SPM 0110.05.indd - Spedalsk.dk

More documents

Recommendations

Info

James Tejosh Das: Ny landedirektør for Spedalskhedsmissionen i Bangladesh Fotos: Anna Klitgaard Profil I kamp mod spedalskheden James Tejosh Das var med, da Bangladesh besejrede Pakistan og fik sin selvstændighed. Det var i 1971, men stadig kæmper han. Den 2. maj 2009 overtog han jobbet som leder for Spedalskhedsmissionen i Bangladesh, og fra den post vil han kæmpe for de spedalskes rettigheder og sygdommens udryddelse i Bangladesh. Af Anna Klitgaard Den nye landedirektør James Tejosh Das tripper. Firehjulstrækkeren står klar uden for Spedalskhedsmissionens (TLMB) kontor i Dhaka for at fragte ham ud i landet. I den første måned har han været til konference i Canada, hvor verdens spedalskhedssituation blev diskuteret, men nu er tiden kommet for at se på den i hans eget land. Der er nemlig nok at gøre her, for selv om sygdommen officielt blev erklæret for udryddet i Bangladesh i 1998, så viser tal, at der stadig venter en lang kamp forude. Ikke den lige vej til jobbet Egentlig lå det ikke i kortene, at James T. Das lige nu skulle stå foran firehjulstrækkeren i TLMBs indkørsel. I stedet burde han sidde behageligt i en chefstol i Bangladesh’ Centralbank. Siden han i 1998 kom tilbage fra USA til hjemlandet har han nemlig jongleret to job. Et som professor i økonomi ved Dhakas universitet og et som økonomisk rådgiver for 10 Spedalskhedsmissionen regeringen. Under opholdet i USA, hvor han tog en mastergrad på Berkeley universitetet og en ph.d på Harvard, mødte han Sheikh Hasina - Bangladesh’ nuværende premierminister. - Vi opnåede store ting. Bangladesh blev i 2001 selvforsynende med ris, fordi vi implementerede de rigtige støtteordninger til landbruget. Alligevel stod jeg aldrig frem offentligt som rådgiver, for det er svært at have den slags post som kristen i et muslimsk land. På trods af den politiske skyggetilværelse har James T. Das været glad for at arbejde med regeringen og på Dhakas universitet. Derfor var det heller ikke et let valg, da han i februar i år blev spurgt, om han ville være landedirektør for TLMB. Han havde aldrig haft noget med de spedalske at gøre, jo han havde set et par stykker, set deres synlige deformiteter efter sygdommen, men aldrig haft sygdommen tæt på eller kendt nogen med den. Men et besøg på et af Dhakas spedalskhedshospitaler overbeviste ham. - Jeg tog dertil og talte med de syge. Om deres sygdom, om stigmatiseringen, der følger med, om deres svære odds mod fattigdom og udstødelse af samfundet. De fik mig overbevist om, at det var her min arbejdsindsats i fremtiden skulle ligge, men jeg ville have min families accept, før jeg sagde endeligt ja, siger James T. Das. Det er på tide, du hjælper dine egne Mens det tog noget tid for hans to sønner på 22 og 18 år at give deres støtte, så var det anderledes med hans kone, Joyce. For allerede da James T. Das først blev bedt om at overveje jobbet, sagde hun, at tiden nu var kommet for ham til at hjælpe sine egne. Spedalskhed har nemlig altid været en sag for de kristne i landet, forklarer James T. Das. For muslimer og hinduer har sygdommen været forbundet med en straf fra Gud, ikke en menneskelig lidelse. Derfor er de syge blevet udstødt af samfundet, i hvert fald indtil de kristne missionærer dukkede op og begyndte deres arbejde. I dag er det anderledes, men stadig drukner sygdommen i den overflod af andre problemer, landet står overfor. For i forhold til de menneskeliv som sult, fattigdom, diarre og underernæring kræver, så virker spedalskheden ikke som en trussel, forklarer den nye landedirektør, men tilføjer. - Spedalskhed dræber ikke. Men den ødelægger liv og mange liv i Bangladesh. Den sætter mennesker uden for samfundet og
skiller familier ad. Men det er unødvendigt, for hvis bare den bliver stoppet i tide, så behøver ingen at miste fingre eller tæer. Det er det, vi skal have folk til at forstå. Den stigmatisering og udstødelse, der følger med er farlig, for den stopper folk fra at gå til lægen og søge hjælp i tide. Det var også stigmatiseringen og den lave status, der er forbundet med arbejdet med de spedalske, der fik James’ sønner, Michael og Jonathan, til at undre sig over faderens pludselige interesse for sagen. Men et besøg sammen med faderen hos spedalske udløste endelig den støtte, som han ville have fra dem. - Jeg havde ikke taget imod jobbet, hvis familien ikke stod bag mig. Det betyder alt, at de forstår og accepterer mit arbejde. Men da de først havde sagt ja, så var der heller ikke andet at gøre end at ringe til premierministeren og sige pænt nej tak til bankdirektørjobbet og sige op på universitetet. Så vidste jeg godt, at jeg skulle være landedirektør for TLMB, siger James T. Das smilende. Svære tider truer Starten har dog været alt andet end nem. Tre uger i Canada med møder og konferencer har vist, at det er tid til at spare. På grund af recessionen, som har ramt hele verden, er det sværere at skrabe penge sammen til arbejdet i Bangladesh. Derfor står TLMB nu overfor 25 procent mindre penge i kassen og en stadig stigende arbejdsbyrde. - Der har ikke været nogen undersøgelse af spedalskhedssituationen i landet i mange år. Ikke siden sygdommen blev erklæret udryddet. Det vil vi gerne lave, for jeg er ikke enig med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) udsagn om, at sygdommen ikke er et problem her mere. Vi finder tusindvis af nye tilfælde hvert år, og de nu raske spedalske, der lever med de fysiske men efter sygdommen, de er stadig ikke accepteret i samfundet. Derfor er der brug for mere hjælp, ikke mindre i fremtiden. Alligevel er han klar til at stramme bæltet. Men hvor og hvordan vil de næste uger, måneder og år vise. For først skal den tidligere frihedskæmper rundt i landet og besøge det danskstøttede hospital i Nilphamari, klinikker og spedalske. Se, hvordan situationen ser ud i distrikterne, se hvor der kan spares og siden finde ud af, på hvilke fronter den nye kamp mod spedalskheden og dens stigmatiserende skygge skal sættes ind. Først derefter begynder den svære balancegang mellem at give nyt håb og liv til de hårdt ramte spedalske og leve op til donorernes hårde krav om besparelser. Men med et smil på læben og en ukuelig optimisme, der er beundringsværdig, ser James ikke fremtiden som umulig. - Det er en chance for nytænkning. En udfordring, som vi må tage til os. Men det skal gøres rigtigt, for det må ikke gå ud over de spedalske, der allerede har det så svært, slutter han inden bildøren smækker, og den brune bil bakker ud fra TLMBs indkørsel og vender køleren mod spedalskhedslommerne i Dhakas regnvåde og mudrede opland. Spedalskhedsmissionen 11
Page 1 and 2: Spedalskhedsmissionen Januar 1/2010
Page 3 and 4: Af Simon Nøddebo Balle Ud i Danmar
Page 5 and 6: jord i nærheden af, hvor han boede
Page 7 and 8: Hvad skal du gøre som giver? Gaver
Page 9: Handel i Bangladesh FAKTABOKS: Tre

SPM 0110.05.indd - Spedalsk.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?