejde forventes 

gennemført, så det kan implementeres i næste kommuneplanrevision. 


139 Henvendelse vedrører: 

Forslag om kystsikring og Løkken Mole 


Kystsikring 

Klinten ved Lønstrup er i kommuneplanen udpeget (2.1.3) som særligt værdifuldt geologisk område. 

Klinten er endvidere i udpeget som GeoSite, geologisk lokalitet af international videnskabelig 

betydning, hvor landskabsdannelsen og de geologiske profiler illustreres. Den naturlige kysterosion 

holder profilerne åbne. 

Kommuneplanen fastholder med retningslinierne 2.1.3 og 2.4.5 den internationale 

beskyttelsesforpligtelse. 


Løkken Mole 

Løkken Mole ejes af Kystdirektoratet. Molens nuværende tilstand indikerer en snarlig renovering. 

Kystdirektoratet og kommunen har igangsat drøftelser om en fremtidig renovering, der vil i den 

forbindelse indgå forskellige scenarier for renoveringen. 



Forslag om tilføjelse til retningslinie 2.4.5 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser og 

kystbeskyttelse. 


Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger (hvor der 

ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation) meddeles 

tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet. 

Retningslinien tilføjes følgende: 

Kystbeskyttelsesanlæg kan på visse kyststrækninger dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse 

fra Kystdirektoratet i henhold til § 16 i Kystbeskyttelsesloven. 

36 



Hovedgruppe: Kysten 





Hovedgruppe: Kysten 




Ændring nr. 9

Supplerende bemærkninger til retningslinien tilføjes følgende: 

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for kystbeskyttelsen. På visse kyststrækninger (hvor der 

ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation) meddeles 

tilladelse til kystsikring af Kystdirektoratet 

37 


Erhverv i det åbne land 





Forslag om nyt skovrejsningsområde. 


Indsigelsen giver ikke anledning til ændring. Kommunen har noteret sig forslaget, og det anbefales, at 

forslaget ved næste kommuneplan revision vurderes nøjere. En konfliktsøgning viser, at der på ca. 1/3 

af arealet er udpeget værdifuldt kulturmiljø. Ved udpegning af et nyt skovrejsningsområde skal der ske 

en vurdering af de forskellige interesser i området. 


Forslag om nyt skovrejsningsområde. 


Det areal der foreslås udpeget til skovrejsning nord for Hundelev er på ca. 3-400 m 2 . Arealet er dermed 

for lille til at der vil kunne opnås støtte til skovrejsning. Der vil ikke blive udpeget skovrejsningsområder, 

der størrelsesmæssigt er under grænsen for, hvornår der kan opnås tilskud (under 5 ha). Der er 

derimod ikke noget til hinder for, at der kan rejses skov på arealet – men altså uden tilskud. 

Når der til sin tid skal udarbejdes en indsatsplan for Hundelev Vandværk, med henblik på 

grundvandsbeskyttelse, vil der blive fokuseret på frivillige tiltag. 


Indsigelse fra LandboNord m.fl om landbrugserhvervet placering i kommuneplanen. 


Mål for landskabet 

LandboNord m.fl. savner målsætning om landbrugserhvervets udvikling og flersidig arealanvendelse. 

Afsnittet Landskabet skal ses i sammenhæng med afsnittet Erhverv i det åbne land, og de efterspurgte 

mål findes i Byrådets mål i sidstnævnte afsnit i kommuneplanen. Indsigelsen giver ikke anledning til 

ændring i kommuneplanen. 

38 


Sagsbehandler: AMN (AST) 

Hovedgruppe: Erhverv i det 

åbne land 




Sagsbehandler: AMN (AST) 


åbne land 




Sagsbehandler: NB, EM, 

LGN 


åbne land 



til ændring? JA

Retningslinje 2.1.1 – Særligt værdifuldt landskab 

Retningslinjen 2.1.1 er identisk med regionplanens retningslinje 5.3.12, dog har Hjørring Kommune 

foreslået følgende supplerende (understreget) tekst: Øvrigt byggeri og anlæg, herunder 

erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes 

under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Udvidelsen er foretaget, fordi der i de 

særligt værdifulde landskaber lægges vægt på landskabsoplevelsen af det pågældende område, og 

landbrugets store bygninger ønskes vurderet, således at der sker en vurdering af og tilpasning med 

henblik på at bevare landskabets karakteristiske træk. 

Dette hensyn er landbrugserhvervet i samarbejde med Realdania selv talsmand for i projektet 

”fremtidens landbrugsbyggeri”, hvor visionen lyder: ”En markant stigning i byggeriet inden for 

landbruget i de kommende år kræver, at der bliver sat fokus på at højne kvaliteten i fremtidens 

landbrugsbygninger, så de både kan være effektive, fleksible og miljørigtige produktionsapparater, der 

tager hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed, samtidig med at de bruger det åbne land både 

professionelt og rekreativt. Der skal derfor udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, der tager 

hensyn til helheder, herunder placering i landskabet og arkitektur. Ved at tænke nyt kan byggerierne 

skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land – og samtidig gavne 

landbrugets image.” 

Forsøgsprojektet for et svinebrug i Hjørring kommune er netop blevet en realitet. I Realdanias 

beskrivelse af udviklingsprojekter hedder det bl.a.: ”Kommunerne har nu ansvaret for planlægning og 

forvaltning af det åbne land, herunder for fremtidens landbrugsbyggeri.” 

Hjørring Kommune fastholder derfor en udvidelse af regionplanteksten i denne retningslinje, dog med 

en ændring, som er krævet af Miljøcenter Århus. I offentlighedsfasen udtalte Miljøcentret, at 

beskyttelsen af særligt værdifulde landskaber i følge DFFE var for vidtgående. Hvad erhvervsmæssigt 

nødvendigt landbrugsbyggeri angår, kan denne regel kun gælde for etablering, udvidelse og ændring 

af husdyrbrug, jf. L 1572/2006, §§ 19-23. På den baggrund ændres retningslinjeteksten til følgende: 

Oprindelig tekst fra 

nyespor.dk 

Landskabet 

Retningslinjer for 

Landskabet 

Ny tekst Konsekvens for andre 

dele af 

Landskabet 

Retningslinjer for 

Landskabet 

39 

kommuneplanen 

Nej 


Ændring nr. 16

2.1.1 Særligt værdifulde 

landskaber 

De særligt værdifulde 

landskaber, skal så vidt 

muligt friholdes for 

inddragelse af arealer til 

formål, der kan skæmme 

landskabet. Større byggeri 

samt større veje og 

tekniske anlæg skal så vidt 

muligt undgås. Øvrigt 

byggeri og anlæg, herunder 

erhvervsmæssigt 

nødvendigt byggeri for 

landbrug, skovbrug og 

fiskeri, skal placeres og 

udformes under særlig 

hensyntagen til landskabets 

skala og karaktertræk. 

2.1.1 Særligt værdifulde 

landskaber 

De særligt værdifulde 

landskaber, skal så vidt 

muligt friholdes for 

inddragelse af arealer til 

formål, der kan skæmme 

landskabet. Større byggeri 

samt større veje og 

tekniske anlæg skal så vidt 

muligt undgås. Øvrigt 

byggeri og anlæg, herunder 

erhvervsmæssigt 

nødvendigt byggeri for 

landbrug (der kræver 

godkendelse jf. lov om 

miljøgodkendelse mv. af 

husdyrbrug) skal placeres 

og udformes under særlig 

hensyntagen til landskabets 

skala og karaktertræk. 

Retningslinje 2.1.2 – Generelle landskabshensyn 

LandboNord m.fl. ønsker ikke, at kommunen skal stille krav til nyanlægs fremtoning i det åbne land. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring i kommuneplanen, fordi emnet indgår i senere 

temaplanlægning, se rækkefølgebestemmelser for temaplaner og analyser, punkt 6, Temaarbejde med 

fokus på Det åbne Land: 

”Hjørring Kommune vil som opfølgning på arbejdet med Kommuneplan 2009 gennemføre et 

temaarbejde med fokus på planlægning i og anvendelse af det åbne land. Temaarbejdet er endnu ikke 

afgrænset endeligt, men forventes at komme til at omhandle landskabsplanlægning og arkitektur i det 

åbne land, samt planlægning for udvalgte, afgrænsede områder mht. fremtidig anvendelse og 

bearbejdning. Temaarbejdet forventes igangsat ultimo 2009 og vil formentlig række ind i 2011.” 

Til LandboNord m.fl.s bekymring for, at landbrugsudviklingen kan hæmmes af retningslinje 2.1.2 

40 


henledes opmærksomheden på, at landbrugserhvervet netop i disse år medvirker til en udvikling af 

landbrugsbyggeri tilpasset det omgivende landskab. Her tænkes på landbrugets samarbejde med 

Realdania i projektet ”fremtidens landbrugsbyggeri” jf. ovenstående afsnit. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring i kommuneplanen. 

Mål og strategier for naturen 

LandboNord m.fl. savner målsætning om landbrugserhvervets udvikling og flersidig arealanvendelse. 

Afsnittet Naturen skal ses i sammenhæng med afsnittet Erhverv i det åbne land, og de efterspurgte mål 

findes i Byrådets mål og strategi i sidstnævnte afsnit i kommuneplanen. Indsigelsen giver ikke 

anledning til ændring i kommuneplanen. 

Retningslinje 2.3.1 – Generelle naturhensyn 

LandboNord m.fl. savner et modstående hensyn at balancere retningslinjen op imod, nemlig fremme af 

landbrugserhvervet i det åbne land. Retningslinjen er overført direkte fra Regionplanens retningslinje 

5.3.4. Henvendelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen, da afsnittet Naturen skal ses 

i sammenhæng med afsnittet Erhverv i det åbne land. I sidstnævnte afsnit i kommuneplanen findes de 

ønskede bestemmelser vedr. landbrugserhvervets udvikling. 

Det bemærkes desuden, at kommunen er i jævnlig dialog både med LandboNord og med 

naturorganisationerne (herunder kan nævnes Det Grønne Råd, hvor organisationerne er faste 

medlemmer) med henblik på at sikre gensidig forståelse og dialog om balancen mellem benyttelse og 

beskyttelse i det åbne land. 

Retningslinje 2.3.5 – Potentielle naturområder (især Ingstrup og Gårdbo søer) 

Indsigelse giver ikke anledning til ændring i kommuneplanen, da retningslinjen, som det er nævnt i den 

supplerende tekst, først ”på længere sigt og efter nærmere behandling indgå i kommunens 

naturnetværk og omklassificeres til værdifulde- og eller særligt værdifulde naturområder efter vurdering 

fra kommunen”. Derfor kan et område sagtens være klassificeret som særligt værdifuldt 

jordbrugsområde i årtier, indtil der er mulighed for at opnå kommunens langsigtede mål, og først da 

kan der ske en omklassificering. De eneste restriktioner i forbindelse med retningslinje 2.3.5 er dem, 

der allerede er nævnt: ”De potentielle naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke 

etableres tekniske anlæg eller foregå råstofudnyttelse, som kan forhindre at området opnår den 

naturtype, som er fastlagt af kommunen.” 

41 


Retningslinje 2.3.7, 2.3.8 og 2.3.9 – Økologiske forbindelser 

Retningslinje 2.3.7 ændres, så den bliver mere klar, og så sammenhængen med retningslinje 2.3.9 

fremgår. Kvalitetsmålene for hver enkelt økologisk forbindelse er ikke udarbejdet endnu, og de hænger 

tæt sammen med naturkvalitetsplanlægningen. Kvalitetsmålene og naturkvalitetsplanlægningen bliver 

beskrevet i en senere kommuneplan, hvor der også bliver en høring. Målene for hvornår tilstanden er 

god nok, bliver altså beskrevet der, og der bliver mulighed for at gøre indsigelser. Alle tre retningslinjer 

er statslige krav. 

Der kan godt være økologiske forbindelser i særligt værdifulde jordbrugsområder (jf. indsigelsen 

omkring afsnittet Erhverv i det åbne land). De pågældende økologiske forbindelser er overført fra 

Regionplan 2005 og er i de fleste tilfælde våde økologiske forbindelser, der som regel udgøres af 

eksisterende vandløb gennem jordbrugsområderne. 


nyespor.dk 

2.3.7 Økologiske 

forbindelser 

De økologiske forbindelser 

skal beskyttes mod indgreb 

i form af byudvikling, veje 

og andre tekniske anlæg, 

der kan danne barrierer for 

spredningen af dyr og 

planter 

Ved etableringen af nye 

anlæg med 

barrierevirkning, skal 

virkningen reduceres mest 

muligt ved hjælp af 

faunapassager eller 

projekttilpasninger. 

Det skal sikres at 

arealanvendelsen og 

tilstanden forbedrer 

levesteder og 


dele af 

2.3.7 Økologiske 

forbindelser 

De økologiske forbindelser 

skal beskyttes mod indgreb 

i form af byudvikling, veje 

og andre tekniske anlæg, 

der kan danne barrierer for 

spredningen af dyr og 

planter 

Ved etableringen af nye 

anlæg med 

barrierevirkning, skal 

virkningen reduceres mest 

muligt ved hjælp af 

faunapassager eller 

projekttilpasninger. 

Det skal sikres at 

arealanvendelsen og 

tilstanden forbedrer 

levesteder og 

42 

kommuneplanen 

Ingen 


Ændring nr. 17

spredningsmuligheder for 

dyr og planter i de 

økologiske forbindelser. 

spredningsmuligheder for 

dyr og planter i de 

økologiske forbindelser, og 

at tilstanden dermed lever 

op til kvalitetsmålene for de 

økologiske forbindelser (se 

retningslinje 2.3.9). 

Retningslinje 2.3.12 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, da retningslinjen 2.3.12 samt den supplerende tekst følger 

Regionplan 2005. Der er altså ikke sket nogen ændringer eller opstramninger. 

Strategien for erhverv i det åbne land 

LandboNord m.fl. giver udtryk for, at der er meget fokus på de særligt værdifulde landbrugsområder, og 

der efterlyses udpegning af husdyrtætte områder (eksempelvis mellem Hjørring og Vrå) som særligt 

værdifulde landbrugsområder. 

Det er korrekt, at der ikke er udpeget nye områder, idet dette arbejde afventer statens 

jordbrugsanalyser, som forventes at være færdige i løbet af 2009. Bl.a. jordbrugsanalyserne vil i næste 

kommuneplan danne baggrund for udpegning af særlig landbrugsområder, og eventuelt en udpegning 

af ”agroindustrielle landbrugsområder” i de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder. 

Endvidere afhænger en sådan landbrugsplanlægning af, hvordan Regeringens helhedsplan ”Grøn 

Vækst” (fremsat 30. april 2009) bliver udmøntet i Vand- og Naturplanerne, og dermed i kommunens 

handleplaner for, hvordan målene/god økologisk tilstand opfyldes. 


Ingstrup Sø og Gårdbo Sø 

LandboNord m.fl. giver udtryk for, at det er uheldigt med en dobbeltudpegning af områderne med 

Ingstrup Sø og Gårdbo Sø. 

Kommunen har valgt en dobbeltudpegning, idet vi ikke med den afsatte tid til denne (minimums-) 

kommuneplan har kunnet nå at lave planlægning for, hvad der skal ske i de 2 områder. Også her 

43 


afventer kommunen de statens jordbrugsanalyser, så vi kan få en afklaring af, om arealerne kan ændre 

status fra særlig landbrugsområder til evt. naturområder/potentielle naturområder. Det er uheldigt i 

forhold til landbrugets investeringssikkerhed, men det forventes, at områdeudpegningerne bliver 

afklaret i den næste kommuneplan. 

Retningslinje 2.5.3 – Tekniske anlæg i særligt værdifulde landbrugsområder 

LandboNord m.fl. giver udtryk for, at der ikke bør ligge vandværksboringer i særligt værdifulde 

landbrugsområder. 

I den supplerende tekst til retningslinjen står, at mindre anlæg, der optager og påvirker et meget lille 

areal, som f.eks. vindmøller, transformerstationer, vandværker og boringer, kan placeres inden for de 

særligt værdifulde landbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. Med 

boringer er der jo netop tale om anlæg, der kun i begrænset omfang lægger beslag på arealerne. 

(Ligesom der skal være plads til markvandingsboringerne). 

Da der er tale om vitale forsyninger, må hensynet til drikkevandsforsyningen gå forud for 

landbrugsproduktionsinteresserne, hvorfor retningslinen eller den supplerende tekst ikke ændres. 

Retningslinje 2.5.6 – Naturgenopretningsprojekter i landbrugsområder 

LandboNord m.fl. vil gerne, at kommunen genovervejer den supplerende tekst til retningslinje 2.5.6 om, 

at det kan lade sig gøre at lave naturgenopretning i landbrugsområder. 

Det er få naturgenopretningsprojekter, der ser dagens lys, så i realiteten får sætningen stort set ingen 

betydning, men byrådet vil forbeholde sig muligheden for at kunne etablere et 

naturgenopretningsprojekt, hvis der netop findes et areal, hvor naturen bør genoprettes. Som i alle 

andre arealanvendelsesændringer, vil der i det konkrete tilfælde ske en afvejning af interesserne. På 

denne baggrund ændres der ikke i den supplerende tekst til retningslinje 2.5.6. 

Retningslinje 2.5.7 – Skovrejsning samt Grundvand og vandindvinding 

LandboNord m.fl. henleder opmærksomheden på, at når grundvandskortlægningen er tilendebragt, bør 

udpegningen af skovrejsningsområderne genovervejes i forhold dertil. 

Kommunen er bekendt med problematikken, og er enig i, at områderne skal gennemgås i den næste 

kommuneplan – eller måske i forbindelse med en senere temaplanlægning for det åbne land jf. 

kommuneplanens del om redegørelse for gennemførelse (rækkefølgebestemmelser for temaplaner), 

44 


hvoraf det fremgår, at der skal udføres temaarbejde med fokus på det åbne land. Temaarbejdet 

forventes igangsat ultimo 2009 og vil formentlig række ind i 2011. 


45 


Grundvand og vandindvinding 





Indsigelsen går på at beskytte grundvandsressourcen, specifikt for Hundelev Vandværks 

vedkommende ved at stille krav om genplantning af fældet privat skov i Hundelev Vandværks 

indvindingsopland, og ved at tinglyse forbud mod brug af pesticider og gødning i området. 


Begrundelsen for ikke at tage formuleringen med er at der ikke er hjemmel til at stille sådanne krav. 

Når der til sin tid skal udarbejdes en indsatsplan for Hundelev Vandværk, vil der imidlertid blive 

fokuseret på frivillige tiltag som de der er foreslået af forslagsstiller. Det kan oplyses, at der i Hundelev 

Vandværks indvindingsopland ved en fejl er blevet udpeget et fremtidigt boligområde (nord for 

vandværket). Dette er slettet da der ikke ønskes yderligere boligbebyggelse i indvindingsoplandet. 

46 


Sagsbehandler: EM (KMi) 

Hovedgruppe: Grundvand og 

vandindvinding 




Ferie-fritid 





Ændring af arealanvendelsesstatus fra campingplads til feriecenter (Aabo Camping) 

Svar til indsiger 

Ejendommen matr. nr. 8 ac, Tversted by, Tversted er ikke beliggende indenfor den lokalplanlagte 

campingplads’ område. Ejendommen er beliggende i landzone og er ikke rammelagt. Det vil ikke være 

muligt at inddrage ejendommen i kommuneplanens rammer i forbindelse med planens endelige 

vedtagelse. Hvis ejendommen skal inddrages til andre formål vil det kunne ske i form af et 

kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Kommunen gør opmærksom på at der ikke hermed er 

taget stilling til arealets fremtidige anvendelse. Det vil kunne ske efter en konkret vurdering af 

byudviklingsbehovene i Tversted. 

Forslaget om ændret arealanvendelse kan således ikke imødekommes. Henvendelsen videresendes til 

Plankontoret i Hirtshals, som efterfølgende vil tage kontakt. 

Til orientering kan oplyses at reglerne for campinghytter er på vej til at blive ændret, således at man 

fremover vil kunne etablere campinghytter på op til 35 m². I dag må de højst være 25 m². Også 

campinghytter placeret inden for strandbeskyttelseslinjen kan fremover bygges større: 30 m2 - mod i 

dag 25 m2. Placeringer inden for strandbeskyttelseslinjen, det vil sige inden for 300 meter fra 

strandkanten, vil fortsat kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 

Ingen af campinghytterne må være mere end én etage. Fremover kan der kun opstilles campinghytter, 

hvis man har søgt og fået landzonetilladelse. Det betyder, at kommunen skal offentliggøre, når der 

gives tilladelser til nye campinghytter, hvorefter borgerne har mulighed for at påklage beslutningen til 

Naturklagenævnet. 

Det er kommunen, der afgør, om der skal gives tilladelse til campinghytter eller ej. De foreslåede nye 

max grænser er derfor ikke udtryk for en ret, men en mulighed, der skal afvejes i forhold til 

planlægningsmæssige hensyn og hensynet til natur og landskabelige værdier. Hvis der er tale om 

arealer inden for strandbeskyttelseslinjen betyder det, at der fortsat skal søges om dispensation fra 

47 



Hovedgruppe: Ferie-fritid 




naturbeskyttelsesloven for enhver udvidelse eller nybygning, og ansøgninger skal behandles af By – 

og Landskabsstyrelsens miljøcenter. Afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet. 

Forslaget forudsætter ændring af sommerhusloven og planloven, samt efterfølgende revision af 

campingreglementet og vejledning. Ændringerne vil derfor tidligst kunne gælde fra foråret 2010. Indtil 

de nye regler træder i kraft gælder de nuværende regler. 

Henvendelsen skal videresendes. 


Forslag om at ejerens ejendom Lyngbyvej 86 ved ansøgning kan konverteres fra landbrugsområde til 

ferie og fritidsformål, samt ansøgning om tilladelse til at etablere fodboldgolfbane på ejendommen 

Svar til indsiger, der driver Family Farm Fun Park på del af ejendommen. 

Det vil ikke være muligt at imødekomme forslaget om at ændre arealanvendelsen i forbindelse med 

endelige vedtagelse af kommuneplanen, idet det vil forudsætte en offentlig høring af forslaget. Med 

andre ord skulle forslaget have været med i den gennemførte supplerende offentlige høring. 

Forslaget er noteret og vil kunne indgå i overvejelser ved en efterfølgende revision af kommuneplanen. 

Forslaget giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Ansøgningen om at etablere fodboldgolf som nyt aktivitetstilbud på 

ejendommen videresendes til Plankontoret i Hirtshals til behandling. 


Hotelpligt – ændring af arealanvendelsesstatus fra rekreativt område til sommerhusområde 


Arealet hvor Hotel Fyrklit er beliggende er omfattet af byplanvedtægt nr. 6 for Hirtshals Kommune. 

Anvendelsen er heri fastlagt til hotelvirksomhed. 

Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære områder for at forhindre flere hoteller og 

feriecentre i strandkanten. Dette førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle 

fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke 

længere kunne erstattes med nye hotelanlæg. Baggrunden herfor er Planlovens bestemmelser for 

kystnærhedszonen, som betyder, at der kun kan lokaliseres ferie- fritidsanlæg i kystnærhedszonen 

efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund 

eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 

Byrådet fastholder ressourcesynspunktet, og derfor indgår en sikring af de kystnære hoteller og 

feriecentre til hotelformål i kommuneplanen som retningslinie 2.6.11 – Hotelpligt. 

48 












Anmodningen imødekommes. 

Opmærksomheden henledes på: 

Projektet skal vurderes i forhold til Planloven om hvorvidt det er lokalplanpligtigt. 

Projektet skal fremsendes til Plankontoret i Hirtshals. 

49 


17 

Anmodningen kan ikke imødekommes. 

Samme svar som 27 ovenfor. Samme svar som ovenfor. 



Hotelpligt 





Der er fra hotelejerlejlighedsforeningen ”Lyngby Mølle” modtaget anmodning om at antallet af 

sengepladser øges fra 250 til 280 (retningslinie 2.6.10 og skema 2.6.1) for at give mulighed for 

indretning af yderligere hotelkapacitet. Hensigten er at inddrage hele eller dele af fællesbygningen til 

formålet. Kommunen er indstillet på at imødekomme hotelejerlejlighedsforeningens anmodning. Det 

forudsættes, at der indrettes lokaler til reception henholdsvis servering af mad i hotelkomplekset, idet 

hotelpligten opretholdes jf. retningslinie 2.6.11. 

Henvendelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 


149 Samme svar som 149 ovenfor. Samme svar som ovenfor. 



Forslag om at antallet af sengepladser fra 250 til 280 på Hotel Lyngby Mølle, Nr. Lyngby 





Forslag om indretning af eksisterende fællesbygning fra restaurant/reception til 

hotelværelser/ferielejlighed vil kunne gennemføres hvis antallet af sengepladser øges fra250 til 280. 


Det forudsættes at der indrettes lokaler til reception henholdsvis servering af mad i hotelkomplekset. 


26 Samme svar som 32 ovenfor. Samme svar som ovenfor 


Nedlæggelse af hotelpligten på Løkken Strandgaard (Hotelejerlejlighedsforeningen Løkken 

Strandgaard) 


















Ophæv hotelpligten på Tannishus og Fyrklit 












50 







Vandløb og søer 





Lystfiskerforeningen for Liver Å ønsker stramning af sejlads på vandløb og søer. De ønsker bl.a. at der 

ikke må forekomme kommerciel udlejning af f.eks. kanoer i andre vandløb end Uggerby Å. 


Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, da det vurderes, at kommerciel udlejning til sejlads ikke vil 

være et problem i de mindre vandløb. Opstår der problemer vil Kommunen revurdere området. 

Kommunen har hjelm i Vandløbsloven til at regulere området, hvis der opstår problemer. Endvidere vil 

retningslinjer for anvendelse af vandløb og søer blive revurderet i forbindelse de ændringer, der skal 

foretages, når vandplanerne kommer. 

51 


Sagsbehandler: EM (JP) 

Hovedgruppe: Vandløb og 

søer 




Veje og stier (Trafiksikkerhed) 





Cykelsti på Sdr. Alle fra Em til Vestre Ringvej 


Forslaget om at etablere cykelsti på Sdr. Alle fra Em til Vestre Ringvej indgår i kommunens 

cykelstiplan. 

Indsigelsen giver på baggrund af ovenstående ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. 


Forslaget om at etablere cykelsti på Vrenstedvej mellem Løkken og Vrensted indgår i kommunens 

cykelstiplan. 


Forslaget om at etablere cykelsti på Vrenstedvej mellem Løkken og Vrensted indgår i kommunens 

cykelstiplan. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. 


Trafikal status for Nørregade i Hirtshals. 


Den foreslåede formulering om den trafikale status for Nørregade i Hirtshals optages ikke i 

kommuneplanen. Begrundelsen for ikke at tage formuleringen med er, at den trafikale status 

fastlægges i forbindelse med det konkrete vejprojekt. Der er bevidsthed om, at lignende formuleringer 

indgik i kommuneplanen for den gl. Hirtshals Kommune. Det er således et udtryk for harmonisering af 

kommuneplanerne, at formuleringen ikke medtages. 



Løkken, helårsbeboelse og parkering. 

52 


Sagsbehandler: ARH 

Hovedgruppe: gemt under 

Trafiksikkerhed 





Hovedgruppe: Veje og stier 











(gemt under bymønster) 

Hovedgruppenr.: 16


Helårsbeboelse 

Her indsættes svar vedr. helårsbeboelse 

Parkering i Løkken 

Med hensyn til ønske om udlæg af arealer til parkering bemærkes, at der ikke udlægges arealer 

specifikt til parkeringspladser i kommuneplanen. 


Rekreative stier. 


Ændringen vedrører omformulering af tekst under afsnittet ”Strategi for veje og stier” for at 

imødekomme indsigers forslag om at afspejle et højere ambitionsniveau vedr. rekreative stier. 


Forslag om at indtænke stiforbindelser i forbindelse med lokalplanlægningen. 


Henvendelsen imødekommes med tilføjelse om, at der i forbindelse med lokalplanlægningen skal 

stiforbindelser indtænkes, således at der kan skabes sammenhæng til eksisterende stier i de 

omkringliggende byområder. 


Vejdirektoratet gør følgende bemærkninger: 

- alle påtænkte vej- og jernbaneprojekter forudsættes gennemført uden udgift for staten 

Specielt forudsættes: 

- at behovet for ny tilslutning til motorvejen ved Skibsby kan begrundes trafikalt 

- at en udkørsel fra Hirtshals Transport Center kan accepteres (jf. kommuneplanens retningslinje 

3.5.2) 

I øvrigt bemærkes: 

- vigtigt at der sikres afskærmning (beplantning el.lign.) i forbindelse med planlægningen for 

arealer i 150 m og 300 m beskyttelseszoner. 

- det skønnes at alle relevante regionplanbestemmelser af vejmæssig interesse er optaget i 

kommuneplanforslaget. 

- i relation til adgangs- og vejbyggelinjebestemmelser for statsvejene, tager Vejdirektoratet efter 

ansøgning konkret stilling til, om forholdene kan tillades efter vejloven 

53 





















Administrationens bemærkning: 


Opmærksomheden henledes dog på, at der først 

tages endelige stilling i forbindelse med konkrete 

ansøgninger – f.eks. erhverv ved motorvej. 


Trafikstøj og ønske om støjværn ved ny vejforbindelse Ringvejen – Primulavej. 


I forbindelse med realiseringen af den nye vejforbindelse vil der indgå foranstaltninger som sikre, at 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes. 



At der ikke reserveres areal til sydlig omfartsvej mellem Vrenstedvej og Løkkensvej (sydlig ringvej) 


Arealudlæg til en ny vejforbindelsen mellem Løkkensvej fra rundkørslen ved Ny Strandvej til 

Vrenstedvej ved Industrivej er ikke mulig, da området i dag er disponeret til ferie-fritidsformål, 

boligformål samt golfbane. 

Der har i gl. Løkken-Vrå Kommune været en politisk drøftelse af en østre omfartsvej omkring byen, 

men den idé blev ”aflivet” med vedtagelsen af kommuneplan 2004. Begrundelsen er, at man ikke 

ønskede en omfartsvej, som kunne skabe endnu en barriere i byen lige som Løkkensvej er, idet der på 

begge sider af den potentielle omfartsvej planlægges for nye byudviklingsformål. Mod Løkkensvej er 

planerne allerede effektueret med et nyt feriecenter, hvorfor en omfartsvej her igennem ikke længere er 

mulig. 

I denne kommuneplan reserves der således heller ikke areal til en den omtalte linieføring. 


Svar vedr. helårsbeboelse vedlægges. 


Trafiksikkerhedsforanstaltninger i Vrå. 


Forslaget medtages i den almindelige planlægning og drift af vejområdet. Der er i indeværende år afsat 

midler til at forlænge den eksisterende trafiksanering til nord for Gartnervænget, svarende til den 

omtalte strækning. Der er ikke planer for yderligere ændringer (fodgængerfelt, ekstra fartchikaner) af 

54 













Hovedgruppe: 

Trafiksikkerhed 




Vestergade. 


55 

Videresendes til Park og Vej 


Vindmøller 





Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gør opmærksom på krav til afmærkning af vindmøller 

med belysning af hensyn til flysikkerheden. 

88 




Sagsnummer: 01.02.20-G01-1-08 

Indkommet: 2.1.2008 

Lokalitet: Område nordøst for Vrå 

Ansøger: Østjysk Vindudvikling Aps v. Per-Henrik Jacobsen – er siden overtaget af 

Wind Estate v. Birger Bartholomæussen 

Kort 

Det ansøgte område ligger nordøst for Vrå vest for Ålborgvej. 

56 



Hovedgruppe: Vindmøller 



til ændring? Nej 






Beskrivelse af ansøgning 

Ansøger har henvendt sig på vegne af gårdejerne Kristian Risager Kjær, Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå, 

Henrik Sørensen, Bjerregårdsvej 15, 9760 Vrå og Svend Erik Bruun, Guldagervej 210, 9760 Vrå. Der 

ansøges om 3 stk. 1,8 MW møller, hvor højden er 125 m eller 140 m. 

Ansøger har genfremsendt ansøgningen i forbindelse med den offentlige høring af 


Vurdering 

Det ansøgte område kan ikke overholde kravet om min. 600 m til beboelse (markeret med blå 

skravering) og kravet om min. 4 x møllens højde (ved 150 m høje møller = 600 m) til overordnede veje 

(markeret med lilla streg), dog min. 500 m. 

I forbindelse med genfremsendelsen af ansøgningen argumenterer ansøger med, at afstanden fra den 

nærmeste mølle til Ålborgvej mod øst er ca. 450 m, hvilket efter deres erfaring med Vejdirektoratet er 

mere end tilstrækkeligt. En opmåling i kortsystemet, som administrationen har foretaget viser, at de 3 

møller er placeret henholdsvis 250 m, 500 m og 750 m fra Ålborgvej, dvs. 2 af møllerne er placeret for 

tæt på vejen. Dertil kommer, at Vejdirektoratet i sine bemærkninger til kommuneplanforslaget har 

kommenteret, at de statslige krav i planlægningen til afstand mellem vindmøller og overordnede veje, 

herunder bl.a. krav om en afstand på mindst 4 gange total møllehøjde og mindst 500 m, er sikret i 

kommuneplanforslaget retningslinje 4.6.1. 

Ansøger fremfører i forbindelse med genfremsendelsen, at det ansøgte område ikke er beliggende i et 

værdifuldt kulturmiljø, som administrationen mundtligt har tilkendegivet. Ansøger har ret heri. 

Det bemærkes, at Plan- & Miljøudvalget i forbindelse med udpegningen af vindmølleområder i 

kommuneplanforslaget konkret har taget stilling til det område, hvor der er tilstrækkelig afstand til 

beboelse (det hvide felt). Udvalget besluttede, at arealet ikke skulle udpeges, fordi området rummer 

mange naturinteresser i form af en økologisk forbindelse, beskyttet natur, beskyttet vandløb, fredskov 

og åbeskyttelseslinje. 

Indstilling 

At der gives afslag på ansøgningen. 

57 



Sagsnummer: 01.02.20-G01-2-08 


Lokalitet: Område øst for Hjørring 

Ansøger: Holger Lunden og HC Lunden 


Ansøger har henvendt sig på egne vegne, og der ansøges om 2 stk. 3,6 MW møller med en højde op 

til 150 m. 

Ansøger har indsendt revideret forslag i forbindelse med den offentlige høring af 


Kort 

Det ansøgte område ligger øst for Hjørring øst for motorvejen og syd for Frederikshavnsvej. 

Vurdering 


skravering). 

Det bemærkes, at det areal, hvor der er tilstrækkelig afstand til beboelse, ikke er udpeget i 

kommuneplanen, fordi området er for lille til opstilling af 2 møller. 

58 







Ansøger har i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplanforslaget indsendt revideret 

forslag, hvori det tilkendegives, at ansøger er villig til at nedlægge beboelsen på Fælsiggaard, som 

ligger nordvest for det ønskede område for at skabe den nødvendige afstand til beboelse. 

Administrationens umiddelbare vurdering er, at det formentligt kan medføre et område med plads til 2 

møller, der er dog ikke taget stilling i forhold til nedlæggelse af bolig på en landbrugsejendom. 


At der gives afslag på den oprindelige ansøgning i forbindelse med Kommuneplan 2009. 

At den reviderede ansøgning kan inddrages og vurderes nærmere i forbindelse med en eventuel ny 

runde vindmølleplanlægning i kommunen, såfremt det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at 

udpege flere vindmølleområder. 


Sagsnummer: 01.02.20-G01-9-08 


Lokalitet: Område ved Boller Kær 

Ansøger: Ny Vindenergi ApS v. Lise Nørgaard 

Kort 

Det ansøgte område ligger ved Boller Kær vest for Tårs. 

59 








Ansøger har henvendt sig på vegne af Peter Christiansen, Lendumvej 14, 9870 Sindal og Helle 

Nørgaard Christensen. Der ansøges om opstilling af 3 møller med en højde op til 130 m. 



Vurdering 

Ved Sønderbroen Mark vest for Tårs er der – som beskrevet i forbindelse med vindmølleområde 4 – et 

meget stort område, hvor der er tilstrækkeligt langt til beboelse, men hvor der er række 

beskyttelsesinteresser i form af værdifuldt kulturmiljø, særligt værdifuldt landskab, økologisk 

forbindelse, beskyttet natur og lavbundsarealer. 

Det ansøgte område kan delvist overholde kravet om min. 600 m til beboelse (markeret med blå 

skravering), men er i konflikt med ovennævnte beskyttelsesinteresser. 




Sagsnummer: 01.02.20-G01-10-08 


Lokalitet: Område sydvest for Ugilt 



Ansøger har henvendt sig på vegne af Jens Christian Nielsen, Tårnvej 22, 9830 Tårs, Kaj Christian 

Nielsen, Ugiltvej 591, 9800 Hjørring, Peter Alex Christiansen, Bollervej 85, 9830 Tårs og Henrik 

Thomas Christiansen, Bækholmvej 5, 9870 Sindal. Der ansøges om opstilling af 3 møller med en 

højde op til 130 m. 


kommuneplanforslaget. Ansøger fremfører, at det ansøgte område er større end det område nord for 

Ugilt, som er udpeget i kommuneplanforslaget, og det derfor giver mulighed for større møller, bedre 

udnyttelse af vindressourcerne og forholdsmæssigt færre støj- og skyggegener grundet større afstand 

til naboer. 

60 







Kort 

Det ansøgte område ligger sydvest for Ugilt syd for Ugiltvej og vest for Tykskovvej. 

Vurdering 

Det ansøgte område kan overholde kravet om min. 600 m til beboelse (markeret med blå skravering), 

og møllerne kan formentligt placeres uden at komme i konflikt med den økologiske forbindelse (grøn 

markering). 

Det ansøgte område ligger ca. 2 km fra en eksisterende vindmøllepark med 10 forholdsvist store 

møller, som ikke kan forventes nedtaget foreløbigt. Det anbefales, at afstanden mellem 

vindmølleparker er min. 4,5 km, når møller er 150 m høje, dvs. afstanden er for kort mellem de to 

områder. 

Plan- & Miljøudvalget har i forbindelse med udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanforslaget 

taget konkret stilling til området (det hvide felt). Udvalget besluttede på baggrund af den korte afstand 

til den eksisterende vindmøllepark, at området ikke skulle udpeges i kommuneplanforslaget. 

61 






120 Samme som 13 ovenfor Samme som 13 ovenfor


Sagsnummer: 01.02.20-G01-11-08 


Lokalitet: Område nordøst for Bindslev 



Ansøger har henvendt sig på vegne af Per Larsen, Elkærvej 15, 9881 Bindslev og Jan Blikfeldt 

Bundgaard, Stensbæk 1, 9881 Bindslev. Der ansøges om opstilling af 3 møller med en højde op til 130 

m. Ansøger har genfremsendt ansøgningen i forbindelse med den offentlige høring af 


Kort 

Det ansøgte område ligger nordøst for Bindslev øst for Bindslevvej. 

Vurdering 

Det ansøgte område kan overholde kravet om min. 600 m til beboelse (markeret med blå skravering), 

men området er beliggende i et større uforstyrret landskab (markeret med orange streg), som er et 

område uden visuelt forstyrrende elementer, som master, grupper af vindmøller, sommerhusområder 

m.m. 

Udpegningen af disse landskaber bevarer den rekreative ressource, der ligger i at lade blikket vandre 

over et sammenhængende natur- og kulturlandskab uden forstyrrende elementer. Der er ét større 

62 







uforstyrret landskab i kommunen. 

De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt skal friholdes for etablering eller udvidelse af 

anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. 



63 




Sagsnummer: 01.02.20-G01-1-09 

Indkommet: 26.1.2009 

Lokalitet: Område syd for Hirtshals 

Ansøger: Claus Lafon Winther 


Ansøger har henvendt sig på egne vegne. Der ansøges om opstilling af 2 stk. 2,0 MW møller med en 

højde op til 140 m. Ansøger har genfremsendt ansøgningen i forbindelse med den offentlige høring af 


Kort 

Det ansøgte område ligger syd for Hirtshals syd for Hornevej og øst for Hovedvejen. 

Vurdering 







skravering), og det er beliggende indenfor kystnærhedszonen, hvor staten er imod opstilling af 

vindmøller. 




Ejeren af en del af vindmølleområdet beliggende nord for Åstrupvej mellem Gjurup og Åstrup sydvest 

for Hjørring, som er udpeget til potentielt vindmølleområde i kommuneplanforslaget har foretaget en 

underskriftsindsamling blandt naboer med henblik på positive tilkendegivelser. I alt 19 har 

underskrevet. 



64 







Miljøvurdering og klima 





En klarere miljøindsats. 


Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at inddrage klimaspørgsmålet i kommuneplanen i det 

omfang det har været ønskeligt. Kommunen arbejder klimaspørgsmålet i henhold til en nylig vedtaget 

Klimatrategi og en nedsat Klima Task-Force, og det er hensigten at resultater og anbefalinger herfra vil 

blive implementeret i en efterfølgende kommuneplanrevision. 


Videresendes til Klima Task Force 


7 bemærkninger til det ”ikke tekniske resume” 


1. Invasive arter – ammoniak og CO2 contra økologisk dyrehold 

Indledningsvis gøres opmærksom på at det ”ikke tekniske resume” er en sammenfatning af 

Miljøvurderingen, og derfor ikke udtømmende. 

I miljøvurderingen, side 10, anføres blandt væsentlige positive påvirkninger ”Forbud mod at udplante 

invasive arter er et væsentligt bidrag til bekæmpelse af disse, især i sommerhusområder. 

Planloven giver ikke Kommuneplanen muligheder for at regulerer den miljømæssige side af 

landbrugsdriften. Det sker gennem miljølovgivningen. 


2. Grundvand og vandindvinding 

Beskyttelse af grundvandsforekomsterne sker - indtil staten har vedtaget nye Vandplaner – efter 

65 



Hovedgruppe: Miljøvurdering 

og klima 






og klima 




Regionplan 2005. Når vandplanerne er vedtaget skal kommunen udarbejde handleplaner for det 

samlede vandmiljø i kommunen. Vandplanerne er forsinket. De skulle have været i offentlighed i dec. 

2008. 

Kommunen har i øvrigt planer for vandindvinding for de enkelte vandværker, heri fastlægges 

beskyttelse af indvindingsoplande og kildepladser. 


3 og 4. Energibesparelser, alternativ energiforsyning og kollektiv trafik. 

Der arbejdes i øjeblikket på en ny varmeforsyningsplan for hele kommunen. Den forventes 

offentliggjort til offentlig høring i indeværende år. I kommuneplanen skitseres i byrådets mål og strategi 

for varmeforsyningen baggrunden for det paradigmeskifte som varmeplanen forventes at indeholde, se 

mere herom i afsnittet Teknisk anlæg – Varmeforsyning. Når varmeplanen er vedtaget vil den blive 

implementeret i kommuneplanen. 

Kommuneplanen indeholder tillige mål og strategier for vindmøller og kollektivtrafik. 


5. Transport 

Kommuneplanen angiver et 12-årsperspektiv for udviklingen i kommunen, herunder også for transport 

og trafikområdet. 


6. Politisk organisering 

Sammensætning af kommunens politiske organisering sker i henhold til den kommunale styrelseslov. 

Synspunktet er ikke et kommuneplanspørgsmål. 


7. Kommunal IT 

Organisering af den kommunale administration er et anliggende for byrådet. Synspunktet er ikke et 

kommuneplanspørgsmål. 



En klarere miljøindsats. 



omfang det har været ønskeligt. Kommunen arbejder løbende med klimaspørgmålet i henhold til en 

nylig vedtaget Klimatrategi og en nedsat Klima Task-Force, og det er hensigten at resultater og 

66 




og klima 




67 


anbefalinger herfra vil blive implementeret i en efterfølgende kommuneplanrevision. 


Videresendes til Klima Task Force 

177 Samme som 169 ovenfor Samme som 169 ovenfor

Rammer for lokalplanlægning 





Rammebestemmelser for Hestkærvej (rammenr. 110.3120.05) 


Indsigelse giver ikke anledning til ændring. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i ramme 

110.3120.05 er ikke ændret i forhold til den gamle kommuneplan. Dvs. at der fortsat er mulighed for en 

bebyggelsesprocent på 50 (2/5) og en højde på 12½ m indenfor rammeområdet. Disse 

byggemuligheder er dog skærpet i lokalplan 116.3 for området (vedtaget i 1980), således at der kan 

bebygges 40 % i max. 10 meters højde - herudover fastlægger lokalplanen bestemmelser om max. 

rumfang og facadehøjde. 


Ændret zonestatus for ejendommen Pilevej 11 i Tversted er del af rammeområde 707.2140.06 

”Blandet bolig og erhverv ved Tannisbugtvej, Tversted”. 


Ønsket om rammeændring imødekommes, da ejendommens anvendelsesmæssigt og geografisk har 

større nærhed til sommerhusområdet end med byzoneområdet vest for og derfor er naturligt 

sammenhængende med sommerhusområdet. Husets faktiske anvendelse er og har altid været 

sommerhus. Det er ikke et planlægningsmæssigt ønske fra kommunens side, at ejendommens 

anvendelse fastlægges til campingformål som i gl. Hirtshals Kommune eller til bolig og erhvervsformål i 

byzonearealet. 


Planlægningen for område 101.4110.29 (Markedsgade m.v.) 


Planlægningen for område 101.4110.29 (Markedsgade m.v.) er endnu ikke afsluttet. Det har dog efter 

lukningen kiksefabrikken været planen, at området skulle byudvikles og sammentænkes med 

nabogrunden med Metropol. Det har derfor ikke været intentionen at skabe randbebyggelse og 

bebyggelse med købstadskarakter, som i eksempelvis Østergade, men at skabe et område med et 

moderne byggeri med en mere åben og høj karakter. 

68 


Sagsbehandler: LH 

Hovedgruppe: Rammer 















Indsigelse giver ikke anledning til ændring. 


Ønsker om udvidelse af en række vandværker i kommunen. Vrensted Vandværk og Rubjerg Vandværk 

ønsker at reservere areal til fremtidig udvikling af vandværkernes tekniske anlæg. 


Denne type anlæg kan ”arealreserveres” i form af rammer for lokalplanlægning, da udvidelsen af 

byggeriet, afhængig af størrelse og udformning, kan vurderes at være lokalplanpligtigt byggeri efter 

Planlovens § 13 stk. 2. Der er foretaget konfliktsøgning af arealerne i forhold til kommuneplanens 

øvrige retningslinier: Rubjerg Vandværk ligger indenfor særligt værdifuldt landbrugsområde, men dette 

vurderes umiddelbart ikke at været problematisk, da afgrænsningen af det særlige værdifulde 

landbrugsområde, som er overført direkte fra Regionplan 2005, ikke vurderes at være definitiv – bl.a. 

omfatter den hele Rubjerg by. Desuden er der tale om udvidelse af et eksisterende anlæg og ikke 

etablering af et nyt. Udvidelsen af Vrensted Vandværk ligger indenfor rammeområde 909.2140.05 med 

anvendelse til bolig- og erhvervsformål samt offentlige formål. Teknisk anlæg er ikke i 

overensstemmelse med rammens anvendelsesmuligheder. Vrensted Vandværk anbefales derfor en 

vestlig udvidelsesretning. 

De øvrige udvidelsesønsker, for Vandværker i Hæstrup, Vrå og Lendum, omhandler 

indvindingsområder og områder med drikkevandsområder. Dette er ikke anlæg som kan 

”arealreserveres” i rammer for lokalplanlægning, da denne type anlæg/udpegninger ikke er 

lokalplanpligtige. 

En ”arealreservation” for Vandværker i Hæstrup og Vrå kan dog foretages med en retningslinie. Med 

en retningslinie, som har til formål at reservere bestemte arealer til fremtidige vandindvindingsanlæg og 

vandindvinding til drikkevandsformål, giver Miljøbeskyttelsesloven i henhold til Kapitel 3 § 24 mulighed 

for at Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af 

bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. For at anvende § 24 i 

miljøbeskyttelsesloven til at beskytte fremtidige drikkevandsområder er det nødvendigt i forbindelse 

med beslutningsprocessen i sagsbehandlingen at området på forhånd er udpeget som et område til 

fremtidige vandindvindingsanlæg 

Lendum vandværk ønsker at området placeret i tilknytning til vandværket, dvs. nordvest herfor, 

friholdes for bolig og erhverv. Jf. retningslinie 3.17.1 er området udtaget fra byudvikling. Dette bevirker 

at Lendum vandværks ønske samtidig bliver imødekommet. 

At indarbejde nye rammer for Vrensted Vandværk og Rubjerg Vandværk samt indarbejde en ny 

retningslinie vedr. fremtidige vandindvindingsanlæg og vandindvinding til drikkevandsformål vil kræve 

69 







fornyet høring af kommuneplanen, jf. Planlovens 27 stk. 3., idet det vurderes, at ændringer kan berøre 

andre myndigheder og borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen. De berørte 

skal have mulighed for at udtale sig. Det er et politisk ønske at få kommuneplanen vedtaget inden 

sommerferien, og det vil derfor ikke være muligt at fortage en fornyet høring af de berørte parter på 

dette tidspunkt, hvis tidsplanen skal holde. 

Vi ser umiddelbart positivt på at imødekomme ønskerne og vil viderebringe dem til næste 

kommuneplanproces. Efter kommuneplanens endelige vedtagelse vil der kunne indarbejdes ændringer 

i forbindelse med udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen. 


Ønskerne om små-justeringer og redaktionelle rettelser til teksten i rammeområder samt i afsnit vedr. 

infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse samt arealreservationer gennem rammebestemmelser. 


Ønskerne om små-justeringer og redaktionelle rettelser til teksten i rammeområder samt i afsnit vedr. 

infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse efterkommes. 

Vedrørende arealreservationer er der foretaget en konfliktsøgning af de foreslåede arealreservationer i 

forhold til kommuneplanens retningslinjer, og der er ikke fundet problemer i forhold til at rammelægge 

områderne. At indarbejde nye rammer vil dog kræve fornyet høring af kommuneplanen, jf. Planlovens 

27 stk. 3., idet det vurderes, at ændringer kan berøre andre myndigheder og borgere end dem, der ved 

indsigelse har foranlediget ændringen. De berørte skal have mulighed for at udtale sig. Det er et 

politisk ønske at få kommuneplanen vedtaget inden sommerferien, og det vil derfor ikke være muligt at 

fortage en fornyet høring af de berørte parter på dette tidspunkt, hvis tidsplanen skal holde. 

Vi ser umiddelbart positivt på at imødekomme ønskerne og vil viderebringe dem til næste 

kommuneplanproces. Efter kommuneplanens endelige vedtagelse vil der kunne indarbejdes ændringer 

i forbindelse med udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen. 

70 







Ændring nr. 14

Øvrige 





Orientering om forslag til Kommuneplan 2009 er taget til efterretning. 


Ingen bemærkninger. 


Forslag om oprettelse af et Visionsråd, der skal inspirere byrådet i dets arbejde med at realisere 

Planstrategi 07 og Kommuneplan 09. 


Forslaget er ikke anliggende, der kan afklares gennem kommuneplanen. Forslaget bør behandles i et 

særskilt sagsforløb. 

Kræver særskilt spørgsmål til politikerne for at opnå afklaring. 


• Naturen som bevægelsesrum 

• Opmærksomhed om mulige konflikter i forbindelse med udendørsaktiviteter 

• Trafikanters adfærd 


Der er i kommuneplanen opmærksomhed på betydning af at sikre naturen som bevægelsesrum, idet 

de rekreative formål ses som en selvstændig aktivitet, der skal være mulig i naturen. Tilsvarende er det 

med retningslinie 2.6.22 forsøgt at sikre, at udendørsaktiviteter kan udøves uden konflikter. 

Kommuneplanen kan dog udelukkende sikre de overordnede rammer for, at aktiviteterne er mulige. 

Tilskyndelse til at bruge naturen og udøve udendørsaktiviteter kan således forbedres gennem 

afgrænsede projekter eller ved at arbejde med tilgængelighed, som et tværgående temaarbejde. Et 

sådant temaarbejde undersøges nærmere i forbindelse med den endelige vedtagelse af 

kommuneplanen. 

Opmærksomheden på at sikre de bløde trafikanters adgang til idrætsfaciliteter er til stede i 

kommuneplanen, hvor det er angivet at: ”Kommunen har nedsat et Trafiksikkerhedsråd med deltagelse 

71 



Hovedgruppe: Øvrige 














fra blandt andet Politi, Falck og køreskolerne. Rådet har til formål, gennem kampagner og 

informationsvirksomhed, at medvirke til at forbedre trafikantadfærden og dermed nedbringe antallet af 

færdselsuheld i Hjørring Kommune. Rådet skal sikre, at de ressourcer, der er afsat til kampagner og 

informationer, prioriteres således, at der opnås størst mulig effekt. Rådets primære målgrupper er børn 

og unge samt de "svage" trafikanter dvs. fodgængere, cyklister og ældre. 


Orientering om forslag til Kommuneplan 2009 er taget til efterretning. 


Ingen bemærkninger. 


Kommunalreformen 


Spørgsmålet om kommunernes sammenlægning kan ikke ændres og vedrører ikke kommuneplanen. 


Forslag om kunst og udlån af billeder. 


Anonym henvendelse, derfor intet svar. 


Brug af ny viden om betydningen af motion for børns trivsel og læring bør være en del af 

skoleskemaet. 


Forslaget er ikke anliggende, der kan afklares gennem kommuneplanen. 


Forslag om udarbejdelse af Tilgængelighedsplan, der omfatter tilgængelighed på flere niveauer: fysisk, 

teknologisk og processuelt i fht. nærdemokrati. 


Der har i Hjørring Kommune tidligere været intentioner om at få formuleret og fastlagt en overordnet 

politik for nærdemokrati og borgerinddragelse. Dette arbejde er af forskellige årsager endnu ikke 

igangsat og kan udmærket samordnes med jeres forslag ved en tilgængelighedsplan. 

171 Samme svar som 144 ovenfor, dog med uddybning i svaret vedr. spørgsmål, der ikke er 

kommuneplanrelaterede. 

72 






























Hovedgruppenr.: 26


• Indskolingsafdeling ved Tversted Skole 

• Toiletbygning midt i Tversted 

• Sikring af Blå Flag på Tversted Strand ved en kapacitetsudvidelse af overløbsbygværker 


Indskolingsafdeling ved Tversted Skole 

Skolernes indretning reguleres ikke gennem kommuneplanen. Der foretages derfor ikke ændringer i 

kommuneplanen, men jeres henvendelse videresendes til skoleområdet. 

Toiletbygning midt i Tversted 

Det gælder ligeledes for ønsket om en offentlig toiletbygning i Tversted, at det ikke er en 

problemstilling, der kan løses gennem kommuneplanen. Etablering af en sådan toiletbygning 

forudsætter en selvstændig anlægsbevilling. Henvendelsen videresendes derfor til Teknik og 

miljøområdet. 

Sikring af Blå Flag på Tversted Strand ved en kapacitetsudvidelse af overløbsbygværker 

For at opnå Blå Flag er der en række krav om bl.a. toiletfaciliteter, redningsposter, telefon, 

arrangementer m.m., der skal overholdes. For Tversted Strand er der problemer med vandkvaliteten. 

Der kan ikke i kommuneplanen fastsættes ændrede målsætninger for vandløb (og deres udløb til 

kystvandene), da der først skal foreligge statslige vandplaner. Ønsket om kapacitetudvidelse af 

overløbsbygværker afgøres ikke i kommuneplanen, og det er derfor også nødvendigt at videresende 

jeres henvendelse på dette punkt. 

73 



Baggrundskortet med indtegning af del af Anneksvej er ikke korrekt, da der er tale om et hjulspor på 

privat grund. 


Baggrundskortet ændres, men der kan gå op til 1 år inden ændringen slår igennem, da der er tale om 

omfattende opdatering af kortmaterialet for at ændre selv en lille ting i baggrundskortet. Der gøres 

opmærksom på, at baggrundskortet ikke har betydning for vurderinger vedrørende vedligehold og 















74 


offentlig adgang. Vurderinger i den henseende vil basere sig på kommunens fortegnelser over 

offentlige og private veje. For at undgå misforståelser videresendes din henvendelse til Park og Vej, 

der har ansvaret for administration vedrørende vejforhold i kommunen. 


8 Læserbrev, debatoplæg som ikke medfører svar til afsender. Sagsbehandler: BHM 





Region Nordjylland gør følgende bemærkninger: 

- At der er god overensstemmelse mellem de ønskede udviklingsretninger på regionalt og 

kommunalt niveau. 

- At der er overensstemmelse mellem den regionale udviklingsplan og kommuneplanen omkring 

infrastrukturen og den kollektive trafik. 

- At det er vedtaget at implementere signalsystemet ERTMS på jernbanenettet i hele Danmark. 

Vendsyssel er en del af den tidlig udrulning, og forventes i fuld drift 2018. ERTMS erstatter 

ATC-systemet. 

- At der er overensstemmelse mellem den regionale udviklingsplan og kommuneplanen omkring 

bevaring af kulturarv. 

- At de eksisterende råstofområder samt de områder, der er udpeget i den endelige Råstofplan 

2008, forventes indarbejdet i kommuneplanen. 

Administrationens bemærkning: 

Det er i kommuneplanen under ”erhverv i det åbne land - baggrund for strategi” beskrevet, at Region 

Nordjylland planlægger for indvinding af råstoffer og fastlægger graveområder og retningslinjer for, 

hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Af Regionens råstofplan fremgår, hvor der kan graves 

sand, grus, sten, ler, kridt, moler og tørv, og råstofplanen indeholder endvidere retningslinjer for 

miljøhensyn ved råstofudnyttelsen, grundvandsbeskyttelse og efterbehandling af gravene. I Hjørring 

Kommune er der udlagt 15 indvindingsområder. Kommunen skal fastlægge arealanvendelsen af 

områderne efter endt råstofgravning – dette er fastsat i retningslinje 2.5.10. En efterbehandlingsplan for 

de enkelte områder udarbejdes i forbindelse med, at kommunen meddeler gravetilladelse. 








Natur og landskab 





Formanden for Ingstrup Sø Landindvindingslaug mener, at det er umuligt og uønsket at genskabe 

Ingstrup Sø i det gode landbrugsområde. 


Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, da retningslinjen, som det er nævnt i den supplerende 

tekst, først ”på længere sigt og efter nærmere behandling indgå i kommunens naturnetværk og 

omklassificeres til værdifulde- og eller særligt værdifulde naturområder efter vurdering fra kommunen”. 

Derfor kan et område sagtens være klassificeres som særligt værdifuldt jordbrugsområde i årtier, indtil 

der er mulighed for at opnå kommunens langsigtede mål, og først da kan der ske en omklassificering. 

De eneste restriktioner i fbm. retningslinje 2.3.5 er dem, der allerede er nævnt: ”De potentielle 

naturområder skal friholdes for byudvikling. Der må ikke etableres tekniske anlæg eller foregå 

råstofudnyttelse, som kan forhindre at området opnår den naturtype, som er fastlagt af kommunen.” 

Hjørring Kommune fastholder altså at området ved Ingstrup Sø er udpeget til både Særligt værdifuldt 

jordbrugsområde og Potentielt naturområde. 


Flere dele af kommuneplanen – indsigelse fra Friluftsrådet. 


Indledende bemærkninger 

Hjørring Kommune fastholder, at det genfremsendte oplæg ”Friluftsliv i Hjørring Kommune”, kan 

bruges som inspiration i forbindelse med udarbejdelsen af friluftspolitik eller lignende. Der er ikke på 

nuværende tidspunkt truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en egentlig friluftspolitik for Hjørring 

Kommune, men der lægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 op til, at 

der skal laves opfølgende temaarbejder vedrørende det åbne land og tilgængelighed. Formen på disse 

temaarbejder er endnu ikke besluttet.. 

Det bemærkes desuden, at Friluftsrådets holdning til brugen af digitale kommuneplaner er noteret. 

75 


Sagsbehandler: EM 

Hovedgruppe: Natur 




Sagsbehandler: JB, LGN, 

KM, NB, BHM 

Hovedgruppe: Natur 




Skove 

Kommunens skove bliver i maj 2009 PEFC certificeret og bliver derefter drevet på samme måde som 

statsskovene. I forbindelse med certificeringen skal skiltningen ved skovene forbedres, ligesom de 

enkelte skoves formål vurderes med henblik på rekreative formål. Indsigelsen giver ikke anledning til 


Bynær skov 

Kommunen har noteret sig forslaget om udpegning af skovrejsningsområder ved byerne Hjørring, 

Løkken og Vrå. Ved denne kommuneplanrevision er der kun udpeget skovrejsningsområde med 

henblik på beskyttelse af grundvandet. Ved næste revision bør der også vurderes på mulighederne for 

at udpege skovrejsningsområder nær byerne. Inder der udpeges nye bynære skovrejsningsområder, 

skal de forskellige interesser i området naturligvis vurderes nøje – herunder muligheden for 

byudvikling. Indsigelsen giver ikke anledning til ændring i kommuneplanen. 

Blå flag 

Friluftsrådet opfordrer til at få lavet vandprøver, så der også kan komme Blå Flag på Kærsgård Strand. 

Der bliver udtaget vandprøver 500 m syd for Liver Ås udløb (ca. 500 m nord for Kærsgård Strand). Der 

er ingen problemer med at overholde vandkvalitetskravene her, og dermed heller ikke ved Kærsgård 

Strand. For at opnå Blå Flag er der imidlertid en række andre krav om bl.a. toiletfaciliteter, 

redningsposter, telefon, arrangementer m.m. Set i forhold til hvor få der bader ved Kærsgård Strand, 

står disse krav ikke mål med indsatsen for at få Blå Flag. Indsigelsen giver ikke anledning til ændring i 


Strande 

Friluftsrådet opfordrer til at opstille chikaner i sommerhalvåret, så Liver Å og Uggerby Å ikke kan 

forceres. Problemet anses ikke for værende særlig stort, da det oftest ikke kan lade sig gøre at forcere 

de to vandløb uden specielkøretøjer. En spærring vil imidlertid også forhindre kommunens 

strandrensnings personale og prøvetagere i at krydse. Endelig er udløbene ikke stationære, hvilket vil 

betyde at opsatte chikaner jævnligt skal flyttes. Indsigelsen giver ikke anledning til ændring i 


Kystsikring 

Kommunen er ikke enig i, at kommuneplanen mangler en klar politik på kystsikringsområdet, idet der 

henvises til nedenstående klip vedr. mål og strategi fra afsnittet ”Kysten”. 

Byrådets mål for kysten: 

- at virke for at de naturgivne processer i kystområderne kan forløbe uhindret undtaget kystsikringen af 

Lønstrup by 

76 


Om strategien vedr. kystbeskyttelse: 

- Med udgangspunkt i Byrådets mål for kysten skal der arbejdes for, at naturen skal have plads til at 

råde langs kysterne, således de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for 

dermed at sikre et varieret kystlandskab og en varieret flora og fauna. Det betyder, at kommunen som 

udgangspunkt vil modsætte sig etablering af nye faste kystbeskyttelsesanlæg ud over hvad der 

vurderes nødvendigt af hensyn til beskyttelse af kystfremspringet ved Lønstrup by. 

Mål og strategi udmønter sig i retningslinjen 2.4.5 - Opretholdelse af de dynamiske kystprocesser og 

kystbeskyttelse. 

Det kan supplerende oplyses, at klinten ved Lønstrup i kommuneplanen er udpeget (2.1.3) som særligt 

værdifuldt geologisk område. Klinten er endvidere i udpeget som GeoSite, geologisk lokalitet af 

international videnskabelig betydning, hvor landskabsdannelsen og de geologiske profiler illustreres. 

Den naturlige kysterosion holder profilerne åbne. 

Kommuneplanen fastholder med retningslinjerne 2.1.3 og 2.4.5 den internationale 

beskyttelsesforpligtelse. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Adgang til naturområder 

Adgang for handicappede er nævnt i ”Mål for veje og stier”, hvoraf det fremgår, at Byrådets mål er, at 

tilgængelighed for handicappede tænkes ind i alle nye vejprojekter. Gårdbo Sø er udpeget som 

potentielt naturområde, mens Åstrup Møllesø er ikke med, fordi Hjørring Kommune tidligere har 

vurderet, at den var i konflikt med beskyttelsen af vandmiljøet. Indsigelsen giver ikke anledning til 


Affald i kommunen 

Den nævnte skrotningsordning er ikke et kommuneplan-anliggende, men bemærkningen er taget til 

efterretning. 

Bemærk ”Indledende bemærkninger” skal tilpasses, alt 

efter Byrådets afgørelse vedr. tilgængelighed og temaplaner. 

77 



Indsigelse og bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening. 


Indledende bemærkninger 

Der kommenteres ikke på de indledende bemærkninger, da disse er indeholdt i de uddybende 

bemærkninger. 

Byudvikling 

Hjørring Kommune er enig med indsiger i, at det er vigtigt at fastholde en klar grænse med byerne og 

det åbne land, og at byudviklingen skal ske de steder, hvor det er mest hensigtsmæssigt, hvilket også 

er tilstræbt med denne kommuneplan. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer af 


I landsbyer kan der kun ske boligudbygning i form af huludfyldning og afrunding af landsbyen. 


Boligudlæg ved Primulavej i Hjørring 


areal, der har været i kommunen i de seneste 12 år. For Hjørring Kommune udgør det forbrugte areal 

ca. 288 ha. I det oprindelige forslag er der udlagt nye områder til byudvikling svarende til ca. 328 ha. 

Det er derfor nødvendigt at reducere i de udlagte arealer til byudvikling, så det svarer til det forbrugte 

areal for dermed at undgå en statslig indsigelse mod planforslaget. På den baggrund udlægges arealet 

ved Primulavej i Hjørring ikke til boligformål i Kommuneplan 2009. Indsigelsen giver ikke anledning til 

ændringer af kommuneplanen. 

Boligudlæg i Horne 

For at sikre, at området ikke udbygges som løsrevet byudvikling, er det et krav fra Miljøcenter Århus, at 

området skal udbygges som sammenhængende byzoneareal, der bebygges fra Horne og ud. 

Arealudlægget er derfor øget med 2,5 ha for at sikre denne sammenhæng, jf. den supplerende høring 

af kommuneplanforslaget. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. 

Udlæg til ferie-fritidsformål i Løkken 

Inddragelse af områder til sammenhængende byudvikling i Løkken uden for kystnærhedszonen ikke 

geografisk mulig. Byudviklingen, herunder ikke mindst til ferie og fritidsformål, er nødvendig for 

78 


Sagsbehandler: ARH, PN, 

EM, LGN, KM 

Hovedgruppe: DN 

Hovedgruppenr.: DN 


til ændring? JA

opretholdelse af byens rolle som en vigtig ferieby og områdeby i kommunen. Byen rummer en række 

offentlige og private servicefunktioner, og betjener udover feriegæsterne et større opland i kommunen. 

Byrådet har fundet, at byvæksten skal ske væk fra kysten og i umiddelbar tilknytning til eksisterende 

byområde. Det er byrådet vurdering at konsekvenserne af den valgte byvækstretning vil have 

begrænset landskabelig og visuel påvirkning. 

Indsigelsen giver på baggrund af ovenstående ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Kulturarv 

Naturvejleder – Forslag om at genoprette naturvejlederfunktionen er ikke et kommuneplanspørgsmål. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Retningslinje 2.2.3 Lokalplaner i kulturmiljøer – Det er byrådets opfattelse, at landbrugserhvervet er en 

væsentlig del i en række af de udpegede kulturmiljøer. Kulturmiljøerne skal ikke opfattes som museer, 

men udgør stadig en del af samfundslivet med bosætning og erhvervsudøvelse. På den baggrund 

ønsker byrådet, at beskyttelsen af landbrugserhvervet i retningslinjen opretholdes. Indsigelsen giver 

ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Mål for naturen 

”At der i de værdifulde naturområder under hensyntagen til natur- og landskabsinteresserne skal være 

mulighed for at sikre friluftsliv og turisme”. DN ønsker ændret til henholdsvis ”bør” og ”udvikle”. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, da DNs ændringsforslag ikke vurderes at give yderligere 

sikring af naturen 

”At der sker naturformidling for Kommunens børn og voksne samt turister” - Naturformidling er vigtig 

også for turister, og kommunens børn og voksne er jo selv ”turister” uden for kommunegrænserne. 

Forslag om at genoprette naturvejlederfunktionen er ikke et kommuneplanspørgsmål. Det bemærkes, 

at direkte naturformidling m.v. er nævnt i strategi for naturen. Indsigelsen giver ikke til ændring af 

kommuneplanens tekster. 

”At den bynære natur og de grønne kiler styrkes” – DN ønsker målsætningen konkretiseret. 

Kommuneplan ændres, så det fremgår, at det kan ske i såvel den konkrete bindende arealplanlægning 

som i temaplaner. 


nyespor.dk 


dele af 

kommuneplanen 

79 


Ændring 18

Forsiden: Mål for naturen 

Overskrift: Byrådets mål 

Oprindelig tekst: 

- at den bynære natur og de 

grønne kiler styrkes, 

Ny tekst 

- at den bynære natur og de 

grønne kiler styrkes i såvel 

temaplanlægning som 

lokalplanlægning, 

80 

Nej, findes allerede i 

retningslinier 

Strategi for naturen 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, fordi emnet indgår i senere temaplanlægning. 

Retningslinje 2.3.1 – Generelle naturhensyn 

DN spørger til virkemidler til at følge op på de generelle naturhensyn og mener, at landbruget ”uhindret 

får lov at fjerne store dele af naturen i agerlandet”. 

Retningslinjen er overført direkte fra Regionplanens retningslinje 5.3.4. Henvendelsen giver ikke 

anledning til ændringer, da naturhensynene som nævnt i den supplerende tekst varetages i 

kommunens forvaltning og planlægning (nuværende og fremtidige temaplanlægning). I den forbindelse 

viser praksis i kommunens sagsbehandling, at landbruget ikke får lov at fjerne naturen i agerlandet. 

Kommunen er i øvrigt i jævnlig dialog både med DN og LandboNord (herunder kan nævnes Det 

Grønne Råd, hvor begge er faste medlemmer) med henblik på at sikre gensidig forståelse og dialog 

om balancen mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. 

Retningslinje 2.3.2 – Internationale naturbeskyttelsesområder 

På baggrund af forslag fra DN præciseres den supplerende tekst til retningslinjen. 


nyespor.dk 

Naturen 

Supplerende tekst til 2.3.2 

– 2. afsnit 

For hvert habitatområde er 

der lavet et 

udpegningsgrundlag, som 

området er udpeget for at 


dele af 

Naturen 


– 2. afsnit 

For hvert habitatområde er 

der lavet et 

udpegningsgrundlag, som 

området er udpeget for at 

kommuneplanen 

nej 


Ændring 19

evare. Eksempelvis er 

Uggerby Klitplantage og 

Uggerby Å’s udløb udpeget 

for at bevare blandt andet 

"Odder", "Kystklitter med 

havtorn" og "Fugtige 

klitlavninger". Mens 

habitatområdet Rubjerg 

Knude og Lønstrup Klint er 

udpeget for at bevare 

"Klinter eller klipper ved 

kysten" samt "Hvide klitter 

og vandremiler". 

bevare. Eksempelvis er 

Uggerby Klitplantage og 

Uggerby Å’s udløb udpeget 

for at bevare blandt andet 

odder og naturtyperne 

”Grå/grønne klitter” og 

"Fugtige klitlavninger” 

herunder rigkær. Mens 

habitatområdet Rubjerg 

Knude og Lønstrup Klint er 

udpeget for at bevare 

"Klinter eller klipper ved 

kysten" samt "Kystklitter 

med havtorn". 

Retningslinje 2.3.3 – Internationale naturbeskyttelsesområder 

På baggrund af forslag fra DN præciseres den supplerende tekst til retningslinjen. 


nyespor.dk 

(marker og kopier teksten 

ind fra nye spor – angiv 

overskrift på siden + afsnit) 

Naturen 


Moserne: 

Nordøst for Mosbjerg og 

Tolne, ligger der et 

enestående område 

bestående af gamle 

strandvolde med 

moseområder imellem, som 

rummer mange sjældne 

planter og dyr. 

Lokaliteter: 


dele af 

kommuneplanen 

Naturen 


Moserne: 

Nordøst for Mosbjerg og 

Tolne, ligger der et 

enestående område 

bestående af gamle 

strandvolde med 

moseområder imellem, som 

rummer mange sjældne 

planter og dyr. 

Lokaliteter: 

81 

nej 


Ændring 20

Tversted rimmer, Måstrup 

Mose, Bolle hede, Tolshave 

Mose. 

Tversted rimmer, Måstrup 

Mose, Bolle hede, Tolshave 

Mose. 

Overdrevene: 

I morænebakkerne omkring 

Bjergby og sydøst for 

Hørmested ligger nogle af 

de bedste overdrev i 

Danmark. Her vokser flere 

hundrede plantearter og 

flere meget sjældne 

svampearter. 

Lokaliteter: 

Brudehøj, 

Præstegårdsbakkerne, 

Bjørnehøj, Tislum 

Retningslinje 2.3.4 – Værdifulde naturområder 

Den supplerende tekst omhandler øget anvendelse til friluftsliv og rekreative aktiviteter, og her skal der 

både tages hensyn til natur og jordbrug. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. 

Retningslinje 2.3.5 – Potentielle naturområder 

Potentiel natur i Bjergby – Området er allerede særligt værdifuldt naturområde og økologisk tør 

forbindelse. Det er igennem disse retningslinjer, der skal arbejdes for sammenhængende overdrev. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. 

Ingstrup Sø er udpeget som potentiel natur. Den præcise afgrænsning er ikke foretaget. Indsigelsen 

giver ikke anledning til ændringer. 

Forslaget om en udvalgt strækning af en ådal bliver til behandlet i retningslinje 2.3.12. Med 

vandplanerne og Grøn Vækst vil der blive flere muligheder, som kommunen desværre ikke har klarhed 

over endnu. 

Retningslinje 2.3.6 – Beskyttede naturarealer og landskaber 

82 


På baggrund af DNs bemærkning præciseres det i den supplerende tekst til retningslinje, hvad 

beskyttelsen omfatter. 


nyespor.dk 

Supplerende tekst til 

retningslinje 2.3.6 

– 2. afsnit 

De beskyttede naturtyper i 

Hjørring Kommune omfatter 

heder, overdrev, ferske 

enge, moser og lignende, 

søer og vandløb. Også ret 

små naturområder er 

beskyttet. For naturtyperne 


enge, moser og lignende 

samt søer er der tale om en 

vejledende registrering 

foretaget i 1995. Arealerne 

kan derfor være ændret 

siden, da nogle områder 

kan have udviklet sig, så de 

nu opfylder betingelserne 

for beskyttelse 

(naturindhold og størrelse), 

eller de kan omvendt have 

mistet de kvaliteter, der 

førte til registreringen. 


dele af 



– 2. afsnit 

De beskyttede naturtyper i 

Hjørring Kommune omfatter 


enge, moser og lignende, 

søer og vandløb. Også ret 

små naturområder er 

beskyttet. For naturtyperne 


enge, moser og lignende 

samt søer er der tale om en 

vejledende registrering 

foretaget i 1995. Arealerne 

kan derfor være ændret 

siden, da nogle områder 

kan have udviklet sig, så de 

nu opfylder betingelserne 

for beskyttelse 

(naturindhold og størrelse), 

eller de kan omvendt have 

mistet de kvaliteter, der 

førte til registreringen. 

Beskyttelsen omfatter, at 

arealerne ikke må 

opdyrkes, tilplantes, 

omlægges m.v.. Desuden 

må der ikke foretages 

83 

kommuneplanen 

Nej 


Ændring 21

terrænændringer. 

Hjørring Kommune skal 

altid kontaktes, hvis man 

planlægger indgreb på 

registrerede arealer. 

Retningslinje 2.3.9 – Kvalitetsmål for økologiske forbindelser 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændring, fordi kvalitetsmålene bliver udarbejdet til næste 

kommuneplan. Her vil bl.a. ansvarsarter og rødlistearter sandsynligvis indgå i kvalitetsmålene. 

Forbedring af naturområder og målsætning for biodiversitet indgår i ”Mål for naturen”. 

Målsætning for biodiversitet 

Indsiger ønsker ny målsætning for forbedring af biodiversitet. Ønsket giver ikke anledning til ændring, 

da målsætningen for naturen bl.a. er ”at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed”, 

suppleret med strategierne om at udarbejde naturkvalitetsplan og genskabe naturområder opfylder 

indsigers ønske. 

Retningslinje 2.3.12 – Ådale 

De arealer, der var sidestillet med regionale naturarealer i kommuneplanen for Gl. Hjørring Kommune, 

vil blive nævnt specifikt i listen over ådale af særlig interesse. Derudover er Krustrup bæk, Lundergårds 

bæk, Mogbæk og Blåsig bæk samt hele Liver Å og Uggerby Å med som nye eller eksisterende 

økologiske forbindelser. Dette gælder også Bagterp Plantage. I den næste kommuneplan vurderes det, 

om flere af de nævnte områder har naturkvaliteter til, at blive udpeget som særlige værdifulde 

naturområder. 


nyespor.dk 

Retningslinje 2.3.12 Ådale 

I ådale, og visse dalstrøg 

formet af mindre vandløb, 


indgreb som: 

• Forringer 

mulighederne for at 


dele af 

kommuneplanen 

Retningslinje 2.3.12 Ådale 

I ådale, og visse dalstrøg 

formet af mindre vandløb, 


indgreb som: 

• Forringer 


84 


Ændring 22

opretholde eller 

genskabe den 

naturlige hydrologi 

• Forringer 

naturværdierne i 

ådalene 

• Modvirker 

målopfyldelse i 

ådalenes Natura 

2000 områder og 

vandløb samt i de 

kystvande, som 

vandløbene munder 

ud i. 

Eksisterende spærringer 

m.v., som forringer 


genoprette naturværdier og 

det naturlige samspil i 

ådalene, skal søges fjernet 

i videst mulige omfang og 

under hensyntagen til 

kultur- og 

landskabsværdier. 

Ådale af særlig interesse i 

Hjørring Kommune er Kjul 

Å, Liver Å, Tversted 

Å, Uggerby Å og Varbro Å. 

opretholde eller 

genskabe den 

naturlige hydrologi 

• Forringer 

naturværdierne i 

ådalene 

• Modvirker 

målopfyldelse i 

ådalenes Natura 

2000 områder og 

vandløb samt i de 

kystvande, som 

vandløbene munder 

ud i. 

Eksisterende spærringer 

m.v., som forringer 


genoprette naturværdier og 

det naturlige samspil i 

ådalene, skal søges fjernet 

i videst mulige omfang og 

under hensyntagen til 

kultur- og 

landskabsværdier. 

Ådale af særlig interesse i 

Hjørring Kommune er Kjul 

Å, Liver Å, Tversted 

Å, Uggerby Å og Varbro Å 

samt følgende bynære 

ådale, der både rummer 

naturmæssige og rekreative 

interesser: Vellingshøj bæk, 

Krustrup bæk, Lundergårds 

bæk, Mogbæk og Hæstrup 

Møllebæk. 

85 


Kysten 

Det er vigtigt indledningsvis at konstatere, at udformningen af Hirtshals Havn er i overensstemmelse 

med godkendte planer. Eventuelle fremtidige havneudvidelser vil alene kunne ske med udarbejdelse af 

kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Havnen og virksomhederne på havnen reguleres i medfør af 

miljøbeskyttelsesloven. Råstofindvindingen øst for havnen sker efter tilladelse meddelt efter 

Råstofloven. 

Udsagnet om virkninger af havn og råstofindvinding på kyststrækningen fra havnen til Uggerby Å er 

noteret. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Strategi for kystvande 

Indsigers forslag tilføjes strategi for kystvande: ”Kan udledningen ved bedst tilgængelig teknologi ikke 

bringes på et niveau, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for vandområdet, vil den pågældende 

virksomhed som udgangspunkt ikke kunne tillades.” 


nyespor.dk 

Kystvande 


Udledningerne skal i øvrigt 

begrænses mest muligt ved 

anvendelse af den bedste 

tilgængelige teknik. Herved 

forstås teknik, som er 

teknisk gennemførlig og 

økonomisk opnåelig for den 

pågældende 

virksomhedstype. 


dele af 

Kystvande 


Udledningerne skal i øvrigt 

begrænses mest muligt ved 

anvendelse af den bedste 

tilgængelige teknik. Herved 

forstås teknik, som er 

teknisk gennemførlig og 

økonomisk opnåelig for den 

pågældende 

virksomhedstype. 

Kan udledningen ved bedst 

tilgængelig teknologi ikke 

bringes på et niveau, der 

sikrer opfyldelsen af 

målsætningerne for 

vandområdet, vil den 

pågældende virksomhed, 

86 

kommuneplanen 

Nej 


Ændring 23

som udgangspunkt ikke 

kunne tillades. 

Landbruget 

DN mener, at kommunen bør lave en politik for, hvordan det fremtidige agroindustrielle landbrug skal 

planlægges. 

Indsigelse giver ikke anledning til ændringer, fordi administrationen med den afsatte tid til denne 

(minimums-) kommuneplan ikke har kunnet nå at lave planlægning for beliggenheden af arealer til 

lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg ved udpegning af ”agroindustrielle 

landbrugsområder” i de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder (planlovens § 11b, stk. 2). 

Administrationen er opmærksom på muligheden for områdeudpegning samt på muligheden for at 

kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for arealanvendelsen og landbrugsbyggeriet i det åbne 

land. Det er tanken, at dette emne skal indgå i en senere temaplanlægning for det åbne land jf. 

kommuneplanens del om redegørelse for gennemførelse (rækkefølgebestemmelser for temaplaner), 

hvoraf det fremgår, at der skal udføres temaarbejde med fokus på det åbne land. Temaarbejdet 

forventes igangsat ultimo 2009 og vil formentlig række ind i 2011. 

En anden grund til, at vi ikke har kunnet tage fat på denne nye planmulighed er, at kommunerne 

afventer statens jordbrugsanalyser, som forventes at være færdige i løbet af 2009. Bl.a. 

jordbrugsanalyserne vil i næste kommuneplan danne baggrund for udpegning af særlig 

landbrugsområder, og dermed for udpegning af f.eks. ”agroindustrielle landbrugsområder” i de 

udpegede særlig værdifulde landbrugsområder. 

Endvidere afhænger en sådan landbrugsplanlægning af, hvordan Regeringens helhedsplan ”Grøn 

Vækst” (fremsat 30. april 2009) bliver udmøntet i Vand- og Naturplanerne, og dermed i kommunens 

handleplaner for, hvordan målene/god økologisk tilstand opfyldes. 


Skovrejsning 

DN påpeger, at det er for uambitiøst, at der kun foreslås 4 områder til skovrejsning. 

Der er her nok tale om en misforståelse, idet der i denne kommuneplan udlægges 7 nye 

skovrejsningsområder på i alt 1.300 ha (ud over dem, der i forvejen fra amtets side er udpeget som 

87 


skovrejsningsområder) samt 4 mulige skovrejsningsområder. Alle de 11 nye områder er påpeget med 

baggrund i grundvandsbeskyttelse (i indvindingsoplande til vandværker). Grunden til, at de 4 mulige 

skovrejsningsområder ikke er udpeget som egentlige skovrejsningsområder er, at der i denne 

kommuneplanproces ikke har været tid til at bearbejde områderne nærmere for endeligt at kunne 

udpege dem til skovrejsningsområder (analyser af landskabet, afvejning af de øvrige interesser m.v.). 

Dette kan læses på siden ”Baggrund for strategi for erhverv i det åbne land” under overskrifterne 

”Skovrejsning” og ”Mulige skovrejsningsområder”. 

Stiplanlægning 

DN opfordrer til, at der laves en retningslinje, der forpligtiger byrådet til at lave en samlet 

temaplanlægning for rekreative stier indenfor den næste 4-årige periode. 

Der pågår en selvstændigt arbejde med at opstille en samlet plan for udbygning og vedligeholdelse af 

det rekreative stinet. De lokale stier i det åbne land/sommerhusområderne vil i forbindelse hermed 

blive registreret som grundlag for udarbejdelse af planen. Endvidere registreres i samarbejde mellem 

forvaltning og landsbyerne ideer og ønsker til nye forbindelser, ligesom ønsker til øget tilgængelighed 

til kulturværdier og naturområder vil indgå. Hvilket konkret indhold planen vil få, og hvordan planen skal 

formidles, er ikke endeligt fastlagt. Der medtages ikke en målsætning om, hvorledes formidlingen af det 

rekreative stinet skal ske, eller en konkret tidshorisont for planlægningsarbejdet. 

Arealanvendelse efter endt råstofgravning 

DN opfordrer til, at kommunen er opmærksom på mulighederne for at placere støjende aktiviteter som 

f.eks. skydebaner i tidligere grusgrave. Det foreslås, at 2 skydebaner sydvest og nordøst for Hjørring 

på sigt flyttes til en tidligere råstofgrav. Samtidig beskrives problematikken, der er forbundet med 

arealanvendelsen af tidligere råstofgrave (grundvandshensyn). 

Udpegningen af arealanvendelsen efter endt råstofgravning er på et overordnet plan. Den endelig 

stillingtagen til arealets anvendelse sker dels i forbindelse med udarbejdelse af gravetilladelserne og 

dels i efterbehandlingsplanerne. Den endelige stillingtagen afhænger af afvejning af arealinteresserne i 

de enkelte områder. 

DN påpeger, at der mangler en stillingtagen til, hvad arealanvendelsen skal være efter endt indvinding 

på arealet øst for Hirtshals Havn. 

Det skyldes, at der ikke er tale om et regionalt råstofområde, og at der dermed ikke skal planlægges for 

arealanvendelsen efter endt råstofgravning. Derfor fremgår arealet ikke af kortene. 

Retningslinjer i Ferie-Fritid 

88 


Retningslinje 2.6.1 – Turismepolitik: Byrådet finder, at beskyttelsen af de kystnære områder er 

tilgodeset i såvel lovgivning og retningslinjer om kystnærhedszonen i afsnit 2.4 samt retningslinje 2.6.2. 

Indsigelsen giver på baggrund af ovenstående ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Retningslinje 2.6.11 – Hotelpligt: Indsigelsen er noteret, men giver ikke anledning til ændringer i 


Retningslinje 2.6.14 – Planlægningszone: Retningslinjen er ikke geografisk afgrænset. Indsigelsen er 

noteret, men giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Grundvand og vandindvinding 

DN stiller forslag om, at der i kommuneplanen stilles konkrete forslag til sikring af den fremtidige 

forsyning af drikkevand til Hjørring Kommunes borgere. Forslaget imødekommes ikke, idet der med de 

fremtidige vandplaner, kan komme nye krav, som kan påvirke dette område. Endvidere er det så 

længe Miljøcenter Aalborg ikke har afrapporteret den hydrogeologiske kortlægning for Vendsyssel, ikke 

muligt konkret at udpege områder som kan anvendes til den fremtidige drikkevandsforsyning. 

DN påpeger en uheldig formulering i målsætningen for grundvand, som ændres til følgende: 


nyespor.dk 

Oprindelig tekst i 

målsætning: 

- at forsyningen af 

drikkevand i Hjørring 

Kommune kan ske på 

grundlag af rent grundvand, 

der kun skal gennemgå en 

simpel vandbehandling, 

dvs. alene behandles ved 

beluftning og sandfiltrering. 


dele af 

kommuneplanen 

Ny tekst: 

Nej 

- forsyningen af drikkevand 

i Hjørring Kommune sker 

på grundlag af rent 

grundvand, der kun skal 

gennemgå en normal 

vandbehandling. 

DN stiller forslag om, at der i kommuneplanens strategi for grundvand og vandindvinding ændres fra 

bør til skal ”ske en tilstrækkelig tidlig indsats til at forhindre en overskridelse af 

drikkevandsbekendtgørelsens krav på 50 mg nitrat/l”. Forslaget imødekommes ikke, da der i den 

89 


Ændring 24

følgende sætning står, at det er byrådet holdning, at en indsats skal iværksættes, når nitratindholdet i 

magasinet overskrider 25 mg/l. Hermed menes DNs ønske imødekommet. I øvrigt er området 

underlagt den nye husdyrlov, og bestemmelserne vedr. indsatsplanlægning. 


DN ønsker, at det i mål for vandløb og søer skal præciseres, at vedligeholdelse af vandløbene sker på 

en natur- og miljømæssigt forsvarlig måde. Og at der både i mål og strategi indføres mål om at 

begrænse udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Dette indarbejdes i mål for Vandløb og Søer. 


nyespor.dk 


Byrådets mål – 1. punkt 


- at vandløb og søer skal 

fungere som levested for et 

alsidigt dyre- og planteliv, 

og samtidig skal 

vandløbenes evne til 

afledning af vand sikres. 

Alle højt målsatte vandløb 

skal kunne anvendes som 

fiskevand. 


dele af 


Byrådets mål – 1. punkt 

Ny tekst: 

- at vandløb og søer skal 

fungere som levested for et 

alsidigt dyre- og planteliv 

samt at alle højt målsatte 

vandløb skal kunne 

anvendes som fiskevand. 

Vedligeholdelse af 

vandløbene skal ske på en 

natur- og miljømæssigt 

forsvarlig måde samtidig 

med at det tilstræbes, at 

vandløbene kan anvendes 

til afledning af vand. 

90 

kommuneplanen 

Nej 

Kommentar vedr. begrænsning af udledning af næringsstoffer fra landbruget giver ikke anledning til 

ændring. Kommunen vil revurdere området i forbindelse de ændringer, der skal foretages, når 

vandplanerne kommer. 

Kystvande 

DN stiller forslag om at der udarbejdes en retningslinje, som forpligter byrådet til at stoppe forureningen 

ved udløbene af Uggerby Å og Liver Å, inden for næste planperiode. Forslaget imødekommes delvist 


Ændring 25

idet det er en god idé at kommunen forpligtiges til at arbejde på sagen. Det findes imidlertid ikke 

realistisk, at det vil kunne nås inden for næste planperiode. 


nyespor.dk 

Oprindelig tekst: Ingen 


dele af 

Ny tekst: 

Der tilføjes en ny 


Badevandskvalitet: 

Kommunen vil arbejde for 

at overholde gældende 

vandkvalitetskrav, således 

at der ikke er badeforbud 

ved strandene i kommunen. 


retningslinje. Kommunen 

vil vedholdende arbejde 

med at opspore kilder til 

forurening af kommunens 

vandløb, for herved at sikre 

at de eksisterende 

badeforbud ved Liver Å og 

Uggerby Ås udløb kan 

fjernes. 

Alternativ: 

Der svares med, at 

intentionen af ovenstående 

er omfattet af den 

supplerende tekst til 

retningslinie 2.9.1 om 

Badevand. 

Administrationen anbefaler, 

at der hverken foretages 

91 

kommuneplanen 

Afhængigt af resultatet 

af kildeopsporingen vil 

dette kunne få store 

økonomiske 

konsekvenser for såvel 

offentlige som private 

udledninger til 

vandløbene. 


Ændring 26

tilføjelser eller ændringer i 

fht. retningslinie 2.9.1. 

Arealreservation til nyt jernbanesport og shunt 

Der vurderes ikke, at kunne anvises andre linjeføringer til den skitserede i kommuneplanen, som udgør 

et reelt alternativ, i forhold til at sikre en effektiv og fremtidssikret trafikering af havneområdet. 

Planlægningszonen gennemløber en række andre betydende arealinteresser, herunder f.eks. fredet 

område, særligt værdifulde naturområde og kystnærhedszone. Afklaring af forholdet til reglerne om 

kystnærhedszonen og ophævelse af det fredede areal i planlægningszonen forudsættes forhandlet 

med de respektive myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af VVM for projektet. Indsigelsen giver 

ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. 

Retningslinje 4.1.2 – Arealreservationer til nye veje og vejudvidelser 

En realisering af vejen vil ske med udgangspunkt i det reserverede areal, som i øvrigt er fastlagt efter 

størst mulig hensyntagen til naturinteresserne i området. I hvilket omfang det kan være 

hensigtsmæssigt at justere på den nøjagtige linjeføring vil bero på en konkret detailprojektering. 


Stier 

Der pågår en selvstændigt arbejde med at opstille en samlet plan for udbygning og vedligeholdelse af 

det rekreative stinet. De lokale stier i det åbne land/sommerhusområderne vil i forbindelse hermed 

blive registreret som grundlag for udarbejdelse af planen. Endvidere registreres i samarbejde mellem 

forvaltning og landsbyerne ideer og ønsker til nye forbindelser, ligesom ønsker til øget tilgængelighed 

til kulturværdier og naturområder vil indgå. Hvilket konkret indhold planen vil få, og hvordan planen skal 

formidles er ikke endeligt fastlagt. 

Der medtages ikke en målsætning om, hvorledes formidlingen af det rekreative stinet skal ske eller en 

konkret tidshorisont for færdiggørelse af planlægningen, men ”Strategi for veje og stier” omformuleres, 

således at ønsket om øget tilgængelighed fremgår tydeligere. 


nyespor.dk 

Ny tekst Konsekvens 

for andre dele 

af 

kommuneplan 

en 

Veje og stier Veje og stier Ingen 

92 


Ændring 27

Strategi for veje og stier 


Af hensyn til kommunens 

borgere og turister er det 

væsentligt at prioritere og 

vedligeholde et rekreativt 

stinet, der dels kan knytte 

det åbne land sammen 

med bysamfundene og 

dels sammenbinde natur- 

og kulturværdier i 

kommunen. Der 

udarbejdes en samlet 

plan for udbygning og 

vedligeholdelse af det 

rekreative stinet. De 

mindre lokale stier i det 

åbne 

land/sommerhusområder 

ne vil i forbindelse 

hermed blive registreret 

som grundlag for 

udarbejdelse af planen. 

Strategi for veje og stier 

Ny tekst: 

Af hensyn til kommunens borgere 

og turister er det væsentligt at 

prioritere og vedligeholde et rekreativt 

stinet, der dels kan knytte det åbne 

land sammen med bysamfundene og 

dels sammenbinde natur- og 

kulturværdier i kommunen. Et 

sammenhængende rekreativt stinet vil 

øge tilgængeligheden for den 

cyklende og gående trafik og kunne 

bidrage til trivsel og udvikling i det 

åbne land, og være en attraktion i 

forhold til turismen og i forhold til 

bosætning. 

Der udarbejdes en samlet plan for 

udbygning og vedligeholdelse af det 

rekreative stinet. De mindre lokale 

stier i det åbne 

land/sommerhusområderne vil i 

forbindelse hermed blive registreret 

som grundlag for udarbejdelse af 

planen. Endvidere registreres i 

samarbejde mellem forvaltning og 

landsbyerne ideer og ønsker til nye 

forbindelser, ligesom ønsker til øget 

tilgængelighed til kulturværdier og 

naturområder vil indgå 

Mere og bedre sammenhængende natur 

Giver ikke anledning til bemærkninger, da dette ikke betragtes som en indsigelse, men har mere 

karakter af en kommentar og ønske. 

93 


En klarere miljøindsats 


omfang, det har været ønskeligt. Kommunen arbejder løbende med klimaspørgsmålet i en nedsat 

Klima Task-Force, og det er hensigten at resultater og anbefalinger herfra vil blive implementeret i en 

efterfølgende kommuneplanrevision. De af DN anførte punkter indgår alle i arbejdet. 

Invitationen til deltagelse i aftale med naturfredningsforeningen om status som klimakommune er ikke 

et kommuneplanspørgsmål. Invitationen er videresendt til Klima Task-Force. 

Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. 

Det Grønne Råd 

DN ønsker at Det Grønne Råd bliver medtaget i kommuneplanen. Det grønne Råd har fungeret siden 

kommunesammenlægningen, og det tages med under strategi for naturen. 


nyespor.dk 

(marker og kopier teksten 

ind fra nye spor – angiv 

overskrift på siden + afsnit) 

Naturen 



• undgå aktiviteter, 

der kan påvirke 

naturområder og 

arter negativt. Når 

sådanne aktiviteter 

ikke kan undgås, 

skal deres 

påvirkning 

mindskes, 

• forbedre 

spredningsmulighed 


dele af 

kommuneplanen 

Naturen 


Ny tekst rød skrift: 

• undgå aktiviteter, 

der kan påvirke 

naturområder og 

arter negativt. Når 

sådanne aktiviteter 

ikke kan undgås, 

skal deres 

påvirkning 

mindskes, 

• forbedre 

spredningsmulighed 

er for arter ved at 

94 

Konsekvens for 


Ændring 28

er for arter ved at 

øge kvaliteten og 

antallet af 

økologiske 

korridorer og 

etablere 

faunapassager, 

• forbedre den 

bynære natur og 

øge de grønne kiler, 

• udarbejde 

naturkvalitetsplan 

med henblik på at 

opprioritere 

indsatsen på 

naturområdet og 

yde information om 

kommunens 

naturværdier, 

• udarbejde 

handleplaner, 

eksempelvis i lighed 

med bekæmpelse af 

kæmpebjørneklo, 

• understøtte 

projekter, der kan 

bidrage til 

afgræsning af 

naturområder, 


naturgenopretning 

ved hjælp af EUstøttede 

projekter, 

grønne 

partnerskaber og 

andre 

tilskudsmuligheder, 

øge kvaliteten og 

antallet af 

økologiske 

korridorer og 

etablere 

faunapassager, 

• forbedre den 

bynære natur og 

øge de grønne kiler, 

• udarbejde 

naturkvalitetsplan 

med henblik på at 

opprioritere 

indsatsen på 

naturområdet og 

yde information om 

kommunens 

naturværdier, 

• udarbejde 

handleplaner, 

eksempelvis i lighed 

med bekæmpelse af 

kæmpebjørneklo, 


projekter, der kan 

bidrage til 

afgræsning af 

naturområder, 


naturgenopretning 

ved hjælp af EUstøttede 

projekter, 

grønne 

partnerskaber og 

andre 

tilskudsmuligheder, 

• genskabe 

95 


• genskabe 

naturområder som 

søer, vandløb og 

vådområder, 

• udforme principper 

for 

forpagtningsaftaler 

på kommunale 

arealer, der 

begunstiger 

rekreative 

muligheder, naturen 

og miljøet, 

• sikre og øge 

adgangsforholdene i 

naturen ved at 

registrere og bevare 

markveje og stier, 

og ved at etablere 

nye ride-, cykel- og 

vandrestier, samt 

udbrede kendskabet 

til stinettene ved 

brug af bl.a. foldere 

og internet, og 

• I øvrigt øge 

kendskabet til 

naturen til borgere 

og turister ved 

direkte 

naturformidling, 

naturfoldere, 

udstillinger og 

internet. 

naturområder som 

søer, vandløb og 

vådområder, 

• udforme principper 

for 

forpagtningsaftaler 

på kommunale 

arealer, der 

begunstiger 

rekreative 

muligheder, naturen 

og miljøet, 

• sikre og øge 

adgangsforholdene i 

naturen ved at 

registrere og bevare 

markveje og stier, 

og ved at etablere 

nye ride-, cykel- og 

vandrestier, samt 

udbrede kendskabet 

til stinettene ved 

brug af bl.a. foldere 

og internet, og 

• I øvrigt øge 

kendskabet til 

naturen til borgere 

og turister ved 

direkte 

naturformidling, 

naturfoldere, 

udstillinger og 

internet. 

• sikre Kommunens 

dialog med de 

lokale grønne 

organisationer og 

96 


foreninger gennem 

Det grønne Råd, 

som er et 

rådgivende forum. 

97 


Miljøcenter Århus 





Ikke-indsigelse mod forslag til Kommuneplan 2009 under forudsætning af afklaring af 

drikkevandsinteresser i Hundelev og bymidteafgrænsninger i Hjørring og Hirtshals. Der er stadig dialog 

mellem administrationen og miljøcentret, men der forventes ikke at være problemer i forhold til endelig 

vedtagelse af kommuneplanen. 

98 


99 


NOTAT: Udkast til svar til alle indsigere vedr. helårsbeboelse 

Både helårsbeboere, fritidsbeboere og sommerhusbeboere i Løkken har - glædeligt og i stort tal - reageret på kommuneplanforslaget, der 

indeholdt en retningslinie om helårsbeboelse. I denne besvarelse søges alle temaerne i henvendelserne kommenteret. 

Henvendelserne går entydigt på, at man ikke ønsker, at der med Kommuneplan 2009-2021 sker ændringer i vilkårene for beboelse i 

Løkken. 

I forslaget til Kommuneplan 2009-2021 stod der: 

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger. Hensigten er at sikre en fortsat bosætning i 

kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen. 

Lokalplaner for Hirtshals, Løkken, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. 

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at den formulerede retningslinie lægger op til en ændring af praksis, som indebærer, at der over 

en periode (forventeligt nogle år) vil skulle gennemføres opfølgende (lokal-)planlægning for at kunne håndhæve krav om helårsbeboelse. 

Med baggrund i indsigelserne har byrådet besluttet at ændre i forslaget til kommuneplan, og Kommuneplan 2009-2021 vedtages således, 

at eksisterende lovlige beboelsesforhold i byzoneområderne i Løkken kan fortsætte, men at nye boliger i nye lokalplanlagte områder skal 

anvendes til helårsbeboelse. Teksten i retningslinien kommer til at lyde således: 

”3.1.5 Helårsbeboelse i byernes byzoner 

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup, og Tversted skal anvendes til helårsbeboelse. 

I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse. 

Supplerende tekst til retningslinje 

3.1.5 Helårsbeboelse i kystbyernes byzone. 

Eksisterende og nye boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal anvendes som helårsboliger. Hensigten er at sikre en 

fortsat bosætning og undgå, at byerne tømmes for beboere udenfor feriesæsonen. 

Løkken skal fortsat være en kombineret ferie- og bosætningsby. Der skal derfor ske en opbremsning i feriebyudviklingen, hvilket betyder 

at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte områder skal anvendes til helårsbeboelse. Byrådets 

hensigter er i tråd med de statslige interesser.

100 


Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, og Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. 

Lokalplaner i Løkken for nyplanlagte boligområder skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse. 

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at den formulerede retningslinje lægger op til, at der i den kommende planperiode skal sættes 

særlig fokus på byen og dens helt specielle potentiale. Der skal i planperioden udarbejdes en helhedsplan for Løkken hvor følgende 

emner indgår; 

Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/ detailhandel, erhverv/turisme, 

boligudvikling mv.” 

Mål og middel 

Byrådet har genovervejet dels målet om at bremse op i udviklingen mod en by med færre og færre helårsbeboelser, dels det middel, der 

var foreslået i kommuneplanen: indførelsen af et krav om, at der gennemføres lokalplanlægning, der betyder, at fremtidig anvendelse (i 

byzoneområderne) skal være helårsbeboelse. 

Byrådet fastholder, at det stadig er et mål at sikre, at byen er levende året rundt og attraktiv for helårsbeboelse. Byrådet ønsker i den 

kommende byrådsperiode at overveje hvilke midler, der skal i anvendelse for at nå målet. Det kunne for eksempel være: 

• bosætningsinitiativer, der synliggør de særlige kvaliteter ved at bo i Løkkens internationale atmosfære 

• initiativer, der tiltrækker både seniorer og familier med børn og unge 

• opgradering af byens lokalplaner med henblik på at sikre kulturarvsværdierne 

• nøjere analyse af de forskellige byzoneområders egnethed til fremtidig helårsbeboelse 

• erhvervs- og turistpolitiske initiativer 

Nedenfor gengives og kommenteres hovedpunkter og afledte emner i de mange indsigelser. 

Turist- og badeby med blanding af landliggere og fastboende – et spændende mix. 

En lang række henvendelser hæfter sig ved kvaliteterne i det spændende mix af landliggere og fastboende og en enkelt fremhæver, at 

det er en del af kulturarven i Løkken 

Kommentar: Den spændende internationale atmosfære bør kunne transformeres til en væsentlig attraktionsfaktor for Løkken og ingen 

tvivl om, at det er vigtigt at fastholde turismeprofilen, men samtidig skal byen også spille sin rolle som én af kommunens levende 

områdebyer, hvor der fortsat er grundlag for offentlige serviceydelser. 

Byliv med særlig puls 

Indsigerne gør opmærksom på, at byen har meget byliv, der kendetegnes ved en særlig puls. Der er stille ugens første dage, men meget 

liv i weekenderne – udenfor sæsonen.

101 


Kommentar: Dette kan skyldes både ”landliggerne” = fritidsbeboere i helårshuse i byzonen og de overnattende i det store antal 

sommerhuse, der er i området. Hvis man tæller sommerhusene fra Grønhøj og til og med Lyngby er der godt 3500 i antal. Medvirkende til 

bylivet er sikkert også det meget store antal endagsbesøgende som byen tiltrækker. 

Turistbyer med forskellig indstilling 

Tversted og Lønstrup er også spændende turist- og badebyer, hvor en overvejende del af borgerne samtidig stærkt påpeger kvaliteterne i 

at være helårsby, have grundlag for offentlige serviceydelser og være fri for at beboerne i nabohuset skifter med ugeintervaller og en helt 

anden døgnrytme. Forskellene i borgernes bevæggrunde kan sandsynligvis knyttes op på, at de to nævnte byer er mindre, med kun en 

tredjedel af Løkkens befolkning. Hvis helårsbeboelsen formindskes yderligere i Lønstrup og Tversted udvikler byen sig til en form for 

reservat, hvor det turisterne kommer til, er et sted befolket af andre turister og ikke en by, hvor der leves et helårsliv. Det sidste vurderes 

højt på attraktionsskalaen. 

Arvespørgsmål og vekslende anvendelse: 

En række indsigelser fremfører det synspunkt, at en fastholdelse af den nu gældende regulering betyder at en bolig i byzone kan have 

vekslende anvendelse. Det betyder, at en bolig, der er helårsbeboet, vil kunne arves af pårørende, der tager det i anvendelse som 

fritidsbeboelse, for så ad åre at tage den i brug som helårsbeboelse – typisk i forbindelse med pensionering. 

Kommentar: Det er rigtigt, at den skiftende anvendelse er en mulighed med den gældende regulering, og at dette ville blive forhindret med 

de regler som kommuneplanforslaget opstillede. 

Den vekslende anvendelse er tilsvarende en (om end begrænset) mulighed i sommerhusområderne – på den måde at hvis man er 

pensionist og har ejet sommerhusejendommen i 8 år, så kan man bo der helårs. 

Fritidsbeboerne holder gang i håndværkerne og dagligvarehandlen 

Mange hæfter sig ved at fritidsbeboerne i byzone bruger mange penge på vedligeholdelse af boligerne, flere end fastboere ville gøre. 

Kommentar: Både de store sommerhusområder og helårsboligerne med fritidsbeboere er garanter for at der er gang i det lokale 

håndværkererhverv og i dagligvarehandlen. Fritids- og helårsbeboerne i de to områder, der blev inddraget i helårsområde ved en 

planlægningsindsats i begyndelsen af 90’erne har i stort omfang renoveret deres ejendomme, ligesom der er en stor bevaringsindsats i 

bymidten af Løkken. Det er sandsynligt, at fritidsbeboerne (og sommerhusbeboerne) bidrager med en større pengestrøm til renovering 

end fastboende alene ville gøre. 

Boliger i vestlige og nordlige dele af Løkken ikke egnet til familieboliger. 

Det fremføres, at der er mange små boliger, som slet ikke egner sig til helårsboliger. 

Kommentar: Der er mange små boliger på små grunde, både i den nordlige del af byen op mod Furreby bæk/Klostergrøften og i den 

centrale del vest for Søndergade, som det ses på luftbillederne på næste side. 

Det er et væsentligt karaktertræk fra Løkkens historie og et træk, som byrådet også fremover ønsker at fastholde. De små boliger er ikke 

efterspurgte som boliger for familier, men kan i nogle tilfælde være efterspurgte for seniorer – en målgruppe, som også er væsentlig for

102 


Løkken. Kvarterernes særlige og forskellige karaktertræk kunne udvikles gennem en mere detaljeret lokalplanlægning, end den der 

gælder i dag i Løkken. 

Som et lille kuriosum kan det nævnes at tilsvarende boligtyper, bolig- og grundstørrelser i Dragør er yderst eftertragtede og har 

vurderinger, der pr. kvm ligger på noget af det højeste i DK.

103 


Børnefamilier – i boliger udenfor bymidten 

En række indsigelser gør sig til talsmand for at der udlægges større parcelhuskvarterer udenfor bymidten, for at tiltrække børnefamilier. I 

forlængelse af forslag om større udlæg af grunde til boliger foreslås der, også at disse skal sælges på særligt favorable vilkår. 

Kommentar: Staten stiller som krav til kommunerne, at de nye arealer man lægger ind i kommuneplanen til boligområder (og anden 

byudvikling) ikke må være større end kommunens arealforbrug har været de sidste 12 år. Det er én af grundene til at det er vanskeligt at 

udlægge nye store arealer – kommunen er i forvejen oppe på max. forbrug. I Løkken er der store endnu ubrugte arealer, f.eks. ved 

Josefines Have, Kallehavegårds arealer, som staten indregner i rummeligheden. Med denne kommuneplan udlægges der forholdsvis 

meget store arealer til byudvikling i Løkken, set i sammenligning med de øvrige områdebyer. 

Kommunen er underlagt en række krav når den sælger grunde, og kan derfor ikke sælge grunde på helt særligt favorable vilkår i Løkken.

104 


Hvis krav om helårsbeboelse bliver husene usælgelige 

Mange fremfører synspunkter om, at det er vanskeligt at sælge helårshuse og at konsekvensen kan blive at husene kommer til at stå 

tomme, hvis der kræves helårsbeboelse. 

Kommentar: 

Almindeligvis er markedspriserne på helårshuse og fritidshuse/sommerhuse 2 adskilte og klart definerede markeder med hver sin 

prisdannelse og hver sine kunder. Generelt er markedspriserne på fritidshuse/sommerhuse i Hjørring Kommunes kystbyer noget højere 

end de er på helårshuse. 

I Løkkens byzone er markedspriserne mere uigennemskuelige fordi helårs- og fritidshuse her ligger mellem hinanden og kunderne er 

blandede. 

Det er ikke nødvendigvis sådan at kravet om helårsbeboelse vil gøre husene usælgelige. Tværtimod kan det gøre dem attraktive – i et 

lavere prisleje - for mange af de, der kunne have lyst til at bo helårs i Løkkens særlige atmosfære. Mens det nuværende prisleje kan 

afholde dem fra at søge til Løkken. 

Har kommunen ret til at indføre regler, der betyder at boliger kun må anvendes til helårsbeboelse 

Enkelte henvendelser tvivler på kommunens ret til at kræve boliger helårsbeboet. 

Kommentar: Kommunen har, på baggrund af den danske planlov, mulighed for, at der i en lokalplan kan fastsættes bestemmelser om, at 

en bolig i byzone kun må benyttes til helårsbeboelse. 

Har kommunen først godkendt en lokalplan for et helårsboligområde, så har kommunen også pligt til at reagere og håndhæve planen, når 

kommunen bliver bekendt med en mulig overtrædelse af lokalplanen. Håndhævelsen sker på den måde, at der først gives et varsel om at 

kommunen har tænkt sig at påbyde at boligen skal anvendes til helårsbeboelse. Dernæst kommer selve påbuddet. Er der fortsat ikke, 

efter en nærmere fastsat tidsfrists udløb, sket folkeregistertilmelding på adressen (eller redegjort for at boligen anvendes helårs på anden 

måde), så skal kommunen politianmelde ejeren. Et sådant påbud er, så vidt vides, endnu ikke påklaget og hjemlen er således ikke 

afprøvet af domstolene. 

Der sker sjældent politianmeldelse på planområdet i Hjørring kommune. De få klager kommunen har modtaget i forbindelse med 

helårsbeboelse, har i de fleste tilfælde vist sig, ved nærmere undersøgelse, at være eksisterende lovlige forhold. 

Sammenfatning 

Problematikken omkring fritidsbeboelse/helårsbeboelse i kystbyernes byzone er ikke enkel. Der er fordele og ulemper og vægtningen af 

argumenterne afhænger af mange forhold. Der er privatøkonomiske interesser, og der er byudviklingsmæssige interesser. For 

kommunen som sådan kunne flere helårsbeboere føre til højere skatteindtægter, mens fritidsbeboerne, med den nuværende danske 

skattelovgivning bidrager med færre kroner til den kommunale kasse. Samtidig er fritidsbeboerne med til at holde gang i det lokale 

erhvervsliv og dermed indirekte med til at bringe skattekroner til kommunen. Der er ganske få undersøgelser, der belyser problematikken i 

en større sammenhæng.

105 


På centralt plan er der også fokus på problematikken. Staten skriver således i sin udmelding til kommuneplanlægningen (Oversigt over 

statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009) 

”Sommerhuse i byzone 

Der har i mange år været en tendens til, at helårshuse i attraktive 

byer ved kysterne bliver brugt som sommerhuse. Miljøministeriet 

vil undersøge, om der er andre måder end de nuværende admini- 

strative rammer for at håndtere de ofte flydende grænser mellem 

helårsbeboelse og sommerhusbeboelse i eksisterende byzone.” 

Ministeriet er ikke færdigt med sin analyse, men der ventes en klarere udmelding om den statslige holdning i den næste 

landsplanredegørelse, der forventes at udkomme i efteråret 2009. 

Løkkens udviklingsmuligheder og særlige problematikker bliver et vægtigt tema i Hjørring Kommunes næste byrådsperiode. Byen ofres 

særlig opmærksomhed for at skabe en stærk og langsigtet strategi, der, i samråd med byens lokale kræfter, opfylder målet om 

• at sikre Løkken som en attraktiv kystby med helårspræg. 

Note 

Der er ganske få undersøgelser, der belyser fritidsbeboelse i byzone i en større sammenhæng, eksempelvis denne: 

Syddansk universitet: Dobbeltbosætning/sekundæreboliger – en undersøgelse af mulige veje til udvikling i Vejen og Langeland kommuner. 

På dette link kan man se en tv-udsendelse om problematikken: http://www.dr.dk/Undervisning/Plandk/20081013162402.htm

106 


Kortbilag til nr. 143 – erhvervsarealer ved motorvejen, Sprogøvej og Farøvej i Hjørring

107 


108

Forslag til svar på indsigelser - Kommuneplan 2009 for Hjørring ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?